Beskikkelse af advokat til en part i en politiklagesag bør normalt ikke
nægtes, hvis den anden part har fået beskikket advokat

	Det forekommer, at retten kun beskikker advokat efter retsplejelovens § 1019 e til den ene part og ikke til den anden. Der skal være særlige grunde til stede for kun at beskikke den ene part advokat uden også at beskikke advokat til den anden part. Dette følger af Rigsadvokatens beretning 2003, side 45, 4. afsnit, hvoraf følger:
		Det bør efter Justitsministeriets opfattelse være udgangspunktet, at der, når den ene part får beskikket en advokat, også beskikkes en advokat for den anden part. Undtagelse herfra kan gøres, når advokatbeskikkelsen alene er begrundet i, at klageren/forurettede er mindreårig eller som følge af sygdom har et særligt behov for bistand.
	Der forekommer tilfælde, hvor den indklagede polititjenestemand har fået beskikket en advokat, men hvor klageren ikke har fået beskikket en advokat, for eksempel fordi der ikke er klaget over hårdhændet behandling men om mere bagatelagtige forhold som for eksempel ubehøvlet opførsel fra en politibetjents side. Da en polititjenestemand ikke kan være "mindreårig", og da han formentlig sjældent har et "særligt behov for bistand" som følge af sygdom, vil det i sådanne tilfælde være tilrådeligt at begære beskikkelse på ny eller kære byrettens nægtelse af beskikkelse til landsretten. Praksis: Retten i Kolding besluttede ved kendelse af 3. juli 2007 under journalnummer SS 1699/07, at der ikke skulle ske beskikkelse af advokat til en person, der havde klaget over, at en polititjenestemand under en afhøring af klageren blandt andet havde "postuleret", at klageren havde begået hærværk og truet vidner. Det fremgik også af klagen, at politiassistenten havde været "ubehøvlet" over for klageren. Senere fik klageren skriftligt oplyst, at han ikke var sigtet i sagen. Da uhøflig adfærd hos politiet normalt ikke fører til beskikkelse af advokat under en eventuel klagesag over den uhøflige adfærd, og da formålet med en afhøring af en sigtet person er at få af- eller bekræftet politiets mistanke om, hvorvidt en person kan være skyldig i de eller de påsigtede forhold, kan det vel ikke undre, at retten ikke vil beskikke advokat til klageren i den aktuelle sag. Imidlertid besluttede Retten i Kolding ved kendelse af 3. september 2007 under journalnummer S.S. 2128/2007 at beskikke advokat for den indklagede vicepolitikommissær, hvilket umiddelbart kan forekomme underligt, når henses til klages karakter. Klageren skiftede advokat og den nye advokat begærede på ny beskikkelse på klagerens vegne alene med henvisning til, at vicepolitikommissæren nu havde fået beskikket en advokat. Det blev ikke af den nye advokat på nogen måde påberåbt, at sagens karakter tilsagde, at der skete beskikkelse. Ved kendelse af 21. november 2007, journalnummer SS 1699/07, bestemte retten, at der skulle ske beskikkelse af advokat for klageren. Begrundelsen var affattet således:
		Da der er beskikket advokat for vicepolitikommissær NN, beskikket retten advokat XX, Århus, for klageren i medfør af retsplejelovens § 1019 e, stk. 2.
	Afgørelsen fra Retten i Kolding blev ikke kæret af anklagemyndigheden.