I brev af 30. juli 2007 har De bedt om mine bemærkninger til er brev af 25. juli 2007 fra Den Amerikanske Ambassade vedrørende et retsmøde den 25. juni 2007. De angiver ikke nogen tidsfrist for mine bemærkninger, udover at de skal afgives "snarest muligt".

Den 31. juli 2007 meddelte min sekretær, at jeg var bortrejst på ferie til den 13. august 2007 samt, at jeg snarest derefter ville fremkomme med mine bemærkninger.

jeg gennemgik i sidste uge sagen samt udarbejdede svar på Deres henvendelse. Inden afsendelsen af dette talte jeg imidlertid i anden anledning med den mødende repræsentant fra Den Amerikanske Ambassade. Denne oplyste mig om, at De allerede havde afvist klagen og deri angivet, at hverken anklager eller forsvarer havde ønsket at fremkomme med bemærkninger. Jeg har ikke fra Dem modtaget nogen kopi af Deres afgørelse, som er fra den 15. august 2007.

Denne sagsbehandling er for det første egnet til at miskreditere mig forhold til Den amerikanske Ambassade, som gennem hele forløbet har stået MMMMMMMMM bi, men har derudover påført mig ekstra arbejde med gennemgang af sagen samt mine noter fra retsmødet. Det. kari derfor næope undre Dem, at jeg ikke finder dette forløb rimeligt.

Jeg skal foreslå, at De fremover i sager af denne karakter fastsætter en frist for afgivelse af bidrag til sagsoplysning navnlig når høringsbidrag udbedes midt i en ferietid, hvis De vurderer, at sådanne bidrag er nødvendige. Såfremt sagen afvises allerede fordi, der foreligger en fristoverskridelse, er det vel næppe nødvendigt at indhente udtalelser fra de mødende i sagen.

Da jeg som ovenfor beskrevet har gennemgået sagen, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at fremkomme med mine bemærkninger, idet jeg er enig i den fremstilling, som Den Amerikanske Ambassade har givet af retsmødet. Jeg kan tilføje, at jeg forbindelse med afhøringen af min klient protesterede imod retsformandens ledelse af retsmødet og holdning i forhold til min klient. Jeg gjorde retsformanden opmærksom på, at Den Amerikanske Ambassade var repræsenteret under sagen bla. for at sikre, at min klient fik en fair behandling, hvilket han ikke følte, at han havde fået i forbindelse med sagens behandling hos politiet.

Retsformandens holdning var dog ikke alene i forhold til min klient dg undertegnede, men også i forhold til anklageren, som i forbindelse med sin afhøring blev afbrudt og indskærpet, at han måtte styre afhøringen bedre.

Ledelse af et retsmøde beror i nogen udstrækning på et skøn over, hvad der er relevant for afgørelsen af sagen. og derfor kan der selvsagt ikke opstilles eksakte regler for, hvornår retsformanden kan eller skal gribe ind i en afhøring.

Efter min opfattelse må det dog kræve et sikkert grundlag for at gribe ind i afhøringerne, hvis både anklager og forsvarer er enige om, at de stillede spørgsmål er relevante for en samlet forståelse af sagen. Hvis spørgsmål afskæres, må dette ske på en måde, som i ordvalg, mimik og kropsholdning viser almindelig respekt for de øvrige parter i retssalen.

Det har næppe bidraget til Den Amerikanske Ambassades opfattelse af, at sagen blev behandlet uvildigt og upartisk, at den ene domsmand tilsyneladende faldt i søvn under protokollering af vidneforklaring. Dette spørgsmål blev imidlertid gennem retsformanden drøftet med domsmanden, som oplyste, at hun alene havde lukket sine øjne for bedre at kunne koncentrere sig.

En kopi af dette brev er samtidig hermed sendt til Den Amerikanske Ambassade og til Københavns Politi til orientering. ..."