Rigsadvokatens meddelelse om politiets optagelse af fingeraftryk. (* 1).

1. Højesteret har ved kendelse af 21. december 1984 taget stilling til spørgsmålet om lovligheden af poltiets adgang til mod de pågældendes protest at optage fingeraftryk af sigtede personer.

2. Sagen angik tre personer, der sammen med en række andre unge, efter deltagelse i en såkaldt BZ-AKTION var blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1. På politistationen opgave de deres personlige data, nægtede sig skyldige i sigtelsen og nægtede iøvrigt at udtale sig. Da de nægtede at give samtykke hertil, opgav politiet en påtænkt fotografering, men gennemtvang afgivning af fingeraftryk ved magtanvendelse, hvorefter de efter 12 timers frihedsberøvelse blev løsladt.

Senere opgav politiet påtale under henvisning til straffelovens § 275, stk. 2

Herefter anmodede de pågældende om rettens stillingtagen til lovligheden af politiets fremgangsmåde. Det gjordes i sær gældende, at politiet havde været uberettiget til uden en forudgående retskendelse at optage deres fingeraftryk uden deres samtykke.

Ved Københavns Byrets kendelse af 29.2.1984 fik politiet medhold i, at optagelse af en anholdts fingeraftryk er en foranstaltning, som politiet som led i en anholdelse kan beslutte uden retskendelse.

De pågældende kærede kendelsen til Østre Landsret, der ved kendelse af 11.5.1984 gav dem medhold med følgende begrundelse:

»Landsretten finder, at gennemtvingelsen med magt af optagelsen af aftrykkene mod de anholdtes protest var et sådant indgreb i den personlige integritet, at spørgsmålet om gennemtvingelsen burde forelægges byretten til afgørelse, hvorved bemærkes, at øjemedet med foranstaltningen ikke ville blive forspildt ved at afvente rettens afgørelse«.

3. Overfor Højesteret påstod anklagemyndigheden Københavns Byrets kendelse stadfæstet. I kæreskriftet gjordes bl.a. gældende, at optagelse af fingeraftryk i modsætning til fotografering alene var at anse som et accessorium til anholdelsen, der kan sidestilles med den personlige ransagning, der hjemles i retsplejelovens § 758, at formålet var at sikre de pågældendes identitet, og at øjemedet forspildes ved at afvente rettens kendelse, hvis de pågældende løslades, inden kendelsen foreligger. Det tilføjedes, at det ikke kunne antages at gøre nogen forskel med hensyn til berettigelsen af optagelsen, at den lovovertrædelse, som sigtelsen angår, er undergivet betinget offentlig påtale, jfr. retsplejelovens § 722, stk. 2.

Ved Højesterets kæremåls kendelse af 21.12.1984 stadfæstedes landsrettens kendelse. Der henvises i præmisserne til, at politiets adgang til at optage fingeraftryk ikke er ordnet ved lov.

P.r.v.

K. Hjorth.