1. Torture and other forms of ill-treatment

recommendations

     R.1 police officers to be reminded that no more force than is reasonably necessary is to be used when effecting an arrest and that, once arrested persons have been brought under con- trol, there can be no justification for striking them (para graph 12);

Efter de almindelige principper for politiets lovlige magtanvendelse, herunder bestemmelserne i straffelovens §§ 13 og
14 om nødværge og nødret, er politiets anvendelse af magt betinget af, at situationen efter en konkret vurdering gør den pågældende magtanvendelse nødvendig og forsvarlig. Mere indgribende magtmidler må således kun anvendes, hvor mindre indgribende magtmidler ikke er tilstrækkelige. Desuden må anvendelse af magt ikke stå i misforhold til situationen, den involverede person og det berørte retsgode.

Om magtanvendelse i forbindelse med anholdelser foreskrives direkte i retsplejelovens § 758, at anholdelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Ved cirkulære af 29. juni 1994 besluttede den danske justitsminister efter drøftelse med politiledelsen og en række af politiets organisationer indtil videre at suspendere brugen af den "fikserede benlås", som i ekstraordinære situationer havde været anvendt af dansk politi i forbindelse med anholdelser.

Baggrunden for suspensionen af "fikseret benlås" var, at det fra forskellig side blev anført, at anvendelsen heraf under
i øvrigt uheldige omstændigheder vil kunne være livstruende for den anholdte.

Justitsministeriet anmodede samtidig Retslægerådet, som er et uafhængigt lægefagligt organ, om at foretage en vurdering af de lægelige risici m.v., der kunne være forbundet med anvendelsen af denne form for "fikseret benlås".

Retslægerådet udtalte i en erklæring af 30. november 1994, at anvendelsen af den "fikserede benlås" ikke kunne betragtes som uden medicinsk risiko.

Justitsministeriet meddelte på den baggrund politiets ledel se, at Retslægerådets udtalelse ikke gav ministeriet grundlag for at ophæve suspensionen af den "fikserede benlås", og suspensionen er i henhold til Rigspolitichefens cirkulæreskrivelse af 8. december 1994 gjort permanent.

Justitsministeriet og Rigspolitichefen har i cirkulæreskrivelserne til politiet i forbindelse med suspensionen af den "fikserede benlås" understreget de almindelige principper for politiets magtanvendelse - herunder i forbindelse med anvendelse af "manuel benlås". I Justitsministeriets cirkulære af 29. juni 1994 anføres således følgende:

"Denne form for benlås kan således fortsat anvendes, hvor det er nødvendigt for at pacificere den anholdte, herunder som led i at pålægge den anholdte håndjern. Det forudsættes herved som hidtil, at anvendelsen af denne form for benlås ikke udstrækkes udover det strengt nødvendige og således bringes til ophør, så snart den anholdte har opgivet yderligere at modsætte sig anholdelsen."

Efter anmodning fra Justitsministeriet indeholder Rigspolitichefens cirkulærskrivelse af 8. december 1994 derudover følgende instruktioner for magtanvendelse:

"Endvidere henledes opmærksomheden på, at Retslæ gerådet i sin udtalelse anfører, at det i forbindelse med enhver form for benlås, hvor den pågældende anbringes i bugleje, tilrådes, at der foretages nøje observation af puls og vejrtrækning hos den pågældende, der heller ikke bør lades alene.

Justitsministeriet har videre tilkendegivet, at man i øvrigt fortsat går ud fra, at anvendelsen af den "manuelle benlås" - som af politiets øvrige magtmidler - ikke udstrækkes ud over det strengt nødvendige."

Samtidig med suspensionen af den "fikserede benlås" fandt Justitsministeriet det naturligt at anmode Rigspolitichefen om at iværksætte en undersøgelse af politiets øvrige selvforsvarsgreb og -teknikker med henblik på en klarlæggelse af de eventuelle risici, der kunne være forbundet hermed.

Rigspolitichefen udarbejdede på den baggrund en "Rapport vedrørende lægefaglig gennemgang og vurdering af politiets selvforsvarsgreb og -teknikker", som forelå i marts 1996. Til orientering vedlægges som bilag 1 en kopi af rapporten.

Den lægefaglige vurdering blev foretaget af en række læger udpeget af Sundhedsstyrelsen, og gennemgangen af politiets selvforsvarsgreb og -teknikker gav for de fleste grebs vedkommende ikke anledning til bemærkninger. I de forholdsvis få tilfælde, hvor greb og teknikker har givet anledning til bemærkninger om forhold, der bør fremhæves i undervisningen/instruktionen, og greb, hvor der skal udvises særlig varsomhed, er disse forhold blevet indarbejdet i og fremhævet i undervisningen på Politiskolen.

For så vidt angår dansk politis anvendelse af manuel benlås blev det ved den lægefaglige gennemgang tilrådet at understrege visse særlige forsigtighedshensyn ved instruktionen af politipersonalet. Den lægefaglige gennemgang gav ikke i øvrigt anledning til bemærkninger om anvendelsen af manuel benlås. Der henvises til rapportens s. 14-15 og 18. Beskrivelsen af og instruktionen i anvendelse af håndjern gav ikke anledning til lægefaglige bemærkninger i rapporten (s. 20-21). Om instruktionen i brug af håndjern anføres blandt andet følgende:

"Ved pålægning af håndjern skal de trykkes ned på og ikke slås ned over håndleddene.

Det kontrolleres, at håndjernene ikke strammer unødigt, hvorefter de låses.

Når en anholdt er belagt med håndjern, støttes han ved at holde ham i armhulerne. Det fremhæves, at anholdte aldrig må løftes i håndjernene alene.

Pålægges håndjernene den anholdte mens han ligger ned, bedes han om at rejse sig, mens han støttes ved at løfte i armhulerne."

"Rapport om lægefaglig gennemgang og vurdering af politiets selvforsvarsgreb og -teknikker" har efterfølgende været forelagt for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, der har tilsluttet sig vurderingerne i rapporten. Retslægerådet har i den forbindelse påpeget, at ingen fysiske indgreb kan antages at være helt uden risiko. Retslægerådet har samtidig understreget, at der ved anvendelse af meget stramme håndjern og specielt ved pludselige og uventede ryk i håndjernene kan opstå beskadigelse af nerverne til hænderne. Kopi af Retslægerådets udtalelse af 11. april 1997 vedlægges som bilag 2.

Rigspolitichefen har endvidere i april 1997 udarbejdet en redegørelse om dansk politis anvendelse af håndjern. Bemærkningerne i "Rapport om lægefaglig gennemgang og vurdering af politiets selvforsvarsgreb og -teknikker" - herunder beskrivelsen af og instruktionen i anvendelse af håndjern - samt Sundhedsstyrelsens og Retslægerådets bemærkninger hertil er indeholdt i redegørelsen.

På grundlag af de nævnte lægefaglige vurderinger samt dansk politis erfaringer med anvendelsen af håndjern og oplysninger om anvendelsen af håndjern i en række andre lande har Rigspolitichefen som sin sammenfattende vurdering anført, at dansk politi anvender egnede og hensigtsmæssigt udformede håndjern, at dansk politi modtager tilstrækkelig kvalificeret uddannelse i brug af håndjern, og at korrekt anvendelse af håndjern - ud fra et lægeligt synspunkt - ikke giver anledning til bemærkninger. Kopi af Rigspolitichefens redegø relse om dansk politis anvendelse af håndjern vedlægges som bilag 3. Redegørelsen vil blive fremsendt til samtlige landets politikredse.

Justitsministeriet vil anmode Rigspolitichefen om, at Retslægerådets bemærkninger til "Rapport vedrørende lægefaglig gennemgang og vurdering af politiets selvforsvarsgreb og - teknikker" - på samme måde som de øvrige lægefaglige bemærkninger i rapporten - indarbejdes i og fremhæves i undervisningen på Politiskolen. Justitsministeriet vil endvidere anmode om, at bemærkningerne indarbejdes i det undervisningsmateriale, som udarbejdes af Politiskolen og udsendes til politikredsene til orientering. Politikredsene vil herefter få mulighed for at modtage nærmere orientering om og instruktion i Politiskolens undervisning i selvforsvarsgreb og
-teknikker.

Justitsministeriet er opmærksom på, om der bl.a. ud fra de oplysninger, som ministeriet modtager om konkrete sager, viser sig behov for generelt at se nærmere på politiets magtanvendelse - herunder om der er behov for at fastsætte nærmere retningslinier for anvendelsen af bestemte typer af magtmidler, som det netop er sket om brugen af politihunde til magtanvendelse, jf. I.3 nedenfor.

     R.2 the Danish authorities to continue closely to monitor cases involving the application of "leglock" means of restraint, to ensure that they are not, on occasion, being applied by police officers in an over-zealous fashion (paragraph 13);

Se R.1.

     R.3 police officers to be issued with instructions making clear that it is not acceptable to transport detained persons in the manner described in paragraph 14 (paragragh 14).

Se R.1.

     requests for information

     I.1 the outcome of the investigation into the case to which re ference is made in paragraph 13 (paragraph 13);

Statsadvokaten for København m.v. har overfor Justitsministeriet oplyst, at undersøgelsen af denne sag vedrørende Veronica Ngozi Ugwouha forventes afsluttet indenfor kort tid. Justitsministeriet vil underrette Torturkomitéen om resultatet af statsadvokatens undersøgelse.

I rapportens punkt 11 er endvidere nævnt to sager vedrørende politiets magtanvendelse. Den første sag, der er omtalt, omhandler en kvinde, der har angivet, at politiet den 21. august 1996 i forbindelse med en anholdelse slog hendes hoved mod en mur.

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for København m.v., der har oplyst, at statsadvokaten ved skrivelse af 8. april 1997 meddelte den pågældendes advokat, at han på det foreliggende grundlag ikke ville foretage sig videre i sagen. Baggrunden for statsadvokatens afgørelse var, at det var uklart, om den pågældende ønskede at indgive en egentlig klage. Det tilføjes, at advokaten på statsadvokatens forespørgsel havde oplyst, at han ingen kontakt havde med sin klient, men advokaten har forbeholdt sig senere at indgive klage.

Den anden sag, der er omtalt, omhandler en sag, hvor en mand har angivet, at politiet i forbindelse med en anholdelse har slået ham med politistav på kroppen og på den venstre arm.

Statsadvokaten for København m.v. har oplyst, at statsadvokaten ved skrivelse af 21. juni 1996 meddelte klagerens advokat, at man i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, havde besluttet - efter forelæggelse for Politiklagenævnet som var enig i afgørelsen - at indstille efterforskningen i sagen, da der ikke var en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, var begået. Denne afgørelse har Rigsadvokaten tiltrådt ved skrivelse af 14. august 1996.

     I.2 for 1995 and 1996:

        - the number of complaints of ill-treatment by the po- lice lodged and the number of disciplinary and/or criminal proceedings initiated as a result of those complaints;

        - an account of disciplinary/criminal sanctions impo- sed on the grounds of ill-treatment by the police, (paragraph 15);

Før indførelsen af det nye politiklagesystem i 1996 var det lokalnævnene, der traf afgørelse om, hvorvidt der skulle iværksættes en undersøgelse i forbindelse med indgivne klager over politiets adfærd under tjenesten. Afgørelsen af selve klagen faldt derimod uden for lokalnævnenes kompetence, men blev foretaget af den lokale politimester.

Anmeldelser af strafbare forhold begået af politiet blev af den lokale politimester forelagt for statsadvokaten, der besluttede, om en efterforskning skulle sættes i værk, ligesom statsadvokaten som hovedregel skulle have spørgsmål om tiltale forelagt.

Der foreligger ikke dækkende statistiske oplysninger vedrø rende indgivne klager for så vidt angår det tidligere gældende politiklagesystem. I Betænkning nr. 1278 om behandlingen af klager over politipersonalet, der er afgivet i 1994 af et af Justitsministeriet nedsat udvalg, findes imidlertid
i kapitel 8 en række statistiske oplysninger vedrørende de lokalnævnssager, der blev behandlet i perioden 1983-1992. Kopi af det omhandlede kapitel vedlægges til orientering som bilag 4 tillige med betænkningens bilag 4-6. Det fremgår endvidere af Politiets Årsberetning for 1995, at der i dette år blev indgivet 528 klager over politiet til lokalnævnene. 6 af disse klager overgik til straffesagsbehandling, hvoraf der skete påtaleopgivelse i 1 af sagerne og domfældelse i 2 af sagerne.

Rigspolitichefen har for 1995 oplyst, at der i det pågældende år blev iværksat 152 disciplinærsager, hvoraf 55 tillige var straffesager. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt den enkelte sag er opstået som følge af en klage over politiet eller på anden måde.

Det nye politiklagesystem blev indført i 1996. Systemet muliggør en opdeling af klager i adfærdsklager og straffesager. Rigsadvokaten har afgivet en beretning for behandlingen af klager over politiet i 1996. Beretningen er omtalt under
I.6 og vedlagt som bilag 7. Det fremgår heraf, at af de 1013 indgivne klager var 526 afgjort i beretningsåret.

Af de afgjorte sager vedrørte cirka halvdelen (260) adfærdsklager, mens resten (258) vedrørte anmeldelser om strafbare forhold. 8 sager vedrørte undersøgelser om strafbare forhold
i forbindelse med, at personer som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade.

Af de 260 afgjorte adfærdsklager blev 145 afvist som ubegrundede. Under ubegrundede sager falder grundløse sager og sager, hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen samt sager, hvor der var så bevismæssigt modstridende oplysninger, at faktum ikke kunne fastlægges vedrørende klagepunktet. I 15 sager blev forholdet beklaget, uden at der dog blev udtalt kritik af politipersonalet. I 4 sager blev forholdet beklaget, ligesom der blev udtalt kritik af politi personalet. I 1 sag blev der fundet grundlag for systemkritik (generelle procedurer m.v.). De resterende 95 adfærds klager er enten forligt (39), tilbagekaldt (32) eller afvist på grund af forældelse (12).

Af de 258 afgjorte anmeldelser om strafbare forhold blev 57 anmeldelser afvist. I 112 sager blev efterforskningen indstillet eller påtale opgivet. 48 sager blev tilbagekaldt, 5 sager blev beklaget, uden at der fandtes tiltalegrundlag, og
i 36 sager fandtes der at foreligge tiltalegrundlag. De 36 sager er afgjort ved, at der er rejst tiltale, udstedt bødeforlæg eller meddelt tiltalefrafald. Der var endnu ikke på tidspunktet for beretningen afgivet oplysninger om den endelige afslutning af disse sager.

Statsadvokaterne har indstillet efterforskningen i samtlige
8 sager om personer, der er kommet til skade eller afgået ved døden som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt.

Efterforskningen er af statsadvokaten indstillet med begrundelsen, at der ikke ses at være begået strafbare forhold, ligesom der ikke er fundet grundlag for kritik af de involverede polititjenestemænd. Politiklagenævnene har været enige i statsadvokaternes afgørelser.

Rigsadvokaten har i løbet af 1996 modtaget 75 klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne. 10 af disse 75 klager er indgivet af politiklagenævnene. Behandlingen af disse klager var ikke afsluttet på tidspunktet for beretningens afgivelse.

Rigspolitichefen har for så vidt angår 1996 oplyst, at der i året blev iværksat 142 disciplinærsager mod polititjenestemænd.

     I.3 a copy of the National Police Commissioner's new Circular on the use of police dogs (paragraph 16).

Den 22. august 1997 blev Rigspolitichefens kundgørelse I, nr. 40 om politiets brug af politihund til magtanvendelse sat i kraft. Kundgørelsen vedlægges til orientering som bilag 5.

I kundgørelsen er der foretaget en præcisering af mulighederne for anvendelse af politihund til magtanvendelse. I kundgørelsen understreges det, at politihund skal anvendes med besindighed, varsomhed og med størst mulig skånsomhed. Anvendelse af politihund som magtmiddel i øvrigt skal ske efter de almindelige principper for politiets lovlige magtanvendelse. Det følger heraf, at anvendelsen af politihund skal være nødvendig og forsvarlig. Politihund må således kun anvendes, hvor mindre indgribende magtmidler ikke er til- strækkelige, ligesom brugen af politihund ikke må stå i mis- forhold til situationen.

Det fremgår herudover bl.a. af kundgørelsen, at det tydeligt skal tilkendegives over for vedkommende person eller personer, at politihund agtes anvendt. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor politihund anvendes til rydning af gader, bygning m.v. for et større antal personer. Her skal tilkendegivelse så vidt muligt afgives flere gange og via megafon.

Anvendelse af politihund skal straks bringes til ophør, når politiets anvisninger er efterkommet, ligesom der efter enhver brug af politihund til magtanvendelse skal ske indberetning til politimesteren (Politidirektøren).

2. Conditions of detention in police establishments

recommendations

     R.4 conditions of detention at Police Station No 1 in Copenhag- en, and at the Police Headquarters in Århus, Esbjerg and Horsens to be reviewed, in the light of the remarks set out in paragraphs 19 to 23 (paragraph 24);

Torturkomitéen har på baggrund af beskrivelsen i punkterne 19-23 af nogle specifikke forhold i detentionerne på Station
1 i København og politistationerne i Århus, Esbjerg og Horsens anbefalet, at der i lyset af komitéens beskrivelse foretages en vurdering af disse forhold.

Komitéen har endvidere anbefalet, at der tages initiativer til at sikre, at forholdene i alle landets detentioner lever op til de standarder, der er nævnt i rapportens punkt 17.

Justitsministeriet har på baggrund af komitéens anbefalinger anmodet Rigspolitichefen, der umiddelbart har ansvaret for vedligeholdelse af bygninger og materiel, om en udtalelse og vil vende tilbage til spørgsmålet i Danmarks endelige rapport til komitéen.

     R.5 appropriate steps to be taken to ensure that conditions of detention in all police establishments in Denmark meet the criteria indicated in paragraph 17 (paragraph 24).

Se R.4.

     3. Safeguards against ill-treatment of persons detained by the police

recommendations

     R.6 the terms of the draft Circular on safeguards regarding the right of detained persons to notify a close relative or third party of their situation to be re-drawn, in the light of the remarks set out in paragraph 29 (paragraph 29);

Torturkomitéen anbefalede i sin rapport vedrørende komitéens besøg i Danmark i 1990, at der indføres nærmere regler om anholdtes adgang til lægelig bistand, om anholdtes adgang til at informere pårørende eller trediemænd om anholdelsen samt om anholdtes adgang til advokatbistand i umiddelbar forbindelse med anholdelsen.

               I et foreløbigt svar til komitéen tilkendegav Justitsministeriet om disse spørgsmål bl.a., at man ikke fandt, at der er behov for udtrykkelige regler i selve retsplejeloven herom, men at man ville overveje at udsende instruktoriske forskrifter på området.

               Torturkomitéen tilkendegav efterfølgende over for Justitsministeriet, at anholdtes rettigheder på dette område efter komitéens opfattelse er af så grundlæggende karakter, at man lagde afgørende vægt på, at der udarbejdes nærmere regler herom.

               Justitsministeriet udarbejdede på denne baggrund og efter drøftelse med bl.a. Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen og en række af politiets organisationer en cirkulæreskrivelse med instruktoriske retningslinier om anholdtes rettigheder. Cirkulæreskrivelsen blev udsendt den 20. januar 1997 og er ved skrivelser af 11. og
12. marts 1997 sendt til komitéen til orientering.

Torturkomitéen blev under besøget i Danmark i efteråret 1996 orienteret om Justitsministeriets overvejelser vedrørende cirkulæreskrivelsen og fik i den forbindelse udleveret et udkast til orientering.

I Torturkomitéens rapport om besøget i Danmark er cirkulære- skrivelsen indgående kommenteret, ligesom komitéen er fremkommet med en række anbefalinger og bemærkninger.

Justitsministeriet vil også i 1998 følge udviklingen og i lyset af de praktiske erfaringer med den nyligt udstedte cirkulæreskrivelse i løbet af 1999 overveje, om der er behov for at justere cirkulæreskrivelsen herunder i overensstemmelse med komitéens tilkendegivelser.

     R.7 the terms of the draft Circular on safeguards regarding ac- cess to a lawyer to be re-drawn in the light of the remarks set out in paragraph 33 (paragraph 33);

Se R.6.

     R.8 persons arrested by the police systematically to be given a form setting out their rights in a straightforward manner, at the very outset of their custody; that form to be avail- able in different languages and the person concerned to be asked to certify that he has been informed of his rights (paragraph 41);

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af cirkulæreskrivelsen af 20. januar 1997 til politi og anklagemyndighed om underretning til pårørende eller andre om en anholdelse, om anholdtes lejlighed til at kontakte advokat og om anholdtes adgang til at få tilkaldt lægelig bistand samtidig udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte. Vejledningen vedlægges til orientering som bilag 6.

Vejledningen indeholder oplysninger om den anholdtes rettigheder i forbindelse med kontakt til pårørende, advokat, læge og ambassade. Vejledningen skal ifølge cirkulæreskrivelsens punkt 1 udleveres til den anholdte, når denne er indbragt på politistationen. Vejledningen foreligger på dansk, engelsk, tysk, fransk, tyrkisk og arabisk.

Justitsministeriet har med henblik på udarbejdelse af den endelige rapport til Torturkomitéen anmodet om en udtalelse fra Rigsadvokaten om, hvorvidt politiet i forbindelse med afhøring af en anholdt i politirapporten anfører, at den på gældende har fået udleveret vejledningen.

     R.9 the Danish authorities to draw up a code of practice for po- lice interrogations dealing inter alia with the matters to which reference is made in paragraph 43 (paragraph 43).

Justitsministeriet har på baggrund af komitéens anbefalinger anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitichefen, der er ansvarlig for uddannelsen af polititjenestemænd, om en udtalelse og vil vende tilbage til spørgsmålet i Danmarks endelige rapport til komitéen.

comments

     C.1 reference to Ministerial Order No. 467 in the draft Circular on safeguards could well lead to detained persons being dis- suaded from seeking to exercise their right of access to a lawyer (paragraph 35);

Justitsministeriet har ikke umiddelbart overvejelser om at ændre reglerne om advokatbistand til anholdte. Der er således heller ikke overvejelser om at ændre bestemmelsen om, at politiet i forbindelse med vejledningen af en sigtet om adgangen til at kontakte en advokat skal oplyse den sigtede om, at den sigtede har pligt til at erstatte det offentlige vederlaget til forsvareren, hvis den pågældende findes skyldig. Politiet bør, som det er understreget i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. januar 1997 om underretning til pårørende eller andre om en anholdelse, den anholdtes lejlighed til at kontakte en advokat og om anholdtes adgang til at få tilkaldt lægelig bistand, selvsagt ikke herved sø ge at påvirke den sigtedes vurdering af sit behov for advokatbistand.

Justitsministeriet finder imidlertid anledning til at understrege, at den sigtede, såfremt vedkommende ønsker det, får adgang til advokatbistand, og at der ikke i den forbindelse stilles betingelser eller foretages en vurdering vedrørende sigtedes eventuelle efterfølgende økonomiske muligheder for at betale.

     C.2 the Danish authorities are invited to consider enlarging the terms of the draft Circular on safeguards, in order formally to provide that:

     - all medical examinations of persons in custody are to be conducted out of the hearing and - unless the doctor concerned expressly requests otherwise in a given case - out of sight of police officers;

     - the results of every examination, as well as any rele- vant statements by the person in custody and the doc tor's conclusions, are to be recorded in writing by the doctor and made available to the person in custody and his lawyer (paragraph 39).

Se R.6.

requests for information

     I.4 clarification of the circumstances in which, in terms of the draft Circular on safeguards, police officers would be en- titled to conclude that it is not "practicable and reason- able" to respect a detainee's wish to contact a doctor of his/her own choice (paragraph 39);

Se R.6.
       I.5 details of any measures taken to enhance police training on the conduct of interrogations (paragraph
42);

Se R.9.

     I.6 information about the operation in practice of the new poli ce complaints procedure and, in particular, a copy of the Chief Public Prosecutor's first annual report to Parliament on complaints against the police (paragraph 44);

De danske regler om behandling af klager over politipersonalet, som er beskrevet i pkt. 32-34 i Danmarks første rapport (CAT/C/5/Add.4), er fra den 1. januar 1996 afløst af en ny klageordning, hvor politiet ikke deltager i behandlingen af klagerne. Adfærdsklager og straffesager vedrørende politipersonale behandles nu af de regionale statsadvokater. Statsadvokaternes afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten.

Det skal fremhæves, at de regionale statsadvokater og Rigsadvokaten er uafhængige af politiet.

Endvidere er der oprettet regionale politiklagenævn, der lø bende fører tilsyn med statsadvokaternes sagsbehandling. Hvert politiklagenævn består af en advokat som formand og to lægmænd, som udpeges af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Advokatrådet og amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Politiklagenævnene kan udtale sig om, hvordan bestemte sager bør behandles og afgøres, og de kan klage til Rigsadvokaten, hvis de er utilfredse med statsadvokatens afgørelse.

Rigsadvokaten afgav i marts 1997 beretning for 1996 om behandling af klager over politiet. Beretningen vedlægges til orientering som bilag 7.

     I.7 whether an independent person or body is empowered to make regular and unannounced inspection visits to places where persons are detained by the police (paragraph 45).

Ombudmanden iværksætter efter ombudsmandslovens kap. 5 en række undersøgelser på eget initiativ. Det drejer sig om undersøgelser af konkrete sager, generelle såkaldte egen drift-undersøgelser samt inspektioner af offentlige institutioner.

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden således undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested, der hører under ombudsmandens virksomhed. Ombudsmanden kan med hjemmel i denne bestemmelse foretage inspektionsbesøg på institutioner m.v. Detentioner er omfattet af ombudsmandens virksomhed. I forarbejderne til ombudsmandsloven er det forudsat, at ombudsmanden foretager systematiske inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Torturkomitéen.

Inspektion eller besigtigelse kan i øvrigt også foretages i forbindelse med oplysningen af en konkret sag. Det kan i den forbindelse oplyses, at politiet skal indberette ethvert dødsfald under detentionsophold til Justitsministeriet. Ved skrivelse af 27. marts 1995 har Justitsministeriet meddelt ombudsmanden, at man - således som det også tidligere er sket - er indstillet på at orientere ombudsmanden om undersøgelserne i sager vedrørende dødsfald i politiets detentioner uden forudgående anmodning herom.

B. PRISONS

1.   Torture and other forms of ill-treatment

recommendations

     R.10 an external investigation to be carried out into the inci dent to which reference is made in paragraph 48 (paragraph 49);

På baggrund af de uoverensstemmende lægelige oplysninger i sagen har Kriminalforsorgen den 4. juni 1997 anmodet Retslæ gerådet som uvildig lægelig instans om en udtalelse. Retslæ gerådet har oplyst, at sagen forventes færdigbehandlet senest med udgangen af oktober 1997. Kriminalforsorgen vil afvente Retslægerådets udtalelse, inden der træffes afgørelse om eventuelle yderligere undersøgelser i sagen. Kriminalforsorgen vil orientere Torturkomitéen om udfaldet af disse overvejelser.

Om adgangen til at anvende magt i Kriminalforsorgens institutioner kan oplyses, at det ifølge § 1 i Kriminalforsorgens cirkulære af 15. april 1988 om magtanvendelse over for indsatte kun er tilladt at anvende magt efter reglerne i cirkulæret bortset fra nødværge i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler. Det følger heraf, at det vil være ulovligt at anvende magt over for indsatte, hvis der ikke er hjemmel i cirkulæret, og der ikke foreligger en nødværgesituation.

Det vil derfor i alle tilfælde være forbudt at slå indsatte, der er bragt under kontrol. En sådan fremgangsmåde vil efter omstændighederne udgøre en overtrædelse af straffeloven og en tjenesteforseelse. At en fængselsfunktionær slår en indsat, der er bragt under kontrol, vil således kunne føre til både strafferetlige og disciplinære sanktioner. Strafferetligt vil der efter omstændighederne bl.a. kunne idømmes frihedsstraf for forholdet. Disciplinært vil reaktionen som udgangspunkt være afskedigelse, hvis den pågældende dømmes for forholdet.

Cirkulæret om magtanvendelse suppleres af en række andre administrative forskrifter på området. Der henvises i den forbindelse til reglerne om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering m.v., jf. cirkulære af 27. maj 1994, og om anvendelse af håndjern, jf. cirkulære af 27. maj 1994 og vejledning af 2. april 1996.

Regler om magtanvendelse over for indsatte er også fastsat i cirkulære af 1. marts 1996 om anvendelse af skjold over for indsatte og i cirkulære af 15. december 1980 om visitation af indsatte og deres opholdsrum. Endvidere er der i cirkulæ reskrivelse af 28. juli 1993 fastsat regler om recto-vagi- nalundersøgelse af indsatte.

Desuden er udsendt en række vejledninger og skrivelser, der knytter sig til de nævnte forskrifter. I øvrigt indgår en gennemgang af reglerne på området i uddannelsen og den obligatoriske og frivillige efteruddannelse af personalet.

     R.11 a thorough investigation to be carried out into the nature and scale of the problem of interprisoner violence at the Western Prison and Horsens State Prison (paragraph 53).

Den dominans, som stærke indsatte udøver over for svage indsatte, udgør for tiden et af de vanskeligste problemer i danske fængsler. Klientellet i Kriminalforsorgens institutioner har de senere år forandret sig, og problemerne er i større omfang end tidligere præget af grupper med særligt svage og særligt stærke indsatte.

Der har på den baggrund i 1993-96 været nedsat 3 forskellige arbejdsgrupper, som henholdsvis har beskæftiget sig med stærke og svage indsatte, med stærke indsatte og med svage indsatte. Alle arbejdsgrupper har afgivet betænkning til Kriminalforsorgen med forslag til imødegåelse af problemerne.

Kriminalforsorgen er opmærksom på, at antallet af voldelige episoder har været stigende i de seneste år. Der er derfor allerede iværksat forskellige tiltag særligt med henblik på at beskytte de svageste indsatte.

Der er således bl.a. etableret afdelinger, hvor narkomaner mod at holde sig stoffri tilbydes afsoning under særlige forhold og med mulighed for at deltage i en række aktiviteter, som ikke findes på de øvrige afdelinger.

Endvidere vil der i 1998 blive etableret 2 særlige afdelinger for de såkaldt særligt stærke indsatte, der udøver en negativ dominans over for medindsatte. Kriminalforsorgen forventer, at oprettelsen af afdelinger for særligt stærke indsatte i betydelig grad vil forbedre det generelle miljø blandt de indsatte, og at antallet af trussels- og voldsepisoder nedbringes markant. Kriminalforsorgen har yderligere besluttet, at der i efteråret 1997 skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal overveje, hvorvidt der bør ske ændringer i de gældende regler og principper for fordelingen af indsatte mellem forskellige institutioner samt beskæftigelsen af indsatte. Nedsættelse af en sådan arbejdsgruppe skal ses i lyset af udviklingen i samfundet samt i udviklingen af Kriminalforsorgens klientel.

Arbejdsgruppen skal endvidere undersøge problemerne med vold og trusler mellem indsatte og skal på grundlag af drøftelserne komme med forslag til en overordnet plan for, hvordan disse problemer kan begrænses. I den forbindelse vil der blive gennemført en undersøgelse af problemerne i Vestre Fængsel og Statsfængslet i Horsens, således som Torturkomitéen har anbefalet.

Arbejdsgruppen skal efter planen afslutte sit arbejde med udgangen af 1998. Torturkomitéen vil herefter blive orienteret om resultaterne af dette arbejde og om mulige tiltag, der i øvrigt er iværksat for at imødegå vold mellem de indsatte.

comments

     C.3 the prohibition of striking persons who have been brought under control applies equally in the penal as in the police sphere (paragraph 49);

Se R.10.

     C.4 the Danish authorities are invited to devise a national strategy to address the problem of inter-prisoner violence, in the light of the remarks set out in paragraph
53 (para graph 53).

Se R.11.

requests for information

     I.8 for 1995 and 1996

        -   the number of complaints of ill-treatment lodged a gainst prison officers and the number of criminal/ disciplinary proceedings initiated as a result of such complaints;

        - an account of criminal/disciplinary sanctions imposed following complaints of ill-treatment by prison offi- cers (paragraph 50).

Der ses ikke at foreligge en entydig definition af begrebet ill-treatment. Kriminalforsorgen har ved gennemgangen af sagerne forudsat, at klager over ill-treatment primært sigter på klager over vold og uberettiget eller unødig magtanvendelse. Endvidere er medtaget klager over fængselsfunktionærernes sprogbrug, hvis klageren har henvist til, at sprogbrugen har karakter af trusler eller chikane. Også klager over håndjern, der chikanøst er sat for stramt på, indgår. Det samme gælder klager over personvisitation, der har baggrund i chikane, og andre chikaneklager, f.eks. klager over seksuel chikane eller over, at personalet med vilje ikke be svarer celleopkald, samt øvrige klager over uværdig behandling.

Klager, der angår almindelig utilfredshed med personalets adfærd, indgår ikke i opgørelsen, når det er klart, at der er tale om ubetydelige forhold som f.eks. klager over for sen udlevering af avis og almindelig utilfredshed med fængselsfunktionærernes udførelse af tjenesten. Opgørelsen omfatter heller ikke klager over konkrete afgørelser om f.eks. brug af håndjern, når det er af omstændighederne fremgår, at klagen vedrører selve beslutningen om brug af håndjern.

A. Opgørelsen af antal klager

I 1995 og 1996 har der været i alt 49 klager over ill-treatment, hvoraf 5 klager har givet anledning til strafferetlig eller disciplinær undersøgelse. Af de 5 klager førte én fra 1995 om vold til domfældelse og afskedigelse fra Kriminalforsorgen. Sagen er nærmere omtalt under pkt. B nedenfor. Én klage fra 1996 om uberettiget magtanvendelse, som også er omtalt under pkt. B nedenfor, har ført til en disciplinær undersøgelse, der ikke er afsluttet. De øvrige 3 sager blev, efter at de pågældende indsatte havde politianmeldt forholdet, afvist af anklagemyndigheden.

Yderligere 3 klager har ført til, at Kriminalforsorgen har beklaget det passerede over for klagerne. Der er i de pågældende sager ikke fundet grundlag for at iværksætte strafferetlige eller disciplinære undersøgelser. En oversigt over klagerne er optaget som bilag 8.

B. Oversigt over sanktioner som følge af klager over ill- treatment

Som det fremgår af gennemgangen ovenfor under pkt. A, har én klage over ill-treatment ført til sanktion. Klagen vedrørte en episode i 1995, hvor en indsat, der var pacificeret og lagt i håndjern, blev slået i ansigtet af en fængselsfunktionær i overværelse af to andre fængselsfunktionærer. Sagen blev straks indberettet af de to fængselsfunktionærer, der var vidner til hændelsen, og anmeldt til politiet. Fængselsfunktionæren blev idømt fængsel i 60 dage og afskediget fra Kriminalforsorgen.

Der verserer som nævnt en disciplinær undersøgelse i anledning af en klage fra 1996 over uberettiget magtanvendelse og anbringelse i sikringscelle. Den indsatte har fra Kriminalforsorgen modtaget en beklagelse over det passerede og erstatning for uberettiget anbringelse i sikringscelle. Fører den disciplinære undersøgelse til, at fængselsfunktionæren har gjort sig skyldig i tjenesteforsømmelse, vil den pågældende blive ikendt en sanktion. Torturkomitéen vil blive underrettet om udfaldet af sagen.

2. Solitary confinement of remand prisoners by court order

recommendations

     R.12 prosecutors to be reminded that they should only seek a pla- cement in solitary confinement when this is strictly neces- sary in the interests of a particular criminal investiga- tion;

Se R.15.

     R.13 on every occasion when the question of whether to impose or prolong solitary confinement is raised before a court, the reasoned grounds for the decision which results to be recor- ded in writing;

Se. R.15.

     R.14 prisoners to be systematically informed in straightforward language of the reasons for their placement in judicially- ordered solitary confinement;

Se. R.15.

     R.15 in the context of each periodic review of the necessity to continue remand in custody, the necessity to continue a pla- cement in solitary confinemenet to be fully considered as a separate issue, bearing in mind the general principle that all placements in solitary confinement should be as short as possible (paragraph 59);

Betingelserne for anvendelse af isolationsfængsling i Danmark findes i retsplejelovens § 770 a. Efter denne bestemmelse kan der alene ske isolationsfængsling, hvis sigtede er varetægtsfængslet, og varetægtsfængslingen er besluttet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Det indebæ rer, at der efter sagens omstændigheder skal være bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre. Det er endvidere en betingelse for isolationsfængsling, at varetægtsfængslingens øjemed gør isolation påkrævet, herunder for at hindre sigtede i gennem andre indsatte at påvirke medsigtede eller ved trusler eller på anden lignende måde at påvirke andre.

Af kravet om varetægtsfængsling følger, at der skal være begrundet mistanke om, at sigtede har begået en lovovertræ- delse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere. Endvidere skal lovovertrædelsen efter en konkret bedømmelse skønnes at ville medføre fængsel.

Herudover gælder en særlig proportionalitetsgrundsætning, hvorefter isolationsfængsling ikke må iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses med mindre indgribende foranstaltninger, eller såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den retsfølge, der kan ventes, hvis sigtede findes skyldig. Ved afgørelsen om isolation skal der også tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for sigtede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.

Afgørelse om isolationsfængsling træffes af retten og kan ikke forlænges med mere end 4 uger ad gangen. Isolationsfængsling må endvidere ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 uger. Denne regel gælder dog ikke, hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover. For disse meget alvorlige lovovertrædelser er der ingen absolut tidsmæssig begrænsning, men proportionalitetsgrundsætningen vil kunne fø

re til, at en isolationsfængsling ikke kan udstrækkes yderligere.

I øvrigt følger det af retsplejelovens § 770 c, jf. § 764, stk. 4, at rettens afgørelse vedrørende spørgsmålet om isolation skal træffes ved kendelse. Varetægtsfængsles sigtede, skal retten i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for varetægtsfængsling i isolation er opfyldt. Er den sigtede til stede i retsmødet, skal den pågældende straks gøres bekendt med, hvilke bestemmelser om isolation retten har anvendt, og med rettens begrundelse for at varetægtsfængsle i isolation. Den sigtede skal også gøres bekendt med adgangen til at appellere afgørelsen. Desuden skal udskrift af rettens afgørelse snarest muligt udleveres, hvis den sigtede ønsker det.

Det kan i øvrigt oplyses, at Rigsadvokaten den 14. marts 1997 udsendte en meddelelse med retningslinier for behandling af arrestantsager, hvor varetægtsfængslingen overstiger
3 måneder. Formålet med udsendelsen af meddelelsen er at sikre, at en varetægtsfængsling bliver af så kort varighed som muligt. Meddelelsen vedlægges til orientering som bilag
9.

Meddelelsen pålægger politimestrene at underrette statsadvokaterne i alle sager, hvor sigtede har været varetægtsfængslet i mere end 3 måneder. Dette gælder såvel i sager, hvori der ikke er rejst tiltale, som i sager, hvori der er rejst tiltale ved byretten.

Underretningen skal indeholde en række oplysninger om sagen.
I sager, hvor der ikke er rejst tiltale, danner underretningen grundlag for statsadvokatens eventuelle drøftelser med politimesteren om sagens tilrettelæggelse og videre behandling.

Statsadvokaterne underretter Rigsadvokaten om antallet af årlige indberetninger samt om antallet af varetægtsfængslingsperioder, der overstiger 6 måneder i nævningesager. Statsadvokaten underretter endvidere Rigsadvokaten, hvis der konstateres problemer af mere generel karakter.

Som det fremgår, er der allerede i den gældende lovgivning
m.v. på området fastsat bestemmelser, der sikrer, at isolationsfængsling alene kommer på tale i særlige tilfælde. Endvidere følger det af retsplejelovens regler, at retten har pligt til ved kendelse, dvs. en skriftlig afgørelse, at begrunde anvendelsen af isolationsfængsling i det enkelte tilfælde og at gøre den sigtede bekendt med begrundelsen. Af retsplejelovens regler følger også, at spørgsmålet om anven delse af isolation skal afgøres særskilt bl.a. i lyset af proportionalitetsprincippet.

R.16 steps to be taken without further delay to:

     - issue clear instructions to the police on the circum- stances in which recourse may be made to prohibitions/ restrictions upon remand prisoners' letters and visits;

     - require the police to state in writing the reasons for the imposition of such prohibitions/restrictions, (paragraph 60);

Se R.17.

     R.17 in the context of each periodic review by a court of the ne cessity to continue remand in custody, the question of the necessity for the police to continue to impose particular restrictions upon a remand prisoner's visits and letters to be considered as a separate issue (paragraph 60);

Som det fremgår af Danmarks foreløbige rapport af 23. januar 1992 vedrørende Torturkomitéens første periodiske besøg, følger det af retsplejelovens § 770, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Ifølge retsplejelovens § 771 kan en varetægtsarrestant modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed
i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skal varetægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse. Arrestanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.

En varetægtsarrestant har ifølge retsplejelovens § 772 ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. I denne situation er der altså tale om en obligatorisk domstolsprøvelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse.

En varetægtsarrestant har ret til ukontrolleret brevveksling med en række myndigheder m.v.

Såfremt politiet bestemmer, at der af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal foretages andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder, følger det af retsplejelovens § 773, at arrestanten kan forlange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningerne forelagt retten til afgørelse.

I de tilfælde, hvor retten træffer afgørelse, skal rettens kendelse ledsages af en begrundelse, jf. retsplejelovens §
218.

I tilknytning til retsplejelovens regler er der i varetægtsbekendtgørelsen og i Kriminalforsorgens cirkulære nr. 220 af
19. december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v. fastsat administrative forskrifter om behandlingen af varetægtsarrestanter.

Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til domstolsprøvelse efter retsplejelovens regler i tilfælde, hvor hensynet til efterforskningen begrunder indskrænkninger i varetægtsarrestanters rettigheder, samt den detaljerede regulering i retsplejeloven af betingelserne for så danne indgreb og de i tilknytning hertil fastsatte forskrifter sikrer varetægtsarrestanter en betryggende retsstilling.

Der er derfor ikke aktuelle overvejelser om at foretage ændringer i den gældende retstilstand på området.

     R.18 the Danish authorities to pursue their efforts to provide purposeful activities and appropiate human contact for per- sons in solitary confinement (paragraph 61).

Justitsministeriet orienterede den 6. februar 1995 om forskellige tiltag, der er iværksat eller søges iværksat over for isolerede varetægtsarrestanter. Justitsministeriet kan henholde sig hertil. Følgerne af at være isoleret søges så ledes fortsat imødegået bl.a. i lyset af Torturkomitéens anbefalinger på dette område.

comments

     C.5 the Danish authorities are invited to consider introducing a maximum limit on the total period for which a remand priso- ner may be placed in solitary confinement (paragraph 59).

Det kan oplyses, at Strafferetsplejeudvalget for tiden overvejer behovet for ændring af reglerne om isolationsfængsling bl.a. i lyset af den netop afsluttede videnskabelige under søgelse af eventuelle skadevirkninger ved isolationsfængsling. Strafferetsplejeudvalget er i den forbindelse også gjort bekendt med Torturkomitéens rapport. Det forventes, at Strafferetsplejeudvalget vil afgive betænkning i løbet af første halvår 1998.

Når betænkningen foreligger, vil Justitsministeriet tage stilling til, om der skal foreslås lovændringer eller iværksættes andre initiativer på området. Det vil i den forbindelse også blive overvejet, om der bør indføres yderligere begrænsninger med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af isolationsfængsling.

3. Conditions of detention in general

recommendations

     R.19 a very high priority to be given to completing the scheduled renovation work at the Western Prison, and steps to be taken to ensure that the programme of ongoing maintenance of the cells is more closely geared to the degree of wear-and-tear to which they are now subjected (paragraph 65);

Københavns Fængsler påbegyndte i 1987 en totalrenovering af de enkelte fløje i Vestre Fængsel, herunder en istandsættelse af cellerne. Nord- og østfløjens renovering er tilendebragt. Arbejdet med sydfløjen er igang og forventes afsluttet i løbet af 1997. I vestfløjen er cellerne blevet malet inden for de seneste år. Det er i øvrigt planlagt at renovere og male cellerne i Vestre Hospital i løbet af 1998-99.

Københavns Fængsler er enig i, at den planlagte renovering og maling af cellerne skal prioriteres højt. Man vil derfor også drage omsorg for, at dette sker bl.a. ved at søge arbejdet udført som projektarbejde under medvirken af de indsatte i de enkelte fløje.

     R.20 steps to be taken to enhance the regime offered to prisoners at the Western Prison in Copenhagen, in the light of the re marks set out in paragraph 67 (paragraph 67);

Ifølge Københavns Fængsler var der indtil 1996 i hver afdeling i de store fløje, dvs. øst- og nordfløjen, fællesskabsrum med plads til 12 indsatte. De indsatte opholdt sig for sig selv i disse rum. Gennem 1995 og i begyndelsen af 1996 opstod der meget voldelige episoder i disse rum. Det blev derfor i 1996 besluttet at lukke disse fællesskabsrum og at bygge nicher på hver etage, således at de indsatte kan være sammen dér og til stadighed kan overvåges af personalet.

De planlagte nicher er projekteret, men på grund af andre presserende opgaver er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse, hvornår arbejdet kan iværksættes og stå færdigt. Indtil dette sker, har Københavns Fængsler udvidet de indsattes adgang til cellefællesskab med henholdsvis 2 og 3 indsatte på afdelingerne. Fængslet tilstræber således at skabe så tilfredsstillende forhold som muligt for de indsattes fællesskab samtidig med, at en række nødvendige opgaver må løses og prioriteres inden for en given økonomisk ramme. Torturkomitéen vil blive orienteret, når de planlagte ombygningsarbejder er gennemført.

Som påpeget i bemærkningerne vedrørende R.11 er Kriminalforsorgen opmærksom på problemerne med stærke og svage indsatte. Foruden etablering af de omtalte specialafdelinger er der generelt gennemført en række begrænsninger i de indsattes adgang til penge og effekter. På visse steder, herunder
i Københavns Fængsler, har det været nødvendigt at indføre begrænsninger i de indsattes adgang til fællesskab m.v. Kriminalforsorgen er enig i, at det er uheldigt, at disse begrænsninger rammer alle indsatte. Det er da også baggrunden for beslutningen om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at overveje eventuelle ændringer i den gældende ordning vedrørende fordelingen og beskæftigelsen af indsatte.

Det er imidlertid Kriminalforsorgens opfattelse, at der ikke er sket generelle begrænsninger i tilbud om undervisning og fritidsaktiviteter i forhold til komitéens besøg i 1990. Ifølge Københavns Fængsler har der tværtimod løbende kunnet påvises en mindre stigning i fritidstilbudene til de indsatte. Endvidere deltog pr. 8. september 1997 i alt 185 indsatte i skolens undervisning, heraf ca. 100 indsatte i fællesskab og 27 isolerede fra Vestre Fængsel. Det kan i øvrigt oplyses, at de økonomiske ressourcer, som Kriminalforsorgen årligt udmelder til undervisning og fritidsaktiviteter, har været uændrede i perioden 1990-97.

     R.21 appropriate steps to be taken to ensure that all prisoners in solitary confinement at the Western Prison benefit from proper, daily, open-air exercise (paragraph
68);

Det eksisterende gårdtursareal - kaldet "lagkagen" - for isolerede indsatte i Vestre Fængsel har været debatteret i en årrække. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at finde et alternativ hertil. Baggrunden er bl.a. det store antal isolerede, som til stadighed befinder sig i Københavns Fængsler, og de begrænsede fysiske rammer. Endvidere skal alle indsatte have adgang til dagligt at være udendørs. Kriminalforsorgen er enig i, at det eksisterende gårdtursareal ikke giver stor bevægelsesfrihed for de indsatte. Det er dog muligt at lave gymnastik og lignende motion der.

Kriminalforsorgen har i lyset af komitéens bemærkninger bedt Københavns Fængsler overveje eventuelle alternative løsninger. Disse overvejelser vil indgå i den overordnede planlægning af Kriminalforsorgens ombygningsarbejder inden for de givne økonomiske rammer. Komitéen vil blive holdt underrettet om, hvad der videre sker på dette område.

Det kan i øvrigt oplyses, at Københavns Fængsler i løbet af sommeren 1997 har ombygget gårdtursarealet i slusen ved sydfløjen (der ligger op til den såkaldte "lagkage") i forbindelse med indretning af en arrestafdeling for indsatte med rockertilknytning. Arealet, som udelukkende anvendes af indsatte fra denne særlige afdeling, er udvidet betragteligt, således at det nu udgør hele arealet mellem sydfløjen og "isogårdene", jf. den som bilag 10 vedlagte skitsetegning. Arealet er omkranset af et nyt opsat trådhegn med plader, således at der ikke kan finde visuel kontakt sted udefra og ind på gårdtursarealet.

     R.22 steps to be taken to refurbish the cells in the psychiatric ward of the Herstedvester Institution (paragraph 70);

Anstalten ved Herstedvester er enig i, at en stor del af cellerne har behov for renovering. Det er derfor hensigten inden længe at påbegynde en istandsættelse. Man er allerede gået i gang med at male og udskifte inventar i nogle af de celler, hvor behovet for renovering er særlig påtrængende. Komitéen vil blive holdt underrettet om forløbet af istandsættelserne.

     R.23 steps to be taken to enhance the regime offered to inmates at Esbjerg Local Jail, in the light of the remarks set out in paragraph 81 (paragraph 81);
I arresthusene gives de indsatte forskellige tilbud i form af beskæftigelse og fritidsaktiviteter. Mulighederne for fritidsaktiviteter er af pladsmæssige årsager mere begrænsede i arresthusene end i fængslerne, men der er dog mulighed for hobby-arbejde og ikke-pladskrævende aktiviteter, typisk bordtennis, billard og konditræning.

I Arresthuset i Esbjerg tilbydes de indsatte arbejde, som foregår i 5 fælleslokaler. Endvidere beskæftiges 4 indsatte med rengøring i arresthuset. Herudover er der indrettet et særskilt skolelokale, som har været i brug siden 1. maj 1997. I lokalet tilbydes de indsatte undervisning af 2 skolelærere, der på skift underviser de indsatte i fællesskab i dansk, regning og matematik og giver specialundervisning. I lokalet er installeret PC til undervisningsbrug for de indsatte. I fritiden tilbydes de indsatte fællesskab i et billard- og bordtennisrum og motion i et kondirum med enkelte motionsredskaber.

Kriminalforsorgen har i lyset af komitéens bemærkninger bedt arresthuset overveje mulighederne for at udvide tilbudene til de indsatte i arresthuset, herunder også for så vidt angår udendørs aktiviteter, således at disse overvejelser kan indgå i den samlede planlægning i Kriminalforsorgen. Komité en vil blive holdt underrettet om resultatet af disse overvejelser.

     R.24 the on-going refurbishment of the main building at Horsens State Prison to be actively pursued and, in particular, steps to be taken without delay to renovate the disciplinary isolation unit (paragraph 85);

Ifølge Horsens Statsfængsel er renoveringen af isolationsafdelingen, 1. etage vest, igangsat. Der er foretaget udskiftning af celledøre og indrettet køkken til brug for de indsatte i afdelingen.

Istandsættelse (maling) af celler og gangareal i hovedbygningen i øvrigt er allerede eller vil blive udført i løbet af 1997 under medvirken af de indsatte.
     R.25 the outdoor exercise facilities for remand prisoners at Hor sens State Prison to be improved (paragraph
90);

Kriminalforsorgen er enig i, at gårdtursanlægget for varetægtsarrestanter ikke er optimalt. Det var imidlertid, hvad der fysisk var mulighed for at indrette, da man i sin tid flyttede arrestafdelingen til den nuværende placering. På grund af politiets forventning om, at varetægtsarrestanter under gårdtur ikke har mulighed for kontakt med andre indsatte, har det været nødvendigt at omgive gårdtursarealet med et højt uigennemsigtigt hegn, da der passerer en vej forbi arealet, hvor bl.a. andre indsatte fra fængselsafsnittet passerer.

Eventuelle ændringer i gårdtursmulighederne kan ikke umiddelbart ske ved at ændre det nuværende anlæg, som er placeret lige uden for arrestafdelingen, idet de fysiske rammer ikke tillader dette. At flytte gårdtursafviklingen for varetægtsarrestanter til det gårdtursanlæg, som benyttes af fængselsafsnittet, ville ifølge fængslet medføre store vanskeligheder bl.a. med at sikre, at der ikke er kontakt mellem varetægtsarrestanter og andre afsonere. Det ville også bevirke et forøget ressourceforbrug i form af ekstra personale på gårdtursarealet under gårdtursafvikling.

I lyset af komitéens anbefaling har Kriminalforsorgen nu bedt Statsfængslet i Horsens om at overveje mulighederne for eventuelle alternative løsninger. Disse overvejelser vil indgå i den samlede overordnede planlægning af Kriminalforsorgens ombygningsarbejder inden for den givne økonomiske ramme. Komitéen vil blive holdt underrettet om, hvad der videre sker i sagen.

     R.26 efforts to improve the regime at Horsens State Prison to be vigorously pursued, in the light of the remarks set out in paragraph 91 (paragraph 91).

Kriminalforsorgen er enig i vigtigheden af, at indsatte, herunder langtidsdømte, tilbydes meningsfyldte aktiviteter. Om problemerne med stærke indsattes dominans over for svage indsatte henvises til R.11 og R.20. Det er statsfængslets opfattelse, at den eksisterende gymnastiksal burde nedrives og opbygges på ny. Kriminalforsorgen er for så vidt enig i dette, men erkender samtidig, at der ikke er økonomiske ressourcer dertil. På den baggrund har statsfængslet udskiftet vinduerne i gymnastiksalen og nedsat en projektgruppe bestående af ind- og ansatte med henblik på indvendig maling af salen. Det er planen, at de indsatte sammen med værkmestre selv skal forestå istandsættelsen. På møder i fritidsudvalget drøfter ind- og ansatte, hvilke aktiviteter gymnastiksalen er velegnet til, særlig i vinterperioder, idet man planlægger at starte badminton, indendørs fodbold, basketball og volleyball.

Det kan i øvrigt oplyses, at Kriminalforsorgen i efteråret 1997 indleder et pilotprojekt over 20 uger i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund, som har til formål at gøre personalet bedre i stand til at motivere, igangsætte, afvikle og evaluere fritidsaktiviteter. Pilotprojektets målgruppe er i særlig grad de svage indsatte, som hidtil oftest har afstået fra at deltage i de meget fysisk krævende aktiviteter. Pilotprojektet afvikles i første gang for tjenestegørende fængselsfunktionærer fra sjællandske fængsler. Det er imidlertid hensigten, at pilotprojektet i 1998 gøres landsdækkende. Pilotprojektets indhold er i god overensstemmelse med Kriminalforsorgens formål og mål med fritidsaktiviteter og fritidsundervisning, der vedlægges som bilag 11.

Kriminalforsorgen er enig i, at der for den enkelte indsatte bør udarbejdes en individuel afsoningsplan med henblik på at tilrettelægge afsoningsforløbet og forberede løsladelsen. Det er foreslået, at der i en kommende lov om fuldbyrdelse af straf m.v. optages bestemmelser, der forpligter institutionen til i samarbejde med den dømte snarest efter indsættelsen at lægge en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Formålet med denne planlægning er at fremhæve, at strafudståelsen så vidt muligt allerede fra dennes påbegyndelse skal søges tilrettelagt også med henblik på at styrke og forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen.

En planlægning, der svarer til den beskrevne, er allerede indarbejdet i langt hovedparten af fængslerne og indgår så ledes som et almindeligt led i sagsbehandlingen vedrørende den enkelte indsatte. Om langtidsdømte, der udstår fængsel i
8 år eller derover, afholdes fællesmøde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og anstalten en gang årligt. På dette møde foretages en mere omfattende behandling af den indsattes forhold, herunder med hensyn til planlægningen af udvikling i afsoningsforløbet.

Reglerne om afholdelse af fællesmøder vedrørende langtidsdømte er fastsat i Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af
19. juni 1987 om afholdelse af årlige fællesmøder m.v. på Kriminalforsorgens lukkede anstalter samt afholdelse af årlige møder på Kriminalforsorgens åbne anstalter. Cirkulæreskrivelsen vedlægges som bilag 12.

comments

     C.6 cells of 8 m² provide only cramped living space for two per sons (paragraph 78);

Kriminalforsorgen er enig i, at en celle på 8 m² er beskeden plads til 2 personer. Arresthuset gør da også kun brug heraf
i ganske særlige tilfælde, hvor de indsatte selv - i reglen ægtepar - udtrykkeligt ønsker det. I disse tilfælde meddeles tilladelse af humanitære grunde, således at ægteparret kan tilbringe fritiden sammen i cellen.

     C.7 at Esbjerg Local Jail, the delegation was concerned to note that a number of sharp tools had not been replaced on the wall-mounted "shadow board" in the woodworking shop (para graph 79);

Ifølge Arresthuset i Esbjerg er den omhandlede værktøjstavle alene tilgængelig for arresthusets 2 værkmestre. Det værktøj, som manglede ved komitéens besøg, er værktøj, der er kasseret.

     C.8 the design of the receptacles offered to remand prisoners at Horsens State Prison - as an alternative to them leaving their cells at night to use a toilet facility - rendered them quite unsuitable for use by female prisoners (paragraph 87);

Det kan oplyses, at problemet straks efter komitéens besøg blev løst ved fængslets indkøb af velegnede potter til brug for de kvindelige indsatte i arrestafdelingen.

     C.9 the CPT trusts that, in due course, the proposal to install "three cells into two" sanitation at Horsens State Prison will be the subject of a detailed assessment by the Danish authorities; at this stage, the Committee wishes to make clear that it much prefers that system (which gives priso ners access to a lavatory in a separate sanitary annex) to so-called "simple sanitation" (in which
a lavatory is placed inside each cell) (paragraph 88).

Ved skrivelse af 25. november 1996 blev komitéen orienteret om fængslets ombygningsforslag. Det blev samtidig oplyst, at man af økonomiske og kapacitetsmæssige grunde ikke har umiddelbare planer om at gennemføre forslaget, og at forslaget derfor ikke har været genstand for en nøjere gennemgang i Kriminalforsorgen. Justitsministeriet kan henholde sig hertil.

Kriminalforsorgen har noteret sig komitéens bemærkninger vedrørende ombygningsforslaget fra Statsfængslet i Horsens. Bemærkningerne vil til sin tid indgå i overvejelserne om projektets eventuelle udformning.

requests for information

     I.9 the comments of the Danish authorities on the complaints he ard about the quality of food served to persons held in the psychiatric ward, the solitary confinement ward and the ob servation cells at the Herstedvester Institution (paragraph 71);

Ifølge Anstalten ved Herstedvester er der yderst få skriftlige klager over den leverede frostmad fra Statsfængslet i Jyderup. Maden kontrolleres jævnligt af sundhedsmyndighederne. Levnedsmiddelstyrelsen gennemfører således inspektioner med henblik på at sikre, at de gældende retningslinier overholdes, og at forplejningen i øvrigt sker på en hensigtsmæssig og hygiejnisk forsvarlig måde. Levnedsmiddelstyrelsen medvirker endvidere ved behandling af kritik eller klager over kosten.

     I.10 the comments of the Danish authorities on the questions rai sed in paragraph 82 (paragraph 82).

Kriminalforsorgen er enig i, at arresthusene i almindelighed ikke er velegnede til afsoning af længere straffe. De gældende regler er i overensstemmelse hermed, idet fængselsdømte som udgangspunkt anbringes i en anstalt. Kun hvis anbringelsen bliver kortvarig, eller særlige forhold taler for det, herunder hvis den dømte selv anmoder om det, kan anbringelse ske i arresthus. Kun i ganske særlige tilfælde kan der ske varig overførsel til arresthus uden den dømtes samtykke.

Ved disciplinær overførsel fra åbent til lukket fængsel vil der ofte være tale om et midlertidigt ophold i et arresthus, indtil der bliver plads i det lukkede fængsel. Det midlertidige ophold kan variere fra dage til flere måneder afhængig af ventetid for overførsler til det enkelte lukkede fængsel. Det bemærkes i den forbindelse, at der i flere af de lukkede fængsler foregår en kvalitativ, herunder lægefaglig, prioritering af de personer, der afventer en ledig plads i institutionen.

Baggrunden for, at der i konkrete tilfælde er tale om en længere ventetid til en ledig plads, er dels den ovenfor nævnte kvalitative prioritering mellem de afventende personer, dels at det gennem de senere år har været nødvendigt at konvertere almindelig lukket afsoningskapacitet til særafdelinger, hvorved fleksibiliteten i fængslernes kapacitetsudnyttelse er blevet nedsat. Dette er sket på baggrund af udviklingen i klientellet med henblik på at etablere kontraktsafdelinger, narkotikafrie afdelinger og behandlingsafdelinger i øvrigt, ligesom man senest har været nødsaget til at udvide den samlede arrestkapacitet i de lukkede fængsler fortrinsvis til de personer med rockertilknytning, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke mere må have ophold i landets arresthuse.

Kriminalforsorgen kan oplyse, at man bl.a. i et forsøg på at imødegå det store antal disciplinære overførsler fra åbne til lukkede fængsler via arresthusene har besluttet at etablere en ny type lukkede institutionspladser i tilknytning til et åbent fængsel. Det forventes, at man med denne nye institutionstype kan nedsætte det samlede antal af disciplinære overførsler til det egentlige lukkede system, herunder til arresthusene.

Benyttelsen af arresthusene til strafafsoning, herunder til midlertidigt ophold af længere varighed, vil indgå i kommissoriet for den arbejdsgruppe vedrørende fordelingen og beskæftigelsen af de indsatte, der er omtalt ovenfor vedrørende R.11. Arbejdsgruppen vil blive bedt om at inddrage komitéens bemærkninger i sine overvejelser.

4. Health care services

recommendations

     R.27 steps to be taken to increase the frequency of visits by a doctor to Esbjerg Local Jail (paragraph 95);

Det kan oplyses, at lægenormativet for Arresthuset i Esbjerg af Kriminalforsorgen er fastsat til 4 timer, og sygeplejerskenormativet til 19,28 timer ugentligt. Normativerne er fastsat ud fra en fast fordelingsnøgle, der gælder for alle Kriminalforsorgens institutioner, og som står i forhold til de pågældende institutioners kapacitet.

Arrestinspektøren ved arresthuset i Esbjerg har om tilrettelæggelsen af den lægelige betjening af arresthuset oplyst, at der er fast lægedag i institutionen hver 14. dag, og at arresthuslægen kan tilkaldes når som helst i tilfælde af, at der efter personalets opfattelse er akut behov for lægetilsyn. Sådanne tilkald finder normalt sted efter aftale med sygeplejersken, og lægen aflægger normalt 1-2 besøg pr. uge af denne karakter, af og til dog sjældnere.

Sygeplejersken og det øvrige personale har mulighed for dagligt inden for normal arbejdstid at rette telefonisk henvendelse til lægen. Sådanne telefoniske kontakter finder sted næsten dagligt, og de to arresthuslæger har som en særlig service, der ligger uden for deres arbejdsforpligtelse, givet personalet mulighed for at tage kontakt med dem udenfor normal arbejdstid. Sådanne henvendelser finder sted ca. 1-2 gange pr. måned. Kun relativt få indsatte benytter sig af muligheden for at konsultere lægen i hans faste konsultationstid, idet de fleste ønsker at kontakte lægen, når behovet opstår.

Som det fremgår, har arresthuslægen telefonisk kontakt med arresthuset og aflægger sygebesøg dér i langt videre omgang, end reglen om den faste lægedag hver 14. dag forpligter til. Den reelle frekvens er således højere end hver 14. dag og på et niveau, som er i overensstemmelse med komitéens anbefaling.

     R.28 consideration to be given to introducing a visiting psycho logical/psychiatric service at Esbjerg Local Jail (paragraph 101);

Kriminalforsorgen er opmærksom på det stadigt stigende antal psykisk syge indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Kriminalforsorgens anstalter har tilknyttet fast psykiatrisk (og enkelte steder psykologisk) konsulentbistand i et omfang, der svarer til anstaltens kapacitet og klientellets belastningsgrad. Der er i alle arresthusene ansat praktiserende læger som arresthuslæger. For arresthusenes vedkommende har Kriminalforsorgen valgt at lade indsatte, der efter arresthuslægens vurdering har behov for psykiatrisk bistand, behandle af en udefra kommende privat praktiserende speciallæge i psykiatri. Hertil kommer, at der i konkrete tilfælde er mulighed for at ansøge Kriminalforsorgen om midler til intensiv psykologisk og psykiatrisk behandling i et begrænset antal timer. Indsatte, der har behov for indlæggelse, vil blive indlagt på det lokale psykiatriske hospital eller eventuelt overført til Anstalten ved Herstedvester. Denne ordning harmonerer med Kriminalforsorgens almindelige princip om så vidt muligt at anvende det almindelige behandlingssystem, og det er Kriminalforsorgens generelle indtryk, at denne ordning fungerer tilfredsstillende. I overensstemmelse med den under R.27 beskrevne praksis med hensyn til fordeling af ressourcerne er der da heller ikke knyttet fast psykiatrisk konsulent til Arresthuset i Esbjerg.

Det tilføjes, at den beskrevne psykiatriske betjening af anstalterne og arresthusene er i tråd med de anbefalinger, som et udvalg under Justitsministeriet med deltagelse af bl.a. Sundhedsstyrelsen og Den Almindelige Danske Lægeforening fremkom med i 1988.

     R.29 all newly-arrived prisoners at Esbjerg Local Jail and Hor sens State Prison to be medically screened on admission (pa ragraph 108).

Indtil 1990 skulle alle indsatte snarest efter indsættelsen undersøges af institutionens læge. I praksis var det imidlertid kun en begrænset del af de nyindsatte, der blev undersøgt hos lægen. Dette blev tilskrevet manglende motivation hos de indsatte og en nødvendig prioritering af de læ gelige ressourcer. Endvidere antoges det, at den generelle forbedring af sundhedstilstanden i befolkningen bevirkede, at behovet for lægeundersøgelser var blevet mindre end tidligere.

På den baggrund blev ordningen ændret efter drøftelse med bl.a. Sundhedsstyrelsen. Siden 1990 har institutionerne skullet sikre, at alle nyindsatte - medmindre opholdet må antages at blive af ganske kort varighed - snarest muligt efter indsættelsen får en indledende kontakt med en læge eller en sygeplejerske. Formålet er at give lægen eller sygeplejersken mulighed for at vurdere og observere den indsatte og danne sig et indtryk af den indsattes almene helbredstilstand. På baggrund heraf kan lægen eller sygeplejersken tage

stilling til, om den indsatte bør tilbydes en egentlig læ geundersøgelse.

Kriminalforsorgen er enig i, at der i alle Kriminalforsorgens institutioner bør være rutiner, som sikrer, at alle nyindsatte får en indledende kontakt med en læge eller en sygeplejerske. Kriminalforsorgen har derfor også indskærpet den gældende ordning over for Arresthuset i Esbjerg og Arrestafdelingen i Horsens.

Kriminalforsorgen er også enig i, at det ikke er tilstrækkeligt, at den indledende kontakt med sundhedspersonalet kun sker, såfremt den indsatte udtrykkeligt anmoder herom. På den anden side finder man grund til at påpege, at al kontakt mellem patient og sundhedspersonale ifølge dansk lovgivning sker på frivillig basis, og at den indledende kontakt mellem den indsatte og sundhedspersonalet derfor kun sker, såfremt den indsatte indvilliger heri.

Det er komitéens opfattelse, at den indledende kontakt med sundhedspersonalet bør ske snarest muligt, dvs. inden for 24 timer fra indsættelsen. Denne tidsfrist er ikke indbygget i den danske ordning. Af en undersøgelse foretaget af Kriminalforsorgens almenlægelige og hygiejniske konsulent fremgår, at alle nyindsatte informeres mundtligt og i mange tilfælde også skriftligt om institutionens sundhedsbetjening, herunder om muligheden for indledende kontakt med sundhedspersonalet. Denne information gives sædvanligvis af opsynspersonalet og som regel i umiddelbar tilknytning til indsættelsen og senest inden 24 timer efter indsættelsen.

I de større institutioner med del- eller heltidsansatte sygeplejersker varetages informationsopgaven sædvanligvis på hverdage af sygeplejersken (eventuelt tillige af opsynspersonalet) og normalt inden 24 timer efter indsættelsen. I disse tilfælde sker den indledende kontakt med sundhedspersonalet således i almindelighed inden 24 timer efter indsættelsen.

I de øvrige tilfælde (bl.a. i størsteparten af arresthusene) sker kontakten til sundhedspersonalet typisk ikke inden for
24 timers fristen. Kriminalforsorgen finder imidlertid ikke, at der herved sker en uforsvarlig sundhedsbetjening af de nyindsatte, idet opsynspersonalet normalt direkte i forbindelse med indsættelsen (og senest inden 24 timer efter indsættelsen) informerer den nyindsatte om institutionens sundhedsordning. Endvidere har alle indsatte ifølge de gældende regler krav på, at personalet formidler en (hurtig) kontakt til sygeplejerske eller læge, hvis den indsatte anmoder om det.

requests for information

     I.11 whether the renovation of the health-care facilities at Hor sens State Prison has now been completed (paragraph 96);

Statsfængslet i Horsens har oplyst, at renoveringsarbejdet, som består i maling af celler og gangarealer, udskiftning af gardiner, nyt medicinskab, nye borde, stole m.v., er afsluttet.

     I.12 further details about the in-service training programme in psychiatry for nursing staff at the Western Prison (para graph 97);

Justitsministeriet tilkendegav i den foreløbige rapport af
23. januar 1992 til Torturkomitéen, at man var enig i, at sygeplejepersonale på Vestre Hospital burde være uddannet til at yde den nødvendige pleje og behandling af de psykisk syge, som befinder sig på hospitalet. Det var dog samtidig Kriminalforsorgens opfattelse, at det ville være imod dansk praksis og tradition af udbygge Vestre Hospital til at varetage mere længerevarende pleje af psykisk syge, idet psykisk syge principielt bør søges overført til psykiatrisk hospital.

Det må ifølge overlægen på Vestre Hospital bero på en misforståelse, at Vestre Hospital skulle være i færd med at planlægge et tjenestestedskursus i psykiatri for sygeplejersker. Sygeplejerskerne på Vestre Hospital har den samme uddannelse i psykiatri som landets øvrige sygeplejersker. Det er ikke i Danmark muligt at opnå autorisation som specialsygeplejerske i psykiatri. Det særlige kendskab til psykiatri, som kendetegner sygeplejerskerne ved Vestre Hospital, stammer dels fra den viden og de erfaringer, de pågældende har fået under tidligere ansættelser - for nogles vedkommende i ledende stillinger - på psykiatriske hospitaler, dels fra videreuddannelseskurser.

Kriminalforsorgens sygeplejefaglige konsulent, som er viceforstander ved Københavns Fængsler, medvirker ved tre-dages kurser i psykiatri for fængselssygeplejersker, og disse sygeplejersker har mulighed for at deltage i uddannelsesforløb arrangeret af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og af deres faglige organisation. Såvel Kriminalforsorgens almenlægelige og hygiejniske konsulent som den sygeplejerskefaglige konsulent betegner sygeplejerskerne som veluddannede og kvalificerede og oplyser, at sygeplejerskerstaben fungerer særdeles tilfredsstillende.

     I.13 confirmation that compulsory psychiatric treatment in pri sons is subject to specific safeguards, comparable to those which apply to voluntary patients in psychiatric wards (pa ragraph 100);

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner kan i almindelighed ikke undergives tvangsbehandling.

I ganske særlige tilfælde er der dog efter omstændighederne mulighed for at tvangsbehandle indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Muligheden for at tvangsbehandle er begrænset til sindssyge indsatte, der er forbigående ekstraordinært farlige, og som ikke opfylder betingelserne for anbringelse
i sikringsanstalten, der er tilknyttet Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland, fordi tilstanden er forbigående og svingende. Behandlingsperioden skal indskrænkes til den kortest mulige, og den indsatte skal overføres til, eventuelt tvangsindlægges på, almindelig psykiatrisk afdeling, så snart den pågældendes farlighed ikke er til hinder herfor. I tilfælde af tvangsbehandling er der endvidere fast sygeplejevagt, og læge kan tilkaldes døgnet rundt.

Patienter, der tvangsbehandles på psykiatriske hospitaler, får beskikket en patientrådgiver, som har nogle nærmere bestemte opgaver. Tilsvarende får også indsatte, der tvangsbehandles på Anstalten på Herstedvester, beskikket patientrådgiver, som har de samme opgaver som patientrådgiveren udenfor fængslet. Dette gælder ikke alene domfældte, der afsoner en fængselsdom, men også psykotiske varetægtsarrestanter og forvarede, som i forvejen har en forsvarer eller en bistandsværge.

De indsatte i Anstalten ved Herstedvester har efter de gældende retningslinier adgang til at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn over det lægelige indhold i en tvangsbehandling. Samtidig skal ethvert tilfælde af tvangsbehandling indberettes til Justitsministeriet, som i almindelighed forelægger sagen for Retslægerådet. Denne klageprocedure svarer til den procedure, der var gældende, før lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykia trien (psykiatriloven), der regulerer tvangsanvendelse på en psykiatrisk afdeling, trådte i kraft.

Det kan i øvrigt oplyses, at tvangsbehandling af indsatte på Anstalten ved Herstedvester ikke har fundet sted siden slutningen af 1980'erne.

Det tilføjes, at spørgsmålet om tvangsbehandling af indsatte
i Anstalten ved Herstedvester indgår i det igangværende arbejde i Straffelovrådet vedrørende udformning af en særlig lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. R. 30.

     I.14 confirmation that prisoners admitted to the Herstedvester Institution are now informed in writing of the disclosure of confidential psychiatric information to non-medical staff, either before or immediately upon their arrival at the establishment (paragraph 111);

Det kan bekræftes, at indsatte, der modtages i Anstalten ved Herstedvester, så hurtigt som muligt og inden for få dage har en samtale med en af anstaltens psykiatere. Under denne samtale bliver den indsatte både skriftligt og mundtligt orienteret om, at afdelingspersonalet indgår i behandlingen, og at personalet derfor af behandlingsmæssige grunde vil blive gjort bekendt med journalnotater i psykiater- og psy kologjournalen. Lægejournalen vedrørende legemlige sygdomme er forbeholdt sundhedspersonalet.

     I.15 whether appropriate counselling is provided before HIV-scre ening of prisoners and if, in the case of a positive result, psychological support is guaranteed (paragraph 112);

Se I.16.

     I.16 whether there is currently a policy for combatting transmis sible diseases (in particular hepatitis, AIDS, tuberculosis and skin diseases) in places of detention (paragraph 112);

En indsat, som ønsker at blive HIV-testet, vil forud for foretagelsen af testen blive informeret af lægen om, hvad dette indebærer, og lægen vil give de råd, som i det enkelte tilfælde findes rigtige. Uanset om testen viser sig at være positiv eller negativ, vil den pågældende i tilknytning til orientering om blodprøvesvaret blive tilbudt relevant vejledning og støtte af sundhedspersonalet. Smittede indsatte tilbydes psyko-social støtte svarende til den, der tilbydes personer i samfundet i øvrigt. Endvidere indgår Kriminalforsorgens institutioner i et tværfagligt samarbejde med landets regionale HIV- og AIDS- behandlende klinikker inklusive de specialiserede universitetsklinikker.

Læger og sygeplejersker i Kriminalforsorgens institutioner er bekendt med internationale anbefalinger m.v. fra WHO og Europarådet, og Kriminalforsorgen søger at efterleve disse internationale anbefalinger bl.a. med hensyn til vejlednings- og forebyggelsesindsats.

Den generelle politik med hensyn til bekæmpelse af smitsomme sygdomme i Kriminalforsorgens institutioner er identisk med samfundets almindelige generelle forholdsregler og bekæmpelsesplaner, der bygger på viden om smitteveje og modtagelighed for smitte. Resultater af HIV-tests indberettes anonymt til Statens Seruminstitut i overensstemmelse med den ordning, der gælder for samfundet i øvrigt. Der gives i Kriminalforsorgens institutioner information bl.a. om smitsomme sygdomme svarende til den information, der gives i samfundet som helhed. Information sker i forbindelse med sundhedspersonalets jævnlige kontakter til de indsatte, gennem et sygeplejefagligt netværk af " AIDS-nøglepersoner" og ved udlevering af skriftligt informationsmateriale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Kriminalforsorgen har tilknyttet en AIDS-konsulent, som rådgiver Kriminalforsorgen i generelle og konkrete spørgsmål vedrørende HIV, hepatitis m.v. En væsentlig del af den på gældendes arbejde består i at rådgive med hensyn til den bedst mulige information af personalet og de indsatte. Blandt sygeplejerskerne i fængsler og arresthuse er udpeget et antal AIDS-nøglepersoner, som står til rådighed for tjenestestederne over hele landet, når der er behov for vejledning af personalet i institutionerne.

Kriminalforsorgen nedsatte allerede i 1986 en særlig AIDS- arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde retningslinier for og tilrettelægge informationsvirksomhed for både ind- og ansatte om spørgsmål i relation til HIV og AIDS. Efter indstilling fra arbejdsgruppen har Kriminalforsorgen iværksat en 1-årig landsdækkende forsøgsordning, hvorefter de indsatte siden 1. november 1996 har haft fri og uhindret adgang til at rense sprøjter og kanyler med klorin. Formålet er at forebygge risikoen for spredning af HIV-smitte ved de indsatttes brug af fælles sprøjter og kanyler. Forsøget følges løbende af arbejdsgruppen vedrørende AIDS, som efter forsøgsperiodens udløb skal foretage en evaluering med henblik på eventuelt at gøre ordningen permanent.

Kriminalforsorgens forebyggelsesarbejde sker i øvrigt i samarbejdet med Sundhedsstyrelsen, som bl.a. er repræsenteret i den ovennævnte AIDS-arbejdsgruppe.

     I.17 confirmation that the signed consent of patiens at the Herstedvester Institution is now being obtained prior to the commencement of treatment with libido-suppressing drugs, and that such persons are given a detailed explanation (inclu ding in writing) of all recognised adverse effects of the drugs concerned (paragraph 114);

Anstalten ved Herstedvester har oplyst, at indsattes skriftlige samtykke til behandling med kønsdriftdæmpende hormoner altid indhentes forud for en sådan behandling. I forbindelse med den mundtlige orientering om virkning og bivirkninger vil den indsatte få udleveret kopi af lægemiddelkatalogets beskrivelse af de præparater, der anvendes. Teksten vil blive gennemgået med den indsatte af anstaltens andrologiske konuslent, hvorefter den indsatte vil blive opfordret til at underskrive en erklæring om, at den pågældende har modtaget den omtalte vejledning og er indforstået med behandlingen.

     I.18 whether any additional safeguards (e.g. the support of a sy stem of lay/legal "advocates") exist to ensure that the con sent given by prisoners to medical treatment is truly free and informed (paragraph 115);

Ifølge Anstalten ved Herstedvester er man i det daglige opmærksom på dette forhold. Endvidere har forvaringsdømte mulighed for at rådføre sig med en af retten beskikket bistandsværge.

     I.19 whether the clinical value of using libido-suppressing drugs is currently subject to regular evaluation by an appropria te, external medical authority (paragraph 116).

Den 1. maj 1997 trådte en ændring af den danske straffelov i kraft, som bl.a. sigter på at forstærke indsatsen over for seksualforbrydere. Det er i den forbindelse forudsat, at der etableres en ordning, hvorefter Retslægerådet høres, inden der iværksættes behandling med kønsdriftdæmpende medicin af en indsat i Anstalten ved Herstedvester.

Der har ikke siden lovens ikrafttræden været tilfælde, hvor spørgsmålet om iværksættelse af en sådan behandling har væ ret aktuel. Der er ikke iværksat særlige procedurer for forelæggelse af sagerne, men Anstalten ved Herstedvester vil i givet fald forelægge eventuelle konkrete sager for Retslægerådet, således som det er forudsat i loven. Ved den igangværende administrative gennemførelse af den ovennævnte lov vil der blive taget stilling til, hvordan den løbende opfølgning af behandlingen skal finde sted. Det bemærkes i den forbindelse, at det er forudsat, at Kriminalforsorgen løbende følger den kønsdriftdæmpende behandling og er opmærksom på eventuelle langtidsvirkninger af de medicinpræparater, der anvendes i forbindelse med behandlingen.

Der er også i forbindelse med vedtagelsen af loven afsat midler til bl.a. forskning og undersøgelse vedrørende seksualkriminalitet.

5. Other issues related to the CPT's mandate

recommendations

     R.30 a high priority to be given to the adoption of measures de signed to enhance the independence of the complaints proce dures to which prisoners have access (paragraph 126).

Det kan oplyses, at der allerede efter de gældende regler er mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. Endelige administrative afgørelser kan også indbringes for domstolene efter grundlovens § 63, der fastsætter, at domstolene kan påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

I øvrigt er et udkast til en særlig lov om fuldbyrdelse af straf m.v. for tiden under forberedelse i Straffelovrådet. Lovudkastet bygger på betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. fra en arbejdsgruppe under Straffelovrådet. Denne betænkning er tidligere er sendt til Torturkomitéen.

I betænkningen foreslås bl.a. en udvidet adgang til domstolsprøvelse af visse indgribende afgørelser, der træffes som led i straffuldbyrdelsen. Spørgsmålet om udformning af en udvidet klageordning på dette område, herunder i form af en udvidet adgang til domstolsprøvelse, indgår derfor også i Straffelovrådets overvejelser, der forventes afsluttet i år.

comments

     C.10 there is a need for a degree of flexibility in applying the rules on visits to prisoners whose families live some consi derable distance away (for example, by allowing them to ac cumulate their visiting entitlement) (paragraph 118);

Se C.11.

     C.11 granting extended unsupervised visits to enable prisoners to maintain family and personal (including sexual) relations is
a constructive measure, provided such visits take place un der conditions which respect human dignity (paragraph 118);

Reglerne om de indsattes adgang til besøg har til formål at sikre, at de indsatte kan opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. De gældende regler på området er bl.a. begrundet i humane hensyn og den omstændighed, at de indsattes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen har nøje sammenhæng med tætte personlige og sociale relationer. De indsatte har efter de fastsatte regler adgang til ét ugentligt besøg. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time og skal, hvor forholdene gør det muligt, være mindst på én time. De indsattes besøgsønsker sø ges imødekommet i det omfang, det er praktisk muligt.

Ifølge Arresthuset i Esbjerg tillader arresthuset besøgende, der har 1 times rejsetid eller derover til arresthuset, at få udvidet besøgstiden fra 1 time til 2-3 timer. Denne ordning har altid været gældende i arresthuset, og arresthuset står derfor uforstående over for de klager, der er blevet fremført over for komitéen af nogle indsatte i arresthuset.

Kriminalforsorgen er enig i, at muligheden for besøg er af væsentlig betydning for de indsatte. Kriminalforsorgen finder også, at der både i anstalter og arresthuse udvises stor imødekommenhed over for de indsattes ønsker vedrørende besøgsordninger i det omfang, ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn muliggør dette. Man finder på den baggrund ikke anledning til at foretage yderligere med henblik på at sikre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af besøgsordningerne.

     C.12 the Danish authorities are invited to take steps to ensure that the written information provided to prisoners on recep tion at Esbjerg Local Jail is made available in a wider ran ge of the languages most commonly spoken by prisoners (para graph 124);

Kriminalforsorgen har på foranledning af komitéens sidste besøg i 1991 udarbejdet informationsfoldere på 13 forskellige sprog, nemlig engelsk, arabisk, farsi, finsk, fransk, grønlandsk, italiensk russisk, serbokroatisk, spansk, tyrkisk, tysk og urdu.

Arresthuset i Esbjerg har oplyst, at man er i besiddelse af informationsmaterialet på samtlige sprog. Det må derfor bero på en misforståelse, at komitéen har fået det indtryk, at modtagelsesmaterialet alene forelå på dansk og engelsk.

     C.13 the steps taken by the Danish authorities to improve the si tuation of Greenlandic prisoners held at the Herstedvester Institution are to be welcomed; however, there can be no do ubt that the present system has a number of undesirable ef fects which could be avoided if such prisoners were able to serve their sentences in Greenland (paragraph 132).

Det kan oplyses, at en række af forbedringerne af afsoningsforholdene i Anstalten ved Herstedvester er foranlediget af en indstilling fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission fra september 1995. Det fremgår af denne indstilling, at kommissionen har overvejet, om der forlods - dvs. forud for afgivelse af kommissionens endelige betænkning - bør stilles forslag om indretning af en lukket anstalt i Grønland, der kunne rumme de personer, der i dag afsoner i Anstalten ved Herstedvester. Kommissionen har imidlertid besluttet ikke forlods at stille forslag herom. Baggrunden herfor er navnlig, at man ønsker at vurdere placeringen af det nuværende Herstedvester-klientel i sammenhæng med udformningen af det samlede anstaltssystem i Grønland og i sammenhæng med udviklingen af det grønlandske psykiatriske system.
I stedet har kommissionen anbefalet Justitsministeriet at forbedre forholdene for de grønlandske indsatte, således som det siden er sket, indtil afsoningen i Danmark kan ophøre. Der er i den forbindelse endvidere - i overensstemmelse med kommissionens indstilling - ved lov nr. 476 af 12. juni 1996 gennemført en adgang til administrativ udstationering til Grønland af indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Herved er der skabt mulighed for på et lidt tidligere tidspunkt end ellers at overføre indsatte til anstalt i Grønland.

Den Grønlandske Retsvæsenskommission forventes at afslutte sit arbejde om 1-2 år.

requests for information

     I.20 the comments of the Danish authorities on the issue raised in paragraph 119 (paragraph 119);

Komitéen har anmodet om oplysninger om politiets praksis i forbindelse med tolkebistand ved besøg af familiemedlemmer og pårørende til isolationsfængslede, der ikke taler dansk.

               Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse og vil vende tilbage til spørgsmålet i Danmarks endelige rapport til Torturkomitéen.

     I.21 the legislative progress being made in respect of the enhan cement of the independence of complaints procedures to which prisoners have access (paragraph 126);

Se R.30.

     I.22 copies of the Ombudsman's reports on his visits to prisons (paragraph 127);

Komitéen har siden besøget fået tilsendt kopi af inspektionsrapporterne vedrørende ombudsmandens besøg i henholdsvis Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet i Ringe og Københavns Fængsler. Folketingets Ombudsmand har indtil den
1. januar 1997 normalt afholdt inspektion i en af Kriminalforsorgens institutioner ca. 1 gang årligt. På baggrund af ombudsmandens udvidede inspektionskompetence pr. 1. januar 1997 forventes antallet af inspektioner dog væsentligt forøget fremover. Kopi af rapporterne fra ombudsmandens inspektioner vil løbende blive sendt til komitéen.

     I.23 copies of future reports produced by the Internal Inspection of the Department of Prisons and Probation (paragraph 128);

Komiteen har siden besøget fået tilsendt kopi af rejseinspektionens rapporter vedrørende besøg i arresthusene i henholdsvis Vejle, Randers, Esbjerg, Århus, Kolding og Køge. Kopi af rejseinspektionens rapporter vil løbende blive sendt til komitéen.

     I.24 the comments of the Danish authorities on the drug abuse is sues to which reference is made in paragraph 130 (paragraph 130);

På grund af det betydelige antal stofmisbrugende indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er der i de senere år iværksat en række initiativer. En del af disse tiltag har udgangspunkt i en handleplan, som justitsministeren fremlagde i juni 1995 med henblik på iværksættelse af forskellige initiativer inden for Kriminalforsorgens område.

Der er således etableret to stoffri afdelinger, hvor både indsatte, der er stofmisbrugere, men som ønsker at komme ud af deres misbrug, og indsatte, der ikke er stofmisbrugere, og som ønsker at afsone et stoffrit miljø, har mulighed for at opholde sig. De forpligter sig samtidig til at være stoffri under opholdet.

Endvidere er der etableret to egentlige kontraktsfængselsafdelinger, hvor indsatte narkomaner ved aftale forpligter sig til at være stoffri, til at deltage i behandlingen og til i øvrigt at medvirke aktivt i afdelingens hverdag. Som et led
i kontrakten vil der være visse fordele forbundet med at afsone på afdelingerne, f.eks. øget mulighed for at opnå udgang m.v. Der vil senere i 1997 blive etableret yderligere to kontraktfængselsafdelinger med i alt 30 pladser. Herudover er der iværksat et 3-årigt forsøg med narkotikabehandling i fængslerne, hvor en etableret behandlingsinstitution uden for Kriminalforsorgen får adgang til at gennemføre behandling i et lukket fængsel i samarbejde med fængselspersonalet. Behandlingsinstitutionen arbejder efter den såkaldte "Minnesotamodel".

Kriminalforsorgen lægger betydelig vægt på, at det personale, der skal arbejde med indsatte stofmisbrugere, gennem deres uddannelse får mulighed for i det daglige - såvel i fængslernes almindelige afdelinger som i de særlige afdelinger for stofmisbrugende indsatte - at gå aktivt ind i arbejdet. I forbindelse med grunduddannelsen af fængselsfunktionærer er der derfor afsat tid til en temauge om emnet stofmisbrug og stofmisbrugere. Underviserne er dels fagfolk fra Kriminalforsorgens egne institutioner, dels eksperter udefra. Ud over den særlige temauge under grunduddannelsen har der i flere år været afholdt 5-dages internatkurser for særligt interesseret personale, der allerede har gennemført grunduddannelsen.

     I.25 the progress being made by the Greenlandic Legal System Com mission, together with information on any other developments in the area of treatment of Greenlanders (paragraph 132).

Se C.13.

                                                            (Løbenr. 910)