1. Torture and other forms of ill-treatment

recommendations

Ad R.1:

Intet at tilføje.

Ad R.2:

Intet at tilføje.

Ad R.3:

Intet at tilføje.

requests for information

Ad I.1:

Det er i Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrø rende Torturkomitéens andet periodiske besøg oplyst, at sagen vedrørende Veronica Ngozi Ugwouha forventes afsluttet indenfor kort tid.

Det kan oplyses, at Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby traf afgørelse i sagen den 14. oktober 1997. Statsadvokatens afgørelse er påklaget til Rigsadvokaten, der forventer at træffe afgørelse i sagen i løbet af kort tid.

Justitsministeriet vil underrette Torturkomitéen om Rigsadvokatens afgørelse, når den foreligger.

Ad I.2:

Intet at tilføje.

Ad I.3:

Intet at tilføje.

2. Conditions of detention in police establishments

recommendations

Ad R.4:

Torturkomitéen har på baggrund af en beskrivelse af nogle specifikke forhold i detentionerne på Station 1 i København og politistationerne i Århus, Esbjerg og Horsens anbefalet, at der i lyset af komitéens beskrivelse foretages en vurdering af disse forhold.

Komitéen har endvidere anbefalet, at der tages initiativ til at sikre, at forholdene i alle landets detentioner lever op til de standarder, der er nævnt i rapportens punkt 17.

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at Justitsministeriet på baggrund af komitéens anbefalinger har anmodet Rigspolitichefen, der umiddelbart har ansvaret for vedligeholdelse af bygninger og materiel, om en udtalelse.

Komitéen fandt, at forholdene på de besøgte politistationer med få undtagelser levede op til de standarder, der er nævnt under punkt
17. De besøgte detentioner og venterum var således af rimelig størrelse og med tilstrækkelig belysning og ventilation. Endvidere havde anholdte generelt adgang til tilstrækkelige sanitære faciliteter.

1. Rigspolitichefen har for så vidt angår de standarder, der er nævnt i rapportens punkt 17, indledningsvis oplyst, at politiet til brug for anbringelse af personer, der er frihedsberøvet, rå der over detentioner og venterum.

Venterum anvendes af politiet ved frihedsberøvelse af anholdte i forbindelse med afhøring og/eller fremstilling i retten ved politiets foranstaltning. Varetægtsarrestanter og strafafsonere er anbragt i de institutioner, der hører under kriminalforsorgen.

Detentioner anvendes af politiet ved frihedsberøvelse af ordensmæssig karakter. Ophold i politiets detentioner vil i almindelighed være af kort varighed.

Rigspolitichefen har anført, at indretning af detentioner og venterum må vurderes ud fra, at lokalerne alene anvendes ved kortvarige frihedsberøvelser.

Rigspolitichefen har i øvrigt henvist til Justitsministeriets vejledning af august 1992 om indretning af nye politibygninger. Vejledningen, der bygger en rapport fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, vedlægges på dansk som bilag 1.

Det fremgår af vejledningen, at retningslinjerne tager sigte på nybyggeri, men at Justitsministeriet dog finder, at de principper, der kommer til udtryk, efter omstændighederne også vil kunne finde anvendelse ved ombygningsarbejder i politiets eksisterende lokalemasse.

Af vejledningen fremgår endvidere, at tilvejebringelse af et godt fysisk og psykisk miljø for alle i politibygninger er en forudsætning for, at politiet kan løse sine opgaver på en tilfredsstillende måde. Det indebærer eksempelvis, at forholdene omkring ekspeditioner og rum til brug for afhøring/samtale er publikumsvenlige.

Vejledningen indeholder bl.a. detaljerede retningslinjer om størrelse og indretning af venterum, herunder med hensyn til belysning, ventilation, inventar og samtale/lytteanlæg. Der er endvidere fastsat retningslinjer for størrelsen og indretningen af detentioner, herunder med hensyn til sanitære og andre installationer, ventilation og kaldetryk samt lytteanlæg og kamera. Vej ledningen rummer også retningslinjer for toiletfaciliteter for anholdte samt for toilet og bruserum for detentioner.

Justitsministeriet har noteret sig, at de fysiske forhold i detentioner og venterum på politistationerne efter Torturkomitéens opfattelse generelt er af acceptabel standard.

Justitsministeriet vil løbende være opmærksom på behovet for at iværksætte initiativer med henblik på at sikre, at forholdene i landets detentioner og venterum til enhver tid lever op til de standarder, der er nævnt i rapportens punkt 17.

2. Om de af Torturkomitéen nævnte specifikke forhold på Station 1
i København har Rigspolitichefen på baggrund af en udtalelse fra Politidirektøren i København oplyst, at anholdtes ønsker om toiletbesøg altid imødekommes så hurtigt som muligt.

Det må ifølge Politidirektøren i København bero på en misforstå else, når det i komitéens rapport er anført, at manglende beredskab kan medføre, at en patrulje må hjemkaldes for at ledsage en anholdt til toilettet. Er der ikke ledigt personale fra vagt- eller skrivestue, som kan ledsage den anholdte, vil den pågældende blive ledsaget af personale fra vagthavendes kontor eller fra ekspeditionslokalet, og der vil således normalt kun være ganske kort ventetid.

I rapportens punkt 23 er omtalt en person, der den 1. oktober 1996 var frihedsberøvet af Københavns Politis Uropatrulje fra kl. 14.20 til 21.00 uden bespisning. Politidirektøren i København har i den forbindelse oplyst, at anholdte normalt ikke opholder sig så mange timer hos Uropatruljen. Anholdte vil i praksis blive tilbudt bespisning på normale spisetider, og der indkøbes om nødvendigt mad og drikkevarer udefra.

3. Om forholdene på Esbjerg Politigård har Rigspolitichefen på baggrund af en udtalelse fra Politimesteren i Esbjerg oplyst, at en anholdt eller detentionsanbragt, der ønsker at benytte toilettet, via en mikrofon i venterummet eller detentionen kan gøre vagthavende opmærksom herpå. Vagthavende vil herefter sørge for, at den pågældende får adgang til toilettet, så snart det kan lade sig gøre. Det er korrekt, som angivet i komitéens rapport, at der
i den forbindelse skal være to polititjenestemænd til stede, men dette giver efter det oplyste ikke anledning til problemer i praksis.

For så vidt angår Torturkomitéens bemærkninger om indretningen af fire venterum har Rigspolitichefen oplyst, at venterummene som udgangspunkt kun benyttes til ganske kortvarige ophold af én anholdt. Anbringelse af to personer i samme venterum sker kun helt undtagelsesvis i særlig belastede situationer.

4. Om forholdene på Århus Politigård har Rigspolitichefen på baggrund af en udtalelse fra Politimesteren i Århus oplyst, at detentionslokalerne i kælderetagen og venterummene på de øvrige etager bliver rengjort dagligt, og at madrasserne i detentionslokalerne bliver rengjort og udskiftet efter behov. Lamper m.v. i kriminalpolitiets venterum på 3. sal er netop blevet istandsat, ligesom der er iværksat maling af disse rum.

5. Om forholdene på Horsens Politigård har Rigspolitichefen på baggrund af en udtalelse fra Politimesteren i Horsens oplyst, at de omtalte to små venterum er beliggende i tilslutning til kriminalpolitiets kontorer. Venterummene benyttes kun til ganske kortvarige ophold i forbindelse med fremstilling af anholdte i retten
i grundlovsforhør.

Ad R.5:

Se R.4.

          3. Safeguards against ill-treatment of persons detained by the police

recommendations

Ad R.6:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at Justitsministeriet også i 1998 vil følge udviklingen og i lyset af de praktiske erfaringer med den nyligt udsendte cirkulæreskrivelse i løbet af 1999 overveje, om der er behov for at justere cirkulæreskrivelsen i overensstemmelse med komitéens tilkendegivelser.

Ved brev af 23. december 1997 har Torturkomitéen anført, at Justitsministeriets overvejelser om komitéens anbefalinger vedrø rende cirkulæreskrivelsen ikke bør udsættes til 1999.

Justitsministeriet har noteret sig komitéens synspunkter og vil i lyset af komitéens fornyede henstilling allerede nu iværksætte den bebudede evaluering og indhente udtalelser fra politiet og anklagemyndigheden om erfaringer med anvendelsen af cirkulæreskrivelsen i 1997 og 1998. Der henvises i øvrigt til R.8.

Det kan desuden oplyses, at Justitsministeriet i samarbejde med Dokumentations- og rådgivningscentret (DRC) om racediskrimination og Rigspolitichefen i efteråret 1997 har udgivet en pjece om de etniske minoriteter og politiet. Formålet med pjecen er at oplyse om rettigheder og pligter i forhold til politiet og dermed medvirke til at forbedre kontakten mellem politiet og de etniske minoriteter.

Pjecen er udarbejdet på en række forskellige sprog og er fordelt til samtlige politikredse og til DRC med henblik på videre distribution. Et eksemplar af pjecen vedlægges på dansk og engelsk som bilag 2.

Ad R.7:

Se R.6.

Ad R.8:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at Justitsmi nisteriet med henblik på udarbejdelsen af den endelige rapport har anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse om, hvorvidt politiet i forbindelse med afhøring af en anholdt i politirapporten anfører, at den pågældende har fået udleveret den trykte vejledning om anholdtes rettigheder.

Om Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. januar 1997 til politiet og anklagemyndigheden, der indeholder instruktoriske retningslinjer om anholdtes rettigheder og om udlevering af vejledningen til den anholdte, har Rigsadvokaten på baggrund af ud talelser fra samtlige landets regionale statsadvokater oplyst, at praksis med hensyn til udlevering af vejledningen og omfanget, hvori dette noteres, er forskellig i de enkelte politikredse.

Rigsadvokaten har på den baggrund udtalt, at det med henblik på at sikre en ensartet praksis i politikredsene kunne overvejes at præcisere cirkulæreskrivelsen, således at det utvetydigt fremgår, at den trykte vejledning altid skal udleveres, medmindre det er åbenbart, at den anholdte ikke forstår vejledningen på et af de seks sprog, den er oversat til. I sidstnævnte tilfælde må underretning om anholdtes rettigheder naturligvis sikres på anden vis.

Rigsadvokaten har samtidig udtalt, at det kunne overvejes at indskærpe, at der altid skal ske notering om udlevering af vejledningen i anholdelsesrapporten, anholdelsesprotokollen eller i døgnrapporten.

Justitsministeriet vil i forbindelse med evalueringen af cirkulæ reskrivelsen over for politiet og anklagemyndigheden redegøre for Rigsadvokatens forslag og på baggrund af de indhentede udtalelser overveje at ændre cirkulæreskrivelsen i overensstemmelse med det af Rigsadvokaten anførte.

Ad R.9:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at Justitsministeriet på baggrund af komitéens anbefalinger har anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitichefen, der varetager uddannelsen af polititjenestemænd, om en udtalelse.

I Danmarks foreløbige rapport af 23. januar 1992 vedrørende Torturkomitéens første periodiske besøg er der redegjort for de ganske detaljerede regler vedrørende afhøringer, som er fastsat i retsplejeloven. Justitsministeriet gav i den forbindelse udtryk for, at der efter ministeriets opfattelse ikke er behov for at fastsætte yderligere, detaljerede regler om fremgangsmåden ved afhøring. Endvidere taler retstekniske hensyn for et system som det nuværende, hvor retsplejeloven fastsætter de overordnede rammer for afhøringen, frem for et system med meget detaljerede regler kombineret med undtagelsesbestemmelser.

Rigsadvokaten har på baggrund af udtalelser fra samtlige landets regionale statsadvokater oplyst, at det er den altovervejende opfattelse, at de gældende regler i retsplejeloven sammenholdt med det foreliggende lærebogsmateriale m.v. er fuldt tilstrækkeligt til at sikre, at afhøringer af anholdte gennemføres på en forsvarlig måde.

Efter Rigsadvokatens opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at ændre retsplejelovens regler eller i øvrigt at udarbejde supplerende forskrifter om fremgangsmåden ved afhøringer.

Rigsadvokaten har i den forbindelse anført, at formelle forskrifter ikke er det eneste brugbare middel til at sikre det for den anholdte centrale, nemlig at afviklingen af en afhøring sker under behørig hensyntagen til den anholdtes person, den foreliggende situation og forholdene i øvrigt. Navnlig muligheden for at få en advokat til stede ved afhøringen og retten til at nægte at udtale sig sammenholdt med de øvrige regler og etablerede fremgangsmåder på området synes efter Rigsadvokatens opfattelse i tilstrækkelig grad at sikre den anholdtes retsstilling og give denne den fornødne beskyttelse mod "ill-treatment".

Rigspolitichefen har oplyst, at undervisningen i afhøring tillægges væsentlig betydning i den samlede uddannelse af polititjenestemænd i Danmark. Undervisningen er meget indgående og varieret, og afhøring indgår både som selvstændigt fag og som en integreret del af andre fag eller emner.

Politiuddannelsen i Danmark består af et 3-årigt grunduddannelsesforløb og af nogle obligatoriske videreuddannelseskurser.

Grunduddannelsen omfatter to obligatoriske perioder af hver 8 må neders varighed på Politiskolen samt to obligatoriske perioder med praktisk uddannelse på politistationer. Uddannelsen forestås både af erfarent politipersonale og af eksterne undervisere med en akademisk baggrund. Uddannelsesprogrammerne omfatter endvidere en række specialkurser.

Undervisningen i reglerne om politiets afhøring finder primært sted på de to grunduddannelsesmoduler, der gennemføres på Politiskolen, men reglerne indgår også i undervisningen på nogle af de efterfølgende kurser.

Samtlige polititjenestemænd får på grunduddannelsen en indgående undervisning i bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 18 om vidner og kapitel 68 om afhøring og særlige efterforskningsskridt, der er centrale for politiets afhøringer. Endvidere indgår der i emnet "afhøringslære" undervisning i bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 om sigtedes forsvar, kapitel 66 a om advokatbistand til den forurettede, kapitel 67 om almindelige bestemmelser om efterforskning og kapitel 69 om anholdelse.

I undervisningen indgår også en række administrative bestemmelser, der relaterer sig til politiafhøringer, herunder om underretning og tilkaldelse, eksempelvis af en repræsentant fra kommunalbestyrelsen ved afhøring af en sigtet under 18 år, samt vejledning til afhørte og krav til dokumentation i politirapporten
m.v.

Undervisningen i afhøringer finder endvidere sted som en integreret del i andre fag og emner, f.eks. fagene rapportskrivning og efterforskning. Det menneskelige aspekt i forbindelse med kommunikation og afhøring indgår ofte på en naturlig måde i den undervisning i psykologi, der finder sted på grunduddannelsen.

Eleverne på Politiskolen får gennem de meget varierende undervisningsformer på Politiskolen som supplement til den teoretiske undervisning lejlighed til at indøve forskellige afhøringssituationer med anmeldere, vidner og sigtede.

Også i de obligatoriske videreuddannelseskurser indgår politiafhøringer som et særskilt emne. Denne undervisning omfatter bl.a. afhøringsteknikker og de psykologiske faktorer, der har betydning for politipersonalets gennemførelse af hensigtsmæssige afhøringer. Der undervises også i de særlige forhold, som kan gøre sig gældende ved afhøring af børn, udlændinge, kriseramte, psykisk syge og udviklingshæmmede m.v.

Undervisningen på specialkurserne i videregående efterforskning og behandling af sager om seksuelle overgreb mod børn behandler også indgående afhøringsetik og de afhøringsformer, der i særlig grad knytter sig til disse emner.

Endelig indgår der på Politiets Forberedende Lederuddannelse undervisning i regler om politiafhøringer.

Politiafhøring indgår i øvrigt ofte i andre sammenhænge end de oven for beskrevne, hvor spørgsmålet om afhøringer er en naturlig del af andre emner.

Det er på den baggrund fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede regler om fremgangsmåden ved afhøringer.

Det kan i øvrigt oplyses, at Københavns Politi i januar 1997 har formuleret en særlig strategi om Københavns Politis forhold til etniske minoriteter. Formålet med strategien er at styrke tilliden til og samarbejdet mellem politiet og de etniske minoriteter samt at identificere mulige konfliktområder og foreskrive mulige løsninger herpå.

comments

Ad C.1:

Intet at tilføje.

Ad C.2:

Se R.6.

requests for information

Ad I.4:

Se R.6. Ad I.5:

Intet at tilføje.

Ad I.6:

Intet at tilføje.

Ad I.7:

Intet at tilføje.

B. PRISONS

1. Torture and other forms of ill-treatment

recommendations

Ad R.10:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at kriminalforsorgen på baggrund af uoverensstemmende lægelige oplysninger den 4. juni 1997 har anmodet Retslægerådet som uvildig lægelig instans om en udtalelse om den konkrete sag, der er omtalt i rapporten, og at kriminalforsorgen vil afvente Retslægerådets udtalelse, inden der træffes afgørelse om eventuelle yderligere undersøgelser i sagen. Det er endvidere oplyst, at Torturkomitéen vil blive orienteret om udfaldet af disse overvejelser.

Retslægerådet har nu udtalt, at det er Rådets opfattelse, at det spiralformede brud i den indsattes overarm meget vel kan være opstået i forbindelse med anvendelse af et armsnoningsgreb, således som det er anført af overlægen ved Vestre Hospital, hvortil indsatte blev overført, efter at havde været udsat for magtanvendelsen.

Rådet oplyser, at der ved anvendelse af det anførte greb sker en særdeles kraftig rotation i overarmsbenet, specielt hvis den på gældende yder modstand, som det skete i den konkrete sag. Endvidere oplyser rådet, at det er velkendt, at kraftige og pludselige vrid på overarmsbenet kan føre til opståen af spiralformede brug i knoglens skaft.

Retslægerådet har efter en gennemgang af røntgenoptagelser fra juli måned 1996 endelig oplyst, at bruddet i overarmsbenets nedre ende er solidt ophelet med en beskeden vinkeldannelse mod albuebenssiden på 15 - 20 grader.

Kriminalforsorgen finder efter Rådets udtalelse ikke grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser i sagen.

Til orientering vedlægges kopi af Retslægerådets udtalelse af 3. oktober 1997 samt en engelsk oversættelse af udtalelsen som bilag
3.

Ad R.11:

Som beskrevet i Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg og i tidligere svar til Torturkomitéen har kriminalforsorgen i en årrække arbejdet på at imødegå problemerne med negativt stærke indsatte eller grupper af indsatte, som i kraft af vold og trusler skaber sig en negativ dominans i forhold til medindsatte.

Det kan oplyses, at den tidligere trufne beslutning om at etablere to særlige afdelinger med hver 10 pladser til negativt stærke indsatte er bortfaldet i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1998. Samtidig blev der som en tryghedsskabende indsats mod negativt stærke indsatte afsat 28 mio. kr. til en forstærket personalebemanding i afdelinger, der særligt er udsat for problemer med disse indsatte.

Baggrunden herfor er, at Justitsministeriet i lyset af det stigende antal indsatte med tilknytning til rockergrupper i kriminalforsorgens institutioner efterfølgende har vurderet, at planen om at oprette de to afdelinger ikke ville kunne afhjælpe problemerne med negativt stærke indsatte.

Hertil kommer, at det er forudsat, at overvejelser om mulige initiativer til løsning af problemerne med negativt stærke indsatte skal indgå i en budgetanalyse af kriminalforsorgen. Denne analyse har bl.a. til formål at vurdere kriminalforsorgens anlægsbehov, herunder behovet for opførelse af nye fængsler, med henblik på at skabe grundlaget for formuleringen af en flerårsplan for fornyelse af kriminalforsorgens bygningsmasse og for vurdering af de driftsmæssige konsekvenser heraf.

I den foreløbige rapport til Torturkomiteen er det oplyst, at Justitsministeriet i løbet af efteråret 1997 forventede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle overveje, hvorvidt der bør ske ændringer i de gældende regler og principper for fordeling af indsatte mellem forskellige institutioner samt beskæftigelsen af indsatte. Arbejdsgruppen skulle tillige foretage en grundig undersøgelse af problemerne med vold og trusler mellem indsatte og foreslå en overordnet plan for, hvordan disse problemer kan begrænses.

Justitsministeriet har imidlertid i lyset af ovenstående besluttet forlods at behandle spørgsmålet om placering af negativt stærke indsatte til imødegåelse af problemerne med disse indsattes dominans over for medindsatte. Som følge heraf har kriminalforsorgen i februar 1998 nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremsætte forslag til en langsigtet løsning på de aktuelle problemer med placering af negativt stærke indsatte. Arbejdsgruppen har mulighed for at fremsætte forslag til en midlertidig ordning, der skal gælde, indtil en langsigtet ordning er etableret.

Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om der til imødegåelse af problemerne med de negativt stærke indsatte på visse områder er behov for en fravigelse af de regler, der i øvrigt gælder for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Arbejdsgruppen skal afgive indstilling hurtigst muligt og senest den 1. maj 1998, så indstillingen kan indgå i den ovennævnte budgetanalyse af kriminalforsorgen. I denne budgetanalyse skal således som nævnt bl.a. indgå overvejelser om mulige nye initiativer til løsning af problemerne med negativt stærke indsatte. Kopi af kommissoriet for arbejdsgruppen vedlægges til orientering som bilag 4.

Torturkomitéen vil modtage underretning om resultatet af arbejdsgruppens overvejelser.

Kriminalforsorgen vil herefter i løbet af foråret nedsætte en ny arbejdsgruppe, som får til opgave at arbejde videre med de resterende spørgsmål vedrørende fordeling af indsatte mellem forskellige institutioner og beskæftigelsen af indsatte. Arbejdsgruppen får endvidere til opgave at foretage en undersøgelse af problemerne med vold og trusler mellem indsatte og foreslå en overordnet plan for, hvordan disse problemer kan begrænses.

comments

Ad C.3:

Intet at tilføje.

Ad C.4:

Se R.11.

requests for information

Ad I.8:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det bl.a. oplyst, at der verserer en disciplinær undersøgelse mod en fængselsfunktionær i anledning af en klage fra 1996 om uberettiget magtanvendelse og anbringelse i sikringscelle, og at Torturkomitéen vil blive underrettet om udfaldet af sagen.

Det kan oplyses, at den disciplinære undersøgelse har nødvendiggjort indhentelse af et større antal udtalelser fra de implicerede parter. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Justitsministeriet har den 16. februar 1998 modtaget en beretning fra den i sagen udpegede forhørsleder, der tillige har afgivet en indstilling om sagens afgørelse.

Beretningen er i øjeblikket til høring hos den pågældende fængselsfunktionær. Når høringsfristen er udløbet, vil Justitsministeriet efter en vurdering af sagens oplysninger træffe afgørelse
i sagen. Justitsministeriet vil herefter vende tilbage over for Torturkomitéen med underretning om sagens udfald.

2. Solitary confinement of remand prisoners by court order

recommendations

Ad R.12:

Intet at tilføje.

Ad R.13:

Intet at tilføje.

Ad R.14:

Intet at tilføje.

Ad R.15:

Intet at tilføje.

Ad R.16:

Intet at tilføje.

Ad R.17:

Intet at tilføje.

Ad R.18:

Intet at tilføje.

comments

Ad C.5:

Det kan oplyses, at Strafferetsplejeudvalget forventes at afgive betænkning om isolationsfængsling i sommeren 1998. Strafferetsplejeudvalgets betænkning vil blive sendt til Torturkomitéen, når den foreligger.

3. Conditions of detention in general

recommendations

Om institutionernes fysiske rammer generelt kan det indledningsvis oplyses, at det i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1998 blev besluttet at igangsætte en budgetanalyse af kriminalforsorgen med henblik på i løbet af 1998 at forberede en flerårig bevillingsaftale for kriminalforsorgen, der kan få virkning fra 1999, jf. også ovenfor under R.11.

Budgetanalysen af kriminalforsorgen er opdelt i tre delanalyser, hvoraf den ene vedrører en analyse af kriminalforsorgens bygninger med henblik på at vurdere behovet for anlæg af nye fængsler eller renovering af eksisterende fængsler. Analyserne skal være gennemført inden sommeren 1998.

I kommissoriet for delanalysen af kriminalforsorgens bygninger er anført, at formålet med delanalysen er at vurdere kriminalforsorgens anlægsbehov, herunder behovet for opførelse af nye fængsler eller renovering af eksisterende. Der skal heri indgå overvejelser om et nyt initiativ til løsning af problemerne med negativt stærke indsatte. Delanalysen skal skabe grundlag for formulering af en flerårsplan for fornyelsen af kriminalforsorgens bygningsmasse og vurdering af de driftsmæssige konsekvenser heraf.

Til brug for analysen skal kriminalforsorgen gennemføre en kortlægning og vurdering af de eksisterende anstalter med hensyn til placering, størrelse, sikkerhedsmæssige forhold, bygningsstandard, vedligeholdelsestilstand, indretning, fleksibilitet m.v. Endvidere skal behovet for nye fængsler kortlægges og vurderes. I kriminalforsorgens kortlægning vil bl.a. indgå anbefalinger og henstillinger fra inspektionsorganer, herunder fra Torturkomitéen og Folketingets Ombudsmand.

Ad R.19:

Det kan oplyses, at Københavns Fængsler fortsat er i gang med en total renovering af de enkelte fløje på Vestre Fængsel. Arbejdet med sydfløjen forventes færdigt i første halvdel af 1998. Det er fortsat er planen at renovere og male cellerne i Vestre Hospital i løbet af 1998-99.

Ad R.20:

Ifølge Københavns Fængsler er tegninger til projektet med nicher på hver etage for tiden under udarbejdelse. Projektet påtænkes iværksat i løbet af 1998.

Ad R.21:

Københavns Fængsler er blevet bedt om på ny at overveje realistiske muligheder for eventuelle alternative løsninger til den begrænsede bevægelsesfrihed i forbindelse med stjernegården ("lagkagen"), der anvendes ved gårdture.

Af hensyn til den daglige afvikling af gårdture for ca. 100 isolerede indsatte og til de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige i den forbindelse, finder Københavns Fængsler imidlertid, at det ikke er muligt at ændre forholdene, når der henses til det forholdsvis begrænsede område, der er til rådighed.

Det er dog fængslets opfattelse, at gården vil virke mindre knugende, hvis den bliver frisket op ved hjælp af lys, maling og eventuel udsmykning. Så snart vejret tillader det, vil fængslet derfor påbegynde en sådan "ansigtsløftning".

Ad R.22:

Det kan oplyses, at den psykiatriske afdeling i Anstalten ved Herstedvester i 1997 har fået ny gulvbelægning de steder, hvor der er behov for det. Desuden er både celler, opholdsrum og messen blevet malet.

Ad R.23:

På baggrund af Torturkomitéens bemærkninger er Arresthuset i Esbjerg blevet bedt om at overveje mulighederne for at udvide tilbudene til de indsatte i arresthuset, således at disse kan indgå i den samlede planlægning i kriminalforsorgen.

Arresthuset har meddelt, at man i foråret 1997 har fået udarbejdet et skitseforslag til etablering af et fritidslokale på det tidligere gårdtursareal for kvinder. Lokalet gør det muligt at udvide fritidstilbudene til de indsatte.

Forslaget er endnu kun på skitsestadiet, idet arresthuset i øjeblikket ser sig nødsaget til at prioritere andre presserende bygningsarbejder højere. Det drejer sig således om en nødvendig renovering af ringmuren - et projekt til skønsmæssigt 1,8 mio. kr. - og et forslag til etablering af et særskilt baderum for kvindelige ansatte. Justitsministeriet vil tage stilling til forslaget om etablering af fritidslokale, når arresthuset har fremsendt tegninger og priser.

Med hensyn til udendørs aktiviteter har arresthuset tidligere drøftet, om man skulle nedrive hver anden mur i stjernegårdene, som er meget små. Man er dog ikke gået videre med disse overvejelser, idet man derved ville miste fire stjernegårde og være nødsaget til at udvide antallet af indsatte i hver gård under afvikling af gårdture. Dette finder arresthuset ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der kan ikke peges på andre muligheder for at udvide de udendørs aktiviteter for de indsatte.

Ad R.24:

Det kan oplyses, at istandsættelsen af isolations- og sygeafdelingen, 1. etage vest, i Horsens Statsfængsel er færdiggjort. Celler og gangarealer er blevet malet, celledøre er udskiftet, køkken er indrettet til de indsatte i isolationsafdelingen, og på sygeafdelingen er inventaret udskiftet. Ad R.25:

Statsfængslet i Horsens er blevet bedt om at overveje mulige alternative løsninger til arrestafdelingens gårdtursanlæg.

Statsfængslet har meddelt, at alternative løsninger har været drøftet indgående i fængslet. Flere af de drøftede løsninger skønner fængslet umiddelbart umulige at gennemføre af praktiske, sikkerhedsmæssige og pladsmæssige årsager.

Tilbage står en eventuel alternativ løsning, hvorefter man i et vist omfang benytter det allerede eksisterende gårdtursareal for fængselsafsonere til afvikling af gårdture for arrestanter. Fængslets igangværende drøftelser herom er endnu ikke afsluttet. Så snart disse drøftelser er afsluttet, vil fængslet komme med en indstilling. Torturkomitéen vil blive holdt underrettet om, hvad der videre sker i sagen.

Ad R.26:

Statsfængslet i Horsens har besluttet at foretage en gennemgribende renovering af gymnastiksalen. Arbejdet vil bestå i reparation af vægge, træbeklædning af loft, udskiftning af gulv, maling
m.v. Arbejdet, der muligvis etapeopdeles, vil blive påbegyndt i maj 1998. De indsattes talsmænd har erklæret sig enige heri, da renoveringsarbejdet dermed først går i gang, når vinterhalvåret - hvor gymnastiksalen bruges hyppigt af de indsatte - er afsluttet. Renoveringen kræver, at gymnastiksalen i en periode ikke kan benyttes.

Om pilotprojektet med Danmarks Idræts Forbund kan det oplyses, at kriminalforsorgen i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund har afviklet et styrke- og vægttræningskursus for 12 fængselsfunktionærer fra sjællandske fængsler. Kurset afsluttedes i slutningen af januar 1998. De nyuddannede instruktører skal det kommende halve år afprøve den viden og de færdigheder, som de har erhvervet under kurset - særligt med henblik på at aktivere svage indsatte, der ikke normalt deltager i fritidsaktiviteter. Bliver de indhøstede erfaringer positive, vil kriminalforsorgen i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund uddanne instruktører i alle fængsler. comments

Ad C.6:

Intet at tilføje.

Ad C.7:

Intet at tilføje.

Ad C.8:

Intet at tilføje.

Ad C.9:

Intet at tilføje.

requests for information

Ad I.9:

Intet at tilføje.

Ad I.10:

Det kan oplyses, at Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1998 har besluttet, at ca. 30 pladser i det åbne statsfængsel Møgelkær skal ændres til halvåbne/halvlukkede pladser, der er forbeholdt personer, som ikke har kunnet tilpasse sig forholdene i et åbent fængsel.

Den forestående ændring er for tiden under forberedelse i samarbejde med repræsentanter fra Statsfængslet Møgelkær. Det skal så ledes afklares, hvordan afdelingen skal indrettes, både hvad angår bygningsmæssige og personalemæssige forhold. Reglerne for ophold på afdelingen vil blive fastlagt med udgangspunkt i de regler, der gælder for ophold i åbne fængsler.

Særafdelingen i Statsfængslet Møgelkær forventes at blive etableret i nær fremtid.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ad R.11 for så vidt angår nedsættelsen af arbejdsgruppen vedrørende fordeling og beskæftigelse af indsatte.

4.   Health care services

recommendations

Ad R.27:

Intet at tilføje.

Ad R.28:

Intet at tilføje.

Ad R.29:

Intet at tilføje.

requests for information

Ad I.11:

Intet at tilføje.

Ad I.12:

Intet at tilføje.

Ad I.13:

Der henvises for så vidt angår oplysningerne om arbejdet i Straffelovrådet med forberedelsen af en særlig lov om fuldbyrdelse af straf m.v. til bemærkningerne ad R.30. I øvrigt er der intet at tilføje.

Ad I.14:

Intet at tilføje.

Ad I.15:

Intet at tilføje.

Ad I.16:

Intet at tilføje.

Ad I.17:

Intet at tilføje.

Ad I.18:

Intet at tilføje.

Ad I.19:

Med henblik på at sikre en løbende opfølgning af behandlingen med kønsdriftdæmpende medicin har Anstalten ved Herstedvester et nært samarbejde med speciallæger i henholdsvis endokrinologi og andrologi ansat i det almindelige sygehusvæsen. Alle patienter bliver tilset hver 14. dag.

De patienter, der befinder sig i København, kontrolleres af læ gerne på Anstalten ved Herstedvester i samarbejde med en ekstern ekspert fra en specialiseret hospitalsafdeling i København. Patienter, der efter prøveudskrivning eller prøveløsladelse har taget ophold andre steder i landet, kontrolleres hovedsagelig af læger fra henholdsvis Psykiatrisk Hospital i Århus og Psykiatrisk Hospital i Middelfart.

Lægerne ved de to nævnte hospitaler og lægerne ved Anstalten ved Herstedvester følger fælles retningslinier for gennemførelse af kontrollen. Ved en sådan kontrol vurderes behandlingens psykiske og legemlige virkninger på den pågældende patient, ligesom pati enten ved blodprøvekontrol m.v. bliver undersøgt for eventuelle bivirkninger.

Anstalten ved Herstedvester afholder også jævnlige møder med repræsentanter fra Psykiatrisk Hospital i Århus, Psykiatrisk Hospital i Middelfart samt Rigshospitalet, hvor generelle og konkrete problemer vedrørende behandlingen drøftes.

5.   Other issues related to the CPT's mandate

recommendations

Ad R.30:

Det kan oplyses, at Straffelovrådets betænkning om en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev offentliggjort den 30. marts 1998. Straffelovrådets betænkning og Justitsministeriets pressemeddelelse vedlægges på dansk som bilag 5.

comments

Ad C.10:

Intet at tilføje.

Ad C.11:

Intet at tilføje.

Ad C.12:

Intet at tilføje.

Ad C.13:

Intet at tilføje.

requests for information

Ad I.20:

I Danmarks foreløbige rapport af 20. oktober 1997 vedrørende Torturkomitéens andet periodiske besøg er det oplyst, at Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse om politiets praksis i forbindelse med tolkebistand ved besøg af familiemedlemmer og pårørende til isolationsfængslede, der ikke taler dansk.

Rigsadvokaten har indhentet udtalelser fra samtlige landets regionale statsadvokater og har på den baggrund oplyst, at politiet ved besøg til isolationsfængslede, der ikke taler dansk, som altovervejende hovedregel tilkalder en tolk, såfremt det politipersonale, der overvåger besøget, ikke forstår det sprog, der tales. Herved sikres det, at øjemedet med varetægtsfængslingen i isolation ikke forspildes.

Rigsadvokaten har oplyst, at besøgsfrekvensen for alle isola- tionsfængslede afhænger af politiets personaleressourcer. Det må dog sikres, at besøgsfrekvensen for isolationsfængslede, hvor besøg kræver tilstedeværelse af en tolk, ikke er lavere end for andre isolationsfængslede. Eventuelle problemer med at skaffe en tolk må efter Rigsadvokatens opfattelse løses konkret, og spørgsmålet om anvendelse af tolkebistand på dette område egner sig næppe til at blive undergivet en generel regulering.

Rigsadvokaten har i øvrigt henvist til bestemmelsen i retsplejelovens § 771, stk. 1, hvorefter der er adgang for en varetægtsarrestant til at kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse.

Ad I.21:

Se R.30.

Ad I.22:

Intet at tilføje. Ad I.23:

Intet at tilføje.

Ad I.24:

Intet at tilføje.

Ad I.25:

Intet at tilføje.

                                                            (Løbenr. 990)