| Cirkulære om Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden mv |
Cirkulære om Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden mv CIR nr 9835 af 16/12/2005 (Gældende)
Cirkulære om Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden mv.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
Den 1. august 2004 trådte lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed i kraft. Ifølge lovens § 23 fastsætter justitsministeren regler om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen, dyr på offentligt sted, offentligt anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksomhed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til politiloven, at en bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden mv. som udgangspunkt skal videreføre de centrale bestemmelser i normalpolitivedtægten, og at den strafsanktionerede regulering, som i dag findes i politivedtægterne, fremover skal reguleres i bekendtgørelsen.
Justitsministeriet nedsatte på denne baggrund en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et udkast til en bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden mv. Arbejdsgruppen foretog en gennemgang af de enkelte bestemmelser i normalpolitivedtægten samt bestemmelserne i de 54 lokale politivedtægter.
Ved afvejningen af, om de gældende bestemmelser i politivedtægterne burde videreføres i bekendtgørelsen, tillagde arbejdsgruppen det afgørende betydning, om den pågældende regulering reelt varetog politimæssige hensyn, særligt ordensmæssige hensyn, eller om der snarere var tale om en opgave, der måtte antages at falde uden for politiets naturlige opgaveportefølje. Endvidere blev der foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt bestemmelserne fortsat havde praktisk relevans.
En oversigt over de bestemmelser i normalpolitivedtægten, der ikke er videreført i bekendtgørelsen, findes i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 6. juli 2005 til politiet og anklagemyndigheden.
På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser udstedte Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2005, hvor de hidtil gældende politivedtægter samtidig bortfaldt, jf. politilovens § 26, stk. 2.
Vejledende takster for bødestørrelser i sager om overtrædelse af den tidligere gældende normalpolitivedtægt har været fastsat i Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991.
I nærværende meddelelse fastsættes retningslinier om strafpåstanden i sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
For de områder, der indtil nu har været omfattet af bødekataloget, er bødepåstanden forhøjet under hensyn til løn- og prisudviklingen siden 1991. Denne forhøjelse er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven, hvoraf fremgår:
»Rigsadvokaten er for tiden ved at foretage en generel revision af bødekataloget. I den forbindelse vil Rigsadvokaten som følge af den almindelige pris- og lønudvikling siden sidste revision af bødekataloget i 1991 foretage en regulering af bødetaksterne, således at minimumsbøden fremover bliver forhøjet. Dette vil tilsvarende gælde bøder, der meddeles efter lov om euforiserende stoffer.«
Forhøjelsen er som udgangspunkt sket med 32 pct., hvilket svarer til satsreguleringsprocenten (uden tilpasningsprocenten) i perioden 1992-2005, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent. Forhøjelsen er dog samtidig foretaget således, at bødepåstanden er afrundet til et beløb, der er deleligt med 100 kr.
Endvidere er de laveste bøder efter en konkret vurdering forhøjet til beløb på 400-500 kr., selv om dette medfører en forhøjelse, der overstiger 32 procent. Dette er sket i lyset af den almindelige økonomiske udvikling i samfundet, og idet bøder, der er mindre end det nævnte beløb, efter min opfattelse næppe kan antages at have nogen reel præventiv virkning. Der er herved samtidig lagt vægt på, at der for personer med særlig ringe indtægt er mulighed for nedsættelse af bøden.
Afsnit 2 nedenfor indeholder således retningslinier om nedsættelse af bøden til sigtede under 18 år og til sigtede med særlig lav indtægt.
I afsnit 3 findes retningslinier om strafpåstanden angivet for de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, hvor Rigsadvokaten - enten med udgangspunkt i taksterne fra bødekataloget eller med udgangspunkt i politikredsenes og domstolenes praksis - har grundlag for at fastsætte generelle retningslinier.
Med henblik på eventuel ajourføring af retningslinierne i denne meddelelse skal statsadvokaterne og politimestrene til rigsadvokaturen indsende domme i sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme, hvor bødeudmålingen afviger fra de retningslinier, der er fastsat i meddelelsen. Byretsdommene skal indsendes via statsadvokaten. Indsendelse til statsadvokaten skal ske så tidligt som muligt af hensyn til eventuel anke eller ansøgning om anketilladelse.
Ikrafttræden og ophævelse omtales i afsnit 4. 2. Generelle retningslinier for sanktionspåstandene
2.1. Nedsættelse af bøder2.1.1. Indledning
Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om strafnedsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv.
I lovforslagets pkt. 3.9.1. er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinier for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget.
Der er i forslaget til loven under pkt. 3.9.3. om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende:
»Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.9.1. Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog.«
På dette grundlag fastsættes retningslinier om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor.
2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt
Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinierne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.
Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.
Bøden til personer med særlig lav indtægt kan – hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold – nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinierne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.
Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet.
Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt.
2.2. Bødetilkendegivelser på stedet
Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 16. december 1996 om gennemførelse af ordning om bødetilkendegivelser på stedet, at de enkelte politikredse vil kunne bruge bødetilkendegivelser på stedet ved de overtrædelser af politivedtægten, hvor der er fast retspraksis for bødens størrelse.
Det følger heraf, at politikredsene i de tilfælde, hvor ikke er tvivl om bødepåstanden for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, også vil kunne anvende ordningen om bødetilkendegivelser på stedet.
En nærmere beskrivelse af ordningen og den praktiske fremgangsmåde i forbindelse hermed fremgår af Justitsministeriets vejledning af 16. december 1996 om bødetilkendegivelser på stedet.
Af denne vejledning fremgår bl.a. følgende:
Bødetilkendegivelser kan ikke anvendes, hvis der skal fastsættes en fælles bødestraf for flere samtidigt begåede lovovertrædelser. Efter omstændighederne kan bødetilkendegivelser dog anvendes ved flere samtidige overtrædelser, hvis en af overtrædelserne er af mindre betydning, og denne forseelse kan afgøres ved mundtlig formaning, således at der alene rejses sigtelse for det alvorligste forhold.
Bødetilkendegivelser kan anvendes, selv om den sigtede nægter sig skyldig. Overtrædelsen skal dog være klart konstateret, således at der ikke foreligger nogen bevismæssig tvivl. Det forudsættes, at ordningen ikke anvendes på de områder for overtrædelser af politivedtægten, der erfaringsmæssigt giver anledning til bevistvivl eller tilspidsede situationer.
Bødetilkendegivelser kan også anvendes over for personer under 18 år. Bøden nedsættes dog som anført under afsnit 2.1.2. til det halve beløb. Værgens navn og adresse skal anføres på bødetilkendegivelsen.
Derimod kan der ikke ske nedsættelse af bøder til personer med særlig lav indtægt ved en bødetilkendegivelse på stedet.
Sigtede kan ikke betale bøden på stedet, men må afvente fremsendelse af et giroindbetalingskort. Hvis en udlænding fremsætter ønske om at betale bøden på stedet kan kontant betaling dog modtages. I så fald kvitteres for modtagelsen af bødebeløbet. Samtidig underrettes vedkommende politistation straks om den modtagne betaling, der snarest og senest den følgende dag afleveres ved embedets kasse.
3. Bødetakster mv.
3.1. Indledning
Det geografiske anvendelsesområde for ordensbekendtgørelsen fremgår af § 2, der har følgende ordlyd:
»§ 2. Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offentlige tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer. Stk. 2. Ved en vej forstås i denne bekendtgørelse offentlig eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.«
Som det fremgår af indledningen til § 2, stk. 1, kan de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen være udformet således, at de kan anvendes på andre steder end de, der er nævnt i § 2. Som et eksempel herpå henvises til § 7, stk. 1, om ophold i bl.a. kælder- og loftsrum, haver mv.
Ordensbekendtgørelsens straffehjemmel er angivet i bekendtgørelsens § 18, stk. 1, der har følgende ordlyd:
»§ 18. Overtrædelse af §§ 3-13 og § 15, stk. 2, overtrædelse af de i medfør af § 14 og § 15, stk. 1, og § 16 udstedte regler og bestemmelser eller overtrædelse samt manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 13, stk. 4 og § 17 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« « Der er ikke i bekendtgørelsen bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde.
3.2. Påstande ved overtrædelse af bekendtgørelsens enkelte bestemmelser
Nedenfor angives retningslinier for bødernes størrelse for overtrædelse af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, idet der dog for nogle bestemmelser (bl.a. §§ 10, 11, 13, 14 og 16) ikke har været grundlag for at fastsætte generelle retningslinier.
For de områder, der indtil nu har været omfattet af bødekataloget, er bødepåstanden forhøjet under hensyn til løn- og prisudviklingen med udgangspunkt i en forhøjelse på 32 pct. Endvidere er de laveste bøder efter en konkret vurdering forhøjet til beløb på 400-500 kr., selv om dette medfører en forhøjelse, der overstiger 32 procent. Bøderne for de overtrædelser, der ikke var nævnt i bødekataloget, er fastsat med udgangspunkt i politikredsenes og domstolenes praksis, jf. nærmere afsnit 1 ovenfor.
Bekendtgørelsens § 3 - forstyrrelse af den offentlige orden mv.
Bekendtgørelsens § 4 - sammenstimlen mv.
Bekendtgørelsens § 6 - forbud mod at færdes eller tage ophold bestemte steder
Bekendtgørelsens § 7 - forbud mod at tage ophold på trapper mv.
Ordlyden af § 7, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, må anses at medføre, at også ophold i private trappeopgange mv. er omfattet af § 7, stk. 1 (modsat Vestre Landsrets dom af 31. oktober 1978 nævnt i note 2 i dommen i U 1979.201 V vedrørende anvendelsen af normalpolitivedtægtens § 16). Ved mere alvorlige husfredskrænkelser anvendes dog bestemmelsen i straffelovens § 264.
Bekendtgørelsens § 8 - musik til væsentlig ulempe
Bekendtgørelsens § 9 - opsætning eller ombæring af plakater, uddeling af skrifter og reklamer mv.
Bødepåstanden kan i de sidstnævnte tilfælde forhøjes under hensyn til det uddelte materiales karakter og mængde, jf. en utrykt dom afsagt af Retten i Slagelse den 14. november 2000, hvor en direktør for et firma var ansvarlig for husstandsuddeling i Viborg og Næstved af postordrekataloger med anstødeligt indhold (stærkt porno-grafiske billeder og beskrivelser) og blev idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af den tidligere politivedtægt § 10, stk. 3.
Bekendtgørelsens § 12 - anvendelse af skydevåben, buer, slangebøsser mv.
Er der forvoldt fare, kan forholdet være omfattet af straffelovens § 252. Er der tale om et ulovligt våben, henvises til Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2005 om sanktionspåstande i våbenlovssager.
Bekendtgørelsens § 15 - færdsel på isen
4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinier
I det omfang retningslinierne om strafpåstande i denne meddelelse medfører en forhøjelse af de hidtil anvendte bødetakster, gælder retningslinierne i denne meddelelse for overtrædelser begået efter den 15. januar 2006. For overtrædelser begået før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende retningslinier.
Samtidig ophæves:
Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) afsnit 6.2. – Politiforseelser 1-2, ligesom retningslinierne i bødekatalogets afsnit 3 afløses af retningslinierne i denne meddelelse. Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/79 om anvendelsen af normalpolitivedtægten § 16.
På rigsadvokatens vegne
Hanne Schmidt
Rigsadvokaten, den 16. december 2005 Hanne Schmidt
|