Udrykningskørsel

1. Ved udrykningskørsel forstås kørsel med motorkøretøj under udførelse af en så betydningsfuld og hastende opgave, at det kan blive nødvendigt og forsvarligt at tilsidesætte gældende færdselsregler.

2. Ved udrykningskørsel skal færdselslovgivnlngens almindelige regler som udgangspunkt overholdes, herunder også hastighedsreglerne. Udrykningskørsel bør om muligt afsluttes inden for et begrænset tidsrum.

3. Føreren af et udrykningskøretøj kan dog undtagelsesvis tilsidesætte gældende færdselsregler som anført i punkterne 16 og 18, hvis opgavens betydning gør det påkrævet og forsvarligt.

Stk. 2. Afgørelsen herom træffes af føreren efter en konkret vurdering dels af opgavens betydning og hastende karakter, dels af den mulige fare, der kan opstå såvel for andre som for føreren selv. Der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder, som kan være af betydning for kørslens forsvarlighed, herunder trafikmønster, vejforholdene, føret, køretøjets egnethed og førerens evne til at køre under usædvanlige forhold.

Stk. 3. Føreren skal særligt være opmærksom på andre trafikanters reaktion på udrykningskørslen.

4. Eftersættelse af et køretøj ved udrykningskørsel bør normalt kun ske, hvis politiet ikke på anden måde kan forfølge den overtrædelse, som giver anledning til eftersættelsen.

Stk. 2. Eftersættelse af et køretøj ved udrykningskørsel må endvidere kun ske, hvis føreren skønner, at der er et rimeligt forhold mellem den lovovertrædelse, som forfølges, og den risiko for fare, der er forbundet med udrykningskørslen både for den eftersatte, andre vejfarende og for politiet.

5. Hvis det eftersatte køretøj ikke bringes til standsning inden for en rimelig kort tid efter iværksættelsen af eftersættelsen, skal stationen underrettes om sagen. Ved denne underretning skal der gives en beskrivelse af den overtrædelse, som forfølges, så vidt muligt identiteten på det eftersatte køretøj og andre oplysninger af betydning for videre dispositioner, herunder specielt muligheden for at yde assistance fra andre køretøjer mv.

6. Forsætlig påkørsel af et eftersat køretøj for at standse det må ikke foretages, medmindre der foreligger begrundet mistanke om, at føreren af det eftersatte køretøj har begået en alvorlig lovovertrædelse, og det endvidere skønnes ubetinget nødvendigt at bringe det eftersatte køretøj til øjeblikkelig standsning.

7. Såfremt føreren af et udrykningskøretøj opgiver eftersættelse, fordi han finder det uforsvarligt at fortsætte denne, for eksempel på grund af hastigheden eller lovovertrædelsens karakter, kan opgivelsen tilkendegives ved at standse udrykningskørslen og stoppe brugen af udrykningssignaler.

8. Skydevåben må ikke benyttes til at standse et eftersat køretøj, medmindre betingelserne i kundgørelse Il, nr. 38 er opfyldt.

Udrykningskøretøjer

9. Udrykningskørsel kan foretages

med motorkøretøjer, der er forsynet med de særlige i justitsministeriets bekendtgørelse nr.143 af 15. april 1977 nævnte udrykningssignaler,

lejlighedsvis med andre i tjenstligt øjemed benyttede motorkøretøjer, herunder også privatejede, og

med ethvert motorkøretøj under de i færdselslovens § 7, stk. 4, fastsatte betingelser. I nærværende instruks bortses fra denne form for udrykningskørsel.

Udrykningssignaler

10. Motorkøretøj, der er registreret som udrykningskøretøj, skal være udstyret med én eller flere lygter, der er godkendt af justitsministeriet, og som hver for sig eller sammen synligt fra alle sider viser blåt blinkende lys. Motorcykler skal dog foran og bagpå være forsynet med én eller to lygter, som er synlige udad 80 grader til hver side.

Udrykningskøretøjet skal endvidere være udstyret med et klart lydende, automatisk virkende, to-tonet horn. Udrykningskøretøjet kan yderligere være udstyret med et tilsvarende særligt kraftigt horn til brug på landevej eller andre steder, hvor omstændighederne gør anvendelse heraf påkrævet.

11. Under udrykningskørsel med et med de særlige udrykningssignaler forsynet køretøj anvendes udrykningslygterne. Lygterne kan tillige anvendes under standsning ved uheldssted eller lignende.

12. Horn skal anvendes under udrykningskørsel medmindre anvendelse af lygte efter omstændighederne skønnes tilstrækkeligt til at advare andre trafikanter. De under punkt 10 nævnte horn må ikke anvendes samtidig.

Der kan med udrykningshorn gives kortvarig signal uden samtidig anvendelse af lygte, for eksempel i forbindelse med standsning af andet køretøj.

13. Brug af udrykningssignalerne under udrykningskørsel kan undlades, såfremt sådan undladelse skønnes nødvendig af hensyn til formålet med udrykningskørslen, og omstændighederne i øvrigt ikke taler imod.

Føreren af udrykningskøretøj

14. Udrykningskørsel må kun foretages af polititjenestemænd, der er godkendt hertil af politimesteren (politidirektøren i København). Personale, der er ansat efter den 1. april 1972, vil normalt have gennemgået en uddannelse på politiskolen, der kan danne grundlag for en sådan godkendelse.

Politikredsenes ledelse bør være opmærksom på, om helbredsmæssige grunde kan gøre det betænkeligt fortsat at lade en polititjenestemand foretage udrykningskørsel.

Færdselsregler for udrykningskørsel under anvendelse af de særlige udrykningssignaler

15. Brugen af udrykningssignaler fritager ikke føreren af udrykningskøretøj for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter, jfr. § 9, stk. 4 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 143 af 15. april 1977.

16.

Føreren af udrykningskøretøj skal altid efterkomme de anvisninger for færdselen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdselen. Føreren skal endvidere altid efterkomme signaler eller andre anvisninger for færdselen ved jernbaneoverkørsler og broer.

Føreren kan, når det skønnes påtrængende nødvendigt, med ganske særlig forsigtighed undlade at følge reglerne i færdselslovens § 4, stk. 1 om efterkommelse af anvisninger for færdselen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg m.v., kapitel 4 om færdselsregler for kørende, kapitel 5 om hastighed og kapitel 6 om særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej.

Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren dog altid nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik.

Færdselsregler for udrykningskørsel uden anvendelse af de særlige udrykningssignaler

17. Når udrykningskørsel lejlighedsvis foretages uden anvendelse af de særlige udrykningssignaler, må føreren stedse have for øje, at andre vejfarende ikke har mulighed for at konstatere, at det er udrykningskørsel, der foregår, og derfor ikke har særlig pligt til at holde vejen åben for udrykningskøretøjet.

18. For den under punkt 17 nævnte udrykningskørsel gælder tilsvarende bestemmelser som anført under punkt 16 a) og b). Fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys må kun ske ganske undtagelsesvis, og først efter at det med sikkerhed er konstateret, at det kan ske absolut farefrit.

19. Vigepligtsreglerne i færdselslovens § 26 skal altid overholdes.

Kundgørelse II nr. 24 af 18. januar 1978 ophæves.

Rigspolitichefen, den 15. juli 1987

Boye