|
|
|
Sagen er omtalt i Rigsadvokatens beretning 1999, side 29 ff., og har hos Statsadvokaten for København mv. journalnummer SA1-97-321-0375. Af omtalen i Rigsadvokatens beretning fremgår følgende: |
|||
|
"..En politiassistent, der blev noteret med en
hastighedsoverskridelse på ca. 33 %, angav at kørslen var sket i forbindelse med opklaringen af en røverisag, hvor han skulle sikre sig nogle vidneforklaringer, og hvor han så åbenbart var kommet til at køre lidt for stærkt. Politimesteren ønskede ikke at attestere, at der havde været tale om en udrykningskørsel, og statsadvokaten besluttede, at der skulle forelægges politiassistenten en bøde, hvilket politiklagenævnet tilsluttede sig. Politiassistenten ville ikke vedtage bøden, og sagen blev indbragt for retten. Politiassistenten blev i byretten fundet skyldig, idet retten ikke fandt, at der var tale om udrykningskørsel. Retten bemærkede i den forbindelse følgende: For lovligt at kunne tilsidesætte færdselslovens hastighedsbestemmelser i forbindelse med udrykningskørsel kræves det således, at føreren af bilen har udøvet et konkret skøn både over udrykningskørslens nødvendighed og over nødvendigheden af at tilsidesætte de almindelige færdselsregler. Tiltalte har i retten forklaret, at han ikke skænkede det en tanke, at han kørte for hurtigt på strækningen ? På baggrund af denne udtalelse, hvis rigtighed bestyrkes ved sagens øvrige omstændigheder, herunder vidnet ?s forklaring om at udrykningskørsel ikke blev drøftet under kørslen, kan det ikke lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med kørslen?, har udøvet nogen form for skøn over, hvorvidt udrykningskørsel, herunder tilsidesættelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser, var påkrævet. Som omtalt i beretningen for 1998 side 183 tilkendegav Politiklagenævnet for Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby i en konkret sag ( SA1-97-321-0376), at det er utilfredsstillede, at der ikke umiddelbart efter kørslen udarbejdes et notat om udrykningskørslen. Foranlediget af den konkrete sag foreslog Politidirektøren i København, at udviklingen på området ville blive fulgt i en periode, for at vurdere i hvilket omfang, der er grundlag for at fastsætte regler om notatpligt med hensyn til udrykningskørsel. Politidirektøren gennemgik herefter de sager, hvor polititjenestemænd i perioden fra august 1998 til 1. juni 1999 i forbindelse med kørsel i politiets biler er noteret for en hastighedsovertrædelse konstateret ved automatisk hastighedskontrol. Der var tale om i alt 31 sager og i 16 af sagerne var der ikke angivet nogen tjenstlig årsag til hastighedsovertrædelsen. Disse 16 sager er afgjort eller forventes afgjort med bødeforlæg. I de resterende 15 sager var der angivet en tjenstlig årsag til hastighedsovertrædelsen. Heraf blev 13 sager betragtet som omfattet af udrykningsbekendtgørelsen og henlagt. I 2 sager indstillede Politidirektøren til statsadvokaten, at der blev forelagt de pågældende polititjenestemænd en bøde, idet betingelserne for udrykningskørsel trods angivelse af tjenstlig årsag til kørslen ikke kunne anses for opfyldt. Da der af det samlede antal sager kun var tale om 6 tilfælde, hvor polititjenestemænd fra Københavns Politi havde påberåbt sig udrykningskørsel, fandt Politidirektøren ikke tilstrækkelig anledning til at pålægge Københavns Politis personale at foretage notater eller lignende ved udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler, hvilket statsadvokaten tilsluttede sig. Politiklagenævnet forelagde herefter spørgsmålet for Rigsadvokaten og spørgsmålet blev drøftet mellem politiklagenævnene og Rigsadvokaten på politiklagenævnenes landsmøde den 21. januar 2000. Rigsadvokaten tilkendegav herunder, at han på baggrund af Politidirektørens undersøgelse ikke fandt, at der havde vist sig behov for at indføre regler om notatpligt for polititjenestemænd, der kører for hurtigt." |
|||