Klik i et af emnerne nedenfor om dine rettigheder under anholdelse eller varetægtsfængsling

Anholdelse

Hvad er en anholdelse?
Der er tale om en anholdelse, hvis du bliver tilbageholdt af politiet. Det gælder også, selvom det kun varer i nogle få minutter og foregår på stedet. Reglerne om anholdelse findes i retsplejelovens kapitel 69.
 

Betingelser for anholdelse
Politiet skal have en rimelig mistanke om, at du har begået en strafbar handling. Der stilles ikke høje krav til mistanken ved anholdelse, men der kræves dog visse konkrete holdepunkter.

Derudover skal en af følgende tre betingelser være tilstede:

·                     Risiko for at du vil begå et nyt strafbart forhold.

·                     Risiko for at du flygter.

·                     Risiko for at du vil tale med andre om sagen. Det kan for eksempel være frygt for, at du vil true vidner.

Som det fremgår af ovenstående må politiet således ikke anholde en person blot for at afhøre denne. Dette følger naturligvis også af reglen om, at ingen har pligt til at lade sig afhøre af politiet.

Fremstilling for en dommer (grundlovsforhør)
Hvis ikke du er blevet løsladt inden for 24 timer, skal du stilles for en dommer. Du har ret til en forsvarer, når du bliver fremstillet for en dommer. Du kan selv vælge en forsvarer, eller retten kan vælge en for dig. Grundlovsforhøret er et meget kort retsmøde, hvor anklageren fremfører sine påstande, som forsvareren kan forsøge at tilbagvise. Dommeren skal herefter træffe en beslutning. Dommeren har tre muligheder:

·                     Dommeren kan løslade dig.

·                     Dommeren kan opretholde anholdelsen, men ikke længere end 3 døgn.

·                     Dommeren kan varetægtsfængsle dig.

Ingen pligt til at udtale sig til politiet
Når politiet anholder dig, har du kun pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Du er ikke forpligtet til at oplyse andet. Denne regel findes i retsplejeloven i alle civiliserede lande, fordi erfaringen viser, at der er risiko for, at (nogle) politifolk manipulerer med den person, som de afhører. Dette kan i værste fald indebære, at den anholdte senere straffes for nogen, som han eller hun ikke har begået. Det er en god idé først at snakke med din forsvarer, før du svarer på spørgsmål fra politiet. Alt hvad du siger til politiet, skriver politiet ned i rapporten, og det vil anklageren senere kunne bruge mod dig i retten. Det er ulovligt, hvis politiet anholder dig blot for at afhøre dig. Dette skyldes, at det altid er frivilligt, om man vil afhøres. I tilfælde, hvor politifolk har anholdt en person blot for at afhøre denne, vil KRIM foretage anmeldelse deraf til statsadvokaten med henblik på, at politifolkene strafforfølges. 

Magtanvendelse
Udgangspunktet er, at politiet skal være så skånsomme som muligt. Mange sager har dog vist, at politiet har et vidt skøn, når de skal vurdere, hvilke magtmidler der er nødvendige for at anholde dig. Du har mulighed for at søge om erstatning, hvis der anvendes magtmidler udover det nødvendige. Endvidere kan du klage over urimelig magtanvendelse. Dette kan du naturligvis også selv om politiet havde rimelig grund til at anholde dig. Politiet må aldrig bruge mere magt end nødvendigt for at gennemføre en anholdelse. I tilfælde, hvor politifolkene har anvendt vold, er KRIM med at forsøge at få strafforfulgt de implicerede politifolk.

Fingeraftryk, DNA-optagelse og fotografering
Politiet må tage fingeraftryk, DNA-prøve og personfotos, hvis du med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Hvis du bliver frifundet eller politiet opgiver påtalen, skal politiet destruere billederne samt DNA, hvorimod de kan beholde dine fingeraftryk til senere brug.

Du kan altid forlange, at spørgsmålet om fingeraftryk, fotografering og DNA-optagelse indbringes for retten - også selv om indgrebet er foretaget, når du beder om domstolsprøvelse. Dette skal du blot bede din forsvarer om. 

Civil anholdelse
Almindelige borgere kan i nogle få tilfælde anholde en person. Dette kaldes for civil anholdelse. Betingelserne er anført i retsplejelovens § 755, stk. 2. Vagtfolk har ikke flere beføjelser til at foretage anholdelse end alle andre civile borgere. Du kan også få erstatning, hvis en civil har anholdt dig i en sag, hvor du ikke senere findes skyldig.

Varetægtsfængsling

Hvad er varetægtsfængsling?
Varetægtsfængsling foregår normalt i arresthuse.

Der er ikke en øvre grænse for varetægtsfængslingens længde. Længden skal dog stå i forhold til den forventede straf. Hvis du dømmes under en senere retssag, fratrækkes den tid, du har siddet i varetægt fra den endelige straf. Hvis du bliver frifundet eller har siddet længere tid i varetægtsfængsel end den endelige dom, kan du bede din forsvarer om hjælp til at søge om erstatning.

Betingelserne for varetægtsfængsling
Retten skal have en begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse af en vis grovhed. Derudover skal en af følgende betingelser være opfyldt:

·                     Risiko for at du vil flygte fra straffen.

·                     Risiko for at du vil begå ny kriminalitet.

·                     Risiko for at du vil modvirke sagens opklaring.

Endvidere vil du kunne varetægtsfængsles i særlige tilfælde, hvor retten vurderer, at folks retsfølelse ville kunne krænkes, hvis ikke du bliver varetægtsfængslet.

Advokatbeskikkelse ved beslutning om varetægtsfængsling
Under grundlovsforhøret skal der beskikkes en forsvarer for dig. Du kan selv vælge en forsvarer eller lade dommeren beskikke en til dig. Ønsker du at skifte forsvarer senere under forløbet, har du ret til dette. Du kan nægtes forsvarerskifte, hvis dette sker meget kort tid før domsforhandlingen i retten.  

Det offentlige betaler i første omgang salæret til din advokat. Hvis du bliver dømt, vil politiet opkræve dig sagsomkostninger, herunder advokatens salær. Retten fastsætter salæret til forsvareren. Alle advokater koster derfor som udgangspunkt det samme. Det er derfor ikke dyrere for dig, at du selv vælger din forsvarer. Det er en god idé at vælge en advokat, der har specialiseret sig i straffesager.

Fristforlængelse
Dommeren skal fastsætte en frist for varetægtsfængslingens længde. Denne kan ikke overstige fire uger. Der kan ske en forlængelse af fristen på følgende måder:

·                    Skriftlig forlængelse, hvor din forsvarer oplyser retten, at du ikke ønsker at blive fremstillet. Det kræver dit samtykke.

·                    Fremstilling for retten, hvor din forsvarer og dig møder til endnu et kort retsmøde.

I begge tilfælde tager dommeren stilling til, om der er grundlag for fortsat varetægtsfængsling inden for en ny fire ugers frist.

Politiet kan altid løslade dig, uanset om fristen for varetægtsfængslingen er udløbet.

Forhold under varetægt
Når man sidder i fængsel - også varetægtsfængsel - har man som udgangspunkt de samme rettigheder som andre mennesker. Man har for eksempel valgret til folketingsvalg, kommunevalg, menighedsrådsvalg osv. Man har ret til at blande sig i politik, skrive kritiske indlæg i pressen om fængselsforholdene eller andre emner, hvis man har lyst. Man har ret til at låne bøger fra biblioteket, man har ret til at holde sig orienteret gennem medierne osv. Da formålet med varetægt ofte er at forhindre, at den fængslede kan skade efterforskningen for eksempel ved at påvirke vidner, medfører varetægtsfængslingen ofte, at den fængsledes samkvem med andre begrænses meget væsentligt. Dette forekommer ikke altid rimeligt, da sagens vidner for eksempel udmærket kan tale med hinanden og dermed påvirke hinandens forklaringer under den kommende straffesag, selvom den sigtede er varetægtsfængslet. Varetægtsfængsling er derfor ikke nogen sikkerhed mod, at falske beviser inddrages i sagen, i hvert tilfælde ikke de falske beviser, som er til skade for tiltalte.

I det følgende har vi omtalt nogle enkelte spørgsmål vedrørende forholdene, som man skal leve under, når man er varetægtsfængslet.

 
Gårdture: Du har normalt ret til mindst 1 times fri luft om dagen. Hvis ikke man er isoleret, går man gårdtur med andre indsatte.
 

Sygdom: Du har ret til at få lægebehandling af samme standard som andre borgere i samfundet. Der er normalt både en læge og en sygeplejerske i varetægtsfængslet. Er lægen ikke til stede, skal der tilkaldes en vagtlæge, når du beder om det. Du har altid ret til at tale med en læge. Ved alvorligere sygdom skal du overføres til almindeligt hospital. KRIM er dig behjælpelig med at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, såfremt lægens eller sygeplejerskens behandling af dig i fængslet ikke er i orden.
 

Fritidsaktiviteter: Du skal som hovedregel selv sørge for at vaske tøj og gøre rent, samt andre praktiske opgaver. Institutionen skal stille rimelige fritidsaktiviteter til rådighed for de indsatte. Indsatte skal have adgang til fjernsyn og aviser. Fængslet skal være dig behjælpelig med at fremskaffe biblioteksbøger. Fængslerne samarbejder normalt med de lokale biblioteker. Arresthusene har normalt et kondirum, som de indsatte har lov til at benytte. Er du isoleret, må du kun benytte rummet, når der ikke er andre indsatte.
 

Bad og toiletforhold: De sanitære forhold i arresthusene er ikke altid optimale, men der vil altid være toilet og bad på gangene. Når du er i din celle, kan du ringe efter personalet, hvis du skal på toilettet. Personalet skal komme meget hurtigt, når du ringer på klokken. Dette skal personalet også, selv om du ringer midt om natten eller på andre tidspunkter, som personalet finder ubekvemme. Du bestemmer selv, hvor længe du vil opholde dig på toilettet, også selv om dette eventuelt ikke passer personalet. 
 

Mad/drikke: Du får tilbudt mad og drikke i arresthuset. Du har mulighed for at få en særlig kost, hvis der er specielle helbredsmæssige eller religiøse omstændigheder. Maden og drikkevarerne skal svare til den mad og de drikkevarer, som er sædvanlig standard i det danske samfund. Du må dog ikke indtage drikke med alkohol i fængslet.
 

Personalets adfærd
Personalet i et varetægtsfængsel skal - ligesom personalet i andre fængsler - opføre sig pænt overfor de indsatte og være dem behjælpelige med de særlige problemer, som de indebærer at sidde fængslet. Personalet skal opføre sig høfligt og korrekt. Ifølge De Europæiske Fængselsregler, som også gælder i danske fængsler, må personale, som er særligt konfliktsøgende eller på anden måde uegnet til arbejde med mennesker, som er i en vanskelig situation, ikke være ansat i et fængsel. Fængselspersonalet skal udvise engagement i arbejdet, tolerance og respekt for de indsatte og disses pårørende. Dette indebærer for eksempel, at fængselspersonale - ligesom alle andre mennesker - skal banke på, inden de låser sig ind i den indsattes opholdsrum. Personalet skal ikke på nogen måde medvirke til nogen form for ekstra-afstraffelse af enkelte indsatte eller grupper af indsatte. Varetægtsfanger eller pårørende kan bede KRIM om hjælp i tilfælde, hvor medlemmer af personalet ikke opfører sig korrekt.   

Besøg af familie og venner i varetægtsfængslet
Du har normalt ret til besøg. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Har retten bestemt, at du skal være i isolation, bør du have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt af mindst en times varighed. Politiet eller institutionen kan i visse tilfælde bestemme, at besøget skal være overvåget. Se under besøgs- og brevkontrol.

Dine pårørende skal søge institutionen eller politiet om en besøgstilladelse, inden de kan bestille tid til at besøge dig i arresten. Institutionen kan bestemme, at du kun har ret til et bestemt antal besøgende og afskære visse personer fra at besøge dig. 

Du har altid ret til ukontrolleret besøg af din forsvarer.

Besøgskontrol
Politiet kan afslå besøg af pårørende, og de kan bestemme, at besøget skal være overværet af personale i institutionen eller politiet. Disse afgørelser kan du altid bede din forsvarer om at indbringe for retten, således at en dommer kan vurdere, om politiets beslutning er rimelig. Kontrollen skal altid være sagligt begrundet, som fx. hensynet til opklaringen af din sag eller hensynet til orden og sikkerhed i institutionen.

Dine besøg vil som regel være kontrollerede, hvis du er under isolation. Du skal finde frem til den politiafdeling, der behandler sagen, og tale med den kriminalassistent, der er sagsbehandler og bede om besøg. Går der for lang tid med for eksempel undskyldninger om dårlig tid, kan du få afslaget indbragt for retten. Gå til din forsvarer eller til KRIM, hvis du synes, at der er problemer i forbindelse med besøg.

 
Brevkontrol
Udgangspunktet er, at du har ret til at modtage og afsende breve. Politiet eller fængslet kan gennemlæse både modtagne og afsendte breve. Politiet kan blande sig, hvis du i brevet skriver om den sag, som du er varetægtsfængslet i. Du har ret til at skrive kritiske breve om for eksempel fængslet eller politiet. Du har også ret til at skrive til KRIM eller til pressen. Hvis politiet tilbageholder et brev, kan du straks få tilbageholdelsen indbragt for retten. Du har altid ret til ukontrolleret brevveksling med din forsvarer. Er politiet langsommelige med at censurere dine breve, kan det være en god idé at fortælle det til din forsvarer eller til dommeren, når du er i retten til fristforlængelser eller andre retsmøder.
 

Telefonsamtaler i varetægtsfængsel
Det kan være vanskeligt at få adgang til at ringe til dine pårørende. Det afhænger af de praktiske forhold på institutionen. Det er særligt i tilfælde, hvor sagen haster, at du kan få lov til det. Du skal som udgangspunkt selv betale for samtalen.

Du har ret til at komme til at tale med din forsvarer, og disse samtaler må hverken påhøres eller aflyttes af fængslet eller politiet.

Arbejde og undervisning under varetægtsfængsling
Du har ret, men ikke pligt til beskæftigelse. En beskæftigelse kan bestå i arbejde, undervisning/uddannelse eller behandling. Du får udbetalt et lille vederlag og kan under visse betingelser få tillæg til vederlaget. Ved indsættelsen bortfalder din ret til sociale ydelser, og du bliver i stedet aflønnet af kriminalforsorgen. Mulighederne for at opnå udgang til uddannelse eller arbejde er væsentligt bedre, når/hvis du efter domfældelsen overføres til et almindeligt fængsel.

Genstande og penge som må medbringes
Du må som udgangspunkt medbringe dine egne genstande i arresthuset, men der er mange undtagelser hertil. For eksempel må du normalt ikke have computer, mobiltelefon eller fjernsyn med. Du har dog mulighed for at leje et fjernsyn uden tekst-tv. Du må gerne medbringe penge, samt få penge tilsendt udefra, men der er beløbsmæssige begrænsninger for, hvor mange penge du må være i besiddelse af i fængslet.

Beslaglæggelse og konfiskation af genstande i fængslet
Genstande, som du ikke må være i besiddelse af, kan beslaglægges af personalet, således at du først kan få dem udleveret, når du skal forlade fængslet ved løsladelse eller udgang. I nogle tilfælde kan genstanden konfiskeres, således at du ikke kan få genstanden igen. Tilhører tingen en anden, kan fængselsmyndighederne ikke konfiskere den, medmindre denne anden person vidste, at tingen skulle bruges til noget ulovligt af dig. Har en ven for eksempel lånt dig en mobiltelefon, og ved vennen ikke, at den skulle bruges i et fængsel, kan den ikke konfiskeres. Du er velkommen til at kontakte KRIM, hvis du har spørgsmål vedrørende konfiskation. 

Udgang til varetægtsfængslede
Der er mulighed for udgang, men det kræver både samtykke fra institutionens ledelse og politiet. Det kræver særlige omstændigheder, som for eksempel begravelse af nærstående personer. En person vil følge dig under hele udgangen, og strækker sig ikke længere end, at formålet med udgangen er blevet opfyldt. Man kan i nogle tilfælde blive pålagt at betale udgifter til rejse og ophold. Det er normalt væsentligt nemmere at få udgang fra et almindeligt fængsel end fra varetægtsfængsel.

Disciplinære straffe i varetægtsfængslet
Hvis du overtræder nogle af de regler, der gælder for arresthuset, kan du idømmes en disciplinærstraf. For eksempel hvis du besidder eller indtager alkohol eller narkotika. Straffen kan være bøde, strafcelle eller udelukkelse fra fællesskabet med de andre indsatte. Strafcelle kan kun benyttes ved bestemte overtrædelser, og du skal have besked om, hvor lang tid du skal sidde der. Tidsrummet kan ikke overstige 2 uger. KRIM kan hjælpe dig med at søge erstatning, hvis du udsættes for uberettigede disciplinærstraffe. Du må ikke straffes to gange for samme forseelse. Har du fået en disciplinærstraf for en forseelse, er udgangspunktet, at du ikke derudover kan idømmes en egentlig straf for den denne.


Magtanvendelse mod varetægtsfængslede
Fængselspersonalet må anvende fysisk magt, når dette sker for at forhindre en indsats overgreb mod personalet eller mod medindsatte. Derudover kan der anvendes fysisk magt for at forhindre en indsat i at gøre skade på sig selv. KRIM ser med alvor på overdreven magtanvendelse mod indsatte. Mere alvorlige tilfælde meldes til politiet, når KRIM får kendskab til disse. 
 

Isolation af varetægtsfængslede
Er du varetægtsfængslet, kan fængslet isolere dig fra fællesskabet med de andre indsatte. To betingelser skal være opfyldt:

·                    Du skal være varetægtsfængslet af frygt for, at du vil vanskeliggøre sagens opklaring. Der må ikke være mindre indgribende midler til rådighed, for eksempel hvis medgerningsmænd kan placeres i andre arresthuse.

·                    Der skal være belæg for at tro, at du trods varetægtsfængsling vil vanskeliggøre sagens opklaring. Det kan også være sager, der vedrører formodede medgerningsmænd, men her skal der være stærkere grunde.

Danmark adskiller sig ved ikke at have en øvre grænse for tidsforløbet af isolationsfængsling, men dommeren kan kun træffe beslutning om isolation for to uger ad gangen. Det betyder, at retten skal tage stilling til din sag hver anden uge, hvis politiet fortsat vil have dig isoleret. Der skal være særlige grunde, hvis en person skal holdes isoleret ud over 3 måneder.

Varetægtssurrogat (når man ikke kan tåle almindelig varetægt)
Der er også andre muligheder end at afsone din varetægt i arresthus. Det kaldes varetægtssurrogat. Du kan for eksempel indlægges på et psykiatrisk hospital, anbringes på en af de specielle pensioner indrettet for unge eller afsone på andre institutioner uden for kriminalforsorgen. Det kan kun komme på tale, hvis de almindelige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt, og hvis varetægtssurrogatet kan opfylde de samme formål som varetægtsfængslingen. Hovedreglen er dog stadig, at du skal afsone i et arresthus. 

Foranstaltningerne kræver som udgangspunkt dit samtykke, og aftalerne indgås ofte under grundlovsforhøret.

Erstatning eller strafafkortelse for uberettiget varetægtsfængsling eller anden uberettiget fængsling
Du har ret til erstatning, hvis du har siddet varetægtsfængslet, været i almindelig fængsel eller på anden måde har været frihedsberøvet, og du senere bliver frifundet eller påtalen mod dig opgives. Sådan erstatning tilkommer dig således også i de tilfælde, hvor du har været i fængsel eller frihedsberøvet på anden måde som følge af en dom for strafbart forhold, og hvor du senere bliver frifundet, fordi sagen er blevet genoptaget. Du har dog ikke ret til erstatning, hvis du har udvist grov "egen skyld", eller hvis frifindelsen skyldes, at du er erklæret utilregnelig, og at det er grunden til, at du ikke bliver straffet. 

Erstatningen kan nedsættes eller helt nægtes, hvis du selv har været skyld i eller medvirket til, at du blev varetægtsfængslet.

Hvis sagen mod dig ender med, at du dømmes, vil du få strafafkortelse. Det vil sige, at den tid du har siddet varetægtsfængslet, vil blive fratrukket længden af din endelige fængselsstraf. KRIM er dig behjælpelig med at søge erstatning.

Erstatning for uforskyldte indgreb fra fængslet
Hvis du uforskyldt udsættes for disciplinærstraffe, udelukkelse fra fællesskab eller andre indgreb under opholdet i varetægtsfængsel, har du krav på erstatning. Du er velkommen til at bede KRIM hjælpe dig med at fremsætte et sådant krav.