Borgere vedtager bøder i sager, hvor de er uskyldige, for at spare sagsomkostninger. Det er åbenbart, at der sker justitsmord

Jeg var forsvarer for en 17-årig, som i dag i Retten i Århus blev frifundet for sammen med en jævnaldrende kammerat at have kastet fyrværkeri på stadion i Århus den 13. april sidste år.

Politiet havde sendt sagen i retten, fordi den unge mand nægtede at betale bøden, idet han nægtede sig skyldig. Den unge mand forklarede, at han havde set andre smide fyrværkeri, men at han eller hans kammerat ikke selv havde smidt noget. Frifindelsen skyldtes navnlig, at den vagt, som ifølge politiet havde set den unge og dennes kammerat smide fyrværkeriet, intet kunne huske. Vagten henviste til, at der siden havde været mange kampe, og at der bliver smidt fyrværkeri ved de fleste kampe.

Den anden unge mand var af undertegnede også indkaldt som vidne. Han forklarede, at hverken han eller tiltalte havde smidt fyrværkeri. Anklageren undrede sig meget over det unge vidnes forklaring og henviste til, at han jo selv havde betalt sin bøde. Dertil svarede den unge, at det havde han gjort, fordi hans forældre havde advaret ham mod, at han ville skulle betale sagens omkostninger, hvis han blev dømt under en retssag. Han havde derfor valgt at blive straffet for en forbrydelse, som han ikke har begået.

Da de to unge mennesker stod uden for retsbygningen efter retsmødet og snakkede om det ejendommelige i, at den ene var frifundet, og at kammeraten havde betalt en bøde, overvejede de, hvorvidt kammeratens sag kan genoptages ved Den særlige Klageret.

Sagen mod den unge, der blev frifundet, blev behandlet ved Retten i Århus, 1. afdeling. Den har journalnummer SS 1-5695/2006.

Når man som jeg har sin daglige gang i KRIMs retshjælp, undrer man sig nu ikke så meget som den århusianske anklager over, at borgerne betaler bøder for forbrydelser, som de ikke har begået. Mange borgere ringer til KRIM og fortæller, at de har fået en bøde for eksempel for ikke at ville oplyse navn og adresse til politiet. Når de over for KRIM nægter sig skyldige og derfor vil have sagen i retten, så de kan blive frifundet, må vi fortælle dem, at det er risikabelt. I Danmark kan man ikke som i mange andre europæiske lande få fri proces i straffesager. Ganske vist betaler det offentlige i Danmark i første omgang sagsomkostningerne. Men bliver en person dømt, bliver regningen - ofte mange år senere - sendt til den pågældende, også selv om han ikke har penge til at betale den med. Dette sker kun i straffesager og ikke i andre slags sager (såkaldte civile sager). Der kan man få fri proces, hvis man ikke har råd til at føre en retssag. Har man fået fri proces betaler det offentlige sagens omkostninger, og man får ingen regning bagefter. I for eksempel England og USA får man også i straffesager fri proces på lige fod med andre sager. I disse lande kommer ubemidlede derfor ikke til at hænge på gammel gæld til det offentlige for sagsomkostninger, ligesom tilfældet er i Danmark.

Det er det almindelige indtryk i KRIMs retshjælp, at mange mindre bemidlede er så skræmte over ordningen med, at man kan komme til at hænge på gamle sagsomkostninger, hvis man vælger at få en bøde prøvet ved retten, at de i stedet vælger at blive straffet for en forbrydelse, som de ikke har begået. I KRIM kaldes disse sager nogle gange for "fattigrøvs-justitsmord".

Advokat Claus Bonnez er formand for Landsforeningen KRIM.
 

Publikationer fra KRIM