stemmes ved Lovene om den borgerlige Rets-
pleje og Strafferetsplejen, dels Prøvelse i an-
den Instans af Underretternes Behandlinger
og Afgørelser overensstemmende med de nævnte
Love. Endvidere kan Kære rejses for Lands-
retten over Underrettens Afgørelser ved-
rorende de i § 16 a, c, d og f ommeldte
Forhold.

Hvor ikke andet er særlig bestemt i
Lovene om Retsplejen eller i denne Lov,
deltage i de enkelte Landretssagers Behand-
ling mindst 3 af Rettens Dommere. Sagernes
Fordeling mellem Dommerne bestemmes af
Iustitiarius efter Forhandling med Rettens
Medlemmer.

I de Sager, som indbringes for Lands-
retten i Medfør af Lov om Strafferets-
plejen, beklædes Formandspladsen af en af
Kongen blandt Rettens Medlemmer dertil
for et Tidsrnm af 5 Aar ad Gangen bestikket
Formand. Ved hver Landsret kan beskikkes
3 saadanne Formænd.

I Sø og Handelssager dannes den sjæl-
landske Landsret af en blandt Rettens Dom-
mere for 5 Aar ad Gangen af Kongen be-
stikket Formand og 4 sø- eller handelskyndige
Dommere; dog kan Retten beklædes af For-
manden alene, naar der ikke er Spørgsmaal
om Vidneførsel, Syn og Skøn, Afhøring af
Parter, Pars Ed, Kendelse om omtvistede
Punkter eller Domsforhandling. Naar Ss-
forklaringer skulle optages for Landsretten
(jfr. § 188 i Lov om den borgerlige Rets-
pleje) dannes Netten af Formanden og to
Myndige Medlemmer.

De so- og handelskyndige Medlemmer
vælges paa den i Lov 19. Februar 1861
§ 3 angivne Maade og skulle have de i
samme Lovs § 4 nævnte Egenskaber, ligesom
Bestemmelserne i bemeldte Lovs § 6 og 7
skulle gælde for dem, Deres samlede Antal
og det i øvrigt fornødne fastsættes ved kgl.
Anordning.

Maaned i Kjøbenhavn, og i øvrigt af
hver Landsret en Gang i Løbet af hver 3
Maaneder paa hvert af Tingstederne uden-
for Kjøbenhavn; dog afholdes paa Bornholm
intet Ting i Maanederne Deæmber, Januar '
og Februar.

Til Behandling og Paakendelse paa de
Ting, der saaledes afholdes udenfor Lands-
rettens Hovedtingsted, kunne ogsaa henvises
saadanne borgerlige Retssager, med Hensyn
til hvilke Retten i Henhold til § 59 i Lov
om den borgerlige Retspleje har bestemt, at
Domsbehandlingen stal foregaa udenfor Ret-
tens Sæde.

Tiden for de ovennævnte regelmæssige
Tings Begyndelse bestemmes for hvert Fjer-
dingaar af Landsrettens Iustitiarius og
bringes til almindelig Kundskab.

Overordentlige Ting til Domsbehand-
ling af Straffesager, i hvilke Bevisførelse
skal finde Sted for Landsretten, kunne af-
holdes saavel paa Rettens Hovedtingsted som
paa dens andre Tingsteder, naar Landsret-
tens Iustitiarius finder dette fornødent. Paa
disse Ting maa dog ikke foretages Nævninge-
sager.

Til Behandling af andre end de i
§ 12 nævnte Sager afholder Landsretterne
Moder til de Tider, som Retterne bestemme,
og hvorom offentlig Bekendtgørelse finder
Sted. Overordentlige Møder kan vedkom-
mende Formand beramme, naar saadant af
særegne Grunde findes fornodent. I Tiden
fra 1ste Juli til 31te August behandles dog
kun Sager, som indbringes i Medfør af
Lov om Strafferetsplejen, samt følgende
borgerlige Retssager: Sager om Forsølg-
ning af Arrest og Forbnd, Kæremaal og
efter Begæring af en af Parterne saadanne
Sager, hvis Foretagelse af Retten skønnes
at være paatrængende.

Landsretskredfene inddeles i Under-
retskredse.

Staden Kjøbenhavn udgør en Under-
retskreds; dog kunne mindre Dele af det

Kjøbenhavns Stadsret bestaar af en
Iustitiarius og indtil 20 andre Dommere.
Af disfe bestilles to til Fogder og to til
Skifteforvaltere. Til Varetagelse af de
øvrige i §§ 15 og 16 ommeldte Forret-
ninger deles Stadsretten i indtil 16 Af-
delinger, som hver beklædes af en enkelt
Dommer, der behandler og paakender de
til Afdelingen henlagte Sager. Forret-
ningernes Fordeling mellem henholdsvis
Fogderne, Skifteforvalterne og Afdelingerne
bestemmes af Institiarins med Iustitsmini-
stenens Villigelse. Institiarins fordeler, efter
Forhandling med Rettens øvrige Medlemmer,
Afdelingerne imellem Medlemmerne. Naar
det gøres fornødent, kan Institiarins over-
drage til et Medlem af Netten midlertidig
eller i enkelte Sager tillige at udføre For-
retninger i en anden Afdeling end den ham
tildelte.

I Sø- og Handelssager, som høre
under Kisbenhavns Stadsret, tiltroedes den
paagældende Afdeling af Stadsretten af 2 sø-
eller handelskyndige Medlemmer overens-
stemmende med de i § 9 givne Regler for
den sjællandste Landsret, saaledes at det
Medlem af Stadsretten, hvem Afdelingen
er overdragen, er Formand. Ved den saa-
ledes dannede Afdeling behandles endvidere
Handlendes, Fabrikanters og Skibsrederes
Konkursboer.

Til Stadsretten hører et Skriverkontor
samt et Pante- og Brevskriverkontor.

Skriverkontoret, hvorunder Skriver-
forretningerne ved Stadsrettens forskellige
Afdelinger samt Oppebørsel af og Regnskabs-
aflæggelse for Retsafgifter vedrørende Doms-
sager og Skiftevæsnet høre, forestaas
af en Justitssekretær; der ansættes indtil 21
Fuldmægtige foruden det i øvrigt fornødne
Kontorperfonale. Fogedforretninger og de
til Skifteforvaltningen hørende Forretninger
kunne, forsaavidt der ikke derved bliver
Spørgsmaal om Afgørelse af Tvistigheder
efter Dommerens Bestemmelse udføres af

bøgerne. Endvidere forestaar han Notarial-
forretningerne.

I Underretskredse, hvor Folketallet
efter sidste Folketælling overstiger 35,000
Indbyggere, ansættes en særlig Dommer,
til hvilken henlægges de Dommeren og
Skriveren ved Underretterne paahvilende For-
retninger vedrørende Strafferetsplejen.

Paa Underretsdommerens Begæring kan
der af Landsrettens Iustitiarius meddeles
dertil egnede Mænd (§ 32) Bemyndigelse
til paa Dommerens Ansvar at udføre
Fogedforretninger, de til Skifteforvaltningen
horende Forretninger eller Dele af samme
samt Notarialforretninger.

Med Hensyn til Udpantningers Fore-
tagelse ved Sognefogden gælde Reglerne i
Lov om den borgerlige Retspleje Kap.
XXXVIII.

I Søsager tiltrædes Underretten uden-
for Kjøbenhavn af 2 Myndige Mænd
overensstemmende med Reglerne i Lov om
Søretter af 12. April 1892 §§2, 3, 4
og. 5, og saaledes at Retten kan beklædes
af Formanden alene i de foran i § 9 an-
givne Tilfælde Forsaavidt handelskyndige
Dommere skulle tiltroede en Landsret i
Handelssager, kan det, hvor Forholdene til-
stede det, ved kgl. Anordning bestemmes,
at By- og Herredsretter i Landsrets-
kredsen i Handelssager samt ved Konkurs-
behandling af Handlendes, Fabrikanters og
Skibsrederes Boer skulle tiltrædes af handels-
kyndige Medlemmer.

Ved kgl. Anordning bestemmes By-
og Herredskred senes Tingsteder.

Tildeles der en Retskreds flere Ting-
steder, fastsoetter Anordningen de Dele af
Kredsen, som med Hensyn til Rettens ordent-
lige Mder skulle henhsre til ethvert af
disse. Tinglæsning og Aflæsning af Doku-
menter skal dog for hele Retskredsen fore-
gaa ved det Tingsted, der i Anordningen
^Mgnes ^ som Hovedtingsted; men Dom-
meren er pligtig ved de ordentlige Rets-
moder paa ethvert Tingsted i Kredsen at

til at afgøre de ved Inddæmnings- og Ud-
tørrings- Foretagender opstaaende Spørgs-
maal i samme Omfang som hidtil.

Endvidere kan Kongen, dels i Sager,
i hvilke der foreligger Sigtelse for Over-
trædelse af den borgerlige Lovgivning og
tillige for Forhold, der vedrøre Sigtedes
Stilling som gejstlig Embedsmand, dels i
Sager, hvorunder Personer, af hvilke nogle
henhøre under militære, andre under borger-
lige Retter, sigtes for Delagtighed i samme
forbryderske Forhold, bestemme, at Sagen i
sin Helhed skal undersøges og paakendes ved
borgerlig Ret. I saadanne Tilfælde kan
Kongen tilforordne de Retter, til hvilke
Sagens Undersøgelse og Paakendelse hen-
vises, samt de Domstole, hvem Paakendelsen
i.Tilfælde af Anke tilkommer, hver tvende
henholdsvis gejstlige eller militære Med-
lemmer som Dommere.

Paa Søn- og Helligdage afholdes ikke
Netsmøder undtagen i paatrængende Til-
fælde. Om Tilfældet er paatrængende, af-
gøres af Retten eller dennes Formand.

I den stille Uge og i Tiden fra 24.
Decbr til 6. Januar bortfalde de ordentlige
Retsmoder.

De Retsbøger, som føres, autoriseres
ved de af flere Dommere bestaaende Retter
af vedkommende Iustitiarius og ved By-
og Herredsretterne af By- eller Herreds-
dommeren.

Retsbøgernes Indretning bestemmes,
indenfor de ved Lov eller Anordning dragne
Grænser, for de af flere Dommere bestaaende
Retter af Iustitiarius, for By- og Herreds-
retternes Vedkommende af Landsrettens Iu-
stitiarius.

Faste Dommere ved Rigets almindelige
Domstole bestikkes af Kongen.

Med Hensyn til Sættedommerne finde
Reglerne i § 30, 3die Stykke, Anvendelse,

Den Bemyndigelse, som i Henhold til
§ 20 kan gives til paa Dommerens An-
svar at udføre visse Dommeren ved en
By- eller Herredsret paahvilende Embeds-
forretninger, kan kun meddeles- mænd, som
have de i § 28 angivne Egenskaber; dog er
det tilstrækkeligt, at den Paagældende fyl-
destgør den i § 30 i Slutningen angivne
Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.

Forfølgningen af det en Dommer for
Overtrædelse af de ham efter Lovene paa-
hvilende Pligter paadragne Strafansvar,
der i alle Tilfælde bliver at bedømme efter
Straffeloven, sker under en selvstændig
Straffesag; dog kan Straffen, hvis den ej
overstiger Bøder, i Tilfælde af Anke eller
Kære, paalægges uden særligt Sagsanlæg,
efter at her, om fornødent, er givet ved-
kommende Dommer Lejlighed til mundtligt
eller skriftligt at udtale sig om det paagæl-
dende Forhold.

Erstatningsansvar maa som hidtil gøres
gældende ved Anke, forsaavidt det ikke enten
efter Loven om Strafferetsplejen paakendes
i Forbindelse med Spørgsmaal om Straf
eller indtales, efter at Straffedom er fældet
over den Paagældende.

Gør en Dommer sig skyldig i Forsøm-
melse eller Skødesløshed i Embedsførelse,
der dog ikke er af saadan Beskaffenhed, at
den ifølge Lovgivningen paadrager Straf,
eller udvifer han iøvrigt utilbørligt eller
usømmeligt Forhold, paahviler det Iustitiarius
i den Ret, hvoraf han er Medlem, med Hen-
syn til Landsretternes Iuftitiarier Højesterets
Iustitiarius, samt med Hensyn til Kjøbenhavns
Stadsrets Iustitiarius og Dommere ved By-
og herredsretterne vedkommende Landsrets
Iustitiarius i Stilhed at give ham fornøden
Advarsel.

med Ret for den Paagældende til at fore-
lægge Spørgsmaalet for Justitsministeren.

Justitssekretærer ved højesteret, Lands-
retter og Kjøbenhavns Stadsret beskikkes af
Kongen, Fuldmægtige ved de nævnte Retter
af Kongen eller af Justitsministeren efter de
noermere Regler, som fastsættes ved Lønnings-
loven.

Til midlertidig at beklæde et af de
nævnte Embeder, naar det paa Grund af
Embedsledighed eller Forfald maatte være
nødvendigt, meddeler Justitsministeren Be-
stikkelse. I paatrængende Tilfælde samt naar
Forfaldet skønnes at ville blive kortvarigt,
kan vedkommende Rets Iustitiarius give
den midlertidige Bemyndigelse. Herom skal
Meddelelse straks ske til Justitsministeren,
som træffer endelig Bestemmelse.

Til fast eller midlertidig at beklæde de
i denne Paragraf nævnte Embeder udkræves,
at Vedkommende er en fuldmyndig, uberygtet
og vederhæftig Mand, samt at han har
underkastet sig den fuldstændige juridiske
Eksamen i det Mindste med Karakteren
haud iIIaudabilis eller har opnaaet Karak-
teren „Bekvem" ved den juridiske Fælles-
prøve eller ved den tidligere juridiske Eks-
amen for Ustuderede.

Naar nogen af de i § 38 nævnte Em-
bedsmænd 'paa Grund af Inhabilitet er
udelukket, beskikker vedkommende Rets Iustitia-
rius i fornødent Fald en Mand, som har
de i § 38, 3die Stykke, angivne Egenskaber,
til at fungere i Sagen.

For saa vidt Retsstriverembedet ikke
er forenet med Dommerembedet, fremsættes
Klager over Netsskriverens Afgørelser inden
6 Maaneder for den Ret. ved hvilken Rets-
skriveren er ansat. Efter at have modtaget
Retsskriverens Erklæring afgør Retten, for
Kjøbenhavns Stadsrets Vedkommende Ret-
tens Iustitiarius, Sagen ved Kendelse.
Mod denne Kendelse kan rejses Kæremaal.

For hvert Aar, regnet fra 1ste Juni
til 31te Maj, vælges et Antal Mænd til
til at udføre Nævningehvervet. Blandt disse
udtages Nævningerne for det enkelte Ting
ved Lodtrækning, og blandt de saaledes Ud-
tagne atter Nævningerne for den enkelte
Sag, ligeledes ved Lodtrækning.

Ved Nævningekreds forstaas den Del
af en Landsretskreds, som er henlagt til
samme Landsretstingsted.

Til Nævning kan med de af §§ 47 og
48 følgende Undtagelser kaldes Enhver, som
har Valgret til Folketinget, medmindre han
paa Grund af legemlige Mangler eller util-
strækkeligt Kendskab til det danske Sprog er
ude af Stand til at fyldestgøre en Nævnings
Pligter. Den for Valgretten gældende Be-
tingelse med Hensyn til Boligen bliver her
at anvende saaledes, at den Paagældende i
det Nar, der gaar forud for Nævningeaarets
Begyndelse, stal have haft Bopæl i Næv-
ningekredsen.

Udelukkede fra at være Nævninger ere:
Ministre, Departementschefer, Medlemmer af
højesteret samt Dommere i Landsretterne
og Underretterne, offentlige Anklagere, Over-
øvrigheder, Politiets Embeds- og Bestillings-
mænd, Folkekirkens og de anerkendte Tros-
samfnnds Gejstlige.

Følgende Personer kunne begære sig
fritagne for Nævningehvervet:

1) Rigsdagsmænd, medens Rigsdagen
er samlet,

Stemmelighed Lodtrækning gør Udslaget —
udvælge aarlig blandt de Personer, der ere
opførte paa Folketingsvalglisten og opfylde de
øvrige i §§ 46 og 47 forestrevne Betingelser,
mænd, der anses for særlig egnede og værdige
til Nævningehvervet, nemlig i Kjøbenhavn
1200 og 200 Suppleanter, paa Landet i hver
Sogneraadskreds 5 (paa Bornholm dog 6)
og, 2 Suppleanter, og i Købstæderne samt
i Handelspladserne 1 for hvert fulde
Antal af 250 Indbyggere og 1 Suppleant
for hvert fulde Antal af 500 Indbyggere.

De Landdistrikter, som med Hensyn til X

Fattig- eller Skolevæsen have kommunal Be-
styrelse fælles med en Købstad (Lov om
Landkommunernes Styrelse af 6. Juli 1867
§ 4, Lov om KLbstadkommunernes Styrelse
af 26. Maj 1868 § 15), henregnes i den her
omtalte Henseende til Købstaden.

Fortegnelse over de ifølge § 50
valgte mænd (Grundlisten) skal fremlægges
til almindeligt Eftersyn i Overensstemmelse
med de i Lov 12. Juli 1867 § 12 for Valg-
listerne til Folketinget foreskrevne Negler.

Indsigelser mod Listen eller Begæringer
om Fritagelse for Nævningehvervet skulle
fremsættes skriftlig for Kommunalbestyrelsen
uuder Angivelse af Grunden, hvorpaa de
støttes, inden 3 Dage fra Udløbet af den
Tid, i hvilken Listen ligger fremme.

Indsigelse kan fremsattes af Enhver,
som anser sig uden føje optagen paa Listen,
eller som efter § 48 mener at have Krav
paa Fritagelse, saavelsom af enhver til Folke-
tinget valgbar Beboer af Kommunen, som
formener, at Nogen uberettiget er optagen
paa Listen.

De fremkomne Indsigelser paakendes af
Kommunalbestyrelsen, i Kjøbenhavn af det i
§ 50 nævnte Udvalg, under Iagttagelse af
de i Lov om Valgene til Rigsdagen af 12.
Juli 1867 § 14 foreskrevne Regler. Ken-
delsen kan af den, hvem den gaar imod,
indankes til Udvalget for Aarslistens Dan-
nelse. Meddelelse om, at Anke vil finde
Sted, skal inden 3 Dage efter Kendelsens
Afsigelse gøres til Kommunalbestyrelsen.

Til Afgørelse af, hvilke Mænd der
skulle opføres paa Nævningekredfens Aars-
liste, dannes for 3 Aar ad Gangen i hver
Kreds et Udvalg, bestaaende af en af Kongen
beskikket Formand, to af Landsrettens Iustiti-
arius og to af vedkommende Amtsraad og
Købstad-Kommunalbestyrelser valgte Med-
lemmer.

De nærmere fornødne Regler om de
to sidstnævnte Udvalgsmedlemmers Valg
fastsættes af Justitsministeren.

Udvalgets Medlemmer ere berettigede
til Godtgørelse for Befordring med 1½ Kr.
for hver løbende mil; de Udlæg, som Ud-
førelse af de Udvalgets Formand i de føl-
gende Paragrafer paalagte Forretninger
medføre, godtgøres efter Regning.

Formanden for det i § 55 nævnte Ud-
valg sammenkalder Møde af Udvalget paa
Nævningekredsens Tingsted, saa betids, at
Aarslisten kan være affattet inden 1ste Maj.
Om Tid og Sted for Modet, som afholdes
offentlig, skal mindst 1 Uge forud Bekendt-
gørelse indrykkes i de af Justitsministeren
bestemte Aviser, med Opfordring til dem,
som i medfør af § 51 i Slutningen agte
at paaanke en Kendelse af Kommunalbesty-
relsen, samt til de paa Grundlisterne opførte
Personer, der maatte mene at have et ved
§ 48 hjemlet og ikke ved Forsømmelse (§49
i Slutningen) afstaaret Krav paa Fritagelse,
om senest Dagen før det berammede møde
skriftlig og med Angivelse af Grund at ind-
give deres Anke eller Begæring til Udvalgets
Formand.

Udvalget afgør forsi de Spørgsmaal
vedrørende Optagelsen paa Grundlisten, som
ifølge §§ 54 og 56 ere forelagte det, eller som
det selv maatte sinde Anledning til at rejse
ifølge fremkomne, paa bestemte Kendsgær-
ninger støttet Tvivl om, hvorvidt nogen af

at ndtage Nævninger for det forestaaende
Ting. mødets Tid og Sted lader For-
manden mindst en Uge forud bekendtgøre i de
af Justitsministeren bestemte Tidender med
Opfordring til de paa Aarslisten opførte
Perfoner, fom mene at have et ved § 48
hjemlet og ikke ved Forsømmelse afskaaret
Krav paa Fritagelse, om senest Dagen fsr
det berammede møde skriftlig med An-
givelfe af Grnnd at indgive deres Be-
gæring til Udvalgets Formand.

Denne lader før Modet de Navne,
som findes paa Aarslisten, og som ikke
ifølge Afgørelser, trufne i Anledning af
tidligere Ting i Nævningeaaret, eller i
Medfør af Neglen i § 73 maatte være ud-
gaaede, afskrive paa Sedler med deres paa
Aarslisten opførte Løbenumre.

Paa Modet afgør Udvalget først de
mulig fremkomne Spørgsmaal om Fri-
tagelser eller om Udslettelse af Aarslisten.
Med Hensyn til disse Afgørelser gælde
Reglerne i § 57

De Sedler, som ikke ifølge de i forrige
Paragraf omtalte Afgørelser maatte blive
at lægge til Side, sammenholdes derefter
med Aarslisten og eftertælles, hvorefter der
strides til Lodtrækning af 30 hovednæv-
ninger og 10 hjælpenævninger for det fore-
staaende Ting.

Til den Ende blive fyrst de Sedler,
der indeholde Navne paa Personer, som bo
paa det Sted, hvor Netten skal holdes, eller
i Nærheden af det, lagte i en Urne, og
blandt dem 10 Sedler udtrukne af For-
manden, en for en. Ethvert udtrukket
Navn oplæses straks og optegnes paa en
Liste. Derefter lægges ogsaa de andre
Sedler i Urnen, og 30 Sedler udtages af
Formanden, en for en; ethvert udtrukket
Navn oplæses straks og optegnes paa en
anden Liste. De udtrukne Nuurre forsynes
med Løbenumre efter den Orden, i hvilken
de udtrækkes.

om, at de under det foreftaaende Ting
skulle holde sig beredte til efter Indkaldelse
at møde til Udøvelse af Nævningehvervet.

Hvis nogen af de tilsagte Hoved- eller
Hjælpenævninger mener at have noget ikke
ved Forsømmelse afskaaret Krav paa Fri-
tagelse eller at have lovligt Forfald, bør
han ved Tilsigelsens Forkyndelse eller saa
snart, som det bliver ham muligt, opgive
saadant enten for Stævningsmanden, der
paategner Tilsigelsen Bemærkning herom,
eller skriftligt til Udvalgets Formand, famt
meddele de Oplysninger i saa Henseende,
som staa til hans Raadighed.

Forsømmelse af betimelig Anmeldelse
af Fritagelsesgrunde medfører deres For-
tabelse.

Finder Udvalgets Formand efter de
foreliggende Oplysninger, at en fremsat
Begæring om Fritagelse bor tages til
Følge, eller at et opgivet Forfald er gyl-
digt, eller at det ved de i § 54 nævnte
Meddelelser er oplyst, at Grunde ere for-
haanden, som udelukke nogen af de udtrukne
Hoved- eller Hjælpenævninger fra Nævningehvervet, foretager han i et offentligt,
Dagen forud bekendtgjort møde paa lignende
Maade, som i §§ 60—63 foreskrevet, ny
Lodtrætning til Fuldstændiggørelse henholds-
vis af Hovedliften og Hjælpelisten.

Mod Hensyn til de ved denne Lod-
trækning udtrukne Nævninger iagttages
Reglerne i §§ 64 og 65 snarest muligt;
de der ommeldte Frister forkortes saa meget,
som Omstændighederne gøre nødvendigt.

Finder Udvalgets Formand ikke til-
strækkelig Grund til at tage Hensyn til
fremsatte Begæringer om Fritagelse eller
opgivne Forfald, lader han Meddelelse
derom forkynde for Paagældende paa den
i § 65 bestemte Maade med Betydning om,
at Spørgsmaalet kan indbringes til Af-
gørelse af Retten ved Tingets Begyndelse.

De af Formanden i Henhold til denne
Paragrafs første Stykke trufne Afgørelser om

af Nævninger til nogen Sag er begyndt
den paagældende Dag, kan Retten ved Ken-
delfe idømme ham en Bøde af indtil 20 Kr.
Denne Kendelse kan ikke omgøres af Retten,
ej heller paaankes eller paakæres.

Rettens Formand kan meddele en
Nævning Orlov under Samlingen for en
bestemt Tid.

Vifer det sig nnder Tinget, at det til
Lodtrækningen af Nævninger til en Sag
fornødne Antal (Lov om Strafferetsplejen
§ 261) ikke kan skaffes tilveje ved Ind-
kaldelse af de tilsagte Hjælpenævninger, for-
anstalter Rettens Formand Tallet udfyldt
ved Lodtrækning blandt de paa Aarslisten
opførte Personer, som ere bosatte paa eller
nærved det Sted, hvor Retten holdes.
Herved bliver Reglen i § 63 at iagttage.
De ndtrukne Navne tilføres Hjælpelisten
og meddeles straks Overanklageren, den eller
de Tiltalte og deres beskikkede Forsvarere,
hvorhos de Paagældende straks indkaldes
efter Neglerne i § 65 med Aftens Varsel.

Ved Tingets Slutning lader Rettens
Formand Navnene paa de Nævninger, der
efter Indkaldelse have givet behørigt møde
paa Tinget, og ikke her efter Begæring paa
Grund af en midlertidig Forhindring ere
blevne fritagne for at gøre Tjeneste i Hen-
hold til § 48 Nr. 6, udstryge paa Aarslisten.
Tillige meddeles der de ovemneldte Nævninger
paa Forlangende uden Betaling Vidnes-
byrd af Nettens Skriver om, at de have
givet behørigt Mode under Tinget.

Der tilkommer Nævninger 3 Kr. for
hver Dag, de i Anledning af Nævninge-
hvervet holdes borte fra Hjemmet, og end-
videre, naar de give Mode over 1/4 Mil fra
den By, hvori de bo, eller, naar de bo paa
Landet, fra deres Hjem, Godtgørelse for Be-

ligeledes 3 Overanklagere. Til midlertidig
at fungere som Overanklager i Tilfælde af
Embedsledighed eller Forfald kan Justits-
ministeren meddele Bestikkelse.

Overanklagerne virke ved Landsretterne
og Underretterne efter de derom i Lovene
om Retsplejen givne Regler.

Fordelingen af Forretningerne mellem
Overanklagerne ved hver af Landsretterne
saavelsom Stedet for deres Embedskontor
bestemmes af Justitsministeren.

Bemyndigelse til i en enkelt Sag at
optræde for Landsretten i Stedet for eller
sammen med Overanklageren kan efter For-
handling med denne gives af Justitsmini-
steren.

Justitsministeren beskikker de fornødne
Medhjælpere for Overanklagerne.

Rigsanklageren beskikker efter Forslag
af Overanklageren Anklagere ved Under-
retterne, een eller efter Omstændighederne
flere ved hver Underretskreds, til efter Paa-
læg af Overanklageren at udføre Tiltale
for Underretten. Saadan Beskikkelse kan
meddeles een og samme Mand for flere
Underretskredse.

Bemyndigelse til i en enkelt Sag at
udføre en Sag for Underretten kan efter
Forhandling med Overanklageren gives af
Rigsanklageren.

Kun uberygtede, vederhæftige Mænd
kunne bestikkes til eller handle som offentlige
Anklagere.

Den, der beskikkes til Rigsanklager eller
Overanklager, eller som bemyndiges til at
optræde for Højesteret eller Landsretten i en
enkelt Sag, skal fyldestgøre de Betingelser,
der ifølge § 93 udkræves for at blive højeste-
retssagfører.

Den, der beskikkes til Medhjælper for
en Overanklager eller til Anklager ved
Underretten eller bemyndiges til i en enkelt
Sag at udftre en Tiltale for Underretten,
skal fyldestgøre de Betingelser, som ifølge
§ 95 udkræves for at blive Sagfører ved
Underretterne.

maa fyldestgøre de i § 28, 2del Stykke, jfr.
bog § 30, sidste Punktum, angivne. For-
dringer.

Politiets Virksomhed omfatter dels
udenfor Retsplejen Omsorg for offentlig
Orden og Vel samt Lovenes Haandhævelse
overensstemmende med de gældende Love
og Vedtægter, dels Virksomhed i Retsplejen
efter Lovene om denne, herunder særlig
Efterforskning og Forfølgning af Forbry-
delser smut Bestyrelse af Arresthusene.

Andre Forretninger end de foran-
nævnte, som efter den hidtil gældende Net
have været henlagte til Herredsfogden, Birke-
dommeren eller Byfogden, og som ikke ifølge
Reglerne i denne Lovs 1ste Afsnit gaa over
til Retterne, varetages indtil videre af Politi-
mesteren, dog at udenfor Kjøbenhavn den
øvrigheden efter D. L. 3—16—3 tilkom-
mende Afgørelsesret gaar over til vedkom-
mende Amtmand.

I de Kommuner, i hvis Bestyrelse
Uuderøvrigheden paa Laudet efter de hidtil
gældende Regler indtræder som Formand
med samme Stilliug som Borgmesteren i
Købstæderne, beskikkes Formanden for Frem-
tiden af Kongen, indtil anderledes bestemmes
ved Lov.

Ten eller de af Politimesteren antagne
Fuldmægtige kan der af Amtmanden med-
deles Autorisation til paa Politimesterens
Ansvar at udføre dennes Forretninger. For
at kunne autoriseres som saadan udkræves,
at den Paagældende fyldestgør de i § 86,
3die Stykke, stillede Betingelser.

I enhver Politikreds udenfor Kjøben-
havn ansættes det fornødne Antal Politi-
betjente, idet der for hver Kjøbstadkommune
og Handelsplads i Kredsen med indtil 3000
Indbyggere beregnes 2 Politibetjente og
for Købstæder og Handelspladser med et
større Indbyggertal desuden 1 for hver over-

Sagførere beskikkes af Justitsministeriet.
Beskikkelse meddeles Paa Begæring Enhver
(Mand eller Kvinde), som har Indfødsret,
har opnaaet 25 Aars Alderen, ikke er ude
af Raadighed over sit Bo, ifølge paalidelige
Vidnesbyrd har ftrt en retskaffen Vandel og
derhos opfylder de i de efterfølgende Para-
grafer for de enkelte Stillinger foreskrevne Be-
tingelser.

For at blive Højesteretssagfører ud-
fordres, at den Paagældende har bestaaet den
fuldstændige juridiske Eksamen med Karak-
teren laudabilis, samt at han enten i 3 Aar
har været i Virksomhed som Sagfører ved
Landsret eller Overanklager eller i lige
Tid været i Virksomhed som Univer-
sitetslærer i Lovkyndighed eller Dommer,
uden mod eget Ønske at være fjærnet fra
disse Stillinger paa en saadan Maade, at
den almindelige Pensionsret er gaaet tabt
eller indskrænket, og endelig at han har
bestaaet den nedenfor i § 96 omhandlede
Prøve.

For at blive Sagfører ved Landsret
udfordres, at den Paagældende har bestaaet
den fuldstændige juridiske Eksamen, i det
mindste med Karakteren haud iliaudadilis,
samt at han enten i 3 Aar har været i
Virksomhed som Sagfører ved Underret

gang til Proven, forinden han har frem-
lagt Institsminifteriets Tilkendegivelse om,
at han efter bestaaet Prøve vil knnne er-
holde Bestikkelse henholdsvis som Højesterets-
eller Landsretssagfører.

For Bestikkelserne som Højesteretssag-
fører, Landsretssagfører og Underretssag-
fsrer erlægges Afgifter henholdsvis af 200,
120 og 60 Kr. Afgifterne tilfalde Stats-
kassen.

Forinden Bestikkelsen ndleveres til Ved-
kommende, har han at nnderskrive en edelig
Forsikring om, at han med Flid og Tro-
skab vil udfore de Sager, der betroes ham,
og at han i det Hele vil samvittighedsfuldt
opfylde sine Pligter som Sagfører.

Udøvelsen af Sagførervirksomhed kan
ikke forenes med noget Dommer- eller Rets-
skriver-Embede, noget Embede som Rigs-
anklager eller Overanklager, nogen Øvrig-
hedspost eller Ansættelse i Politiets Tjeneste,
ej heller med noget Tjenesteforhold hos en
Amtmand, Dommer, Politimester eller Rets-
skriver. Hvorvidt for øvrigt nogen offentlig
Embeds- eller Bestillingsmand tillige kan
udøve Sagførervirkfomhed, bestemmes af
Kongen.

Ønsker en Sagfører, som besinder sig
i nogen af de Stillinger, med hvilke Ud-
øvelse af Sagførervirksomhed i Almindelighed
er uforenelig, i et enkelt Tilfælde at over-
tage Udførelsen af en Retssag, skal dette
dog ikke være ham forment, naar han dertil
erholder sine Foresattes Tilladelse.

Den, der beskikkes som Højesterets- eller
Landsretssagfører, er, saa længe han vil
benytte Bestikkelsen, forpligtet til at have
Kontor i eller ved den Stad, hvor hen-
holdsvis Højesteret eller en Landsret har sit
Sæde. Underretssagforerne ere forpligtede
til, inden Beskikkelsen ndleveres dem, at an-
melde for Justitsministeriet, i hvilken Under-

Med Angivelse og i fornødent Fald
Bevisliggørelse af lovligt Forfald knnne
Sagførere under de i denne Paragraf om-
handlede Rettergangsforetagender give møde
ved enhver uberygtet myndig Mandsperson.

Enhver Sagfører er berettiget til at
have en autoriseret Fuldmægtig, der skal være
en uberygtet Person, som har underkastet
sig den juridiske Fællesprøve eller den tid-
ligere juridiske Eksamen for Ustuderede.
Autorisationen meddeles for Fuldmægtige
hos Højesteretssagførere af Højesterets Iu-
stitiarius og hos Landsretssagførere samt
de Underretssagførere, der have Kontor i
Kjøbenhavn, af Iustitiarius i vedkommende
Landsret, for Fuldmægtige hos andre
Underretssagforere af Dommeren i den Rets-
kreds, i hvilken vedkommende Sagfører har
Kontor. De autoriserede Fuldmægtige skulle,
saa længe de ville benytte Fuldmagten, have
Bopæl i eller ved den Stad eller i den
Retskreds, hvor deres Principal har Kontor.

Udtrykkene „Højesteretssagfører" og
„Sagfører ved Underretterne" („Underrets-
sagftrer") i §§ 94, 99, 100 og 103 stal for-
staas som indbefattende de i Henhold til
den hidtilværende Lovgivning beskikkede
Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i
Henhold til den hidtilværende Lovgivning
beskikkede Overretsprokuratorer og Over-
retssagførere skulle i Henseende til Møderet
(§ 100) saavel som i øvrigt ved Anvendel-
sen af de foranstaaende Bestemmelser være
ligestillede med Landsretssagførere.

Sagførere, som forinden denne Lovs
Ikrafttræden have været antagne til at ud-
fore offentlige og benefieerede Sager, beholde
dette Hverv, for Straffesagers Vedkommende
dog kun som Forsvarere, saa længe ikkeIustits-
ministeren efter paagældende Retters Indstil-
ling anser dem for uskikkede dertil. Efter
paagældende Retters Indstilling kan Justits-
ministeren, efterhaanden som der findes
Anledning dertil, antage andre Sagftrere
til at deltage i nævnte hverv.

Hvad enten Overenskomst om Vederlag
er sluttet i Forvejen eller ikke, maa ingen
Sagfører kræve højere Betaling, end der
skønnes billigt, for den Bistand og Tjeneste,
han i saadan Egenskab yder, være sig i
Udførelsen af Retssager eller ved Medde-
lelsen af Raad og Vejledning i andre juri-
diske Anliggender.

Forøvrigt er det ikke forbudt at betinge
sig hojere Betaling for det Tilfælde, at
Sagen vindes, end for det Tilfælde, at den
i det Hele eller for en Del tabes, ligesaa-
lidt som det er forbudt at betinge sig en
vis Andel i Sagens Genstand, naar dog det
Vederlag, som saaledes tilflyder Sagføreren,
ikke i det Hele skønnes at være ubilligt.

Sagforere, som overtræde de i nærvæ-
rende Lov givne Forskrifter eller iøvrigt
forse sig i deres Virksomhed som Sagførere,
anses med de i Straffelovens § 144 om-
handlede Straffe.

Naar den Straf, som skal paalægges
en Sagfører, ikke er højere end Boder, og
ingen særlig Bevisførelse udfordres for at
oplyse det strafbare Forhold, kan Straffen
paalægges under den Sag, med Hensyn til
hvilken Forseelsen er begaaet, enten ved en
særstilt Kendelse eller ved den endelige Dom.

Den Sagfører, som ved Dom sindes
skyldig i en i den offentlige Mening van-
ærende Handling, stal ved samme Dom fra-
kendes Retten til at udøve Sagførervirk-
somhcd.

Loven gcelder ikke for Fcerøerne; den
sjællandste Landsret er Overret for Færøerne.

De Spørgsmaal, som opstaa ved Sam-
menligning eller Deling af hidtilværende
Underretskredse med Hensyn til Bidrag til
Arresthuses Opforelse eller Vedligeholdelse
og andre for en Retskreds følles Anliggender
afgøres af Iustitsministeren i Forening med
Indenrigsministeren efter Forhandling med
vedkommende kommunale Myndigheder.

Naar flere hidtilværende Underrets-
kredse fammenlægges, gaa deres Skøde- og
Panteprotokoller over til Hovedtingstedet for
at afbenyttes for hele Retskredsen. Deles
en hidtilværende Underretskreds, blive de
fornødne Afskrifter af Skode- og Pantebø-
gerne at udfærdige og Betalingen Herfor at
udrede af Statskassen.

Sager og Anliggender, som paa den
Tid, da nærværende Lov troeder i Kraft,
svæve for Retten, gaa over fra de hidtil
bestaaende Retter til de nye efter følgende
Regler:

1) Sager og Anliggender, som svceve ved
en Ret i første Instans, gaa efter Be-
skaffenheden af de Regler, der sinde
Anvendelse paa den fortfatte Behand-
ling, over enten til den Landsret eller
den Underret, under hvilken den paa-
gceldende Retskreds henlcegges. Finder
en Deling Sted af en hidtilværende
Underretskreds, sker Overgangen i alle
Tilfælde, hvor Værnetinget beror paa
stedlige Hensyn, til den Ret, under
hvilken den paagceldende Del af Rets-
kredsen henlcegges, i andre Tilfcelde til
den Ret, under hvilken den større Del
af Retskredsen er henlagt;

2) Sager, som svceve ved Landsoverretten
i Kjøbenhavn eller i Viborg, gaa over

henholdsvis til den sjællandske Lands-

ret eller den jydsk-fynske Landsret.

Med Henfyn til dc Auktioner, der ikke
ere omhandlede i Loven om den borgerlige
Retspleje, forbeholdes det ved færlig Lov at
træffe nærmere Bestemmelser om, ved hvem
og nnder hvilke Former de blive at afholde.

I det første Aar efter denne Lovs
Ikrafttrceden bliver, forsaavidt den Paa-
gceldende iøvrigt opfylder de Betingelser for
at stedes til Sagførervirksomhed, som denne
Lov foreskriver, Sagførerbeskikkelse at med-
dele Vedkommende, selv om han knn har
gjort 3 Aars Tjeneste som Fnldmcegtig hos
en Amtmand eller som autoriseret Dommer-
fuldmægtig eller som autoriseret Fnldmcegtig
hos en Sagfører.

Sjælland og Møen:

1. Amager c. 19,000.

2. Frederiksberg Birk c. 56,000.

3. Nordre Birk med Horsholm Birk c.
35,000.

4. Søndre Birk c. 20,000.

5. Roskilde med Ramkø-Ihune Herred
c. 18,000.

6. Lejre Herred c. 18,000.

7. Kjøge med Vallø Birk og Bjeverskov
Herred c. 16,000.

8. Helsingør c. 11,000.

9. Kronborg ostre Virk c. 12,500.

10. Kronborg vestre Birk c. 13,000.

11. Hillerød med Frederiksborg Birk c.
24,000.

41. Nyborg med Binding Herred c.
20,500.

42. Sunds-Gudme Herred c. 28,000.

43. Svendborg med Taasinge Birk c.
14,300.

44. Nudkjøbing og Langelands Herred c
20,000.

45. Ærøskjøbing med Ærø c. 12,000.

46. Faaborg med Salling Herred og
Muckadel Birk c. 27,500.

47. Odense c. 36,000.

48. Odense Herred c. 18,500.

49. Bjerge-Aasum Herred c. 14,000.

50. Kjerteminde og Hindsholm Herred c.
6,000.

51. Lunde-Skam Herred c. 13,500.

52. Bogense og Skovby Herred c. 11,000.

53. Assens med Baag Herred og as
Wedellsborg Birk Kjerte, Barløse,
Sandager og Tanderup Sogne samt
Den Baagø c. 23,500.

54. Middelfart med Vends Herred og
Resten af Wedellsborg Birk c.
20,500.

55. Frederikshavn og Horns Herred og
Skagen c. 26,000.

56. Sæby med Dronninglund Herred c.
23,000.

57. Læsø c. 2,500.

58. Hjørring med Vennebjerg Herred c.
27,000.

59. Børglum Herred c. 24,000.

60. Hvetbo Herred c. 9,000.

61. Han Herrederne c. 17,500.

62. Thisted med Hillerslev-Hundborg Herred

c. 23,000.

63. Hassing-Refs Herred c. 16,500.

64. Nykjøbing med Mors c. 21,500.

65. Skive med Salling Herred c. 24,000.

66. Viborg med Fjends-Nørlyng Herred
c. 23,000.

67. Middelsom-Sønderlyngherred c. 16,000.

68. Hobro med Rinds-Gislum Herred c.
20,500.

69. Lysgaard-hids Herred c. 21,500.

70. Hammerum Herred c. 21,000. 71.

71. Holstebro med Hjerm-Ginding Herred
c. 27,500.

72. Lemvig med Skodborg-Vandfuld Herred
c. 18,600.

73. Ringkjøbing og Ulfborg-hind Herred
c. 17,000.

74. Bølling-Nørre Herred c. 15,000.

75. Øster og Vester Herred samt Varde
med Landsogne c. 30,000.

76. Esbjerg med Skads Herred og Fanø
c. 21,000.

77. Ribe med Ribe Herred c. 11,000.

78. Gjjørding-Malt Herred c. 13,500.

79. Andft-Slangs Herred c. 19,000.

80. Vejle med Nørvang-Tørrild Herred
c. 42,000.

81. Bjerge og Hatting Herreder c. 20,000.

82. Fredericia og Elbo, Brusk, Hol-
mans Herreder c. 23,000.

83. Kolding og Kolding Herred c. 26,200.

84. Horsens c. 18,700.

85. Voer og Nim Herreder c. 18,000.

86. Tyrsting-Vrads Herred c. 13,000.

87. Silkeborg Birk c. 13,400.

88. Skanderborg med Hjelmslev-Gjern
Herred c. 14,000.

89. Hads Herred c. 13,000.

90. Hasle, Vesterlisberg, Framlev samt
Ning Herreder c. 27,000.

91. Frijsenborg Birk c. 21,500.

92. Aarhus c. 36,500.

93. Ebeltoft med Mols Herred c. 13,000.

94. Grenaa med Nørre Herred c. 18,000.

95. Randers c. 18,000.

96. Rougsø, Sønderhald og Ø. Lisberg
Herreder e. 30,000.

97. Nørhald, Støvring og Galten Herreder
e. 17,000.

98. Mariager og Gierlev-Onsild Herred
c. 13,000.

99. Aalborg med Aalborg Birk og
Fleskum Herred c. 41,400.

100. Kjær Herred c. 20,000.

101. Hellum-hindsted Herred e. 19,500.

102. Løgstør med Aars-Slet Herred c.. 13,900.

103. Nibe med Hornum Herred c. 13,500. 104.