	Man kan fritages for at betale medlemsbidrag til a-kasse, hvis man er fængslet i mere end 30 dage
	Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 12. januar 2008 Bliver du varetægtsfængslet for mere end 30 dage, eller skal du i fængsel i mere end 30 dage, og er du medlem af en a-kasse, kan du ved skriftlig henvendelse til a-kassen blive fritaget for at betale medlemsbidrag til din a-kasse i hele den periode, hvor du er frihedsberøvet. Dette betyder, at du kan bevare din dagpengeret, selv om du skal i fængsel i mere end 30 dage, også selv om du skal sidde i fængsel i mange år. *Kontingentrestancer fra før frihedsberøvelsen kan* føre til, at du mister dagpengeretten** Du skal være opmærksom på, at hvis du skylder a-kassen medlemsbidrag for selv en meget lille periode, der ligger forud for tidspunktet, hvor frihedsberøvelsen begyndte (anholdelsen eller mødedatoen i fængslet), skal du sørge for at få det, som du skylder, betalt inden for den sædvanlige 4-ugers frist. Gør du ikke det, bliver du slettet som medlem af a-kassen. Er du derimod kommet til at skylde a-kassen medlemsbidrag for perioden efter frihedsberøvelsen, vil du ikke blive slettet som medlem. Du bevarer derfor dagpengeretten, således at du vil kunne få dagpenge fra det tidspunkt, hvor du igen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kriminalforsorgen skal hjælpe dig med at søge kontingentfritagelse og yde dig anden hjælp Fængselsmyndighederne (for eksempel Kriminalforsorgen i Frihed) skal hjælpe dig med at søge fritagelse for at betale medlemsbidrag til a-kassen, når du bliver frihedsberøvet i en institution under kriminalforsorgen (f. eks. fængsel eller arresthus). Kriminalforsorgens medarbejdere skal forhøre sig hos dig om, hvorvidt du er medlem af en a-kasse og skylder kontingent. Skylder du medlemsbidrag fra et tidsrum, der ligger forud for indsættelsen, skal kriminalforsorgen rådgive dig om betydningen af, at beløbet ikke bliver betalt. A-kasserne giver ikke henstand, og virkningen af, at beløbet ikke betales inden for fristen, er, at du mister dagpengeretten. Rådgiver kriminalforsorgen dig ikke om sådanne spørgsmål, kan kriminalforsorgen blive erstatningsansvarlig for det tab, som du måtte lide ved den mangelfulde rådgivning. Kriminalforsorgen har i en sag ved Arbejdsmarkedets Ankenævn selv erkendt, at Kriminalforsorgen har vejledningspligt over for indsatte blandt andet vedrørende a-kasse spørgsmål. Denne sag er gengivet i Arbejdsmarkedets Ankenævns årsberetning fra 1999, hvor sagen er gengivet således:
		I ankenævnets j.nr. 1999-1-0824 forsømte kriminalforsorgen sin pligt til (rettidigt) at vejlede et frihedsberøvet medlem af en a-kasse om muligheden for at søge kontingentfritagelse. På grund af frihedsberøvelsen blev medlemmet ikke bekendt med sin post, herunder kontingentopkrævning fra kassen. Den manglende vejledning fik herefter den konsekvens, at medlemmet var blevet slettet på grund af kontigentrestance, før kriminalforsorgen ca. 4 måneder efter frihedsberøvelsen på hans vegne søgte om fritagelse for kontingentbetaling. Kriminalforsorgen beklagede dene sene ansøgning, som de påtog sig det fulde ansvar for. Direktoratet fandt, at medlemmet var slettet med rette. Direktoratet lagde vægt på, at slettelsen var sket retmæssigt, og at anmodningen om kontigentfritagelsen ikke kunne imødekommes, da medlemmet var slettet, før der blev søgt om fritagelse. Ankenævnet ophævede slettelsen, uanset at slettelsen var sket efter de procedurer, der var foreskrevet i arbejdsløshedforsikringslovens §78, og dermed var sket retmæssigt. Ankenævnet begrundede ophævelsen med, at det ikke skulle komme medlemmet til skade, at en offentlig myndighed havde forsømt en vejledningforpligtigelse over for medlemmet. Ankenævnet lagde samtidig vægt på, at kriminalforsorgen oplyste, at de havde en pligt til at vejlede frihedsberøvede om deres rettigheder, og kriminalforsorgen erkendte at være årsag til, at der først blev ansøgt om kontigentfritagelse ca. 4 måneder efter frihedsberøvelsen. Det forhold, at den vejledningspligtige myndighed var kriminalforsorgen og ikke en a-kasse eller arbejdsformidling, var således ikke til hinder for, at den manglende vejledning blev tillagt den retlige virkning, at medlemmet blev stillet, som om han var blevet vejledt korrekt.
	De relevante bestemmelser om fritagelse for medlemsbidrag til a-kasse under frihedsberøvelse er gengivet umiddelbart nedenfor: § 8, stk. 1, nr. 1, i kapitel 3 i Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, der bærer overskriften "Fritagelse for betaling af medlemsbidrag", lyder således:
		§ 8. Man kan blive fritaget for at betale medlemsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, jf. stk. 2, hvis man: 1) Er blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage jf. dog § 2, 3. pkt.
	Om proceduren ved anmodning om fritagelse følger af § 8, stk. 2, følgende:
		Stk. 2. Man skal skriftligt anmode a-kassen om fritagelse. Man bliver fritaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget anmodningen. Er man blevet frihedsberøvet i Danmark, gælder fritagelsen fra frihedsberøvelsens start. Medlemmer, der under frihedsberøvelsen arbejder uden for Kriminalforsorgens institutioner, kan ikke blive fritaget.
	I Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 32 af 8/6 2007 udtales der om § 8, stk. 1, nr. 1, under overskriften "Frihedsberøvede medlemmer" således:
		Frihedsberøvede medlemmer Er man blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder man ikke betingelserne for at blive fritaget for at betale medlemsbidrag. Er man blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer man sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder. Er man blevet frihedsberøvet i Danmark fra 1. januar 2007, kan man fritages fra frihedsberøvelsens start. Er man frihedsberøvet i Danmark før 1. januar 2007, kan man fritages fra 1. januar 2007. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse. Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Man skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at man efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag. Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes. A-kassen skal, når den er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører. Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres.
	Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse (8. juni 2007) Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 90 af 19. juni 1998 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.del - bilag 186).