
	UfR 2003.1 HD
		H.D. 1. oktober 2002 i sag 340/2001 Danmarks Jægerforbund som mandatar for A (adv. Erik Jørgensen, Viborg) mod Justitsministeriet (Km.adv. v/adv. Morten Kroon, Kbh.). Østre Landsrets dom 28. juni 2001 (16. afd.) (John Mosegaard, Gunst Andersen, Nanna Blach (kst.)). Under denne sag, der den 2. august 2000 i henhold til en værnetingsaftale er anlagt ved Østre Landsret, har sagsøgeren, Danmarks Jægerforbund som mandatar for A påstået sagsøgte, Justitsministeriet, tilpligtet at meddele samtykke til udstedelse af jagttegn til A, herunder riffeltilladelse. Sagsøgte har påstået frifindelse. Der er mellem parterne enighed om, at det er sagsøgtes afgørelse af 23. april 1999, hvorefter sagsøgte fastholdt Politimesteren i Holstebros afgørelse vedrørende nægtelse af samtykke til udstedelse af jagttegn til sagsøger for jagtåret 1999/2000, der er genstand for prøvelse. Parterne har endvidere været enige om, at såfremt der gives sagsøger medhold i, at sagsøgte ikke var berettiget til at nægte samtykke til jagttegn til sagsøger, var det heller ikke berettiget, at sagsøgers riffeltilladelse blev inddraget. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Den 22. december 1997 anmeldte B, der var sagsøgers fraseparerede, nu fraskilte ægtefælle, til Holstebro Politi, at sagsøger blandt andet den 9. november 1997 havde knust en rude i fordøren til hendes bopæl og derefter havde tiltvunget sig adgang til boligen, og at sagsøger den 29. november 1997, efter at have tvunget hende til at følge med sig, blandt andet havde truet med at skyde hende og sig selv. Den 23. december 1997 blev sagsøger af Politimesteren i Holstebro meddelt tilhold efter straffelovens § 265 om ikke at trænge ind på B, forfølge hende med skriftlige eller telefoniske henvendelser eller på anden måde forulempe hende. Tilholdet havde gyldighed i 5 år. Ved en skrivelse af 16. januar 1998 meddelte Politimesteren i Holstebro sagsøger, at påtale mod sagsøger i anledning af de i forbindelse med anmeldelse af 22. december 1997 rejste sigtelser for overtrædelse af straffelovens §§ 244, 266, 260 og 261 blev opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. B anmeldte den 8. januar 1998 til Holstebro Politi, at hun samme dag var blevet kontaktet af sagsøger på Nørregade i Holstebro, idet han havde taget fat i hendes frakke og gentagne gange havde sagt til hende, at han skulle tale med hende. Politimesteren i Holstebro fremsendte på den baggrund den 3. februar 1998 et bødeforlæg til sagsøger på 1.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 265. Sagsøger vedtog ikke bøden. Ved skrivelse af 14. februar 1998 meddelte Skov- og Naturstyrelsen sagsøger, at forinden udstedelse af jagttegn kunne finde sted, skulle politiets samtykke foreligge. Den 20. februar påklagede sagsøgers advokat, Peter Hviid, polititilholdet af 23. december 1997 til sagsøgte. Ved skrivelse af 19. marts 1998 meddelte Skov- og Naturstyrelsen til sagsøger, at Politimesteren i Holstebro den 3. marts 1998 havde nægtet at give samtykke til udstedelse af jagttegn. Ved skrivelse af 15. april 1998 fra Statsadvokaten i Aalborg til sagsøgers advokat, Peter Hviid, blev sagsøger tilkendt erstatning for uberettiget anholdelse den 23. december 1997, hvilken anholdelse skete efter B's anmeldelse til politiet den 22. december 1997. Sagsøgers advokat, Peter Hviid, påklagede herefter ved skrivelse af 26. marts 1998 til sagsøgte politiets afgørelse om at nægte samtykke til udstedelse af jagttegn til sagsøger. I forbindelse med sagen indhentede sagsøgte en udtalelse fra Politimesteren i Holstebro, af hvilken udtalelse af 15. april 1998 bl.a. fremgår følgende: »tilbagesendes til Justitsministeriet . . . med oplysning om, at da A, . . ., den 23. december 1997 blev meddelt et tilhold efter straffelovens § 265, efter han over en længere periode på voldsom måde havde forfulgt sin fraseparerede hustru og herunder truet hende med både at skyde hende og sig selv, anser jeg det for betænkeligt, at der udstedes jagttegn til pågældende. Advokat Peter Hviid, Vinderup, har senere på sin klients vegne klaget til Justitsministeriet over det meddelte tilhold, og sagen behandles for tiden i Justitsministeriet . . . Det skal bemærkes, at A den 8. januar overtrådte det meddelte tilhold, idet han i gågaden i Holstebro greb fat i sin fraseparerede hustru. Denne sag afventer Justitsministeriets afgørelse.« Ved skrivelse af 15. maj 1998 meddelte sagsøgte til sagsøgers advokat, Peter Hviid, at sagsøgte fastholdt Politimesteren i Holstebros afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om samtykke til udstedelse af jagttegn for jagtåret 1998/1999, idet sagsøgte henset til polititilholdet af 23. december 1997 ikke fandt at burde tilsidesætte det af politimesteren udøvede skøn. I anledning af klagen over det meddelte tilhold meddelte sagsøgte ved skrivelse af 20. maj 1998 til sagsøgers advokat, Peter Hviid, at sagsøgte efter en gennemgang af sagen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Politimesteren i Holstebros skøn, hvorefter betingelserne for at give sagsøger en advarsel er opfyldt. Ved skrivelse af 25. juni 1998 fra Politimesteren i Holstebro blev sagsøgers riffeltilladelse inddraget. Ved Retten i Holstebros dom af 15. september 1998 blev sagsøger idømt 5 dagbøder a 200 kr. med forvandlingsstraf hæfte i 5 dage for overtrædelse af straffelovens § 265 forøvet den 8. januar 1998. Af rettens præmisser fremgår følgende: »På baggrund af tiltaltes egen forklaring, hvorefter han blev ved med at opsøge og rette henvendelse til forurettede, efter hun havde bedt ham ophøre hermed, og hvorefter han den 9. november 1997 trængte ind i hendes hjem ved at smadre fordøren samt igen opsøge hende den 29. november 1997 om natten, da hun kom til Holstebro med en bus, finder retten, at advarslen efter straffelovens § 265 meddelt af politimesteren i Holstebro den 23. december 1997 er givet med rette. Vedrørende den rejste tiltale finder retten det efter forklaringerne godtgjort, at tiltalte rettede henvendelse til forurettede den 8. januar 1998 som anført i anklageskriftet. De nærmere omstændigheder findes på baggrund af parternes modstridende forklaringer usikre. Tiltalte findes imidlertid allerede ved henvendelsen at have overtrådt det meddelte tilhold, hvorved han findes skyldig i henhold til anklageskriftet . . .« Ved skrivelse af 2. februar 1999 anmodede sagsøgers advokat, Erik Jørgensen, Politimesteren i Holstebro om tilladelse til generhvervelse af jagttegn og riffeltilladelse vedrørende jagtåret 1999/2000. Politimesteren Holstebro meddelte i skrivelse af 15. februar 1999 til sagsøgers advokat, at der ikke fandtes at være fremkommet nye oplysninger i sagen, og at der fortsat blev nægtet samtykke til udstedelse af jagttegn. Denne afgørelse blev ved skrivelse af 9. marts 1999 af sagsøgers advokat, Erik Jørgensen, påklaget til sagsøgte. I anledning af sagen anmodede sagsøgte Politimesteren i Holstebro om en udtalelse. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: »Tilbagesendes til Justitsministeriet . . ., med oplysning om, at A, . . ., den 23. december 1997 blev meddelt et tilhold efter straffelovens § 265, efter han over en længere periode på voldsom måde havde forfulgt sin fraseparerede hustru, og herunder truet hende med både at skyde hende og sig selv. Det meddelte tilhold er tiltrådt af Justitsministeriet den 20. maj 1998. A overtrådte det meddelte tilhold den 8. januar 1998, hvor han i Nørregade i Holstebro, traf sin fraseparerede hustru, greb fat i hendes frakke og gentagne gange sagde til hende, at hun skulle tale med ham. For dette forhold blev han ved Holstebro Rets dom den 15. september 1998 straffet med 5 dagbøder a. kr. 200,-. Efter min mening er der ikke fremkommet nye oplysninger, der eventuelt kunne have indflydelse på min afgørelse, hvorfor jeg ikke på nuværende tidspunkt kan give samtykke til udstedelse af jagttegn til A . . .« Sagsøgte tiltrådte i en afgørelse af 23. april 1999 politimesterens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om samtykke til udstedelse af jagttegn for jagtåret 1999/2000. Sagsøgte oplyste i afgørelsen, at samtykke til udstedelse af jagttegn som udgangspunkt nægtes for en periode på 5 år, og at denne periode som udgangspunkt regnes fra tidspunktet for lovovertrædelsen. Sagsøgers advokat Erik Jørgensen rettede på ny henvendelse til sagsøgte, der ved skrivelse af 8. juli 1999 bl.a. meddelte følgende til advokaten: ». . . Som uddybning af begrundelsen for afgørelsen kan Justitsministeriet i øvrigt oplyse følgende: I henhold til § 2, stk. 1, i våbencirkulæret kan samtykke til jagttegn alene gives til personer om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Det bemærkes, at afgørelsen af, hvorvidt der kan meddeles eller skal ske inddragelse af samtykke til udstedelse af jagttegn beror på en skønsmæssig vurdering. Ved afgørelsen heraf foretager politiet en vurdering af den pågældende persons personlige forhold og hidtidige vandel. I udøvelsen af dette skøn henses der således til, om den pågældende enten konkret må anses for uegnet til at besidde og anvende våben, eller om ansøgerens personlige forhold i øvrigt gør det betænkeligt at den pågældende har samtykke til jagttegn. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, om den pågældende har haft sager om vold, røveri, voldtægt, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, overtrædelse af straffelovens § 152 og § 266 m.v. samt overtrædelse af våbenlovgivningen. Der meddeles således afslag på eller foretages inddragelse af samtykke til jagttegn, hvis der foreligger begrundet risiko for, at jagtvåben, der kommer i den pågældendes besiddelse, vil blive misbrugt. Endvidere henses der til den pågældendes almindelige vandel, hvor der bl.a. tages hensyn til, om skødesløshed i omgangen med skydevåben er særlig indiceret. Endvidere må udgangspunktet i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl om, at et jagtvåben vil blive misbrugt, være, at samtykke nægtes eller inddrages. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, om den pågældende har et misbrug af alkohol, stoffer eller lignende . . .« Der er under sagen afgivet forklaring af A. A har forklaret blandt andet, at han fik jagttegn, da han var 16 år. Han er i dag 63 år. Han fik riffeltilladelse for 20 år siden. Hans jagttegn er fornyet hvert år, indtil han blev nægtet jagttegn i forbindelse med nærværende sag. Han ejer to landbrugsejendomme. Hans fritidsinteresse er jagt. I forbindelse med hændelsen ved B's hjem den 9. november 1997 var det B, der smækkede døren ind i hans hånd. Procedure: Sagsøgeren har sammenfattende gjort gældende: Den af sagsøgte trufne afgørelse savner hjemmel i lovgivningen, da sagsøger opfylder jagtlovens almindelige betingelser for at opnå jagttegn, bortset fra at han ikke har fået samtykke fra politimesteren. Sagsøger har siden sit 16. år haft jagttegn. Sagsøger er hidtil ustraffet bortset fra dommen fra Retten i Holstebro, der medførte 5 dagbøder a 200 kr., hvilken dom ikke vedrørte misbrug af våben, men derimod overtrædelse af tilhold om ikke at opsøge den fraseparerede ægtefælle. Vidnet B's forklaring om, at sagsøgeren har truet hende, bestrides af sagsøger, og de af B foretagne anmeldelser mod sagsøger for ulovlige forhold er afvist af politiet, bortset fra dem, der medførte tilhold, samt overtrædelse af samme. Af dommen fra Retten i Holstebro, hvor sagsøger blev dømt for overtrædelse af tilholdet, fremgår, at de nærmere omstændigheder ved sagsøgers henvendelse til forurettede den 8. januar 1998 »findes på baggrund af parternes modstridende forklaringer usikre«, hvilken dom er upåanket. Den overtrædelse, som sagsøger foretog af tilholdet, var en følge af et livslangt ægteskab og havde intet med anvendelsen af jagtvåben at gøre. Sagsøger er nu skilt fra forurettede, og sagsøgers personlige vandel begrunder ikke nægtelse af samtykke til udstedelse af jagttegn. Sagsøgtes skøn er udøvet på et forkert grundlag. Sagsøger skal generhverve sit jagttegn, hvilket tillige skal omfatte riffeltilladelse. Den omstændighed, at jagttegn hver år skal fornys, er reelt ikke udstedelse af jagttegn, da det allerede er erhvervet, men det er derimod en rutinemæssig fornyelse af en allerede erhvervet rettighed med visse gebyrmæssige konsekvenser. Den omstændighed, at samtykket nægtes via spærren i jagttegnsregisteret, er således at sidestille med en tilbagekaldelse af en erhvervet rettighed, hvilket må forudsætte en særlig hjemmel og ikke bero på et tilfældigt skøn. Nægtelse af samtykke er reelt en tillægsstraf til sanktion, og den fremkommer uden tidsmæssig relation til en anden begået lovovertrædelse. Sagsøgte har sammenfattende gjort gældende: Sagsøgtes stadfæstelse den 23. april 1999 af Politimesteren i Holstebros afgørelse om ikke at meddele samtykke til udstedelse af jagttegn til sagsøger for jagtåret 1999/2000 er gyldig. Afgørelsen har hjemmel i § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 29. august 1995 om våben og ammunition, jf. § 2b i lovbekendtgørelse nr. 735 af 11. august 1994 med senere ændringer om våben og eksplosive stoffer, hvorefter jagttegn kun kan udstedes med samtykke fra politiet. Ifølge § 2a i lovbekendtgørelse nr. 735 af 11. august 1994 med senere ændringer om våben og eksplosive stoffer kan indehavere af jagttegn til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende blandt andet visse nærmere beskrevne glatløbede haglgeværer samt ammunition hertil. Det er hverken i loven eller bekendtgørelsen angivet, i hvilke nærmere tilfælde samtykke skal gives eller nægtes. Spørgsmålet om, hvorvidt samtykke til udstedelse af jagttegn skal gives eller nægtes, hviler på et skøn over de relevante omstændigheder, og i den forbindelse er der i § 2 i cirkulære nr. 138 af 29. august 1995 om våben og ammunition m.v. fastsat nærmere retningslinjer herfor, således at samtykke alene gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel der ikke foreligger oplysninger, der gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Det har i den forbindelse været korrekt ved vurderingen af sagsøgers forhold bl.a. at lægge vægt på, at B til henholdsvis politirapport af 22. december 1997 og i Retten i Holstebro den 8. september 1997 har afgivet forklaring, hvorefter sagsøger bl.a. har truet med at slå hende ihjel, >> 4 >> at der den 23. december 1997 blev meddelt sagsøger polititilhold, og at sagsøger ved Retten i Holstebro den 15. september 1998 er idømt bødestraf for den 8. januar 1998 at have overtrådt dette tilhold. Sagsøgte har herefter med rette skønnet, at der ikke forelå omstændigheder, som kunne føre til en tilsidesættelse af det af Politimesteren i Holstebro udøvede skøn, hvorefter det var fundet betænkeligt at meddele samtykke til udstedelse af jagttegn og derved tilladelse til glatløbet haglgevær og - i realiteten - tilladelse til jagtriffel til sagsøger. Den trufne afgørelse er endvidere i overensstemmelse med den administrative praksis, som sagsøgte har fremlagt oplysning om under sagen. Det bestrides, at sagsøgtes afgørelse har karakter af straf. Landsrettens bemærkninger: Bestemmelserne om samtykke fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil, som betingelse for erhvervelse af jagttegn blev indføjet i våbenloven og lov om jagt og vildtforvaltning ved lov nr. 297 af 6. juni 1984 på baggrund af et lovforslag fremsat den 7. februar 1984 (Folketingstidende 1983-84, Tillæg A, sp. 645 ff). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår følgende: ». . . Efter arbejdsgruppens forslag skal indehavere af jagttegn have adgang til at erhverve, besidde, bære og anvende haglgeværer. Udstedelse af jagttegn vil efter forslaget kræve politiets samtykke. Politiets afgørelse vil blive truffet efter en vurdering af ansøgerens hidtidige vandel, og kriterierne for at meddele samtykke bør ligge på linie med den praksis, der idag gælder ved meddelelse af våbentilladelser. . . . Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at politiets afgørelse af, om samtykke bør meddeles, må træffes efter en vurdering af ansøgerens hidtidige vandel. . . . I øvrigt bør kriterierne for at meddele samtykke ligge på linie med den praksis, der i dag gælder for meddelelse af våbentilladelse. . . .« Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af en beretning afgivet af arbejdsgruppe vedrørende våbenlovgivningen (betænkning nr. 966/1982). Af betænkningen fremgår side 16 vedrørende dagældende praksis, at politiet ikke bør meddele en person våbentilladelse, såfremt der foreligger oplysninger om den pågældende, »som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen«. Endvidere fremgår samme sted følgende: »Politiet må i denne forbindelse i særlig grad lægge vægt på, om den pågældende har haft sager om drab, vold, røveri, voldtægt, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, overtrædelse af straffelovens § 266 (visse trusler) og § 252 (forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed) m.v. samt overtrædelser af våbenlovgivningen. Der henvises iøvrigt til det som bilag 1 optagne Notat vedrørende sager om vandelskrav ved udstedelse af våbentilladelse . . .« Af dette bilag, betænkningen side 63, fremgår blandt andet følgende: ». . . Det er umiddelbart klart, at våbentilladelse skal afslås, hvis der foreligger en begrundet risiko for, at våbenet vil blive misbrugt. Det samme gælder, hvor skødesløshed i omgang med skydevåben er særligt indiceret. Man kan imidlertid ikke blive stående herved. I betragtning af, at misbrug af våben i særlig grad indebærer risiko for andres liv eller for meget alvorlige skader på andres førlighed, må udgangspunktet i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl om, at våbenet ikke vil blive misbrugt, være, at våbentilladelse nægtes eller inddrages. Et andet resultat kan dog tænkes i tilfælde, hvor risikoen er af fjernereliggende karakter og ansøgeren kan anføre særdeles vægtige grunde til, at tilladelse meddeles. Spørgsmålet må afgøres efter et helt konkret skøn . . .« På baggrund af de anførte forarbejder til loven og det, der er lagt til grund i Holstebro Rets dom af 15. september 1998 for idømmelsen af bødestraf for overtrædelse af straffelovens § 265, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, der er udøvet af sagsøgte, hvorefter det er fundet betænkeligt, at sagsøger erhvervede jagttegn for jagtåret 1999/2000. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. — — — I sagsomkostninger skal sagsøger, Danmarks Jægerforbund som mandatar for A, betale 15.000 kr. til sagsøgte. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 28. juni 2001. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Sørensen, Peter Blok og Børge Dahl. Appellanten, Danmarks Jægerforbund som mandatar for A, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Justitsministeriet, har påstået stadfæstelse. Danmarks Jægerforbund har yderligere bl.a. gjort gældende, at Justitsministeriet ikke har haft fornøden hjemmel til at meddele afslag på samtykke til udstedelse af jagttegn, da motiverne til våbenloven forudsætter, at ansøgeren er dømt for grovere straffelovsovertrædelser. Hertil kommer, at afslaget er uproportionalt i forhold til A's brøde og hidtidige ustraffede vandel. Desuden er Justitsministeriets afgørelse udtryk for magtfordrejning, da ministeriet har set bort fra det faktum, at A er >> 5 >> skilt fra B og har fundet sig en ny kæreste, ligesom skønnet er sat under regel, idet samtykke som udgangspunkt nægtes for en periode på 5 år regnet fra lovovertrædelsen. Danmarks Jægerforbund har endvidere anført, at Justitsministeriet ved udøvelsen af skønnet bør lægge vægt på antagelser eller forventninger om, hvorvidt en jagttegnsløser vil misbruge sit jagtvåben, hvilket ministeriet ikke har gjort ved blot at henholde sig til politimesterens vurdering, der i øvrigt hviler på et urigtigt og fejlagtigt grundlag. Justitsministeriet har bl.a. anført, at adgang til skydevåben gennem udstedelse af jagttegn alene bør gives til personer, der med fornøden sikkerhed må antages at ville overholde gældende love. Politimesteren har med sit førstehåndskendskab til sagen det bedste grundlag for at skønne, om samtykke bør meddeles, og der bør udvises betydelig tilbageholdenhed med at ændre afgørelser af den omhandlede karakter. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger. Af en skrivelse af 29. januar 2002 fra Justitsministeriet fremgår, at Politimesteren i Holstebro den 4. januar 2002 har meddelt samtykke til, at der udstedes jagttegn til A for året 2001/2002. Højesterets bemærkninger. Af de grunde, der er anført af landsretten, og idet heller ikke det, der yderligere er anført for Højesteret, giver grundlag for at tilsidesætte det skøn, der er udøvet af Politimesteren i Holstebro og Justitsministeriet, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Danmarks Jægerforbund som mandatar for A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Justitsministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.