Rapport om revision af dele af forskrifterne for Det centrale kriminalregister

 

DEL I. INDLEDNING OG SAMMENFATNING.

KAPITEL 1. INDLEDNING.

1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium.

Den 1. april 1998 nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe om revision af dele af forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:

"1. En central registrering af personers strafbare forhold sker i Danmark i Det centrale Kriminalregister. Registeret føres hos Rigspolitichefen og består af et afgørelsesregister og et efterforskningsregister. Afgørelsesregisteret indeholder oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager. Efterforskningsregisteret indeholder oplysninger af politimæssig betydning.

I forskrifterne for Kriminalregisterets anvendelse er der bl.a. fastsat bestemmelser om optagelse og sletning af oplysninger i registeret og bestemmelser om registersikkerhed, herunder om anvendelse af adgangskoder.

Forskrifterne er offentligt tilgængelige, idet dog bl.a. bestemmelserne om optagelse og sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret er fortrolige.

Der har den seneste tid været debat om registersikkerheden for Kriminalregisteret og om retningslinjerne for sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret.

På den baggrund og i lyset af den tid, der er forløbet siden den sidste gennemgribende revision af sletningsbestemmelserne for registeret, har Justitsministeriet besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. skal vurdere behovet for revision af reglerne for sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret.

Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til de relevante forskriftsbestemmelser.

2. Arbejdsgruppen skal overveje følgende:

• Behovet for en revision af bestemmelserne om sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret.

  Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a. overveje behovet for yderligere maskinelle sletningsregler for efterforskningsregisteret, og herunder i hvilket omfang oplysninger, der slettes fra afgørelsesregisteret, fortsat må fremgå af efterforskningsregisteret.

  I de tilfælde, hvor arbejdsgruppen finder, at sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret bør ske efter et konkret skøn, skal arbejdsgruppen nærmere beskrive, hvorledes det sikres, at oplysninger uden politimæssig interesse slettes af registeret.

  Desuden skal det vurderes, i hvilket omfang der fort-sat er behov for, at forskrifternes bestemmelser om optagelse og sletning af oplysninger i efterforskningsregisteret er fortrolige.

• Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om der er behov for revision af forskrifternes sikkerhedsbestemmelser med hensyn til adgang til oplysninger i registeret.

   

  I den forbindelse skal arbejdsgruppen bl.a. overveje retningslinjerne og procedurerne for automatisk log off samt adgangen til kriminalregisteret ved anvendelse af terminalbestemte adgangskoder.

• Arbejdsgruppen kan også på andre områder foreslå ændringer i forskrifterne, såfremt gruppen under sin gennemgang af disse finder behov herfor.

3. Arbejdsgruppen skal endvidere foretage et skøn over det ressourceforbrug, der vil være forbundet med gennemførelsen af de ændringer, som arbejdsgruppen måtte foreslå.

4. Arbejdsgruppens formand udpeges af Justitsministeriet. Arbejdsgruppen sammensættes i øvrigt af repræsentanter for Justitsministeriet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politimesterforeningen, Politiforbundet i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, HK og Politifuldmægtigforeningen.

Arbejdsgruppens sekretariatsfunktioner varetages af Justitsministeriet og Rigspolitichefen."

1.2. Arbejdsgruppens sammensætning.

Arbejdsgruppen havde ved afgivelsen af denne rapport føl-gende sammensætning:

• Kontorchef Mogens Hendriksen, Justitsministeriet (formand)
• Vicepolitikommissær Hans Bundesen, for Politiforbundet i Danmark
• Politimester Peter Carpentier, Rigspolitichefen
• Kriminalassistent Bent Eenberg, for Kriminalpolitiforeningen
• Overassistent Steen Eskildsen, for Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening (PDT)
• Konsulent Lars Findsen, Justitsministeriet
• Politifuldmægtig Kate Jacquerot, for Politifuldmægtigforeningen
• Overassistent Anny Kristensen, for HK/politiet
• Politimester Claus J. Nørøxe, for Politimesterforeningen
• Statsadvokat Lars Stevnsborg, Rigsadvokaten.

Arbejdsgruppens sekretariat har bestået af afdelingsleder Freddie Pedersen og politifuldmægtig Jørn Thostrup, begge Rigspolitichefen, og fuldmægtig Oluf Engberg, Justitsministeriet.

1.3. Arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen har holdt 8 møder.

Man har gennem arbejdsgruppens medlemmer undersøgt, hvilke behov politiet og anklagemyndigheden har for oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Arbejdsgruppen har endvidere indhentet oplysninger om administrationen af tilsvarende registre i Sverige, Norge og Finland.

En række myndigheder uden for politi og anklagemyndighedens område benytter sig i forskellige sammenhænge af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, f.eks. i forbindelse med ansættelser, udstedelse af autorisationer m.v. Arbejdsgruppen har ikke hørt disse myndigheder over arbejdsgruppens forslag til ændring af forskrifterne for Kriminalregisteret.

Baggrunden herfor er, at Justitsministeriet i sin besvarelse af 2. april 1998 af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 30) har anført, at Justitsministeriet "vil drøfte arbejdsgruppens oplæg med repræsentanter for de myndigheder og organisationer, herunder Advokatrådet, der kan have en særlig interesse i udformningen af de nye regler".

Arbejdsgruppen har dog hørt Forsvarsministeriet over, om et fortroligt bilag til forskrifterne for Kriminalregisteret vedrørende videregivelse af oplysninger til Hjemmeværnskommandoen kan offentliggøres i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger.

KAPITEL 2. SAMMENFATNING.

Det Centrale Kriminalregister består af et Afgørelsesregister og et Efterforskningsregister. Afgørelsesregisteret indeholder oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager. Efterforskningsregisteret indeholder oplysninger af politimæssig betydning.

De gældende regler om bl.a. indhold og sletning af Efterforskningsregisteret fremgår af nogle fortrolige bilag til forskrifterne for registeret. Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med sit kommissorium vurderet, om der fortsat er behov for, at de nævnte bilag er fortrolige. Der har i arbejdsgruppen været enighed om, at hensynet til, at offentligheden kan få kendskab til retningslinjerne for registrering, sletning og videregivelse af oplysninger fra Efterforskningsregisteret, vejer tungere end de hensyn, der taler imod. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at forskrifterne og de fortrolige bilag offentliggøres i deres helhed. Der kan i øvrigt henvises til arbejdsgruppens overvejelser nedenfor i kapitel 6.1.

Arbejdsgruppen skal efter sit kommissorium endvidere overveje behovet for en revision af bestemmelserne om sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret.

I dag slettes den overvejende del af oplysningerne i Efterforskningsregisteret automatisk efter nærmere fastsatte sletningsfrister (maskinelle sletteregler).

Undtaget herfra er alene oplysninger om fældende domme, hvor der idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, domme, hvor der sker rettighedsfrakendelse, og domme, hvor der i-dømmes foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70, og registrerede oplysninger om personer, der er fyldt 70 år. I disse tilfælde slettes oplysningerne efter et konkret skøn over oplysningernes politimæssige betydning.

Skønnet over, hvorvidt registrerede oplysninger fortsat findes at være af politimæssig betydning udøves efter den gældende praksis, hvis den registrerede person i anden sammenhæng bliver registermæssig aktuel. Der foretages således ikke en løbende manuel gennemgang af oplysningerne i Efterforskningsregisteret med henblik på at slette forældede oplysninger.

Med henblik på at sikre, at alle oplysninger uden politimæssig betydning slettes fra Efterforskningsregisteret, foreslår arbejdsgruppen, at der også fastsættes maskinelle sletteregler for de tilfælde, hvor der ikke i dag gælder sådanne sletteregler. Der vil herefter være fastsat maskinelle sletteregler for alle registreringer i Kriminalregisteret. Der kan nærmere henvises til rapportens kapitel 6.3.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at nogle af de eksisterende sletteregler forkortes. De gældende sletteregler kan i hovedtræk opdeles i slettefrister for grov kriminalitet (visse overtrædelser af straffeloven) og slettefrister for anden kriminalitet (andre overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af særlovgivningen).

For så vidt angår fældende domme med frihedsstraf, rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 69-70, skal der efter forskrifterne ske sletning, når oplysningerne ikke længere kan anses at have politimæssig betydning.

Efter Rigspolitichefens praksis sker der ikke sletning, hvis der er tale om grov kriminalitet. Arbejdsgruppens foreslår denne praksis fastholdt.

For så vidt angår øvrige fældende domme, skal der efter Rigspolitichefens retningslinjer ske sletning, når der er forløbet 10 år efter sletning i Afgørelsesregisteret, dvs. ialt efter ca. 20 år.

Arbejdsgruppen foreslår, at slettefristen for en række af de nævnte domme med frihedsstraf m.v. i anledning af anden kriminalitet end grov kriminalitet nedsættes fra ca. 20 til ca. 10 år.

Arbejdsgruppen finder i den forbindelse dog, at de eksisterende slettefrister på ca. 20 år bør fastholdes for så vidt angår;

• straffelovsovertrædelser med en strafferamme på 6 år og derover, som ikke er omfattet af grov kriminalitet
• forbrydelser, for hvilke der - uanset strafferammen - er idømt fængselsstraf udmålt i år, og
• sædelighedsforbrydelser, som ikke er omfattet af grov kriminalitet.

Som nævnt ovenfor, foreslår arbejdsgruppen, at sletning i disse tilfælde fremover sker maskinelt. Der kan nærmere henvises til rapporten kapitel 6.3.

For så vidt angår frifindelser og påtaleopgivelser, sker der i dag registrering af oplysninger herom i 20 år, hvis der er tale om sigtelser i anledning af grov kriminalitet. Oplysningerne slettes i dag maskinelt. Arbejdsgruppen foreslår, at slettefristen nedsættes fra 20 år til 10 år. Der kan nærmere henvises til rapportens kapitel 6.2.

En skematisk oversigt over de gældende og foreslåede sletteregler er medtaget som bilag 3 til denne rapport.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet også overvejet, om der bør foretages en revision af sikkerhedsforanstaltningerne for Kriminalregisteret.

I dag kræver adgang til Kriminalregisteret som hovedregel, at der anvendes en fortrolig og personlig autorisationskode og et fortroligt og personligt kendeord.

Under bestemte forudsætninger kan en autoriseret bruger få adgang til Kriminalregisteret uden at anvende den personlige og fortrolige autorisationskode og kendeord. Der er tale om brugere, der arbejder ved de terminaler, der anvendes til politiets hastende operative opgaver.

I disse tilfælde kan der i stedet anvendes en fortrolig autorisationskode og et kendeord, der knytter sig til den enkelte terminal (terminalbestemte koder).

Terminalbestemte koder giver ikke altid den samme sikkerhed for at opklare misbrug af Kriminalregisteret, som når der er anvendt personlig autorisationskode og kendeord, og arbejdsgruppen har overvejet, om der fortsat bør være adgang til Kriminalregisteret ved anvendelse af terminalbestemte koder.

Den gældende ordning giver imidlertid det operative politi de bedste muligheder for hurtigt at få adgang til oplysninger af betydning for varetagelse af konkrete politimæssige opgaver, og det er arbejdsgruppens opfattelse, at hensynet til en hensigtsmæssig registeradgang må veje tungere end de registersikkerhedsmæssige synspunkter, der kunne anføres imod en sådan ordning.

Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at der fortsat bør være adgang til at anvende terminalbestemte koder i det omfang, den gældende ordning giver mulighed herfor. Der kan i øvrigt henvises til rapportens kapitel 9.1.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet procedurerne for automatisk log off (nedlukning af edb-maskinen). I dag sker der som hovedregel automatisk log off, når der fra en terminal ikke har været direkte kontakt til Rigspolitichefens centrale edb-registre inden for 10 til 15 minutter. Den automatiske log off har den sikkerhedsmæssige betydning, at edb-systemerne nedlukkes automatisk, hvis terminalerne forlades uden log off.

Dette sikkerhedsmæssige hensyn skal holdes op mod praktiske arbejdsmæssige hensyn, idet edb-systemet ikke bør være indrettet således, at det ofte utilsigtet lukkes ned, hvorefter brugeren skal foretage fornyet log on ved indtastning af autorisationskode og kendeord.

Den gældende log off tid bygger på en afvejning af disse hensyn, og arbejdsgruppen har ikke fundet grundlag for at ændre det skøn, der er grundlag for denne afvejning. Der kan i øvrigt henvises til rapportens kapitel 9.3.

DEL II. ANVENDELSE AF DET CENTRALE KRIMINALREGISTER.

KAPITEL 3. GÆLDENDE RET.

3.1. Generelt om Det Centrale Kriminalregister.

En central edb-registrering af personers strafbare forhold sker i Danmark i Det Centrale Kriminalregister. Edb-registeret blev taget i anvendelse den 1. november 1978 og føres hos Rigspolitichefen.

Kriminalregisteret består af et afgørelsesregister og et efterforskningsregister.

Afgørelsesregisteret indeholder oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager, og bruges først og fremmest i strafferetsplejen. F.eks. indgår udskrifter fra Afgørelsesregisteret altid i straffesager med henblik på at fastlægge eventuelle sanktioner i den pågældende sag.

Efterforskningsregisteret indeholder oplysninger af politimæssig betydning og tjener således navnlig som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser.

Kriminalregisterets oplysninger anvendes herunder bl.a. til statistik og udskrivning af straffeattester.

Endvidere kan en række nærmere angivne myndigheder uden for politiet indhente oplysninger i registeret. Der er f.eks. tale om myndigheder, hvor det i ansættelsessituationer kan have særlig betydning at have oplysninger om ansøgerens strafbare forhold, f.eks. ved ansættelse af personer i Kriminalforsorgen og ved ansættelse af personer inden for undervisnings- og forsorgsområdet.

Der kan om anvendelsen af Kriminalregisteret i øvrigt nærmere henvises til kapitel 4 nedenfor.

Efter lov om offentlige myndigheders registre (jf. lov nr. 294 af 8. juni 1978, nu lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991 med senere ændringer) skal der være fastsat forskrifter for statslige edb-registre, der indeholder oplysninger af fortrolig karakter.

Forskrifterne indeholder reglerne for det enkelte registers anvendelse og drift, f.eks. regler om registrering og sletning af oplysninger og regler om sikkerhedsforanstaltninger. Forskrifterne skal efter registerloven forelægges Registertilsynet, før registeret må tages i brug. Forskrifterne har karakter af bekendtgørelser, men er dog undtaget fra offentliggørelse i lovtidende.

I overensstemmelse hermed har der fra den 1. januar 1980 været fastsat forskrifter for Kriminalregisterets anvendelse og drift, herunder bl.a. bestemmelser om optagelse og sletning af oplysninger i registeret. Forskrifternes kapitel 3 om sikkerhedsforanstaltninger trådte i kraft den 1. juli 1980.

Forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister er løbende blevet revideret, og forskrifterne er offentligt tilgængelige.

Bestemmelserne om optagelse og sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret har hidtil været fortrolige. Disse regler - og en række andre hidtil fortrolige regler om anvendelse af oplysninger i Efterforskningsregisteret - findes i bilag til forskrifterne for Kriminalregisteret.

De gældende forskrifter med bilag er medtaget som bilag 1 til denne rapport. Det bemærkes, at arbejdsgruppen på visse punkter anbefaler, at forskrifterne ændres. Arbejdsgruppen forslag til nye registerforskrifter findes i denne rapports kapitel 11.

Det skal endvidere bemærkes, at der den 8. oktober 1998 er (gen)fremsat forslag til Lov om behandling af personoplysninger, der skal erstatte de nugældende registerlove. Forslaget bygger på udvalgsarbejde i forbindelse med gennemførelsen af Direktiv 95/46 EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Udvalget afgav den 19. november 1997 betænkning 1345/1997 om behandling af personoplysninger, der danner grundlag for det fremsatte lovforslag.

Efter forslaget til Lov om behandling af personoplysninger afskaffes den nuværende ordning med fastsættelse af forskrifter for registre, der føres for offentlige myndigheder. Forskriftsordningen foreslås erstattet af en ordning, hvorefter registre alene skal anmeldes til tilsynsmyndigheden.

Det anføres dog i den forbindelse, at der i særlige tilfælde kan være behov for at fastsætte nærmere regler for en behandling af personoplysninger, i princippet svarende til de hidtidige registerforskrifter. Fastsættelse af et regelsæt på bekendtgørelsesniveau vil f.eks. kunne vise sig hensigtsmæssigt ved behandlinger, som omfatter meget store mængder af følsomme oplysninger. Som et konkret eksempel herpå nævnes bl.a. Det Centrale Kriminalregister.

Arbejdsgruppen finder anledning til at bemærke, at man alene har taget udgangspunkt i de gældende regler.

Nedenfor gengives kort de gældende regler om optagelse og sletning af oplysninger i Kriminalregisteret.

3.2. Optagelse af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

3.2.1. Optagelse af oplysninger i Afgørelsesregisteret.

Afgørelsesregisteret indeholder oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager, herunder straffesager behandlet i den militære retsplejes former. Registeret indeholder følgende typer af oplysninger:

• domme og bødevedtagelser, herunder vedtagne udenretlige bødeforlæg, for overtrædelse af straffeloven. Frifindende domme medtages kun, hvis frifindelsen er sket i medfør af straffelovens § 16,
• Domme for overtrædelse af anden lovgivning, hvis der betinget eller ubetinget idømmes frihedsstraf, eller straffastsættelsen udsættes, eller hvis der frakendes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømte person eller fastsættes foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68-70,
• afgørelse i militære straffesager, hvorved der uden dom pålægges straf af hæfte, samt
• tiltalefrafald, medmindre disse er meddelt uden vilkår.

Afgørelsesregisteret indeholder herudover bl.a. oplysninger om straffuldbyrdelsen, f.eks. løsladelse fra afsoning, benådning, afgørelser om ophævelse af de i medfør af straffelovens §§ 68-70 idømte foranstaltninger m.v.

Endvidere optages afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande, der er medlem af Europarådet, vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark. Afgørelser truffet i andre lande optages i det omfang, afgørelsen skønnes at kunne sidestilles med danske afgørelser.

Endelig indeholder Afgørelsesregisteret oplysninger om ankeafgørelser, medmindre der - uden for de tilfælde, hvor frifindelse sker i medfør af straffelovens § 16 - sker frifindelse i ankeinstansen. Sker der frifindelse i ankeinstansen sker der i stedet sletning af førsteinstansafgørelsen fra registeret.

Afgørelser om civilretlige straffesager optages ikke i registeret.

Der kan i øvrigt henvises til forskrifternes § 5.

3.2.2. Optagelse af oplysninger i Efterforskningsregisteret.

§ 6 i forskrifterne for Kriminalregisteret fastlægger den overordnede ramme for optagelse af oplysninger i Efterforskningsregisteret. Efter denne bestemmelse optages oplysninger af politimæssig betydning i registeret.

De nærmere retningslinjer for optagelse findes i forskrifternes bilag 1.

Oplysningerne i Efterforskningsregisteret er delt op på en række hovedtyper af oplysninger. Nedenfor nævnes nogle eksempler på de oplysningstyper, der er medtaget i registeret.

Efterforskningsregisteret indeholder bl.a. identifikationsoplysninger, f.eks. personnumre, signalementsoplysninger og oplysninger om opholdssteder.

En oplysningsgruppe består af aktualitetsmarkeringer, der angiver, om politiet bør være opmærksom på en person, uanset om der er en verserende sag med den pågældende. Det kan f.eks. være oplysninger om, at den pågældende person er bevæbnet, er voldsmand, bruger eller handler med narkotika, har smitsom leverbetændelse, har fået inddraget førerretten, har indrejseforbud, eller har fået advarsel efter straffelovens § 265 m.v.

I registeret er medtaget oplysninger om sigtelser for overtrædelse af visse nærmere angivne love. Der er f.eks. tale om sigtelse for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, lov om jagt- og vildtforvaltning, lov om euforiserende stoffer, og visse sigtelser for overtrædelse af toldloven, udlændingeloven og færdselsloven m.v.

Endvidere registreres en række afgørelser. I alle sager, hvor sigtelsen registreres, registreres således også den senere afgørelse.

Endvidere registreres afgørelsen ved visse andre overtrædelser af færdselsloven, f.eks. reglerne om vigepligt, mangler ved styretøj, driftsbremse m.v., og restaurationsloven, f.eks. udskænkning til mindreårige.

I andre sager registreres afgørelsen alene, hvis der idømmes frihedsstraf, tiltalefrafald eller idømmes eller vedtages bøde på 1.000 kr eller derover. Sager, hvor der idømmes eller vedtages bøde på under 1.000 kr., medtages dog, hvis der er tale om nedsættelse af en normalbøde på over 1.000 kr., eller hvis der for den pågældende overtrædelse er foreskrevet forhøjet straf i gentagelsestilfælde.

Den nævnte praksis medfører, at langt den overvejende del af de sager, der alene afgøres med en bøde på under 1.000 kr. ikke registreres i Efterforskningsregisteret.

Oplysninger om advarsler, tilhold, forbud eller pålæg, oplysninger om generhvervelse af rettigheder m.v. er medtaget under oplysningsgruppen særlige typer af indberetning.

Der medtages desuden oplysninger om kriminalitet begået af børn i alderen 10-15 år, når registrering under hensyn til forholdets grovhed findes påkrævet. Ved børn i alderen fra 12 til 15 år må registrering normalt anses for påkrævet ved drab, røveri, voldtægt, og når forholdet er af grovere karakter i forbindelse med vold, hærværk, brandstiftelse eller overtrædelse af narkotikalovgivningen. Alvorligere berigelseskriminalitet medtages, når der er tale om serieforbrydelser. For så vidt angår børn i alderen 10 til 12 år skal der være tale om særlig alvorlig kriminalitet.

Registrering af børn under 15 år for ikke strafbare forhold finder kun sted, når det er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af politiets arbejde, f.eks. ved eftersøgninger.

Kriminelle forhold begået af børn under 10 år registreres ikke.

Endvidere medtages bl.a. anmærkninger, f.eks. om særlige betingelser, der skal opfyldes i forbindelse med en afgørelse eller løsladelse, eller særlige forhold, der skal iagttages i forbindelse med en konkret sag, oplysninger om falske generalia, og oplysninger om andre forhold, dvs. andre oplysninger af væsentlig politimæssig interesse, når registreringen er nødvendig for varetagelsen af registerets opgaver.

Der kan i øvrigt henvises til forskrifternes bilag 1, der er medtaget som en del af bilag 1 til denne rapport.

3.3. Sletning af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

3.3.1. Sletning af oplysninger i Afgørelsesregisteret.

I Afgørelsesregisteret slettes en oplysning, når der er forløbet 10 år fra det seneste af følgende tidspunkter:

• endelig løsladelse fra afsoning af hæfte eller fængselsstraf
• udløb af prøvetid efter prøveløsladelse
• endelig ophævelse af foranstaltning efter straffelovens §§ 68-70
• ophør af frakendelse af rettigheder eller pålæg, og
• endelig dom, der ikke er omfattet af de under 1-4 nævnte tilfælde.

Dog skal oplysninger om personer, der er fyldt 70 år slettes, medmindre det efter en konkret vurdering af karakteren af de slettede oplysninger undtagelsesvis skønnes nødvendigt at opretholde registreringen. Denne vurdering er efter gældende praksis alene foretaget, hvis den registrerede person i anden sammenhæng er blevet registermæssig aktuel, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 3.3.2.

De nævnte sletningsfrister fremgår af forskrifternes § 15.

3.3.2. Sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret.

Siden de første forskrifters ikrafttræden har spørgsmålet om sletning af oplysninger fra Efterforskningsregisteret ved flere lejligheder været gjort til genstand for overvejelser.

I 1982 blev der efter drøftelse mellem Justitsministeriet, Rigspolitichefen og Registertilsynet indført indskrænkning i registreringen af mindreårige, ligesom det blev fastsat, at microfiche med slettede oplysninger skal makuleres, når der er forløbet 1 år fra sletningen.

Efter oplæg fra Rigspolitichefen - hvori der bl.a. blev lagt vægt på, at reglerne af personalemæssige og praktiske grunde i det væsentlige blev udfærdiget således, at der kunne indføres automatiske sletningsrutiner evt. i kombination med en automatisk udskrivning med henblik på nærmere manuel vurdering - udfærdigede Justitsministeriet den 18. juni 1987 et notat om sletninger i Det Centrale Kriminalregister. Notatet danner i al væsentlighed grundlag for de gældende sletningsbestemmelser. Notatet er medtaget som bilag 2 til denne rapport.

De gældende regler for sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret er fastsat i forskrifternes bilag 2.

Forskrifternes bilag 2 er opdelt i to afsnit. Første afsnit, afsnit A, indeholder manuelle sletteregler og bestemmelser om kontrol m.v. Andet afsnit, afsnit B, indeholder automatiske (maskinelle) sletteregler.

De maskinelle sletteregler omfatter alle datatyper i Det Centrale Kriminalregister, dog undtaget fældende domme, der har medført betinget- eller ubetinget frihedsstraf, afgørelser med rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68-70.

Fældende domme, der har medført betinget- eller ubetinget frihedsstraf, afgørelser med rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68-70, udgør kun en mindre del af oplysningstyperne i Efterforskningsregisteret. Der gælder således maskinelle sletteregler for langt de fleste oplysningstyper i Det Centrale Kriminalregister.

Følgende oplysninger slettes således automatisk ved løbende edb-kørsler:

1. Oplysninger indført i efterforskningsregisteret før det fyldte 15. år, jf. ovenfor under pkt. 3.2.2., slettes 8 år efter, at sagen overgives til de sociale myndigheder, såfremt der ikke i denne tid er indført nye oplysninger om den pågældende. I modsat fald slettes oplysningerne, når der er forløbet 20 år.
2. Alle oplysninger slettes senest 2 år efter den pågældendes død.
3. Alle oplysninger i sager, hvor sigtelsen opgives som grundløs (rpl. § 721, stk. 1, nr. 1) slettes i forbindelse med førstkommende sletterutine. Der køres sletterutine én gang om måneden, og grundløse sigtelser slettes således højst 30 dage efter, at Rigspolitichefen er blevet bekendt med påtaleopgivelsen.
4. Alle anholdelsesdata, der ikke knytter sig til en sag med journalnummer, dvs. dententionsanbragte, personer, der er fogedfremstillet, og vidner, der er afhentet af politiet, slettes i forbindelse med førstkommende sletterutine efter anholdelsen.
5. Eftersøgninger, der er begrundet i undvigelse, slettes, når der er forløbet 5 år fra aflysningen af eftersøgningen.
6. Alle øvrige eftersøgninger, der er aflyst, slettes i forbindelse med førstkommende sletterutine efter aflysningen.
7. Frifindelser og sigtelser, som i øvrigt er opgivet efter retsplejelovens regler (§ 721, stk. 1, nr. 2 og 3), slettes efter følgende frister:
   1. Lov om euforiserende stoffer og våbenloven, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.
   2. Andre særlovsovertrædelser, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.
   3. Grove straffelovsovertrædelser af særlig efterforskningsmæssig værdi, herunder landsskadelig virksomhed, drab, voldtægt, brandstiftelse, røveri, vold af farlig eller grov karakter m.v., når der er forløbet 20 år fra afgørelsen.
   4. Andre overtrædelse af straffeloven, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.
8. Alle advarsler, herunder efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, og § 937, slettes, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.
9. Tiltalefrafald med vilkår, herunder vilkår om ungdomskontrakt, slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.
10. Bøder for overtrædelse af straffeloven og færdselslovens bestemmelser om
    • spiritus- eller medicinpåvirket motorfører, som ikke har medført frakendelse af førerretten,
    • kørsel trods frakendelse af førerretten,
    • kørsel uden at have erhvervet kørekort,
    • kørsel med overlæs,
      samt andre særlovsovertrædelser, slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.
11. Alle bøder for andre overtrædelser af færdselsloven slettes, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.
12. Oplysninger om afsoning af bøde slettes, når der er forløbet 10 år fra løsladelsen.
13. Pålæg efter hundeloven slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.
14. Sagsoplysninger vedrørende meddelt indrejseforbud og forbud mod ophold (rocker-loven) slettes ved udløbet af forbuddet.
15. Aktualitetsmarkeringer vedrørende indrejseforbud og forbud mod ophold slettes umiddelbart, når aktualitetsdatoen er passeret.
16. Øvrige aktualiteter slettes, når de ikke længere er aktuelle, eller senest når der er forløbet 20 år fra aktualitetsdatoen.

De maskinelle sletteregler suppleres af manuelle sletteregler. Som anført ovenfor er alene fældende domme, der har medført betinget- eller ubetinget frihedsstraf, afgørelser med rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68-70, omfattet af de manuelle sletteregler.

Efter de manuelle sletteregler skal der for så vidt angår disse oplysningstyper ske;

• sletning eller berigtigelse af oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse, og
• sletning af oplysninger, som ikke skønnes at være af aktuel karakter.

Endvidere skal Rigspolitichefen, når en person er fyldt 70 år, efter en konkret vurdering af karakteren af de registrerede oplysninger afgøre, om disse fortsat skal være registrerede.

Endelig skal der generelt ske sletning af afgørelser for lovbestemmelser, der senere er ophævet.

Rigspolitichefen og den indberettende myndighed fører i den forbindelse kontrol med, at der ikke i Kriminalregisteret registreres urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger af ikke politimæssig karakter.

I relation til spørgsmålet om, hvornår registreringer ikke længere skønnes at være af aktuel karakter, har det været praksis, at oplysninger om fældende domme med frihedsstraf m.v. for grove overtrædelser af straffeloven ("grov kriminalitet") aldrig mister deres aktualitet, og sådanne oplysninger slettes således ikke. Grov kriminalitet er i bilag 2 til forskrifterne defineret som overtrædelse af straffelovens bestemmelser om:

• landsskadelig virksomhed (§§ 98-118)
• forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv (§§ 144-146)
• brandstiftelse (§§ 180-181)
• flykapring (§ 183 a)
• grov narkotikakriminalitet (§ 191)
• grove sædelighedsforbrydelser (§§ 216, 217, 222, stk. 2, 223, 224 og 225)
• drab (§ 237)
• grov vold eller trusler (§§ 123, 245 og 246)
• røveri (§ 288)
• groft skattesvig (§ 289).

I forskrifternes bilag 2 er også overtrædelse af straffelovens § 286 henført under "grov kriminalitet". Denne bestemmelse er imidlertid en ren straffebestemmelse (forhøjet straf i anledning af grov berigelseskriminalitet), og Rigspolitichefen har oplyst, at straf efter denne bestemmelse ikke maskinelt kan udskilles. I praksis henføres § 286 således ikke til "grov kriminalitet".

Oplysninger om enkeltstående fældende domme med frihedsstraf m.v. for overtrædelser af særlovgivningen eller andre overtrædelser af straffeloven slettes fra Efterforskningsregisteret, når der er forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor oplysningen blev slettet fra Afgørelsesregisteret. Som anført ovenfor i afsnit 3.3.1. slettes oplysninger i Afgørelsesregisteret 10 år efter afgørelsen eller efter løsladelse fra afsoning m.v. Der er således tale om, at oplysninger om fældende domme med frihedsstraf m.v. for overtrædelser af særlovgivningen eller de overtrædelser af straffeloven, der ikke er defineret som "grov kriminalitet", samlet registreres i Det Centrale Kriminalregister i 20 år fra afgørelsen eller fra datoen for løsladelse m.v.

Er en person registreret med flere domme, og er der forløbet mere end 10 år fra det tidspunkt, hvor den yngste af disse domme blev slettet fra Afgørelsesregisteret, slettes samtlige afgørelser fra Efterforskningsregisteret. Det gælder dog ikke, hvis en af de registrerede domme vedrører grov kriminalitet. I disse tilfælde opretholdes samtlige senere registreringer. Det skyldes, at Kriminalregisteret bruges til at lokalisere registrerede personers sær- og hovedakter (oplysninger om personlige forhold og tidligere begået kriminalitet), som befinder sig i den kreds, der sidst har behandlet et kriminelt forhold om den pågældende. Et mindre groft forhold kan altså være registreret i længere tid end forskrifterne foreskriver, hvis man isoleret vurderede det mindre grove forhold, for derved at have en indgangsnøgle til oplysninger om et groft forhold, der som nævnt ikke slettes fra Efterforskningsregisteret.

De nævnte manuelle sletteregler har siden reglernes fastsættelse været administreret således, at der alene foretages en vurdering af, om tidligere registreringer fortsat er af aktuel karakter, hvis den registrerede person i anden forbindelse bliver registermæssig aktuel.

En person kan blive registermæssig aktuel, når en politikreds eller anden berettiget myndighed anmoder om fuldstændig udskrift af Kriminalregisteret, eller når den pågældende selv anmoder politiet eller Registertilsynet om egenacces eller sletning af oplysninger.

Der er således af praktiske og ressourcemæssige årsager ikke sket en løbende manuel gennemgang af oplysningerne i Efterforskningsregisteret med henblik på at slette forældede oplysninger. Denne praksis har medført, at nogle oplysninger i Efterforskningsregisteret har været i registreret i tiden efter, at oplysningerne har mistet deres politimæssige betydning.

Som en særlig gruppe skal nævnes de aldersbetingede sletninger. Når en person er fyldt 70 år, afgøres det af Rigspolitichefen efter en konkret vurdering af karakteren af de registrerede oplysninger, om disse fortsat skal være registrerede. Reglen minder om bestemmelserne om aldersbetingede sletninger i Afgørelsesregisteret. For aldersbetingede sletninger i Efterforskningsregisteret gælder imidlertid, at disse alene er foretaget, hvis den registrerede person i anden sammenhæng er blevet registermæssig aktuel. Således har også nogle oplysninger i Efterforskningsregisteret om personer over 70 år været i registreret i tiden efter, at oplysningerne har mistet deres politimæssige betydning.

Alle oplysninger, der slettes fra registeret, udskrives automatisk på microfiche. Microfiche med slettede oplysninger opbevares 1 år hos Rigspolitichefen, hvorefter de destrueres. Opbevaringen sker af hensyn til muligheden for at kunne berigtige fejl, f.eks. i forbindelse med fejlagtige sletninger

Der kan i øvrigt henvises til forskrifternes bilag 2, der er medtaget som en del af bilag 1 til denne rapport.

3.4. Gennemførte sletninger i Efterforskningsregisteret.

Rigspolitichefen har i sommeren 1998 foretaget en række sletninger i Efterforskningsregisteret. I den forbindelse er en lang række ældre oplysninger om fældende domme slettet.

Der er bl.a. gennemført en maskinel sletning af oplysninger om personer, der er registreret med sager fra før oprettelsen af Det centrale Kriminalregister den 1. november 1978. Således er alle oplysninger om fældende domme afsagt før den 1. november 1978 slettet, medmindre den pågældende aktuelt er registreret i Afgørelsesregisteret, der er tale om grov kriminalitet, den pågældende er idømt ubetinget frihedsstraf på 2 år eller derover, eller der ved dommen er fastsat foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68-70. Ved den gennemførte sletning er der blevet slettet ca. 21.000 personer, der var registreret med ca. 57.000 afgørelser.

Endvidere er der foretaget en systematisk gennemgang af registrerede personer over 70 år og i forbindelse hermed slettet oplysninger, der ikke længere skønnes at have aktuel karakter.

Rigspolitichefen har endvidere foretaget en sletning af ca. 56.000 anmærkninger, der var registreret før november 1994 (hvor det moderniserede Kriminalregister blev taget i brug), da der typisk var tale om oplysninger om afgørelser fra før den 1. november 1978.

KAPITEL 4. BRUGERNES BEHOV FOR OPLYSNINGER FRA DET CENTRALE KRIMINALREGISTER.

4.1. Politiet og anklagemyndigheden.

Oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister indgår i politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling i en række sammenhænge.

Politiets repræsentanter og Rigsadvokaten har i arbejdsgruppen redegjort for politiets og anklagemyndighedens behov for oplysninger fra registeret. Rigsadvokaten har i den forbindelse indhentet udtalelser fra de regionale statsadvokater, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet og Statsadvokaten for selskabstømmerkriminalitet om behovet for at opbevare oplysninger i Efterforskningsregisteret til brug for behandlingen af straffesager. Flere af de regionale statsadvokater har indhentet udtalelser fra områdets politimestre.

Der kan på baggrund af politiets og Rigsadvokatens oplysninger opregnes følgende hovedsynspunkter omkring anvendelsen af Efterforskningsregisteret:

• Der er til brug for efterforskningen af forbrydelser, herunder navnlig grove forbrydelser som drab, grove voldssager, brandstiftelse, sædelighedssager, røveri og narkotikakriminalitet, behov for at kunne indhente oplysninger fra Efterforskningsregisteret om blandt andet "modus operandi".

Der er således tale om i efterforskningsøjemed at kunne vurdere, om tidligere begåede forhold kan kæde en person sammen med uopklarede sager.

Endvidere kan oplysninger fra sager, som ikke har ført til domfældelse, medvirke til at føre en aktuel efterforskning på rette spor. Det fremgår af høringsvarene, at dette også gælder oplysninger fra gamle sager.

Der kan således være et behov for i konkrete sager at kunne indhente oplysninger i Efterforskningsregisteret i forbindelse med efterforskningen. Politiet og anklagemyndigheden har i den forbindelse peget på, at oplysninger om sager vedrørende grove forbrydelser - eventuelt udvalgt på grundlag af et strafferammekriterium - aldrig bør slettes. Det gælder både sager, der har ført til domfældelse, og sager, hvor påtale er opgivet.

• Der kan under straffesager være behov for at kunne dokumentere tidligere afgørelser, der har betydning for sanktionsfastsættelsen i den konkrete sag. Det vil sige afgørelser, der har gentagelsesvirkning.

Til brug herfor indgår udskrifter fra Afgørelsesregisteret (straffeattester) under straffesagers behandling i retten med henblik på, at domstolene kan tage stilling til, om tidligere afgørelser skal have betydning for sanktionsfastsættelsen i den konkrete sag.

Politiet og anklagemyndigheden har i øvrigt den forbindelse anført, at det er uhensigtsmæssigt, at ikke alle relevante domme og bødevedtagelser fremgår af straffeattesten. Dette gælder f.eks. sager om overtrædelse af færdselslovens § 56 og § 117, stk. 6. Der peges endvidere på, at der er behov for, at en række bødesager optages på straffeattesten. Dette gælder f.eks. bødesager, der har betydning for spørgsmålet om generhvervelse af en frakendt rettighed, samt de bødesager, hvor en ny overtrædelse indenfor gentagelsesvirkningsperioden medfører en skærpet sanktion.

• Det centrale Kriminalregister anvendes også til at lokalisere særakter (oplysninger om personlige forhold og tidligere begået kriminalitet) og hovedakter (akterne i de enkelte straffesager, f.eks. politirapporter) om en registreret person.

Registrerede personers sær- og hovedakter befinder sig i den kreds, der sidst har behandlet en sag om et kriminelt forhold mod den pågældende. Begår den registrerede person et nyt forhold i en anden politikreds, vil denne politikreds således kunne rekvirere sagens sær- og hovedakter på baggrund af oplysninger i Kriminalregisteret.

• Oplysningerne fra Kriminalregisteret kan endvidere bidrage i forbindelse med politiets operative og efterforskningsmæssige indsats, f.eks. i forbindelse med patruljering, eftersøgninger o.lign. Der kan f.eks. være tale om oplysninger om, at en person kan være til fare for det operative politipersonale.

Oplysninger fra Kriminalregisteret anvendes desuden bl.a. i forbindelse med ansættelser og sikkerhedsgodkendelser.

Også i andre sager om godkendelser, f.eks. godkendelse som dørmand, vagt eller inkassator, og i sager om udstedelse af jagttegn eller våbentilladelse, anvendes oplysninger fra Kriminalregisteret.

Endvidere indeholder registeret henvisninger til politiets øvrige efterforskningsregistre.

4.2. Andre.

En lang række myndigheder uden for politi og anklagemyndighed benytter sig i forskellige sammenhænge af oplysninger fra Kriminalregisteret. Som eksempler kan nævnes;

• domstolene for så vidt angår personer, der søger ansættelse ved embedet, eller personer, der er bragt i forslag som nævninger eller domsmænd m.v.,
• myndigheder til brug for afgørelse af, om en ansøger i medfør af straffelovens § 78 er udelukket fra at opnå autorisation eller godkendelse, som udstedes af den pågældende myndighed,
• amter og kommuner for så vidt angår personer, der søger ansættelse i daginstitutioner, døgninstitutioner eller skoler, personer, der søger om tilladelse til at have børn i familiepleje og personer, som søger at adoptere børn,
• ved ansættelse som fiskeribetjent, toldbetjent og ved ansættelse i forsvaret, og
• ved behandling af sager om indfødsret.

Der kan i øvrigt henvises til reglerne i forskrifternes kapitel 8 om videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, jf. denne rapports bilag 1.

KAPITEL 5. FREMMED RET.

Nedenfor beskrives kort reglerne for edb-registrering af oplysninger om strafbare forhold i Sverige, Norge og Finland.

5.1. Sverige.

I Sverige har Rigsdagen for nylig vedtaget et lovkompleks om politiets registrering af oplysninger om strafbare forhold m.v. Der er bl.a. tale om særskilte love for politiets registrering af oplysninger om strafferetlige afgørelser ("belastningsregisteret") og politiets registrering af oplysninger i efterforskningsøjemed m.v. ("mistankeregisteret"). Desuden gælder der bl.a. en særlig lov om politiets behandling af personoplysninger ("polisdatalagen").

5.1.1. Belastningsregisteret.

Belastningsregisteret føres hos den svenske Rikspolisstyrelse og har efter lovens § 2 bl.a. til formål give informationer til;

• Politi- og toldmyndigheder til brug for at forebygge, opdage og opklare forbrydelser
• anklagemyndigheden til brug for beslutninger om efterforskning og tiltale samt udfærdigelse af bødeforlæg, og
• de almindelige domstole til brug for strafudmåling og valg af sanktioner.

Registeret skal bl.a. indeholde oplysninger om den, der har modtaget en af en række nærmere angivne strafferetlige afgørelser, f.eks. dom eller forvandlingsstraf for bøder, jf. lovens § 3.

Bestemmelser om sletning findes i lovens §§ 16-18. Det er hovedreglen, at oplysninger vil stå registreret i 10 år fra afgørelsesdatoen. Dog skal oplysninger om underkendte strafferetlige sanktioner slettes, f.eks. hvis en højere ret frikender den registrerede for det forhold, som ligger til grund for registreringen.

5.1.2. Mistankeregisteret.

Mistankeregisteret føres hos den svenske Rikspolisstyrelse og har efter lovens § 2 bl.a. til formål at give informationer til;

• Politi- og toldmyndigheder til brug for samordning af forundersøgelser mod en person samt for at forebygge, opdage og opklare forbrydelser, og
• anklagemyndigheden til brug for beslutninger om efterforskning og tiltale.

Registeret skal efter lovens § 3 bl.a. indeholde oplysninger om den, som er fyldt 15 år, og som efter en forundersøgelsesleders vurdering med rimelige grund er mistænkt for overtrædelse af straffeloven, og overtrædelse af anden lov, hvis der er forskrevet højere straf end bøde.

En oplysning i mistankeregisteret skal efter lovens § 13 slettes, bl.a. hvis;

• en efterforskning er afsluttet uden tiltale i anledning af mistanken
• tiltale, som er rejst i anledning af mistanken, er opgivet, eller
• en domstol har afsagt dom eller meddelt beslutning med lovs kraft i anledning af mistanken, eller den mistænkte har godkendt et bødeforlæg, som er udfærdiget i anledning af mistanken.

5.1.3. Polisdatalagen.

1. Polisdatalagen bygger på den almindelige svenske registerlov (personuppgiftslagen) og indeholder kun de særbestemmelser, der er nødvendige for politiets virksomhed.

Loven gælder først og fremmest for edb-behandling af oplysninger. Dog gælder lovens §§ 1-9 også for manuel behandling af oplysninger.

Anvendelsesområdet er reguleret i lovens § 1. Efter denne bestemmelse gælder loven ved behandling af personoplysninger i politiets virksomhed, bl.a. for at forebygge forbrydelser og andre forstyrrelser af den almindelige sikkerhed og orden, og for at overvåge og hindre forstyrrelser af den almindelige sikkerhed og orden.

Loven gælder ikke for den behandling af personoplysninger, der sker efter de to ovennævnte love om belastningsregisteret og mistankeregisteret.

2. Der gælder særlige bestemmelser om politiets behandling af oplysninger i sager, der er sluttet uden domfældelse m.v.

Af lovens § 10 fremgår, at hvis efterforskningen mod en mistænkt er opgivet på bevisets stilling må oplysninger om mistanken kun edb-behandles, hvis;

• den mistænkte efter efterforskningslederens vurdering fortsat med rimelig grund er mistænkt for forbrydelsen, og
• oplysningerne er nødvendige for at kunne genoptage efterforskningen.

Hvis tiltale mod en mistænkt er opgivet, eller den pågældende er frifundet, må oplysninger om mistanken efter lovens § 11 kun edb-behandles, hvis efterforskningen tages op på ny.

Der gælder ingen særskilte sletningsfrister, men mere generelt følger det af lovens § 13, at oplysninger skal slettes,

når de ikke længere er nødvendige for formålet med registreringen.

3. Loven indeholder i §§ 14-21 særlige bestemmelser om registrering af oplysninger i kriminalefterretningsvirksomhed.

Ved kriminalefterretningsvirksomhed forstås politivirksomhed, som - uden for de tilfælde hvor der er tale om en "forundersøgelse", og hvor der ikke er tale om sikkerhedstjenestens (SÄPOs) virksomhed - består i at indsamle, bearbejde og analysere information for at klarlægge, om der er begået en forbrydelse, eller om der er risiko for, at en forbrydelse vil blive begået.

Der må kun ske edb-behandling af oplysninger som led i kriminalefterretningsvirksomhed, hvis en særskilt undersøgelse er indledt af Rikspolitistyrelsen eller en politimyndighed, og der er grund til at tro, at der er begået en alvorlig forbrydelse, eller at der er risiko for, at en sådan forbrydelse vil blive begået.

Et kriminalefterretningsregister må kun indeholde en række nærmere angivne oplysninger til brug for efterforskningen, og oplysningerne må som hovedregel kun stå registeret i tre år.

4. Loven indeholder herudover bl.a. særlige bestemmelser om anvendelse og registrering af DNA-analyser, registrering af fingeraftryk og signalementsoplysninger og om sikkerhedstjenestens (SÄPOs) registreringsvirksomhed.

5.2. Norge.

I Norge føres et centralt register med oplysninger om strafbare forhold (strafferegisteret) og et særskilt bøderegister. Der føres endvidere både et centralt og decentrale efterforskningsregistre.

5.2.1. Strafferegisteret og bøderegisteret.

Af § 2 i en forskrift om strafregistrering fremgår, at der skal føres et strafferegister, der skal indeholde oplysninger om en række nærmere angivne strafferetlige sanktioner, herunder bl.a.;

• domme med betinget eller ubetinget frihedsstraf
• visse tiltalefrafald,
• samfundstjeneste, og
• domme om forvaring m.v.

Registeret skal også indeholde oplysninger om bl.a. personundersøgelser og mentalobservationer, udsættelse af fuldbyrdelse af idømt frihedsstraf og fuldbyrdelse af sanktioner, som omfatter frihedsberøvelse, jf. forskriftens § 3.

Af samme forskrifts § 7 fremgår, at der skal føres et centralt bøderegister, der skal indeholde oplysninger om samtlige bøder og oplysninger om tiltalefrafald i forseelsessager.

Til brug for behandling af sager inden for strafferetsplejen kan politi, anklagemyndighed og domstole begære oplysninger om navngivne personer fra de to registre, jf. forskriftens §§ 6 og 9.

Fuldstændige udskrifter kan endvidere i et vist omfang videregives til andre formål, f.eks. til brug for udpegning af domsmænd og indkaldelse af militærpersonel, til brug for fængselsvæsnet og til brug for forskning.

Herudover kan der udstedes straffeattester til en lang række nærmere angivne myndigheder.

Oplysninger om registrerede personer skal slettes, når den pågældende er fyldt 75 år eller er afgået ved døden. Oplysningerne kan dog herefter opbevares aflåst og beskyttet i et særskilt register.

5.2.2. Efterforskningsregistre.

Af forskriften om strafregistrering § 11 fremgår, at der føres et centralt register til brug for efterforskning og opklaring af lovbrud. Af § 10 fremgår, at der endvidere føres decentrale efterforskningsregistre i de enkelte politikredse. Anvendelsen af efterforskningsregistrene er nærmere reguleret i nogle retningslinjer udfærdiget af det norske Justitsministerium.

Heraf fremgår, at der i tillæg til bekræftede oplysninger om kriminelle også kan registreres ubekræftede/udfyldende oplysninger om personer, hvis politiet mistænker de pågældende for at have begået eller ville begå strafbare handlinger, eller hvis oplysningerne må antages at kunne få særlig betydning for forebyggelse af kriminel virksomhed.

Der må i den forbindelse registreres en række nærmere angivne oplysninger, f.eks. navn, herunder kaldenavne og alias, signalement, civil status, brug af straffeprocessuelle tvangsmidler og modus operandi.

Der kan endvidere bl.a. registreres oplysninger om den mistænktes familie, omgangskreds, arbejdskolleger o.lign., hvis registrering er nødvendig for politiets videre efterforskning m.v.

Ubekræftede oplysninger om personers mulige tilknytning til strafbare forhold skal før registrering undergives særlig kontrol og vurdering for at sikre, at oplysningerne er mest muligt korrekte, komplette og aktuelle i forhold til formålet med indsamlingen.

Sletning af oplysninger skal som hovedregel ske, når oplysningerne ikke længere kan antages at have nogen tjenestelig interesse eller betydning for formålet med registeret.

Oplysninger skal altid slettes, hvis den registrerede person afgår ved døden, medmindre oplysningerne antages at ville kunne få afgørende betydning for opklaringen af alvorlig kriminalitet.

Oplysninger skal i øvrigt altid slettes, når der er gået mere end 5 år fra oplysningerne blev registeret, medmindre der i dette tidsrum er registreret nye oplysninger om de pågældende, eller der er andre vægtige grunde for ikke at slette oplysningerne.

En registreret har ikke ret til indsigt i efterforskningsregistrene.

5.3. Finland.

I Finland skal bestemmelserne om registrering af strafbare forhold findes i flere forskellige love. Der er bl.a. tale om straffregisterlagen, lag om polisens personregister og körkortsförordningen.

5.3.1. Straffregisterlagen.

Efter straffregisterlagen fører det finske Justitieministeriet et strafferegister, som skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge og iværksætte strafferetlige sanktioner, jf. lovens § 1.

Registerets oplysninger bygger på indberetninger fra domstolene. Der er tale om afgørelser, hvor nogen er idømt bl.a. ubetinget fængselsstraf, samfundstjeneste, betinget straf, tillægsstraf i form af bøder, ungdomsstraf, bøder i stedet for ungdomsstraf eller rettighedsfrakendelse, jf. lovens § 2.

Der registreres bl.a. oplysninger om personens navn og statsborgerskab, og oplysninger om domstolens afgørelse, herunder bl.a. oplysninger om den begående forbrydelse.

Efter lovens § 4 kan oplysninger bl.a. videregives til domstolene til brug for afgørelse af sager, og til anklagemyndigheden til brug for tiltalerejsning og iværksættelse af procesuelle indgreb.

Der er fastsat sletningsfrister for de fleste af oplysningstyperne i registeret. Således skal oplysninger om betinget straf, tillægsstraf i form af bøder, ungdomsstraf, bøder i stedet for ungdomsstraf eller rettighedsfrakendelse, efter lovens § 10 slettes efter 5 år. Oplysninger om ubetinget fængselsstraf på mindre end to års fængsel skal slettes efter 10 år, og er straffen mellem to og 5 års fængsel, skal oplysningen slettes efter 20 år.

5.3.2. Lag om polisens personregister.

1. Lag om polisens personregister gælder ved siden af den almindelige finske registerlov (personregisterlagen) og indeholder således særbestemmelser for politiets registreringsvirksomhed.

Loven omfatter bl.a. politiets førelse af et register over mistænkte og oprettelse af personregistre, jf. nedenfor i pkt. 2 og 3.

Loven suppleres af en forordning, der bl.a. indeholder særlige bestemmelser om førelse af et landsdækkende edb-register og bestemmelser om sletningsfrister, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.

2. Efter lovens § 2 fører politiet et edb-register over mistænkte. Politiets øverste ledelse er registeransvarlig myndighed.

Registeret må indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at forbygge og opklare forbrydelser i forhold til personer, som med rimelig grund kan mistænkes for;

• at have begået eller vil begå forbrydelser, der kan føre til fængselsstraf, eller
• at have medvirket til eller vil medvirke til at begå forbrydelser, der kan føre til fængselsstraf i mere end 6 måneder.

3. Lovens bestemmelser om oprettelse af personregistre tager mere generelt sigte på politiets oprettelse af edb-registre til forskellige formål.

Af lovens § 11 fremgår således bl.a., at fortrolige oplysninger må registreres, når oplysningerne er nødvendige for varetagelse af registerets formål.

Loven indeholder i den forbindelse nogle bestemmelser af både retsplejemæssig og teknisk karakter. F.eks. reguleres i lovens § 12, hvilke oplysninger der må registreres på baggrund af aflytninger, og i §§ 13 og 14 reguleres, i hvilket omfang politiet kan registrere oplysninger på baggrund af direkte elektronisk forbindelse til andre registre.

I lovens §§ 17-23 reguleres videregivelsen af oplysninger til andre politienheder og andre myndigheder. F.eks. kan forskellige politienheder udveksle oplysninger bl.a. med det formål at forbygge og opklare forbrydelser, der kan medføre fængsel, for at klarlægge en persons identitet og til brug for bevillingssager. I visse nærmere angivne tilfælde kan videregivelse ske til andre myndigheder, f.eks. toldmyndighederne, domstolene og anklagemyndigheden.

4. Lag om polisens personregister suppleres af en forordning, der indeholder en nærmere regulering af politiets registerførelse.

Af forordningens § 1 fremgår, at det for hvert af politiets registre bl.a. skal beskrives, hvor de registrerede personoplysninger i reglen indhentes fra og videregives til, hvornår oplysninger skal slettes, og om registerbeskrivelsen er offentligt tilgængelig.

Forordningens §§ 2 og 3 indeholder særlige bestemmelser om førelse af landsdækkende edb-registre, bl.a. et register for politianliggender. Det fremgår heraf, at et landsdækkende edb-register for politianliggender efter visse nærmere angivne betingelser bl.a. må indeholde oplysninger om;

• mistænkte personer
• gerningsdatoer og gerningsbetegnelser
• efterlyste
• koster
• anholdte
• signalementer
• anmeldelser, og
• en række oplysninger i forbindelse med særlovgivning.

Forordningens §§ 4-8 indeholder forskellige sletningsbestemmelser. F.eks. fremgår det heraf, at oplysninger i mistankeregisteret skal slettes 10 år efter den sidst registrerede oplysning (§ 4). De sletningsfrister, der er fastsat for oplysninger i registeret for politianliggender, går fra 1 til 10 år (§ 6).

Efter lovens § 10 kan den registeransvarlige myndighed fastsætte nærmere forskrifter for et register.

5.3.3. Körkortsförordningen.

I Finland føres et centralt register til brug for myndighedernes administration af færdselslovgivningen m.v. Registerførelsen er reguleret i lag om ett datasystem för vägtrafiken.

Registeret indeholder et delregister, körkortsregisteret, og de særlige regler herfor findes i lovens §§ 6 og 6a samt kapitel 9 (körkortsförordningen).

Delregisteret indeholder bl.a. oplysninger om formodede og begåede overtrædelser af færdselsloven, herunder oplysninger om frakendelse af førerretten.

Oplysninger om strafbare forhold slettes efter 10 år, medmindre der er knyttet gentagelsesvirkning til overtrædelsen. Er der tale om administrativ fastsatte sanktioner, slettes oplysninger dog efter 5 år. Oplysninger om uskyldige personer slettes, og oplysninger om formodede overtrædelser slettes, når der indtræder forældelse.

KAPITEL 6. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER OG FORSLAG.

6.1. Fortrolighed omkring bestemmelserne om optagelse, sletning og anvendelse af oplysninger i Efterforskningsregisteret.

Efter sit kommissorium skal arbejdsgruppen bl.a. overveje, i hvilket omfang der fortsat er behov for, at forskrifternes bestemmelser om optagelse og sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret er fortrolige. Disse bestemmelser findes i følgende bilag til forskrifterne for Kriminalregisteret;

• bilag 1, der angiver hvilke oplysningstyper, der registreres i Efterforskningsregisteret, jf. også ovenfor i afsnit 3.2.2., og
• bilag 2, der angiver reglerne for sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret, jf. også ovenfor i afsnit 3.3.2.

Der findes desuden andre fortrolige bilag om anvendelsen af oplysningerne i Efterforskningsregisteret. Arbejdsgruppen har endvidere vurderet, om disse bilag fortsat bør være fortrolige. Der er tale om;

• bilag 3, der angiver, hvilke oplysninger der må udskrives fra registeret,
• bilag 6, der angiver, at en række oplysninger om eftersøgte personer m.v. videregives til Det centrale Pasregister (dvs. paskontorerne), og
• bilag 7, der angiver, at en række oplysninger kan videregives til Hjemmeværnskommandoen.

Arbejdsgruppen finder, at de hensyn, der taler for at offentliggøre de nævnte bilag, vejer tungere end de hensyn, der taler imod.

Generelt må hensynet til fortrolighed omkring politiets arbejdsredskaber i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser tillægges stor vægt.

De omhandlede bilag indeholder nogle oplysninger om politiets anvendelse af Efterforskningsregisteret, hvor det i et vist omfang vil kunne vanskeliggøre politiets arbejde, hvis disse oplysninger bliver almindeligt kendt. For hovedparten af oplysningernes vedkommende må risikoen for en sådan skadevirkning dog anses for at være af mere teoretisk karakter.

Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at almindeligt kendskab til hovedparten af oplysningstyperne næppe i praksis bør kunne give problemer for politiets arbejde.

Dette skal sammenholdes med, at åbenhed omkring, hvilke oplysningstyper politiet opbevarer, udskriver og videregiver i efterforskningsøjemed, kan medvirke til en større tryghed for borgerne.

F.eks. har en borger ikke i dag mulighed for selv at vurdere, om den pågældende er registreret i Efterforskningsregisteret, men kan borgeren gøre sig bekendt med retningslinjerne for optagelse og sletning af oplysninger i Efterforskningsregisteret, får borgeren denne mulighed.

Hensynet til at give offentligheden indblik i politiets registerførelse kan imidlertid kun tilgodeses fuldt ud, hvis der er fuld åbenhed omkring de omhandlede bilag. Hvis de oplysningstyper, hvor almindeligt kendskab vil kunne vanskeliggøre politiets arbejde, ikke offentliggøres, vil det således hos den enkelte borger kunne give grobund for forkerte forestillinger om politiets registreringspraksis, og formålet med at offentliggøre bilagene vil således til dels gå tabt.

Det bemærkes i den forbindelse, at skadevirkningen ved at offentliggøre bilagene i deres helhed vil afhænge af, i hvilket omfang den relevante personkreds i praksis vil ændre adfærd som følge heraf.

Ud fra en samlet vurdering finder arbejdsgruppen, at hensynet til, at offentligheden kan få dette indblik i politiets registreringspraksis, bør veje tungest, og at de omhandlede bilag således bør offentliggøres i deres helhed.

For så vidt angår offentliggørelse af bilag 7 om videregivelse af oplysninger til Hjemmeværnskommandoen har arbejdsgruppen indhentet en udtalelse fra Forsvarsministeriet, der ikke har indvendinger imod offentliggørelse af bilaget.

Det skal i den forbindelse understreges, at der er tale om at offentliggøre et sæt regler for politiets registerførelse, og der er selvsagt ikke tale om at give almindelig adgang til de enkelte oplysninger i Efterforskningsregisteret.

Endvidere er der ikke tale om, at en registreret person kan få adgang til at få udskrifter af Efterforskningsregisterets oplysninger om den pågældende. Der lægges således ikke op til ændringer i den gældende praksis, hvorefter registrerede personer alene har egenacces til en begrænset del af Afgørelsesregisteret (private straffeattester).

Anmodninger om egenacces i Efterforskningsregisteret vil af Rigspolitichefen blive besvaret med en henvisning til de regler, der gælder for optagelse og sletning af oplysninger i registeret. Som anført ovenfor vil en person herefter selv kunne vurdere, om den pågældende er registeret i Efterforskningsregisteret.

Hvis en person ønsker kontrolleret, om eventuelle registreringer er sket i overensstemmelse med de gældende regler, kan dette som hidtil ske ved, at spørgsmålet indbringes for Registertilsynet. Registertilsynet indhenter i sådanne sager de relevante forakter og sammenholder akterne med de registrerede oplysninger.

6.2. Behovet for at revidere en eller flere af de maskinelle sletteregler for Efterforskningsregisteret.

6.2.1. Indledning.

Efter sit kommissorium skal arbejdsgruppen overveje, om der er behov for at revidere en eller flere af de maskinelle (automatiske) sletteregler for Efterforskningsregisteret.

Som anført ovenfor i afsnit 3.3.2. er der fastsat maskinelle sletteregler for næsten alle oplysningstyper i Efterforskningsregisteret, herunder for samtlige afgørelser, der ender med bøde, tiltalefrafald, advarsel, frifindelse eller påtaleopgivelse. Sletningsfristerne ligger mellem 30 dage for registreringer i anledning af grundløse sigtelser op til 20 år ved frifindelser og påtaleopgivelser i anledning af visse nærmere angivne grove overtrædelser af straffeloven.

Efter en gennemgang af de gældende maskinelle sletteregler er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke - bortset fra visse registreringer, jf. nedenfor - er behov for at revidere sletningsfristerne.

6.2.2. Generelt om de maskinelle sletteregler.

Der er blandt arbejdsgruppens medlemmer enighed om, at det kan være vanskeligt at trække en præcis grænse for, hvornår oplysninger i sager (ikke længere) kan antages at have efterforskningsmæssig betydning.

Det skal imidlertid understreges, at der netop alene er tale om et efterforskningsredskab, og det er vigtigt at sikre, at omfanget af oplysninger i Efterforskningsregisteret - og dermed politiets efterforskningsmuligheder - ikke begrænses unødigt.

Repræsentanterne for politi og anklagemyndighed har i den forbindelse oplyst, at oplysninger om registrerede personer, herunder også oplysninger i sager, hvor der er sket frifindelse eller påtaleopgivelse, kan være af betydning ved opklaringen af senere forbrydelser, ligesom senere oplysninger kan medføre, at ældre sluttede sager genoptages.

Hertil kommer, at den øgede mobilitet i samfundet medfører større behov for lagring af oplysninger. Når også kriminelle flytter oftere, udviskes således den enkelte politimands viden om politikredsens "kendte kriminelle", og behovet for at støtte efterforskningen på registrerede oplysninger stiger.

Heroverfor kan det imidlertid anføres, at sletningsfristen for nogle af de registrerede oplysninger er ganske lang. Det drejer sig om sletningsfristen på 20 år i sager, hvor der er sket frifindelse eller påtaleopgivelse i anledning af en række nærmere angivne grove overtrædelser af straffeloven. For andre overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af våbenloven og lov om euforiserende stoffer slettes oplysninger om frifindelser og påtaleopgivelser efter 10 år, mens oplysninger om frifindelser og påtaleopgivelser for øvrige overtrædelser af særlovgivningen slettes efter 5 år.

Arbejdsgruppen finder ikke, at de ovenfor nævnte hensyn kan begrunde, at oplysninger om frifindelser og påtaleopgivelser opbevares i 20 år efter registreringen. Det foreslås derfor, at sletningsfristen for frifindelser og påtaleopgivelser for grove overtrædelser af straffeloven nedsættes til 10 år.

Det skal i den forbindelse understreges, at sager, hvor påtaleopgivelsen/frifindelsen er begrundet i et teknisk bevis, der klart udelukker den tiltalte, eller sager, hvor man senere har fundet den rette gerningsperson, skal behandles på samme måde som grundløse sigtelser. Der vil herefter gælde en sletningsfrist på 30 dage.

6.2.3. Særligt om børn i alderen 10-15 år.

Arbejdsgruppen har endvidere vurderet registrering af oplysninger om kriminalitet begået af børn i alderen 10-15 år.

Registrering af børn i alderen 10-15 år sker, når registrering under hensyn til forholdets grovhed findes påkrævet. Ved børn i alderen fra 12 til 15 år må registrering normalt anses for påkrævet ved drab, røveri, voldtægt, og når forholdet er af grovere karakter i forbindelse med vold, hærværk, brandstiftelse eller overtrædelse af narkotikalovgivningen. Alvorligere berigelseskriminalitet medtages, når der er tale om serieforbrydelser. For så vidt angår børn i alderen 10 til 12 år skal der være tale om særlig alvorlig kriminalitet.

Oplysninger indført i Efterforskningsregisteret før det fyldte 15. år slettes 8 år efter, at sagen overgives til de sociale myndigheder, såfremt der ikke i denne tid er indført nye oplysninger om den pågældende. I modsat fald slettes oplysningerne, når der er forløbet 20 år.

Den lange registrering på 20 år for det først registrerede forhold udløses uanset karakteren af den senere begående kriminalitet.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den lange registrering for det først registrerede forhold kun bør udløses, hvis det senere begåede forhold er af en vis grovhed.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det først registrerede forhold skal slettes efter 8 år, medmindre den pågældende senere registreres for grove eller særlige overtrædelser af straffeloven, jf. nedenfor om disse kategorier i afsnit 6.3.4.

De gældende og foreslåede sletningsregler i Efterforskningsregisteret er i skematisk form medtaget som bilag 3.

6.3. Fastsættelse af yderligere maskinelle sletteregler for Efterforskningsregisteret.

6.3.1. Indledning.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet overvejet behovet for at fastsætte yderligere maskinelle sletteregler for Efterforskningsregisteret.

Som anført ovenfor i afsnit 3.3.2. er der fastsat maskinelle sletteregler for stort set alle oplysningstyper i Efterforskningsregisteret.

Alene fældende domme, der har medført betinget- eller ubetinget frihedsstraf, afgørelser med rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68-70, slettes manuelt efter et skøn over, om oplysningerne fortsat har politimæssig betydning.

Det gælder dog endvidere, at Rigspolitichefen, når en person er fyldt 70 år, efter en konkret vurdering af karakteren af de registrerede oplysninger skal afgøre, om disse fortsat skal være registrerede.

De nævnte manuelle sletteregler har siden reglernes fastsættelse være administreret således, at der alene foretages en vurdering af, om tidligere registreringer fortsat er af aktuel karakter, hvis den registrerede person i anden forbindelse bliver registermæssig aktuel.

En person kan blive registermæssig aktuel, når en politikreds eller anden berettiget myndighed anmoder om fuldstændig udskrift af Kriminalregisteret, eller når den pågældende selv anmoder politiet eller Registertilsynet om egenacces eller sletning af oplysninger.

Der er således af praktiske og ressourcemæssige årsager ikke sket en løbende manuel gennemgang af oplysningerne i Efterforskningsregisteret med henblik på at slette forældede oplysninger. Denne praksis har medført, at nogle oplysninger i Efterforskningsregisteret har været i registreret i tiden efter, at oplysningerne har mistet deres politimæssige betydning.

Der har i arbejdsgruppen været enighed om, at der i størst muligt omfang fremover bør gælde maskinelle sletteregler for de oplysningstyper i Efterforskningsregisteret, der ikke i dag er omfattet heraf. Sletning af disse oplysninger vil herefter ske på baggrund af en enkel og let administrerbar ordning, således at det sikres, at der ikke fremover opbevares oplysninger, der har mistet deres politimæssige betydning.

Ved den nærmere vurdering af, hvilke sletteregler der bør fastsættes for fældende domme med frihedsstraf m.v., skal følgende forhold tages i betragtning:

• Gentagelsesvirkning (nedenfor i afsnit 6.3.2.)
• Identifikation af forakter (afsnit 6.3.3.), og
• Efterforskningsmæssig værdi (afsnit 6.3.4.).

En sammenfatning af overvejelserne herom findes i afsnit 6.3.5.

Endvidere behandles særligt spørgsmål omkring aldersbetingede sletninger (afsnit 6.3.6.) ligesom muligheden for generhvervelse af førerretten rejser særlige spørgsmål (afsnit 6.3.7.).

6.3.2. Gentagelsesvirkning.

Efter straffelovens § 81, stk. 3, kan straffedomme ikke længere tillægges gentagelsesvirkning, når der før den nye strafbare handling blev begået er forløbet 5 år fra et af følgende tidspunkter;

• en tidligere straf er endeligt udstået, eftergivet eller bortfaldet,
• en endelig betinget dom, eller
• vedtagelse af en bøde eller en endelig dom, der har medført bødestraf.

På nogle sagsområder er der tale om en meget fast retspraksis for, hvorledes sanktionen fastsættes i gentagelsestilfælde. Det gælder f.eks. spirituskørsel. Straffen for et enkelt nyt forhold fastsættes efter antallet af forstraffe for spirituskørsel. Tilsvarende gælder afgørelsen om førerretsfrakendelse. Gentagelsesvirkningen af en tidligere ubetinget førerretsfrakendelse er begrænset til 5 år fra frakendelsesperiodens udløb. Det er efter retspraksis tilstrækkeligt for gentagelsesvirkningen af en række tidligere frakendelser, at den aktuelle kørsel har fundet sted inden 5 år fra udløbet af frakendelsestiden til den seneste frakendelse, hvis der tillige er gentagelsesvirkning mellem de tidligere frakendelser indbyrdes.

Dette indebærer, at der kan blive tale om gentagelsesvirkning for domme, som ligger endog ganske langt tilbage i tiden.

Efter § 15 i forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister slettes en afgørelse fra Afgørelsesregisteret, når der er forløbet 10 år fra det seneste af følgende tidspunkter:

• endelige løsladelse fra afsoning af hæfte- eller fængselsstraf,
• udløb af prøvetid efter prøveløsladelse,
• endelig ophævelse af foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70,
• ophør af frakendelse af rettighed eller pålæg, eller
• endelig dom, der ikke er omfattet af den ovenfor nævnte tilfælde.

For så vidt angår spørgsmålet om gentagelsesvirkning efter straffelovens § 81, stk. 3, opfylder oplysningerne i Afgørelsesregisteret således behovet for at kunne dokumentere tidligere afgørelser i forbindelse med straffesager.

Dog rejser gentagelsesvirkningen bl.a. i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 56 om kørsel uden førerret og § 117 om kørsel i frakendelsestiden særlige spørgsmål, jf. nedenfor i afsnit 6.4.1.

6.3.3. Lokalisering af sær- og hovedakter.

Registreringer i Det centrale Kriminalregister anvendes til at lokalisere personers sær- og hovedakter (oplysninger om personlige forhold og tidligere begået kriminalitet).

Sær- og hovedakter for en person befinder sig fysisk i den politikreds, hvor den pågældende sidst er straffet for et kriminelt forhold, der fremgår af Afgørelsesregisteret. Sær- og hovedakterne kan således kun findes, hvis det ved opslag i Kriminalregisteret kan konstateres, hvor den pågældende sidst er straffet for et sådant forhold.

Som anført ovenfor i afsnit 3.3.2. om tilfælde, hvor en person er registreret med flere domme, slettes samtlige afgørelser fra Efterforskningsregisteret, når der er forløbet mere end 10 år fra det tidspunkt, hvor den yngste af disse domme blev slettet fra Afgørelsesregisteret. Det gælder dog ikke, hvis en af de registrerede domme vedrører grov kriminalitet. I disse tilfælde opretholdes senere registreringer af hensyn til at lokalisere registrerede personers sær- og hovedakter.

Et mindre groft forhold kan altså være registreret i længere tid, end forskrifterne foreskriver, hvis man isoleret vurderer det mindre grove forhold, for derved at have en indgangsnøgle til oplysninger om et groft forhold, der som nævnt ikke slettes fra Efterforskningsregisteret. Registreringer af mindre grove forhold, herunder også forhold af mere bagatelagtig karakter, behandles således forskelligt alt afhængig af, om den registrerede person tidligere har begået grov kriminalitet.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der kan findes en ordning, der gør det muligt at lokalisere sær- og hovedakter vedrørende en person, uden at opretholde registreringer af mindre grove forhold i længere tid, end oplysningen kan antages at have politimæssig betydning.

Rigspolitichefen har oplyst, at man i stedet for at opretholde registreringer af mindre grove forhold kan foretage en markering af, i hvilken politikreds sær- og hovedakter i sagen befinder sig. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at man bør indføre en sådan ordning.

Hermed er der ikke - under henvisning til muligheden for at lokalisere sær- og hovedakter - behov for at fastholde registreringen af mindre grove forhold i længere tid, end oplysningen kan antages at have politimæssig betydning.

6.3.4. Efterforskningsmæssig værdi.

6.3.4.1. I dag slettes oplysninger om fældende domme med frihedsstraf m.v. i anledning af grove overtrædelser af straffeloven ikke. Grov kriminalitet er i dag i Kriminalregisteret defineret som overtrædelse af straffelovens bestemmelser om;

• landsskadelig virksomhed (§§ 98-118),
• forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv (§§ 144-146),
• brandstiftelse (§§ 180-181),
• flykapring (§ 183 a),
• grov narkotikakriminalitet (§ 191),
• grove sædelighedsforbrydelser (§§ 216, 217, 222, stk. 2, 223, 224 og 225),
• drab (§ 237),
• grov vold eller trusler (§§ 123, 245 og 246),
• røveri (§ 288), og
• groft skattesvig (§ 289).

Arbejdsgruppen finder mere generelt, at politiet også fremover bør have adgang til oplysninger om fældende domme med frihedsstraf m.v. for grov kriminalitet. Således må den samfundsmæssige interesse i, at politiet til brug for forebyggelse og opklaring af forbrydelser altid har adgang til oplysninger om personer, der har begået grov kriminalitet, efter arbejdsgruppens opfattelse klart veje tungere end de registerbeskyttelseshensyn, der taler for at slette oplysninger om de pågældende.

6.3.4.2. Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om "grov kriminalitet" bør afgrænses på en anden måde end anført ovenfor.

Den gældende afgrænsning af grov kriminalitet bygger som nævnt på et skøn, og arbejdsgruppen har overvejet, om afgrænsningen bør ske på grundlag af mere objektive kriterier.

Som anført ovenfor i kapitel 4.1. har politi og anklagemyndighed nævnt muligheden for at afgrænse grov kriminalitet efter et strafferammekriterium.

Arbejdsgruppen har fundet det naturligt at lade drøftelserne af dette spørgsmål tage udgangspunkt i retsplejelovens betingelser for at iværksætte straffeprocessuelle indgreb mod borgerne. Arbejdsgruppen har i den forbindelse taget udgangspunkt i kriminalitet med en strafferamme på 6 år og derover.

En strafferamme på 6 år og derover anvendes i retsplejeloven som afgrænsning for, hvornår f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden (retsplejelovens § 781) og visse tilfælde af varetægtsfængsling (lovens § 762, stk. 2, nr. 1) kan finde sted. Der er ikke i retsplejeloven bestemmelser, hvor indgreb mod borgerne er betinget af en højere strafferamme, og arbejdsgruppens udgangspunkt er således det strengeste strafferammekriterium i relation til straffeprocessuelle tvangsindgreb.

En afgrænsning efter et strafferammekriterium på 6 år vil imidlertid medføre en væsentlig udvidelse af, hvilke overtrædelser der anses for grov kriminalitet.

Der vil i givet fald blive tale om at supplere kategorien "grov kriminalitet" med oplysninger om overtrædelser af straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand), § 164 (falsk anklage), § 166 (falskmøntneri), § 177 (fremstilling af falske stempelmærker), § 183 (sprængning m.v.), §§ 186 og 187 (forgiftning af drikkevand m.v.), §§ 188 og 189 (salg af sundhedsfarlige nærings- eller lægemidler m.v.), § 191a (narkotikahæleri), § 208 (bigami), § 210 (incest), § 221 (tilsnigelse af samleje uden for ægteskab) § 222, stk. 1 (samleje med barn under 15 år), § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand) og § 261, stk. 2 (grov frihedsberøvelse).

Endvidere vil overtrædelser af straffelovens § 217 (samleje ved anden ulovlig tvang), § 223 (samleje med adoptivbarn m.v. under 18 år), § 245 (grov vold), og § 289 (groft skattesvig) ikke længere anses som grov kriminalitet.

Arbejdsgruppen er på denne baggrund betænkelig ved at foreslå, at grov kriminalitet afgrænses efter et strafferammekriterium på 6 år.

Selv om det nævnte strafferammekriterium giver en mere objektiv afgrænsning af, hvilke oplysninger der ikke slettes fra Efterforskningsregisteret, finder arbejdsgruppen ikke grundlag for at foreslå en så væsentlig udvidelse af registreringerne i Efterforskningsregisteret.

På den anførte baggrund finder arbejdsgruppen selvsagt heller ikke at burde foreslå, at grov kriminalitet afgrænses efter et strafferammekriterium på mindre end 6 år, f.eks. 4 år eller 1œ år, som i andre sammenhænge i retsplejeloven er en betingelse for at iværksætte straffeprocessuelle indgreb mod borgerne. Der vil i givet fald blive tale om, at endnu flere overtrædelser anses som grov kriminalitet.

Ses bort fra retsplejelovens betingelser for at iværksætte straffeprocessuelle indgreb, kunne det overvejes at indføre et strafferammekriterium på f.eks. 8 år.

Der vil med et strafferammekriterium på 8 år blive tale om en yderligere begrænsning i, hvilke overtrædelser der anses som grov kriminalitet.

Således vil oplysninger om overtrædelser af straffelovens §§ 144-146 (forbrydelser i offentlig tjeneste og hverv), § 181 (brandstiftelse), § 191, stk. 1, 1. pkt. (narkotikakriminalitet), §§ 216, stk. 1, 217 og 223 (sædelighedsforbrydelser, herunder voldtægt), §§ 123 og 245 (grov vold og trusler), § 288, stk. 1 (røveri) og § 289 (groft skattesvig), ikke længere vil skulle henregnes til denne kategori.

Oplysninger om disse overtrædelser vil blive afløst af oplysninger om overtrædelser af § 166 (falskmøntneri), § 183 (sprængning), § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand) og § 261, stk. 2 (frihedsberøvelse for vindings skyld).

Arbejdsgruppen finder ikke, at der bør foretages den nævnte ændring af, hvilke overtrædelser der anses som grov kriminalitet. Arbejdsgruppen finder således ikke grundlag for at antage, at afgrænsning efter et strafferammekriterium på 8 år eller derover vil medføre, at de oplysninger, der derved registreres, har en større efterforskningsmæssig betydning i forhold til de oplysninger, der registreres efter den gældende ordning.

Det har i arbejdsgruppen været drøftet, om oplysninger om andre overtrædelser af straffeloven, som ikke i dag henføres til grov kriminalitet, kan antages at have en sådan efterforskningsmæssig værdi, at disse i registermæssig sammenhæng bør behandles på samme måde.

Således har det i arbejdsgruppen været nævnt, at der kan være særlige efterforskningsmæssige behov for at opbevare oplysninger om visse sædelighedsforbrydelser, som f.eks. incest, blufærdighedskrænkelse og salg og besiddelse af børnepornografi.

Arbejdsgruppen finder imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en ændret afgrænsning af grov kriminalitet i Kriminalregisterets forstand.

Dog foreslår arbejdsgruppen, at oplysninger om overtrædelse af straffelovens § 191a om narkotikahæleri henregnes til kategorien "grov kriminalitet". Efter straffeloven § 191a straffes med fængsel i indtil 6 år den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i vinding, der er erhvervet ved en overtrædelse af straffelovens § 191 (om grov narkotikakriminalitet), samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse.

I dag slettes oplysninger om frihedsstraf m.v. for overtrædelser af § 191 om grov narkotikakriminalitet ikke, og arbejdsgruppen finder det naturligt, at oplysninger om narkotikahæleri behandles på samme måde. Narkotikaforbrydelser vil ofte skulle ses i en større sammenhæng, og oplysninger om narkotikahæleri kan således have samme efterforskningsmæssige betydning som oplysninger om grov narkotikakriminalitet.

Der kan i den forbindelse peges på, at bestemmelsen i § 191a ikke fandtes i straffeloven, da den gældende afgrænsning af grov kriminalitet blev fastlagt.

Arbejdsgruppen finder det på denne baggrund ubetænkeligt at foretage denne isolerede ændring af afgrænsningen af grov kriminalitet.

6.3.4.3. For så vidt angår andre overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af særlovgivningen vil registreringer af mindre grov kriminalitet næppe altid kunne tillægges den samme politimæssige betydning efter forløbet af en periode på omkring 10-15 år fra afgørelsen.

Det er på den baggrund som udgangspunkt arbejdsgruppens opfattelse, at der vil kunne foretages en afkortning af slettefristerne for en række overtrædelser af straffeloven og alle overtrædelser af særlovgivningen.

Arbejdsgruppen finder imidlertid på den anden side, at der for en række straffelovsovertrædelsers vedkommende ikke bør finde en sådan afkortning sted.

Det drejer sig først og fremmest om overtrædelser af de af straffelovens bestemmelser, der har en strafferamme på 6 år eller derover, og som ikke henregnes til grov kriminalitet i Kriminalregisterets forstand.

Således finder arbejdsgruppen, at de gældende slettefrister bør fastholdes for så vidt angår oplysninger om overtrædelser af straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand), § 164 (falsk anklage), § 166 (falskmøntneri), § 177 (fremstilling af falske stempelmærker), § 183 (sprængning m.v.), §§ 186 og 187 (forgiftning af drikkevand m.v.), §§ 188 og 189 (salg af sundhedsfarlige nærings- eller lægemidler m.v.), § 208 (bigami), § 210 (incest), § 221 (tilsnigelse af samleje uden for ægteskab), § 222, stk. 1 (samleje med barn under 15 år), § 250, (hensættelse i hjælpeløs tilstand) og § 261, stk. 2 (grov frihedsberøvelse).

Baggrunden for denne opfattelse er, at der - ud over en efterforskningsmæssig interesse - generelt er tale om forbrydelser af en sådan betydelig grovhed, at samfundet må anses for at have en legitim interesse i, at oplysninger om domfældelser, hvor der er idømt frihedsstraf m.v. for de nævnte forbrydelser, opbevares i en længere periode.

Tilsvarende synspunkter gør sig gældende for så vidt angår forbrydelser, for hvilke der - uanset strafferammen - er idømt en frihedsstraf udmålt i år.

Der bør således heller ikke i disse tilfælde finde en afkortning sted i forhold til, hvad der gælder i dag.

Endvidere finder arbejdsgruppen, at der kan være en særlig efterforskningsmæssig og samfundsmæssig interesse i generelt at fastholde de gældende sletteregler for sædelighedsforbrydelser, jf. straffelovens kapitel 24, uanset disse måtte have en strafferamme på mindre end 6 år, og at den gældende slettefrist derfor også i disse tilfælde skal fastholdes.

Der er bl.a. tale om overtrædelser af straffelovens § 218 (udnyttelse af en sindslidende eller mentalt retarderet) § 219 (samleje med mindreårige, som er betroet i pågældendes varetægt), § 232 (blufærdighedskrænkelse) og § 235 (børnepornografi).

For så vidt angår domfældelser med frihedsstraf for alle øvrige overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af særlovgivningen foreslår arbejdsgruppen, at oplysninger i Efterforskningsregisteret slettes på samme tidspunkt, som oplysningerne slettes i Afgørelsesregisteret, i det omfang, der ikke senere er foretaget registrering i Afgørelsesregisteret. Således vil disse oplysninger blive slettet 10 år efter enten afgørelsen, løsladelsen, endelig ophævelse af foranstaltninger m.v. Sletningsfristerne vil herved blive forkortet med 10 år.

Begår en person derimod løbende kriminalitet, vil registreringen blive fastholdt, indtil det sidst registrerede forhold slettes fra Afgørelsesregisteret. Således vil domme med frihedsstraf m.v. først blive slettet, når den pågældende har holdt sig kriminalitetsfri i ca. 10 år.

Baggrunden herfor er bl.a., at det for så vidt angår personer, der løbende begår kriminalitet, kan være af efterforskningsmæssig betydning at kunne anvende oplysninger om tidligere domme med frihedsstraf m.v. i en større sammenhæng i forbindelse med efterforskningen af konkrete sager. Også denne sletningsfrist vil indebære, at de gældende frister forkortes med 10 år.

Det skal i den forbindelse understreges, at det anførte alene gælder domme med frihedsstraf m.v. Oplysninger om bøder og tiltalefrafald slettes under alle omstændigheder 10 år efter afgørelsen.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i forbindelse med oprettelsen af Det Centrale Kriminalregister den 1. november 1978 skete en overførsel af de væsentligste af de seneste 10 års registrerede oplysninger fra Rigsregistraturens hovedregister for så vidt angår unge kriminelle, personer, der afsonede fængselsstraf af mindst 3 måneders varighed, eftersøgte personer, og personer, der var registreret som særligt kriminelle.

Efterfølgende blev der iværksat en løbende konvertering af oplysninger om andre personer i takt med, at disse begik forhold, som efter gældende regler skulle registreres i Kriminalregisteret.

Den seneste gennemgribende revision af forskrifterne for Kriminalregisteret i 1987 medførte en afvikling af de hidtidige manuelle registre, idet det samtidig blev besluttet, at kun afgørelser, der på daværende tidspunkt var optaget i Afgørelsesregisteret, samt alle domme for grove kriminelle forhold skulle overføres til Kriminalregisteret.

Afviklingen betød, at alle personer, om hvem der ikke var konverteret oplysninger efter de gældende bestemmelser, eller som ikke efterfølgende havde begået forhold, der medførte registrering i Kriminalregisteret, blev slettet fra registeret.

En række oplysninger, som herefter alene var tilført det manuelle register, blev herved slettet.

6.3.5. Sammenfatning.

Der sker efter gældende praksis ikke sletning af fældende domme med frihedsstraf m.v., når der er tale om grov kriminalitet i Kriminalregisterets forstand.

Arbejdsgruppen finder, at der fortsat bør være mulighed for altid at have adgang til oplysninger om fældende domme med frihedsstraf m.v. for grov kriminalitet. Den gældende afgrænsning af grov kriminalitet foreslås suppleret med overtrædelser af straffeloven § 191a om narkotikahæleri.

For så vidt angår øvrige overtrædelser af straffeloven med en strafferamme på 6 år eller derover, sager hvor der er idømt frihedsstraf udmålt i år, samt de sædelighedsforbrydelser, der er nævnt i straffelovens kapitel 24, foreslår arbejdsgruppen, at de gældende sletteregler fastholdes.

For så vidt angår domme med frihedsstraf m.v. for alle andre overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af særlovgivningen foreslås det, at oplysninger om enkeltstående forhold slettes på samme tidspunkt, som der sker sletning i Afgørelsesregisteret. I tilfælde af løbende kriminalitet slettes alle oplysninger fra Efterforskningsregisteret, når den sidst registrerede afgørelse slettes fra Afgørelsesregisteret. Hermed vil de gældende sletningsfrister for anden kriminalitet blive forkortet med 10 år.

Da en gennemførelse af forslagene vil medføre særdeles omkostningskrævende edb-kørsler foreslås det, at eventuelle sletninger afvikles som årlige rutiner.

En samlet oversigt over sletningsfristerne er medtaget i skematisk form som bilag 3.

6.3.6. Aldersbetingede sletninger.

For så vidt angår aldersbetingede sletninger er det i dag reglen, at oplysninger slettes både fra Afgørelsesregisteret og Efterforskningsregisteret, når en person er fyldt 70 år, medmindre det efter en konkret vurdering undtagelsesvis skønnes nødvendigt at opretholde registreringen om den pågældende. Der kan henvises til forskrifternes § 15 og bilag 2.

Den nævnte manuelle sletteregel har være administreret således, at der alene foretages en vurdering af, om tidligere registreringer fortsat er af aktuel karakter, hvis den registrerede person i anden forbindelse bliver registermæssig aktuel.

Den af Rigspolitichefen for nylig gennemførte manuelle sletning af oplysninger om denne persongruppe har vist, at en forholdsvis stor andel af denne gruppe, deres alder taget i betragtning, begår lovovertrædelser, der medfører registrering i Det Centrale Kriminalregister.

Dog falder aktiviteten med alderen, og arbejdsgruppen skal foreslå, at personer, der er fyldt 80 år, generelt slettes. Sletning bør dog ikke ske, hvis personen er aktuelt eftersøgt, eller på anden måde er registreret med helt aktuelle forhold. Det hensigtsmæssige i at vælge netop denne aldersgrænse er tillige, at alle aktoplysninger afleveres til landsarkiverne, når personen er fyldt 80 år.

For personer, der er fyldt 70, men endnu ikke 80 år, foreslås det, at sådanne oplysninger slettes, medmindre forholdet kan tillægges en særlig efterforskningsmæssig værdi eller tillægges gentagelsesvirkning. En sådan sletning vil kunne ske ved anvendelse af maskinelle sletningsrutiner efter følgende retningslinjer;

Afgørelser, som ikke omfatter oplysninger om grov kriminalitet, jf. ovenfor, slettes, når der er forløbet mere end 5 år fra;
• løsladelsesdato subsidiært udløb af prøvetid efter prøveløsladelse for så vidt angår idømt ubetinget frihedsstraf,
• afgørelsens dato for så vidt angår betinget frihedsstraf, bøder, tiltalefrafald med eller uden vilkår, betinget førerretsfrakendelse, frifindelser og påtaleopgivelser/-undladelser,
• foranstaltningernes endelige ophævelse for så vidt angår foranstaltninger truffet i medfør af straffelovens §§ 68 - 70,
• frakendelsesperiodens udløb for så vidt angår ubetinget frakendelse af førerretten.
1. Alle oplysninger om mistet legitimation slettes.

Gennemføres det ovennævnte forslag om sletningsrutiner, vil der hermed være fastsat automatiske sletningsregler for alle datatyper i Det Centrale Kriminalregister.

6.3.7. Generhvervelse af førerretten.

De ovenfor foreslåede maskinelle sletteregler rejser dog et særligt spørgsmål om behandling af sager om generhvervelse af førerret.

Er der i Kriminalregisteret sket en markering af, at en personen er frakendt førerretten, præsenteres denne meddelelse i Rigspolitichefens kørekortsregister, således at duplikatkørekort ikke fejlagtigt udstedes. Efter frakendelsestidens udløb præsenteres teksten "kørekort ej generhvervet", hvorved kørekortkontorerne bliver opmærksomme på, at personen skal bestå en orienterende køreprøve.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det følger af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 11. marts 1997 om kørekort § 22, at kun personer, der ikke tidligere har haft kørekort, skal have køreundervisning.

Er kørekortkontorerne bekendt med, at en person er frakendt førerretten, har den pågældende således adgang til den enklere (og billigere) generhvervelse af førerretten, idet der ikke skal betales for køretimer og for anvendelsen af lukket køreundervisningsbane.

Den foreslåede praksis, hvorefter der sker maskinel sletning af fældende domme, når personen slettes fra Afgørelsesregisteret, bør sikre, at langt de fleste spørgsmål om generhvervelse er løst, inden sletning foretages.

Aktuelt har en person imidlertid selv måtte dokumentere, at han i 1975 blev frakendt førerretten for 2 år ved forevisning af dommen, idet denne oplysning ikke fandtes i Det centrale Kriminalregister.

En for tidlig sletning af oplysninger om kørekortsforhold i Det Centrale Kriminalregister vil således ramme de personer, der ikke selv har mulighed for at dokumentere, at de har ret til generhvervelse af førerretten. Endvidere er personer, der på grund af førerretsfrakendelse ikke har fået ombyttet Deres kørekort ved den obligatoriske kørekortombytning i perioden 1990 til 1993, i princippet ukendte i kørekortsregisteret.

Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at oplysninger af betydning for muligheden for at generhverve førerretten bør undergives de foreslåede maskinelle sletteregler, medmindre der findes en alternativ edb-løsning, f.eks. således at relevante oplysninger efter sletning overføres til kørekortsregisteret. En anden mulighed er at optage forhandlinger med Trafikministeriet om at ændre kørekortbekendtgørelsen, således at retten til generhvervelse af førerretten bortfalder efter en vis periode inden for den tid, afgørelsen er registreret i Kriminalregisteret.

Endvidere skal der findes en løsning for så vidt angår de tilfælde, hvor aldersbetingede sletninger medfører, at oplysninger af betydning for de pågældende personers mulighed for at generhverve førerretten, ikke fremgår af kørekortsregisteret.

6.4. Andre spørgsmål.

6.4.1. Straffeattester til brug for straffesager.

Som anført overfor i kapitel 4.1. har politiet og anklagemyndigheden oplyst, at det er uhensigtsmæssigt, at ikke alle relevante domme og bødevedtagelser fremgår af straffeattesten. Dette gælder f.eks. sager om overtrædelse af færdselslovens § 56 og § 117, stk. 6. Der peges endvidere på, at der er behov for, at en række bødesager optages på straffeattesten. Dette gælder f.eks. bødesager, der har betydning for spørgsmålet om generhvervelse af en frakendt rettighed, samt de bødesager, hvor en ny overtrædelse indenfor gentagelsesvirkningsperioden vil kunne medføre en skærpet straf.

Arbejdsgruppen kan tilslutte sig, at det er af væsentlig betydning for behandlingen af straffesager, at der er sikret anklagemyndigheden mulighed for på en enkel måde at fremdrage oplysninger om de forstraffe, der er relevante for en korrekt afgørelse af en straffesag.

Spørgsmålet om skærpet straf i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 81, stk. 3, kan f.eks. dreje sig om, hvorvidt sagen vil skulle afgøres med frihedsstraf i stedet for bødestraf. Dette fremgår bl.a. af våbenlovens § 10, stk. 2, som affattet ved lov nr. 350 af 23. maj 1997, om besiddelse af knive samt slag- og stødvåben på offentlige steder. Efter våbenlovens § 10, stk. 2, straffes overtrædelse af § 4, stk. 1 eller 2, med bøde. Er den pågældende derimod mere end én gang dømt for overtrædelse af disse bestemmelser, er straffen hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Straffen forudsættes efter bemærkningerne til lovforslaget i 3. gangstilfælde og derover at være hæfte i mindst 14 dage.

Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til, hvorvidt oplysninger om bødeforstraffe, der har gentagelsesvirkning, bør fremgå af straffeattesten, eller om oplysningerne bør fremgå af andre former for udskrifter af Det Centrale Kriminalregister. Arbejdsgruppen har endvidere ikke foretaget en nærmere vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der kan være behov for at justere retningslinjerne for, hvilke afgørelser, der indgår i særakten.

Arbejdsgruppen finder, at spørgsmålet om tilvejebringelse af en hensigtsmæssig løsning af de rejste spørgsmål snarest bør tages op til drøftelse mellem repræsentanter for Rigspolitichefen og politi- og anklagemyndighed.

6.4.2. Oplysninger på private straffeattester.

På baggrund af en henvendelse fra en advokat bad Justitsministeriet ved skrivelse af 7. september 1998 arbejdsgruppen om at overveje visse spørgsmål om, hvilke oplysninger der skal medtages på de private straffeattester.

Private straffeattester udskrives på baggrund af oplysninger i Afgørelsesregisteret. Afgørelsesregisteret må efter forskrifternes § 5 bl.a. indeholde oplysninger om domme og bødevedtagelser for overtrædelse af straffeloven. For så vidt angår overtrædelser af særlovgivningen medtages oplysninger kun, hvis der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf, hvis straffastsættelsen udsættes, hvis der frakendes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømte person, eller hvis der fastsættes foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68-70.

I henvendelsen fra advokaten var henvist til en konkret sag, hvor det på en klients private straffeattest var anført, at den pågældende ved en byretsafgørelse var straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 266, våbenloven samt fyrværkeriloven. Der blev ved samme afgørelse konfiskeret diverse slagvåben, fyrværkeri m.v. i sagen.

Advokaten gjorde gældende, at oplysninger om overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven og oplysninger om konfiskationen ikke burde fremgå af straffeattesten. Det blev som begrundelse herfor anført, at forskrifterne ikke skulle give adgang til, at oplysninger, som ikke i sig selv kan danne grundlag for registrering, kan medtages i tilknytning til overtrædelser af straffeloven.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at alle oplysninger i en samlet sanktion, hvor den udmålte straf medfører registrering i Det Centrale Kriminalregister - i overensstemmelse med den gældende faste praksis - bør fremgå af Afgørelsesregisteret og dermed eventuelt på den pågældendes straffeattest.

Udmålingen af en samlet sanktion for flere forskellige forbrydelser er en judiciel afgørelse, og det vil kun sjældent være muligt at foretage en mere præcis vurdering af, i hvilket omfang de enkelte overtrædelser har været udslagsgivende for straffens udmåling.

Særligt for så vidt angår konfiskation er det arbejdsgruppens opfattelse, at konfiskationen er en så integreret del af afgørelsen, at også oplysninger herom skal medtages i Afgørelsesregisteret. Endvidere vil oplysninger om en konfiskation ofte give det bedste billede af den begåede forbrydelse.

Denne præcisering er indarbejdet i arbejdsgruppens udkast til nye registerforskrifter, jf. denne rapports kapitel 11.

DEL III. SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR KRIMINALREGISTERET.

KAPITEL 7. GÆLDENDE RET.

7.1. Indledning.

Sikkerheden omkring edb-registre er traditionelt bygget op omkring den forudsætning, at uvedkommende ikke må få adgang til oplysninger i de pågældende registre, ligesom der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at brugerne ikke misbruger de oplysninger, de har adgang til.

Således følger det af lov om offentlige myndigheders registre § 12, stk. 1, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at registrerede oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

I overensstemmelse hermed er sikkerheden omkring Det Centrale Kriminalregister indrettet således, at adgang til registeret kræver en forudgående særlig autorisation og et kodeord, ligesom der efterfølgende føres kontrol med de foretagne søgninger i Kriminalregisteret. Der må i den forbindelse alene indhentes oplysninger fra Kriminalregisteret i tjenstlig øjemed i forbindelse med behandling af en konkret sag eller anden tjenstlig begrundet anledning.

Vedrørende kodeord var de oprindelige registerforskrifter for Det Centrale Kriminalregister § 17, stk. 1, 1. pkt., formuleret således:

"Til hver terminal skal knyttes en fortrolig autorisationskode, der skal indtastes ved enhver åbning af terminalen (log on)."

Denne sikkerhed var suppleret således, at der ved opkald fra skærmterminaler som en særlig sikkerhedsforanstaltning var tilknyttet et individuelt udskifteligt kendeord på indtil 8 karakterer.

Efter henstilling fra Registertilsynet har adgang til Kriminalregisteret siden den 2. november 1994 fortrinsvis været betinget af anvendelsen af personlige og fortrolige autorisationskoder og et kendeord, som kun den autoriserede bruger er bekendt med.

Siden 1. juli 1980 er der i overensstemmelse med registerforskrifterne foretaget registrering af uautoriserede adgangsforsøg og logning af alle forespørgsler m.v. i Kriminalregisteret. Disse oplysninger opbevares i en såkaldt transaktionslog.

De enkelte elementer i sikkerhedsforanstaltningerne beskrives nærmere nedenfor i afsnit 7.2. til 7.9. De forskriftsbestemmelser, der danner grundlag for de gældende sikkerhedsforanstaltninger, findes i forskrifternes §§ 20-31, jf. bilag 1 til denne rapport.

7.2. Autorisation af brugerne.

7.2.1. Personkredsen.

Adgang til politiets edb-systemer kræver en forudgående autorisation. Autorisation udstedes af den registeransvarlige eller den person, som den registeransvarlige har bemyndiget hertil. Autorisationen skal entydigt angive, hvem autorisationen vedrører.

For at opnå autorisation som intern bruger af politiets systemer skal pågældende normalt være optaget i Rigspolitichefens Personaleadministrative Informationssystem (PAI). Dog kan nyansatte og vikarer, som endnu ikke er oprettet i PAI-systemet, efter omstændighederne blive autoriseret som brugere. Rigspolitiets Dataafdeling modtager i den forbindelse løbende lister fra PAI-systemet med information om personale, der skifter tjenestested, fratræder tjenesten i politiet eller lignende.

Autorisation til at anvende Kriminalregisteret kan kun gives til ansatte, for hvem det er nødvendigt at benytte registeret i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver.

Den 4. juni 1998 var der i alt oprettet følgende brugere af kriminalregisteret:

Politi og anklagemyndighed; 13.857 brugere

Kriminalforsorgen; 304 brugere

Auditørerne; 27 brugere

På samme tidspunkt var der oprettet 172 terminalbestemte koder, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 7.3.2., til brug for 111 vagthavendeterminaler og 61 radiooperatørterminaler.

7.2.2. Autorisationens rækkevidde.

Brugernes adgang til Kriminalregisteret er begrænset til de funktioner, der er tjenstligt behov for.

Således får brugerne i politi og anklagemyndighed normalt kun adgang til en "standardopsætning", der - for den pågældende personalekategori på det pågældende tjenestested - dækker det normale behov for oplysninger fra Kriminalregisteret. F.eks. er der standardopsætning for almindeligt politipersonale, Politiets Efterretningstjeneste, Den Centrale Politiafdeling, Informationstjenesten, Narkoinformation, personalet i Kriminalregisteret, Kriminalforsorgen, auditørerne og statsadvokaterne. Opsætningerne er tilpasset de enkelte personalegruppers særlige behov.

Herudover er der individuelle opsætninger for personale beskæftiget med systemteknisk kontrol og revision.

Rigspolitiets Dataafdeling modtager løbende meddelelse om særlige behov for opsætning af adgangen til politiets registre.

På samme måde har de eksterne brugere adgang til oplysninger i Kriminalregisteret i det omfang, adgangen dækker det normale behov for ansatte i den pågældende institution.

7.2.3. Oprettelse af autorisationskoder.

Når en bruger er oprettet, fremsendes til den pågældende en lukket kuvert, der indeholder oplysninger om adgangstilladelsen, en autorisationskode og et kendeord.

Hvis første "log on" (åbning af edb-systemet) ikke har fundet sted inden 30 dage, vil autorisationskoden blive låst, og anvendelse vil derefter kun kunne finde sted, hvis Rigspolitichefen genaktiverer koden.

Det medsendte kendeord kan kun anvendes én gang, og det er en forudsætning, at ændring af kendeordet finder sted ved første "log on" (åbning af edb-systemet). Autorisationsskrivelsen indeholder i den anledning en anvisning på, hvorledes kendeordet ændres.

Vedrørende eksterne brugere af Kriminalregisteret administreres autorisationskoderne ved direkte kontakt mellem Rigspolitichefen og den autorisationsansvarlige hos den pågældende myndighed.

7.2.4. Benyttelsesstatistikker.

Rigspolitiet kontrollerer ved hjælp af en såkaldt benyttelsesstatistik, i hvilket omfang autorisationskoden har været benyttet.

Har en bruger ikke anvendt sin autorisationskode i en periode, undersøges det, om behovet for autorisation fortsat er tilstede, eller om autorisationskoden skal inddrages. Benyttelsesstatistikken udskrives én gang om måneden, men statistikken kan akkumuleres for en længere periode.

7.3. Sikkerhedsforanstaltninger ved åbning af en terminal.

7.3.1. Anvendelse af personlige og fortrolige koder.

Som nævnt ovenfor tildeles autoriserede brugere en personlig og fortrolig autorisationskode, der skal indtastes ved enhver åbning af en terminal. Autorisationskoden består af en kombination af bogstaver og tal på indtil 8 karakterer og identificerer brugeren over for den registeransvarlige.

Alle autorisationskoder begrænser brugerens adgang til registeret til de funktioner, der er tjenstlig behov for.

Endvidere skal den enkelte bruger indtaste et kendeord, som kun den pågældende selv er bekendt med. Kendeordet - som indtastes ikke-læsbart - skal bestå af 8 karakterer, der både skal indeholde bogstaver og tal. Kendeordet skal sammensættes, så det sikres, at kombinationen er vanskelig at bryde.

Kendeord skal udskiftes efter nærmere fastsatte procedurer, dog mindst én gang årligt. Det anvendte brugeradministrationssystem er imidlertid indrettet således, at skift af kendeord af sikkerhedsmæssige årsager skal finde sted mindst hver 3. måned. Den pågældende bruger skal ved hver skift finde på et nyt kendeord, idet tidligere anvendte kendeord kan ikke genbruges i forbindelse med samme autorisation.

Hvis der anvendes et kendeord, som ikke svarer til den fortrolige autorisationskode, gives der ikke adgang til edb-systemet. I disse tilfælde registreres det, at der er sket et uautoriseret adgangsforsøg med henblik på efterfølgende kontrol, jf. nedenfor i afsnit 7.5.2.

Når en bruger forlader sin arbejdsplads, og der ikke umiddelbart er tilsyn med den, skal brugeren foretage "log off" (lukning af edb-systemet) på en sådan måde, at fornyet opkald til Kriminalregistret vil kræve indtastning af kendeord.

Det er således ikke tilladt at anvende en anden medarbejders åbne terminal eller lade sin egen terminal anvende af andre ansatte.

7.3.2. Anvendelse af terminalbestemte koder.

Under bestemte forudsætninger kan en autoriseret bruger få adgang til Kriminalregisteret uden at anvende den personlige og fortrolige autorisationskode og kendeord.

Der er tale om brugere, der arbejder ved de terminaler, der anvendes til politiets hastende operative opgaver.

I disse tilfælde kan der i stedet anvendes en fortrolig autorisationskode og et kendeord, der knytter sig til den enkelte terminal (terminalbestemte koder).

Det er kun de enkelte brugere, der må have kendskab til autorisationskoden for de terminaler, de pågældende skal kunne betjene, og koden skal indtastes ved enhver åbning af terminalen. Kun den ansvarlige vagthavende m.v. må have kendskab til kendeordet. Kendeordet indtastes ved begyndelsen af den pågældendes vagt, og de øvrige brugere kan herefter få adgang til Kriminalregisteret ved anvendelsen af autorisationskoden til den enkelte terminal. De pågældende brugere er herefter fælles om at anvende både autorisationskode og kendeord.

Baggrunden for de terminalbestemte koder er bl.a., at Kriminalregisteret generelt er indrettet således, at edb-systemet lukkes ned automatisk, når systemet ikke har været anvendt i mindst 10 minutter (automatisk log off), jf. nedenfor i afsnit 7.4. Det gælder i alle tilfælde, hvor der er etableret adgang til Kriminalregisteret ved anvendelse af den personlige kode og kendeord.

De terminalbestemte koder er undtaget fra den automatiske log off, og af hensyn til at opretholde en kontinuerlig kommunikationsadgang ved hastende operative opgaver, anvendes terminalbestemte koder til edb-arbejdspladser for vagthavende, vagtledere, radiooperatører og skadestedsledere.

Endvidere tillader terminalbestemte koder personskift i den enkelte funktion, uden at der sker "log off" (lukning af edb-systemet) på en sådan måde, at fornyet opkald til Kriminalregistret vil kræve indtastning af kendeord.

Vagthavende, vagtledere, skadestedsledere og radiooperatører vil i forbindelse med hastende operative opgaver ofte skulle foretage mange dispositioner og betjene flere kommunikationsmidler inden for meget kort tid. Vagthavende bliver normalt ikke serviceret af særligt personale, der er ansat til betjening af kommunikationsmidlerne.

Således kan en let adgang til de nødvendige registerinformationer tilgodese et behov for en hurtig og gnidningsfri kommunikation med det operative politi. Det er ikke ualmindeligt, at vagthavende m.v. anvender flere terminaler og andre kommunikationsmidler samtidig. Hertil kommer, at transaktionerne i vidt omfang udføres på baggrund af anmodninger fra politipersonale, der er sendt ud til eller beskæftiget med opgaver på skade- eller gerningssteder.

Politiets opgaver omfatter bl.a. assistance og vejledning til forulykkede, forurettede, ofre for forbrydelser m.v. samt forebyggelse af eller indgreb i konfliktsituationer. Tidsfaktoren spiller en ikke uvæsentlig rolle i bestræbelserne på at begrænse mulige skadevirkninger og effektivisere indsatsen i de konkrete hastende situationer, som politiet dagligt skal håndtere.

Rigspolitichefen har i anledning af besvarelse af Retsudvalgsspørgsmål nr. 225 (Alm. del - bilag 240) foretaget et tidsstudieforsøg fra en pc-arbejdsplads.

Tidsstudieforsøget viste, at opkald til startbilledet i Det Centrale Kriminalregister tager:

• 165 sekunder for opkald til registeret fra slukket udstyr.
• 35 sekunder for opkald til registret fra tændt udstyr, hvor forbindelsen til registeret ikke på forhånd var etableret.
• 10 sekunder for opkald fra tændt udstyr, med skift fra anden funktion eller program, hvor forbindelsen til registeret på forhånd var etableret.

Det fremgår af besvarelsen af retsudvalgsspørgsmålet, at der kan være afvigelser i forhold til de anførte tidsrum, idet politiets udstyr er indkøbt over en årrække, og da kommunikationslinierne er af varierende beskaffenhed.

7.4. Automatisk log off.

I 1996 blev der indført automatisk nedlukning (log off) af terminaler, der med personlige koder er koblet op mod de centrale edb-registre, herunder Det Centrale Kriminalregister. Når der fra en terminal ikke har været direkte kontakt til de centrale registre i mindst 10 minutter, lukkes forbindelsen automatisk ned inden for de næste 5 minutter, og fortsat benyttelse kræver fornyet åbning (log on) ved indtastning af autorisationskode og kendeord.

Oprettes der fornyet adgang med samme autorisationskode til de centrale edb-registre inden for de næste 6 timer efter automatisk log off, vendes der direkte tilbage til det billede, som sidst blev benyttet.

Den automatiske log off gælder ikke for terminalbestemte koder til vagthavende, vagtledere, radiooperatører og skadestedsledere.

7.5. Logning.

7.5.1. Logning af anvendelsen af Kriminalregisteret.

Der foretages "logning" (registrering) af alle forespørgsler, registreringer og korrektioner af registrerede oplysninger i Kriminalregisteret.

Loggen indeholder oplysninger om:

• tidspunktet for forespørgslen
• terminal
• brugeridentifikation
• transaktionstype, og
• angivelse af den person, oplysningerne vedrører, eller det anvendte søgekriterie.

Ved anvendelse af personlige og fortrolige autorisationskoder vil det af loggen fremgå, hvilken personlig kode der er anvendt i forbindelse med opslaget i registeret.

Hvis der anvendes terminalbestemte koder, vil loggen fastlægge, hvilken terminal der er anvendt i forbindelse med indhentelse af bestemte data i registeret.

Loggen opbevares i 1 år, hvorefter den slettes.

7.5.2. Logning af uautoriserede adgangsforsøg.

Alle uautoriserede adgangsforsøg registreres i en log med henblik på forebyggelse og opklaring af uretmæssige forsøg på misbrug af politiets registre (hacking).

Som en særlig foranstaltning er systemet indrettet således, at der ved 6. uautoriserede adgangsforsøg (manglende overensstemmelse med autorisationskode og kendeord) med samme autorisationskode sker udskrivning på en sikkerhedsprinter i Rigspolitichefens Kontrolcenter. De udskrivninger, der indløber på sikkerhedsprinteren, kontrolleres efterfølgende.

Endvidere låses autorisationskoden efter 6. uautoriserede forsøg, og den genåbnes kun efter henvendelse fra den autoriserede bruger. Inden genåbningen finder sted, kontrolleres det, at der er overensstemmelse mellem den bruger, der angiver at være tildelt autorisationskoden, og den registrering Rigspolitichefen har foretaget i forbindelse med oprettelse og tildeling af koden.

7.6. Stikprøvekontrol.

Rigspolitichefen foretager en stikprøvevis gennemgang og kontrol af forespørgsler, registrering af data og sletninger af data i Kriminalregisteret. Kontrollen sker på baggrund af et tilfældigt valgt udtræk af transaktionsloggen for en nærmere angivet periode.

Kontroludtrækket efterses manuelt for afvigelser fra, hvad der må anses for normal brug af politiets systemer.

Der udvælges et antal stikprøver til nærmere kontrol. For hver af de udvalgte transaktioner høres den lokalt ansvarlige. Udvælgelsen af transaktioner til nærmere kontrol sker under hensyn til en geografisk fordeling, så det sikres, at alle tjenestesteder lejlighedsvis bliver omfattet af stikprøvekontrollen.

Når det af svaret fra den lokalt ansvarlige fremgår, at der utvivlsomt er tale om en forespørgsel i forbindelse med en konkret sag eller anden nærmere beskrevet polititjenstlig anledning, henlægges sagen.

I det omfang besvarelsen ikke skønnes at være fuldt ud fyldestgørende, eller hvis der kan være tvivl om anledningen til forespørgslen ligger inden for de afstukne rammer for brug af politiets edb-registre, overgives sagen til eventuel tjenstlig eller strafferetlig undersøgelse.

7.7. Kontrol med sikkerhedsforanstaltningers overholdelse.

Rigspolitichefen er ansvarlig for iværksættelse af og tilsynet med sikkerhedsforanstaltningerne i Rigspolitichefens afdelinger. Tilsvarende er de øvrige myndigheder med adgang til Kriminalregisteret ansvarlige for de lokale sikkerhedsforanstaltninger. Således er politimesteren (Politidirektøren i København), Direktøren for Kriminalforsorgen, statsadvokaterne, afdelingschefen for Justitsministeriets Lovafdeling (Indfødsretskontoret) og Generalauditøren ansvarlig for sikkerhedsforanstaltningerne inden for deres respektive embedsområder.

Rigspolitichefen har i sikkerhedshåndbog for politiet "Politiet og Edb-sikkerhed" fastsat nærmere regler om sikkerhedsforanstaltningerne. Reglerne omfatter en beskrivelse af den fysiske sikkerhed, tilrettelæggelse af sikkerhedsarbejdet og adgangskontrolordning til lokaler, hvor der er installeret terminaler. Der er endvidere bestemmelser om tilsyn med

overholdelse af de fastsatte regler og angivelse af, hvem der kan autoriseres til at indsætte og slette oplysninger i registeret samt til at rette forespørgsel til registeret.

I edb-sektionen i Rigspolitiets Dataafdeling varetager et antal medarbejdere en række opgaver i forbindelse med administrationen af politiets edb-sikkerhed.

Edb-sektionen varetager blandt andet følgende opgaver:

• Kontrol med benyttelsen af de enkelte autorisationskoder på grundlag af benyttelsesstatistikker. Benyttelsesstatistikkerne udskrives fra Rigspolitichefens edb-registre.
• Stikprøvevis kontrol af forespørgsler, registreringer af data og sletninger i politiets centrale edb-registre på grundlag af udskrifter fra den detaljerede logning i transaktionsloggen.
• Kontrol med overholdelse af driftsplanerne for Rigspolitichefens centrale edb-registre.
• Rekvirering af registerudskrifter og andre former for uddata udover driftsplanerne fra CSC Danmark/CSC Computer Management, der opbevarer og driver politiets centrale systemer.
• Iværksættelse af undersøgelse af eventuelle uautoriserede adgangsforsøg.
• Andre undersøgelser vedrørende mistanke om brud på sikkerheden.
• Tildeling, nedlæggelse og anden administration af autorisationskoder.

CSC Computer Management har fået meddelelse om, hvilket personale i Rigspolitiet, der er bemyndiget til at varetage de nævnte opgaver.

Rigspolitichefen har i rundskrivelse af 27. maj 1998 overfor samtlige politikredse indskærpet reglerne for anvendelse af Det Centrale Kriminalregister.

Rigspolitichefen har endvidere i en rundskrivelse af 8. juni 1998 meddelt, at der ved mistanke om eller konstateret uretmæssigt brug af Det Centrale Kriminalregister skal foretages en vurdering af, om forholdet skal forelægges den regionale statsadvokat i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kap. 93 c om straffesager mod politipersonale. Uanset udfaldet af denne vurdering skal forholdet i alle tilfælde forelægges for Rigspolitichefen med henblik på overvejelser af, om der skal iværksættes tjenstlige eller disciplinære skridt.

Justitsministeriet og repræsentanter for politi og anklagemyndighed overvejer for tiden, hvilke tjenstlige, disciplinære og eventuelt strafferetlige sanktioner, der bør tages i anvendelse, når der konstateres misbrug af Det Centrale Kriminalregister.

KAPITEL 8. FREMMED RET.

8.1. Sverige.

Adgang til politiets registre har siden 1998 været betinget af anvendelse af et smart-card og en personlig adgangskode.

Adgangsbeføjelsen er knyttet til brugerens identitet, uanset hvor brugeren befinder sig, og uanset hvilken PC der anvendes. Systemet indebærer, at en PC låses efter 15 minutters inaktivitet.

Det personlige kodeord skal skiftes mindst hver 90'ende dag.

Logning forekommer på flere niveauer. Transaktionslogning sker både centralt og regionalt alt afhængig af, hvilken applikation der foretages.

Eksterne brugeres adgang til centrale registre afbrydes, hvis der ikke har været aktivitet i 30 minutter.

8.2. Norge.

Der er indhentet oplysninger om sikkerhedsbestemmelser vedrørende adgang til politiets registre i Norge. De norske myndigheder har imidlertid meddelt, at man ikke ønsker at få offentliggjort de nærmere regler herom.

Det kan dog konstateres, at man i Norge ikke benytter sig af

terminalbestemte adgangskoder.

8.3. Finland.

Angang til registerforespørgsler i de finske strafferegistre er betinget af, at brugeren er autoriseret hertil. Autorisationer udstedes af en centrale myndighed (Rättsregistercentralen) efter ansøgning fra de enkelte embeder.

Den enkelte bruger tildeles et brugernavn og en adgangskode, som skiftes ud regelmæssigt.

Hver adgangsterminal og printer har en særskilt betegnelse, som er defineret i strafferegistrene og som medfører, at brugeren alene har adgang til oplysninger fra bestemte terminaler.

Der sker logning af forespørgsler i strafferegistrene i tilfælde, hvor den den persom, der er forespurgt på, er registreret i registrene, ligesom der udskrives benyttelsesstatistikker over disse forespørgsler.

KAPITEL 9. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER OG FORSLAG.

9.1. Terminalbestemte koder.

9.1.1. Vurdering af behovet for terminalbestemte koder.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet overvejet adgangen til Kriminalregisteret ved anvendelse af terminalbestemte koder.

Således giver terminalbestemte koder under visse forudsætninger ikke samme sikkerhed for at opklare misbrug af Kriminalregisteret, som når der er anvendt personlig autorisationskode og kendeord.

Er der f.eks. søgt i registeret uden tjenstlig begrundelse, kan det være vanskeligere af fastslå, hvem der har foretaget søgningen, hvis der er anvendt en terminalbestemt kode på et tidspunkt, hvor flere ansatte har været i tjeneste det sted, søgningen er foretaget, f.eks. fra en vagthavende terminal.

Således må en konsekvent anvendelse af personlige koder ud fra rent sikkerhedsmæssige overvejelser anses for den optimale løsning i forbindelse med "log on" til Kriminalregisteret.

Heroverfor står de terminalbestemte koders betydning i forbindelse med varetagelse af politiets hastende operative opgaver. De terminalbestemte koder anvendes som nævnt ovenfor kun af de ansatte, som udfører funktioner knyttet til varetagelse af politiets opgaver som vagtleder, vagthavende, radiooperatør, skadestedsleder eller lignende. Der kan i øvrigt henvises til kapitel 7.3.2.

De terminalbestemte koder giver mulighed for, at vagthavende m.v. altid hurtigt kan slå op i Kriminalregisteret og forsyne det operative politi med relevante oplysninger fra registeret. Således er de terminalbestemte koder undtaget fra automatisk log off, ligesom koderne tillader hastige personskift i den enkelte funktion.

Den gældende ordning giver derfor den bedste mulighed for, at det operative politi hurtigt kan få oplysninger af betydning for varetagelse af konkrete politimæssige opgaver, f.eks. oplysning om, at en person er kendt for at bære skydevåben eller stikvåben, at handle med narkotika, om den pågældende er eftersøgt, har smitsom leverbetændelse, tidligere er straffet for vold, tidligere er dømt efter straffelovens §§ 68-70, eller er frakendt førerretten m.v.

Det er arbejdsgruppen opfattelse, at hensynet til en hensigtsmæssig registeradgang i forbindelse med varetagelse af politiets hastende operative opgaver må veje tungere end de registersikkerhedsmæssige synspunkter, der kunne anføres imod en sådan ordning.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at en mere omstændelig procedure for kommunikationen med det operative politi kan risikere at medføre gener og skadevirkninger fra politiets varetagelse af konkrete hastende politimæssige opgaver.

Samtidig bør de gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af terminalbestemte koder normalt give den fornødne sikkerhed for at kunne få identificeret, hvem der har anvendt politiets centrale registre.

Således er der klare regler for, hvem der har ansvaret for anvendelse af terminalbestemte koder. Kun vagtledere m.v., der er autoriseret til at udføre funktioner, der knytter sig til varetagelse af politiets hastende operative opgaver, må have kendskab til og anvende terminalbestemte koder og de dertil knyttede kendeord. Den ansvarlige kan overlade funktionen til andre ansatte, der deltager i varetagelsen af politiets operative opgaver, der herefter anses for autoriseret til at udføre de funktioner, der er knyttet til funktionen som vagthavende m.v.

Reglerne om adgang til politiets centrale systemer med terminalbestemte koder er blevet indskærpet ved Rigspolitichefens rundskrivelse af 28. maj 1998 til samtlige politikredse. Det understreges i rundskrivelsen, at terminalen anses for forladt, når den ansvarlige forlader terminalen, uden det er aftalt med en anden medarbejder, at denne skal overtage ansvaret for terminalen, føre tilsyn med den eller lignende. For at forhindre uvedkommende adgang til registeret skal man derfor i sådanne tilfælde foretage log off, så fornyet opkald vil kræve indtastning af kendeord (log on).

En bruger vil derfor normalt kunne identificeres, ved at det undersøges, hvem der har haft ansvaret for den pågældende terminal på det aktuelle tidspunkt.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der også ved anvendelse af en personlig kode i enkelte situationer kan være problemer med at få identificeret en bruger, der har foretaget et givet opslag i politiets centrale registre, f.eks. hvis brugeren i strid med de gældende sikkerhedsregler har videregivet oplysninger om sin autorisationskode og kendeord, eller hvis brugeren efter etablering af adgang til de centrale systemer forlader terminalen uden at foretage log off.

9.1.2. Begrænsninger i adgangen til oplysninger med terminalbestemte koder.

9.1.2.1. Arbejdsgruppen har overvejet en ordning, hvorefter de terminalbestemte koder alene giver adgang til en begrænset del af oplysningerne i Kriminalregisteret.

Med de terminalbestemte koder er der efter den gældende ordning adgang til de samme oplysninger, som kan indhentes med de personlige koder for standardbrugere hos politiet.

Registertilsynet har i skrivelse af 14. maj 1998 i anledning af en konkret sag om uberettiget indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister anmodet Rigspolitiet om en redegørelse for det praktiske behov for at anvende terminalbestemte koder til opslag i politiets registre.

Rigspolitiet har i redegørelsen til Registertilsynet nævnt følgende mulighed for at indføre begrænsning i adgangen til oplysninger med terminalbestemte koder:

"Rigspolitiet har på baggrund af den aktuelle sag foretaget en vurdering af behovet for indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, herunder om ovenstående hensyn vil kunne tilgodeses, hvis mængden af informationer fra Det Centrale Kriminalregister begrænses, når oplysningerne trækkes fra terminaler med terminalbestemt kode.

Det er herefter Rigspolitiets opfattelse, at det helt akutte behov for information fra Det Centrale Kriminalregister kan begrænses til en række informationer, der overføres fra Det Centrale Kriminalregister til Indexregisterets forespørgselsbilleder. Det drejer sig om følgende oplysninger;

• højest prioriterede aktualitetsmarkeringer eller sagsaktualiteter
• oplysninger om, at der findes signalement
• højest prioriterede henvisninger til andre registre
• senest opdaterede oplysninger om falsk personnummer
• senest opdaterede sekundære navne
• yngste eftersøgninger med journalnummer, eftersøgningsdato og tekst for, hvad der ønskes foretaget
• supplerende tekst, der giver oplysning om, hvorvidt der findes flere eftersøgninger, aktualiteter eller sekundære navne.

Det vil teknisk være muligt at begrænse brugen af terminalbestemt kode til indhentelse af disse oplysninger. Yderligere forespørgsler til registeret, f.eks. egentlig søgen i registeret, vil herefter kræve anvendelse af den personlige kode.

Rigspolitiet vil i arbejdsgruppen foreslå, at ovenfor beskrevne model for anvendelse af terminalbestemte koder i forbindelse med opslag i Det Centrale Kriminalregister inddrages i arbejdsgruppens videre overvejelser."

9.1.2.2. Politiets Indexregister blev oprettet den 1. december 1985 for på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde at kunne opbevare de personoplysninger, der er fælles for politiets centrale edb-registre, herunder Kriminalregisteret, således at stamdata som personens navn, fødested og nationalitet kun skal registreres ét sted.

I den forbindelse er det ved opslag i Indexregisteret muligt at se, hvilke andre registre en person er kendt i.

Indexregisteret giver kun mulighed for at få ét skærmbillede fra hvert af politiets centrale registre, herunder fra Det Centrale Kriminalregister, og det er således begrænset, hvor mange oplysninger, der kan overføres fra Kriminalregisteret til Indexregisteret.

Dataindholdet i Indexregisteret er fastlagt ud fra en vurdering af, hvorvidt oplysningerne er nødvendige i forbindelse med radiokommunikationen eller ved det første politicheck. Ved udvælgelsen er der lagt afgørende vægt på, hvilke oplysninger der af hensyn til politiets operative dispositioner og politiets sikkerhed er behov for at få oplyst ved det første politicheck.

I Indexregisterets kriminalregisterbillede er der kun plads til at registrere aktualitetsmarkeringer som f.eks. "bevæbnet med stikvåben", "voldsmand", "springer/undviger", "sigtelse", "aktuel afgørelse" og "anket afgørelse" m.v. Det er ikke muligt i Indexregisteret at få konkrete oplysninger om det nærmere indhold af sigtelser og afgørelser.

Er der behov for yderligere oplysninger, skal der foretages et opslag i Kriminalregisteret.

Prioritetsrækkefølgen af aktualitetsmarkeringerne fremgår af bilag 1 til Indexregisteret. Bilaget er medtaget som bilag 7 til denne rapport. Som det fremgår af bilaget, er farlighedsmarkeringerne (terrorist, bevæbnet, voldsmand m.v.) blandt de højst prioriterede aktualitetsmarkeringer.

Der kan i alt medtages 5-10 aktualitetsmarkeringer i skærmbilledet i Indexregisteret afhængigt af, hvor mange karakterer markeringen fylder. Hvis der ikke er plads til at anføre alle markeringer, medtages kun de højst prioriterede aktualitetsmarkeringer.

Det fremgår af skærmbilledet i Indexregisteret, hvis der er flere oplysninger, end der kan medtages, f.eks. flere aktualitetsmarkeringer eller eftersøgninger. Det vil herefter kræve et opslag i Kriminalregisteret, hvis man ønsker at få samtlige registrerede oplysninger.

9.1.2.3. Arbejdsgruppen har på denne baggrund overvejet, om det operative politis behov for hurtigt at få oplysninger fra Kriminalregisteret kan tilgodeses ved, at adgangen til registeret ved hjælp af terminalbestemte koder begrænses til de oplysninger fra Kriminalregisteret, der overføres til Indexregisteret.

Med en sådan begrænsning vil adgang til de øvrige oplysninger i Kriminalregisteret forudsætte anvendelse af personlige koder.

På den anden side vil politiet have de mest optimale arbejdsbetingelser ved at bibeholde den eksisterende ordning, således at det ikke bliver nødvendigt for brugerne af terminalbestemte koder at anvende tid på gennemførelse af log in procedure med personlige kode i tilfælde, hvor oplysningerne i indexregisteret ikke dækker det operative politis behov for oplysninger.

Således indebærer Rigspolitichefens forslag, at vagthavende ikke via den terminalbestemte kode kan indhente oplysninger om det nærmere indhold af afgørelser, sigtelser, frihedsberøvelser og særlige typer indberetninger, herunder identifikationsoplysninger for den, der har anmodet om et tilhold, samt indholdet af advarsler, forbud, pålæg og udgangstilladelser m.v. De nævnte oplysninger kan i nogle tilfælde være nødvendige for, at politiet kan disponere korrekt ved løsning af politiopgaver.

Efter en afvejning af disse forhold finder arbejdsgruppen, at den eksisterende ordning bør opretholdes, således at terminalbestemte koder fortsat giver adgang til alle oplysninger i Kriminalregisteret.

Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at den foreslåede ordning ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang tilgodeser det operative politis behov for hurtigt at få de relevante oplysninger fra Kriminalregisteret.

Politiets repræsentanter i arbejdsgruppen har i den forbindelse oplyst, at det allerede i tilknytning til den indledende efterforskning af et strafbart forhold kan være nødvendigt at få kendskab til indholdet af sigtelser og afgørelser.

Endvidere er det af betydning hurtigt at få kendskab til tidligere sigtelser og domme i forbindelse med bl.a. eftersættelser og husspektakler, ligesom det ved eftersøgninger kan have betydning at kende oplysninger om signalementer og medgerningsmænd.

Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis politiet bliver tilkaldt i anledning af overtrædelse af et polititilhold, vil det være nødvendigt at få oplyst indholdet af tilholdet, inden de nødvendige dispositioner kan iværksættes. Indexregisteret vil give oplysning om, at en person har fået et tilhold, men det vil kræve et opslag i Kriminalregisteret at konstatere, f.eks. hvem der har anmodet om tilholdet.

9.2. Automatisk log off.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet overvejet procedurerne for automatisk log off.

Som anført ovenfor i kapitel 7.4. sker der - når der er anvendt en personlig adgangskode - automatisk log off, når der fra en terminal ikke har været direkte kontakt til de centrale registre inden for 10 til 15 minutter. Den automatiske log off har den sikkerhedsmæssige betydning, at edb-systemerne nedlukkes automatisk, hvis terminalerne forlades uden log off.

Dette sikkerhedsmæssige hensyn skal holdes op mod praktiske arbejdsmæssige hensyn, idet edb-systemet ikke bør være indrettet således, at det ofte utilsigtet lukkes ned, hvorefter brugeren skal foretage fornyet log on ved indtastning af autorisationskode og kendeord.

Den optimale sikkerhedsmæssige løsning ville være en meget kort automatisk log off tid, men dette ville imidlertid indebære, at naturlige kortvarige pauser i arbejdet, f.eks. hvor brugeren skal finde oplysninger fra sagsakter m.v., ville medføre, at edb-systemet blev nedlukket. Fornyet log on fra tændt udstyr tager som anført ovenfor i kapitel 7.3.2. ca. 35 sekunder.

Den gældende log off tid bygger på en afvejning af disse hensyn, og arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at ændre det skøn, der er grundlag for denne afvejning.

Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at der med den nuværende ordning er en fornuftig balance mellem hensynet til sikkerheden på den ene side, og hensynet til den praktiske anvendelse af systemet på den anden side.

9.3. Overvejelser om yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Arbejdsgruppen har undersøgt den tekniske udvikling på området med henblik på at vurdere spørgsmålet om indførelsen af yderligere sikkerhedsforanstaltninger for Kriminalregisteret.

Ud fra en samlet vurdering af, i hvilket omfang de undersøgte muligheder vil medføre en reel forøgelse af sikkerheden sammenholdt med udviklingsomkostningerne herved, finder arbejdsgruppen ikke at burde anbefale indførelse af de undersøgte yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Nedenfor gennemgås de enkelte muligheder kort. Rigspolitichefen har udarbejdet et notat med en nærmere beskrivelse af mulighederne, der er medtaget som bilag 5 til denne rapport.

9.3.1 Adgangskort.

Anvendelse af adgangskort giver den sikkerhed, at man ved etableringen af adgang til Kriminalregisteret - ud over et personligt og fortroligt kendeord - skal være i besiddelse af et personligt adgangskort. En sådan ordning kan give tæt på 100% sikkerhed for, at indehaveren af kortet er identisk med den person, der har etableret adgangen til Kriminalregisteret.

Betydningen af adgangskort begrænses dog, hvis brugeren i strid med de gældende sikkerhedsregler forlader en åben terminal tilgængelig for andre, eller i øvrigt låner sit kort og kode ud til brug for andre.

Adgangskort kan i et vist omfang eliminere behovet for terminalbestemte koder, idet der vil være mulighed for, at flere personer samtidig at være logget på politiets systemer fra samme terminal, men den enkelte kan kun gøre brug af arbejdspladsen i det omfang udstyret er aktiveret ved at være forsynet med brugerens personlige adgangskort.

Det er forbundet med stor usikkerhed at prisfastsætte en adgangskortløsning til politiets systemer. Det er blandt andet tvivlsomt, om politiets ældre terminaler uden videre kan anvendes i forbindelse med adgangskort. Udgifterne til materiel, udvikling, installation og administration må dog for tiden skønnes at blive meget betydelige, jf. bemærkningerne i Rigspolitichefens notat (bilag 5).

Der har i arbejdsgruppen været enighed om, at omkostningerne i forbindelse med en generel indførelse af adgangskort ikke står i rimeligt forhold til den ekstra sikkerhed, der opstår herved.

9.3.2. Last log in eller log off.

I tilknytning til log on proceduren kan der etableres en særlig facilitet, således at en bruger ved enhver åbning af en terminal skal kvittere for, hvornår den seneste log on eller log off har fundet sted. Brugeren kan herved blive opmærksom på, om der har været uberettigede forsøg på anvendelse af den pågældendes adgangskode.

En sådan ordning retter sig dog mest mod at undgå uberettigede adgangsforsøg af samme person og skønnes derfor kun at medføre en begrænset højnelse af sikkerheden. Endvidere skønnes ordningen at ville medføre ikke ubetydelige omkostningerne.

9.3.3. Biometriks.

Rigspolitichefen har i sit notat, jf. bilag 5, redegjort nærmere for forskellige former for anvendelse af biometriks (særlige fysiske kendetegn) i forbindelse med adgangskontrol.

Det drejer sig om;

• fingeraftryk,
• håndaftryk,
• iris aflæsning,
• signatur, og
• tale.

Som det fremgår af Rigspolitichefens notat er udviklingen af sådanne systemer endnu ikke på et teknologisk niveau, der gør det relevant at overveje brugen heraf i forbindelse med politiets systemer.

DEL IV. ØKONOMI.

KAPITEL 10. ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG.

En gennemførelse af arbejdsgruppens forslag vil medføre personaleressourceforbrug i forbindelse med udarbejdelse af kravsspecifikation, systembehandling samt aftestning m.v. Endvidere vil der skulle ske manuel gennemgang og behandling af visse ældre oplysninger og af afgørelser fra udlandet, som ikke kan identificeres maskinelt.

Udvikling af de nødvendige edb-programmer indebærer en engangsomkostning på ca. 0,6 mill. kr. De årlige medudgifter til edb-kørsler m.v. anslås skønsmæssigt til ca. 0,5 mill. kr.

DEL V. FORSLAG TIL NY AFFATTELSE AF DELE AF FORSKRIFTERNE FOR DET CENTRALE KRIMINALREGISTER.

KAPITEL 11. ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG TIL AFFATTELSE AF DELE AF FORSKRIFTERNE FOR DET CENTRALE KRIMINALREGISTER.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til forskrifter i overensstemmelse med de forslag til ændringer af slettepraksis m.v., der er nævnt i kapitlerne ovenfor.

Arbejdsgruppens forslag indebærer materielle ændringer af forskrifterne og forskrifternes bilag 2. I de øvrige bilag skal der i givet fald ikke foretages andre ændringer, end at angivelsen "ikke offentlig tilgængelig" fjernes.

Arbejdsgruppens forslag til ny affattelse af forskrifterne og forskrifternes bilag 2 er følgende:

Forskrifter for Det centrale Kriminalregister.

I medfør af § 4, stk. 2, § 13, stk. 5, og § 29, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre fastsættes:

Kapitel 1: Registerets navn og formål mv.

Kapitel 2: Registerets indhold, sletning og anvendelse

Kapitel 3: Sikkerhedsforanstaltninger

Kapitel 4: Øvrige sikkerhedsforanstaltninger

Kapitel 5: Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv

Kapitel 6: Videregivelse af oplysninger til private m.v.

Kapitel 7: Videregivelse af oplysninger til forskningsbrug

Kapitel 8: Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder

Kapitel 9: Straf og ikrafttræden

Justitsministeriet, den

Forskrifter for Det Centrale Kriminalregister, bilag 2

SLETNING AF OPLYSNINGER I EFTERFORSKNINGSREGISTERET.

1. Generelt.

Alle registreringer i Det Centrale Kriminalregister er undergivet automatiske (maskinelle) sletteregler. Slettereglerne afhænger af de registrerede bestemmelser, afgørelsestyperne og den registrerede persons alder.

Hvis der under samme journalnummer er registreret forskellige afgørelsestyper vedrørende den samme person, følger slettereglen afgørelsen i hovedforholdet.

Slettes en afgørelse i Efterforskningsregisteret, omfatter sletningen tillige de oplysninger om f.eks. anholdelse, sigtelse eller afsoning, som er knyttet til afgørelsen.

Sletningsrutinerne gennemføres som månedlige kørsler, og oplysningerne slettes således efter udløbet af den måned, hvor sletningsfristen blev overskredet. Dog gennemføres sletning af fældende domme m.v. jf. pkt. 2.2, og 2.3 kun én gang årligt.

Hvis sletning ikke er sket tidligere, slettes oplysningerne i registeret automatisk senest 2 år efter den pågældendes død.

2. Sletning af afgørelser.

2.1. Domme vedrørende grove overtrædelser af straffeloven.

Domme m.v., som har medført;

• betinget eller ubetinget frihedsstraf,
• betinget eller ubetinget rettighedsfrakendelse, eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 - 70,

og som omfatter;

• landsskadelig virksomhed (straffelovens §§ 98-118)
• forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv (straffelovens §§ 144-146)
• brandstiftelse (straffelovens §§ 180-181)
• flykapring (straffelovens § 183 a)
• grov narkotikakriminalitet (straffelovens §§ 191-191a)
• grov sædelighedsforbrydelse (straffelovens §§ 216, 217, 222, stk. 2, 223, 224 og 225)
• drab (straffelovens § 237)
• grov vold eller trusler (straffelovens §§ 123, 245 og 246)
• røveri (straffelovens § 288)
• groft skattesvig (straffelovens § 289), slettes først, når der skal ske sletning på grund af den registreredes alder jf. pkt. 4.

2.2. Domme til forvaring, domme med frihedsstraf i mindst 1 år, domme for overtrædelser af straffeloven, hvor stafferammen er 6 år eller derover, samt domme for visse sædelighedsforbrydelser.

Domme m.v. jf. pkt. 2.1., hvor forvaring er idømt, frihedsstraf er udmålt i år, eller som omfatter;

• vold mod tjenestemand (straffelovens § 119)
• falsk anklage (straffelovens § 164)
• falskmøntneri (straffelovens § 166)
• fremstilling af falske stempelmærker (straffelovens § 177)
• sprængning m.v. (straffelovens § 183)
• forgiftning af drikkevand m.v. (straffelovens §§ 186 og 187)
• salg af sundhedsfarlige nærings- eller lægemidler m.v.(straffelovens §§ 188 og 189)
• bigami (straffelovens § 208)
• incest (straffelovens § 210)
• udnyttelse af sindslidende eller mentalt retarderede (straffelovens § 218)
• samleje med mindreårig betroet i pågældendes varetægt (straffelovens § 219)
• samleje udenfor ægteskab ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed (straffelovens § 220)
• tilsnigelse af samleje udenfor ægteskab (straffelovens § 221)
• samleje med barn under 15 år (straffelovens § 222 stk. 1)
• rufferi m.v. (straffelovens §§ 228 og 229)
• blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 232)
• opfordring til utugt (straffelovens § 233)
• salg af utugtige billeder til person under 16 år (straffelovens § 234)
• børnepornografi (straffelovens § 235)
• hensættelse i hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250)
• grov frihedsberøvelse (straffelovens § 261, stk. 2), slettes, når personen ikke længere er registreret med afgørelser i Afgørelsesregisteret, jf. pkt. 2.3, og der er forløbet 20 år fra;
• løsladelsesdato subsidiært udløb af prøvetid efter prøveløsladelse for så vidt angår idømt ubetinget frihedsstraf,
• afgørelsens dato for så vidt angår betinget friheds straf eller betinget førerretsfrakendelse
• foranstaltningernes endelige ophævelse for så vidt angår foranstaltninger truffet i medfør af straffelovens §§ 68 - 70,
• frakendelsesperiodens udløb for så vidt angår ubetinget frakendelse af førerretten.

2.3. Øvrige domme m.v., der har medført frihedsstraf, rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Domme m.v., hvor der ikke er idømt fængsel af 1 år eller derover, og som ikke omfatter de i pkt. 2.1 og 2.2. nævnte overtrædelser af straffeloven, slettes, når personen ikke længere er registreret med afgørelser i Afgørelsesregisteret. Afgørelser slettes i Afgørelsesregisteret, når der er forløbet 10 år fra;

• løsladelsesdato subsidiært udløb af prøvetid efter prøveløsladelse for så vidt angår idømt ubetinget frihedsstraf,
• afgørelsens dato for så vidt angår betinget frihedsstraf eller betinget førerretsfrakendelse
• foranstaltningernes endelige ophævelse for så vidt angår foranstaltninger truffet i medfør af straffelovens §§ 68 - 70,
• frakendelsesperiodens udløb for så vidt angår ubetinget frakendelse af førerretten.

2.4. Tiltalefrafald herunder tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt.

Tiltalefrafald slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.

2.5. Bøder.

Bøder slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.

Bøder for overtrædelse af færdselsloven, bortset fra;

• spiritus- eller medicinpåvirket motorfører,
• kørsel trods frakendelse af kørekortet
• kørsel uden at have erhvervet kørekort,
• samt kørsel med overlæs,

slettes dog allerede, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.

2.6. Advarsler.

Advarsler, herunder efter rpl. 722, stk. 1 nr. 1 og § 937, slettes, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.

2.7 Grundløse sigtelser.

Alle oplysninger i sager, hvor sigtelsen opgives som grundløs, slettes (rpl. § 721, stk. 1 nr. 1) ved førstkommende månedlige sletningskørsel.

2.8. Frifindelser og øvrige påtaleundladelser/-opgivelser efter retsplejelovens § 721.

Hvis en person er blevet frifundet, eller politiet har undladt eller opgivet påtale efter andre bestemmelser i retsplejeloven end § 721, stk. 1, nr. 1 (grundløse sigtelser), slettes afgørelsen efter følgende regler:

1. Overtrædelse af særlovgivningen, bortset fra lov om euforiserende stoffer og våbenloven slettes, når der er forløbet 5 år fra afgørelsen.
2. Overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen.

2.9. Andre afgørelser.

1. Pålæg efter hundeloven slettes, når der er forløbet 10 år fra afgørelsen
2. Indrejseforbud og forbud om ophold (rockerloven) slettes ved udløb.

3. Sletning af andre oplysninger.

3.1. Alle anholdelsesdata, der ikke knytter sig til en sag med journalnummer, slettes, når der er forløbet 1 måned fra anholdelsen.

3.2. Andre oplysninger om frihedsberøvelse, som ikke er knyttet til en afgørelse, slettes, når der er når der er forløbet 5 år fra løsladelsen.

3.3. Alle eftersøgninger, der er aflyst, slettes ved førstkommende sletningskørsel. Er eftersøgningen begrundet i undvigelse sker sletningen dog først 5 år efter aflysningen.

3.4. Aktualitetsmarkeringer for indrejseforbud og forbud mod ophold slettes umiddelbart, når aktualitetsdatoen er passeret. Alle øvrige aktualitetsmarkeringer (bilag 1, pkt. 2) slettes, når der forløbet 20 år fra aktualitetsdatoen.

4. Sletning på grund af alder.

4.1. Personer der er fyldt 80 år.

Når en person er fyldt 80 år, slettes den pågældende i Kriminalregisteret med mindre den pågældende er eftersøgt, frihedsberøvet eller på anden måde er registreret med helt aktuelle forhold.

4.2. Personer der er fyldt 70, men endnu ikke 80 år.

Når en person er fyldt 70 år, nedsættes de i pkt. 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 2.8 litra b anførte frister til 5 år.

I øvrigt slettes alle oplysninger om mistet legitimation.

4.3. Personer der ikke var fyldt 15 år på registreringstidspunktet.

Oplysninger om en person indført i Efterforskningsregisteret før det fyldte 15. år, slettes automatisk efter 8 års forløb, medmindre den pågældende i det forløbne tidsrum er registreret med fældende domme m.v. for grov eller særlig kriminalitet jf. pkt. 2.1 og 2.2.

Såfremt den pågældende er registreret med oplysninger om grov eller særlig kriminalitet udskydes sletningen indtil der er forløbet 20 år fra registreringstidspunktet.

5. Sletning af personen m.v.

Når alle sagsoplysninger vedrørende en person er slettet,

foretages en automatisk sletning af eventuelle personrelaterede oplysninger omfattende;

• signalement,
• opholdsstedet
• udgange,
• registerkoder,
• aktualitetsmarkeringer, og
• anmærkninger knyttet til personen.

6. Kontrol m.v.

Såvel den indberettende myndighed som Rigspolitichefen udfører kontrol til sikring af, at der ikke i Kriminalregisteret registreres urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger af ikke-politimæssig karakter.

Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig betydning, skal snarest muligt berigtiges eller slettes.

Alle afgørelser for overtrædelse af lovbestemmelser, der senere er ophævet, således det pågældende gerningsindhold ikke længere er strafbart, slettes.

Udover automatisk sletning af forældede oplysninger, kan fjernelse af oplysninger fra Kriminalregisteret, kun foretages af personale i Rigspolitichefens Afdeling D, som er særlig godkendt hertil.

De i Kriminalregisteret slettede oplysninger udskrives automatisk på mikrofiche, som opbevares hos Rigspolitichefen.

I Kriminalregisteret markeres oplysning om (sidste) sletningsdato, samt på hvilken måde sletningen er foretaget.

Mikrofiche med slettede oplysninger opbevares i et år, hvorefter de destrueres.