Nogle løsladte undgår aktivering ved at ernære sig
med kriminalitet i stedet for kontanthjælp
 

I Krims Retshjælp møder vi løsladte, der ikke modtager offentlige ydelser af nogen art på trods af, at de er uden beskæftigelse eller indtægt. Nogle fortæller, at det er gået skævt i forbindelse med forskellige aktiveringsordninger eller visitationsordninger. De kan for eksempel være udeblevet fra aktivering. Derpå bliver de udelukket fra kontanthjælp. Spørger vi, hvad de lever af, kan svaret være, at de får hjælp fra venner og bekendte. Andre meddeler, at det ikke kommer retshjælpen ved, hvad de lever af. Nogle oplyser, at de ernærer sig ved lovovertrædelser. 

En løsladt yngre mand henvendte sig i 2003 til Krims Retshjælp. Han havde kvittet sit narkomisbrug og havde under afsoningen forsøgt at komme på idrætshøjskole med henblik på at opnå en uddannelse som idrætsleder. I fængslet ville man ikke hjælpe ham med denne uddannelse og efter løsladelsen fastholdt de sociale myndigheder, at de heller ikke ville. De oplyste ham videre, at han kun kunne modtage kontanthjælp, såfremt han accepterede et aktiveringstilbud. Nogle dage senere henvendte han sig på ny og oplyste, at han hellere ville sidde i fængsel end deltage i det skovarbejde, som han var blevet pålagt som et led i aktiveringen. I fængslet skulle han ganske vist også fælde træer, men der blev han af personalet vækket om morgenen, således at han kunne komme på arbejde til tiden. Når han var på fri fod og under aktivering, skulle han lave "præcis det samme arbejde" men kom ofte for sent til arbejdet, fordi der ikke var nogen til at vække ham. Han mistede derfor helt eller delvist sin kontanthjælp. Han fravalgte kontanthjælpen og nogle måneder senere blev han på ny anholdt. Nogle år siden blev han af Holbæk Politi fundet død i en dybfryser. Politiet antog, at han var blevet likvideret i forbindelse med et opgør om narko.

I sagen UfR.2004.1657.V, der er gengivet nedenfor, frifandt Vestre Landsret en mand for røveri. Han var gået ind i en bank med en legetøjspistol anskaffet til formålet. Her havde han truet personalet med denne, medens han udtalte ordene: "røveri, gå ned i baglokalet". Da personalet havde forladt banklokalet og efterladt penge på bordene i lokalet, satte manden sig ned og afventede politiets ankomst. Manden var også tiltalt for ulovlig tvang, hvilket han blev fundet skyldig i.

Dommens resultat er ikke underligt, idet tiltalte ikke havde forsæt til at røve penge. Han forklarede i retten, at årsagen til "røveriet" var, at han ikke orkede at bo på gaden efter prøveløsladelsen den 11. august 2003. Derfor gik han ind i banken for at blive anholdt. Efter prøveløsladelsen flyttede han til - - -, fordi det var et billigt sted at bo. Han har fået det indtryk, at hans mulighed for at få førtidspension ville blive forbedret, hvis han begik alvorlig kriminalitet. Han var uden indkomst før røveriet, fordi han ikke ville deltage i kommunens visitationsordning.

Nedenfor gengives dommen i sin helhed:

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 3. februar 2004 til straf for overtrædelse af

principalt
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 - forsøg på røveri - ved den 5. januar 2004 ca. kl. 15.55 at have indfundet sig i Danske Bank, - - - i Aalborg, og med en legetøjspistol pegende frem for sig og med ordene »røveri, gå ned i baglokalet« at have forsøgt at fratvinge personalet penge, hvilket imidlertid mislykkedes, da politiet kom til stede,

subsidiært
straffelovens § 260, nr. 1 - ulovlig tvang - samt straffelovens § 266 - trusler - ved den 5. januar 2004 ca. kl. 15.55 at have indfundet sig i Danske Bank, - - - i Aalborg, og med en legetøjspistol pegende frem for sig og med ordene »røveri, gå ned i baglokalet« at have tvunget personalet til at forlade banklokalet og gå ned i baglokalet, alt, hvorved han fremkaldte alvorlig frygt for disses liv, helbred eller velfærd.

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag
ved dom af 14. maj 2002 for røveri med fængsel i 2 år. Tiltalte blev prøveløsladt den 11. august 2003. Prøvetid 2 år. Reststraf 244 dage.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i den principale påstand og erkendt sig skyldig i den subsidiære påstand.
Tiltalte og vidnerne - - - har forklaret som gengivet i retsbogen. 1)

Domsmandsrettens bemærkninger:
Det må efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han den 5. januar 2004 havde planlagt at begå røveri, idet han flere timer før gerningstidspunktet indkøbte en naturtro legetøjspistol, idet han i god tid udsøgte sig gerningsstedet og undersøgte forholdene i selve banklokalet, og idet han ventede til lukketid, hvor han måtte forvente, at der ikke var nogen kunder i banken. Efter tiltaltes og vidnernes forklaringer og de foreviste videofilm fra bankens overvågningskameraer lægges det videre til grund, at tiltalte, da han kom ind i banken, råbte: »Det er et røveri«, og pegede truende med legetøjspistolen på de ansatte.
 
To dommere udtaler:
På grundlag af det, der fremgår af videofilmen fra bankens overvågningskameraer og de stilbilleder, der er printet ud fra videofilmen, samt tiltaltes egen forklaring, findes det godtgjort, at tiltalte, da de ansatte var gået ind i baglokalet, gik søgende rundt i banklokalet bag kasselinjen.

En dommer udtaler:
Jeg finder det ikke godtgjort, at tiltalte, efter at de ansatte var gået ud i baglokalet, foretog sig nogen handlinger, som kunne indikere, at han havde til hensigt at tage penge eller lignende.

Samtlige dommere udtaler herefter:
Efter det foran anførte, og da tiltalte var boligløs og i pengemangel, findes det bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå røveri under hele det anførte hændelsesforløb.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, jf. § 40, jf. § 61, stk. 2, som en fællesstraf af fængsel i 2 år 9 måneder. Retten har ved straffastsættelsen især lagt vægt på det hurtige recidiv og karakteren af røveriforsøget.
- - -

Vestre Landsrets dom.
T har påstået frifindelse for den principale tiltale om forsøg på røveri. Han har erkendt sig skyldig i den subsidiære tiltale om ulovlig tvang og overtrædelse af straffelovens § 266. Tiltalte har i øvrigt påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnet A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
 
Der har også for landsretten været afspillet en video fra bankens overvågningskamera.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fjernede en rød »dut«, der sad på pistolen, for at pistolen kunne virke som en trussel. Han købte pistolen, fordi han ville bruge den ved et bankrøveri. Han ville have personalet ud i baglokalet, fordi der kunne opstå ubehagelige situationer, mens han sad og ventede på politiet. Han ville ikke røve penge. Da han ikke orkede at bo på gaden efter prøveløsladelsen den 11. august 2003, gik han ind i banken for at blive anholdt. Efter prøveløsladelsen flyttede han til - - -, fordi det var et billigt sted at bo. Han har fået det indtryk, at hans mulighed for at få førtidspension ville blive forbedret, hvis han begik alvorlig kriminalitet. Han var uden indkomst før røveriet, fordi han ikke ville deltage i kommunens visitationsordning. Han satte sig på en af ventestolene og afventede politiets ankomst. Han smed pistolen ud på gulvet. Det eneste, han foretog sig, var at drikke af en flaske vand. Han tænkte ikke på at stikke af. Den taske, han havde med, var fyldt med hans personlige ejendele. Han har anket dommen, fordi tingene skal gå rigtigt til, og fordi han ikke har haft til hensigt at tilegne sig bankens penge.
A har supplerende forklaret, at hun ikke så, om tiltalte foretog sig noget inde i banken, mens hun og hendes kolleger var i baglokalet. De råbte gennem et vindue til forbipasserende, at de skulle holde øje med, om der løb nogen ud af banken.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter bevisførelsen findes det - selv om tiltaltes adfærd i banken i det ydre fremtrådte som et røveri - efter en samlet vurdering ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på, at tiltalte efter at have opholdt sig i banken i cirka 1 minut satte sig på en stol og ventede i 7 minutter, indtil politiet kom, og på, at tiltalte ikke tog nogen af de poser med penge, der stod på en skranke, eller på anden måde forsøgte at finde penge.

Landsretten finder det derfor ikke bevist, at forholdet kan karakteriseres som et forsøg på røveri og dermed henføres under straffelovens § 288, stk. 1, jf. § 21.

Landsretten frifinder herefter tiltalte for den principale tiltale.
Efter tiltaltes egen erkendelse, der bestyrkes af sagens øvrige oplysninger, findes han skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, og straffelovens § 266.

Efter forholdets karakter fastsættes straffen som en fællesstraf med reststraffen efter prøveløsladelsen den 11. august 2003.

Fællesstraffen, der fastsættes efter straffelovens § 260, nr. 1, og § 266, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, udmåles til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.