|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez Har en person været straffet, kan dette ses i flere forskellige slags straffeattester. De to mest almindelige typer straffeattester kaldes ofte den "privat attest" og den "straffeattest til offentlig brug". Enhver over 18 år kan få en "privat attest" om sig selv hos politiet. "Straffeattest til offentlig brug" kan rekvireres hos politiet af visse myndigheder om personer, som søger beskæftigelse eller ansøger om forskellige former for tilladelser hos myndigheden. Det kan for eksempel være plejetilladelse, tilladelse til at være vagtmand, tilladelse til at være dørmand, eller tilladelse til at køre hyrevogn. Den registrerede person har normalt ikke selv adgang til en straffeattest til offentlig brug. Det er ikke alle typer forbrydelser, der optages i straffeattester. Hvis ejeren af et supermarked for eksempel straffes for at snyde sine kunder med ulovlige markedsføringsmetoder, registreres dette ikke i ejerens straffeattester. Hvis kunden derimod gengælder snyderiet med et butikstyveri, registreres dette i mange år i kundens straffeattester. Dette skyldes, at justitsministeriet har besluttet, at der skal gælde strengere regler om registrering af såkaldte "straffelovsovertrædelser" end af såkaldte "særlovsovertrædelser". Folketinget anser store narkotikaforbrydelser for "straffelovsovertrædelser" og små overtrædelser af lov om euforiserende stoffer som "særlovsovertrædelser". Dette gør justitsministeriet imidlertid ikke, hvorfor ministeriet har lavet særregler for registreringen i straffeattester om disse, således at overtrædelser af loven om euforiserende stoffer ikke fritages for registrering i straffeattesterne i samme omfang som andre særlovsovertrædelser. I kriminalregisterets "efterforskningsdel" findes en tredje type straffeattester, som bruges for eksempel når en person søger stilling ved dele af forsvaret eller hos politiet. Har man været i fængsel i 1 år eller mere slettes man først, når der er forløbet 20 år fra løsladelsen eller fra prøvetidens udløb, hvis man er prøveløsladt. Er man straffet (også med betinget dom) for forbrydelser, som justitsministeriet anser for særligt alvorlige for eksempel grov vold eller narkotikakriminalitet, slettes oplysningerne normalt først, når den pågældende er fyldt 80 år. |
|||
|
|
|||