UfR 1963.947/2 ØLK
 
  Af kære III 251/1963 fremgik, at da det under en for retten i Glostrup verserende ægteskabssag var oplyst, at manden havde afsonet en langvarig fængselsstraf, anmodede retten rigspolitichefen om tilsendelse af rigsregistraturattest for parterne og hustruens samlever; børneværnet havde fundet manden bedst egnet til at få forældremyndigheden. Rigspolitichefen havde forelagt sagen for Justitsministeriet, der i skrivelse af 27. maj 1963 bl. a. udtalte:
Justitsministeriet kan af principielle grunde fortsat ikke tillade, at der til brug under den verserende ægteskabssag meddeles attest med oplysning fra rigsregistraturen, der er indrettet med henblik på oplysninger til politiets brug, og om hvis indhold vidneførsel ikke kan ske uden Justitsministeriets samtykke, jfr. retsplejelovens § 169 stk. 3.

Det bemærkes herved, at det i den juridske teori er almindeligt antaget, at de i retsplejelovens § 169 og 170 indeholdte begrænsninger i vidnepligten finder tilsvarende anvendelse ved fastlæggelsen af editionspligten i henhold til retsplejelovens § 299, jfr. side 88 f med henvisninger i betænkning om vidner, afgivet af det - - - den 9. december 1958 nedsatte udvalg.

Ved Glostrup rets kendelse 18. juni 1963 pålagdes det Rigspolitichefen at fremlægge attesterne for de tre personer. Rigspolitichefen kærede.

Det siges i Ø. L. K. 22. juli 1963

(Johnsen, E. Jensen, H. P. Pedersen (kst.)).

Idet retten må være enig med rigspolitichefen og Justitsministeriet i, at de omhandlede udskrifter må anses for interne dokumenter udelukkende til brug for politiet, ses der ikke at være hjemmel til at pålægge rigspolitichefen at fremlægge de ovennævnte rigsregistraturattester.