Kapitel 3 - Den almene retsopfattelse

1. Indledning

2. De første retsbevidsthedsundersøgelser fra henholdsvis 1954 og 1962

Undersøgelsen fra 1954 omfattede et tilnærmelsesvis tilfældigt udvalg af den voksne, københavnske befolkning. Udvalget bestod af 100 mænd og 100 kvinder, hvoraf dog kun henholdsvis 79 og 58 deltog i undersøgelsen. Desuden var 95 tilfældigt udvalgte mandlige indsatte fra Vestre Fængsel interviewet. Undersøgelsen fra 1962 gennemførtes som gruppeinterviews med individuelle besvarelser og omfattede 16 forskellige persongrupper: aftenskolehold, selskabelige foreninger, ung-domsklubber, skoleelever og studerende mv., i alt 349 personer.

2.2. I begge undersøgelser blev forsøgspersonerne anmodet om at vurdere, om forskellige typer af lovovertrædelser ”aldrig kan undskyldes”, eller om det under særlige omstændigheder kan ske. Set med nutidens øjne er det bemærkelsesværdigt, at der i 1954-undersøgelsen var flere, der mente, at voldtægt undertiden kan undskyldes, end tilfældet var med spirituskørsel og falsk kortspil. I 1962-undersøgelsen vurderedes disse 3 lovovertrædelser som lige lidt undskyldelige.

I undersøgelsen fra 1962 indgik to båndoptagelser, som var ekstemporalspil af 10 og 15 minutters varighed. Gennem båndoptagelserne, der angik to fiktive retssager om henholdsvis et arbejdsplads-tyveri og en voldssag, fik forsøgspersonerne ganske grundig indsigt i sagerne i nogen grad svarende til den, der fremkommer i virkelige retssager. Forsøgspersonerne blev efterfølgende anmodet om at give deres personlige opfattelse af, hvordan sagerne skulle afgøres. Af jurister takseredes arbejds-pladstyveriet til en betinget dom, mens voldstilfældet forventedes at ville give 30 dages ubetinget fængsel. I forhold hertil vurderede ca. halvdelen af forsøgspersonerne arbejdspladstyveriet mildere, og godt en tiendedel vurderede det strengere. Kun en femtedel af forsøgspersonerne mente, at voldssagen burde ende med en ubetinget fængselsstraf (længden heraf er ikke oplyst), mens de øvrige mente, at sagen burde være afgjort med en mildere sanktion eller frifindelse. Bemærkelsesværdigt er også, at 1962-undersøgelsen i lighed med en samtidig større norsk undersøgelse viste, at de højest uddannede stod bag ønsket om de strengeste straffe.

3. Horsensundersøgelsen i 1975

Undersøgelsen omfattede seks straffesager. Sagernes indhold og udfald blev beskrevet for respon-denterne, uden at disse dog blev informeret om, at det drejede sig om virkelige sager. Respondenterne blev bedt om at tage stilling til, om sagernes udfald var rimelige, for strenge eller for milde.

3.2. Resultatet (gennemsnittet af svarene) var, at 3 af afgørelserne blev anset for at være for milde og 3 for at være for strenge, jf. nedenstående skema. De sager, hvor afgørelserne i særlig grad er vurderet som henholdsvis for milde eller for strenge, er angivet først.

Afgørelsen for mild:
32-årig mand, 60 dages hæfte for vold mod barn
Forretningsindehaver, 9 mdr. bet. fængsel for bedrageri
Mejeribestyrer, 8 mdr. bet. fængsel for bedrageri

Afgørelsen for streng:
Tobaksarbejder, 30 dages fængsel for arbejdspladstyveri
Kontormedhjælper, underslæb, kombinationsdom på 6 mdr., heraf 3 mdr. ubetinget
18-årig mand, 14 dages hæfte for vold under fest
Kilde: Flemming Balvig: Angst for kriminalitet, 1978, s. 161.

Det er ikke i Horsensundersøgelsen oplyst, hvor mange oplysninger der – ud over ovenstående – blev givet om de enkelte sager. Det nævnes kun, at beskrivelsen af sagerne var overfladisk.

4. Lægdommerundersøgelsen i 1987

4.2. Undersøgelsen omfattede et spørgsmål om, i hvilken retning en eventuel dissens er gået. Ske-maet nedenfor viser svarfordelingen på dette spørgsmål (sml. anf. st. s. 213).

”Når De selv har været i mindretal, gik Deres opfattelse da i en strengere eller mildere retning end flertallets?” (N = 749)
Altid strengere 8,1%
Oftest strengere 31,1%
Oftest mildere 38,3%
Altid mildere 22,4%

Wilhjelms undersøgelse tyder på, at de læge dommere er mildere end de juridiske. I tilfælde af dis-sens sker det ifølge undersøgelsen hyppigere, at lægdommerne vil gå i en mildere end i en strengere retning end flertallet.

5. Rockwool Fondens undersøgelse i 1997

5.2. Resultatet af undersøgelsen er gengivet i nedenstående skema, hvor det er oplyst, hvor stor en andel af borgerne, der peger på mildere straffe, end dommerpanelet gør, og hvor stor en andel, der peger på strengere straffe. ”Nettotal for stramninger” angiver forskellen mellem andelen, der ønsker mildere straffe, og andelen, der ønsker strengere straffe, således at et plus foran tallet betyder, at flere går ind for strengere end for mildere straffe, og omvendt i tilfælde af minus foran tallet.
 
 

* I denne sag har dommerpanelet ikke været helt enige. Her er udgået fra den straf, flertallet i dommerpanelet angiver.
Kilde: Jørgen Goul Andersen: Borgerne og lovene, 1998, s. 375 ff.

Rockwool Fondens undersøgelse tyder på, at domstolene i en række tilfælde dømmer strengere, end et flertal i befolkningen ville have gjort. Kun i sagerne om brugstyveri af bil peger mange på, at den eksisterende retspraksis er for mild *. Det skal understreges, at af de 58 pct., der ønsker strengere straf for de to 17-årige førstegangsbiltyve, peger hovedparten på enten en større bøde, betinget dom eller samfundstjeneste. Meget få, i alt 4 pct. af samtlige adspurgte, peger på en ubetinget friheds-straf. Af de 51 pct., som ønsker strengere straffe for de to unge recidiverende biltyve, nævner de fleste samfundstjeneste som alternativ til den betingede dom, som dommerpanelet angiver, mens 19 pct. af de adspurgte foreslår en ubetinget frihedsstraf.

5.3. Rockwool Fondens undersøgelse omfattede også mere overordnede spørgsmål om holdningen til strafniveauet, jf. nedenstående skema. Som det ses, er der meget store uoverensstemmelser mellem de svar, der blev givet på de overordnede spørgsmål om strafniveauet, og dem, der blev givet på spørgsmål om straf i konkrete sager. Det gælder i allerhøjeste grad spørgsmålet om vold mod sagesløs, hvor 94 pct. mente, at straffene skal være strengere, når de spørges generelt, mens 75 pct. mente, at straffen skal være mildere, når de stilles over for en konkret sag om vold mod sagesløs. En mulig forklaring på denne diskrepans er, at befolkningen ikke har kendskab til praksis og tror, den er mildere, end den er. En anden mulig forklaring er, at de generelle spørgsmål om holdningen til strafniveauet primært afspejler befolkningens moralske afstandtagen til de enkelte lovovertrædelser, for svarene følger typisk synet på lovovertrædelsernes grovhed. I Rockwool Fondens rapport antages det, at især sidstnævnte forklaring er af betydning.

Borgernes syn på generelle spørgsmål om, hvordan straffen bør være i forhold til det niveau, der nu er (eller menes at være). Pct.
 

Kilde: Goul Andersen: Borgerne og lovene, 1998, s. 369.

6. International Crime Victims Survey, 2000

I undersøgelsen indgik et enkelt spørgsmål, der belyser befolkningens retsbevidsthed. Spørgsmålet drejede sig om en 21-årig mand, som for anden gang dømmes for indbrud. I den aktuelle sag havde han stjålet et farvefjernsyn. De interviewede blev anmodet om at angive, hvilken straf de fandt pas-sende i en sådan sag (mulighederne blev angivet for respondenten).

6.2. Skemaet nedenfor angiver, hvordan personer i de forskellige lande besvarede det ovennævnte spørgsmål. Rækkefølgen er bestemt af procentandelen, der finder fængselsstraf passende. Som det ses af skemaet, vurderede danskerne ikke denne sag særligt strengt, idet det sammenlignet med de øvrige lande var forholdsvis få danskere, der fandt ubetinget fængselsstraf rimelig, mens omvendt forholdsvis mange fandt samfundstjeneste eller betinget dom i øvrigt passende. Det er også værd at bemærke, at i det omfang, de danske interviewede pegede på fængselsstraf, er denne relativ kort. Gennemsnitligt set var det således danskerne, der pegede på den korteste fængselsstraf. De forskel-lige landes retspraksis forelå ikke oplyst i sagen med indbrudstyven.

En passende straf for indbrudstyveri anden gang. Pct.
 
 

* Den gennemsnitlige længde af en ubetinget fængselsstraf (i måneder).
Kilde: John van Kesteren, Pat Mayhew & Paul Nieuwbeerta: Criminal Victimisation in Seventeen Industrialised Coun-tries, 2000, s. 87.

7. Sammenfatning

7.2. Diskrepansen peger også på, at med øget konkretisering af en sag kan holdningen ændres, idet der kan skabes en forståelse og en indsigt, som den overordnede og unuancerede beskrivelse ikke er i stand til at formidle. Det er antagelig også derfor, at lægdommere erfaringsmæssigt ikke medvirker til, at retspraksis bliver strengere, men måske snarere tværtimod. De få komparative oplysninger, der forefindes, tyder på, at danskere snarere udmærker sig ved at være milde end ved at være strenge i deres bedømmelse af straffesager. Både på dette område og generelt er der imidlertid efter Straffelovrådets opfattelse et stort behov for yderligere forskning. Også den tiltagende EU-harmonisering på strafferettens område taler for, at det søges klarlagt, hvorvidt retsopfattelsen varie-rer betydeligt mellem de forskellige folk i Europa.