Kapitel 30 - Udkast til lov om ændring af straffeloven (Straffastsættelse og strafferammer)

1. Indledning

1.2. Om mindretalsovervejelser til lovændringer henvises til denne betænknings kapitel 6, pkt. 7.7 (ophævelse af sidestrafferammer baseret på gentagelseskriterier), kapitel 7, pkt. 6.3 (et fast minimum på 14 dages fængsel), kapitel 8, pkt. 5.2.2 (afskaffelse af livstidsstraffen og indførelse af et tidsbestemt maksimum på 21 års fængsel), kapitel 15, pkt. 8.4.2 (ophævelse af § 126, stk. 2), kapitel 20, pkt. 4.6 (opretholdelse af de eksisterende strafmaksima i § 191) og pkt. 6.5.2 (skærpelse af strafmaksimum i § 185 fra 4 måneder til 4 år), kapitel 25, pkt. 9.2 (skærpelse af strafmaksimum i § 253 fra 3 måneder til 4 år), kapitel 27, pkt. 4.4.3 (reduktion af strafmaksimum i § 268 fra 2 års til 6 måneders fængsel) samt kapitel 28, pkt. 12.2 (indføjelse af bøde i § 285, stk. 1, og ophævelse af § 287) og pkt. 12.3 (strafmaksimum på 4 års fængsel for groft skattesvig mv. og groft EU-svig mv., sml. §§ 289 og 289 a).

2. Lovudkast med bemærkninger

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 16. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I 3. kapitel indsættes som § 20 a:

”§ 20 a. Handlinger foretaget i uvidenhed om eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingen, er straffri, når uvidenheden eller misforståelsen ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig eller uagtsom.”

2. I §§ 7, stk. 1, nr. 1, 8, nr. 3, 21, stk. 3, og 23, stk. 3, ændres ”4 måneder” til: ”6 måneder”.

3. I § 33 indsættes som stk. 3:

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 61, stk. 2, 2. pkt., ændres ”stk. 2-4” til: ”stk. 3-5”.

5. §§ 83-85, 87 og 91 ophæves.

6. §§ 80-84 affattes således:

”§ 80. Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.
Stk. 2. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,
2) at gerningen er udført af flere i forening,
3) at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,
4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydeligt alvorligere følger, end den fik,
5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,
7) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,
8) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
9) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,
10) at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
11) at gerningen er begået af en tidligere indsat over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen.
 

§ 82. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed,
1) at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført,
2) at gerningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig eller skadelig,
3) at gerningen grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund,
4) at gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en grov fornærmelse,
5) at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
6) at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen,
7) at gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling,
8) at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse,
9) at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre,
10) at gerningsmanden ved deltagelse i konfliktråd eller på anden måde har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling,
11) at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre følger, der kan sidestilles med straf,
12) at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden,
13) at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig.

§ 83. Straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

§ 84. Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller medvirken til en sådan.
Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagte uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.
Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom.”

7. I § 88, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”den strengeste af disse”: ”, jf. dog stk. 2”.

8. I § 88 indsættes som stk. 2:

”Stk. 2. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af anden lovgivning end straffeloven, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse, medmindre den samlede bøde ville overstige (3.000 kr., 5.000 kr. eller 10.000 kr.), eller særlige grunde taler for at fravige denne regel.”

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9. I §§ 100, stk. 2, 176, stk. 2, 233, 266 a, og 300 ændres ”fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 1 år”.

10. I §§ 103, stk. 1, 122, 150 og 192, stk. 1, ændres ”3 år” til: ”4 år”.

11. I §§ 103, stk. 2, 148, 156, 1. pkt., 160, 162, 163, 184, stk. 2, 193, stk. 2, 236, stk. 4, 241, 249, 266 c, 267, stk. 1, 274, stk. 1, og 304 ændres ”4 måneder” til: ”6 måneder”

12. I §§ 108, stk. 2, 109, stk. 1, 118, stk. 1, 166, stk. 1, og 183, stk. 1, ændres ”12 år” til: ”10 år”.

13. I §§ 109, stk. 2, og 110, stk. 2, ændres ”fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

14. § 110 a affattes således:

”§ 110 a. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse
1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger,
2) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og andet krigsberedskab.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse optager fotografier fra luftfartøj over dansk statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier.”
 
 

15. § 110 c affattes således:

”§ 110 c. Den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af de Forenede Nationer.
Stk. 3. Begås en forbrydelse som nævnt i stk. 1 eller 2 uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.”

16. I §§ 110 e, 130, 161 og 182 ændres ”bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

17. I §§ 113, stk. 1, 125 a, 1. og 2. pkt., 241, 249, 266 b, stk. 2, 293, stk. 1, 2. pkt., og 293 a, 2. pkt., ændres ”skærpende” til: ”særligt skærpende”.

18. I § 114 d ændres ”bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

19. I §§ 117, 136, stk. 2, og 192, stk. 3, ændres ”fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

20. I §§ 119, stk. 1, 123, og 144 ændres ”fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde til: ”bøde eller fængsel indtil 6 år”.

21. § 124, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. På samme måde straffes den, der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult.”

22. I § 124, stk. 3, ændres ”bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 måneder” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

23. I § 126, stk. 2, ændres ”Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder” til: ”På samme måde”.

24. I §§ 129, 1. pkt., 134, 135, 142, 170, 1. pkt., 195 og 295 ændres ”3 måneder” til: ”6 måneder”.

25. I § 131, stk. 2, ændres ”Med bøde eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder” til: ”På samme måde”.

26. I § 132 a, 1. pkt., ændres ”fængsel indtil 1 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

27. §§ 132 a, 2. pkt., 133, stk. 2, 2. pkt., 143, 154, 166, stk. 2, 179, 2. pkt., 202, 206, 262, 267, stk. 2 og 3, 267 a, 268, 2. pkt., og 275 a ophæves.

28. I § 133, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 3 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

29. § 133, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere efter den bestemmelse, der gælder for den pågældende forbrydelse.”

30. I § 134 a ændres ”1 år og 6 måneder” til: ”2 år”.

31. I §§ 136, stk. 1, og 232 ændres ”fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 4 år”

32. I § 137, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder, særlig når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende adfærd, med fængsel indtil 2 år” til: ”fængsel indtil 2 år”.

33. I § 138 ændres ”6 måneder” til: ”1 år”.

34. I § 140 ændres ”fængsel indtil 4 måneder eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

35. I §§ 141, stk. 1, 149 og 194 ændres ”fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 4 år”.

36. I §§ 145, 1. og 2. pkt., 178, 189, stk. 1,og 261, stk. 1, ændres ”fængsel” til: ”bøde eller fængsel”.

37. § 146, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.”

38. I § 147 ændres ”fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år” til: ”fængsel indtil 4 år”.

39. § 151 affattes således:

”§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.”

40. § 152, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.”

41. I § 155, 1. pkt., udgår ”i øvrigt”, og ”4 måneder” ændres til: ”6 måneder ”.

42. § 157 affattes således:

”§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.”

43. I § 164, stk. 3, ændres ”1 år” til: ”6 måneder”.

44. Efter § 164 indsættes:

”§ 164 a. Den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.”

45. I § 165 ændres ”bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

46. I §§ 168, 1. pkt., og 176, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 3 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

47. I § 168, 2. pkt., udgår ”nedsættes til bøde og under formildende omstændigheder”.

48. I § 179, 1. pkt., ændres ”fængsel indtil 3 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år”.

49. I §§ 180 og 183, stk. 2, ændres ”på livstid” til: ”16 år”.

50. I § 184, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 6 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år”.

51. I § 185 ændres ”4 måneder” til: ”2 år”.

52. I §§ 186, stk. 2, og 187, stk. 2, ændres ”bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år” til: ”bøde eller fængsel indtil 1 år”.

53. I § 188, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 6 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 år”.

54. I §§ 188, stk. 2, og 189, stk. 2, ændres ”fængsel indtil 4 måneder eller bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

55. I § 190 ændres ”bliver en forholdsmæssig mildere straf inden for de angivne strafarter at anvende” til: ”er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år”.

56. I § 191 ændres i 1. pkt. ”6 år” til: ”10 år” og i 2. pkt. ”10 år” til: ”16 år”.

57. I § 193, stk. 1, ændres ”fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til: ”bøde eller fængsel indtil 6 år”.

58. § 227 affattes således:

”§ 227. Straf efter §§ 216-226 kan nedsættes eller bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønslig omgængelse har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden eller har ladet deres partnerskab registrere.”

59. § 250 affattes således:

”§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.”

60. I § 261 ændres i stk. 2 ”fængsel fra 1 til 12 år” til: ”fængsel indtil 10 år”, og som stk. 3 indsættes:

”Stk. 3. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i stk. 2 nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.”

61. § 263, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.”

62. § 264, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.”

63. I § 265, 1. pkt., ændres ”6 måneder” til: ”2 år”.

64. I § 268, 1. pkt., ændres ”med fængsel indtil 2 år” til: ”, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år”.

65. I § 285, stk. 2, ændres ”1 år og 6 måneder” til: ”1 år”.
 

66. § 286 affattes således:

”§ 286. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når de i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.”

67. § 288, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, når et røveri er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.”

68. I § 291, stk. 1, ændres ”1 år” til: ”1 år og 6 måneder”.

69. § 291, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hærværk navnlig på grund af forbrydelsens omfang er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået.”

§ 2

Loven træder i kraft den …

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 20 a)
Med lovudkastets § 20 a indsættes en ny bestemmelse i straffelovens kapitel 3 om strafbarhedsbetingelser, hvorefter handlinger foretaget i uvidenhed om eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingen, er straffri, når uvidenheden eller misforståelsen ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig eller uagtsom. Bestemmelsen skal sammenholdes med den gældende § 84, stk. 1, nr. 3, hvorefter straffen kan nedsættes, herunder under den foreskrevne strafferamme og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. § 84 foreslås ophævet som led i nyskrivningen af straffelovens bestemmelser om straffastsættelsen, sml. udkastets § 1, nr. 6. Den praksis, der i dag knytter sig til § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, vil kunne være vejledende ved fortolkningen af den nye § 20 a. I de tilfælde, hvor en uvidenhed eller misforståelse kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, og der derfor ikke er grundlag for at frifinde i medfør af § 20 a, kan der foreligge omstændigheder, som taler for en formildet strafudmåling, og som efter de gældende regler og den nuværende praksis ville føre til nedsat straf, jf. § 84, stk. 1, nr. 3. Som det fremgår af bemærkningerne til lovudkastets § 82, tilsigter denne bestemmelse ikke at udelukke, at en sådan formildet strafudmåling fortsat kan finde sted.

Til nr. 2 (§§ 7, stk. 1, nr. 1, 8, nr. 3, 21, stk. 3, og 23, stk. 3)
Ved lovudkastets § 1, nr. 2, ændres strafpositionen 4 måneder til 6 måneder i § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, nr. 3 (grænsen for dansk jurisdiktionskompetence ved visse handlinger begået uden for folkeretligt anerkendt statsområde), § 21, stk. 3 (grænsen mellem straffri og strafbare forsøgshandlinger), og i § 23, stk. 3 (grænsen for strafbortfald ved visse former for medvirken). Strafpositionen 6 måneder er efter forslaget laveste strafmaksimum i strafferammer med fængselsstraf. Der er tale om teknisk begrundede ændringer med baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet, sml. lovudkastets § 1, nr. 11.

Til nr. 3 (§ 33, stk. 3)
Med lovudkastets § 1, nr. 3, videreføres som stk. 3 i § 33 det hidtil gældende forbud ifølge § 84, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., mod at idømme mere end 8 års fængsel til personer, der var under 18 år på gerningstidspunktet. Sml. § 1, nr. 6, med bemærkninger til lovudkastets § 82, nr. 1, hvorefter det i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført.

Til nr. 4 (§ 61, stk. 2, 2. pkt.)
Efter § 61, stk. 2, 2. pkt., finder reglerne i § 88, stk. 2-4, om valg af strafart ved sammenstød tilsvarende anvendelse ved pådømmelse af strafbart forhold begået i prøvetiden for betinget dom. Ved lovudkastets § 1, nr. 4, ændres henvisningen til § 88, stk. 3-5. Ændringen er en følge af lovudkastets § 1, nr. 7 og 8, om absolut kumulation af visse bøder.

Til nr. 5 (§§ 83-85, 87 og 91)
Ved lovudkastets § 1, nr. 5, ophæves som led i en nyskrivning af straffelovens bestemmelser om straffastsættelse de hidtil gældende §§ 83-85, 87 og 91, sml. lovudkastets § 1, nr. 6, med §§ 80-83.
 
 

Til nr. 6 (§§ 80-84)
Til §§ 80-82
I lovudkastets §§ 80-82 foreslås nye bestemmelser om straffens fastsættelse til afløsning af straffelovens § 80. Formålet med §§ 80-82 er på baggrund af den eksisterende praksis om straffelovens § 80 at lovfæste en række hensyn om straffastsættelsen. Udtrykkene ”skærpende omstændighed” og ”formildende omstændighed” anvendes af samme grund i en vid betydning. Endvidere omfatter ordene ”gerning” og ”handling” såvel strafbare handlinger som strafbare undladelser. Ordet ”straf” inkluderer som hidtil både bøde og fængsel, herunder betinget dom med og uden vilkår om samfundstjeneste. De foreslåede bestemmelser tilsigter ikke at ændre ved den nugældende udmålingspraksis inden for bestemte sagstyper som f.eks. volds- og berigelseskriminalitet. Samtlige bestemmelser retter sig i øvrigt alene mod den strafudmåling, som finder sted inden for den foreskrevne strafferamme. Adgangen til at gå under den foreskrevne strafferamme og efter omstændighederne lade straffen bortfalde foreslås reguleret i § 83 i rådets lovudkast.

Til § 80
I lovudkastets § 80 angives de hovedhensyn, som skal vægtes ved straffastsættelsen. Lovudkastets §§ 81 og 82 føjer hertil en ikke udtømmende opregning af omstændigheder, som i almindelighed skal tillægges henholdsvis skærpende og formildende betydning.

§ 80 indebærer en præcisering af de hovedhensyn, som skal indgå ved straffastsættelsen. Således angives i stk. 1, at der ved straffens fastsættelse som hidtil skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Det kommer endvidere til udtryk i lovbestemmelsen, at straffastsættelsen skal ske under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen.

I stk. 2 præciseres de hensyn, der skal indgå ved vurderingen dels af lovovertrædelsens grovhed (1. pkt.), dels af oplysninger om gerningsmanden (2. pkt.). Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den skade, fare og krænkelse, som er forbundet med lovovertrædelsen. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

I den gældende § 80 foreskriver stk. 2, at det i reglen skal anses som en skærpende omstændighed, at gerningen er udført af flere i forening. Denne bestemmelse foreslås videreført i lovudkastets § 81, nr. 2, sml. nedenfor.

Til § 81
I lovudkastets § 81 lovfæstes en række forhold, som i almindelighed skal indgå som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. § 81 tilsigter sammen med lovudkastets § 82 at supplere lovudkastets § 80 ved vægtningen af hensynet til lovovertrædelsens grovhed og gerningsmandens person. Opregningen af skærpende omstændigheder er ikke udtømmende. I straffelovens særlige del indgår adskillige bestemmelser, som under anvendelse af forskellige udtryk beskriver omstændigheder, hvis tilstedeværelse i det enkelte tilfælde bevirker, at en skærpet sidestrafferamme skal eller kan anvendes. § 81 tilsigter ikke at ændre herved. De forhold, som fører til anvendelse af en skærpet sidestrafferamme, f.eks. at en forbrydelse er begået med et vindingsmotiv for øje, kan naturligvis også fortsat tillægges skærpende betydning ved straffastsættelsen inden for den foreskrevne strafferamme, selv om de ikke er nævnt i § 81.

Opregningen i § 81 er inddelt således, at § 81, nr. 1, retter sig mod betydningen af, at gerningsmanden tidligere er straffet for kriminalitet, som er af betydning for pådømmelsen af den foreliggende kriminalitet. § 81, nr. 2-6, angiver generelle forhold ved gerningen, som i reglen bevirker, at gerningens strafværdighed forøges. § 81, nr. 7-9, retter sig mod den skærpelse af en gernings strafværdighed, som normalt følger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af stilling, særligt tillidsforhold mv. eller udnyttelse af tredjemands underlegenhed. § 81, nr. 10-11, retter sig mod omstændigheder, som har tilknytning til gerningsmandens status af strafafsoner eller tidligere strafafsoner.

Efter § 81, nr. 1, skal det i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet, når det er af betydning for sagen. Om det forhold, at gerningsmanden er tidligere straffet, skal tillægges skærpende betydning ved straffastsættelsen, beror på en konkret vurdering af beskaffenheden af såvel den foreliggende som den tidligere kriminalitet. § 81, nr. 1, opstiller ingen faste tidsmæssige betingelser for, hvornår tidligere kriminalitet kan medføre skærpet strafudmåling. Med § 81, nr. 1, tilsigtes imidlertid ingen ændring af den praksis, som har dannet sig ved straffastsættelsen inden for den foreskrevne strafferamme på baggrund af den gældende § 81 om betingelserne for anvendelse af bestemmelser om forhøjet straf mv. i gentagelsestilfælde.

Med § 81, nr. 2, videreføres den nuværende regel i straffelovens § 80, stk. 2, hvorefter det i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen er udført af flere i forening. Der tilsigtes ingen ændring af § 23 om straflempelse ved medvirken, når der er anledning til at anlægge en sammenlignende vurdering af flere deltageres roller.

Efter § 81, nr. 3, skal det i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Det indebærer sædvanligvis, at der tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet med flere personer indblandet, f.eks. organiseret økonomisk kriminalitet, narkotikakriminalitet, hælerivirksomhed eller menneskesmugling. Bestemmelsen vil dog efter omstændighederne også være anvendelig, hvor kun en enkelt person er involveret. Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rolle ved planlægningen eller udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke indtager overordnede funktioner i en kriminel organisation.

Efter § 81, nr. 4, skal det i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydeligt alvorligere følger, end den fik. Ordet ”tilsigtede” indebærer ikke et skærpet forsætskrav. Som eksempel på tilfælde, hvor bestemmelsen kunne overvejes anvendt, kan nævnes ildspåsættelse på fremmed ejendom, jf. straffelovens § 181, stk. 1, hvor gerningsmanden har haft forsæt til, at hele ejendommen brændte ned, men ildspåsættelsen alene førte til, at en mindre del af ejendommen ødelagdes.

§ 81, nr. 5, fastslår, at det i almindelighed skal være en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed. Med ordet ”særlig” markeres, at bestemmelsen er forbeholdt omstændigheder, der rækker videre end den hensynsløshed, som normalt indgår i forbrydelsen. Som eksempel på tilfælde, hvor det kunne komme på tale at anvende bestemmelsen, kan nævnes væbnet røveri, hvorunder der tillige affyres skarpe varselsskud. Som et andet eksempel kan peges på indbrud i privat beboelse, hvorunder der begås hærværk, som rækker videre end den ødelæggelse i form af opbrud af dør og lignende, som normalt er forbundet med indtrængen i fremmed hus mv., f.eks. opskæring af møbler og beskadigelse af tapet, gulv, gardiner mv.

Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, når gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkningen af ”etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266 b, der kriminaliserer fremsættelse af udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin ”race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at fremme en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

Efter § 81, nr. 7, indgår blandt de skærpende omstændigheder, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Bestemmelsens 1. led skal ses i sammenhæng med straffelovens § 154, hvorefter den for den pågældende forbrydelse foreskrevne straf kan forhøjes med indtil det halve, når nogen i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv har gjort sig skyldig i falsk anklage, forbrydelse vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse, underslæb eller mandatsvig. Denne bestemmelse foreslås ophævet, sml. lovudkastets § 1, nr. 27. Formålet med § 81, nr. 7, 1. led, er på den baggrund at angive, at det ved strafudmålingen inden for vedkommende strafferamme i almindelighed skal tillægges skærpende betydning, at gerningen er begået i udførelse af offentlig tjeneste eller hverv. § 81, nr. 7, 1. led, er i modsætning til § 154 ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper, men vil efter omstændighederne også være anvendelig ved andre former for kriminalitet, f.eks. tyveri. § 81, nr. 7, 1. led, forudsættes i lighed med den hidtil gældende § 154 alene bragt i anvendelse, når det strafbare forhold har en sådan tilknytning til udførelsen af tjenesten eller hvervet, at det kan karakteriseres som misbrug. Det fremgår også forudsætningsvis af 2. led i § 81, nr. 7, der taler om ”misbrug” af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Denne del af bestemmelsen vil f.eks. kunne omfatte berigelseskriminalitet begået under misbrug af stilling i private ansættelsesforhold. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også være anvendelig i andre sammenhænge, hvor gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af et særligt tillidsforhold, f.eks. ved vold mod et barn, der af forældrene er overladt i gerningsmandens varetægt.

§ 81, nr. 8, angiver som skærpende omstændighed, at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold. Modstykket til denne bestemmelse er lovudkastets § 82, nr. 5, hvorefter det i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold.

Med ”tvang” sigtes til tilfælde, hvor gerningsmanden får en anden til at medvirke til gerningen under anvendelse f.eks. af trusler om vold. Bestemmelsen vil typisk omfatte de former for tvang, som er kriminaliseret i straffelovens § 260, men bestemmelsen er ikke begrænset hertil. F.eks. vil også trusler om skade på gods af et omfang, der ikke opfylder kravet i § 260 om ”betydelig skade”, efter omstændighederne kunne føre til, at gerningen er udøvet ved tvang. ”Svig” sigter til det forhold, at gerningsmanden formår en anden til at medvirke til gerningen ved mod bedre vidende at fremsætte urigtige udtalelser eller fortie sandheden. Den udviste svig kan både angå faktiske forhold, f.eks. værdien af effekter, som gerningsmanden ønsker den anden persons bistand til at stjæle, og retlige forhold, f.eks. at gerningen ikke er strafbar.

”Ung alder” sigter til personer, som ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, sml. lovudkastets § 82, nr. 1. Afgrænsningen af ”betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold” beror på en konkret vurdering. Vejledende for fortolkningen af disse udtryk er den praksis, som knytter sig til straffelovens § 282 om åger. For så vidt angår udtrykket ”afhængighedsforhold” kan der også hentes vejledning i praksis om den hidtil gældende straffelovs § 84, stk. 1, nr. 5. I kravet om ”udnyttelse” af ung alder, betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder mv. ligger, at der skal være årsagssammenhæng mellem tilstanden hos den anden person og dennes medvirken til at begå den strafbare handling. Kravet om udnyttelse skal i øvrigt ses i lyset af bestemmelsens formål om gennem strafudmålingen at markere den øgede strafværdighed, som følger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af andres underlegenhed.

Efter § 81, nr. 9, skal er det i almindelighed tillægges skærpende betydning, når gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling. Denne bestemmelse sigter navnlig til kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, handicappede og ældre personer. Som eksempel kan nævnes vold mod et spædbarn, salg af narkotika til små børn og tricktyveri, tasketyveri o. lign. over for ældre eller svagtseende personer. Bestemmelsen kan også være anvendelig i andre tilfælde, hvor omstændighederne bevirker, at forurettede er ”værgeløs”. Som eksempel kan nævnes tyveri fra en bil, der som følge af færdselsuheld har måttet efterlades ulåst.

Efter § 81, nr. 10, er det i almindelighed en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. I § 81, nr. 11, nævnes det forhold, at gerningen er begået af en tidligere indsat over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen. § 81, nr. 10 og 11, skal ses i sammenhæng med rådets forslag om at ophæve § 83, stk. 1 og 2, sml. lovudkastets § 1, nr. 5. Formålet med disse bestemmelser er at præcisere, at det fortsat efter omstændighederne kan tillægges skærpende betydning inden for den foreskrevne strafferamme, når forbrydelsen er begået af en person, der udstår straf mv., eller af en tidligere strafafsoner. § 81, nr. 10, kan omfatte tilfælde, hvor kriminalitet er begået under udgang mv. fra institutionen (”orlov”), men bestemmelsen forudsættes i lighed med den hidtidige § 83, stk. 1, begrænset til handlinger rettet mod medindsatte, personer med tilknytning til institutionen eller mod institutionen eller dens ejendele, sml. herved Østre Landsrets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1992, s. 435. Om anden kriminalitet begået under afsoning skal tillægges skærpende betydning, beror på de almindelige regler om betydningen af, at gerningsmanden tidligere er straffet (gentagelse), sml. lovudkastets § 81, nr. 1. § 81, nr. 10 og 11, er i modsætning til den gældende § 83, stk. 1 og 2, ikke begrænset til bestemte forbrydelser, men kan f.eks. omfatte voldtægt, jf. straffelovens § 216, der begås af en indsat. Udtrykket ”over for institutionen” i § 81, nr. 11, kan bl.a. omfatte tilfælde, hvor en tidligere indsat har gjort sig skyldig i en forbrydelse som omhandlet i straffelovens § 124 i forhold til en i institutionen indsat person, f.eks. ved ulovligt at sætte sig i forbindelse med den pågældende.

Til § 82
I lovudkastets § 82 lovfæstes en række forhold, som i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed ved straffastsættelsen. § 82 tilsigter sammen med § 81 at supplere § 80 ved vægtningen af hensynet til lovovertrædelsens grovhed og gerningsmandens person. Opregningen af formildende omstændigheder i § 82 er ikke udtømmende. Straffelovens almindelige del indeholder i §§ 21 og 23 regler om straflempelse ved forsøg og medvirken. Med § 82 tilsigtes ingen ændring af disse bestemmelser. I straffelovens særlige del indgår bestemmelser, som under anvendelse af forskellige udtryk beskriver omstændigheder, hvis tilstedeværelse i det enkelte tilfælde bevirker, at forholdet henføres til en lavere sidestrafferamme. § 82 tilsigter heller ikke at ændre herved.

Opregningen i § 82 er inddelt således, at § 82, nr. 1-2, angår gerningsmandens alder. § 82, nr. 3, vedrører overskridelse af grænserne for en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. lovligt nødværge. § 82, nr. 4-6 og 7-10, retter sig mod omstændigheder ved gerningen eller gerningsmandens person henholdsvis under og efter gerningens foretagelse. § 82, nr. 11, vedrører betydningen af samtidig rettighedsfrakendelse mv. Endelig omhandler § 82, nr. 12 og 13, betydningen af sagsbehandlingstid og af den tid, der er gået, siden den strafbare handling blev foretaget.

Efter § 82, nr. 1, skal det i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Med denne bestemmelse videreføres § 84, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., jf. § 80, og i et vist omfang § 91, der i øvrigt foreslås ophævet, sml. lovudkastets § 1, nr. 5. Det hidtil gældende forbud mod at idømme straf på mere end 8 års fængsel til personer, der var under 18 år på gerningstidspunktet, videreføres i § 33 om fængselsstraffens faste minimum og maksimum, sml. lovudkastets § 1, nr. 3.

Efter § 82, nr. 2, skal det i almindelighed tillægges formildende betydning, at gerningsmanden (på domstidspunktet) har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig eller skadelig. Udtrykket ”høj alder” sigter ikke til en bestemt aldersgrænse. Er gerningsmanden fyldt 65 år, vil der normalt være anledning til at overveje, om bestemmelsen kan bringes i anvendelse. At gerningsmanden har høj alder, er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Det kræves videre, at sædvanlig straf er enten ”unødvendig” eller ”skadelig”. Om sædvanlig straf er unødvendig beror på en konkret vurdering, hvor hensynet til gerningsmandens høje alder skal afvejes over for hensynet til gennem straffastsættelsen at markere forbrydelsens strafværdighed. Denne afvejning kan efter omstændighederne føre til, at kravet om sædvanlig straf fastholdes. Straflempelse kan herefter alene komme på tale, såfremt gerningsmandens høje alder bevirker, at anvendelse af den sædvanlige straf er ”skadelig”. Er den sædvanlige straf en længerevarende fængselsstraf, vil der normalt være en formodning for, at denne betingelse er opfyldt. Også kortere fængselsstraffe kan efter omstændighederne være omfattet, f.eks. i tilfælde, hvor gerningsmanden lider af en fremskreden livstruende sygdom.

§ 82, nr. 2, tilsigter ikke at udelukke, at andre ligeværdige hensyn efter omstændighederne tillægges formildende betydning, f.eks. dårligt helbred i form af et svært fysisk handicap. Hensynet til svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner vil efter omstændighederne kunne være omfattet af § 82, nr. 6 (”andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand”).

I opregningen af formildende omstændigheder indgår i § 82, nr. 3, at gerningen grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund. Hermed sigtes til en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. tilfælde, hvor gerningsmanden har overskredet grænserne for lovlig nødværge og lovlig nødret, sml. straffelovens §§ 13 og 14 samt 84, stk. 1, nr. 1. Som et andet eksempel kan peges på tilfælde, hvor betingelserne for at statuere straffrihed som følge af samtykke eller manglende retsstridighed i øvrigt ikke fuldt ud har været opfyldt, men omstændighederne dog taler for en mildere straf.

Efter den gældende § 84, stk. 1, nr. 3, kan straffen nedsættes (herunder under den foreskrevne strafferamme og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, sml. stk. 2), når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. De hensyn, som denne bestemmelse bygger på, indgår ikke i den foreslåede § 82, nr. 3, eller i § 82 i øvrigt. Der henvises herom til lovudkastets § 1, nr. 1, hvorefter der som § 20 a i straffelovens 3. kapitel om strafbarhedsbetingelser foreslås indsat en ny bestemmelse, hvorefter handlinger foretaget i uvidenhed om eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingen, er straffri, når uvidenheden eller misforståelsen ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig eller uagtsom. Som det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, vil den praksis, der i dag knytter sig til § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kunne være vejledende ved fortolkningen af den nye § 20 a. I de tilfælde, hvor en uvidenhed eller misforståelse kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, og der derfor ikke grundlag for at frifinde i medfør af § 20 a, kan der imidlertid foreligge omstændigheder, som taler for en formildet strafudmåling, og som efter de gældende regler og den nuværende praksis ville føre til en nedsat straf, jf. § 84, stk. 1, nr. 3. Forslagets § 82 er ikke udtømmende og tilsigter ikke at udelukke, at en sådan formildet strafudmåling fortsat kan finde sted.

§ 82, nr. 4, nævner som formildende omstændighed, at gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en grov fornærmelse. Bestemmelsen viderefører med en moderniseret formulering straffelovens § 84, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen udvider samtidig kredsen af personer, som har fremkaldt den oprørte sindstilstand, til også at omfatte personer med tilknytning til forurettede, f.eks. personer tilhørende forurettedes gruppe. Den oprørte sindstilstand, som kan føre til en formildet strafudmåling, kan som hidtil være fremkaldt ved, at andre end gerningsmanden er blevet angrebet.

Efter § 82, nr. 5, skal det i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold. Modstykket til denne bestemmelse er lovudkastets § 81, nr. 8, hvorefter det i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold. Sml. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.

Med § 82, nr. 6, videreføres straffelovens § 85, 1. pkt., idet det foreskrives, at det i almindelighed skal anses som formildende omstændighed, at gerningen er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, eller at der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen. Som formildende omstændighed angives udtrykkeligt ”stærk medfølelse”. Som eksempel herpå kan nævnes medlidenhedsdrab af en håbløst syg person. Der vil i øvrigt kunne hentes vejledning for fortolkningen af denne bestemmelse i den praksis, som knytter sig til den hidtidige straffelovs § 85.

Med § 82, nr. 7-8 og 10, videreføres de hidtil gældende bestemmelser i straffelovens § 84, stk. 1, nr. 6-9. Som noget nyt nævnes udtrykkeligt gerningsmandens deltagelse i konfliktråd. Formålet hermed er at lovfæste den retspraksis, som har udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen med konfliktråd.

I § 82, nr. 9, angives som formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. Med denne bestemmelse lovfæstes den retstilstand, som har udviklet sig på baggrund af Højesterets dom offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 1317. Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte sagstyper, herunder sager, som gerningsmanden selv har været involveret i. Bestemmelsen må efter ordlyden forventes at få størst praktisk betydning i sager om grovere kriminalitet, f.eks. større narkotikasager, sager om alvorlig voldskriminalitet og drab eller sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet, hvor efterforskningen erfaringsmæssigt er særlig vanskelig eller problemfyldt.

Efter § 82, nr. 11, skal det i almindelighed anses som en formildende omstændighed, at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre følger, der kan sidestilles med straf. Bestemmelsen tilsigter at lovfæste den retstilstand, som har udviklet sig i retspraksis i tilknytning til straffelovens § 87. Om en anden følge kan sidestilles med straf, beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen kan efter omstændighederne både omfatte følger af faktisk art, f.eks. svær egenskade eller nærpårørendes død eller alvorlige tilskadekomst, og af retlig art, f.eks. udvisning, afskedigelse eller ikendelse af disciplinære foranstaltninger i anledning af det strafbare forhold.

§ 82, nr. 12 og 13, retter sig henholdsvis mod sagsbehandlingstiden, dvs. den tid, der er medgået til sagens behandling ved politi og domstole, og mod den tid, der er gået fra den strafbare handlings foretagelse til dens pådømmelse.

Om det førstnævnte forhold fremgår af § 82, nr. 12, at det i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, når straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Hensigten med denne bestemmelse er at lovfæste den retstilstand, som har udviklet sig i retspraksis, herunder bl.a. i tilfælde, hvor der har været spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingstiden har indebåret en krænkelse af tiltaltes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1. Om bestemmelsen kan bringes i anvendelse, beror således på en konkret vurdering, hvorved der efter omstændighederne kan være anledning til at inddrage flere forhold, herunder sagens karakter og betydning, dens kompleksitet og den tiltaltes (gerningsmandens) og myndighedernes adfærd.

Efter § 82, nr. 13, skal det i almindelighed indvirke i formildende retning på straffastsættelsen, at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig. Formålet med denne bestemmelse er at lovfæste den retstilstand, som har udviklet sig i praksis i tilfælde, hvor der har været spørgsmål om at formilde straffen under hensyn til den tid, der er forløbet, fra gerningen blev begået, til den blev pådømt. Om hensynet til den tid, der er gået, siden den strafbare handling blev foretaget, kan være en formildende omstændighed, beror på en konkret vurdering, hvorved der bl.a. må lægges vægt på forbrydelsens karakter og det tidsrum, der er forløbet, siden forbrydelsen blev begået.

Til § 83
I § 83 foreslås en ny bestemmelse om strafnedsættelse og strafbortfald til afløsning af straffelovens § 84, stk. 2, jf. stk. 1, samt §§ 85, 87 og 91. Formålet med § 83 er på baggrund af den eksisterende praksis at lovfæste en almindelig adgang til efter en konkret vurdering at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold taler afgørende herfor, og under i øvrigt formildende omstændigheder at lade straffen bortfalde.

§ 83 er ikke begrænset til omstændigheder, der foreligger ved den strafbare handlings foretagelse. Også senere indtrådte omstændigheder kan bevirke strafnedsættelse eller strafbortfald, sml. eksempelvis de forhold, der nævnes i § 82, nr. 8-13. Spørgsmålet om, hvorvidt formildende omstændigheder ved gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold bør føre til reduceret straf eller som følge af forholdets særlige karakter til strafbortfald, vil som hidtil bero på en konkret vurdering. Vejledende ved denne vurdering kan være den opregning af formildende omstændigheder, som indgår i § 82 i rådets lovudkast.

Med § 83 tilsigtes ingen ændring af den nugældende udmålingspraksis inden for bestemte sagstyper, f.eks. drab. Straffelovens almindelige del indeholder i §§ 21 og 23 regler om straflempelse ved forsøg og ved medvirken tillige om strafbortfald. Med § 83 tilsigtes ingen ændring af disse bestemmelser. I straffelovens særlige del indgår bestemmelser, som åbner mulighed for strafbortfald i tilknytning til specifikke gerningsindhold, sml. bl.a. straffelovens §§ 248 og 272 om gengæld mv. ved legemsangreb og ærefornærmelser. § 83 medfører heller ingen ændring i sådanne bestemmelser.

Til § 84
Som ny § 84 videreføres uændret den hidtil gældende § 81 om betingelserne for, at tidligere forhold kan medføre lovbestemt gentagelsesvirkning. Opretholdelsen af § 81 har bl.a. sammenhæng med, at bestemmelser i straffelovens særlige del om forhøjet straf i gentagelsestilfælde indtil videre opretholdes uændret.

Til nr. 7 (§ 88, stk. 1, 1. pkt.) og 8 (§ 88, stk. 2)
Efter gældende ret afgøres det efter en konkret vurdering, om en samlet bødestraf for flere overtrædelser skal fastsættes ved sammenlægning af den normale bøde for hver overtrædelse eller til et mindre beløb, sml. straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., og Højesterets dom offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, s. 107. Ved flere færdselslovsovertrædelser og i andre tilfælde, hvor der skal ske en samlet pådømmelse af færdselslovsovertrædelser og overtrædelser af anden lovgivning, udmåles dog som udgangspunkt den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse af færdselsloven (absolut kumulation), sml. færdselslovens § 118 a, stk. 3-5.

Ændringen af straffelovens § 88 sammenholdt med § 2 indebærer, at færdselslovens ordning i et vist omfang gøres anvendelig på alle strafbare forhold uden for straffeloven, der medfører bøde indtil (3.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr.). Færdselslovens § 118 a, stk. 3-5, forudsættes som følge heraf ophævet. For så vidt angår straffelovsovertrædelser videreføres de hidtil gældende regler uændret, herunder i tilfælde, hvor straffelovsovertrædelser søges afgjort udenretsligt ved bødeforelæg.

Efter den nye § 88, stk. 2, skal der ved pådømmelse af en eller flere overtrædelser - det være sig af færdselsloven eller anden særlovgivning eller en kombination heraf - som hver især medfører bøde, normalt ske sammenlægning af de forskyldte bøder, når sammenlægningen kan ske inden for det fastsatte beløbsmaksimum på (3.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr.). Sammenlægning finder sted, uanset om lovovertrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller pådømmes ved én eller flere sager (delt pådømmelse i sammenstød).

Fravigelse af hovedreglen om sammenlægning kan i lighed med færdselslovens ordning ske, når særlige grunde taler herfor. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor en sammenlægning af de forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde henset til forseelsernes karakter. Som et andet eksempel kan nævnes tilfælde, hvor gerningsmandens indkomstforhold gør det antageligt, at vedkommende ikke i en overskuelig fremtid vil være i stand til at betale bøden. Jo lavere beløbsgrænsen fastsættes, desto mindre betydning vil denne undtagelse have.

I andre sammenstødstilfælde følges de hidtil gældende regler i straffelovens § 88. Det indebærer, at de almindelige regler om pådømmelse i sammenstød finder anvendelse, når bøden sammenlagt ville overstige den fastsatte beløbsgrænse, idet den samlede bøde dog efter formålet med den nye bestemmelse forudsættes ikke at kunne udmåles til et beløb under den fastsatte beløbsgrænse. Foreligger f.eks. tre færdselslovsovertrædelser på hver 4.000 kr. og en beløbsgrænse på 10.000 kr., følges således de almindelige regler i § 88, stk. 1, 1. pkt., idet den samlede bøde dog ikke kan udmåles til et lavere beløb end 10.000 kr., medmindre særlige grunde taler derfor.

Medfører en af lovovertrædelserne fængsel og en eller flere andre bøde, følges de almindelige regler i den gældende straffelovs § 88, stk. 2, der efter lovudkastet bliver stk. 3. Det indebærer, at der som udgangspunkt fastsættes en fælles fængselsstraf, idet retten dog efter omstændighederne kan idømme bøde ved siden af fængsel. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, f.eks. fordi der er spørgsmål om en mindre fængselsstraf i kombination med flere større sumbøder, følges de almindelige regler i § 88, stk. 1, 1. pkt., ved bødefastsættelsen uden hensyn til, om de forskyldte sumbøder sammenlagt ligger inden for beløbsgrænsen ifølge lovudkastets § 88, stk. 2.

Medfører en af lovovertrædelserne dagbod (straffelovsovertrædelse) og en eller flere andre sumbøder, følges de almindelige regler i straffelovens § 88, stk. 3, der efter lovudkastet bliver stk. 4. Det indebærer, at der som udgangspunkt fastsættes en fælles straf af dagbod, idet retten dog efter omstændighederne kan idømme sumbøde ved siden af dagbod. Giver omstændighederne grund til at følge den sidstnævnte fremgangsmåde ved straffastsættelsen, gælder de almindelige regler i § 88, stk. 1, 1. pkt., ved fastsættelsen af sumbøden uden hensyn til, om de forskyldte sumbøder sammenlagt ligger inden for beløbsgrænsen ifølge lovudkastets § 88, stk. 2.

Til nr. 9 (§§ 100, stk. 2, 176, stk. 2, 233, 266 a, og 300), 16 (§§ 110 e, 130, 161 og 182), 18 (§ 114 d), 19 (§§ 117, 136, stk. 2, og 192, stk. 3), 20 (§§ 119, stk. 1, 123 og 144), 31 (§§ 136, stk. 1, og 232), 32 (§ 137, stk. 1 ), 52 (§§ 186, stk. 2, og 187, stk. 2) og 53 (§ 188, stk. 1)
Med lovudkastets § 1, nr. 9, 16, 18-20, 31-32 og 52-53, gennemføres en teknisk begrundet forenkling af hoved- og sidestrafferammer, der har baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Bestemmelsernes strafmaksima forbliver uændrede. Med udeladelsen af kravet om formildende og skærpende omstændigheder tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 10 (§§ 103, stk. 1, 122, 150 og 192, stk. 1 ), 12 (§§ 108, stk. 2, 109, stk. 1, 118, stk. 1, 166, stk. 1, og 183, stk. 1) og 30 (§ 134 a)
Lovudkastets § 1, nr. 10, 12 og 30, medfører dels nogle teknisk begrundede skærpelser af strafmaksima fra 3 til 4 års fængsel (nr. 10) og fra fængsel i 1 år og 6 måneder til 2 år (nr. 30), dels en teknisk begrundet lempelse af strafmaksima fra 12 til 10 års fængsel (nr. 12). Ændringerne er affødt bl.a. af hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet og tilsigter ikke at indvirke på det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 11 (§§ 103, stk. 2, 148, 156, 1. pkt.,160, 162, 163, 184, stk. 2, 193, stk. 2, 236, stk. 4, 241, 249, 266 c, 267, stk. 1, 274, stk. 1, og 304)
Ved lovudkastets § 1, nr. 11, ændres strafferammer med et strafmaksimum på 4 måneders fængsel fra 4 til 6 måneders fængsel. Der er tale om teknisk begrundede ændringer med baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Der tilsigtes ingen ændring i det hidtidige udmålingsniveau efter de berørte bestemmelser. Som det fremgår, vedrører ændringerne alene straffeloven. Strafferammer i anden lovgivning forudsættes gennemgået og eventuelt ændret i overensstemmelse med dette lovudkast ved førstkommende lejlighed. Sml. lovudkastets § 1, nr. 2.

Til nr. 13 (§§ 109, stk. 2, og 110, stk. 2), 14 (§ 110 a) og 45 (§ 165),
Med lovudkastets § 1, nr. 13-14 og 45, gennemføres en teknisk begrundet forenkling af hoved- og sidestrafferammen, der har baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Som led i forenklingen reduceres bestemmelsernes strafmaksima fra 3 til 2 års fængsel (nr. 13-14) og fra 1 års til 6 måneders fængsel (nr. 45). Forhold omfattet af § 110 a, nr. 2 (optagelse af fotografier fra luftfartøj over dansk statsområde mv.), gøres til bødedelikt. Hermed tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau. For så vidt angår § 110 a bemærkes dog, at forhold omfattet af nr. 2 efter lovudkastet alene kan straffes med bøde

Til nr. 15 (§ 110 c)
Med lovudkastets § 1, nr. 15, får § 110 c en ændret affattelse, hvorved forsætlige forhold undergives en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 år. Uagtsomme forhold udskilles i en særskilt bestemmelse (§ 110 c, stk. 3) med et strafmaksimum på 2 års fængsel. Ændringerne, herunder af udtrykket ”skærpende omstændigheder” til ”særligt skærpende omstændigheder”, er teknisk begrundede og affødt bl.a. af hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. De tilsigter ikke at indvirke på det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau. Sml. herved også bemærkningerne til § 1, nr. 17.

Til nr. 17 (§§ 113, stk. 1, 125 a, 1. og 2. pkt., 241, 249, 266 b, stk. 2, 293, stk. 1, 2. pkt., og 293 a, 2. pkt.)
Lovudkastets § 1, nr. 17, indebærer, at udtrykket ”skærpende omstændigheder” ændres til ”særligt skærpende omstændigheder”. Ændringen er teknisk begrundet og har baggrund i, at der i lovudkastets § 81 opregnes en række omstændigheder, som i almindelighed skal indgå som ”skærpende omstændigheder” ved straffastsættelsen inden for den foreskrevne strafferamme, sml. lovudkastets § 1, nr. 6, med bemærkninger til § 81. De tilsigter ikke at ændre på det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 21 (§ 124, stk. 2)
Lovudkastets § 1, nr. 21, indebærer, at strafferammen i § 124, stk. 2, tilpasses strafferammen i den nye § 124, stk. 1, hvorefter den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Med udeladelsen af kravet om formildende omstændigheder tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.
 
 

Til nr. 22 (§ 124, stk. 3), 23 (§ 126, stk. 2) og 24 (§§ 129, 1. pkt., 134, 135, 142, 170, 1. pkt., 195 og 295)
Med lovudkastets § 1, nr. 22-24, gennemføres bl.a. som følge af hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet en teknisk begrundet skærpelse af strafmaksima fra 3 til 6 måneders fængsel, sml. lovudkastets § 1, nr. 2, med bemærkninger. Som led i skærpelsen forenkles strafferammen i § 124, stk. 3, idet det udtrykkelige krav om skærpende omstændigheder udgår. Med de anførte ændringer tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 25 (§ 131, stk. 2), 34 (§ 140), 41 (§ 155, 1. pkt.), 42 (§ 157) og 54 (§§ 188, stk. 2, og 189, stk. 2)
Med lovudkastets § 1, nr. 25, 34, 41-42 og 54, gennemføres bl.a. som følge af hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet en teknisk begrundet skærpelse af strafmaksima fra 4 til 6 måneders fængsel, sml. lovudkastets § 1, nr. 11, med bemærkninger. Som led i skærpelsen forenkles strafferammerne i §§ 131, stk. 2, og 140, idet det udtrykkelige krav om henholdsvis særlig skærpende og formildende omstændigheder udgår. Endvidere omskrives § 157 med henblik på at tilføre bestemmelsen en selvstændig strafferamme. Hermed tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau. Udeladelsen af ordene ”i øvrigt” i § 155, 1. pkt., forudsætter, at § 153 ophæves som foreslået af Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet s. 149 f.).

Til nr. 26 (§ 132 a, 1. pkt.)
Lovudkastets § 1, nr. 26, indebærer, at bøde indføjes i strafferammen i § 132, 1. pkt. Bestemmelsens 2. pkt. udgår herefter, sml. lovudkastets § 1, nr. 27, med bemærkninger. Endvidere skærpes bestemmelsens strafmaksimum fra 1 til 2 års fængsel. De anførte ændringer tilsigter ikke at indvirke på det hidtidige strafbare område.

Til nr. 27 (§§ 132 a, 2. pkt., 133, stk. 2, 2. pkt.,143, 154, 166, stk. 2, 179, 2. pkt., 202, 206, 262, 267, stk. 2 og 3, 267 a, 268, 2. pkt., og 275 a)
Ved lovudkastets § 1, nr. 27, ophæves §§ 132 a, 2. pkt., 133, stk. 2, 2. pkt., 166, stk. 2, 179, 2. pkt., og 268, 2. pkt., som led i en teknisk begrundet forenkling af strafferammerne, sml. lovudkastets § 1, nr. 12 (§ 166, stk. 1), 26 (§ 132 a, 1. pkt.), 28 (§ 133, stk. 1), 48 (§ 179, 1. pkt.) og 64 (§ 268, 1. pkt.). Hermed tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau efter de berørte bestemmelser. Desuden ophæves §§ 267 a og 275 a, idet de pågældende bestemmelser ikke længere kan antages at have betydning.

§ 1, nr. 27, medfører også, at § 267, stk. 2 og 3, ophæves. Lovudkastet tilsigter ikke at udelukke, at de forhold, som nævnes i bestemmelserne, kan tillægges skærpende betydning ved strafudmålingen. Det beror på en konkret vurdering under iagttagelse bl.a. af den praksis, som knytter sig til artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Ved vurderingen af, om det skal tillægges skærpende betydning, når fornærmelsen er fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer, vil således bl.a. skulle indgå, om udtalelsen sigter mod navngivne enkeltpersoner, f.eks. i form af beskyldninger om tjenestemisbrug, eller er rettet mod en ubestemt kreds af myndighedspersoner.

Endelig indebærer § 1, nr. 27, at §§ 143, 154, 202 og 206 samt 262 ophæves. Ophævelsen af § 143 skyldes en ændret placering af bestemmelsen, sml. lovudkastets § 1, nr. 44. Ophævelsen af § 154 sker som led i en nyskrivning af straffelovens bestemmelser om straffastsættelse, sml. lovudkastets § 1, nr. 6, med § 81, nr. 7. Ophævelsen af § 262 sker som led i en sammenskrivning af bestemmelserne om ulovlig frihedsberøvelse, sml. lovudkastets § 1, nr. 60. Ophævelsen af §§ 202 og 206 har baggrund i, at bestemmelserne er uden praktisk betydning. Grovere overtrædelser kan straffes efter de almindelige bedrageribestemmelser.

Til nr. 28 (§ 133, stk. 1), 46 (§§ 168, 1. pkt., og 176, stk. 1), 47 (§ 168, 2. pkt.) og 48 (§ 179, 1. pkt.)
Med lovudkastets § 1, nr. 28 og 46-48, gennemføres en teknisk begrundet reduktion af bestemmelsernes strafmaksima fra 3 til 2 års fængsel, som bl.a. har baggrund i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Endvidere indføjes bøde i strafferammen i §§ 133, stk. 1, 168, 1. pkt., 176, stk. 1, og 179, 1. pkt., idet bødebestemmelserne i §§ 133, stk. 2, 2. pkt., 168, 2. pkt., og 179, 2. pkt., herefter udgår som overflødige, sml. lovudkastets § 1, nr. 27, med bemærkninger. Ingen af de anførte ændringer tilsigter at indvirke på det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau, herunder adgangen efter § 168, 2. pkt., til under formildende omstændigheder at statuere strafbortfald ved udgivelse i god tro af eftergjorte eller forfalskede penge.

Til nr. 29 (§ 133, stk. 3)
§ 133, stk. 3, angår strafansvaret for forbrydelser begået under visse opløb. Menige deltagere i opløbet straffes efter de almindelige ansvarsregler, herunder om medvirken, men strafferammen for den forbrydelse, som de kan drages til ansvar for, udvides til 6 års fængsel. For anstiftere og ledere giver bestemmelsen en særlig ansvarsregel, idet de pådrager sig strafansvar, uanset om de almindelige betingelser for at pålægge strafansvar som gerningsmænd eller medvirkende er opfyldt. Det kan i dag give anledning til tvivl, om henvisningen til et højere strafmaksimum for den begåede forbrydelse i § 133, stk. 3, alene tager sigte på deltagere i forbrydelsen, der opfylder de sædvanlige strafbestemmelser, eller om den også gælder, når straf skal pålægges i medfør af det særlige anstifter- og lederansvar.

Lovudkastets § 1, nr. 29, indebærer, at den hidtidige delte strafferamme i § 133, stk. 3, afløses af en henvisning til strafferammen for vedkommende forbrydelse, f.eks. vold, jf. §§ 244-246, og hærværk, jf. § 291. Anstiftere og ledere såvel som menige deltagere i et farligt opløb straffes herefter efter den samme strafferamme (strafferammen for den begåede forbrydelse). Med den nye formulering af § 133, stk. 3, tilsigtes ingen ændring i det hidtidige strafbare område, herunder de særlige ansvarsregler for anstiftere og ledere (sml. ovenfor), eller udmålingsniveau.

Til nr. 33 (§ 138)
Efter § 138 straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis den pågældende i denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare. Med lovudkastets § 1, nr. 33, skærpes strafmaksimum til 1 års fængsel bl.a. med henblik på at skabe større parallelitet til strafferammerne for beslægtede forhold i færdselsloven.

Til nr. 35 (§§ 141, stk. 1, 149 og 194) og 38 (§ 147)
Med lovudkastets § 1, nr. 35 og 38, gennemføres en teknisk begrundet forenkling af hoved- og sidestrafferammen, der har baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Som led i forenklingen skærpes bestemmelsernes strafmaksima fra 3 til 4 års fængsel. Med de anførte ændringer tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 36 (§§ 145, 1. og 2. pkt., 178, 189, stk. 1, og § 261, stk. 1)
Lovudkastets § 1, nr. 36, indebærer, at strafminimum i de omhandlede strafferammer ændres til bøde. Bestemmelsernes strafmaksima forbliver bortset fra § 261, stk. 2, sml. lovudkastets § 1, nr. 60, uændrede. Ændringerne er bl.a. affødt af hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet og tilsigter ikke at indvirke på det hidtidige udmålingsniveau.

Til nr. 37 (§ 146, stk. 2)
Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes vedkommende efter § 146, stk. 1, med indtil 6 års fængsel. Har handlingen medført velfærds fortabelse for nogen, eller har sådant været tilsigtet, er straffen efter § 146, stk. 2, fængsel fra 3 til 16 år.

Med lovudkastets § 1, nr. 37, afskaffes det forhøjede fængselsminimum på 3 års fængsel. Strafferammens minimum svarer herefter til fængselsstraffens faste minimum, dvs. 7 dage, jf. § 33, stk. 1. Endvidere forenkles formuleringen af kriterierne for anvendelse af den skærpede sidestrafferamme. Hermed tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 39 (§ 151)
Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne tjeneste, straffes efter § 151, uden hensyn til, om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, med den for den pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med indtil det halve. Med lovudkastets § 1, nr. 39, afløses den hidtidige strafferamme (den for den pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med indtil det halve) af en henvisning til strafferammen for vedkommende forbrydelse. § 151 har hidtil opstillet en særlig regel om medvirken for overordnede, der træder i stedet for den almindelige medvirkensregel i § 23, og som bl.a. indebærer, at reglerne om strafnedsættelse og -bortfald ikke finder anvendelse. Med den ændrede affattelse af § 151 tilsigtes ingen ændring heri. Det forudsættes, at tilskyndelse mv. som omhandlet i § 151 som hidtil kan anses som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen inden for den foreskrevne strafferamme.

Til nr. 40 (§ 152, stk. 2), 61 (§ 263, stk. 3) og 62 (§ 264, stk. 2)
Efter § 152, stk. 1, og §§ 152 a-d, jf. § 152, stk. 1, straffes brud på tavshedspligt mv. med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder, jf. § 152, stk. 2, og §§ 152 a-d, jf. § 152, stk. 2. Efter §§ 263, stk. 1 og 2, og 264, stk. 1, straffes visse former for fredskrænkelser, herunder indtrængen i andres dataanlæg mv., med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Begås forhold som nævnt i §§ 263, stk. 1 og 2, og 264 med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til 4 års fængsel.

Lovudkastets § 1, nr. 61 og 62, indebærer, at strafmaksimum for forhold omfattet af §§ 263, stk. 3 og 264, stk. 2, hæves fra 4 til 6 års fængsel. De nævnte strafmaksima bringes herved på linje med det foreslåede strafmaksimum for berigelsesforbrydelser omfattet af § 286, sml. lovudkastets § 1, nr. 66, med bemærkninger.

Lovudkastets § 1, nr. 61 og 62, indebærer endvidere en præcisering af det hidtil gældende skærpelseskriterium (”andre særlig skærpende omstændigheder”), således at lovteksten angiver de tilfælde, hvor der kan gås ud over de respektive strafmaksima i §§ 263, stk. 1 og 2, og 264, stk. 1. En tilsvarende præcisering gennemføres med lovudkastets § 1, nr. 40, i § 152, stk. 2, og §§ 152 a-d, jf. § 152, stk. 2 (”der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder”). De gældende strafmaksima for brud på tavshedspligt mv., jf. § 152, stk. 2, og §§ 152 a-d, jf. § 152, stk. 2, forbliver uændrede. Udtryk, der indholdsmæssigt svarer til det foreslåede (forbrydelsen ”påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor”), er angivet som skærpelseskriterium i forslag fra Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet til ny § 263 a, stk. 4, der kriminaliserer retsstridig videregivelse mv. af adgangsmidler til ikke-kommercielle informationssystemer, sml. betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet s. 141. Bedømmelsen af, hvorvidt en overtrædelse er begået under sådanne omstændigheder, at forbrydelsen ”påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor”, vil i lighed med vurderingen efter den foreslåede bestemmelse i § 263 a, stk. 4, være konkret i den enkelte sag, sml. betænkningen om IT-kriminalitet s. 144. ”Skade” omfatter såvel økonomisk som personlig skade og vil derfor efter omstændighederne bl.a. være anvendelig i tilfælde, hvor gerningsmanden har udnyttet personfølsomme oplysninger f.eks. i kriminalregisteret.

Til nr. 43 (§ 164, stk. 3)
Efter § 164, stk. 3, straffes falsk anmeldelse mv. efter § 164, stk. 1 og 2, med bøde eller fængsel indtil 1 år, når forholdet begås med forsæt til, at den pågældende selv eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som den pågældende ikke har begået. Med § 1, nr. 43, reduceres strafmaksimum til 6 måneders fængsel, og det bringes herved på linje med strafmaksimum for det beslægtede forhold i § 165, sml. lovudkastets § 1, nr. 45, med bemærkninger. Der tilsigtes som udgangspunkt ingen ændring i det hidtidige udmålingsniveau.

Til nr. 44 (§ 164 a)
Efter § 143 straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt det kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for den pågældende forbrydelse. Bestemmelsen er i dag placeret i straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og fred. Med lovudkastets § 1, nr. 44, ændres denne placering til kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage, hvor bestemmelsen indsættes efter § 164, der omhandler visse beslægtede tilfælde vedrørende falsk anklage. Endvidere gennemføres en teknisk begrundet forenkling af bestemmelsens hoved- og sidestrafferamme, der har baggrund bl.a. i hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet. Bestemmelsens strafmaksimum forbliver uændret. Med de anførte ændringer tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 49 (§§ 180 og 183, stk. 2)
Strafmaksimum for kvalificeret brandstiftelse (§ 180) og forvoldelse af sprængning mv. under omstændigheder svarende til kvalificeret brandstiftelse (§ 183, stk. 2) er fængsel på livstid. Med lovudkastets § 1, nr. 49, reduceres dette strafmaksimum til 16 års fængsel. Der tilsigtes som udgangspunkt ingen ændring i det hidtidige udmålingsniveau, hvorved bemærkes, at strafmaksimum for manddrab (straffelovens § 237) og terrorisme (straffelovens § 114) ikke berøres af lovudkastet.

Til nr. 50 (§ 184, stk. 1)
Efter § 184, stk. 1, straffes med indtil 6 års fængsel den, der uden at være strafskyldig efter § 183 eller § 183 a, forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige færdselsveje. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sidstnævnte strafmaksimum foreslås som led i en teknisk begrundet forenkling af strafferammesystemet skærpet til 6 måneders fængsel, sml. lovudkastets § 1, nr. 11, med bemærkninger.

Lovudkastets § 1, nr. 50, medfører, at forhold omfattet af § 184, stk. 1, undergives en delt strafferamme med en normalramme på bøde eller indtil 2 års fængsel og en sideramme på indtil 6 års fængsel, som er forbeholdt tilfælde med særlig skærpende omstændigheder. Ændringen indebærer, at strafminimum fremover bliver bøde. Strafmaksimum forbliver uændret. Med indføjelsen af den delte strafferamme, herunder udtrykket ”særlig skærpende omstændigheder”, tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau, sml. lovudkastets § 1, nr. 17, med bemærkninger.

Til nr. 51 (§ 185)
§ 185 kriminaliserer den, som, uagtet det var muligt for vedkommende uden særlig fare eller opofrelse for den pågældende eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv. Straffen herfor er bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Med lovudkastets § 1, nr. 51, skærpes strafmaksimum til 2 års fængsel.

Til nr. 55 (§ 190)
§ 190 kriminaliserer forvoldelse af fare for husdyrs liv eller sundhed under betingelser svarende til §§ 186-189. Bestemmelsen har ingen fast strafferamme, idet der alene foreskrives anvendelse af en forholdsmæssig mildere straf inden for de (i §§ 186-189) angivne strafarter. Med lovudkastets § 1, nr. 55, ændres bestemmelsen, så de omfattede forhold undergives en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 år, hvilket er på linje med det foreslåede strafmaksimum på 6 års fængsel i den beslægtede § 291 om hærværk, sml. lovudkastets § 1, nr. 69. Ændringen af § 190 tilsigter ikke at indvirke på det hidtidige udmålingsniveau.

Til nr. 56 (§ 191)
Ved lovudkastets § 1, nr. 56, skærpes strafmaksima i § 191 fra 6 og 10 års fængsel til 10 og 16 års fængsel. Ændringerne tilsigter ikke at indvirke på de hidtidige skærpelseskriterier i § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. De skærpede strafmaksima retter sig mod tilfælde, hvor der bl.a. under hensyn til forbrydelsens karakter og grovhed opstår behov for at udmåle straffe, der rækker videre end de hidtidige strafmaksima for forhold omfattet af henholdsvis 6 og 10 års fængsel. Ændringerne tilsigter således alene at give mulighed for en graduering af strafudmålingen i de groveste tilfælde.

Til nr. 57 (§ 193, stk. 1)
Ved lovudkastets § 1, nr. 57, gennemføres en forenkling af strafferammen for forhold omfattet af § 193, stk. 1, således at det udtrykkelige krav om formildende omstændigheder som betingelse for anvendelse af bøde udgår. Endvidere skærpes bestemmelsens strafmaksimum fra 4 til 6 års fængsel. Strafmaksimum bringes herved på linje med lovudkastets bestemmelse om groft hærværk, sml. § 1, nr. 69. Forslaget tilsigter ikke at ændre på det hidtidige strafbare område.

Til nr. 58 (§ 227)
Efter § 227 kan forskyldt straf efter §§ 216-224 og 226 bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden. Ved lovudkastets § 1, nr. 58, bringes bestemmelsen i overensstemmelse med reglerne om registreret partnerskab, sml. lov nr. 372 af 7. juni 1989 med senere ændringer. Endvidere præciseres det, at bestemmelsen også åbner mulighed for strafnedsættelse.

Til nr. 59 (§ 250)
Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand, straffes efter § 250 med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige til 8 år. Ved lovudkastets § 1, nr. 59, gennemføres en teknisk begrundet ændring af strafferammen, hvorved den bringes på linje med formuleringen af strafferammen i den beslægtede bestemmelse i § 252. Med ændringen, herunder udeladelsen af ordene ”når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse”, tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.
 

Til nr. 60 (§ 261, stk. 2 og 3)
Den, som berøver en anden friheden, straffes efter § 261, stk. 1, med fængsel indtil 4 år. Sker det for vindings skyld mv., er straffen fængsel fra 1 til 12 år, jf. § 261, stk. 2. Forvoldes frihedsberøvelse som nævnt i § 261, stk. 2, af grov uagtsomhed, er straffen efter § 262 bøde eller fængsel indtil 1 år. Med lovudkastets § 1, nr. 36, ændres strafminimum i § 261, stk. 1, til bøde. § 1, nr. 60, indebærer, at det forhøjede strafminimum i § 261, stk. 2, ophæves. Strafminimum i § 261, stk. 2, svarer herefter til fængselsstraffens faste minimum, dvs. 7 dage, jf. § 33, stk. 1. Endvidere gennemføres en teknisk begrundet lempelse af strafmaksimum i § 261, stk. 2, fra 12 til 10 års fængsel. Desuden undergives de groft uagtsomme forhold en fælles strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, idet den hidtidige bestemmelse herom - § 262 - videreføres som § 261, stk. 3, sml. lovudkastets § 1, nr. 27. Med de anførte ændringer tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 63 (§ 265)
§ 265 om visse former for fredskrænkelser har en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Med lovudkastets § 1, nr. 63, skærpes strafmaksimum til 2 års fængsel, og strafferammen bringes herved på linje med den beslægtede bestemmelse i § 266. Ændringen indebærer, at der efter omstændighederne kan ske varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 762.

Til nr. 64 (§ 268, 1. pkt.)
Med lovudkastets § 1, nr. 64, ændres formuleringen af § 268, 1. pkt., som led i en teknisk begrundet forenkling af strafferammen, sml. herved lovudkastets § 1, nr. 27, med ophævelse af § 268, 2. pkt. Ændringen er af redaktionel karakter og har ingen indvirkning på det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.

Til nr. 65 (§ 285, stk. 2)
Efter § 285, stk. 2, er straffen for ulovlig omgang med hittegods bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Med lovudkastets § 1, nr. 65, reduceres strafmaksimum for forhold omfattet af denne bestemmelse bl.a. af hensyn til sammenhængen i strafferammesystemet til 1 års fængsel. Med ændringen tilsigtes ingen forandring i det hidtidige strafbare område ifølge § 285, stk. 2, og § 287, der også omfatter ulovlig omgang med hittegods, eller i udmålingsniveauet.

Til nr. 66 (§ 286)
Lovudkastets § 1, nr. 66, indebærer, at der fastsættes et fælles strafmaksimum på 6 års fængsel for de forbrydelser, som omfattes af § 286, dvs. tyveri, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, åger og skyldnersvig. Det foreslåede strafmaksimum svarer til strafmaksimum for hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 2. Ændringen medfører en forhøjelse af strafmaksimum fra 4 til 6 års fængsel for tyveri og en nedsættelse af strafmaksimum fra 8 til 6 års fængsel for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig. Strafmaksimum for afpresning og åger forbliver uændret 6 år. Med den nye bestemmelse tilsigtes ingen forandring i det nugældende udmålingsniveau inden for berigelseskriminalitet. Det kan dog ikke udelukkes, at der undtagelsesvis kan forekomme tilfælde, f.eks. hvor gerningsmanden tidligere er dømt for alvorlig kriminalitet, hvor straffen for en forbrydelse omfattet af § 286, stk. 2, efter det hidtidige strafmaksimum på 8 års fængsel ville være udmålt til mere end 6 års fængsel, og hvor det foreslåede strafmaksimum derfor kan bevirke en reduceret strafudmåling.

Lovudkastet medfører endvidere, at der i lovteksten sker en præcisering af de tilfælde, hvor forholdet kan henføres under en skærpet strafferamme. Opregningen er imidlertid ikke udtømmende. Afgørende for anvendelsen af den nye § 286 er en konkret helhedsbedømmelse. Den praksis, som knytter sig til den hidtidige straffelovs § 286, vil fortsat være vejledende. § 88, stk. 1, 2. pkt., forudsættes endvidere fortsat at kunne bringes i anvendelse på forhold, der henføres under § 286. Strafmaksimum kan således forhøjes til 9 år f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger et ekstraordinært stort antal tyverier, som hver især er af mindre grov beskaffenhed, eller i tilfælde af skyldnersvig eller bedrageri, som involverer meget store beløb.

Til nr. 67 (§ 288, stk. 2)
Lovudkastets § 1, nr. 67, indebærer, at der i lovteksten sker en præcisering af de tilfælde, hvor forholdet kan henføres under en skærpet strafferamme. Den hidtidige delte strafferamme på 6 og 10 års fængsel berøres ikke. Med den nye bestemmelse tilsigtes heller ingen ændring af det nuværende udmålingsniveau i sager om røveri. Opregningen af skærpelsestilfælde er ikke udtømmende. Afgørende for anvendelsen af den nye § 288, stk. 2, er en konkret helhedsbedømmelse. Den praksis, som knytter sig til den hidtidige straffelovs § 288, vil fortsat være vejledende. § 88, stk. 1, 2. pkt., forudsættes endvidere fortsat at kunne bringes i anvendelse på forhold, der henføres under § 288, stk. 2. Strafmaksimum kan således forhøjes til 15 år f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger et ekstraordinært stort antal røverier, som hver især er af mindre grov beskaffenhed, eller hvor der er tale om røverier, som involverer meget store beløb.

Til nr. 68 (§ 291, stk. 1) og 69 (§ 291, stk. 2)
Lovudkastets § 1, nr. 68 og 69 indebærer, at normalstrafferammen for hærværk, jf. § 291, stk. 1, hæves fra 1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder, og at den skærpede sidestrafferamme, jf. § 291, stk. 2, hæves fra 4 til 6 års fængsel. Strafferammen for groft uagtsomme hærværksforhold berøres ikke. Strafmaksimum for forsætlige hærværksforhold bringes på linje med strafmaksimum for berigelseskriminalitet, jf. § 285, stk. 1, og § 286 som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 66.

§ 1, nr. 69, medfører også, at der i lovteksten sker en præcisering af de tilfælde, hvor forholdet kan henføres under en skærpet strafferamme. Afgørende for anvendelsen af den nye § 291, stk. 2, er en konkret helhedsbedømmelse. Den praksis, som knytter sig til den hidtidige § 291, stk. 2, vil fortsat være vejledende. Der tilsigtes ingen ændring af muligheden for i ekstraordinære tilfælde at anvende § 88, stk. 1, 2. pkt. Der tilsigtes heller ingen forandring i det hidtidige udmålingsniveau i sager efter § 291.

Til § 2

Lovudkastets § 2 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser …