
	UfR 1995.761/2 HD
		H.D. 29. juni 1995 i sag II 89/1993 Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (adv. Ditlev Wad) mod P (adv. Olav Willadsen). Østre Landsrets dom 25. februar 1993 (4. afd.) (Drejer, Blinkenberg, Niels Larsen). Den 1. november 1982 førte K, der er født den 25. juni 1965, en motorcykel, der ikke var indregistreret, ad Holbækmotorvejen i Høje Tåstrup med sagsøgeren, P, som passager. Under kørslen indtraf en ulykke, hvorved sagsøgeren, der er født den 13. december 1965, kom alvorligt til skade. I 1987 anlagde sagsøgeren en retssag mod K med påstand om at få tilkendt en erstatning på 392.300 kr. Sagen blev den 4. december 1989 domsforhandlet ved Østre Landsrets 13. afdeling, som efter votering fremsatte følgende tilkendegivelse om sagens afgørelse med bemærkning om, at det også ville blive resultatet af en dom: »Selvom det må antages, at sagsøgeren ved at køre på motorcyklen med sagsøgte som fører har accepteret en vis risiko, idet han vidste, at sagsøgte var under 18 år og uden kørekort, findes han ikke hermed også at have accepteret, at sagsøgte, da politiet eftersatte motorcyklen, forsøgte at undslippe ved at forøge hastigheden, der på et tidspunkt kom op på ca. 150 km/t. Herefter og når henses til de øvrige konkrete omstændigheder i sagen, findes sagsøgerens egne forhold ikke at være af en sådan karakter, at det kan føre til bortfald eller nedsættelse af erstatningen. Sagsøgerens påstand, som størrelsesmæssigt er anerkendt af sagsøgte, vil derfor blive taget til følge.« Sagen forligtes herefter således, at sagsøgte, K, tog bekræftende til genmæle over for sagsøgeren, P's, påstand. Efter at det ved en udlægsforretning hos K havde vist sig, at han var uden evne til at opfylde forliget, anlagde sagsøgeren den 3. april 1990 nærværende sag og har herunder nedlagt følgende påstande: De sagsøgte tilpligtes principalt in solidum, subsidiært alternativt, at betale sagsøgeren 392.300 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 279.800 kr. fra den 25. april 1987, til betaling sker, og af 112.500 kr. fra den 26. august 1989, til betaling sker. Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at de sagsøgte principalt in solidum, subsidiært alternativt tilpligtes at betale sagsøgeren et af retten fastsat beløb med tillæg af sædvanlig procesrente fra et tidspunkt fastsat af retten. Sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, har påstået frifindelse, subsidiært skyldfordeling: De øvrige sagsøgte har påstået frifindelse. Domsforhandlingen har efter rettens bestemmelse i henhold til retsplejelovens § 253 været foreløbigt begrænset til at angå spørgsmålet om, hvorvidt der efter gældende dansk ret påhviler sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, erstatningsansvar for den sagsøgeren den 1. november 1982 overgåede skade. I politirapporten om den omhandlede færdselsulykke og hændelserne forud for denne hedder det: »Under patrulje i dag i stationens patruljevogn 7-06 sammen med pb. E.V. Jensen meddelte HS samt vagthavende kl. 1035, at civilvogn 7-09 med pa. Torben Madsen eftersatte uindregistreret motorcykel ad Søndre Ringvej mod nord, og at man umiddelbart havde passeret Vallensbæk Torvevej. Vi befandt os i Ringvejskrydset på anførte tidspunkt, hvor vi afventede køretøjerne. Kort tid efter blev via radioen meddelt, at eftersættelsen nu foregik ad Holbækmotorvejen i vestlig retning med høj hastighed, dog havde 7-09 øjenkontakt med motorcyklen. Der var 2 personer på motorcyklen. Undertegnede kørte herefter ad Roskildevej i vestlig retning for om muligt at komme i kontakt med eftersættelsen ved tilkørslen ved Klovtoftekrydset. Under kørslen blev benyttet udrykningssignaler. Under kørslen ad Roskildevej blev det meddelt, at motorcyklen var væltet i afkørslen fra Holbækmotorvejen ved Tåstrup Nord, afkørslen umiddelbart før Klovtoftekrydset, 2 ambulancer rekvireret til stedet.« Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han og hans familie boede i landlige omgivelser i Nordsjælland indtil de i 1982 flyttede til Albertslund. Han havde knallert i 1982, for hvilken der var tegnet ansvarsforsikring, som hans fader betalte. Den 1. november 1982 besøgte han K i dennes hjem i Tåstrup. Det viste sig, at K skulle skynde sig til hospitalet i Glostrup for at besøge sin morfar, der var døende. Sagsøgeren hjalp K med at slæbe dennes motorcykel op fra husets kælder for at K kunne køre til hospitalet på motorcyklen. Denne var ikke forsynet med nummerplader. Sagsøgeren vidste, at K ikke var fyldt 18 år og ikke havde kørekort, og at han ikke måtte køre på motorcyklen. Sagsøgeren tænkte ikke over, hvad dette kunne betyde med hensyn til forsikringsforholdene. Sagsøgeren besluttede sig til at køre med som passager på motorcyklen på turen til hospitalet. Han ved ikke, hvorfor han skulle køre med. Han havde ikke tidligere kørt på motorcykel, heller ikke som passager. Sagsøgeren kan om køreturen kun huske, at han sad på motorcyklen, og at han bar styrthjelm. Han erindrer et stærkt vindpres i øjnene, men han husker ikke, om han under kørslen sagde noget til K om hastigheden. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der i medfør af færdselslovens § 101 gælder et objektivt ansvar for de skader, der blev påført sagsøgeren ved færdselsulykken, og at dette ansvar ifølge færdselslovens § 105 skal være dækket af en forsikring. Sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikrings, erstatningspligt følger af den af foreningen den 12. december 1973 indgåede supplerende overenskomst mellem Nationale Bureauer, hvorved foreningen påtog sig forpligtelsen i medfør af artikel 3, stk. 1, jf. præambelen i direktiv af 24. april 1972 fra De Europæiske Fællesskabers Råd om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse. Den nævnte supplerende overenskomst må anses for et tredjemandsløfte afgivet af sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, over for det danske justitsministerium, jf. cirkulære nr. 241 af 8. november 1961 om skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer med videre, som sagsøgeren umiddelbart kan påberåbe sig, idet dækning for skaden ikke har kunnet opnås hos skadevolderen K. Sagsøgeren var ikke vidende om, at lovpligtig ansvarsforsikring for motorcyklen ikke forelå. Den omstændighed, at motorcyklen ikke var forsynet med nummerplader, var ikke ensbetydende med, at der ikke var tegnet ansvarsforsikring for den. Udtrykket »vidende om« i fornævnte cirkulæres punkt B.1., skal, da der er tale om regler, der skal tjene til beskyttelse af trafikofre, fortolkes således, at udtrykket må forstås som positiv viden. At sagsøgeren burde have indset, at der ikke forelå ansvarsforsikring for køretøjet, kan derfor ikke medføre, at han afskæres fra at opnå erstatning. Det må herved tages i betragtning, at sagsøgeren på ulykkestidspunktet kun var 16 år gammel. Sagsøgeren har endvidere hævdet, at han ikke, da han gik med til at køre med som passager på motorcyklen, kunne vide, at K ville foretage en kørsel under de omstændigheder, der er beskrevet i politirapporten, og sagsøgeren havde ikke mulighed for at forhindre K i at køre som sket. Sagsøgeren kan derfor ikke anses for at have accepteret den risiko, der viste sig at blive en følge af kørslen. Sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, har til støtte for sine påstande gjort gældende, at sagsøgeren har accepteret risikoen ved at deltage i kørslen på motorcyklen med en fører, om hvem han vidste, at den pågældende ikke havde kørekort eller øvelse i at føre motorcykel, og ved at deltage i en særlig hasarderet kørsel. Sagsøgeren har endvidere ved denne adfærd udvist så høj grad af egen skyld, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes med to tredjedele. Endelig har sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, hævdet, at sagsøgeren må antages at have været vidende om, at motorcyklen ikke var ansvarsforsikret, og at han derfor ikke har ret til erstatning fra foreningen, jf. cirkulære nr. 241 af 8. november 1961 punkt B1. Viden om, at motorcyklen ikke var forsynet med nummerplader, skal sidestilles med viden om, at ansvarsforsikring ikke forelå. Det forhold, at sagsøgeren måtte være ukendt med reglerne om registrering af motorkøretøjer og om disse reglers betydning for forsikringsforholdene, kan ikke tillægges vægt til gunst for sagsøgeren. De øvrige sagsøgte har henholdt sig til sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikrings procedure. Retten skal udtale: Efter det oplyste, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering vedrørende ansvarsgrundlaget, der er udtrykt ved landsrettens tilkendegivelse den 4. december 1989 i sagen mod skadevolderen i Østre Landsrets 13. afdelings sag nr. 168/1987. Herefter lægges det i nærværende sag til grund, at skadevolderen er erstatningsansvarlig, uden at der er grundlag for helt eller delvist at nedsætte erstatningen. Efter § 105, jf. § 109, indeholder færdselsloven en forudsætning om, at ethvert motorkøretøj er omfattet af en ansvarsforsikring, uden at denne forudsætning er begrænset for eksempel af de undtagelsestilfælde, der måtte følge af Justitsministeriets cirkulære nr. 241 af 8. november 1961 om skade forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer med videre. Den undtagelse, som måtte bero på udtrykket »vidende om, at lovpligtig ansvarsforsikring for køretøjet ikke foreligger«, må herefter forstås med dette udgangspunkt. På dette grundlag, og efter det i øvrigt i sagen oplyste, kan det ikke antages, at sagsøgeren har haft en sådan positiv viden om, at forsikring ikke forelå, at sagsøgte skulle være fritaget for sin forpligtelse. Derfor gives der sagsøgeren medhold i dennes påstand. - - - I sagsomkostninger betaler de sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Politimesteren i Glostrup, Nævnet vedr. erstatning til ofre for forbrydelser og Den Danske Stat v/ Justitsministeriet en for alle og alle for én til sagsøgeren 37.000 kr. Højesterets dom. Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kardel, Riis, Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen og Walsøe. Appellanten, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, har påstået frifindelse, subsidiært skyldfordeling. Indstævnte, P, har påstået stadfæstelse. Det fremgår af et brev af 12. maj 1989 fra appellanten til indstævntes daværende advokat, at appellanten ikke indtrådte i den i 1989 verserende sag »allerede fordi vi må gøre gældende, at skadelidte var vidende om, at køretøjet han lod sig befordre på var uforsikret«. Højesterets bemærkninger. Af de af landsretten anførte grunde tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at lade skadevolderen, K's, erstatningsansvar nedsætte eller bortfalde på grundlag af synspunkter om accept af risiko eller egen skyld. Højesteret finder - som landsretten - at en undtagelse for appellantens dækningspligt beroende på udtrykket »vidende om, at lovpligtig ansvarsforsikring for køretøjet ikke foreligger« må forudsætte, at indstævnte har haft en positiv viden om, at forsikring ikke forelå. Det tiltrædes endvidere, at det ikke er godtgjort, at den da knapt 17-årige tilskadekomne havde en sådan viden. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, betale 35.000 kr. til indstævnte, P. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.