
	UfR 2001.710 ØLD
		Ø.L.D. 1. december 2000 i anke 19. afd. nr. B-0710-00 (Plessing, Lars Lindencrone Petersen, Rikke Ørum (kst.)). Alm. Brand (adv. Jesper Perregaard, København) mod A (adv. Preben Lunn, Frederikssund, e.o.). Frederikssund Rets dom 24. februar 2000. I denne sag har A, født den — — — 1975, påstået forsikringsselskabet Alm. Brand dømt til betaling af 387.461,98 kr. med rente. Beløbet udgør sagsøgerens krav på erstatning for personskade ved et færdselsuheld den 7/10-1994. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært imod betaling af et mindre beløb, idet man har gjort gældende, at sagsøgerens krav bortfalder i medfør af færdselslovens § 101, stk. 2. Sagens baggrund er følgende: Den 7/10-1994 kl. 05.05 kørte en brugsstjålet bil, ført af B, født den — — — 1976, galt på Skarndalsvej. Føreren blev dræbt, og sagsøgeren, der var med i bilen, kom alvorligt til skade. Af sagen fremgår, at bilen var blevet set i forbindelse med et indbrud samme dag kl. 04.02. Kl. 04.56 blev bilen set af et vidne, der oplyste til politiet, at bilen kørte ca 150-160 km/t. Kl. 05.05 blev bilen eftersat af en politibil, hvis fører skønnede, at bilen kørte ca 120 km/t. Uheldet skete i en venstregående kurve, hvor bilen kom ud i rabatten på højre side og påkørte et vejtræ. Bilinspektionen har i en erklæring af 12/10-1994 skønnet, at bilen ved udskridningssporets begyndelse har haft en hastighed på mindst 136 km/t., højst 148 km/t. Sagsøgeren var efter ulykken hospitalsindlagt til den 22/12-1994, og har derefter modtaget en omfattende tandlægebehandling samt genoptræning. Der har været fremlagt en speciallægeerklæring af 13/5-1998, og en erklæring af 3/6-1999 fra Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer erhvervsevnetabet til 15% og méngraden til 20%. Der har været fremlagt nogle oplysninger om sagsøgerens indtægtsforhold tiden forud for ulykken. Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af Brian Steen Heine. 2) A har bl.a. forklaret, at han gik ud af folkeskolen efter 9. klasse. Efter et 2 måneders kursus på en landbrugsskole arbejdede han i 1 år hos en godsforvalter i — — —. Han fik derefter arbejde på en maskinstation i — — —, hvor han arbejdede i ca. 1½ år frem til maj/juni 1994. Han husker ikke sin timeløn og tror, at han ikke fik lønforhøjelse i løbet af vinteren. Han arbejdede derefter i 1 måneds tid på et lager, og fik så kortvarig beskæftigelse i tøjbranchen. Medens han arbejdede på maskinstationen boede han i en 2-værelses lejlighed og havde fri bolig. Han flyttede derefter til en lejlighed i — — — i maj/juni 1994. Han har set B i skolen, men begyndte først at komme sammen med ham, efter at han havde fået lejligheden i — — —. Han vidste ikke, hvor gammel B var, men han gik i klassen under ham. Han har altid troet, at B var ældre end ham selv. B kørte altid bil, bl.a. tit firmaets biler. Han arbejdede på et mekanikerværksted og havde motorcykel, så sagsøgeren troede, at han havde kørekort. Han tror, at B tidligere havde stjålet biler. Han mødte B den 6. oktober om aftenen. Han ved ikke i dag, om hans viden om aftenens begivenheder stammer fra hans hukommelse om det skete eller stammer fra, hvad andre har fortalt ham. Han tror, at han havde en kasse øl med op til 2 brødre, men ved ikke, om der blev drukket. Det er muligt, at han og B kørte derfra på en knallert. Han husker ikke at have været med til at stjæle en bil eller nogen påkørsel i den forbindelse. Han tror, at han blev taget op ved en vej. B førte bilen fra først af, og sagsøgeren tror, at kørslen foregik med normal hastighed. Han erindrer kun glimt fra turen og ved ikke, om det er noget, han har fået fortalt. Han mener, at de kørte ind i Venslev fra øst. En holdende bil startede op og tændte det lange lys, idet de kørte forbi. De blev begge blændet, og B drejede op ad Skarndalsvej. Den anden bil kørte efter dem med fjernlyset tændt. Han erindrer, at de drøftede, om det var en uropatrulje eller en »bondemand med et haglgevær«, der var efter dem. Bilen halede hurtigt ind på dem, og B satte farten op. Bilen kom ind i rabatten og ramte et træ. De havde ikke kørt ret langt, muligt ca. 1 km med den anden bil bagved. Efter uheldet har han været i behandling i lang tid og har haft arbejde 2 gange, først i ca14 dage på et landbrug og derefter i ca. 2 måneder på en fabrik. Han holdt op ved landbruget, idet det var for hårdt, og efter uoverensstemmelser. Han blev fyret fra fabrikken, da et nathold blev nedlagt. Han har været i aktivering ved kommunen, og har modtaget bistandshjælp eller aktiveringsydelse. Han tror ikke, at han havde en ulykkesforsikring i 1994. Hans far har lånt ham penge til betaling af tandlægeregningerne. Han skal fortsætte behandlingen. Han husker ikke afhøringen til politirapport, bortset fra at han blev kørt hjem. Han var da på 12-års-stadiet. Han husker, at han blev dømt for en række forhold. Han havde kørekort til traktor, da uheldet skete. Brian Steen Heine har bl.a. forklaret, at han i oktober 1994 kørte for Bladkompagniet. På ruten så han en bil holde ved en skole med slukkede lygter og med motoren i gang. Han tænkte, at der var ved at ske indbrud og ringede til politiet. Medens de talte, kom den anden bil forbi, idet den kørte ind over en høj kant. Han kørte stille og roligt efter dem, men da bilens fører slukkede lygterne og satte farten op, opgav han at følge med. Sagsøgerens krav er opgjort således: 1. Genopbygning af tænder 145.910,08 kr. 2. Yderligere tandlægeudgifter 15.000,00 kr. 3. Svie og smerte 22.000,00 kr. 4. Ménerstatning 58.400,00 kr. 5. Erhvervsevnetabserstatning 146.151,90 kr. I alt 387.461,98 kr. Sagsøgte har anerkendt kravets opgørelse, bortset fra erhvervsevnetabet. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagsøgte som ansvarsforsikrer af bilen er erstatningspligtig, og at sagsøgeren ikke har medvirket forsætligt til skaden, eller medvirket til den ved grov uagtsomhed. Han har ej heller accepteret en særlig risiko ved B's kørsel. Sagsøgeren har måttet gå ud fra, at B havde kørekort, og om hans kørsel er ikke oplyst andet, end at den i en kort periode har været hurtig. Der er ikke grundlag for at fastsætte erhvervsevnetabet til et mindre beløb. Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at kravet skal bortfalde, subsidiært nedsættes, fordi sagsøgeren forsætligt har accepteret risikoen ved B's kørsel. Han har sammen med B begået indbrud og brugsstjålet bilen, har i flere timer med B kørt rundt for at more sig, har accepteret B's vilde kørsel og har medvirket til den. Han vidste, at B ikke havde kørekort. Faren for uheld var derfor indlysende. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have lidt noget erhvervsevnetab overhovedet. Han var før uheldet ufaglært landbrugsmedhjælper, og intet tyder på, at han ikke kunne fortsætte med dette erhverv. Hans årsløn forud for ulykken må beregnes til ca. 75.000 kr. og ellers skønsmæssigt ansættes til ca. 100.000 kr., subsidiært til ikke over 143.140 kr. Af den grund tilkommer der ikke sagsøgeren erstatning for tab af erhvervsevne, eller i hvert fald kun en erstatning, der er mindre end påstået. Dommen indeholder ikke yderligere sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 366a, stk. 2. Retten lægger til grund for afgørelsen, at sagsøgeren kendte B og vidste, at han var mekanikerlærling, at han ejede en motorcykel, og at han kørte bil, bl.a. arbejdsgiverens biler. Sagsøgeren har derfor - også under hensyn til at B var meget tæt ved at være 18 år - haft grund til at tro, at han var i besiddelse af kørekort. Retten lægger videre til grund for afgørelsen, at sagsøgeren og B har brugsstjålet bilen for at bruge den til transport til og fra steder, hvor de begik indbrud, og ikke blot for at få en »køreoplevelse«. Om kørslen er blot oplyst, at B kl. ca. 04.02 kørte over en kant eller lignende for at komme bort fra et indbrud, og at han derefter er blevet set køre bort med slukkede lygter og en hastighed på ca. 80 km/t. Høj hastighed er blot konstateret i perioden fra kl. 04.56 frem til ulykkestidspunktet ca. 10 minutter senere. Det bemærkes, at forklaringen, fra en i modsat retning kørende bilist, om en hastighed på 150-160 km/t. er aldeles utroværdig. Bilinspektionens vurdering er baseret på tekniske beregninger og svarer ikke til den bagvedkørende politimands skøn på ca 120 km/t. Retten finder det på den baggrund alene godtgjort, at B forud for uheldet har kørt ca120 km/t. Retten finder det herefter ikke godtgjort, at B's kørsel forud for ulykken har været af en sådan karakter, at det har været indlysende for en 18-årig mand, at den var farlig. Det findes herefter ikke godtgjort, at sagsøgeren forsætligt eller groft uagtsomt har medvirken til skaden eller udsat sig for risikoen for dens indtræden. Retten finder herefter ikke grundlag for at nedsætte erstatningen eller for at lade den bortfalde. Vedrørende erstatningen for erhvervsevnetab bemærkes, at sagsøgeren efter raskmelding har forsøgt at arbejde ved landbruget, men at han måtte opgive det. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter erhvervsevnetabet fastsættes til 15%. Retten finder, at årslønnen for året inden ulykken i medfør af erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, må fastsættes skønsmæssigt. Retten fastsætter, under hensyn til de usikre oplysninger om sagsøgerens faktiske indtægt, herunder fribolig af uoplyst værdi i en del af perioden, årslønnen til 120.000 kr. Erstatningen for tab af erhvervsevne udgør herefter 108.000 kr., jf. lov om erstatningsansvar §§ 6 og 7. Sagsøgerens erstatning kan herefter opgøres således: 1. Genopbygning af tænder 145.910,08 kr. 2. Yderligere tandlægeudgifter 15.000,00 kr. 3. Svie og smerte 22.000,00 kr. 4. Ménerstatning 58.400,00 kr. 5. Erhvervsevnetab 108.000,00 kr. I alt 349.310,08 kr. Østre Landsrets dom. Frederikssund Rets dom af 24. februar 2000 — — — er anket af Alm. Brand med påstand principalt om frifindelse, subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end idømt ved byrettens dom. Indstævnte, A, har principalt påstået appellanten tilpligtet at betale 387.461,98 kr. med procesrente af 226.551,90 kr. fra skadedatoen den 7. oktober 1994 til sagsanlæg, af 372.461,98 kr. fra sagsanlæg til den 28. august 1999 og herefter af påstandsbeløbet, til betaling sker, og har subsidiært påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af indstævnte og vidneforklaring af Michael Jacobsen og politiassistent Stig Schønnemann Jensen. Indstævnte har supplerende forklaret, at B kørte stille og roligt, forud for at de blev eftersat. Der var ingen grund til at vække opsigt, når de nu var ude at begå indbrud. Efter indbruddet på Lokalhistorisk Arkiv i Skibby kørte de videre, vistnok til Sandholm Gods, hvor de begik et nyt indbrud. I ulykkesøjeblikket så han tilbage mod den forfølgende bil. De havde ikke snakket sammen under den korte flugtkørsel. Han har fortsat gener efter ulykken. Hans korttidshukommelse er dårlig, han taler langsomt og bruger lang tid til at opfatte spørgsmål, som han får stillet. Michael Jakobsen har forklaret, at han den 7. oktober 1994 om natten blev opmærksom på en bil, som politiet havde bedt ham om at holde udkig efter, idet den var brugsstjålet. Den kom kørende mod ham. Han vendte lidt længere fremme for at eftersætte den, men den var væk. Noget senere så han på ny den brugsstjålne bil komme kørende hen imod sig. Den kørte ikke særlig hurtigt, men føreren accelererede, da han blev opmærksom på vidnet. Vidnet eftersatte bilen, men måtte opgive forfølgelsen, da hans hastighed nåede op på 125 km/t. Han kørte i en Mercedes 410 lastbil med en hastighedsspærre på 90 km/t., således at den kun kortvarigt kunne nå op over denne hastighed, og højst op på 125 km/t. Politiassistent Stig Schønnemann Jensen har forklaret, at han den 7. oktober 1994 omkring kl. 5 om morgenen så en brugsstjålet bil, der kom kørende hen imod det T-kryds, hvor vidnet holdt i sin patruljebil. Vidnet kan ikke anslå bilens hastighed, »men det gik da stærkt«. Bilen kørte til venstre i T-krydset, som blev gennemkørt med frisk hastighed. Vidnet eftersatte bilen. Da vidnet påbegyndte eftersætningen, var afstanden op til den forankørende bil ca. 300 m. Afstanden mindskedes til ca. 100 m, som var den afstand, vidnet fandt passende. Vidnet vil anslå patruljebilens hastighed til ca. 120 km/t. Da den forankørende bil kørte ind i en kurve, så vidnet dens bremselys, og samtidig kom den i slinger og kørte af vejen. Det var hans indtryk, at føreren var blevet overrasket over kurven. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten. Landsrettens bemærkninger: Indstævnte havde ved flere lejligheder konstateret, at B kørte bil, herunder firmabil, og kunne derfor med rimelighed gå ud fra, at B var i stand til at køre bil på betryggende måde. B havde sat sig i besiddelse af bilen med henblik på, at han og indstævnte efter aftale kunne anvende denne i forbindelse med tyverier, og det måtte derfor stå indstævnte klart, at det ville kunne forekomme, at de måtte køre fra eventuelle forfølgere. Landsdommerne Plessing og Rikke Ørum udtaler herefter: Det kan ikke tillægges afgørende vægt, om indstævnte har opfordret eller tilskyndet føreren af den brugsstjålne bil til hasarderet kørsel. Oplysning herom vil sjældent foreligge med den fornødne sikkerhed. Under kørslen inden færdselsuheldet kl. 05.05 kørte føreren af bilen dels i visse tilfælde med høj hastighed for at køre fra bilister, der havde observeret den brugsstjålne bil, dels i et enkelt tilfælde med slukkede lygter efter at være blevet set ved et gerningssted. Vi finder, at indstævnte ved under disse omstændigheder at deltage i den fortsatte kørsel har udvist en så grov uagtsomhed, at den ham tilkommende erstatning bør nedsættes med en tredjedel. Landsdommer Lars Lindencrone Petersen udtaler: Jeg finder ikke holdepunkter for at fastlå, at indstævnte under kørslen tilskyndede B til at køre hasarderet, og jeg finder derfor som byretten, at indstævnte ikke har udvist en sådan grov uagtsomhed, at det kan begrunde bortfald eller nedsættelse af den erstatning, der tilkommer indstævnte som følge af tilskadekomsten. Det forhold, at der faktisk under den forudgående kørsel var forekommet episoder, hvor B - som det må lægges til grund - havde kørt uforsvarligt efter forholdene, kan ikke begrunde et andet resultat. Samtlige voterende tiltræder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af indstævntes erhvervsevnetabsprocent til 15, og af de grunde, som er anført i den indankede dom, endvidere, at erstatningen for erhvervsevnetab er fastsat skønsmæssigt til 108.000 kr. Idet der afsiges dom efter stemmeflertallet, fastsættes den indstævnte tilkommende erstatning herefter til 232.873,39 kr., der forrentes som nedenfor bestemt.