
	UfR 2008.2328 ØLD
		Ø.L.D. 3. juni 2008 i anke 6. afd. B-1546-07 (Karen-Anke Tørring, Lyngesen, Sanne Egekvist (kst.)). A (adv. Thomas Stigaard Hansen, Kbh., besk.) mod Codan Forsikring A/S (adv. Christina Neugebauer, Kbh.). Frederiksberg Rets dom 21. juni 2007. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til den personskade, han pådrog sig efter et færdselsuheld den 20. marts 2002, at der skal ske nedsættelse af erstatning og godtgørelse med 1/3, jf. færdselslovens § 101, stk. 2. Sagsøgeren har i sagen nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende fuldt ansvar for sagsøgerens tilskadekomst ved færdselsulykken den 20. marts 2002. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden: At sagsøgers personskade må antages at skyldes undvigemanøvre i forbindelse med en ukendt varebils vognbaneskift. Det bestrides af sagsøger, at der foreligger nogen omstændigheder, som kan begrunde, at erstatningsansvaret kan nedsættes, idet der ikke foreligger den fornødne kvalificerede grove uagtsomhed fra sagsøgers side i forbindelse med færdselsuheldet. Bevisbyrden for den påståede kvalificerede grove uagtsomhed hos sagsøger påhviler sagsøgte, og byrden er ikke løftet ved de foreliggende syns- og skønsbesvarelser eller sagens akter i øvrigt. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgers kørsel på skadestidspunktet skulle kunne kvalificeres som »groft skødesløst« o.lign. Det gøres særskilt gældende, at sagsøgers eventuelle hastighedsoverskridelse ikke i sig selv kan begrunde nedsættelse af erstatningen. Det bestrides herunder, at der er bevis for, at sagsøger skulle have kørt 120 km/t. umiddelbart inden sporafsætningen. Sagsøgte har anerkendt erstatningspligten over for sagsøgeren i forbindelse med uheldet, men har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for frifindelsespåstanden: at den erstatning og godtgørelse, der tilkommer sagsøger i anledning af færdselsuheldet den 20. marts 2002, skal reduceres med 1/3. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger, jf. færdselslovens § 101, stk. 2, andet punktum, ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger med sin kørsel forud for og op til færdselsuheldet har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og andre, at sagsøger har kørt med mere end en betydelig for høj hastighed, at det må anses for godtgjort, at sagsøger har ført køretøjet med 120 km/t., at det må anses for godtgjort, at sagsøger havde kunnet bringe køretøjet til - kontrolleret - standsning, hvis han havde kørt 80 km/t., at sagsøger har handlet groft skødesløst, og at sagsøger derved på tilstrækkeligt kvalificeret grov vis har medvirket til sin egen personskade. Rettens begrundelse og afgørelse: Det fremgår samstemmende af vidneforklaringerne i politirapporterne optaget i forbindelse med det i sagen omhandlede trafikuheld, at sagsøgeren kørte meget hurtigt, og herunder at han med høj hastighed kørte over for rødt lys i det sidste vejkryds før uheldsstedet. Når disse forklaringer sammenholdes med det, skønsmanden, bilinspektør C, anfører i sine erklæringer, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgeren i hvert fald kørte med 120 km/t. på stedet, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Retten lægger yderligere til grund, at sagsøgeren måtte foretage en undvigemanøvre, som følge af at en varebil enten kørte ud på vejen eller skiftede vognbane foran ham, og at han i den forbindelse mistede herredømmet over sin bil. Lyssignalet var imidlertid som anført skiftet til rødt, før sagsøgeren passerede krydset, og det fremgår af skønsmandens erklæring, at den tværgående trafik endnu ikke var begyndt at køre. Da varebilens fører således ikke havde anledning til at forvente, at sagsøgeren ville komme kørende med høj hastighed, finder retten ikke, at varebilens manøvre kan betegnes som usædvanlig eller upåregnelig. Endelig lægges det efter indholdet af skønserklæringen til grund, at sagsøgeren kunne have nået at bremse, således at uheldet ville være undgået, hvis han havde kørt med en hastighed lavere end 116 km/t. På det således foreliggende grundlag finder retten, at uheldet alene kan tilskrives, at sagsøgeren førte bilen med en alt for høj hastighed, hvilket efter vidnernes forklaringer om forholdene og omstændighederne i øvrigt må betegnes som både hensynsløst og uforsvarligt. Retten finder derfor, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til sin egen tilskadekomst, at der skal ske nedsættelse af erstatningen med 1/3. Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen, betale sagsomkostninger til sagsøgte. Disse fastsættes således, at 27.785,13 kr. skal dække omkostningerne ved syn og skøn, mens 20.000 kr. som et passende beløb skal dække sagsøgtes advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes. Inden 14 dage betaler sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen, 47.785,13 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger. Østre Landsrets dom. Frederiksberg Rets dom af 21. juni 2007 - - - er anket af A med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende fuldt ansvar for appellantens tilskadekomst ved en færdselsulykke den 20. marts 2002. Indstævnte, Codan Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse. Det er oplyst, at appellanten ved ulykken pådrog sig 100 % mén og 100 % tab af erhvervsevne. Appellanten har fri proces og retshjælpsforsikring. Der er i landsretten afgivet forklaring af B, C, D og E. Bilinspektør B har forklaret bl.a., at hans bedømmelse af hastigheden til 30-35 km/t. i sammenstødsøjeblikket er baseret på oplysningerne om bilens deformationer. Der er ikke væsentlige usikkerhedspunkter ved denne bedømmelse. Skønsmand C har vedstået sine afgivne erklæringer, herunder oplysningen om, at appellantens bils hastighed inden sporafsætningen har været 120 km/t. Hvis bilen havde overholdt hastighedsbegrænsningen på 80 km/t., ville det have været muligt at foretage en kontrolleret opbremsning, i forbindelse med at den ukendte bil trak ud foran appellanten. Såfremt det lægges til grund, at appellantens bil befandt sig 30-40 m før stoplinjen, da lyssignalet skiftede til rødt, kunne appellanten med en hastighed på 120 km/t. ikke nå at standse ved stoplinjen, men ville være standset nogle meter ude i krydset. Efter sagens oplysninger har skønsmanden lagt til grund, at den ukendte bil er kørt ad - - - Havnevej og kørt gennem lyskrydset umiddelbart før appellanten. D har vedstået sin i politirapport af 20. marts 2002 gengivne forklaring, herunder at appellantens bil var 30-40 m fra stoplinjen, da lyssignalet skiftede til rødt. Appellanten fortsatte over krydset, og ca. 150 m længere fremme trak en forankørende, ukendt bil fra første over i anden vognbane. Appellanten bremsede, men mistede herredømmet over sin bil. Vidnet har supplerende forklaret bl.a., at han mener, at den ukendte bil kom fra - - -vej. E har vedstået sin i politirapport af 22. marts 2002 gengivne forklaring, herunder at han og en kammerat ville krydse - - - Havnevej ad fodgængerfeltet i krydsets sydlige del. Han er næsten sikker på, at de havde fået grønt lys, da de bemærkede appellantens bil, der kørte gennem krydset ad havnevejen. Hastigheden var muligvis 150 km/t. og i hvert fald mere end 100 km/t. Parterne har gentaget deres procedure for byretten. Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at appellanten har ført bilen som af byretten fastslået. Landsretten finder imidlertid ikke, at appellanten herved har udvist en så grov uagtsomhed, at erstatning for personskade bør nedsættes i medfør af færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt. Landsretten tager derfor appellantens påstand til følge. Med hensyn til sagens omkostninger bemærker landsretten, at retsafgiften kan beregnes til 26.160 kr. Statskassen har i salær for byretten til appellantens advokat betalt 10.000 kr. med tillæg af moms. Indstævnte skal herefter til statskassen betale 41.160 kr. Omkostninger til skønserklæringer og til DanCrash er opgjort til henholdsvis 27.785 kr. og 10.532,49 kr. og udgift til materialesamling til 1.540 kr. I samlede sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte herefter betale 135.000 kr. til appellanten. Thi kendes for ret: Indstævnte, Codan Forsikring A/S, skal anerkende fuldt ansvar for appellanten, A's, tilskadekomst ved en færdselsulykke den 20. marts 2002. I sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte til statskassen betale 41.160 kr. og til appellanten 135.000 kr. Denne dom skal efterkommes inden 14 dage.