Uddrag af lovforslagets almindelige bemærkninger:



"3.4. Øget adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Konfiskation efter færdselsloven og straffeloven

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 1, kan der ved grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Bestemmelsen i § 133 a, stk. 1, regulerer, hvornår konfiskation kan ske, dvs. tilfælde, hvor konfiskation er en fakultativ retsfølge.

Herudover indeholder færdselslovens § 133 a, stk. 2, bestemmelser om obligatorisk konfiskation, dvs. tilfælde, hvor konfiskation skal ske. Ifølge færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal konfiskation ske, hvis

1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spiritus­kørsel med en promille over 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften over 0,60 mg pr. liter luft, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, eller overtrædelse under skærpende omstændigheder af § 54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og

2) den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år før, det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten.

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 3, skal konfiskation efter stk. 2 ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.

Færdselslovens § 133 a, stk. 4, fastslår, at bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 6, at straffelovens almindelige regler om konfiskation gælder ved siden af færdselslovens § 133 a.

Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i §§ 75-77 a. Straffelovens § 75 indeholder de almindelige betingelser for konfiskation, og § 76 regulerer, hos hvem konfiskation i medfør af § 75 kan foretages. § 76 a giver mulighed for konfiskation, uden at anklagemyndigheden kan bevise en forbindelse mellem en konkret forbrydelse og det konfiskerede, også hos andre end den skyldige. § 77 regulerer forholdet mellem konfiskations- og erstatningskrav, og § 77 a regulerer adgangen til konfiskation i rent forebyggende (politimæssigt) øjemed.

Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan der ske konfiskation af udbytte ved en strafbar handling. § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling, genstande der er frembragt ved en strafbar handling og genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3, kan der i stedet for genstandskonfiskation principielt ske værdikonfiskation, dvs. konfiskation af et beløb svarende til motorkøretøjets værdi. Det er dog i forarbejderne til færdselslovens § 133 a forudsat, at værdikonfiskation kun bør ske, hvor den pågældende efter overtrædelsen, men inden sagen kommer for retten, sælger køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende vil anvende salgssummen til at anskaffe sig et andet køretøj. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 1198. For en nærmere omtale af forarbejderne til færdselslovens § 133 a henvises endvidere til punkt 3.4.1.2 og 3.4.1.3 nedenfor.

Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan konfiskation kun ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne den pågældende har handlet. Det følger heraf, at konfiskation af et motorkøretøj i medfør af færdselslovens § 133 a ikke kan ske, hvis den pågældende ikke selv ejer køretøjet.

Der kan dog i medfør af straffelovens § 77 a ske konfiskation af et køretøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det på grund af ganske særlige omstændigheder må befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugt ved en strafbar handling, jf. Østre Landsrets kendelse af 26. december 1993, refereret i Anklagemyndighedens Årsberetning 1993, s. 91 f.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse af genstande mv. med henblik på konfiskation gælder også med hensyn til motorkøretøjer, der kan konfiskeres efter færdselslovens § 133 a. I praksis benyttes beslaglæggelse inden straffesagens afgørelse for at undgå, at den pågældende på ny begår overtrædelser af færdselsloven eller søger at afværge konfiskation ved at sælge køretøjet.

Rigsadvokaten har i juli 2009 afgivet en redegørelse om konfiskation af motordrevne køretøjer i medfør af færdselslovens § 133 a. Det fremgår af redegørelsen, at Rigsadvokaten på grundlag af en indberetningsordning i anklagemyndigheden har gennemgået 136 domme om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, heraf 108 domme vedrørende konfiskation efter § 133 a, stk. 1, og 28 domme vedrørende obligatorisk konfiskation efter § 133 a, stk. 2. I 104 af de 108 sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 1, er der sket konfiskation efter anklagemyndighedens påstand. I samtlige 28 sager om obligatorisk konfiskation efter § 133 a, stk. 2, er anklagemyndighedens konfiskationspåstand taget til følge.

3.4.1.2. Fakultativ konfiskation efter færdselsloven

Bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 1, om fakultativ konfiskation blev i sin oprindelige form indsat i færdselsloven ved lov nr. 278 af 8. maj 1991 om ændring af færdselsloven (Generhvervelse af førerretten og konfiskation af motorkøretøjer). De tilfælde, som bestemmelsen tog sigte på, var principielt allerede omfattet af straffelovens almindelige regler om konfiskation, men konfiskation af et motorkøretøj, der havde været anvendt ved overtrædelse af færdselsloven – herunder spiritus­kørsel – skete i praksis kun helt undtagelsesvis. Formålet med at indsætte en særlig konfiskationsbestemmelse i færdselsloven var således at skabe mulighed for en ændring af retspraksis på dette område, således at domstolene ville anvende konfiskation af motorkøretøjer i videre omfang end hidtil.

Ifølge bemærkningerne til det pågældende lovforslag var det navnlig hensigten, at konfiskation skulle ske ved grove eller gentagne tilfælde af spiritus­kørsel, herunder også enkeltstående tilfælde, hvor forholdet var udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerheden, ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og gentagne kørsler uden at have erhvervet førerret. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 1196.

Ifølge bestemmelsens dagældende ordlyd kunne kun motorkøretøjer gøres til genstand for konfiskation. Konfiskationsadgangen rettede sig således kun mod biler og motorcykler, men eksempelvis ikke mod traktorer og knallerter.

Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spiritus­kørsel m.v.) fik bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 1, sin nuværende affattelse. Med lovændringen blev anvendelsesområdet for konfiskation efter færdselsloven udvidet således, at konfiskationsadgangen i § 133 a, stk. 1, nu omfatter alle motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort. Samtidig blev den dagældende betingelse om, at der skulle være tale om særligt grove eller gentagne færdselslovsovertrædelser, lempet således, at der efter lovændringen kan ske konfiskation, hvis blot overtrædelserne har været grove eller gentagne, ligesom den hidtidige bestemmelse om, at konfiskation ikke måtte være urimelig, udgik som overflødig.

I bemærkningerne til det pågældende lovforslag blev det tilkendegivet, at der med lovændringen tilsigtedes en udvidet brug af konfiskation i forbindelse med grove færdselslovsovertrædelser, hvad enten der var tale om spiritus­kørsel, kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser. Ved lovændringen indsattes endelig som § 133 a, stk. 1, 2. pkt., bestemmelsen om, at konfiskationsadgangen efter § 133 a, stk. 1, også omfatter motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 174.

For så vidt angår gentagelsesbegrebet i færdselslovens § 133 a, stk. 1, har Vestre Landsret ved dom af 28. januar 2005 (Ugeskrift for Retsvæsen, 2005, side 1412) fastslået, at udtrykket »gentagne overtrædelser« i færdselslovens § 133 a, stk. 1, må fortolkes i overensstemmelse med strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb, hvorefter det er en forudsætning for gentagelsesvirkning, at gerningsmanden er fundet skyldig, før han begik det forhold, der nu er til pådømmelse.

Under den pågældende sag var tiltalte bl.a. fundet skyldig i 16 tilfælde af kørsel uden at have erhvervet kørekort. Tiltalte var ikke tidligere straffet herfor. Landsretten afviste at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation af tiltaltes personbil til følge og udtalte i den forbindelse følgende:

»Færdselslovens § 133 a kræver, for at konfiskation kan ske, at der er tale om særlig grove eller gentagne overtrædelser. Det er ikke i sagen gjort gældende, at overtrædelserne er særlig grove, og begrebet »gentagne overtrædelser« må – da der i bestemmelsens forarbejder ikke er belæg for andet – fortolkes i overensstemmelse med strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb.

Da tiltalte efter det oplyste ikke tidligere er straffet for kørsel uden førerret, kan påstanden om konfiskation herefter ikke tages til følge.«

3.4.1.3. Obligatorisk konfiskation efter færdselsloven

Bestemmelsen om obligatorisk konfiskation i færdselslovens § 133 a, stk. 2, blev indsat i sin oprindelige form ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spiritus­kørsel m.v.). Ved lovændringen blev konfiskation som udgangspunkt gjort obligatorisk i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spiritus­kørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spiritus­kørsel med en promille over 1,20, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 174.

Det pågældende lovforslag byggede på betænkning nr. 1448/2004 afgivet af Justitsministeriets udvalg om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv.

Om udvalgets overvejelser vedrørende ordningen om obligatorisk konfiskation fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det afgørende for beregningen af treårsperioden skulle være gerningstidspunkterne og ikke, om der forelå mellemliggende afgørelser eller tidspunkterne for sådanne afgørelser.

Af udvalgets betænkning, side 174, fremgår det nærmere, at obligatorisk konfiskation var tænkt anvendt, hvis de tre spiritus­kørsler blev begået inden for en periode på 3 år, så ordningen kom til at svare til princippet i den klippekortordning for kørekortindehavere, der er omhandlet i lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.).

Ved dom af 13. februar 2009 (Tidsskrift for Kriminalret, 2009, side 344) har Vestre Landsret imidlertid udtalt, at tre overtrædelser til samtidig pådømmelse ikke i sig selv kan danne grundlag for obligatorisk konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Under sagen blev tiltalte fundet skyldig i tre tilfælde af spiritus­kørsel i 2008 med promiller på henholdsvis 2,84, 2,24 og 2,95. Tiltalte var i 2004 blevet straffet for spiritus­kørsel og frakendt førerretten i 2½ år. Straffen for de nye forhold blev udmålt til 3 måneders fængsel samt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 10 år i medfør af § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128. Landsretten afviste imidlertid at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, til følge og udtalte i den forbindelse følgende:

»Ordlyden i færdselslovens § 133 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 1, svarer til ordlyden i straffelovens § 84, stk. 1, og der er – også henset til at der er tale om en indgribende strafferetlig retsfølge – ikke heroverfor i lovens motiver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillægge færdselslovens § 133 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 1, en betydning, som afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb.«

Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) blev formuleringen af færdselslovens § 133 a, stk. 2, ændret. Lovændringen indebar for det første, at området for obligatorisk konfiskation blev udvidet til også at omfatte overtrædelser under skærpende omstændigheder af færdselslovens § 54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, jf. nærmere herom punkt 3.3.1.2 ovenfor. For det andet indebar lovændringen, at spiritus­kørsel konstateret ved måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften også vil kunne danne grundlag for obligatorisk konfiskation, forudsat at betingelserne i færdselslovens § 133 a, stk. 2, i øvrigt er opfyldt.

3.4.2. Justitsministeriets overvejelser

3.4.2.1. Fakultativ konfiskation

Som det fremgår af punkt 3.4.1.2 ovenfor, har Vestre Landsret i en afgørelse fra 2005 udtalt, at gentagelsesbegrebet i færdselslovens § 133 a, stk. 1, må forstås i overensstemmelse med straffelovens sædvanlige gentagelsesbegreb, hvilket indebærer, at flere overtrædelser til samtidig pådømmelse ikke kan betragtes som »gentagne« overtrædelser.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der være adgang til at foretage konfiskation af et køretøj i tilfælde, hvor en fører har begået flere overtrædelser af færdselsloven, uanset om der foreligger mellemliggende afgørelser, når antallet af overtrædelser tilsiger, at konfiskation bør ske for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Efter Justitsministeriets opfattelse er det således ud fra et præventivt synspunkt uhensigtsmæssigt, at personer, som adskillige gange har tilsidesat færdselslovens regler, kan beholde deres køretøj, og derved bevare muligheden for at fortsætte denne adfærd, blot fordi der ikke er truffet en mellemliggende afgørelse.

På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der foretages en justering af ordlyden i færdselslovens § 133 a, stk. 1, hvorved det præciseres, at bestemmelsens gentagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb. Med den ændrede formulering er det således hensigten, at fakultativ konfiskation – hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser – skal kunne ske på baggrund af overtrædelsernes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset at føreren ikke tidligere er straffet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

3.4.2.2. Obligatorisk konfiskation

Justitsministeriet finder, at der bør skrides særlig effektivt og konsekvent ind over for trafikanter, som over en periode i flere tilfælde gør sig skyldige i så grove overtrædelser af færdselsloven, at førerretten skal frakendes ubetinget.

Det foreslås derfor at udvide ordningen vedrørende obligatorisk konfiskation således, at konfiskation fremover skal være en obligatorisk følge i alle tilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efter reglerne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11 og 12 (lovforslagets § 1, nr. 20), om ubetinget førerretsfrakendelse ved særligt grove hastighedsovertrædelser, jf. nedenfor under punkt 3.5.

Forslaget indebærer således, at de overtrædelser, som er af en sådan grovhed, at de i sig selv (betragtet som førstegangstilfælde) medfører ubetinget frakendelse af førerretten, også i relation til ordningen om obligatorisk konfiskation sidestilles. Det vil i denne forbindelse være underordnet, om der er tale om tre tilfælde af samme type frakendelsesbegrundende overtrædelse, eller om forseelserne er af forskellig karakter. Eksempelvis vil førerens køretøj efter den foreslåede ordning som hovedregel skulle konfiskeres, hvis føreren inden for 3 år én gang har ført køretøjet med over 100 km i timen i tættere bebygget område med en hastighedsgrænse på 50 km i timen, én gang har gjort sig skyldig i spiritus­kørsel med en alkoholpromille over 1,20 og derudover én gang forsætligt har voldt skade på eller nærliggende fare for andres person eller ting eller i øvrigt ført køretøjet på særlig hensynsløs måde.

Justitsministeriet har fundet det rigtigst ikke at lade den foreslåede ordning om obligatorisk konfiskation omfatte de forhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antallet af forhold til samtidig pådømmelse kvalificerer til en ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7-10.

Med forslaget forudsættes det, at tre forhold omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11 og 12, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 20, begået inden for 3 år skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset om forholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellemliggende afgørelser. Den foreslåede konfiskationsbestemmelses gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1.

For så vidt angår spiritus­kørsel og overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2, foreslås det ved siden af den netop beskrevne ordning at indføre en særlig skærpet ordning om obligatorisk konfiskation af køretøjer tilhørende førere, der to gange har gjort sig skyldige i spiritus­kørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde foreslås det, at der skal ske konfiskation på obligatorisk grundlag, hvis føreren frakendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den pågældende på gerningstidspunktet allerede var frakendt førerretten ubetinget efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, for et forhold begået inden for de seneste 3 år regnet fra det nye gerningstidspunkt. Det er i den forbindelse underordnet, om der er tale om to tilfælde af spiritus­kørsel, to overtrædelser under skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet eller en af hver af de pågældende overtrædelser, idet overtrædelserne har indbyrdes gentagelsesvirkning.

Da det efter forslaget vil være en forudsætning for obligatorisk konfiskation efter den pågældende bestemmelse, at det første forhold har givet anledning til en afgørelse om ubetinget frakendelse, inden det andet forhold begås, vil to forhold til samtidig pådømmelse ikke i sig selv kunne give anledning til obligatorisk konfiskation efter den skærpede regel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25-27, og bemærkningerne hertil.

Som nævnt under punkt 3.4.1.1 følger det af færdselslovens § 133 a, stk. 4, at obligatorisk konfiskation efter det gældende stk. 2 kan undlades, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Det foreslås, at denne undtagelsesregel fremover skal finde anvendelse både ved den »generelle« ordning om obligatorisk konfiskation (forslaget til nyt stk. 2 i § 133 a) og den skærpede ordning om obligatorisk konfiskation ved spiritus­kørsel mv. (forslaget til nyt stk. 3 i § 133 a).

Med forslaget forudsættes det, at der efter domstolenes konkrete vurdering fortsat vil kunne ske konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 1, selv om betingelserne for obligatorisk konfiskation ikke er opfyldt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Det netop omtalte forslag om obligatorisk konfiskation i andengangstilfælde inden for 3 år omfatter spiritus­kørsel og overtrædelser under skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet.

Reglerne for frakendelsestidens længde og for bl.a. gentagelsesvirkning er ikke på alle punkter de samme, når det gælder andre grove færdselsforseelser. Det er baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse alene omfatter spiritus­kørsel og overtrædelser under skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet. Justitsministeriet vil imidlertid med henblik på et eventuelt senere initiativ overveje, om der kan være anledning til yderligere ændringer af reglerne om obligatorisk konfiskation."

Bemærkninger til færdselslovens § 133 a




"Til nr. 24 (færdselslovens § 133 a, stk. 1)

Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 1, at der ved grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj – eller af køretøjer, som ejes af føreren – hvis konfiskation må anses for påkrævet for at forebygge yderligere færdselslovsovertrædelser.

Vestre Landsret har i en afgørelse fra 2005 udtalt, at gentagelsesbegrebet i færdselslovens § 133 a, stk. 1, må forstås i overensstemmelse med straffelovens sædvanlige gentagelsesbegreb, hvilket indebærer, at flere overtrædelser til samtidig pådømmelse ikke kan betragtes som »gentagne« overtrædelser. Lægges denne opfattelse til grund, kan antallet af færdselslovsovertrædelser således i sig selv kun danne grundlag for konfiskation, hvis der foreligger mellemliggende afgørelser.

Det foreslås at ændre § 133 a, stk. 1, med henblik på at fastslå, at bestemmelsens gentagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb. Forslaget indebærer således, at fakultativ konfiskation – hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser – skal kunne ske på baggrund af overtrædelsernes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset at føreren ikke tidligere er straffet.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 25 (færdselslovens § 133 a, stk. 2)

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal konfiskation ske på obligatorisk grundlag, hvis ejeren har gjort sig skyldig i visse grove tilfælde af spiritus­kørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i lignende forhold, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 133 a, stk. 2, udvides ordningens anvendelsesområde, så konfiskation fremover skal være en obligatorisk følge i alle tilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efter reglerne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i nr. 11 og 12 (lovforslagets § 1, nr. 20) om ubetinget førerretsfrakendelse ved særligt grove hastighedsovertrædelser.

Den foreslåede ordning om obligatorisk konfiskation omfatter ikke de forhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antallet af forhold til samtidig pådømmelse fører til en ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7-10.

Med forslaget forudsættes det, at tre forhold omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i nr. 11 og 12 begået inden for 3 år skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset om forholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellemliggende afgørelser. Den foreslåede konfiskationsbestemmelses gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 26 og 27 (færdselslovens § 133 a, stk. 2, der bliver stk. 3)

Forslaget indebærer, at der for så vidt angår spiritus­kørsel og overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2, indføres en særlig skærpet ordning om obligatorisk konfiskation, så konfiskation skal ske, hvis

1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spiritus­kørsel med en promille over 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften over 0,60 mg pr. liter luft, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, eller overtrædelse under skærpende omstændigheder af § 54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og

2) den pågældendes førerret på gerningstidspunktet var frakendt ubetinget for et forhold som nævnt i nr. 1 begået inden for de seneste 3 år før det nye forhold.

Da det efter forslaget er en forudsætning for obligatorisk konfiskation, at det første forhold har givet anledning til en afgørelse om ubetinget frakendelse, inden det andet forhold begås, vil to forhold til samtidig pådømmelse ikke i sig selv kunne give anledning til obligatorisk konfiskation efter den skærpede regel.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget."