|
|
|
||
|
TfK 2011.877 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Kristina Marstrand, besk.).
(Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Dennis Schnell-Lauritzen (kst.)). Glostrup Rets dom af 16. december 2010: Anklageskrift er modtaget den 13. april 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3, ved den 16. november 2009 kl. 16.25, under tilsidesættelse at væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, at have ført personbil - - - ad Amagermotorvejen mod vest i Hvidovre Kommune med en så kort afstand til forankørende, at der var fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standsede eller nedsatte hastigheden, idet rådighedstiden var mindre end 0,24 sek. ved 118 km/t og mindre end 0,24 sek. ved 125 km/t. 2. færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3, ved den 16. november 2009 kl. 16.26, under tilsidesættelse at væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, at have ført personbil - - - ad Køge Bugt Motorvejen i Brøndby Kommune med en så kort afstand til forankørende, at der var fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standsede eller nedsatte hastigheden, idet rådighedstiden var mindre end 0,20 sek. ved 128 km/ t. og mindre end 0,40 sek. ved 100 km/t. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr.7, jf. § 128. T har erkendt sig skyldig i have foretaget en overtrædelse af færdselslovens § 15, stk. 3, og har påstået frifindelse for påstanden om bøde for for 2 forhold samt for påstanden om ubetinget førerretsfrakendelse. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen blevet afspillet en videooptagelse af kørslen den 16. november 2009. Der er vedrørende begge forhold dokumenteret print fra videooptagelsen, beregninger foretaget af Rigspolitiet af rådighedstider, beregninger af afstanden fra tiltaltes bil til den forankørende bil samt beregninger af den nødvendige sikkerhedsafstand under kørslen. Tiltalte, T, har forklaret, at det var rigtigt, at han kørte på tid og sted som beskrevet. Han havde ikke specielt travlt. Han kom kørende i tredje vognbane, da en bil kørte lige ud foran ham fra anden vognbane, selv om der ikke var plads mellem dem. Tiltalte havde været nødt til at bremse. Tiltalte blev meget chokeret og tænkte »sådan et fjols, det skal han selv få lov til at prøve«. Tiltalte masede på ham. Tiltalte trak på et tidspunkt ind i den mellemste vognbane og kørte derefter ud igen. Han kunne ikke huske, hvorfor han gjorde det. Han kørte nok 5 til 6 sekunder i den anden vognbane. Da han blev stoppet, sagde betjenten til ham, at han troede, at han ville stoppe der. Politibilen havde givet ham langt lys for at advare ham, men tiltalte havde været så dum, at han troede, at den bagvedkørende opfordrede ham til igen at køre tæt på den forankørende. Tiltalte trak ud i den anden vognbane igen, og kørte igen tæt på. Den forankørende bremsede ikke. Politiet standsede ham derefter. Vidnet, Politiassistent A har forklaret, at han kørte politibilen, og at det var ham, der havde foretaget videooptagelsen. Kameraet er koblet til en computer. Han fulgte efter tiltalte, fordi han havde fokus på tiltaltes hastighed, der var over den tilladte. En bilist trak fra anden vognbane ind i tredje vognbane lige foran tiltalte. Tiltalte kørte efterfølgende tæt ind på den forankørende. Vidnet zoomede ind på tiltalte. Som det fremgår af videooptagelsen, kørte tiltalte på et tidspunkt ind i den anden vognbane og 8-10 sekunder senere, kørte han igen ud i den tredje vognbane. Der var igen tætkørsel. Trafikken sagtnede farten længere fremme, og tiltalte måtte foretage en opbremsning. Som det fremgår af videooptagelsen, vred tiltaltes bil, da han foretog opbremsningen. Tiltalte ophørte med tætkørslen efter opbremsningen, og hastigheden blev ligeledes mindre. Beregningerne bliver foretaget efterfølgende ved, at man på computeren tegner røde streger ind. Der bliver givet meget rabat, idet stregen bliver sat ved henholdsvis baghjulet og forhjulet, og der er ca. en halv meter ud til bagkofangeren og forkofangeren. Der gives samme rabat, når hastigheden beregnes. Vidnet vurderede, at der forelå to kørselsforhold i og med, at tiltalte skiftede vognbane og i længere tid havde lovliggjort forholdet, hvorefter han igen trak ud og fortsatte med tætkørsel. Vidnet var meget opmærksom på kørslen, fordi den var så tæt, og også tættere end, hvad man ellers ser. Tiltalte var nødt til at foretage en opbremsning for at undgå påkørsel. Såfremt den forankørende havde været nødt til at bremse, var det vidnets vurdering, at der ville være sket påkørsel. Det er ikke vidnets vurdering, at den forankørende bremsede ned for at få tiltalte til at nedsætte hastigheden. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har erkendt at have kørt for tæt på forankørende. Efter den foreviste videofilm sammenholdt med tiltaltes og vidnet politibetjent A's forklaringer, lægger retten til grund, at tiltalte over en strækning på 850 meter kørte for tæt på den forankørende i tredje vognbane, og han derefter foretog vognbaneskift til anden vognbane. Efter ca. 10 sekunder skiftede tiltalte igen vognbane til tredje vognbane, og kørte herefter over en strækning på ca. 1.100 meter for tæt på den forankørende. Retten finder på den baggrund, at der er tale om 2 kørselsforhold. Straffen fastsættes til en bøde på 3.000 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 15, stk. 3. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har i begge forhold tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 6 måneder fra endelig dom jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 128. Østre Landsrets dom: Glostrup Rets dom af 16. december 2010 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 2, således at der alene sker domfældelse for ét forhold, og med påstand om, at der alene sker betinget frakendelse af førerretten. Idet det ikke bestrides at bøden for ét forhold er 1.500 kr., er der i øvrigt nedlagt påstand om formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent A, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han kan erkende at have kørt som beskrevet i tiltalen. Han tænkte ikke dengang over faren. Han husker nu, at han trak ind i 2. vognbane mellem de to kørsler, fordi han så én bagfra kommende blinke med fjernlyset og gik ud fra, at denne ville forbi. Da den pågældende ikke kørte forbi, trak han ud igen. Han erfarede senere, at det var en politibil, der havde givet tegn med fjernlyset. Han kan ikke forklare, hvorfor han kørte som beskrevet. Han har aldrig før kørt sådan, men han var blevet irriteret på den forankørende og ville give den pågældende en advarsel, Han har gennem 7-8 år kørt ca. 60.000 km årligt som rejsemontør, Han er ikke tidligere straffet for færdselsforseelser. Vidnet politiassistent A har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var nogen færdselsmæssige forhold, som kunne begrunde den alt for tætte kørsel. Det er hans opfattelse, at den bil, som kørte foran tiltalte, foretog et ulovligt vognbaneskift, da den trak ud i 3. vognbane lige foran tiltalte. Han ville have sigtet den pågældende, hvis han havde kunnet tyde registreringsnummeret på bilen. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor tiltalte på et tidspunkt trak ind i 2. vognbane. Han gav ikke signal til tiltalte med fjernlyset eller på anden måde, og han holdt en passende afstand til tiltalte. Tiltalte var undskyldende, da han blev bragt til standsning. De havde en god samtale om episoden, men vidnet tilkendegav ikke noget om, at forholdet kunne have været afgjort med en advarsel, hvis tiltalte ikke var trukket ud i 3. vognbane igen. Den nævnte videooptagelse af kørslen er også blevet afspillet under hovedforhandlingen for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Da tiltalte erkender at have kørt som beskrevet i tiltalen og at have overtrådt færdselslovens § 15, stk. 3, skal landsretten navnlig tage stilling til, om der er tale om to selvstændige forhold som beskrevet i tiltalen, eller om der er tale om et samlet forløb. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at det første forhold i tiltalen omhandler en kørsel over 850 m i løbet af 26 sekunder. Det andet forhold, der omhandler en kørsel over 1.100 m i løbet af 33 sekunder, fandt sted, efter at tiltalte kortvarigt i ca. 8 sekunder var trukket ind i 2. vognbane, hvorefter han igen skiftede til 3. vognbane og atter kørte for tæt på den samme forankørende bil. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte omstændigheder, herunder den samlede tid for hele forløbet, finder landsretten, at der hverken i relation til straf eller til bestemmelsen i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, om førerretsfrakendelse foreligger to selvstændige forhold. Den rejste tiltale må derfor betragtes som ét forhold. På den baggrund fastsættes straffen efter de nævnte bestemmelser til en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Da tiltalte ved den beskrevne kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, frakendes førerretten betinget som nedenfor bestemt efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. |
|||
|
|
|||