TfK2013.630V Straffelovens § 119, stk. 1, finder alene anvendelse, når truslen er fremsat direkte over for den pågældende tjenestemand. Forholdet henført under straffelovens § 266.



		U.2012.1962Ø Ø.L.D. 16. februar 2012 i anke 11. afd. nr. B-2448-11 (Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen, Mette Undall-Behrend (kst.)). Forenede Danske Motorejere som mandatar for John Fischer Pedersen (adv. Lennart Fogh v/adv. Anne-Louise Ipland, Kgs. Lyngby, i henhold til proceduretilladelse) mod City Parkeringsservice v/Peter Eliasen (adv. Per Torsten Edrén, Farum). Glostrup Rets dom 21. marts 2011, BS 20C-2935/2010. Sagen handler om, hvorvidt sagsøgte er forpligtet til at betale en parkeringsafgift, herunder spørgsmålet, om skiltningen på parkeringsområdet har været uklar. Det fremgår af det fremlagte materiale, at der ved alle indkørsler til det i sagen omhandlede parkeringsområde, findes en stander, hvor der ovenfra og ned står »Super Best«, »P« og »Hverdage 9-20 lørdag 8-17«. Inde på området findes en række gule skilte fra City Parkering, hvor der er anført et p-skive-påbud og en tidsbegrænsning på to timer. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anført følgende: »Sagsøgerens påstand: Sagsøgte, John Fischer Pedersen, skal til sagsøgeren, Peter Eliassen, betale 590,00 kr. med procesrente fra den 9. juli 2010, inkassogebyr med 100,00 kr. samt sagens omkostninger. Sagsøgtes påstand: Frifindelse Sagsøgerens anbringender Det gøres gældende, at sagsøgte den 9. april 2010 har foretaget parkering med køretøj ZV 31644 på adressen Gammel Køge Landevej 6, 2500 Valby i strid med de pågældende parkeringsrestriktioner, at p-afgiften er berettiget pålagt på grund af overskridelse af tidsbegrænsning, idet sagsøgtes parkeringsskive var stillet til kl. 18.15, og bilen blev observeret kl. 22.24. at der det pågældende sted er parkeringsrestriktioner, således at der maksimalt må parkeres i 2 timer, at parkeringstilladelsen var overskredet med mere end 2 timer, at sagsøgte har parkeret på et privat område i strid med de for området gældende parkeringsregler, og at disse regler fremgår tydeligt af skiltningen, jf. bilag 7 og 8. Det bestrides, at sagsøgte i forholdet til sagsøgerens parkeringsrestriktioner kan støtte ret på bilag 5, som angiver Supermarkedet Super Bests åbningstider. Sagsøgtes anbringender: Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har overtrådt de parkeringsrestriktioner han kunne læse på stedet, at der ved indkørsel til parkeringsarealet er anført »P« og »hverdage 9-20 lørdag 8-17«, jf. bilag 5, at det kun er indenfor dette tidsrum, der gælder parkeringsrestriktioner, når der ikke er anført andet, at der ikke gælder andre aftaler mellem parterne, end hvad der fremgår af den kvasiaftale, der kan udledes af skiltningen, at det er sagsøgers risiko, hvis skiltningen ikke er klart forståelig, at enhver fortolkningstvivl må komme sagsøger til skade som koncipist, at det er sagsøgers risiko, hvis der på pladsen findes skilte, som kan medvirke til en fejlopfattelse af de af sagsøger fastsatte parkeringsrestriktioner, at sagsøgte ikke har nogen mulighed for at læse sig til, at restriktionerne skulle gælde hele døgnet, at sagsøgte ikke var i tvivl om lovligheden af den foretagne parkering, og derfor ikke fandt det fornødent at overveje en anden parkeringsmulighed.« Forklaringer John Fischer Pedersen har bl.a. forklaret, at han den pågældende dag skulle besøge en cafe, som ligger i en ejendom, der er knyttet til parkeringsarealet. Det var første gang, han skulle parkere på arealet. Han parkerede foran det gule City Parkerings-skilt efter kl. 18. Han havde set, at der var en to-timers-begrænsning. Han var dog af den klare opfattelse, at skiltningen skulle forstås sådan, at restriktionen om to timers parkering ophørte kl. 20. Der stod ikke på det gule skilt, i hvilket tidsrum restriktionen gjaldt, hvorfor han henholdt sig til standeren ved indgangen til parkeringsområdet. Hvis han havde vidst, at restriktionen på to timer gjaldt hele døgnet, så ville han have parkeret på den anden side af gaden, hvor der var ledige pladser. Han spurgte ikke i cafeen, om han kunne låne et parkeringskort, da han ikke mente, at det var nødvendigt. Han fortalte også til en anden person, som holdt ved siden af ham, at det ikke var nødvendigt at låne et parkeringskort. Rettens begrundelse og afgørelse: Retten finder, at standerne med skilte ved indgangene til parkeringsområdet, der ikke har karakter af færdselstavler, er en oplysning om Super Bests åbningstider og parkeringsmuligheder for kunder. Skiftningen ved indgangene til parkeringsområdet er derfor uden betydning ved vurderingen af, om John Fischer Pedersen har foretaget parkering i strid med parkeringsrestriktionerne. Endvidere lægges det til grund, at der inde på selve parkeringsarealet er opsat en række skilte fra sagsøger, der tydeligt angiver de på stedet gældende regler som beskrevet i indledningen. Da det er ubestridt, at John Fischer Pedersen den pågældende dag har parkeret på pladsen ud for skiltet fra City Parkering i mere end to timer, tages Peter Eliassens påstand til følge. John Fischer Pedersen skal som tabende part betale sagsomkostninger til Peter Eliassen. Sagsomkostningerne er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften, 100,00 kr. udgør inkassogebyr og 1.500 kr. dækker udgiften til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 408, stk. 2. Thi kendes for ret: Sagsøgte, John Fischer Pedersen, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Peter Eliassen, betale 590,00 kr. med procesrente fra den 9. juli 2010, samt sagens omkostninger med i alt 2.100 kr. Østre Landsrets dom. Glostrup Rets dom af 21. marts 2011 (- - -) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Forenede Danske Motorejere som mandatar for John Fischer Pedersen med påstand om frifindelse. Indstævnte, City Parkeringsservice v/Peter Eliasen, har påstået stadfæstelse. Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om, at John Fischer Pedersen [fredag] den 9. april 2010 kl. 18.15 parkerede sin bil med registreringsnummer ZV 31644 på parkeringspladsen ved Super Best på adressen Gammel Køge Landevej 6, 2500 Valby. Ved indkørslen til parkeringspladsen stod en stander, hvor der ifølge de fremlagte fotos læst fra oven og ned stod »Super Best«, »P« og »Hverdage 9-20 lørdag 8-17«. Inde på parkeringsområdet fandtes en række gule skilte fra City Parkering, hvoraf fremgik: »P-skive påbud max. 2 timer«, jf. de fremlagte fotos. Der er enighed om, at John Fischer Pedersens bil holdt parkeret foran et af de gule skilte, og at han havde sat P-skiven til kl. 18.15. Bilen stod stadig samme sted, da den kl. 22.24 blev observeret af en vagt fra City Parkeringsservice, som pålagde John Fischer Pedersen en parkeringsafgift for overskridelse af tidsbegrænsningen. John Fischer Pedersen protesterede herover ved brev af 19. april 2010, men City Parkeringsservice fastholdt afgiften. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af John Fischer Pedersen. Han forklarede, at han havde set det gule skilt, hvoraf fremgik, at der var en tidsbegrænsning på to timer for parkering på pladsen, men at han henset til standeren ved indkørslen havde forstået det sådan, at parkeringsrestriktionerne ikke gjaldt efter kl. 20 på hverdage og således ikke ud over Super Bests åbningstider. Denne forståelse var også i overensstemmelse med, at offentlige parkeringsskilte altid angiver et tidsrum, inden for hvilket restriktionerne gælder. Parkeringskontrollen med arealet er nu overtaget af et nyt firma, som har opsat nye skilte, hvoraf det fremgår, inden for hvilket tidsrum parkeringsrestriktionerne gælder. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. City Parkeringsservice har yderligere gjort gældende, at John Fischer Pedersen ved at parkere sin bil på den omhandlede parkeringsplads ved stiltiende accept har indgået en aftale med grundejeren/City Parkeringsservice om parkering på området på de vilkår, der er fastsat ved skiltning på stedet herom. Skiltene fra City Parkeringsservice og supermarkedets skilt fremtræder tydeligt som hidrørende fra to helt forskellige juridiske personer, og at skiltene tydeligt fremtræder med helt forskelligt sigte, idet City Parkeringsservices skilte fremtræder som parkeringsregulerende med parkeringsvilkår, herunder kontrolafgift, hvorimod supermarkedets skilt udelukkende fremtræder som et reklameskilt med angivelse af supermarkedets butikstid som det væsentligste. At det på supermarkedets skilte tillige angives, at der forefindes en parkeringsmulighed, kan ikke tages som udtryk for, at man frit kan parkere på området inden for de også anførte åbningstider. Landsrettens begrundelse og resultat: For at anse kvasiaftaler, som City Parkeringsservice påberåber sig, for indgået, skal der være skiltet på en tydelig og ved almindelig agtpågivenhed umisforståelig måde om de vilkår, der gælder for parkering det pågældende sted. Den skiltning, som City Parkeringsservice havde opsat på parkeringspladsen, indeholdt ingen tidsangivelse for restriktionerne - f.eks. »hele døgnet« eller »kl. 00-24«. Som følge heraf og henset til de tidsangivelser, som er anført ved indkørslen til parkeringsarealet, findes der for de parkerende at kunne opstå tvivl om parkeringsrestriktionernes tidsmæssige udstrækning. Da denne tvivl bør komme City Parkeringsservice som koncipist af skiltene til skade, tager landsretten John Fischer Pedersens frifindelsespåstand til følge. City Parkeringsservice skal betale sagsomkostninger for begge retter til John Fischer Pedersen med i alt 4.500 kr. Beløbet omfatter 750 kr. til retsafgift og 3.750 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at John Fischer Pedersen frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal City Parkeringsservice betale 4.500 kr. til John Fischer Pedersen. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Ø.L.D. 16. februar 2012 i anke 11. afd. nr. B-2448-11