|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Torben Pedersen,
Kjellerup).
(Torben Geneser, Henrik Twilhøj og Mette Øvre (kst.)).
Retten i Horsens' dom af 13. marts 2012:
Anklageskrift er modtaget den 2. januar 2012.
T er tiltalt for overtrædelse af:
færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1 -
ved den 11. oktober 2011, ca. kl. 11.40, at have ført
personbil - - - ad Viborg Hovedvej, Tørring mellem kantpæl
17/8 til kantpæl 17/1 med mindst 121 km/t., selv om det ved
færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige
60 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100
procent af den tilladte hastighed.
Påstande:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal
frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget,
jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 12.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger:
Tiltalte har forklaret, at han kørte i sin egen bil på
strækningen. Han var på vej til en bilforhandler. Han kørte
ca. 80 km/t. og vidste, at man på den målte strækning
maksimalt måtte køre 60 km/t., hvorfor han sænkede farten.
Politiet sagde, at han havde kørt 130 km/t. og nævnte også
en hastighed på 160 km/t. Han bor i Karup og arbejder i
Herning. Han har behov for bilen, da det ikke er muligt at
tage offentlig transport. Han lagde mærke til den civile
patruljebil bag ham, da han kiggede i et spejl umiddelbart
inden, han skulle overhale.
Politiassistent P har forklaret, at de kørte i en civil
patruljevogn. Ved rundkørslen ved Tørring blev de overhalet
af en sort WV Touareg, der overskred »sildebenene« og kørte
hasarderet. De eftersatte bilen og kørte 160 km/t. for at
følge med. Vidnet kørte bilen, og de besluttede sig for at
foretage en måling ud fra speedometeret. Vidnet aflæste
tiltaltes hastighed i zonen på speedometeret til 132 km/t.
Der var ikke andre biler, og der var ca. 50 meter mellem
bilerne. Tiltalte blev standset efter zonen. Tiltalte
svarede, at han var ligeglad, da de ikke havde beviser på,
at han havde kørt for stærkt. De kontaktede vagtcentralen,
da det var første gang, at han havde foretaget en måling ud
fra speedometeret. Vidnet kørte herefter patruljevognen til
Teknologisk Institut i Århus, der lavede en måling af
speedometeret. Speedometeret var ikke digitalt, men en
urskive.
Der har været dokumenteret fra sagens bilag 1/3 -
speedometerkontrol fra Teknologisk Institut - hvoraf
fremgår:
»Vognens speedometer km/t 122 132 142
Kontrol speedometer 114,7 123,7 134,3
Usikkerheden på målingen andrager +/- 2 %«.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Tiltalte har erkendt at have ført bilen med ca. 80 km/t.,
selv om hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige
60 km/t. Ved en aflæst hastighed på 132 km/t. viser målingen
på kontrolspeedometeret, at hastigheden reelt er 123,7
km/t., og usikkerheden er på +/- 2 %. Hastigheden er aflæst
af P, mens han førte bilen, og speedometeret er en urskive.
Henset til den usikkerhed, der er forbundet med at aflæse
hastigheden på en urskive sammenholdt med, at den hastighed,
for hvilken der er rejst tiltale, kun er 1 km/t. fra 100
procentgrænsen, finder retten det ikke med den for
domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte har
ført bilen med mindst 121 km/t. Tiltalte findes herefter
skyldig i overensstemmelse med sin egen erkendelse og
frifindes for påstanden om ubetinget frakendelse af
førerretten.
Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf.
færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Horsens har den 13. marts 2012 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande:
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med
tiltalen i 1. instans og skærpelse, herunder således at
tiltalte frakendes førerretten principalt ubetinget,
subsidiært betinget.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Forklaringer:
Tiltalte og vidnet P har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke havde travlt
på gerningstidspunktet. Der var ikke en særlig grund til, at
han kørte med cirka 80 km/t. Der kørte andre biler foran
ham. Det var lige forud for, at politiet standsede ham, at
han havde fået øje på patruljebilen i bilens spejl. Fra
rundkørslen og hen til 60-kilometerzonen er der en til
halvanden kilometer.
Politibetjent P har supplerende forklaret, at tiltalte kørte
i en Touran og ikke en Touareg. De målte tiltaltes bil
mellem 2 kantpæle i 60 kilometerzonen. Tiltaltes bil kørte
under målingen med mindst 132 km/t. Den patruljebil, som han
kørte i, var en Ford Focus benzinmodel. Han ved ikke, hvor
gammel bilen var, eller hvor mange kilometer bilen havde
kørt. Tiltalte accelererede ud af rundkørslen og overhalede
patruljebilen. De kunne godt nå at indhente tiltalte, inden
tiltalte nåede frem til 60-kilometerzonen. Han mener, at de
foretog hastighedsmålingen over en strækning på 700 m. Han
er ikke ansat ved færdselspolitiet, men han har tidligere
været i turnus i færdselsafdelingen.
Forevist et billede af speedometeret i en Ford Focus årgang
2005 har vidnet forklaret, at han mener, at der var et
større og mere centralt placeret speedometer i den
patruljevogn, som han kørte i.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Under hensyn til den usikkerhed, der knytter sig til den
foretagne hastighedsmåling, er det ikke bevist, at tiltalte
har kørt med en hastighed, der oversteg den tilladte med
mere end 100 procent.
Efter politibetjent P's forklaring og indholdet af
erklæringen fra Teknologisk Institut er det imidlertid
bevist, at tiltalte har overskredet den tilladte hastighed
på 60 km/t. med mere end 60 procent.
Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i
overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.
Bødestraffen fastsættes efter de på gerningstidspunktet
gældende bødetakster til 2.500 kr. Forvandlingsstraffen er
fængsel i 6 dage.
Efter bevisresultatet er det en obligatorisk følge af
færdselsloven, at tiltalte skal frakendes førerretten
betinget. Tiltalte frakendes derfor førerretten betinget som
anført nedenfor, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
|