TfK2003.736/1 V.L.D. 2. september 2003 i anke 6. afd. S-1758-03 (Eva Staal, Kristian Petersen, Fritse Hove). Anklagemyndigheden mod T (adv. Claus Zinck, Århus, e.o.). Århus Rets 11. afdelings dom 11. juni 2003. - - - T er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 53, stk. 1, spirituskørsel, ved den 3. marts 2002 kl. 09.18 at have forsøgt at føre varebil - - - ad - - -vej i - - - efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille. 2. færdselslovens § 117, stk. 6, ved den 3. marts 2002 før kl. 09.18 at have ført varebil - - - ad forskellige veje til - - -vej i - - -, selv om tiltalte senest den 03.06.99 ved dom af retten i Århus blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig. 3. spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, ved den 2. april 2003 kl. 00.05 at have ført varebil - - - ad - - -vej i - - - efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille. 4. færdselslovens § 117, stk. 6, ved samme tid og sted som i forhold 3 beskrevet at have ført varebilen, selv om tiltalte senest den 03.06.99 ved dom af retten i Århus blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fællesstraf. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, jf. § 127. Tiltalte er tidligere af betydning for denne sag straffet 2 gange for spirituskørsel og 6 gange for kørsel i frakendelsestiden, senest ved dom af 3. juni 1999 for blandt andet 3 spirituskørsler i frakendelsestiden med fængsel i 5 måneder og frakendt førerretten for bestandig. Tiltalte blev prøveløsladt den 25. august 2000 med 2 års prøvetid og en reststraf på 52 dage. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og i øvrigt erkendt sig skyldig i forhold 2, dog alene for så vidt angår kørsel den 2. marts 2002 om aftenen. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne M, P og C. Tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 2, idet han præciserede, at kørslen foregik den 2. marts 2002, og nægtede sig skyldig i forhold 1. Tiltalte forklarede, at varebilen tilhører hans arbejdsgiver X. Han tog bilnøglerne med hjem efter arbejde den 2. marts 2002, og han og en af hans bekendte, S, hentede bilen og kørte i bilen til - - - ved 18-19-tiden, hvor en af deres bekendte fejrede fødselsdag. S kørte bilen hele vejen. De opholdt sig i - - - i ca. 3 timer. Tiltalte havde ikke drukket alkohol hele dagen og drak heller ikke i - - -. Omkring klokken 22.00 tog S i byen, og tiltalte ville køre bilen tilbage til X. Han kørte ud ad - - - forbi - - -. Han var ikke klar over, at bilen havde et defekt kugleleje, og fik problemer med at dreje rattet til højre i en blød højrekurve før - - -. Bilen ramte som følge heraf kantstenen i midterrabatten med venstre forhjul, der punkterede. Han parkerede og låste bilen på den nærmeste sidevej, - - -vej, ved 22-22.30-tiden. Herefter gik han på - - - og drak en øl. Efterfølgende var de nogle stykker, som gik i byen hele natten. Han drak en masse almindelige øl og nogle »hot shots« med spiritus. Ved 7-8-tiden om morgenen kørte han i taxa sammen med S hen til varebilen. S gik lidt senere hjem, men tiltalte ville have dækket repareret, så han kunne stille bilen tilbage. Han kan ikke finde ud af den slags ting selv og ringede derfor rundt. Han ringede fra bilen, siddende på førersædet. Han fik fat i B, der lovede at komme i løbet af ½ time. B sagde til tiltalte, at han ligeså godt kunne lægge sig til at sove, indtil han kom. Tiltalte blev siddende på førersædet og faldt i søvn. Han startede på et tidspunkt bilens motor for at sætte varme på, mens han ringede. Så vidt han husker, havde han slukket motoren, men nøglerne sad i tændingslåsen, da politiet kom, mens han sad og sov. B var ikke kommet. Han kom først, da politiet havde taget tiltalte med til politistationen. Tiltalte havde nok drukket omkring 30 genstande i løbet af natten. Bilen var overhovedet ikke i stand til at køre fra - - -. M - - - forklarede, at hans søster kom og hentede ham i bil søndag den 3. marts 2002 ved 9-tiden på - - -vej. Da han kom ud på gaden, så han en varevogn, som holdt mærkeligt parkeret. Da han kom tættere på, bemærkede han, at bilens venstre forhjul var fuldstændig smadret. Det så ud som om, at bilen var kørt på kantstenen. Han lagde ikke mærke til, om kantstenen var beskadiget. Der sad en person bøjet over rattet, da han gik forbi. Vidnet fortsatte hen til søsterens bil, der holdt lidt længere nede ad gaden, og søsteren og han gik sammen tilbage og kiggede ind i varevognen. Han observerede, at skydedøren i varevognens højre side stod åben. Hans søster kunne se, at personen trak vejret. Herudover viste personen ingen livstegn. Vidnet husker i dag ikke, om varevognens motor gik. Herefter ringede vidnet til politiet og forlod stedet. Politiet sagde, at det ikke var nødvendigt, at han blev. Politiassistent P - - - forklarede vedrørende forhold 1, at hun var på patrulje sammen med en kollega. De blev kaldt ud på - - -vej, hvor der holdt en bil med motoren i gang i venstre side af vejen. Det så ud, som om den havde påkørt kantstenen med venstre forhjul. Dækket var nærmest krænget af ind over kantstenen. Vidnet vurderer, at det var tvivlsomt, om bilen kunne køre fra stedet med det beskadigede hjul. Tiltalte sad på førersædet i bilen med ryggen halvvejs op af døren og sov. Vidnet og hendes kollega åbnede døren og forsøgte at få kontakt med tiltalte, men der var ingen reaktion. De fik ham dog til sidst vækket. Hun husker ikke med sikkerhed, om han havde sikkerhedssele på, men tror det ikke. Motoren var i gang og tændingsnøglen sad i. Tiltalte kunne næsten ikke holde balancen, da de fik ham ud af bilen. Han mumlede lidt, og de fik ham placeret i patruljevognen, hvor han halvsov. Han var meget fuld, og det var umuligt at afhøre ham på det tidspunkt. Vidnet afhørte ham nogle timer senere på stationen. Han oplyste, at han havde været ude i firmaet, hvor han arbejder, og havde taget bilnøglen og bilen, selvom han ikke måtte køre, fordi han var frakendt kørekortet. Han havde kørt i bilen ned til havnen, hvor han var til en fest på - - -. Derfra var han kørt til - - -vej. Herefter ændrede han sin forklaring til, at han havde parkeret bilen på - - -vej og derefter var gået ned til festen på havnen. Efter festen havde han så taget en taxa tilbage til bilen. Han nævnte ikke, at der var andre, som skulle have kørt bilen, så vidt hun husker. Tiltalte forklarede måske om skaden på bilen, men vidnet husker i så fald ikke, hvad han forklarede. Politiassistent C - - - forklarede vedrørende forhold 1, at han var på patrulje med sin kollega, og at de blev sendt ud på - - -vej til en mulig spritbilist. Bilen holdt med en skade på venstre forhjul. Den havde påkørt en kantsten. Hjulet skulle tilsyneladende repareres, før bilen kunne køre videre. Tiltalte sad i bilen. Motoren var i gang. Tiltalte sad på førersædet med kroppen lænet ind over rattet. Vidnet husker ikke, om han havde sikkerhedssele på. Han sov og var meget langt væk. Han lugtede kraftigt af spiritus, og det viste sig senere, at han havde balancebesvær og røde øjne. Nøglen sad i tændingslåsen. I starten var det umuligt at tale med ham. Han begyndte at komme til sig selv i patruljevognen. Han talte noget om, at han havde været i byen og var gået tilbage for at hente bilen og havde haft til hensigt at køre derfra. Vidnet husker ikke, om der var synlige skader på kantstenen som efter påkørsel. Tiltalte antydede, at han havde haft til hensigt at køre derfra. Vidnet husker ikke, om der var andre skader på bilen. Tiltalte blev anbragt i et venterum på stationen, indtil han fik taget en blodprøve. Derefter afhørte vidnets kollega ham. - - - Der blev den 3. marts 2002 kl. 11.55 og den 2. april 2003 kl. 00.35 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven fra den 3. marts 2002 blev der fundet en mindsteværdi på 1,93 promille alkohol. I blodprøven fra den 2. april 2003 blev der fundet en mindsteværdi på 2,05 promille alkohol. Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold. Rettens begrundelse og resultat: Forhold 1 og 2: Efter den bevisførelse, der har været, finder retten det overvejende betænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han den 2. marts 2002 ved 22-tiden kørte fra havnen til - - -vej i ædru tilstand og parkerede bilen som følge af en skade på forhjulet, som gjorde det umuligt at køre videre, og at han den næstfølgende morgen, da han satte sig ind i bilen i spirituspåvirket tilstand og startede motoren, ikke havde til hensigt at køre, men blot ønskede at sætte varme på, fordi han ville vente i bilen på B, som han havde tilkaldt for at reparere hjulet. Som følge af det anførte frifindes tiltalte i forhold 1 og domfældes i forhold 2, idet det dog i overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges til grund, at kørslen fandt sted den 2. marts 2002 om aftenen. Forhold 3-4: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes efter færdselslovens § 117, stk. 1 og 2, jf. § 53, stk. 1, og § 117, stk. 6, til fængsel i 4 måneder, som efter straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, er en fælles straf, der også omfatter reststraffen på 52 dage efter prøveløsladelsen den 25. august 2000. Efter sagens karakter og længden af den fastsatte fællesstraf finder retten ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste og/eller alkoholistbehandling. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig, jf. færdselslovens § 125, jf. § 127. - - - Vestre Landsrets dom. - - - Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste eller vilkår om behandling mod alkoholmisbrug. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Tiltalte har over for påstanden om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans påstået frifindelse. Tiltalte og vidnet politiassistent P har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af B. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke påkørte kantstenen i forbindelse med parkeringen på - - -vej. Han parkerede i venstre side, fordi der ikke var parkeringsmulighed i højre side. Under afhøringen hos politiet talte han og politiassistenten »forbi hinanden«, fordi hun hele tiden stillede spørgsmål med det udgangspunkt, at han havde kørt om morgenen, hvad han forsøgte at forklare, at han ikke havde. Politiassistent P har supplerende forklaret, at døren til bilens varerum stod åben, og i varerummet lå værktøj til at skifte hjul fremme. Da hun afhørte tiltalte, var han nærværende og kunne svare på spørgsmål. Under afhøringen ændrede han forklaring. B har forklaret, at han kender tiltalte lidt. Tiltalte ringede til ham en søndag morgen og bad ham hjælpe med at skifte dæk, idet dækket var punkteret. Da vidnet ankom til - - -vej, var tiltalte der ikke. Han bemærkede, at der var værktøj til at skifte hjul med. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat er ansat hos X. Han har tidligere i en periode på 13 måneder været i antabusbehandling og er villig til at undergive sig vilkår om alkoholbehandling. Han mener dog ikke, at han har et dagligt alkoholmisbrug. Det er lejlighedsvis, at han får for meget at drikke. Landsrettens begrundelse og resultat: Tiltalen i forhold 1 angår ikke tiltaltes kørsel til det sted på - - -vej, hvor bilen holdt, da politiet kom til stede, men forsøg på at køre derfra. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at bilen ved politiets ankomst holdt i venstre side af vejen med venstre forhjul oppe på kantstenen, og at venstre forhjul var beskadiget, idet dækket var krænget af fælgen og fælgen beskadiget. Uanset tiltaltes forklaring er det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at han havde påkørt kantstenen på det sted, hvor bilen holdt. Det lægges endvidere til grund, at skaden var så alvorlig, at bilen ikke kunne køre derfra. Tiltalte har for byretten forklaret, at han ville have dækket repareret, så han kunne stille bilen tilbage hos sin arbejdsgiver, hvor han havde taget den. Af vidneforklaringer fremgår det, at skydedøren til bilens varerum stod åben, og at bilens værktøj til at skifte hjul lå fremme i varerummet. På den baggrund lægges det til grund, at tiltalte var klar over, at bilen ikke kunne køre fra stedet, som den var, og at han heller ikke forsøgte på det, men det er på den anden side bevist, at han havde foretaget sig noget for at få den gjort køreklar. Landsretten finder, at disse handlinger med henblik på at gøre bilen køreklar, ikke havde en sådan umiddelbar sammenhæng med kørsel i bilen, at der er grundlag for at dømme tiltalte for spirituskørsel ved at have forsøgt at føre den. Med den begrundelse tiltrædes det, at tiltalte er frifundet i forhold 1. Tiltaltes spirituskørsel i forhold 3 er i henseende til straffastsættelsen en tredjegangskørsel. Han er 6 gange tidligere dømt for kørsel i frakendelsestiden. På den baggrund er fællesstraffen passende udmålt. Under hensyn til længden af den straf, som sagen - når der ses bort fra, at der fastsættes en fællesstraf - fører til, er der som udgangspunkt ikke grundlag for at gøre fællesstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste eller vilkår om behandling mod alkoholmisbrug. [D]a der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at udgangspunktet fraviges, tiltrædes det, at straffen ikke er gjort betinget. Landsretten stadfæster derfor dommen. - - -