TfK 2012.240 V.L.D. 5. december 2011 i anke 13. afd. S-1423-11 Anklagemyndigheden mod T (adv. Karen Marie Dyekjær, Esbjerg). (Elisabeth Mejnertz, Henrik Twilhøj og Ida Skouvig). Retten i Esbjergs dom af 25. maj 2011: Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2011. T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, ved den 6. november 2010 ca. kl. 04.20 at have forsøgt at føre personbil - - - fra P- pladsen, Borgergade, 6700 Esbjerg, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, hvilket mislykkedes, idet han faldt i søvn. En blodprøve udtaget samme dag kl. 04.42 viste en alkoholkoncentration på mindst 1,23 promille. Der nedlægges endvidere påstand om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og 8. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 8. Forsvareren har påstået frifindelse. T har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger T har forklaret, at han var i byen i Esbjerg den pågældende nat sammen med sin kammerat, C. De havde været ude at køre gocart og spise, og kørte derefter i byen. Det var tiltalte, der kørte. De kørte mod byen cirka kl. 22-23. Han havde ikke drukket noget før, de gik i byen. De tog på diskotek Lux og blev dernede. Tiltalte drak 7-10 genstande. Det var spiritus, de drak. Tiltalte mener godt, at promilleerklæringen kan passe. Cirka kl. 2 gik de ud af diskoteket. Han var fuld og helt blank for, hvad der skete efterfølgende. Han mener, at hans kammerat, C gik med over til bilen. Han husker ikke, hvordan han kom over til Borgergade, hvor bilen holdt. Tiltalte lagde sig på førersædet. Sædet var lagt lidt ned. Han husker ikke, at han tændte bilen, men det var koldt den aften, så han ville have lidt varme. Han sætter sig normalt ikke ind bag rattet i en bil, når han har været i byen. Tiltalte bor cirka 3-5 km i - - - tæt på sin kammerat, C. Tiltaltes far skulle bruge bilen, og de havde derfor aftalt, at han skulle hente tiltalte ved 4-5 tiden. Tiltalte husker ikke, at politiet kom, men han husker, at han var på stationen, da han vågnede. Da han vågnede op, var han på politiets kontor. Han spurgte politifolkene, hvor han var, og de fortalte ham det, og at han var anholdt. Der kom efterfølgende en læge og tog en blodprøve. Politiet må have fundet ham sovende i bilen. Han ved, han ikke ville føre bilen. Inden tiltalte tog i byen, havde tiltalte aftalt med sin far, at han skulle komme ind i tiltaltes firmabil og hente ham. Grunden til, at tiltalte ikke havde taget firmabilen ind til byen, var, at han ikke må køre i den i weekenden. Tiltalte og hans far havde aftalt, at tiltalte skulle parkere ved Nykredit i Borgergade. Tiltalte skulle ikke ringe til sin far, da det var aftalt med tid og sted. Hans far vidste, hvor han ville gå i byen henne. Det var aftalt, at tiltalte skulle sidde i bilen, når hans far kom. Han husker ikke, hvornår han forlod Lux, eller hvordan han kom hen til bilen. Hans far kom ind for at hente bilen ved 4-4.30 tiden. Hans far kunne tage bilen, da døren stod åben, og motoren var i gang. Døren var ikke aflåst. Hans far ventede på ham og var også omkring Lux for at lede efter ham, men han fandt ham ikke. Hans far vidste ikke, hvor han var blevet af. Han sov ikke i detentionen. Politibetjent K har som vidne forklaret, at han kørte patrulje sammen med sin kollega, politiassistent N. De så en bil, holdende med lys og motoren tændt. Der lå en person på førersædet og sov. Sædet var lagt lidt ned. De forsøgte at få kontakt med personen, men det var svært. Da personen var ude af bilen, bad de ham om at puste i alkoholmeteret, da han lugtede meget af spiritus. Det lykkedes imidlertid ikke, og patruljen anholdt herefter personen og tog ham med på stationen, hvor det lykkedes at få ham til at puste. Der blev efterfølgende taget en blodprøve. Inden de forlod bilen, låste de. De tog nok nøglen med, hvis ikke de gav den til personen. Foreholdt tiltaltes forklaring afviste vidnet, at døren stod åben og motoren var i gang. Vidnet henviste til rapporten, hvor det fremgik, at døren er aflåst. Personen overværede selv, at politiet aflåste bilen. Vidnet forklarede videre, at tiltalte over for ham og hans kollega havde forklaret, at han havde været i byen, og at han havde lagt sig til at sove i bilen. Han havde været meget ærlig med, at det ikke havde været hans hensigt at køre. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker at have slukket og låst bilen, men at det fremgik af rapporten. Vidnet husker ikke, hvordan vejret var, men det var ikke regnvejr, for han og hans kollega stod med personen uden for bilen i nogen tid. C har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. Han husker, at de var på diskotek Lux efter, at de havde været ude at køre gocart og spise. Vidnet er ikke sikker på, om de også var andre steder end på Lux, men de var i hvert fald mest på Lux. Det var tiltalte, der kørte dem til byen i tiltaltes fars bil. De parkerede ved Borgergade, bag Jensens Bøfhus. De talte ikke om, hvad der skulle ske med bilen efterfølgende. De fik rigtig meget at drikke, og mere end vidnet husker. Han besluttede sig for at tage hjem ved 2-3 tiden om natten og sagde til tiltalte, at han nu ville hjem. Han husker ikke, om tiltalte gik med eller om de fulgtes ad. Han husker heller ikke, om de gik over til parkeringspladsen. Vidnet husker ikke, hvordan vejret var den pågældende nat. Han tog en taxa hjem. Tiltalte var ikke med i taxaen. Politiassistent N har som vidne forklaret, at han den pågældende nat kørte patrulje sammen med sin kollega K. De fattede interesse for en bil, der holdt bag Nykredit. Motoren var i gang, og lygterne var tændt, og da det var lørdag nat, kunne det være en mulig spritbilist. Bilen holdt på parkeringspladsen i en parkeringsbås ved Nykredit ved Borgergade. Bilen holdt helt almindeligt og med baglygterne mod Borgergade. Der sad en person i bilen på førersædet, som de forsøgte at rette henvendelse til. Personen reagerede ikke ved, at de talte til ham eller ruskede hans skulder. Både vidnet og dennes kollega var med henne ved bilen. De sagde, at de kom fra politiet, men personen reagerede fortsat ikke. Bilisten var helt væk. Bilisten sad helt normalt. Sædet var ikke lagt helt ned. Sædet var muligvis vippet en smule, men bilisten ville kunne køre, som sædet sad, og nogle bilister kører med sædet i den stilling. Det var først, da en af betjentene ved brug af atemi trykkede bilisten bag øret, at bilisten reagerede. Bilisten blev da aggressiv og var fortsat ikke klar over, at de kom fra politiet. Til sidst fandt bilisten dog ud af, at vidnet og dennes kollega var fra politiet. De fik bilisten ud af bilen og de var ikke i tvivl om, at han havde indtaget spiritus. Bilisten sagde ikke hvorfor, han sad i bilen. Betjentene forsøgte at få bilisten til at puste i alkometeret, men det lykkedes ikke. På baggrund af betjentenes egne observationer blev bilisten anholdt med henblik på at få foretaget en blodprøve på politigården. Bilen havde ikke duggede ruder. Vidnet var ikke henne og mærke på bilen, om den var varm. Bilen blev aflåst, og de tog nøglerne med. Vidnet er 100 % sikker på, at bilen blev aflåst. Han er sikker på, at det var ham selv, der gjorde det, men han husker det ikke længere. Sædet i bilen, hvor bilisten havde siddet, stod ikke lodret, men var drejet lidt tilbage. Tiltalte var meget forvirret efter at være kommet ud af bilen. Og de havde først en egentlig samtale med ham, da de var på politigården. Foreholdt kollegaens forklaring om, at tiltalte over for betjentene skulle have forklaret, at han havde været i byen, og at han havde lagt sig til at sove i bilen, har vidnet forklaret, at tiltaltes forklaring først kom, da de var på politigården. Tiltalte forstod ikke, hvorfor han var blevet anholdt. Politiet spurgte ikke, hvorfor han sad i bilen. A har som vidne forklaret, at hans søn havde lånt hans bil til at køre til byen i. De havde aftalt, at sønnen skulle hentes ved 04.30-05.00 tiden. Han skulle hente sønnen på parkeringspladsen ved en bank. Han husker ikke navnet på banken. Det var hans søn, der ringede og sagde, at han var taget i byen med nogle venner, og de aftalte, at vidnet skulle hente sønnen. De aftalte i den forbindelse tid og sted. Tiltalte selv har 2 biler. Da han kom frem til stedet for at hente sin søn, stod bilen der, men tiltalte var der ikke. Han prøvede at ringe til sin søn, men han svarede ikke. Da vidnet kom ned til sin bil, var bilen ikke låst, og fordøren stod 2-3 cm åben i førersiden. Tiltalte er ikke sikker på, om motoren på bilen var i gang. Han husker ikke præcist, hvornår han kom, men det må have været mellem kl. 04.30 og 05.00. Han ventede på sin søn ved siden af bilen og forsøgte at ringe. Efter ca. 3 kvarter til 1 time kom hans søn og sagde, at politiet var kommet, mens han sad i bilen. Vidnet havde aftalt med sønnen, at han skulle hente ham, fordi vidnet skulle selv bruge sin bil, da han den dag skulle køre til familien i Odense og videre til København. Han kom til parkeringspladsen i sin søns bil, som er en firmabil. Forespurgt hvorfor hans søn ikke kunne tage sin egen bil, har vidnet forklaret, at den bil var for stor at køre i. Vidnet havde selv en nøgle med til sin egen bil, da han kom for at hente den. Han fik ikke nøglen af sin søn. Han kunne derfor have kørt fra parkeringspladsen uden at skulle vente på sin søn. Der blev den 6. november 2010 kl. 04.42 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,23 promille alkohol. Tiltalte er ved dom af den 30. marts 2010 fra Retten i Esbjerg bl.a. idømt en betinget førerretsfrakendelse i 3 år fra den 11. august 2010. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret, at han efter en bytur i spirituspåvirket tilstand låste sig ind i sin fars bil. Han husker ikke at have tændt bilen, men da det var koldt den aften, ville han have lidt varme. Hans far ville hente ham senere på natten. Vidnerne K og N har begge forklaret, at motoren var i gang, da de kom til bilen. Retspraksis for, hvornår det anses som forsøg på at føre en bil i spirituspåvirket tilstand, jf. færdselslovens § 53, stk. 1, er streng. Efter K og N's vidneforklaringer lægges det til grund som bevist, at tiltalte ikke kun havde sat sig ind i bilen på førersædet, men også havde sat nøglen i tændingslåsen og startet motoren. Vidnet N har endvidere forklaret, at sædet ikke var lagt ned. Tiltaltes forklaring om, at han alene ville tage ophold i bilen, indtil hans far hentede ham, forkastes derfor. Retten lægger det herefter til grund som bevist, at tiltalte satte sig ind i bilen med det formål at køre derfra. Retten finder herefter, at tiltalte er skyldig i forsøg på at føre bilen. Straffen fastsættes til en bøde på 7.000 kr., jf. færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 8. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Esbjerg har den 25. maj 2011 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne K og N har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke havde aftalt med sin far, hvad faren skulle gøre, hvis tiltalte ikke var ved bilen, når faren kom for at hente bilen. Det var der ikke behov for, for han overholder sine aftaler. Han kan ikke i dag huske, om bilens førersæde var lagt ned, men det han har forklaret herom i byretten, er rigtig. Hans firmabil er en stor »pakkebil«, og han må ikke køre i sin firmabil i weekenden. Det må hans far heller ikke, men det er ikke farens firma, så det betyder ikke så meget. K har supplerende forklaret, at tiltalte ikke lå ned og sov, men om sædet var trukket en smule tilbage, kan han ikke huske. Han er ikke sikker på, om tiltalte havde sikkerhedssele på, da tiltalte sad i bilen. Der er markerede båse på parkeringspladsen. Tiltalte havde parkeret bilen på en sådan måde, at den skulle bakke for at komme ud af parkeringsbåsen. N har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, at han og hans kollega skulle trykke sikkerhedsselen af tiltalte for at få tiltalte ud af bilen. Han tror derfor, at tiltalte ikke havde sikkerhedssele på. Der var ikke tændt for bilens musikanlæg, og tiltalte sad tilbagelænet med hovedet mod nakkestøtten. Det var koldt den aften, og tiltalte havde en meget stor vinterjakke på. Landsrettens begrundelse og resultat Efter politiassistenternes forklaring lægges det til grund, at tiltalte sov tungt i bilen, da de henvendte sig til ham, og at bilen stod parkeret på helt almindelig vis. På denne baggrund og efter de øvrige forklaringer, herunder tiltaltes forklaring om, at han alene havde sat sig i bilen for at sove og havde tændt motoren for at få varme i bilen, er det ikke bevist, at tiltalte havde til hensigt at føre bilen, jf. færdselslovens § 53. Landsretten frifinder derfor tiltalte. - - -