Bekendtgørelse om
kørekort1)
I medfør af §§
56-63 a, § 64, stk. 5, § 66, stk. 5,
§ 88 a, stk. 1, § 118, stk. 7, §§
124 a-d, § 124 g, § 124 h, § 124 q,
§ 130, stk. 1, § 134 b og § 134 c i
færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1055 af 9. november 2012, som
ændret ved lov nr. 1246 af 18.
december 2012, fastsættes:
Kapitel 1
Erhvervelse af
kørekort
§ 1. Ingen person må være
indehaver af mere end ét kørekort.
§ 2. Kørekort kan udstedes
til en person, der ved en prøve
godtgør at have tilstrækkelig
kørefærdighed og fornødent kendskab
til køretøjet og dets behandling
samt til færdselsreglerne, jf.
bestemmelserne i kapitel 5 og 6.
Stk. 2. Kørekort kan kun
udstedes til personer, der har
sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 6,
eller personer, der fremlægger bevis
for at have opholdt sig i Danmark i
mindst 6 måneder som studerende.
Første punktum finder dog ikke
anvendelse ved udstedelse af
internationale kørekort efter § 88
og ved udstedelse af turistkørekort
efter § 116. Udstedelse af
duplikatkørekort efter § 85, stk.
1-3, og fornyelse af kørekort efter
bestemmelserne i kapitel 9 kan
endvidere ske til personer, der har
erhvervet dansk kørekort, og som
hverken har sædvanlig bopæl i
Danmark eller i et andet EU- eller
EØS-land.
Stk. 3. Der kan ikke udstedes
kørekort til personer, hvis kørekort
er begrænset, suspenderet eller
inddraget i et andet EU eller
EØS-land. Dette gælder ikke for
begrænsninger som anført i bilag 8.
§ 3. Ansøgning om kørekort
indleveres til kommunen. Ansøgningen
kan indleveres til enhver kommune,
uanset hvor i Danmark ansøgeren har
bopæl. Ansøgning om kørekort til
kategori AM (lille knallert), der
ønskes udstedt til en ansøger under
18 år, skal dog indleveres til
ansøgerens bopælskommune.
Stk. 2. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi af ansøgeren.
Fotografiet skal opfylde følgende
krav:
1) Fotografiet skal være af
god kvalitet, holdbart, egnet til
indscanning og uden stempler, huller
eller andre skader.
2) Fotografiet skal være et
vellignende portrætbillede i
størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet
måler 30-36 mm i højden.
3) Fotografiet skal tages
lige forfra og vise ansøgerens
ansigt uden hovedbeklædning og det
øverste af skuldrene.
4) Ansigtet skal være jævnt
belyst.
5) Begge øjne skal være helt
synlige, og blikket skal være rettet
mod kameraet.
6) Munden skal være lukket.
7) Briller må ikke være
tonede og skal være uden reflekser.
8) Baggrunden skal være lys
og uden skygger eller andre motiver.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan tillade, at ansøgeren bærer
hovedbeklædning på det i stk. 2
nævnte fotografi, hvis ansøgeren af
religiøse grunde anmoder herom.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt
tillade, at kravene i stk. 2, nr.
1-8, fraviges, når ganske særlige
grunde taler herfor.
Stk. 4. Ansøgning om
kørekort, bortset fra ansøgning om
kørekort til kategori AM (lille
knallert), skal endvidere vedlægges
en lægeattest, der opfylder kravene
i § 31, og et kursusbevis for
gennemført kursus i
færdselsrelateret førstehjælp, jf. §
36.
Stk. 5. Ansøgning om kørekort
til kategori AM (lille knallert)
skal vedlægges et kursusbevis for
gennemført kursus i
færdselsrelateret førstehjælp for
unge knallertførere, hvis kørekortet
ønskes udstedt, inden ansøgeren er
fyldt 18 år.
Stk. 6. Er ansøgeren ikke
dansk eller nordisk statsborger,
skal ansøgningen tillige vedlægges
opholdstilladelse eller
opholdsbevis, medmindre vedkommende
lovligt kan opholde sig i Danmark
uden tilladelse. Såfremt
kommunalbestyrelsen skønner det
nødvendigt, kan det kræves, at der
fremvises dokumentation for, at
ansøgeren har sædvanlig bopæl i
Danmark, eller bevis for, at
ansøgeren i mindst seks måneder har
opholdt sig i Danmark som
studerende, jf. § 6.
§ 4. Ved indlevering af en
ansøgning om kørekort skal ansøgeren
godtgøre sin identitet ved
forevisning af tidligere udstedt
kørekort af den i § 76, stk. 2,
nævnte EU-model, eller ved
forevisning af gyldigt pas.
Stk. 2. Er ansøgeren ikke i
besiddelse af et gyldigt pas eller
af et tidligere udstedt kørekort af
den i § 76, stk. 2, nævnte EU-model,
skal ansøgeren forevise original
dåbs-, navne- eller fødselsattest,
sundhedskort eller anden egnet
legitimation, samt
billedlegitimation.
Stk. 3. Fremgår ansøgerens
personnummer ikke tydeligt af de i
stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal
der tillige forevises et
legitimationspapir udstedt af en
offentlig myndighed, hvoraf
ansøgerens personnummer tydeligt
fremgår.
Stk. 4. Er ansøgeren ikke
tildelt et personnummer, og fremgår
ansøgerens fødselsdato og fødested
ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2
anførte dokumenter, skal der tillige
forevises et legitimationspapir
udstedt af en offentlig myndighed,
hvoraf ansøgerens fødselsdato og
fødested tydeligt fremgår.
Stk. 5. Fremgår ansøgerens nu
anvendte navn ikke af de i stk. 1-4
anførte dokumenter, har ansøgeren
pligt til på forlangende at
dokumentere navneændringen ved
forevisning af vielsesattest,
navnebevis eller dokumentation for
anmeldelse til vielsesmyndigheden
eller folkeregistret.
Stk. 6. Hvis udstedelse af et
kørekort forudsætter aflæggelse af
en køreprøve eller en kontrollerende
køreprøve, skal ansøgeren først
godtgøre sin identitet, jf. stk.
1-2, i forbindelse med den
teoretiske og den praktiske prøves
afholdelse, jf. herved § 57, stk. 4.
§ 5. De i § 4, stk. 1-5,
nævnte krav til dokumentation for
ansøgerens identitet kan fraviges,
hvis kommunen kender ansøgeren,
eller hvis ansøgeren godtgør sin
identitet ved besvarelse af
kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde
kan ansøgeren i stedet godtgøre sin
identitet ved, at en person, der kan
godtgøre sin egen identitet, jf. §
4, stk. 1-5, møder sammen med
ansøgeren og skriftligt bevidner, at
ansøgeren er den, ansøgeren udgiver
sig for at være
(vitterlighedsvidne).
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan om nødvendigt kræve, at
ansøgeren, uanset om § 4, stk. 1-5,
er opfyldt, godtgør sin identitet i
overensstemmelse med § 5, stk. 1.
Sædvanlig bopæl
§ 6. Med sædvanlig bopæl
forstås i denne bekendtgørelse det
sted, hvor en person sædvanligvis
opholder sig, det vil sige i mindst
185 dage inden for et kalenderår,
som følge af sin personlige eller
erhvervsmæssige tilknytning. Er den
pågældende en person uden
erhvervsmæssig tilknytning, skal der
bestå en personlig tilknytning, der
viser, at der består en tæt
forbindelse mellem vedkommende og
dennes bopælssted.
Stk. 2. Sædvanlig bopæl anses
for etableret på det tidspunkt, hvor
en person har bosat sig i Danmark
med henblik på opfyldelse af en af
de i stk. 1 nævnte betingelser.
Stk. 3. En person, som alene
har sin erhvervsmæssige tilknytning
til Danmark, anses for at have
sædvanlig bopæl i det land, hvor den
pågældende har sin personlige
tilknytning, såfremt vedkommende
regelmæssigt vender tilbage dertil.
Sidstnævnte betingelse kræves ikke
opfyldt, hvis den pågældende
opholder sig i Danmark med henblik
på at udføre et tidsbegrænset
erhverv.
Stk. 4. Optagelse på en
uddannelsesinstitution indebærer
ikke i sig selv, at den pågældende
opnår sædvanlig bopæl i Danmark.
Kørekortkategorier og førerret
§ 7. Kørekort kan udstedes
til følgende kategorier:
1)
Kategori AM.
Knallert.
a) Lille knallert.
b) Stor knallert.
2)
Kategori A1.
Lille motorcykel.
3)
Kategori A2.
Mellemstor
motorcykel.
4)
Kategori A.
Stor motorcykel.
5)
Kategori B.
Almindelig bil.
6)
Kategori C1.
Lille lastbil.
7)
Kategori C.
Stor lastbil.
8)
Kategori D1.
Lille bus.
9)
Kategori D.
Stor bus.
10)
Kategori E.
Stort
påhængskøretøj.
a) Kategori B med stort
påhængskøretøj (kategori B/E).
b) Kategori C1 med stort
påhængskøretøj (kategori C1/E).
c) Kategori C med stort
påhængskøretøj (kategori C/E).
d) Kategori D1 med stort
påhængskøretøj (kategori D1/E).
e) Kategori D med stort
påhængskøretøj (kategori D/E).
Stk. 2. Der kan endvidere
udstedes kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring og kørekort til
traktor/motorredskab.
§ 8. Kørekort til kategori AM
(knallert) giver førerret i henhold
til følgende:
1) Kørekort til kategori AM
(lille knallert) giver ret til at
føre lille knallert.
2) Kørekort til kategori AM
(stor knallert) giver ret til at
føre:
a) Lille knallert.
b) Stor knallert.
c) Let firehjulet bil
(quadricykel) med en konstruktivt
bestemt maksimal hastighed på højst
45 km i timen som defineret i
artikel 1, stk. 3, litra a, i
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/24/EF.
d) De under b) nævnte
køretøjer tilkoblet én påhængsvogn
og de under c) nævnte køretøjer
tilkoblet ét påhængskøretøj.
§ 9. Kørekort til kategori A1
(lille motorcykel) giver ret til at
føre:
1) Tohjulet motorcykel med
eller uden sidevogn med et maksimalt
slagvolumen på 125 cm3, en maksimal
motoreffekt på 11 kW og et forhold
mellem motoreffekt og køreklar vægt
på højst 0,1 kW/kg.
2) Trehjulet motorcykel med
en motoreffekt på højst 15 kW eller
trehjulet bil med en motoreffekt på
højst 15 kW.
3) De i § 8 nævnte køretøjer.
4) De i nr. 1 og 2 nævnte
køretøjer tilkoblet én påhængsvogn
eller ét påhængsredskab.
Stk. 2. Foreligger der ikke
oplysning om køreklar vægt (egenvægt
med tillæg af vand, olie og
brændstof), anvendes motorcyklens
egenvægt med tillæg af 15 kg.
§ 10. Kørekort til kategori
A2 (mellemstor motorcykel) giver ret
til at føre:
1) Tohjulet motorcykel med
eller uden sidevogn med en maksimal
motoreffekt på 35 kW og et forhold
mellem motoreffekt og køreklar vægt
på højst 0,2 kW/kg og ikke afledt af
motorcykler med mere end den
dobbelte maksimale motoreffekt.
2) De i § 9, stk. 1, nr. 1 og
2, nævnte køretøjer.
3) De i § 8 nævnte køretøjer.
4) De i nr. 1 og 2 nævnte
køretøjer tilkoblet én påhængsvogn
eller ét påhængsredskab.
Stk. 2. Foreligger der ikke
oplysning om køreklar vægt (egenvægt
med tillæg af vand, olie og
brændstof), anvendes motorcyklens
egenvægt med tillæg af 15 kg.
§ 11. Kørekort til kategori A
(stor motorcykel) giver ret til at
føre:
1) Tohjulet motorcykel med
eller uden sidevogn.
2) Trehjulet motorcykel med
en motoreffekt på over 15 kW eller
trehjulet bil med en motoreffekt på
over 15 kW.
3) Det i § 10, stk. 1, nr. 1,
nævnte køretøj.
4) De i § 9, stk. 1, nr. 1 og
2, nævnte køretøjer.
5) De i § 8 nævnte køretøjer.
6) De i nr. 1-4 nævnte
køretøjer tilkoblet én påhængsvogn
eller ét påhængsredskab.
§ 12. Kørekort til kategori B
(almindelig bil) giver ret til at
føre:
1) Personbil indrettet til
befordring af højst otte personer
foruden føreren og en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf.
dog § 24, stk. 2.
2) Varebil med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf.
dog § 24, stk. 2.
3) Vogntog bestående af
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
4) Vogntog bestående af en
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på over 750 kg. Vogntogets
samlede tilladte totalvægt må ikke
overstige 4.250 kg. Overstiger
vogntogets samlede tilladte
totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun
føres, når en særlig køreuddannelse
og praktisk prøve er gennemført i
overensstemmelse med § 38, stk. 1 og
5 (B+).
5) Trehjulet motorcykel og
trehjulet bil, jf. dog § 24, stk. 2.
6) Traktor/motorredskab.
7) De i § 8 nævnte køretøjer.
Stk. 2. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
3 og 4, ved brug af
påhængsredskabets faktiske
totalvægt.
§ 13. Kørekort til kategori
C1 (lille lastbil) giver ret til at
føre:
1) Lastbil med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg, men ikke
over 7.500 kg.
2) Personbil indrettet til
befordring af højst otte personer
foruden føreren og med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg, men ikke
over 7.500 kg.
3) Vogntog bestående af en
lastbil som nævnt i nr. 1 eller en
personbil som nævnt i nr. 2 og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
Stk. 2. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
3, ved brug af påhængsredskabets
faktiske totalvægt.
§ 14. Kørekort til kategori C
(stor lastbil) giver ret til at
føre:
1) Lastbil med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg.
2) Personbil indrettet til
befordring af højst otte personer
foruden føreren og med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg.
3) Vogntog bestående af en
lastbil som nævnt i nr. 1 eller en
personbil som nævnt i nr. 2 og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
4) Motordrevet blokvogn.
Stk. 2. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
3, ved brug af påhængsredskabets
faktiske totalvægt.
§ 15. Kørekort til kategori
D1 (lille bus) giver ret til at
føre:
1) Personbil indrettet til
befordring af over otte, men højst
16 personer foruden føreren og med
en længde på højst otte meter (lille
bus).
2) Vogntog bestående af en
lille bus og et påhængskøretøj med
en tilladt totalvægt på ikke over
750 kg.
Stk. 2. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
2, ved brug af påhængsredskabets
faktiske totalvægt.
§ 16. Kørekort til kategori D
(stor bus) giver ret til at føre:
1) Personbil indrettet til
befordring af over otte personer
foruden føreren (stor bus).
2) Vogntog bestående af en
stor bus og et påhængskøretøj med en
tilladt totalvægt på ikke over 750
kg.
Stk. 2. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
2, ved brug af påhængsredskabets
faktiske totalvægt.
§ 17. Kørekort til kategori E
(stort påhængskøretøj) giver ret til
at føre:
1) Vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori B og et påhængskøretøj,
hvis påhængskøretøjets tilladte
totalvægt ikke overstiger 3.500 kg
(kategori B/E).
2) Vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori C1 og et påhængskøretøj med
en tilladt totalvægt på over 750 kg
eller et vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori B og et påhængskøretøj med
en tilladt totalvægt på over 3.500
kg. Vogntogets samlede tilladte
totalvægt må ikke overstige 12.000
kg (kategori C1/E).
3) Vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori C og påhængskøretøj(er) med
en tilladt totalvægt på over 750 kg
(kategori C/E).
4) Vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori D1 og et påhængskøretøj med
en tilladt totalvægt på over 750 kg
(kategori D1/E).
5) Vogntog bestående af et
trækkende køretøj omfattet af
kategori D og et påhængskøretøj med
en tilladt totalvægt på over 750 kg
(kategori D/E).
Stk. 2. Kørekort til kategori
B/E giver alene ret til at føre
stort påhængskøretøj i forbindelse
med almindelig bil (kategori B).
Stk. 3. Kørekort til
kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E
giver tillige ret til at føre stort
påhængskøretøj i forbindelse med
almindelig bil (kategori B).
Stk. 4. Kørekort til kategori
C/E giver tillige ret til at føre
stort påhængskøretøj i forbindelse
med lille lastbil (kategori C1).
Kørekort til kategori C/E giver
endvidere ret til at føre køretøjer
omfattet af kategori D1/E, når
kørekortindehaveren har erhvervet
kørekort til D1, samt køretøjer
omfattet af D1/E og D/E, når
indehaveren har erhvervet kørekort
til kategori D. Kørekort til
kategori C/E giver endvidere ret til
at føre lastbil med tilkoblet
blokvogn.
Stk. 5. Kørekort til kategori
D/E giver tillige ret til at føre
stort påhængskøretøj i forbindelse
med lille bus (kategori D1).
Stk. 6. Personer, der er
tjenestegørende i forsvaret eller i
det statslige redningsberedskab, og
som er i besiddelse af et kørekort
til kategori C eller kategori D
eller et kørekort til kategori C-D
udstedt før den 1. juli 1996, kan
uden at have aflagt køreprøve til
kategori E tjenstligt føre bil
tilkoblet påhængskøretøj med en
tilladt totalvægt på over 750 kg.
Påhængskøretøjets faktiske totalvægt
må dog ikke overstige 1.500 kg, og
bilens faktiske totalvægt skal være
mindst to gange påhængskøretøjets.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6
finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er tjenestegørende i
det kommunale redningsberedskab, dog
kun såfremt den pågældende var ansat
før den 1. juli 1996, og er i
besiddelse af et kørekort til
kategori C-D udstedt før den 1. juli
1996.
Stk. 8. For
ikke-registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til denne
bestemmelse ved brug af
påhængsredskabets faktiske
totalvægt.
§ 18. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring
giver ret til at føre almindelig bil
(kategori B), lille bus (kategori
D1), stor bus (kategori D) eller
både almindelig bil og bus med
henblik på erhvervsmæssig befordring
af personer.
Stk. 2. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori B, kategori D1 og/eller
kategori D gælder endvidere for
erhvervsmæssig personbefordring med
køretøjer omfattet af § 13, stk. 1,
nr. 2, eller § 14, stk. 1, nr. 2,
når indehaveren har erhvervet
kørekort til henholdsvis kategori C1
eller kategori C.
Stk. 3. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D gælder endvidere for
erhvervsmæssig personbefordring med
køretøjer omfattet af kategori D1.
§ 19. Kørekort til
traktor/motorredskab giver ret til
at føre disse køretøjer, herunder
med tilkoblede påhængskøretøjer.
Aldersbetingelser
mv.
§ 20. Kørekort til kategori
AM (lille knallert) kan udstedes til
en person, der er fyldt 16 år.
Stk. 2. Kørekort til kategori
AM (stor knallert) kan udstedes til
en person, der er fyldt 18 år.
§ 21. Kørekort til kategori
A1 kan udstedes til en person, der
er fyldt 18 år.
§ 22. Kørekort til kategori
A2 kan udstedes til en person, der
er fyldt 20 år, jf. dog stk. 2, og
1) har mindst 2 års erfaring
som fører af lille motorcykel på
baggrund af et kørekort til kategori
A1 og herefter har bestået en
praktisk prøve på en motorcykel,
kategori A2, jf. bilag 5, eller
2) uden tidligere at have
erhvervet kørekort til kategori A1,
har gennemført køreundervisning og
bestået en køreprøve til kategori A2
på en motorcykel, kategori A2, jf.
bilag 5.
Stk. 2. Kørekort til kategori
A2 kan udstedes til en person, der
er fyldt 18 år, og har gennemført
køreundervisning og bestået en
køreprøve til kategori A2 på en
motorcykel, kategori A2, jf. bilag
5, når vedkommende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet eller det
statslige redningsberedskab. Indtil
den pågældende fylder 20 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i tjenesten.
§ 23. Kørekort til kategori A
kan udstedes til en person, der er
fyldt 24 år, jf. dog stk. 2-4, og
1) har gennemført
køreundervisning og bestået en
køreprøve til kategori A på en
motorcykel, kategori A, jf. bilag 5,
eller
2) har erhvervet kørekort til
kategori A2 og har bestået en
praktisk prøve på en motorcykel,
kategori A, jf. bilag 5.
Stk. 2. Kørekort til kategori
A kan udstedes til en person, der er
fyldt 22 år, hvis den pågældende har
mindst to års erfaring som fører af
mellemstor motorcykel på baggrund af
et kørekort til kategori A2 og
herefter har bestået en praktisk
prøve til kategori A på en
motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.
Stk. 3. Kørekort til kategori
A kan udstedes til en person, der er
fyldt 21 år, men kørekortet giver
ikke ret til at føre andre kategori
A køretøjer end trehjulet motorcykel
med en motoreffekt over 15 kW og
trehjulet bil med en motoreffekt
over 15 kW, før alders- og
erfaringsbetingelserne i stk. 1
eller 2 er opfyldt.
Stk. 4. Kørekort til kategori
A kan udstedes til en person, der er
fyldt 21 år, og har gennemført
køreundervisning og bestået en
køreprøve til kategori A på en
motorcykel, kategori A, jf. bilag 5,
når vedkommende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet eller det
statslige redningsberedskab. Før
alders- og erfaringsbetingelserne i
stk. 1 eller 2 er opfyldt, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i tjenesten.
§ 24. Kørekort til kategori
B, kategori B/E, kategori C1 og
kategori C1/E kan udstedes til en
person, der er fyldt 18 år.
Stk. 2. Ret til at føre
trehjulet motorcykel med en
motoreffekt over 15 kW og trehjulet
bil med en motoreffekt over 15 kW
omfattet af kategori B er dog
betinget af, at den pågældende er
fyldt 21 år.
Stk. 3. Kørekort til kategori
C1 kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
B.
Stk. 4. Kørekort til kategori
B/E og kategori C1/E kan kun
udstedes til førere, der har
erhvervet kørekort til kategori B
henholdsvis kategori C1.
§ 25. Kørekort til kategori C
og kategori C/E kan udstedes til en
person, der er fyldt 21 år, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der kan udstedes
kørekort til kategori C fra det
fyldte 18. år, hvis
1) den pågældende erhverver
kørekortet som led i
kvalifikationsuddannelsen efter
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport. Indtil
den pågældende fylder 21 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport,
2) den pågældende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet,
redningsberedskabet eller politiet.
Indtil den pågældende fylder 21 år,
giver kørekortet alene ret til at
føre køretøjer i tjenesten, eller
3) den pågældende er
mekaniker eller lignende, eller
kørekortet er til brug for
uddannelse som mekaniker eller
lignende. Indtil den pågældende
fylder 21 år, giver kørekortet alene
ret til at føre køretøjer, der
afprøves i forbindelse med
reparation eller vedligeholdelse.
Stk. 3. Der kan udstedes
kørekort til kategori C/E fra det
fyldte 18. år, hvis
1) den pågældende erhverver
kørekortet som led i
kvalifikationsuddannelsen efter
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport. Indtil
den pågældende fylder 21 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport, eller
2) den pågældende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet eller det
statslige redningsberedskab. Indtil
den pågældende fylder 21 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i tjenesten.
Stk. 4. Kørekort til kategori
C kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
B.
Stk. 5. Kørekort til kategori
C/E kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
C.
§ 26. Kørekort til kategori
D1 og kategori D1/E kan udstedes til
en person, der er fyldt 21 år.
Stk. 2. Kørekort til kategori
D1 kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
B.
Stk. 3. Kørekort til kategori
D1/E kan kun udstedes til førere,
der har erhvervet kørekort til
kategori D1.
§ 27. Kørekort til kategori D
og kategori D/E kan udstedes til en
person, der er fyldt 24 år, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der kan udstedes
kørekort til kategori D fra det
fyldte 21. år, hvis
1) den pågældende erhverver
kørekortet som led i
kvalifikationsuddannelsen efter
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport. Indtil
den pågældende fylder 24 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport, eller
2) den pågældende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet,
redningsberedskabet eller politiet.
Indtil den pågældende fylder 24 år,
giver kørekortet alene ret til at
føre køretøjer i tjenesten, eller
3) den pågældende er
mekaniker eller lignende, eller
kørekortet er til brug for
uddannelse som mekaniker eller
lignende. Indtil den pågældende
fylder 24 år, giver kørekortet alene
ret til at føre køretøjer, der
afprøves i forbindelse med
reparation eller vedligeholdelse.
Stk. 3. Der kan udstedes
kørekort til kategori D/E fra det
fyldte 21. år, hvis
1) den pågældende erhverver
kørekortet som led i
kvalifikationsuddannelsen efter
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport. Indtil
den pågældende fylder 24 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse om
kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport, eller
2) den pågældende er ansat,
værnepligtig eller frivillig i
forsvaret, hjemmeværnet eller det
statslige redningsberedskab. Indtil
den pågældende fylder 24 år, giver
kørekortet alene ret til at føre
køretøjer i tjenesten.
Stk. 4. Kørekort til kategori
D kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
B.
Stk. 5. Kørekort til kategori
D/E kan kun udstedes til førere, der
har erhvervet kørekort til kategori
D.
§ 28. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring kan
udstedes til en person, der er fyldt
21 år, jf. dog § 27.
Stk. 2. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring kan
kun udstedes til førere, der har
kørekort til kategori B og har
bestået en køreprøve til
erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 3. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring kan
alene udstedes til den kategori, der
er aflagt køreprøve i.
Stk. 4. Godkendte kørelærere
kan få udstedt kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring uden
at aflægge særlig køreprøve, såfremt
de i øvrigt opfylder betingelserne
herfor. Ansøgning om udstedelse af
kørekort skal i disse tilfælde
tillige vedlægges dokumentation for
godkendelse.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk.
4, 1. pkt., gælder tilsvarende for
personer, der inden for de sidste
fem år før ansøgningstidspunktet
jævnligt har virket som
prøvesagkyndige eller køredommere.
Ansøgning om udstedelse af kørekort
skal i disse tilfælde tillige
vedlægges dokumentation for
beskikkelse og erfaring.
Stk. 6. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring kan
nægtes udstedt under den i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
betingelse.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen
sender ansøgningen til politiet, der
træffer afgørelse om, hvorvidt der
kan udstedes kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
ansøgeren.
Stk. 8. Såfremt kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring
nægtes udstedt, skal
anklagemyndigheden på begæring
indbringe spørgsmålet for retten
efter reglerne i straffelovens § 78,
stk. 3.
§ 29. Kørekort til
traktor/motorredskab kan udstedes
til en person, der er fyldt 16 år.
Helbredsmæssige
betingelser
§ 30. Kørekort kan kun
udstedes til en person, der er i
besiddelse af tilstrækkelig syns- og
høreevne samt i øvrigt af den
fornødne åndelige og legemlige
førlighed.
Stk. 2. De nærmere
helbredsmæssige betingelser for
erhvervelse af kørekort fremgår af
bilag 2.
Stk. 3. Rigspolitiet
fastsætter efter forhandling med
Sundhedsstyrelsen nærmere
retningslinjer for behandlingen af
sager om udstedelse og fornyelse af
kørekort, hvori der foreligger
helbredsoplysninger, der kræver
lægelige erklæringer, udtalelser
eller vurderinger.
§ 31. Lægeattesten, jf. § 3,
stk. 4, skal være afgivet på en
blanket, der er godkendt af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Såfremt lægeattesten
afgives på lægens eget papir, skal
hvert ark dateres samt påføres
ansøgerens navn og personnummer samt
lægens stempel og underskrift
(sidstnævnte i afvigende farve). De
enkelte ark skal endvidere
nummereres og sammenhæftes.
Stk. 3. Lægeattesten skal
udstedes af ansøgerens sædvanlige
læge eller anden speciallæge. Hvis
en anden læge udsteder lægeattesten,
skal ansøgeren angive en
fyldestgørende grund hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan kræve, at ansøgeren fremviser
sundhedskort.
Stk. 5. Til dokumentation for
at ansøgeren er identisk med den
person, der er beskrevet i
lægeattesten, skal det i § 3, stk.
2, nævnte fotografis bagside af
lægen være påført ansøgerens
personnummer, eller hvis ansøgeren
ikke er tildelt personnummer,
fødselsdato og fødested, samt
endvidere være underskrevet af
lægen. Attesten og fotografiet
sendes direkte til vedkommende
kommune af lægen eller overgives
ansøgeren i en lukket kuvert, der er
forsynet med lægens navn eller
stempel.
Stk. 6. Lægeattesten må ved
ansøgningens indlevering ikke være
over tre måneder gammel og ved
udstedelsen af kørekortet ikke over
et år og tre måneder gammel.
§ 32. På grundlag af
oplysningerne i lægeattesten afgøres
det, om ansøgeren opfylder de
helbredsmæssige betingelser for
erhvervelse af det ønskede kørekort.
Indeholder lægeattesten ingen
oplysninger om sygdom ud over
oplysninger om ansøgerens
synsstyrke, træffes afgørelsen af
kommunalbestyrelsen, medmindre
kommunalbestyrelsen vurderer, at
ansøgeren ikke opfylder
betingelserne for synsevne. I øvrige
tilfælde træffes afgørelsen af
politiet.
Stk. 2. Politiet kan kræve,
at der fra en speciallæge eller
andre fremskaffes en erklæring eller
yderligere oplysninger, samt
endvidere at ansøgeren i øvrigt
medvirker til lægelige undersøgelser
til afgørelse af, om kørekort kan
udstedes eller eventuelt skal
udstedes på særlige vilkår.
Stk. 3. Politiet kan kræve,
at ansøgeren aflægger en vejledende
helbredsmæssig køretest, jf. § 70,
til bedømmelse af, om kørekort kan
udstedes eller eventuelt skal
udstedes på særlige vilkår.
Stk. 4. Udgifterne i
forbindelse med de i denne
bestemmelse nævnte undersøgelser og
køretesten afholdes af ansøgeren.
§ 33. Foreligger der
oplysninger, der viser, at ansøgeren
er afhængig af brug af euforiserende
eller andre bevidsthedspåvirkende
stoffer eller ikke er ædruelig, må
kørekort ikke udstedes eller
fornyes.
Stk. 2. Finder
kommunalbestyrelsen, at der
foreligger eller kan foreligge
oplysninger som nævnt i stk. 1,
sender kommunalbestyrelsen
ansøgningen til politiet, der
træffer afgørelse om, hvorvidt der
kan udstedes kørekort til ansøgeren.
Stk. 3. Såfremt kørekort
nægtes, skal anklagemyndigheden på
begæring indbringe spørgsmålet for
retten efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i §
32, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 34. Bestemmelserne i §§
30-33 finder ikke anvendelse ved
udstedelse af kørekort til kategori
AM (lille knallert).
Langsomtkørende
invalidekøretøjer
§ 35. Rigspolitiet kan
tillade, at kørekort til
langsomtkørende invalidekøretøj
udstedes til en person, der er fyldt
15 år.
Kapitel 2
Færdselsrelateret
førstehjælp
§ 36. Ved
førstegangserhvervelse af førerret
kan kørekort kun udstedes til
ansøgere, der har gennemført et
færdselsrelateret
førstehjælpskursus, jf. dog stk. 5.
Ved førstegangserhvervelse af
kørekort til kategori AM (lille
knallert) kan kørekort kun udstedes
til ansøgere under 18 år, hvis
ansøgeren har gennemført et
færdselsrelateret førstehjælpskursus
for unge knallertførere, jf. dog
stk. 6.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
førstehjælpskurser skal være
gennemført i overensstemmelse med
bilag 9 i denne bekendtgørelse, jf.
dog stk. 5, 1. pkt. Kurserne skal
være forestået af instruktører
registreret ved Dansk
Førstehjælpsråd.
Stk. 3. Efter gennemførelse
af et færdselsrelateret
førstehjælpskursus eller et
færdselsrelateret førstehjælpskursus
for unge knallertførere udsteder
instruktøren et kursusbevis.
Stk. 4. Kursusbeviset må ved
indlevering af ansøgning om kørekort
højst være ét år gammelt, jf. dog
stk. 5, 2. pkt.
Stk. 5. Har en ansøger
gennemført et færdselsrelateret
førstehjælpskursus for unge
knallertførere, anses kravet i stk.
1, 1. pkt., for opfyldt, hvis
kursusbeviset ved indlevering af
ansøgning om kørekort er højst ét år
gammelt. Er kursusbeviset for det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus for unge
knallertførere højst 3 år gammelt,
anses kravet i stk. 1. 1. pkt., for
opfyldt, hvis ansøgeren herudover
inden for det seneste år har
gennemført et kursus bestående af 4
timers undervisning i
færdselsrelateret førstehjælp, jf.
bilag 9, afsnit III.
Stk. 6. Har en ansøger under
18 år gennemført et
færdselsrelateret
førstehjælpskursus, anses kravet i
stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, hvis
kursusbeviset ved indlevering af
ansøgning om kørekort til kategori
AM (lille knallert) er højst ét år
gammelt, og ansøgeren herudover
inden for det seneste år har
gennemført et kursus bestående af 4
timers undervisning i
færdselsrelateret førstehjælp for
unge knallertførere, jf. bilag 9,
afsnit III.
Stk. 7. Politiet kan for
personer med handicap i særlige
tilfælde dispensere fra kravet om
gennemførelse af dele af det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus eller dele af det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus for unge
knallertførere. Politiet kan
endvidere i særlige tilfælde
dispensere fra kravet om et
kursusbevis for gennemførelse af det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus eller det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus for unge
knallertførere, såfremt ansøgeren
inden for det seneste år har
gennemgået et tilsvarende
førstehjælpskursus, eller såfremt
ansøgeren i øvrigt må anses for at
have tilstrækkelige færdigheder og
viden om førstehjælp.
Stk. 8. Stk. 1 gælder ikke
ansøgere, der inden for det seneste
år før indgivelse af ansøgning om
kørekort har opnået
uddannelsesniveau ”højt” i henhold
til Dansk Førstehjælpsråds
uddannelsesstruktur ved undervisning
forestået af instruktører
registreret ved Dansk
Førstehjælpsråd.
Stk. 9. Er en ansøger ved
bekendtgørelsens ikrafttræden i gang
med at gennemføre et
førstehjælpskursus i
overensstemmelse med bilag 9 i
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012, eller er et sådant kursus
gennemført, anses kravet i stk. 1,
1. pkt., for opfyldt, hvis
kursusbeviset ved indlevering af
ansøgning om kørekort er højst ét år
gammelt.
Kapitel 3
Køreundervisning
§ 37. Bestemmelserne i dette
kapitel finder ikke anvendelse for
kategori AM (lille knallert).
§ 38. Ansøgere, der ønsker
kørekort til en kategori, hvortil de
ikke tidligere har haft kørekort,
skal have modtaget undervisning af
en godkendt kørelærer, der har
adgang til at virke som kørelærer
til den pågældende kategori eller
til den i § 12, stk. 1, nr. 4,
foreskrevne uddannelse (B+).
Stk. 2. Rigspolitiet udsteder
bekendtgørelser om undervisningsplan
for køreuddannelsen til de enkelte
kategorier, og undervisningen skal
gennemføres i overensstemmelse
hermed.
Stk. 3. Undervisningsplanerne
fastlægger de kundskaber,
færdigheder og den adfærd, ansøgeren
skal besidde for at erhverve
kørekort. Undervisningen i teori og
praktik skal integreres og skal
følge undervisningsplanens
afsnitsopdeling.
Stk. 4. Undervisningen i
teori kan gives samtidig til
ansøgere, der ønsker kørekort til
enten kategori A1, kategori A2 eller
kategori A, og ansøgere, der ønsker
kørekort til kategori B, såfremt
indholdet af teoriundervisningen til
de omhandlede kategorier er
identisk. Det samme gælder ansøgere,
der ønsker kørekort til enten
kategori C1 eller kategori C, og
ansøgere, der ønsker kørekort til
enten kategori D1 eller kategori D.
Tilsvarende gælder for ansøgere, der
samtidig ønsker kørekort til en af
kategorierne A1, A2 eller A og
kategori B eller kørekort til enten
kategori C1 eller C og kørekort til
enten kategori D1 eller kategori D.
Den undervisende kørelærer skal være
godkendt som kørelærer til begge de
kategorier, der undervises i.
Stk. 5. Undervisningen til
den i § 12, stk. 1, nr. 4, omtalte
uddannelse (B+) gennemføres i
overensstemmelse med Rigspolitiets
bekendtgørelse om undervisningsplan
for køreuddannelsen til kategori
B/E.
§ 39. I undervisningen i
teori kan IT-baserede
undervisningsprogrammer anvendes på
samme vilkår som andre
hensigtsmæssige hjælpemidler.
Stk. 2. Den godkendte
kørelærer, der anvender IT-baserede
undervisningsprogrammer, skal være
til stede i undervisningslokalet
sammen med køreeleverne som aktiv
vejleder og diskussionspartner for
køreeleverne. Teoriundervisning, der
enten er kompliceret eller indebærer
bearbejdning af køreelevernes
holdning og adfærd, skal herudover
altid gennemføres som en aktiv
dialog mellem kørelæreren og alle
køreelever på holdet. Køreeleverne
skal derfor være på samme
undervisningsmæssige niveau i
køreuddannelsen.
Stk. 3. Anvendes IT-baserede
undervisningsprogrammer, skal det
være muligt at registrere
køreelevens brug af programmet.
Undervisningsprogrammet skal være
således opbygget, at kørelæreren
individuelt kan tilrettelægge
undervisningen, herunder også efter
den enkelte elevs behov.
Undervisningsprogrammets indhold
skal være baseret på en pædagogisk
fortolkning og bearbejdning af
emnerne i undervisningsplanerne for
køreuddannelsen.
Stk. 4. Den enkelte kørelærer
må højst undervise 20 elever
samtidig, når der anvendes
IT-baserede undervisningsprogrammer.
Eleverne skal have hver sin
computerskærm til rådighed.
Stk. 5. Undervisningen i
teori kan, når der anvendes
IT-baserede undervisningsprogrammer,
ikke gives samtidig til ansøgere,
der ønsker kørekort til forskellige
kategorier, jf. dog § 38, stk. 5.
Stk. 6. Det påhviler den
godkendte kørelærer at sikre, at det
IT-undervisningsprogram, der
anvendes i køreuddannelsen, er i
overensstemmelse med indholdet af
undervisningsplanerne for
køreuddannelsen.
Stk. 7. Det skal fremgå af
den i § 44 omtalte lektionsplan, om
en lektion er gennemført som
IT-baseret undervisning.
Stk. 8. Kørelæreren skal på
forlangende forevise
IT-undervisningsprogrammets log
vedrørende den enkelte elev for
politiet, forsvaret eller det
statslige redningsberedskab.
Kørelæreren skal opbevare loggen
vedrørende den enkelte elev i 2 år.
Kørelæreres
oplysningspligt
§ 40. En kørelærer skal
oplyse personer, som modtager eller
ønsker at modtage køreundervisning
hos kørelæreren (elever), om:
1) kontaktoplysninger
vedrørende Rigspolitiet,
2) hvilke
brancheorganisationer kørelæreren er
medlem af, og
3) at han eller hun er
godkendt som kørelærer i Danmark.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
oplysninger gives eller gøres
tilgængelige på den måde, som
kørelæreren finder mest egnet.
Oplysningerne kan herunder gøres
tilgængelige ad elektronisk vej via
en adresse oplyst af kørelæreren,
eller ved at oplysningerne er
tilgængelige der, hvor kørelæreren
driver sin virksomhed. Oplysningerne
skal gives til eller gøres
tilgængelige for eleven, inden
aftalen om køreundervisning indgås,
eller, hvis der ikke foreligger en
skriftlig aftale, inden
køreundervisningens udførelse.
Stk. 3. Hvis eleven anmoder
om det, skal kørelæreren endvidere
oplyse om de regler, der gælder for
udførelsen af erhvervet, og hvordan
eleven får adgang til dem.
Pauser i
køreuddannelsesperioden
§ 41. Ved
køreuddannelsesperioden forstås den
periode, hvori ansøgeren er under
køreuddannelse. I
køreuddannelsesperioden indgår
undervisningen i teorilokale
(teoretiske emner), praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel),
teoriprøve og praktisk prøve.
Teoriprøven og den praktiske prøve
er ikke en del af undervisningen,
jf. bilag 4.
Stk. 2. Ansøgere, der er
fraværende i køreuddannelsesperioden
i mere end tre måneder, skal
påbegynde køreundervisningen på ny i
overensstemmelse med de i bilag 4
anførte bestemmelser.
Stk. 3. Ansøgere, der i løbet
af køreuddannelsesperioden er
fraværende i højst 4 lektioner a 45
minutters varighed i teorilokale
(teoretiske emner), kan på særlige
vilkår selv gennemgå de manglende
emner ved selvstudium. Betingelserne
herfor fremgår af afsnit VI i bilag
4.
Stk. 4. Årsagen til fraværet
har ingen betydning.
Krav til
forudgående erhvervelse af kørekort
§ 42. Undervisning til
kategorierne C1, C, D1 og D må først
påbegyndes, når ansøgeren har
erhvervet kørekort til kategori B.
Stk. 2. Undervisning til
kategorierne B/E, C1/E, C/E, D1/E og
D/E må først påbegyndes, når
ansøgeren har erhvervet kørekort til
henholdsvis kategorierne B, C1, C,
D1, og D. Den i § 12, stk. 1, nr. 4,
foreskrevne uddannelse (B+) må først
påbegyndes, når ansøgeren har
erhvervet kørekort til kategori B.
Stk. 3. Har ansøgeren
tidligere haft kørekort til kategori
B, eller har ansøgeren tidligere
haft kørekort til kategorierne C1,
C, D1 eller D, kan undervisning til
kategorierne C1, C, D1, D og B/E
samt den i § 12, stk. 1, nr. 4,
foreskrevne uddannelse (B+)
henholdsvis kategorierne C1/E, C/E,
D1/E og D/E påbegyndes, uanset at
førerretten betinget eller ubetinget
er frakendt vedkommende, jf. dog §
48, stk. 2.
Køreundervisningens varighed
§ 43. Køreundervisningen
(dvs. teoriundervisning og praktisk
køreundervisning), som ansøgeren
skal gennemgå i forbindelse med
erhvervelse af kørekort til den
valgte kategori, skal omfatte
følgende antal lektioner a mindst 45
minutters varighed:
1) Kategori AM (stor
knallert): Mindst 22 lektioner i
teorilokale (teoretiske emner) og
mindst 12 lektioner i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel) i
overensstemmelse med
undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori AM
(stor knallert).
2) Kategori A1: Mindst 29
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 22 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori A, jf.
dog stk. 2.
3) Kategori A2: Mindst 29
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 22 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori A, jf.
dog stk. 2.
4) Kategori A: Mindst 29
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 22 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori A, jf.
dog stk. 2.
5) Kategori B: Mindst 29
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 24 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori B, jf.
dog stk. 2.
6) Kategori C1, kategori C,
kategori D1 eller kategori D: Mindst
16 lektioner i teorilokale
(teoretiske emner) og mindst 18
lektioner i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel) i
overensstemmelse med
undervisningsplanen for
køreuddannelsen til henholdsvis
kategori C1, C, kategori D1 eller D,
jf. dog stk. 3.
7) Kategori C1/E, kategori
D1/E eller kategori D/E: Mindst 10
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 6 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategorierne
C1/E, D1/E og D/E.
8) Kategori C/E: Mindst 13
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og mindst 18 lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) i overensstemmelse
med undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori C/E.
9) Kategori B/E eller den i §
12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne
uddannelse (B+): Mindst 4 lektioner
i teorilokale (teoretiske emner) og
mindst 6 lektioner i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel) i
overensstemmelse med
undervisningsplanen for
køreuddannelsen til kategori B/E.
Stk. 2. Såfremt ansøgeren
gennemfører køreundervisningen til
en af kategorierne A1, A2 eller A
samtidig med kategori B, jf. § 38,
stk. 4, skal undervisningen i
teorilokale (teoretiske emner) til
de to kategorier sammenlagt mindst
omfatte 46 lektioner a mindst 45
minutters varighed. For den
praktiske køreundervisning gælder
bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-5.
Stk. 3. Såfremt ansøgeren
gennemfører køreundervisningen til
en af kategorierne C1 eller C og en
af kategorierne D1 eller D samtidig,
jf. § 38, stk. 4, skal
undervisningen i teorilokale
(teoretiske emner) til de to
kategorier sammenlagt mindst omfatte
26 lektioner a mindst 45 minutters
varighed. For den praktiske
køreundervisning gælder
bestemmelserne i stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Undervisningsforløbet
ved køreuddannelsen til kategorierne
A1, A2, A og B skal strække sig over
mindst 14 undervisningsdage.
Stk. 5. Undervisningsforløbet
ved køreuddannelsen til kategorierne
C1, C, D1 og D skal strække sig over
mindst 12 undervisningsdage.
Stk. 6. Undervisningsforløbet
ved køreuddannelsen til kategorierne
AM (stor knallert) og C/E skal
strække sig over mindst 10
undervisningsdage.
Stk. 7. Undervisningsforløbet
ved køreuddannelsen til kategori
C1/E, D1/E og D/E skal strække sig
over mindst 7 undervisningsdage.
Stk. 8. Undervisningsforløbet
ved køreuddannelsen til kategori B/E
og til den i § 12, stk. 1, nr. 4,
foreskrevne uddannelse (B+) skal
strække sig over mindst 3
undervisningsdage.
Lektionsplan
§ 44. Kørelæreren skal før
påbegyndelsen af en køreelevs
undervisning udfærdige en detaljeret
lektionsplan i to eksemplarer over
uddannelsesforløbet planlagt i nøje
overensstemmelse med bestemmelserne
i denne bekendtgørelse og
undervisningsplanen for
køreuddannelsen til den omhandlede
kategori. Et eksemplar af
lektionsplanen skal udleveres til
køreeleven senest ved
køreundervisningens første lektion.
Stk. 2. Lektionsplanen skal
indeholde følgende:
1) Køreskolens navn, adresse
og telefonnummer.
2) Køreelevens navn, adresse
og telefonnummer.
3) Den eller de undervisende
kørelæreres navne.
4) Rækkefølgen af lektionerne
i overensstemmelse med
undervisningsplanens
afsnitsopdeling, jf. § 38, stk. 2 og
3.
5) Oplysning om antallet af
lektioner i teorilokale (teoretiske
emner) og antallet af lektioner i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel), som
køreundervisningen til den
omhandlede kategori mindst skal
omfatte, jf. § 43.
6) Oplysning om antallet af
lektioner henholdsvis på lukket
øvelsesplads og på køreteknisk
anlæg, som køreundervisningen til
den omhandlede kategori mindst skal
omfatte, jf. §§ 48 og 50.
7) Oplysning om at det er
køreelevens individuelle forhold og
formåen, der er afgørende for, hvor
mange lektioner udover det anførte
obligatoriske mindste lektionsantal
køreeleven skal have, før den
praktiske prøve kan aflægges.
8) Hovedindholdet af hver
enkelt lektion opdelt i lektioner i
teorilokale (teoretiske emner) og i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel) anført med
underafsnitsbetegnelsen (dvs.
nummerering med tilhørende
overskrift) fra den omhandlede
undervisningsplan, herunder plads
til datoen for hver enkelt lektions
gennemførelse, den faktisk anvendte
tid samt plads til køreelevens og
kørelærerens underskrifter.
9) Repetition af tidligere
gennemførte lektioner og evaluerende
prøver.
Stk. 3. Den undervisende
kørelærer og køreeleven skal straks
efter afslutningen af hver enkelt
lektion med deres underskrifter
(mindst ét fornavn og efternavnet) i
kørelærerens eksemplar af
lektionsplanen bekræfte, at der er
undervist i indholdet af omhandlede
lektion, herunder bekræfte datoen
for lektionens gennemførelse og den
faktisk anvendte tid.
Stk. 4. Kørelærerens
eksemplar af lektionsplanen skal
medbringes ved køreprøven.
Stk. 5. Kørelæreren skal på
forlangende forevise lektionsplanen
for kommunen, politiet eller anden
kontrolmyndighed, herunder udlevere
lektionsplanen til
kontrolmyndighedens nærmere kontrol.
Stk. 6. Såfremt køreeleven
skifter kørelærer i
undervisningsforløbet, skal den
hidtidige kørelærer udlevere sit
eksemplar af lektionsplanen til den
nye kørelærer til brug i køreelevens
fortsatte køreundervisning.
Stk. 7. Lektionsplanen skal
opbevares af køreskolen i mindst to
år efter afslutningen af
køreuddannelsesperioden.
Stk. 8. Køreundervisningen og
anvendelsen af lektionsplaner skal
gennemføres i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag 3.
§ 45. I ansøgningen om
kørekort afgiver køreelev og
kørelærer erklæring om, at der i
køreundervisningen mindst har været
anvendt det i § 43, stk. 1-3,
foreskrevne antal lektioner
henholdsvis i teorilokale
(teoretiske emner) og i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel),
samt at kravet i § 43, stk. 4-8, til
undervisningsforløbets udstrækning
er opfyldt. Det skal endvidere
erklæres, at kravene i §§ 48 og 50
til antallet af lektioner
henholdsvis på lukket øvelsesplads
og på køreteknisk anlæg er opfyldt,
samt at der i køreundervisningen har
været udfærdiget, udleveret og
anvendt en lektionsplan, jf. § 44.
Stk. 2. Ved den praktiske
prøve skal erklæringen om
køreundervisning være underskrevet
af kørelærer og køreelev.
Stk. 3. Har flere kørelærere
undervist køreeleven, skal den
kørelærer, der har foretaget den
sidste lektion henholdsvis i
teorilokale (teoretiske emner) og i
praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel), underskrive
erklæringen om køreundervisning.
Indledende
køreundervisning
§ 46. Den indledende
køreundervisning til kategorierne AM
(stor knallert), A1, A2, A og B skal
foregå på en lukket øvelsesplads,
der opfylder de krav, der fremgår af
bilag 6, afsnit I.
Stk. 2. Med hensyn til
øvelsespladsens indretning og udstyr
samt undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse
henvises til undervisningsplanerne
til kategorierne AM (stor knallert),
A og B samt til bilag 6, afsnit I.
§ 47. Ansøgeren skal som
fører mindst gennemføre 4 lektioner
a mindst 45 minutters varighed i
manøvrer på lukket øvelsesplads ved
køreundervisningen til kategorierne
AM (stor knallert), A1, A2, A og B.
Øvelseskørsel
§ 48. Øvelseskørsel må
tidligst finde sted tre måneder før
det tidspunkt, hvor ansøgeren
opfylder aldersbetingelsen for at få
udstedt det ønskede kørekort, jf.
bestemmelserne herom i kapitel 1.
Stk. 2. For personer, der er
frakendt førerretten ubetinget, må
øvelseskørsel tidligst påbegyndes
tre måneder før frakendelsestidens
udløb.
Stk. 3. Øvelseskørsel til
motorcykel må kun finde sted med
højst tre elever ad gangen. Under
kørslen skal kørelæreren kunne
overvåge eleverne forsvarligt.
Kørelæreren kan og skal, såfremt der
undervises mere end en elev ad
gangen, overvåge eleverne fra et
efterfølgende køretøj. Køretøjet
skal være forsynet med et radioanlæg
med håndfri betjening til brug for
kørelæreren og skal i alle tilfælde
føres enten af kørelæreren selv
eller af en anden person med gyldigt
kørekort. Ved undervisning af én
elev kan kørelæreren overvåge
kørslen fra motorcyklens bagsæde.
Stk. 4. Øvelseskørsel til
stor knallert må kun finde sted med
højst tre elever ad gangen. Under
kørslen skal kørelæreren kunne
overvåge eleverne forsvarligt.
Kørelæreren skal overvåge eleverne
fra et efterfølgende køretøj.
Køretøjet skal være forsynet med et
radioanlæg med håndfri betjening til
brug for kørelæreren og skal i alle
tilfælde føres enten af kørelæreren
selv eller af en anden person med
gyldigt kørekort.
Stk. 5. Øvelseskørsel til
traktor/motorredskab må kun finde
sted med én elev ad gangen.
Stk. 6. Køretøjer, der
anvendes til øvelseskørsel, skal
opfylde betingelserne i bilag 5.
Afsluttende
køreundervisning
§ 49. Den afsluttende
køreundervisning til kategorierne
A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1 og D
skal foregå på et køreteknisk anlæg,
der opfylder de krav, der fremgår af
bilag 6, afsnit II. Undervisningen
på køreteknisk anlæg må først gives
efter gennemførelse af samtlige
forudgående afsnit i
undervisningsplanen.
Stk. 2. Med hensyn til
tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen på køreteknisk anlæg
henvises til undervisningsplanerne
til kategorierne A, B, C1, C, D1, D
og C/E.
§ 50. Ansøgeren skal som
fører mindst gennemføre 5 lektioner
a mindst 45 minutters varighed i
manøvrer på køreteknisk anlæg ved
køreundervisningen til kategori A1,
A2 og A.
Stk. 2. Ansøgeren skal som
fører mindst gennemføre 4 lektioner
a mindst 45 minutters varighed i
manøvrer på køreteknisk anlæg ved
køreundervisningen til kategori B.
Stk. 3. Ansøgeren skal som
fører mindst gennemføre 4 lektioner
a mindst 45 minutters varighed i
manøvrer på køreteknisk anlæg ved
køreundervisningen til kategorierne
C1, C, D1, D og C/E.
Kapitel 4
Særlig
køreundervisning
§ 51. Bestemmelserne i dette
kapitel finder ikke anvendelse for
kategori AM (lille knallert).
§ 52. Særlig køreundervisning
skal gennemføres i overensstemmelse
med de regler, der gælder for
køreundervisningen til den kategori,
i hvilken den forseelse, der ligger
til grund for kørselsforbuddet, er
begået, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt
kørselsforbuddet er begrundet i
kørsel med traktor/motorredskab
eller trehjulet motorcykel, skal
særlig køreundervisning gennemføres
i overensstemmelse med de regler,
der gælder for køreundervisningen
til den første kategori, som den
pågældende har erhvervet.
Stk. 3. Køreundervisningen
skal gives af en kørelærer, der er
godkendt til den kategori, som den
særlige køreundervisning omhandler.
§ 53. Den særlige
køreundervisning skal være
gennemført i overensstemmelse med
Rigspolitiets bekendtgørelse om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til den omhandlede
kategori og skal omfatte følgende
afsnit:
1) 4. afsnit:
Trafikantadfærd.
2) 6. afsnit: Grundregler for
kørsel.
3) 7. afsnit: Manøvrer på
vej.
4) 8. afsnit: Særlige
risikoforhold.
Stk. 2. Undervisningen i
teori og praktik skal integreres og
skal følge undervisningsplanens
afsnitsopdeling.
Stk. 3. Bestemmelserne om
lektionsplaner i § 44 og om
erklæring om køreundervisning i § 45
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Ansøgere, der er
fraværende i køreuddannelsesperioden
i mere end tre måneder, skal
påbegynde den særlige
køreundervisning på ny.
§ 54. Undervisningen (dvs.
teoriundervisning og praktisk
køreundervisning), som ansøgeren
skal gennemgå i den særlige
køreundervisning, skal mindst
omfatte 8 lektioner a mindst 45
minutters varighed i teorilokale
(teoretiske emner) og mindst 8
lektioner a mindst 45 minutters
varighed i praktisk køreundervisning
(øvelseskørsel).
Stk. 2. Undervisningsforløbet
ved den særlige køreundervisning
skal strække sig over mindst 8
undervisningsdage.
Kursus i alkohol
og trafik (A/T-kursus)
§ 55. Undervisningen i
alkohol og trafik (A/T-kursus)
udbydes af regionerne.
Stk. 2. Rigspolitiet udsteder
bekendtgørelse om undervisningsplan
for kursus i alkohol og trafik
(A/T-kursus), og undervisningen skal
gennemføres i overensstemmelse
hermed. Undervisningen skal følge
undervisningsplanens
afsnitsopdeling.
Stk. 3. A/T-kursus består af
4 lektioner a 2½ times varighed
fordelt over mindst fire uger. Der
er mødepligt til alle 4 lektioner.
Reglerne for deltagelse i kurset
fremgår af undervisningsplanen for
kursus i alkohol og trafik.
Kursister, der ikke følger disse
regler, kan bortvises.
Stk. 4. Efter gennemførelse
af A/T-kursus udsteder
kursusudbyderen et kursusbevis.
Stk. 5. A/T-kursus, der skal
være gennemført, før kontrollerende
køreprøve kan aflægges, kan tidligst
påbegyndes tre måneder før
frakendelsestidens udløb. Denne
begrænsning finder ikke anvendelse i
forbindelse med gennemgang af
A/T-kursus som følge af et
kørselsforbud eller betinget
frakendelse af førerretten.
Stk. 6. For A/T-kurser, der
er påbegyndt efter den 1. januar
2011, må kursusbeviset ved
indlevering af ansøgning om
kontrollerende køreprøve højst være
ét år gammelt.
Stk. 7. For deltagelse i
A/T-kursus betaler kursisten et af
kursusudbyderen fastsat beløb, som
dækker udgifter i forbindelse med
afholdelse og administration af
kursus.
Kapitel 5
Køreprøver mv.
§ 56. Bestemmelserne i dette
kapitel finder ikke anvendelse for
kategori AM (lille knallert),
medmindre andet er bestemt efter
reglerne i kapitel 6.
§ 57. Kommunalbestyrelsen
berammer køreprøver efter aftale med
politiet.
Stk. 2. Køreprøven består af
en teoriprøve og en praktisk prøve.
Stk. 3. Prøven til kategori
A2, jf. § 22, nr. 1, kategori A, jf.
§ 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og
kategori B/E samt den i § 12, stk.
1, nr. 4, foreskrevne prøve (B+)
består kun af en praktisk prøve.
Stk. 4. Ved afholdelse af
såvel teoriprøve som praktisk prøve
skal ansøgningsblanketten,
kørelærerens eksemplar af
lektionsplanen og eventuelt
tidligere udstedt kørekort
medbringes. Lektionsplan skal dog
ikke medbringes i forbindelse med
aflæggelse af kontrollerende
køreprøve, medmindre kontrollerende
køreprøve aflægges som følge af
kørselsforbud. Ved afholdelse af
teoriprøve og praktisk prøve skal
ansøgeren endvidere godtgøre sin
identitet, jf. § 4, stk. 1-2.
Teoriprøve og praktisk prøve kan dog
afholdes, hvis ansøgeren på anden og
tilstrækkelig sikker måde godtgør
sin identitet.
Stk. 5. Resultatet af en
teoriprøve eller en praktisk prøve
skal straks efter prøvens bedømmelse
meddeles ansøgeren.
§ 58. Køreprøver, praktiske
prøver og vejledende helbredsmæssige
køretest afholdes af politiet.
Stk. 2. Køreprøver og
praktiske prøver, dog ikke
kontrollerende køreprøve og
køreprøve til erhvervsmæssig
personbefordring, kan for personer
ansat under Forsvarsministeriet og
for personel ved redningsberedskabet
aflægges over for en køredommer, når
vedkommendes funktion tilsiger, at
vedkommende har kørekort.
Stk. 3. Personer, der skal
virke som prøvesagkyndige ved
køreprøver, praktiske prøver og
vejledende helbredsmæssige køretest,
som køredommere ved køreprøver og
praktiske prøver eller som
tilsynsførende ved teoriprøver, skal
opfylde bestemmelserne i bilag 10.
§ 59. Køreprøve og praktisk
prøve til kategori A2 og A,
køreprøver til kategorierne AM (stor
knallert), A1, B, C1, C, D1, D,
C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk
prøve til kategori B/E og den i §
12, stk. 1, nr. 4, omtalte prøve
(B+) gennemføres i overensstemmelse
med bestemmelserne i bilag 7, afsnit
I.
Stk. 2. Køreprøver til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategorierne B, D1 og D samt
køreprøve til traktor/motorredskab
gennemføres i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag 7,
henholdsvis afsnit II og III.
Stk. 3. Køreprøven til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D1 og D kan afvikles
samtidig med køreprøven til kategori
D1 eller D. Består ansøgeren ikke
teoriprøven til erhvervsmæssig
personbefordring til kategori D1
eller D, bevares retten til at
aflægge praktisk prøve til kategori
D1 eller D, såfremt teoriprøven til
kategori D1 eller D er bestået.
§ 60. Hvis ansøgeren ikke i
fornødent omfang kan tale og forstå
dansk eller et fremmedsprog, som den
tilsynsførende eller den
prøvesagkyndige behersker, skal der
ved såvel teoriprøve som praktisk
prøve anvendes tolk. Politiet
udvælger tolken. Udgifter til tolk
afholdes af ansøgeren, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Udgifter til tolk til
hørehæmmede (tegnsprogstolkning)
afholdes af politiet.
Stk. 3. Der anvendes ikke
tolk ved teoriprøven i de tilfælde,
hvor teoriprøven i det digitale
teoriprøvesystem kan gennemføres på
et fremmedsprog, som ansøgeren
forstår. Der anvendes heller ikke
tolk, hvor teoriprøven gennemføres
som en DVD-teoriprøve, og
teoriprøven kan gennemføres på et
fremmedsprog, som ansøgeren forstår.
Stk. 4. En kørelærer eller en
kørelæreraspirant må ikke fungere
som tolk.
Stk. 5. Ved aflæggelse af
køreprøve til erhvervsmæssig
personbefordring kan der ikke
benyttes tolk.
Teoriprøve
§ 61. Teoriprøve til
kategorierne AM (stor knallert), A1,
A2, A og B kan først berammes, når
undervisning i kørsel på lukket
øvelsesplads er gennemført, og den
kørelærer, der har foretaget
undervisningen af ansøgeren, med sin
underskrift på ansøgningsblanketten
har bekræftet, hvor og hvornår
undervisningen har fundet sted, jf.
§ 63.
§ 62. Teoriprøve kan tidligst
aflægges en måned før ansøgeren
opfylder aldersbetingelsen for at få
udstedt det ønskede kørekort.
Ansøgere, der ønsker kørekort til
traktor/motorredskab, kan dog
aflægge teoriprøve seks måneder før,
alderskravet er opfyldt.
§ 63. Den kørelærer, der har
undervist ansøgeren, skal senest før
teoriprøvens aflæggelse ved sin
underskrift på ansøgningsblanketten
bekræfte, at ansøgeren har modtaget
undervisning i kørsel på lukket
øvelsesplads, i teori og i praktik i
overensstemmelse med
undervisningsplanen for den
pågældende kategori. Har flere
kørelærere undervist ansøgeren i en
eller flere af de ovennævnte
discipliner, skal den kørelærer, der
har foretaget den sidste lektion
inden for den enkelte disciplin,
underskrive ansøgningsblanketten.
Denne kørelærer skal forinden sikre
sig, at undervisningsplanen er
fulgt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved
aflæggelse af kontrollerende
køreprøve i forbindelse med
gengivelse af førerretten efter et
kørselsforbud. Der skal dog ikke
gives erklæring om undervisning i
kørsel på lukket øvelsesplads.
Praktisk prøve
§ 64. Den praktiske prøve kan
først berammes, når teoriprøven er
bestået. Ved den praktiske prøves
aflæggelse til kategori A1, A2, A,
B, C, C1, C/E, D1 og D skal
undervisningen på køreteknisk anlæg
være gennemført. Den kørelærer, der
har undervist ansøgeren på
køreteknisk anlæg, skal ved sin
underskrift på ansøgningsblanketten
oplyse, hvor og hvornår
undervisningen har fundet sted, jf.
§ 63.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk.
1, 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved aflæggelse af
kontrollerende køreprøve i
forbindelse med gengivelse af
førerretten efter et kørselsforbud.
§ 65. Praktisk prøve kan
tidligst aflægges, når ansøgeren
opfylder aldersbetingelsen for at få
udstedt det ønskede kørekort.
Politiet kan i ganske særlige
tilfælde dispensere fra fristen.
Stk. 2. Den praktiske prøve
skal bestås inden 12 måneder efter,
at teoriprøven er bestået.
Teoriprøven bevarer dog kun sin
gyldighed i op til 12 måneder,
såfremt ansøgeren er i et
sammenhængende uddannelsesforløb,
jf. § 41, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Ansøgeren skal selv
stille køretøj til rådighed ved
aflæggelse af den praktiske prøve.
Køretøjet skal opfylde betingelserne
i bilag 5.
Stk. 4. Hvis en ansøger af
helbredsmæssige grunde kun kan opnå
kørekort til særlige typer af
køretøjer eller særligt indrettede
køretøjer, jf. § 77, stk. 1,
aflægges den praktiske prøve med et
sådant køretøj. Der kan stilles krav
om, at køretøjet ved den praktiske
prøve er forsynet med særlige
pedaler, jf. bilag 5.
§ 66. Består ansøgeren ikke
den praktiske prøve på grund af
manglende kendskab til vigtige
færdselsregler eller på grund af
ringe kørefærdighed, afgør politiet
efter reglerne i § 101, om ansøgeren
skal aflægge en kontrollerende
køreprøve for at bevare et eventuelt
allerede erhvervet kørekort til
andre kategorier.
Kontrollerende
køreprøve
§ 67. Kontrollerende
køreprøve afholdes i følgende
tilfælde:
1) Efter betinget eller
ubetinget frakendelse af
førerretten, jf. § 103, stk. 1, og §
111, stk. 1.
2) Efter kørselsforbud, jf. §
104, stk. 1.
3) Hvis politiet finder, at
der er begrundet tvivl om, hvorvidt
kørekortindehaveren fortsat er i
besiddelse af fornøden
kørefærdighed, fornødent kendskab
til færdselsreglerne eller
forståelse for hensynet til andre
trafikanter, jf. § 101, stk. 1.
4) Ved ansøgning om fornyelse
af kørekort tre år eller mere efter
at gyldigheden af kørekortet er
udløbet, jf. § 94, stk. 1.
5) Ved ombytning af visse
udenlandske kørekort, jf. § 122,
stk. 2, § 123, stk. 2, § 124, stk.
2, og § 125, stk. 2.
6) I visse tilfælde ved
udstedelse af turistkørekort, jf. §
116, stk. 1.
Stk. 2. Kontrollerende
køreprøve gennemføres i
overensstemmelse med bestemmelserne
for kategori B, jf. bilag 7, afsnit
I, jf. dog § 69, stk. 1.
Stk. 3. Den, der skal aflægge
kontrollerende køreprøve, stiller
selv køretøj til rådighed ved
køreprøven. Køretøjet skal opfylde
betingelserne i bilag 5.
Bestemmelsen i § 65, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 68. Ved afholdelse af en
kontrollerende køreprøve efter §
101, stk. 1, og § 103, stk. 1, skal
kørekortet afleveres til den
tilsynsførende ved teoriprøven og
til den prøvesagkyndige ved den
praktiske prøve. Såfremt køreprøven
ikke bestås, inddrages kørekortet.
Stk. 2. Kontrollerende
køreprøve i henhold til § 101, stk.
1, og § 103, stk. 1, skal aflægges
senest seks måneder efter, at
afgørelsen herom er endelig.
Politiet kan i ganske særlige
tilfælde dispensere fra tidsfristen.
§ 69. Såfremt prøven er
begrundet i vedkommendes kørsel med
en anden kategori, kan politiet
bestemme, at prøven aflægges efter
de regler, der gælder for køreprøven
til denne kategori, forudsat at
ansøgeren har eller har haft
kørekort til den pågældende
kategori. Hvis den, der skal aflægge
kontrollerende køreprøve, ikke har
erhvervet kørekort til kategori B,
kan politiet endvidere bestemme, at
prøven aflægges efter reglerne for
en anden kategori end B, som
ansøgeren har eller har haft
kørekort til. Bestås køreprøven,
udstedes kørekort til de tidligere
erhvervede kategorier.
Stk. 2. Er den samlede
kontrollerende køreprøve ikke
bestået efter aflæggelse af højst to
teoriprøver og højst to praktiske
prøver, skal eventuelle yderligere
prøver aflægges efter reglerne om
køreprøve til kørekort til de
kategorier, hvortil førerretten
ønskes generhvervet. Hvis
førerretten er inddraget af
politiet, fordi en kontrollerende
køreprøve ikke er bestået, jf. §
101, stk. 1, og § 103, stk. 1, anses
den ikke beståede prøve for første
prøve.
Stk. 3. Har førerretten været
inddraget eller frakendt i tre år
eller mere, eller er der ved
berammelsen af den praktiske prøve,
hvorved den samlede kontrollerende
køreprøve bestås, forløbet mere end
tre år efter frakendelses- eller
inddragelsesperiodens begyndelse,
eller skal kontrollerende køreprøve
aflægges i anledning af fornyelse af
kørekort, skal køreprøven aflægges
efter reglerne om køreprøve til
kørekort til de kategorier, hvortil
førerretten ønskes generhvervet,
eller hvortil kørekort ønskes
fornyet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk.
1-3 finder tilsvarende anvendelse
ved gengivelse af kørekort efter
kørselsforbud.
Vejledende
helbredsmæssig køretest
§ 70. Politiet kan i
forbindelse med erhvervelse og
fornyelse af kørekort kræve, at
ansøgeren aflægger en vejledende
helbredsmæssig køretest til
bedømmelse af, om kørekort kan
udstedes eller eventuelt skal
udstedes på særlige vilkår. En sådan
køretest kan endvidere kræves
afholdt med henblik på at afgøre, i
hvilket omfang en kørekortindehaver
fortsat kan bevare sin førerret helt
eller delvist, jf. § 102. Politiet
kan forlange, at ansøgeren eller
kørekortindehaveren stiller et
køretøj, der er godkendt til
øvelseskørsel, til rådighed.
Stk. 2. Såfremt det skønnes
nødvendigt, at ansøgeren eller
kørekortindehaveren forinden
afholdelse af den i stk. 1 omtalte
køretest opnår nogen færdighed i at
betjene køretøjet, kan dette finde
sted på en lukket øvelsesplads eller
et køreteknisk anlæg.
Kapitel 6
Kørekort til
kategori AM (lille knallert) til
personer, der er fyldt 18 år
§ 71. Kørekort til kategori
AM (lille knallert) kan udstedes til
personer, der er fyldt 18 år, og som
har bestået en teoriprøve.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
berammer teoriprøven efter aftale
med politiet. Teoriprøven kan
tidligst aflægges den dag, hvor
ansøgeren fylder 18 år. Politiet kan
i ganske særlige tilfælde give
tilladelse til, at teoriprøven
aflægges tidligere.
Stk. 3. Teoriprøven afholdes
af politiet. Teoriprøven gennemføres
i overensstemmelse med bilag 7,
afsnit I.
Stk. 4. Ved afholdelse af
teoriprøven skal
ansøgningsblanketten og eventuelt
tidligere udstedt kørekort
medbringes. Ved afholdelse af
teoriprøve skal ansøgeren endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-2. Teoriprøven kan dog
afholdes, hvis ansøgeren på anden og
tilstrækkelig sikker måde godtgør
sin identitet.
Stk. 5. Resultatet af
teoriprøven skal straks efter
prøvens bedømmelse meddeles
ansøgeren.
Stk. 6. Ved afholdelse af
teoriprøver efter denne bestemmelse
finder § 58, stk. 3, og § 60, stk.
1, anvendelse.
Kørekort til
kategori AM (lille knallert) til
personer under 18 år
§ 72. Kørekort til kategori
AM (lille knallert) kan udstedes til
personer, der er fyldt 16 år, men
endnu ikke fyldt 18 år, som har
modtaget undervisning i
færdselsreglerne og kørsel med lille
knallert, jf. § 73, samt bestået en
teoriprøve og en praktisk prøve i
tilknytning hertil, jf. § 75.
§ 73. Kommunen sørger for
undervisning i færdselsreglerne og i
kørsel med lille knallert
(knallertundervisning).
Undervisningen gives efter
retningslinjer udfærdiget af Rådet
for Sikker Trafik efter forhandling
med Rigspolitiet, jf. bilag 11.
Stk. 2. Undervisningen skal
forestås af undervisere, der har de
fornødne faglige og pædagogiske
forudsætninger, og som har
gennemført et grundkursus for
undervisere i obligatorisk
knallertundervisning, der er
godkendt af Rådet for Sikker Trafik.
Stk. 3. Undervisningen
tilrettelægges med en varighed på
mindst 30 lektioner a mindst 45
minutters varighed. Undervisningen
skal bestå af mindst 16 lektioner i
teori og risikoforståelse og mindst
14 lektioner i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel).
Teoriprøven og den praktiske prøve
afholdes inden for de 30 lektioner.
Stk. 4. En elev, der har
været fraværende i højst 4
lektioner, kan anses for at have
gennemført knallertundervisningen,
hvis elevens underviser finder det
forsvarligt. Eleven skal dog altid
have deltaget i øvelseskørsel på
lukket øvelsesplads.
Stk. 5. Undervisningsforløbet
inklusive teoriprøven og den
praktiske prøve skal strække sig
over mindst 14 dage.
Stk. 6. Al øvelseskørsel skal
ske under overvågning af
underviseren, der højst må have
opsyn med 6 elever ad gangen.
§ 74. Knallertundervisningen
kan tidligst påbegyndes, når eleven
er fyldt 15 år og 6 måneder.
Stk. 2. Kommunen kan kræve,
at det i færdselslovens § 124 d,
stk. 2, jf. stk. 11, fastsatte beløb
betales, inden eleven kan påbegynde
undervisningen.
§ 75. Kommunen afholder
teoriprøve og praktisk prøve for
elever, der har modtaget
knallertundervisning. Teoriprøven og
den praktiske prøve afholdes i
overensstemmelse med bestemmelserne
i bilag 11.
Stk. 2. Den praktiske prøve
kan først aflægges, når teoriprøven
er bestået, og kommunen har
konstateret, at betingelserne for
udstedelse af kørekort, bortset fra
alderskravet i § 72, stk. 1, i
øvrigt er opfyldt.
Stk. 3. Ved afholdelse af den
praktiske prøve skal
ansøgningsblanketten og eventuelt
tidligere udstedt kørekort
medbringes.
Stk. 4. Er den praktiske
prøve ikke bestået senest 6 måneder
efter den dag, eleven påbegyndte
knallertundervisningen, skal eleven
begynde forfra på
knallertundervisningen, jf. § 73.
Stk. 5. Bedømmelsen af den
praktiske prøve må ikke foretages af
elevens egen underviser. Personen,
der bedømmer den praktiske prøve
(censor), skal opfylde betingelserne
for at virke som underviser, jf. §
73, stk. 2.
Kapitel 7
Udstedelse af
kørekort
§ 76. Kørekort udstedes af
Rigspolitiet.
Stk. 2. Kørekort udstedes som
EU-model i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag 1.
§ 77. Kørekort kan udstedes
med begrænset gyldighedstid eller
begrænses til køretøjer, der
opfylder særligt angivne
betingelser, eller i øvrigt betinges
af særlige vilkår. Vilkår og
begrænsninger påtegnes kørekortet i
talkodeform i henhold til
bestemmelserne i bilag 8.
Stk. 2. Kørekort til kategori
AM (lille knallert),
traktor/motorredskab, erhvervsmæssig
personbefordring samt kørekort med
kørelærergodkendelse udstedes i
henhold til de i bilag 8, afsnit
III, fastsatte retningslinjer.
§ 78. Hvis ansøgeren har
bestået køreprøven eller den
praktiske prøve, skal ansøgeren i
den prøvesagkyndiges påsyn udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Tilsvarende gælder for ansøgere, der
er fyldt 18 år og har bestået en
teoriprøve til kategori AM (lille
knallert) i henhold til § 71.
Stk. 2. Har ansøgeren
godtgjort sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-2, udsteder den
prøvesagkyndige efter anmodning et
midlertidigt kørekort. Hvis et
midlertidigt kørekort udstedes, skal
eventuelt tidligere udstedt kørekort
samtidig afleveres til den
prøvesagkyndige. Har ansøgeren over
for den prøvesagkyndige godtgjort
sin identitet på anden måde end
efter § 4, stk. 1-2, kan
midlertidigt kørekort udstedes af
kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren
over for kommunen godtgør sin
identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og
samtidig afleverer et eventuelt
tidligere udstedt kørekort.
Bestemmelserne i § 5 finder i disse
tilfælde tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Har ansøgeren beholdt
et eventuelt tidligere udstedt
kørekort, sendes det nye kørekort
til kommunen, hvor ansøgeren kan få
kørekortet udleveret mod aflevering
af det tidligere udstedte kørekort.
Stk. 4. Oplyser ansøgeren at
skulle føre motorkøretøj i udlandet,
bortset fra i Finland, Island, Norge
og Sverige, og skønner
kommunalbestyrelsen, at det
originale kørekort ikke kan
udstedes, inden ansøgeren forlader
landet, kan midlertidigt
erstatningskørekort udstedes i
overensstemmelse med bestemmelserne
i § 86, stk. 2 og 3.
§ 79. Hvis en ansøger under
18 år har bestået teoriprøven og den
praktiske prøve til kategori AM
(lille knallert), jf. § 75, skal
ansøgeren i censors påsyn udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2. Har ansøgeren
godtgjort sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-2, og er ansøgeren fyldt 16
år, udsteder kommunalbestyrelsen
efter anmodning et midlertidigt
kørekort. Hvis et midlertidigt
kørekort udstedes, skal eventuelt
tidligere udstedt kørekort samtidig
afleveres til kommunen. Har
ansøgeren over for censor godtgjort
sin identitet på anden måde end
efter § 4, stk. 1-2, kan
midlertidigt kørekort udstedes af
kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren
over for kommunen godtgør sin
identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og
samtidig afleverer et eventuelt
tidligere udstedt kørekort.
Bestemmelserne i § 5 finder i disse
tilfælde tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i §
78, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Gyldighed
§ 80. Kørekort til
kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E
samt kørekort til
traktor/motorredskab udstedes med en
gyldighedstid på 15 år, dog højst
til indehaverens fyldte 70. år, jf.
dog § 82.
§ 81. Kørekort til
kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1,
D1/E, D og D/E udstedes med en
gyldighedstid på 5 år, jf. dog § 82,
stk. 2.
Stk. 2. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring
udstedes med en gyldighedstid på fem
år, jf. dog § 82, stk. 2.
§ 82. Er ansøgeren på det
tidspunkt, hvor kørekortet udstedes,
fyldt 65 år, men ikke 70 år,
udstedes kørekort til samtlige
kategorier samt kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring og
traktor/motorredskab med en
gyldighedstid på fem år.
Stk. 2. Er ansøgeren på det
tidspunkt, hvor kørekortet udstedes,
fyldt 70 år eller derover, udstedes
kørekortet med følgende
gyldighedstid:
1) Er ansøgeren fyldt 70 år,
men ikke 71 år: Fire år.
2) Er ansøgeren fyldt 71 år,
men ikke 72 år: Tre år.
3) Er ansøgeren fyldt 72 år,
men ikke 80 år: To år.
4) Er ansøgeren fyldt 80 år:
Et år.
§ 83. Såfremt de
helbredsmæssige oplysninger taler
derfor, eller der er begrundet tvivl
om, hvorvidt den pågældende er
ædruelig eller uafhængig af
euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer, kan
kørekort i alle tilfælde udstedes
med en kortere gyldighedstid end den
i §§ 80-82 nævnte.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der
er eller kan være grundlag for en
kortere gyldighedstid, jf. stk. 1,
sender kommunalbestyrelsen
ansøgningen til politiet, som
træffer afgørelse om, med hvilken
gyldighedstid kørekortet skal
udstedes.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder
ikke anvendelse på kørekort til
kategori AM (lille knallert).
§ 84. For kørekort udstedt
før den 19. januar 2013 udløber
gyldigheden senest den 18. januar
2033.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om
udløb af gyldighed og ombytning af
kørekort udstedt før den 19. januar
2013.
Duplikatkørekort
§ 85. Bortkommer et kørekort,
eller bliver det beskadiget eller
slidt i et sådant omfang, at tekst,
nummer, stempler, foto eller
lignende ikke kan kontrolleres på
stedet, eller beskadiges kørekortet
i øvrigt, skal indehaveren anmode om
at få udstedt duplikatkørekort,
såfremt der fortsat skal gøres brug
af førerretten eller retten til at
føre lille knallert. Dette gælder
dog ikke ved navneændringer.
Stk. 2. Ansøgning om
duplikatkørekort indleveres til
kommunen. Ansøgningen kan indleveres
til enhver kommune, uanset hvor
ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal
hos kommunen udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 3. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk.
3, og stk. 6, 1. pkt., samt § 5
finder tilsvarende anvendelse. Er
kørekortet bortkommet, afgiver
ansøgeren ved sin underskrift på
ansøgningsblanketten under
strafansvar efter straffelovens §
163 erklæring herom. Beskadigede
kørekort, der skal erstattes af
duplikatkørekort, skal afleveres til
kommunen.
Stk. 4. Personer, der har
sædvanlig bopæl i Danmark, og som er
indehavere af et kørekort udstedt i
et EU- eller EØS-land, kan efter
denne bestemmelse få udstedt
duplikatkørekort, jf. dog § 2, stk.
3. Bestemmelsen i § 3, stk. 6, 2.
pkt., finder i disse tilfælde
tilsvarende anvendelse. Er det
kørekort, der skal erstattes,
udstedt på baggrund af en ombytning
af et kørekort, der oprindeligt ikke
er udstedt i et EU- eller EØS-land,
kan der kun udstedes
duplikatkørekort, hvis den
pågældende består en kontrollerende
køreprøve. Der skal dog ikke bestås
en kontrollerende køreprøve, hvis
det oprindelige kørekort er udstedt
i et land eller en delstat, som i
henhold til § 125, stk. 1, er
undtaget fra kravet om
kontrollerende prøve i forbindelse
med ombytning til dansk kørekort.
Kommunen forsyner duplikatkørekortet
med en påtegning om det oprindelige
udstedelsesland. Ved enhver senere
fornyelse eller ombytning af
kørekortet skal påtegningen
gentages.
Midlertidigt
erstatningskørekort
§ 86. Er et kørekort
bortkommet eller inddraget i medfør
af § 97, stk. 3, og oplyser
indehaveren at skulle føre bil i
udlandet, bortset fra i Finland,
Island, Norge og Sverige, udsteder
kommunalbestyrelsen efter anmodning
et midlertidigt erstatningskørekort,
såfremt det skønnes, at
duplikatkørekort ikke kan udstedes,
inden ansøgeren forlader landet.
Stk. 2. Ansøgning om
midlertidigt erstatningskørekort
indleveres til kommunen. Ansøgningen
kan indleveres til enhver kommune,
uanset hvor i Danmark ansøgeren har
bopæl.
Stk. 3. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk.
3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 87. Er en indehaver af et
dansk kørekort frakendt førerretten
eller retten til at føre lille
knallert i udlandet, eller er der i
udlandet udstedt kørselsforbud, og
har den udenlandske
kørekortmyndighed betinget
frakendelsestidens eller
kørselsforbuddets
begyndelsestidspunkt af udlevering
af kørekortet til registrering af
forholdet eller påtegning herom,
eller er der i udlandet sket en
administrativ inddragelse af
kørekortet, kan der efter anmodning
udstedes et midlertidigt
erstatningskørekort mod indlevering
af kørekortet eller mod forevisning
af dokumentation fra den udenlandske
kørekortmyndighed om, at denne er i
besiddelse af kørekortet.
Midlertidigt erstatningskørekort
udstedes med angivelse af, at det
ikke er gyldigt ved kørsel i det
land, hvori forseelsen er begået.
Ansøgning om midlertidigt
erstatningskørekort indleveres til
kommunen, som sender ansøgningen til
politiet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt midlertidigt
erstatningskørekort kan udstedes.
Midlertidigt erstatningskørekort kan
ikke udstedes, hvis kørekortet i et
EU- eller EØS-land er begrænset,
suspenderet eller inddraget. Dette
gælder ikke for begrænsninger som
anført i bilag 8.
Stk. 2. Træffer politiet
beslutning om anlæggelse af sag om
frakendelse af førerretten eller
retten til at føre lille knallert
efter straffelovens § 11, kan
midlertidigt erstatningskørekort
ikke udstedes efter stk. 1, såfremt
det skønnes, at betingelserne for
ubetinget frakendelse af førerretten
eller retten til at føre lille
knallert foreligger. § 100 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Udstedes midlertidigt
erstatningskørekort, fremsender
kommunalbestyrelsen kørekortet til
den udenlandske kørekortmyndighed,
såfremt denne ikke allerede er i
besiddelse heraf.
Kommunalbestyrelsen træffer i alle
tilfælde foranstaltninger, der
sikrer, at kørekortet efter
registrering eller påtegning ved den
udenlandske kørekortmyndighed
tilbagesendes til den
kommunalbestyrelse, som har udstedt
det midlertidige
erstatningskørekort.
Stk. 4. Udlevering af
kørekortet efter registrering eller
påtegning ved den udenlandske
kørekortmyndighed kan, såfremt
midlertidigt erstatningskørekort er
udstedt, kun ske mod tilbagelevering
af dette.
Internationalt
kørekort
§ 88. Internationalt kørekort
kan udstedes i henhold til de
internationale konventioner af 19.
september 1949 om færdsel og 8.
november 1968 om vejtrafik.
Stk. 2. Ansøgning om
internationalt kørekort indleveres
til kommunen. Ansøgningen kan
indleveres til enhver kommune,
uanset hvor ansøgeren har bopæl.
Stk. 3. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2, samt ansøgerens kørekort.
Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og
stk. 6, 1. pkt., samt § 5 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Internationalt
kørekort kan kun udstedes til en
person, der er i besiddelse af et
gyldigt dansk kørekort, og kan kun
omfatte motorkøretøjer af samme art
som det danske kørekort.
Stk. 5. Det internationale
kørekort er gyldigt i et år fra
udstedelsesdagen. Det giver ret til
at føre motorkøretøj af den art, som
det lyder på, i de lande, der har
tiltrådt den konvention, i henhold
til hvilken kørekortet er udstedt.
Et internationalt kørekort, som er
udstedt i Danmark, giver ikke ret
til at føre motorkøretøj i Danmark.
Udstedelse af
kørekort i forbindelse med
frakendelse af førerretten, retten
til at før lille knallert og retten
til at virke som kørelærer
§ 89. Personer, der har
måttet aflevere deres kørekort til
politiet i medfør af færdselslovens
§ 60,
stk. 5, § 63,
stk. 7, eller § 66 a, stk. 4, 1.
pkt., kan ansøge om at få udstedt et
nyt kørekort med angivelse af de
kategorier, som vedkommende har ret
til at føre. Er retten til at føre
lille knallert frakendt, angives
dette på kørekortet med en kode, jf.
bilag 8, afsnit III.
Stk. 2. Indehaveren af et
kørekort med kode om, at retten til
at føre lille knallert er frakendt,
kan efter frakendelsestidens udløb
ansøge om at få kørekortet ombyttet
til et kørekort uden kode om
frakendelse. Udlevering af det nye
kørekort kan først ske, når
ansøgeren har afleveret sit
tidligere udstedte kørekort til
kommunen.
Stk. 3. Ansøgning efter stk.
1 og 2 kan indleveres til enhver
kommune, uanset hvor i Danmark
ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal
hos kommunen udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 4. Ansøgning efter stk.
1 og 2 skal vedlægges et fotografi,
jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal
endvidere godtgøre sin identitet,
jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i
§ 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Udvidelse af
kørekort
§ 90. Ansøgning om udvidelse
af et kørekort til at gælde for
yderligere kategorier, de i § 12,
stk. 1, nr. 4, nævnte vogntog (B+),
traktor/motorredskab eller
erhvervsmæssig personbefordring samt
ansøgning om udstedelse af kørekort
i anledning af gennemførelse af det
i § 92, stk. 2, nævnte kursus
indleveres til kommunen. Ansøgningen
kan indleveres til enhver kommune,
uanset hvor i Danmark ansøgeren har
bopæl.
Stk. 2. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi og en
lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4.
Ansøgeren skal endvidere godtgøre
sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6.
Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6,
samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 91. Køreprøver eller
praktisk prøve i anledning af
udvidelse af kørekort afholdes i
overensstemmelse med reglerne i
kapitel 5.
Stk. 2. Bestås prøven og
opfylder ansøgeren betingelserne for
udvidelse af kørekort, udstedes
kørekort i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 7.
Bestemmelsen i § 32 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kørekortet gælder
herefter for de kategorier, som den
pågældende nu har ret til at føre,
og eventuelt tillige til
erhvervsmæssig personbefordring.
§ 92. Udstedelse af kørekort
i forbindelse med udvidelse af et
kørekort udstedt før
bekendtgørelsens ikrafttræden sker i
medfør af bestemmelserne i kapitel
15.
Stk. 2. Indehavere af
kørekort til kategori A 1
(solomotorcykel), udstedt før den 1.
juli 1996, som ønsker at opnå ret
til at føre motorcykel med sidevogn,
jf. § 139, stk. 1, nr. 2, skal
forinden udstedelse af kørekort
gennemgå et kursus i kørsel med
motorcykel med sidevogn på et
køreteknisk anlæg. Kurset skal være
gennemført i overensstemmelse med
afsnittet om kørsel med sidevogn i
undervisningsplanen til kategori A
på en motorcykel, der opfylder
betingelserne i bilag 5, afsnit II,
Motorcykel med sidevogn.
Stk. 3. Såfremt den i stk. 2
nævnte betingelse ikke er opfyldt,
sker udstedelse af kørekort i
forbindelse med udvidelse af et
kørekort udstedt før den 1. juli
1996 indeholdende kategori A 1 under
anvendelse af kode 100, jf.
bestemmelserne i bilag 8, afsnit
III.
Kapitel 9
Fornyelse af
kørekort
§ 93. Ansøgning om fornyelse
af et kørekort ved udløb af
gyldighedstiden for en eller flere
kategorier indleveres til kommunen.
Ansøgningen kan indleveres til
enhver kommune, uanset hvor
ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal
hos kommunen udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2. Ansøgning om
fornyelse af kørekort til kategori
C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E
samt kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring og kørekort med
påtegning om godkendelse som
kørelærer skal vedlægges et
fotografi og en lægeattest, jf. § 3,
stk. 2 og 4. Ansøgeren skal
endvidere godtgøre sin identitet,
jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i
§ 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ansøgning om
fornyelse af kørekort til kategori
AM, A1, A2, A, B og B/E skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk.
3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse. Hvis ansøgeren på
tidspunktet for kørekortets
udstedelse er fyldt 70 år, eller
kørekortets gyldighedstid er
individuelt fastsat efter § 83, stk.
1, skal ansøgning om fornyelse af
kørekort tillige vedlægges en
lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Dette
gælder dog ikke ansøgning om
fornyelse af kørekort til kategori
AM (lille knallert).
Stk. 4. Ved ansøgning om
fornyelse af kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring
finder § 28, stk. 6 og 7,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
sender ansøgninger om fornyelse af
kørekort med påtegning om
godkendelse som kørelærer til
politiet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren opfylder
betingelserne for at få
kørelærergodkendelsen fornyet, jf.
færdselslovens § 66, stk. 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen
sender ansøgninger om fornyelse af
kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring til politiet, som
træffer afgørelse om, hvorvidt
fornyelse kan ske, jf. straffelovens
§ 78, stk. 2.
Stk. 7. Udstedelse af
kørekort i forbindelse med fornyelse
af et kørekort udstedt før
bekendtgørelsens ikrafttræden sker i
medfør af bestemmelserne i kapitel
15. Bestemmelserne i § 92, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Udlevering af det nye
kørekort kan først ske, når
ansøgeren har afleveret sit
tidligere udstedte kørekort til
kommunen.
Stk. 9. Er ansøgerens
kørekort udløbet ved tidspunktet for
ansøgning om fornyelse af
kørekortet, skal ansøgeren aflevere
kørekortet til kommunen ved
indlevering af ansøgningen.
§ 94. Ved ansøgning om
fornyelse af kørekort, bortset fra
kørekort til AM (lille knallert),
tre år eller mere efter at
gyldigheden af kørekortet er
udløbet, skal ansøgeren bestå en
kontrollerende køreprøve i
overensstemmelse med § 69, stk. 3.
Stk. 2. Politiet kan dog
træffe bestemmelse om, at
kontrollerende køreprøve ikke skal
aflægges.
§ 95. Opfylder ansøgeren
betingelserne for fornyelse af
kørekort, udstedes kørekort i
overensstemmelse med bestemmelserne
i kapitel 7. Bestemmelsen i § 32
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kørekortets gyldighed
fastsættes på grundlag af datoen for
udstedelse.
Stk. 3. Er ansøgning om
fornyelse af kørekort indgivet, og
er gyldigheden af ansøgerens
kørekort udløbet, eller vælger
ansøgeren at aflevere sit kørekort i
forbindelse med ansøgning om
fornyelse, kan kommunalbestyrelsen
udstede et midlertidigt kørekort.
Hvis ansøgeren ønsker mulighed for
at føre motordrevet køretøj uden for
Norden, kan kommunalbestyrelsen
endvidere efter anmodning forny
kørekortet foreløbigt for en periode
på tre måneder.
Stk. 4. Ved anmodning om
foreløbig fornyelse skal ansøgeren
indlevere et fotografi, der opfylder
kravene i § 3, stk. 2. § 3, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er der sket foreløbig
fornyelse efter stk. 3, 2. pkt.,
eller har ansøgeren beholdt sit
kørekort ved indgivelse af ansøgning
om fornyelse af kørekort, sendes det
endeligt fornyede kørekort til
kommunen, hvor ansøgeren kan få det
fornyede kørekort udleveret mod
aflevering af det tidligere udstedte
kørekort eller det foreløbigt
fornyede kørekort.
§ 96. Ved udstedelse af
kørekort, herunder ved udvidelse og
fornyelse, kan der ske fornyelse af
tidligere erhvervede kategorier,
hvis betingelserne for fornyelse
heraf er opfyldt, jf. §§ 93-95.
Kapitel 10
Afgørelser om
inddragelse af førerretten,
kørselsforbud og kørekort samt om
kontrollerende køreprøver
§ 97. Politiet kan efter
bestemmelserne i dette kapitel
inddrage førerretten, hvis
betingelserne for at erhverve
kørekort ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Ret til
erhvervsmæssig personbefordring kan
frakendes i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens § 79.
Retten kan ikke inddrages af
politiet uden samtidig inddragelse
af den almindelige førerret.
Stk. 3. Politiet kan inddrage
et beskadiget eller slidt kørekort.
Inddrages kørekortet på stedet,
udfærdiger politiet så vidt muligt
et midlertidigt kørekort.
§ 98. Træffer politiet
bestemmelse om inddragelse af
førerretten, pålægges kørselsforbud
eller frakendes førerretten eller
retten til at føre lille knallert
ubetinget, skal kørekortet afleveres
til politiet.
Stk. 2. Kørekortet skal
ligeledes afleveres til politiet,
hvis der i medfør af § 102, stk. 2
eller 3, foretages indskrænkninger i
førerretten.
Stk. 3. Er der udstedt
internationalt kørekort i Danmark
til en person, hvis førerret
inddrages af politiet eller
frakendes ubetinget, skal også det
internationale kørekort afleveres
til politiet.
Stk. 4. Inddrages
førerretten, fordi den pågældende
ikke er ædruelig eller er afhængig
af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer,
indbringer anklagemyndigheden på
begæring spørgsmålet for retten
efter reglerne i straffelovens § 78,
stk. 3.
§ 99. For kontrollerende
køreprøve i medfør af dette kapitel
gælder bestemmelserne i kapitel 5,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En kørekortindehaver
kan i stedet for at aflægge
kontrollerende køreprøve efter stk.
1 ansøge om udvidelse af kørekortet
til at gælde yderligere kategorier
eller erhvervsmæssig
personbefordring, såfremt udvidelsen
indebærer aflæggelse af en
køreprøve, jf. § 57, stk. 2. Dette
gælder ikke for kontrollerende
køreprøve, der aflægges som følge af
en ubetinget frakendelse af
førerretten eller et kørselsforbud.
Stk. 3. For køreprøver aflagt
i henhold til stk. 2 finder de for
kontrollerende køreprøve gældende
vilkår og retsvirkninger tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Politiet kan straks
inddrage førerretten, hvis en
kørekortindehaver nægter at medvirke
til
1) en kontrollerende
køreprøve,
2) en køreprøve efter stk. 2,
3) en helbredsmæssig
undersøgelse hos den pågældendes
egen læge eller hos en anden
speciallæge, eller til
4) en vejledende
helbredsmæssig køretest, jf. § 70.
Stk. 5. Førerretten inddrages
endvidere, hvis kontrollerende
køreprøve ikke bestås første gang.
Stk. 6. Er førerretten
inddraget af politiet, fordi en
kontrollerende køreprøve ikke er
bestået eller aflagt, behandles
ansøgning om generhvervelse efter
bestemmelserne i kapitel 12.
Midlertidig
inddragelse af kørekort
§ 100. Skønner politiet, at
betingelserne for ubetinget
frakendelse af førerretten eller
retten til at føre lille knallert
foreligger, skal det originale
kørekort i følgende tilfælde
midlertidigt inddrages:
1) Ved beslutning om sigtelse
for spirituskørsel med en
alkoholkoncentration i blodet under
eller efter kørslen på over 1,20
promille eller en
alkoholkoncentration i
udåndingsluften under eller efter
kørslen på over 0,60 milligram pr.
liter luft.
2) Ved beslutning om sigtelse
for spirituskørsel med en
alkoholkoncentration i blodet under
eller efter kørslen på ikke over
1,20 promille eller en
alkoholkoncentration i
udåndingsluften under eller efter
kørslen på ikke over 0,60 milligram
pr. liter luft, når den sigtede
tidligere er sigtet eller dømt for
spirituskørsel, herunder
promillekørsel efter de regler, der
var gældende herom før den 1.
september 2005, eller når den
sigtede tidligere er dømt for
overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1 eller 2.
3) Ved beslutning om sigtelse
for kørsel under påvirkning af
bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor
førerens blod under eller efter
kørslen indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som
efter regler fastsat af
justitsministeren er klassificeret
som farlige for færdselssikkerheden,
og som ikke er indtaget i henhold
til en lovlig recept, eller, hvor
der foreligger skærpende
omstændigheder i sager, hvor føreren
på grund af sygdom, svækkelse,
overanstrengelse, mangel på søvn,
påvirkning af opstemmende eller
bedøvende midler eller af lignende
årsager befinder sig i en sådan
tilstand, at han eller hun er ude af
stand til at føre køretøjet på
betryggende måde.
Stk. 2. Skønner politiet, at
betingelserne for ubetinget
frakendelse af førerretten eller
retten til at føre lille knallert
foreligger i andre end de i stk. 1
nævnte tilfælde, kan det originale
kørekort midlertidigt inddrages.
Stk. 3. Skønnes betingelserne
for ubetinget frakendelse af
førerretten eller retten til at føre
lille knallert at foreligge, men er
dette ikke utvivlsomt, kan
midlertidig inddragelse af det
originale kørekort kun ske mod
samtidig udstedelse af et
midlertidigt kørekort.
Stk. 4. Midlertidig
inddragelse af et originalt kørekort
efter stk. 1 eller 2 kan af
kørekortindehaveren forlanges prøvet
af retten. Politiet skal vejlede den
pågældende om retten til prøvelse.
Manglende
kundskaber eller færdigheder
§ 101. Politiet kan bestemme,
at en kørekortindehaver skal aflægge
en kontrollerende køreprøve, hvis
der er begrundet tvivl om, hvorvidt
den pågældende fortsat er i
besiddelse af fornøden
kørefærdighed, fornødent kendskab
til færdselsreglerne eller
forståelse for hensynet til andre
trafikanter.
Stk. 2. Kontrollerende
køreprøve skal ikke aflægges, hvis
den pågældende har bestået en
køreprøve efter det forhold, der gav
anledning til politiets afgørelse.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte
køreprøve skal være aflagt inden for
fristen for aflæggelse af
kontrollerende køreprøve, jf. § 68,
stk. 2. Aflægges køreprøven ikke
inden for fristen, eller bestås
prøven ikke, kan politiet straks
inddrage førerretten. §§ 106-110
finder herefter tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk.
1-3 finder ikke anvendelse, hvis
kørekortindehaveren alene har ret
til at føre lille knallert.
Helbredsmæssige
forhold
§ 102. Bliver politiet
opmærksom på forhold, der giver
begrundet tvivl om, hvorvidt
kørekortindehaveren fortsat er i
besiddelse af et tilfredsstillende
helbred eller fortsat er ædruelig
eller uafhængig af euforiserende
eller andre bevidsthedspåvirkende
stoffer, har den pågældende pligt
til at medvirke til
1) de lægeundersøgelser, der
er nødvendige til afgørelse heraf,
herunder tilvejebringelse af
lægeerklæring, eventuelt fra
speciallæge i relevant speciale, jf.
§ 32, eller
2) en vejledende
helbredsmæssig køretest, jf. § 32.
Stk. 2. På grundlag af
undersøgelserne eller køretesten
afgøres,
1) om kørekortindehaveren kan
bevare førerretten, eventuelt med
særlige indskrænkninger, jf. §§ 77,
stk. 1, og 83,
2) om førerretten skal
inddrages enten af lægelige grunde
eller på grund af
kørekortindehaverens afhængighed af
euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller
på grund af manglende ædruelighed,
eller
3) om kørekortindehaveren
skal indkaldes til en kontrollerende
køreprøve på grund af manglende
kundskaber eller færdigheder, jf. §
101, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk.
1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i forbindelse med erhvervsmæssig
personbefordring.
Stk. 4. Foretages der
indskrænkninger i førerretten,
udstedes nyt kørekort i
overensstemmelse med bestemmelserne
i kapitel 7. Den pågældende skal
aflevere et fotografi, jf. § 3, stk.
2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre
sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5,
samt udfylde underskriftsrubrikken i
et stamkort hos kommunen.
Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6,
samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1
gælder ikke kørekortindehavere, der
alene har ret til at føre lille
knallert.
Betinget
frakendelse af førerretten
§ 103. Er førerretten
frakendt betinget, skal
kørekortindehaveren aflægge en
kontrollerende køreprøve. Er
førerretten frakendt betinget som
følge af spirituskørsel, skal
føreren forinden have gennemført et
kursus i alkohol og trafik
(A/T-kursus).
Stk. 2. Kontrollerende
køreprøve skal ikke aflægges,
såfremt den pågældende har bestået
en køreprøve, jf. § 57, stk. 2,
efter det forhold, der gav anledning
til frakendelsen. Beståelse af en
køreprøve fritager ikke for
gennemførelse af A/T-kursus.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte
køreprøve skal være aflagt inden for
fristen for aflæggelse af
kontrollerende køreprøve, jf. § 68,
stk. 2. Aflægges køreprøven ikke
inden for fristen, eller bestås
prøven ikke, kan politiet straks
inddrage førerretten. §§ 106-110
finder herefter tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Er førerretten
frakendt betinget som følge af
spirituskørsel, jf. færdselslovens §
60, stk. 3, 2. pkt., skal
ansøgningen vedlægges et kursusbevis
som dokumentation for gennemført
kursus i alkohol og trafik
(A/T-kursus).
Kapitel 11
Gengivelse af
førerretten efter kørselsforbud
§ 104. Ansøgere, der er
pålagt kørselsforbud i medfør af
færdselslovens § 127, kan kun få
førerretten gengivet, såfremt
ansøgeren har gennemført særlig
køreundervisning og/eller kursus i
alkohol og trafik (A/T-kursus) og
har bestået en kontrollerende
køreprøve, jf. færdselslovens § 60
a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Den særlige
køreundervisning og/eller A/T-kursus
kan ikke påbegyndes, før afgørelsen
om kørselsforbud er endelig.
Stk. 3. Den særlige
køreundervisning og/eller A/T-kursus
skal være gennemført, før den
kontrollerende køreprøve kan
aflægges.
§ 105. Ansøgning om
gengivelse af førerretten efter
kørselsforbud i medfør af
færdselslovens § 127, indleveres til
kommunen. Ansøgningen kan indleveres
til enhver kommune, uanset hvor i
Danmark ansøgeren har bopæl.
Stamkortet underskrives, når den
praktiske prøve er bestået.
Stk. 2. Er kørselsforbud
pålagt som følge af spirituskørsel,
herunder promillekørsel efter de
regler, der var gældende herom før
den 1. september 2005, jf.
færdselslovens § 60 a, stk. 2, skal
ansøgningen som dokumentation for
gennemført kursus i alkohol og
trafik (A/T-kursus) vedlægges et
kursusbevis. I øvrige tilfælde skal
ansøgningen som dokumentation for
gennemført særlig køreundervisning
vedlægges erklæring, jf. § 45, og
den anvendte lektionsplan.
Stk. 3. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk.
3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 12
Generhvervelse
af førerretten
§ 106. Ansøgning om
generhvervelse af førerretten, efter
at denne er inddraget af politiet
eller frakendt ubetinget, indleveres
til kommunen. Ansøgningen kan
indleveres til enhver kommune,
uanset hvor i Danmark ansøgeren har
bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen
udfylde underskriftsrubrikken i et
stamkort.
Stk. 2. Er førerretten
frakendt ubetinget som følge af
spirituskørsel, herunder
promillekørsel efter de regler, der
var gældende herom før den 1.
september 2005, jf. færdselslovens §
60, stk. 2, 2. pkt., skal
ansøgningen vedlægges et kursusbevis
som dokumentation for gennemført
kursus i alkohol og trafik
(A/T-kursus). Det gælder dog ikke,
hvis førerretten er frakendt
ubetinget i medfør af færdselslovens
§ 129, stk. 4, som følge af
spirituskørsel begået på lille
knallert.
Stk. 3. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk.
3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Har politiet
inddraget førerretten af lægelige
grunde eller på grund af afhængighed
af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller
på grund af manglende ædruelighed
afleveres endvidere en lægeattest,
jf. § 3, stk. 4. I øvrigt kræves
lægeattest kun, hvis en tidligere
lægeattest, afgivet i forbindelse
med udstedelse eller fornyelse af
kørekort, eller andre omstændigheder
giver anledning hertil.
§ 107. Kontrollerende
køreprøve i medfør af dette kapitel
aflægges i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i kapitel 5,
jf. dog § 110, stk. 2.
§ 108. Ved ansøgning om
generhvervelse af førerretten kan
kørekortet udvides til at omfatte
kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, uden at der
aflægges særlig køreprøve hertil.
Det er dog en betingelse, at
ansøgeren, da førerretten blev
inddraget eller frakendt, var i
besiddelse af gyldigt kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring. Det
er endvidere en betingelse, at der
ikke ved afgørelsen om inddragelse
eller frakendelse blev truffet
bestemmelse om særlig frakendelse af
retten til erhvervsmæssig
personbefordring. Bestemmelserne i §
28, stk. 6-8, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 109. Opfylder ansøgeren
betingelserne for at generhverve
førerretten, udstedes kørekortet i
overensstemmelse med bestemmelserne
i kapitel 7. Bestemmelsen i § 32
finder tilsvarende anvendelse.
Generhvervelse
efter inddragelse af førerretten
§ 110. Er førerretten
inddraget af politiet, fordi en
kontrollerende køreprøve ikke er
bestået eller aflagt, kan
generhvervelse først ske, når en ny
kontrollerende køreprøve er bestået.
Stk. 2. En kørekortindehaver
kan i stedet for at aflægge
kontrollerende køreprøve i henhold
til stk. 1 ansøge om udvidelse af
kørekortet til at gælde yderligere
kategorier eller erhvervsmæssig
personbefordring, såfremt udvidelsen
indebærer aflæggelse af en
køreprøve, jf. § 57, stk. 2. De for
kontrollerende køreprøver gældende
retsvirkninger finder i disse
tilfælde tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Har førerretten været
inddraget af politiet i tre år eller
mere på grund af afhængighed af
euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer, på
grund af manglende ædruelighed,
eller på grund af helbredsmæssige
oplysninger, er det en betingelse
for generhvervelsen, at ansøgeren
består en kontrollerende køreprøve.
Politiet kan i ganske særlige
tilfælde træffe bestemmelse om, at
kontrollerende køreprøve ikke skal
aflægges.
Generhvervelse
efter ubetinget frakendelse af
førerretten
§ 111. Er førerretten
frakendt ubetinget, skal ansøgeren
bestå en kontrollerende køreprøve,
før generhvervelse af førerretten
kan ske, jf. dog stk. 2 og 3. Er
førerretten frakendt ubetinget i
medfør af færdselslovens § 129, stk.
4, skal ansøgeren dog kun bestå en
kontrollerende køreprøve, hvis
førerretten har været frakendt i en
sammenhængende periode på 1 år eller
mere, eller hvis der ved ansøgning
om generhvervelse af førerretten er
forløbet mere end 1 år regnet fra
begyndelsestidspunktet for
frakendelsen, jf. færdselslovens §
129, stk. 7.
Stk. 2. Er førerretten
frakendt ubetinget inden for de
første tre år efter
førstegangserhvervelse af førerret,
jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3,
skal særlig køreundervisning være
gennemført og kontrollerende
køreprøve bestået, før førerretten
kan generhverves. Den særlige
køreundervisning, der tidligst kan
påbegyndes tre måneder før
frakendelsestidens udløb, skal være
gennemført, før den kontrollerende
køreprøve kan aflægges.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis
førerretten er frakendt ubetinget i
medfør af færdselslovens § 129, stk.
4.
Stk. 3. Er førerretten
frakendt ubetinget som følge af
spirituskørsel, herunder
promillekørsel efter de regler, der
var gældende herom før den 1.
september 2005, kan retten kun
generhverves, såfremt ansøgeren har
gennemført et kursus i alkohol og
trafik (A/T-kursus) og bestået en
kontrollerende køreprøve. A/T-kursus
skal være gennemført, før den
kontrollerende køreprøve kan
aflægges. Bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke, hvis
førerretten er frakendt ubetinget i
medfør af færdselslovens § 129, stk.
4, som følge af spirituskørsel
begået på lille knallert.
Stk. 4. Kontrollerende
køreprøve kan aflægges før
frakendelsestidens udløb. Den
praktiske prøve kan dog tidligst
aflægges en måned før
frakendelsestidens udløb.
Stk. 5. Har den pågældende i
andre tilfælde end de i stk. 2
nævnte bestået en køreprøve, jf. §
57, stk. 2, efter det forhold, der
gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende køreprøve ikke
aflægges, såfremt køreprøven er
bestået inden for det sidste år før
frakendelsestidens udløb og inden
for det sidste år før ansøgningen om
generhvervelse af førerretten.
Beståelse af en køreprøve fritager
ikke for gennemførelse af
A/T-kursus, jf. stk. 3. A/T-kursus
skal i disse tilfælde være
gennemført senest tre måneder efter,
at afgørelsen om kontrollerende
køreprøve er endelig.
Generhvervelse
af retten til at føre lille knallert
§ 112. Ansøgning om
generhvervelse af retten til at føre
lille knallert, efter at denne er
frakendt ubetinget, indleveres til
kommunen. Ansøgningen kan indleveres
til enhver kommune, uanset hvor i
Danmark ansøgeren har bopæl.
Ansøgeren skal hos kommunen udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk.
3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Opfylder ansøgeren
betingelserne for at generhverve
retten til at føre lille knallert,
udstedes kørekortet i
overensstemmelse med bestemmelserne
i kapitel 7.
Kapitel 13
Færøske,
grønlandske og udenlandske kørekort
§ 113. Bestemmelserne i denne
bekendtgørelse finder tilsvarende
anvendelse på indehavere af færøske,
grønlandske og udenlandske kørekort,
i det omfang kørekortet berettiger
en kørekortindehaver med sædvanlig
bopæl i Danmark til at føre
køretøjer her.
Stk. 2. Førerret i henhold
til færøske, grønlandske og
udenlandske kørekort kan inddrages
efter de bestemmelser, der gælder
for danske kørekort.
§ 114. Erhvervsmæssig
personbefordring må i intet tilfælde
udføres på grundlag af grønlandske
eller udenlandske kørekort.
Stk. 2. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring kan
i intet tilfælde udstedes på
baggrund af de i stk. 1 nævnte
kørekort.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk.
1 og 2 gælder ikke for indehavere af
kørekort udstedt i et EU- eller
EØS-land.
Bestemmelser for
kørekortindehavere med midlertidigt
ophold i Danmark
§ 115. Personer, der ikke har
sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre
motordrevet køretøj her, hvis de er
i besiddelse af et af følgende
gyldige kørekort:
1) Kørekort udstedt i et EU-
eller EØS-land.
2) Færøsk kørekort.
3) Grønlandsk kørekort.
4) Midlertidigt kørekort
udstedt i Finland, Island, Norge
eller Sverige.
5) Andre udenlandske kørekort
end de i nr. 1 nævnte, hvis
kørekortet er udfærdiget med
latinske bogstaver, eller hvis det
er ledsaget af en oversættelse til
dansk, engelsk eller fransk. Det er
dog en betingelse, at oversættelsen
er udfærdiget af en offentlig
myndighed eller af en organisation,
der i udstedelseslandet er
bemyndiget dertil.
6) Internationalt kørekort
udstedt i henhold til de
internationale konventioner af 24.
april 1926 om kørsel med
motorkøretøjer, 19. september 1949
om færdsel eller 8. november 1968 om
vejtrafik.
Stk. 2. Kørekortet giver
indehaveren ret til at føre
køretøjer af samme kategorier i
Danmark, som det berettiger til at
føre i udstedelseslandet.
§ 116. Politiet kan give en
person, der ikke har sædvanlig bopæl
i Danmark, og som ikke er i
besiddelse af fornødent kørekort,
jf. § 115, tilladelse til
midlertidigt at føre motordrevet
køretøj i Danmark (turistkørekort).
Tilladelse kan blandt andet betinges
af, at ansøgeren aflægger en
kontrollerende køreprøve.
Stk. 2. Et turistkørekort
udstedt i Finland, Island, Norge
eller Sverige giver indehaveren ret
til at føre samme køretøjer i
Danmark, som det berettiger til at
føre i udstedelseslandet.
Bestemmelser for
kørekortindehavere med sædvanlig
bopæl i Danmark
§ 117. Personer, der har
sædvanlig bopæl i Danmark, skal være
i besiddelse af dansk kørekort for
at føre motordrevet køretøj her.
Stk. 2. Motordrevet køretøj
kan dog føres i Danmark på baggrund
af et færøsk, grønlandsk eller
udenlandsk kørekort efter det
tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er
etableret, i det omfang det følger
af bestemmelserne i §§ 118-120.
§ 118. Et færøsk kørekort
sidestilles i enhver henseende med
et dansk kørekort og giver
indehaveren ret til at føre samme
køretøjer i Danmark, som det
berettiger til at føre på Færøerne i
den i kørekortet angivne
gyldighedsperiode, medmindre denne
er længere end til indehaverens
fyldte 70. år.
Stk. 2. Et grønlandsk
kørekort giver indehaveren ret til
at føre samme køretøjer i Danmark,
som det berettiger til at føre i
Grønland, i indtil 90 dage efter det
tidspunkt, hvor betingelsen om
sædvanlig bopæl er opfyldt.
§ 119. Et kørekort udstedt i
et andet EU- eller EØS-land giver
indehaveren ret til at føre samme
køretøjer i Danmark, som det
berettiger til at føre i
udstedelseslandet i den i kørekortet
angivne gyldighedsperiode, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Har et kørekort
udstedt i et andet EU- eller
EØS-land en længere gyldighedstid
end fastsat i § 80, første led,
eller § 81, stk. 1, giver det
indehaveren ret til at føre samme
køretøjer i Danmark, som det
berettiger til at føre i
udstedelseslandet, i indtil 2 år
efter det tidspunkt, hvor
betingelsen om sædvanlig bopæl er
opfyldt. Denne ret mistes dog
tidligst den 19. januar 2015.
Stk. 3. Et kørekort, der ikke
er udstedt i et EU- eller EØS-land,
samt kørekort udstedt på baggrund af
et sådant kørekort, giver
indehaveren ret til at føre samme
køretøjer i Danmark, som det
berettiger til at føre i
udstedelseslandet, i indtil 90 dage
efter det tidspunkt, hvor
betingelsen om sædvanlig bopæl er
opfyldt. Det er dog en betingelse,
at kørekortet er udfærdiget med
latinske bogstaver eller er ledsaget
af en oversættelse til dansk,
engelsk eller fransk, som er
udfærdiget af en offentlig myndighed
eller af en organisation, der i
udstedelseslandet er bemyndiget
dertil.
§ 120. Motordrevet køretøj
kan efter det tidspunkt, hvor
sædvanlig bopæl i Danmark er
etableret, kun føres på grundlag af
et færøsk, grønlandsk eller
udenlandsk kørekort, hvis kørekortet
er gyldigt, og indehaveren opfylder
de aldersbetingelser, der gælder for
udstedelse af et tilsvarende dansk
kørekort, jf. bestemmelserne herom i
kapitel 1. Indehavere af et kørekort
udstedt i et andet EU- eller
EØS-land kan dog føre kategori AM
(stor knallert) fra det fyldte 16.
år, kategori A1 fra det fyldte 16.
år, kategori A2 fra det fyldte 18.
år og kategori A fra det fyldte 20.
år, hvis kørekortet giver
indehaveren ret hertil i
udstedelseslandet.
Ombytning af
færøske, grønlandske og udenlandske
kørekort
§ 121. Ansøgning om ombytning
af færøske, grønlandske eller
udenlandske kørekort til et
tilsvarende dansk kørekort
indleveres til kommunen. Ansøgningen
kan indleveres til enhver kommune,
uanset hvor ansøgeren har bopæl.
Ansøgeren skal hos kommunen udfylde
underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2. Ansøgningen skal
vedlægges et fotografi, jf. § 3,
stk. 2. Ansøgeren skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-6. Ansøgeren skal endvidere
ved ansøgningens indlevering
aflevere det kørekort, som ønskes
ombyttet, til kommunen.
Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6,
samt § 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Såfremt
kommunalbestyrelsen skønner det
nødvendigt, kan det kræves, at
ansøgningen vedlægges en
oversættelse af det kørekort, der
ønskes ombyttet. Oversættelsen skal
være udført af en translatør eller
en oversætter, der er godkendt af
Rigspolitiet. Udgifterne til
fremskaffelse af oversættelsen
afholdes af ansøgeren.
Stk. 4. Ansøgning om
ombytning af kørekort, som ikke er
udstedt på Færøerne, i Grønland
eller i et EU- eller EØS-land skal
vedlægges en lægeattest, jf. § 3,
stk. 4. Bestemmelsen i § 32 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved ombytning af
færøske og grønlandske kørekort,
andre kørekort, der ikke er udstedt
i et EU- eller EØS-land, samt
kørekort udstedt på baggrund af et
sådant kørekort, forsyner kommunen
det udstedte kørekort med en
påtegning om det oprindelige
udstedelsesland. Ved enhver senere
fornyelse eller ombytning af
kørekortet skal påtegningen
gentages.
Stk. 6. Udstedelse af dansk
kørekort på grundlag af et kørekort
udstedt i et EU- eller EØS-land sker
på grundlag af Europa-Kommissionens
afgørelse af 18. december 2012 om
ækvivalens mellem kategorier af
kørekort.
Stk. 7. Opfylder ansøgeren
betingelserne for ombytning af
kørekort, udstedes kørekort i
overensstemmelse med bestemmelserne
i kapitel 7.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen
kan, når der indgives ansøgning om
ombytning af kørekort, udstede et
midlertidigt kørekort.
§ 122. Ombytning til dansk
kørekort kan med de begrænsninger,
der følger af bestemmelserne i §§
123-126, ske for ansøgere, der er i
besiddelse af et gyldigt færøsk,
grønlandsk eller udenlandsk
kørekort, hvis ansøgeren opfylder de
betingelser, der gælder for
erhvervelse af et tilsvarende dansk
kørekort, jf. bestemmelserne herom i
kapitel 1.
Stk. 2. Er den i stk. 1
nævnte betingelse vedrørende
kørekortets gyldighed ikke opfyldt,
og er dette alene begrundet i, at
kørekortets gyldighedstid er
udløbet, kan ansøgeren dog på
baggrund af en kontrollerende
køreprøve få udstedt et dansk
kørekort.
§ 123. Indehavere af et
færøsk kørekort kan uden videre få
ombyttet dette til et tilsvarende
dansk kørekort, jf. dog § 125, stk.
2.
Stk. 2. Indehavere af et
grønlandsk kørekort kan kun få dette
ombyttet til et tilsvarende dansk
kørekort, såfremt den pågældende
består en kontrollerende køreprøve.
§ 124. Indehavere af et
kørekort udstedt i et EU- eller
EØS-land kan uden videre få ombyttet
dette til et tilsvarende dansk
kørekort, jf. dog stk. 2 og § 2,
stk. 3.
Stk. 2. Indehavere af et
kørekort, der ikke er udstedt i et
EU- eller EØS-land, eller et
kørekort udstedt på baggrund af et
sådant kørekort, kan kun få ombyttet
dette til et tilsvarende dansk
kørekort, såfremt den pågældende
består en kontrollerende køreprøve.
§ 125. Justitsministeren kan
efter indstilling fra Rigspolitiet
fastsætte bestemmelser om, at kravet
om kontrollerende køreprøve i
forbindelse med ombytning til dansk
kørekort ikke finder anvendelse,
hvis kravene til erhvervelse af
kørekort i et land eller en delstat
ikke er klart lempeligere end i
Danmark, og såfremt det pågældende
lands eller delstats trafikmæssige
forhold i øvrigt berettiger dertil,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Politiet kan kræve,
at kontrollerende køreprøve bestås
forud for ombytning af et udenlandsk
kørekort omfattet af stk. 1 eller et
færøsk kørekort til et tilsvarende
dansk kørekort, hvis
1) kørekortindehaveren
tidligere har aflagt en køreprøve i
Danmark, som på grund af manglende
kørefærdighed, manglende kendskab
til vigtige færdselsregler eller
manglende forståelse for hensynet
til andre trafikanter ikke er
bestået,
2) det kørekort, der ønskes
ombyttet, er erhvervet før det
fyldte 18. år, og den pågældende i
en periode forud for ansøgningen om
ombytning ikke har ført
motorkøretøj, eller
3) førerretten tidligere har
været inddraget af politiet eller
har været betinget eller ubetinget
frakendt i Danmark.
§ 126. Et kørekort erhvervet
i udlandet af en person med
sædvanlig bopæl i Danmark kan
ombyttes efter bestemmelserne i
dette kapitel, hvis opholdet har
været af mere end seks måneders
varighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Denne begrænsning
gælder dog ikke færøske og
grønlandske kørekort samt kørekort
erhvervet i et EU- eller EØS-land.
§ 127. Er kommunalbestyrelsen
i tvivl om, hvorvidt ombytning af et
udenlandsk kørekort kan finde sted,
fordi det er usikkert, om kørekortet
er ægte, sender kommunalbestyrelsen
ansøgningen til politiet, som
træffer afgørelse om, hvorvidt
ombytning kan ske.
Stk. 2. Er
kommunalbestyrelsen i tvivl om,
hvilke kategorier der i forbindelse
med ombytning af et udenlandsk
kørekort kan påføres det danske
kørekort, sender kommunalbestyrelsen
ligeledes ansøgningen til politiet,
som træffer afgørelse herom.
Kapitel 14
Administrative
bestemmelser
§ 128. Afgørelser om kørekort
træffes af kommunalbestyrelsen,
medmindre andet følger af denne
bekendtgørelse.
§ 129. Klager over
køreprøver, praktiske prøver og
vejledende helbredsmæssige køretest
afholdt af politiet, jf. § 58, stk.
1, og teoriprøver afholdt af
politiet, jf. § 71, stk. 3, afgøres
af vedkommende politidirektør.
Stk. 2. Klager over
teoriprøver og praktiske prøver, der
afholdes i medfør af § 75, stk. 1,
afgøres af komunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens
og politiets afgørelser efter denne
bekendtgørelse kan påklages til
Rigspolitiet.
Stk. 4. Rigspolitiets
afgørelser efter stk. 3 og § 35 kan
ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Fristen for klage
efter stk. 1-3 er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt.
Dispensationer
§ 130. Rigspolitiet kan, når
ganske særlige forhold gør sig
gældende, dispensere fra
bestemmelserne i denne
bekendtgørelse.
Betalingsbestemmelser
§ 131. For afholdelse af
køreprøve til kategorierne A1, A2,
A, B, C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D
og D/E samt for køreprøve til
traktor/motorredskab og
erhvervsmæssig personbefordring
betales det i færdselslovens § 124
a, stk. 1, fastsatte beløb. Afholdes
køreprøve til erhvervsmæssig
personbefordring til kategori D1
eller D samtidig med køreprøve til
henholdsvis kategori D1 eller D,
betales for hver af køreprøverne.
Stk. 2. For afholdelse af
køreprøve til kategori AM (stor
knallert) betales det i
færdselslovens § 124 d, stk. 5, jf.
stk. 11, fastsatte beløb.
Stk. 3. For praktisk prøve
til kategori A2, jf. § 22, stk. 1,
nr. 1, kategori A, jf. § 23, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, og kategori B/E
samt den i § 12, stk. 1, nr. 4,
foreskrevne prøve (B+) betales det i
færdselslovens § 124 a, stk. 2,
fastsatte beløb.
Stk. 4. For teoriprøve til
kategori AM (lille knallert) for
personer, der er fyldt 18 år,
betales det i færdselslovens § 124
d, stk. 1, jf. stk. 11, fastsatte
beløb.
Stk. 5. For kontrollerende
køreprøver betales det i
færdselslovens § 124 a, stk. 3,
fastsatte beløb, jf. dog 2. pkt. For
kontrollerende køreprøve til
kategori AM (stor knallert) betales
det i færdselslovens § 124 d, stk.
6, jf. stk. 11, fastsatte beløb. For
første kontrollerende køreprøve
betales dog ikke, medmindre
køreprøven aflægges i medfør af §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, eller §
111, stk. 1.
Stk. 6. For ansøgere med
handicap, som opfylder betingelserne
for, at der kan ydes støtte til
erhvervelse af bil i henhold til
servicelovens § 114 eller
forskrifter udstedt i medfør af
denne bestemmelse, afholdes de i
stk. 1-5 nævnte prøver uden
betaling. Ved ansøgning om
aflæggelse af prøve forevises
afgørelsen om støtte eller kopi
heraf sammen med
ansøgningsblanketten.
§ 132. Udebliver en ansøger
fra en berammet køreprøve eller en
praktisk prøve, jf. § 57, uden at
have meddelt forfald senest kl.
12.00 fem hverdage før prøven, eller
bestås en del af prøven ikke, skal
der, før ny prøve berammes, ske ny
betaling, medmindre forfaldet
skyldes ansøgerens eller
kørelærerens dokumenterede sygdom,
eller at øvelseskørsel ikke har
kunnet gennemføres inden for de
sidste to hverdage inden den
teoretiske eller praktiske prøve, og
dette skyldes vejrliget.
Stk. 2. Udebliver en ansøger
fra en berammet teoriprøve, jf. §
71, stk. 1, uden at have meddelt
afbud senest kl. 12.00 fem hverdage
før prøven, eller bestås prøven
ikke, skal der, før ny prøve
berammes, ske ny betaling, medmindre
forfaldet skyldes ansøgerens
dokumenterede sygdom.
§ 133. For udstedelse af
kørekort til kategori AM (lille
knallert) til personer under 18 år,
som har modtaget undervisning i
færdselsreglerne og kørsel med lille
knallert samt bestået en teoriprøve
og en praktisk prøve i tilknytning
hertil, jf. færdselslovens § 63,
stk. 2, 1. pkt., betales det i
færdselslovens § 124 d, stk. 2, jf.
stk. 11, fastsatte beløb.
Stk. 2. For afholdelse af
teoriprøve eller praktisk prøve til
kategori AM (lille knallert) for
personer under 18 år ud over første
prøve, jf. stk. 1, betales det i
færdselslovens § 124 d, stk. 3, jf.
stk. 11, fastsatte beløb.
§ 134. For fornyelse af
kørekort betales det i
færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr.
3, jf. § 124 g, fastsatte beløb, jf.
dog denne bestemmelses stk. 2-8.
Stk. 2. For fornyelse af
kørekort til kategorierne C1, C1/E
C, C/E, D1, D1/E, D og D/E for
ansøgere, der ikke er fyldt 70 år,
betales det i færdselslovens § 124
c, stk. 1, nr. 4, jf. § 124 g,
fastsatte beløb.
Stk. 3. For fornyelse af
kørekort med kørelærergodkendelse
betales det i færdselslovens § 124
c, stk. 1, nr. 5, fastsatte beløb.
Stk. 4. For fornyelse af
kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring betales det i
færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr.
6, fastsatte beløb, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. For fornyelse af
kørekort for ansøgere, der er fyldt
70 år, betales det i færdselslovens
§ 124 c, stk. 3, fastsatte beløb.
Stk. 6. Fornyelse af
kørekort, der er tidsbegrænset i
medfør af § 83, sker uden betaling
for ansøgere, der ikke er fyldt 70
år.
Stk. 7. For fornyelse af
kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af
helbredsmæssige forhold er
tidsbegrænset i medfør af § 83,
betales det i færdselslovens § 124
c, stk. 5, fastsatte beløb.
Stk. 8. For foreløbig
fornyelse af kørekort, jf. § 95,
stk. 3, 2. pkt., betales samme beløb
som for den endelige fornyelse.
§ 135. For ombytning af
færøske, grønlandske og udenlandske
kørekort til dansk kørekort, jf.
bestemmelserne i kapitel 13, betales
det i færdselslovens § 124 c, stk.
1, nr. 1, fastsatte beløb, jf. dog §
136, stk. 1.
Stk. 2. For ombytning af
kørekort med kode om frakendelse af
retten til at føre lille knallert
til kørekort uden sådan kode, når
frakendelsestiden er udløbet,
betales det i færdselslovens § 124
h, stk. 2, jf. stk. 4, fastsatte
beløb.
Stk. 3. For udstedelse af
kørekort til personer, der har
førerret til en eller flere
kategorier, og som har måttet
aflevere deres kørekort i medfør af
færdselslovens § 63, stk. 7, betales
det i færdselslovens § 124 h, stk.
1, jf. stk. 4, fastsatte beløb.
Stk. 4. For udstedelse af
kørekort i forbindelse med
generhvervelse af førerretten uden
krav om kontrollerende køreprøve,
jf. færdselslovens § 129, stk. 4,
betales det i færdselslovens § 124
h, stk. 3, jf. stk. 4, fastsatte
beløb.
Stk. 5. For udstedelse af
duplikatkørekort betales det i
færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr.
2, fastsatte beløb, jf. dog § 136,
stk. 2.
Stk. 6. For udstedelse af
midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales det i
færdselslovens § 124 c, stk. 2,
fastsatte beløb, jf. dog § 136, stk.
3. Der betales ikke for udstedelse
af midlertidigt erstatningskørekort
i forbindelse med ombytning af
kørekort i henhold til
færdselslovens § 59 a.
Stk. 7. For udstedelse af
kørekort i forbindelse med ombytning
af kørekort i henhold til
færdselslovens § 59 a betales det i
færdselslovens § 59 a, stk. 2,
fastsatte beløb.
Stk. 8. For udstedelse af
internationalt kørekort betales det
i færdselslovens § 124 c, stk. 6,
fastsatte beløb.
Stk. 9. For udstedelse af
kørekort til personer, der har
førerret til en eller flere
kategorier, og som har måttet
aflevere deres kørekort i medfør af
færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1.
pkt., betales det i færdselslovens §
124 e, stk. 3, jf. stk. 4, fastsatte
beløb.
§ 136. For ombytning af et
udenlandsk kørekort til et dansk
kørekort til kategori AM betales det
i færdselslovens § 124 d, stk. 7,
jf. stk. 11, fastsatte beløb.
Stk. 2. For udstedelse af
duplikatkørekort til kategori AM
betales det i færdselslovens § 124
d, stk. 8, jf. stk. 11, fastsatte
beløb.
Stk. 3. For udstedelse af
midlertidigt erstatningskørekort til
kategori AM til kørsel i udlandet
betales det i færdselslovens § 124
d, stk. 9, jf. stk. 11, fastsatte
beløb.
Stk. 4. For udstedelse af
kørekort til kategori AM (lille
knallert) efter udløbet af en
ubetinget frakendelse af retten til
at føre lille knallert, jf.
færdselslovens § 129, stk. 3,
betales det i færdselslovens § 124
d, stk. 4, jf. stk. 11, fastsatte
beløb.
Stk. 5. For udstedelse af
kørekort til kategori AM (lille
knallert) til personer, der har ret
til at føre lille knallert, og som
har måttet aflevere deres kørekort i
medfør af færdselslovens § 60, stk.
5, betales det i færdselslovens §
124 d, stk. 10, jf. stk. 11,
fastsatte beløb.
§ 137. Betaling sker til
kommunen efter kommunalbestyrelsens
nærmere bestemmelse herom.
Kapitel 15
Straf,
ikrafttrædelse og
overgangsbestemmelser
§ 138. Med bøde straffes den,
der
1) overtræder § 1, § 24, stk.
2, §§ 38-40, § 41, stk. 2, og 3, §
42, stk. 1 og 2, § 44, § 46, stk. 1,
§ 48, § 49, stk. 1, § 52, stk. 3, §
53, stk. 4, § 85, stk. 1, § 98, stk.
1-3, § 114, stk. 1, § 117, stk. 1, §
140, stk. 1, nr. 2,
2) tilsidesætter vilkår for
en tilladelse i henhold til
bekendtgørelsen eller undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der
er meddelt i henhold til
bekendtgørelsen, eller
3) ikke overholder vilkår og
begrænsninger fastsat i medfør af §
77.
§ 139. Kørekort udstedt før
den 1. juli 1996 og fornyelser heraf
giver førerret i henhold til
følgende retningslinjer:
1) Kørekort alene til
kategori A 1 (solomotorcykel) giver
ret til at føre de i § 11 nævnte
køretøjer, dog ikke motorcykel med
sidevogn.
2) Kørekort alene til
kategori A 2 (motorcykel med
sidevogn) giver ret til at føre de i
§ 11 nævnte køretøjer, dog ikke
motorcykel uden sidevogn.
3) Kørekort til kategorierne
A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn)
giver ret til at føre samtlige de i
§ 11 nævnte køretøjer.
4) Kørekort til kategori B
(almindelig bil) giver ret til at
føre:
a) Personbil med højst otte
siddepladser foruden førerens plads
og en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg.
b) Varebil med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg.
c) Vogntog bestående af
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
d) Vogntog bestående af en
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på over 750 kg. Vogntogets
samlede tilladte totalvægt må ikke
overstige 4.250 kg. Overstiger
vogntogets samlede tilladte
totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun
føres, når en særlig køreuddannelse
og praktisk prøve er gennemført i
overensstemmelse med § 38, stk. 1 og
5 (B+).
e) Trehjulet motorcykel.
f) Traktor/motorredskab.
g) De i § 8 nævnte køretøjer.
5) Kørekort til kategori C
(lastbil) og kategori D (stor
personbil) giver ret til at føre
samtlige de i §§ 14 og 16 nævnte
køretøjer.
6) Kørekort til kategori B/E
(kategori B med stort
påhængskøretøj) giver ret til at
føre vogntog bestående af almindelig
bil som omfattet af nr. 4, litra a
og b, og et stort påhængskøretøj.
7) Kørekort til kategori
C-D/E (kategori C-D med stort
påhængskøretøj) giver ret til at
føre samtlige de i § 17 nævnte
kombinationer af køretøjer, samt de
i denne bestemmelses nr. 6 nævnte
kombinationer af køretøjer.
8) Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring samt
kørekort til traktor/motorredskab
giver ret til at føre de i § 18
henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.
Stk. 2. For ikke
registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
4, litra c og d, ved brug af
påhængsredskabets faktiske
totalvægt.
§ 140. Kørekort udstedt fra
den 1. juli 1996 og til den 18.
januar 2013 samt fornyelser heraf
giver førerret i henhold til
følgende retningslinjer:
1) Kørekort til kategori A
(lille motorcykel) giver ret til at
føre de i § 9 nævnte køretøjer.
Kørekort til kategori A (lille
motorcykel) giver endvidere ret til
at føre:
a) Tohjulet motorcykel uden
sidevogn med et forhold mellem
motoreffekt og køreklar vægt på
højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en
betingelse, at motorcyklen har en
motoreffekt på højst 25 kW.
b) Tohjulet motorcykel med
sidevogn med et forhold mellem
motoreffekt og køreklar vægt på
højst 0,16 kW/kg.
c) De under litra a og b,
nævnte køretøjer tilkoblet én
påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
2) Ret til at føre de i § 11
nævnte køretøjer med kørekort til
kategori A (lille motorcykel) er
betinget af, at føreren før den 19.
januar 2013 havde to års erfaring
som fører af lille motorcykel på
baggrund af et kørekort til kategori
A (lille motorcykel), jf. dog nr. 3.
3) Kørekort til de i § 11
nævnte køretøjer kan dog udstedes
til en person, der først efter den
19. januar 2013 har opnået to års
erfaring som fører af lille
motorcykel på baggrund af et
kørekort til kategori A (lille
motorcykel), når personen er fyldt
22 år, og har bestået en praktisk
prøve til kategori A på en
motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.
4) Kørekort til kategori A
(stor motorcykel) giver ret til at
føre de i § 11 nævnte køretøjer.
5) Kørekort til kategori B
(almindelig bil) giver ret til at
føre:
a) Personbil med højst otte
siddepladser foruden førerens plads
og en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg.
b) Varebil med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg.
c) Vogntog bestående af
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
d) Vogntog bestående af en
person- eller varebil og et
påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på over 750 kg. Vogntogets
samlede tilladte totalvægt må ikke
overstige 4.250 kg. Overstiger
vogntogets samlede tilladte
totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun
føres, når en særlig køreuddannelse
og praktisk prøve er gennemført i
overensstemmelse med § 38, stk. 1 og
5 (B+).
e) Trehjulet motorcykel.
f) Traktor/motorredskab.
g) De i § 8 nævnte køretøjer.
6) Kørekort til kategori C
(lastbil) giver ret til at føre de i
§ 14 nævnte køretøjer.
7) Kørekort til kategori D
(stor personbil) giver ret til at
føre de i § 16 nævnte køretøjer.
8) Kørekort til kategori E
(stort påhængskøretøj) giver ret til
at føre de i § 17 nævnte
kombinationer af køretøjer samt
vogntog bestående af almindelig bil
som omfattet af nr. 5, litra a og b,
og et stort påhængskøretøj.
9) Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring samt
kørekort til traktor/motorredskab
giver ret til at føre de i § 18
henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.
Stk. 2. Foreligger der ikke
oplysninger om motorcyklens
køreklare vægt (egenvægt med tillæg
af vand, olie og brændstof) i
henhold til stk. 1, nr. 1, litra a
og b, anvendes motorcyklens egenvægt
med tillæg af 15 kg.
Stk. 3. For ikke
registreringspligtige
påhængsredskaber sker fastsættelsen
af påhængskøretøjets tilladte
totalvægt i henhold til stk. 1, nr.
5, litra c og d, ved brug af
påhængsredskabets faktiske
totalvægt.
§ 141. Kørekort til kategori
A1 kan udstedes til en person, der
senest den 18. januar 2013 har
gennemført undervisningen til
kategori A i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012 om kørekort og bekendtgørelse
nr. 92 af 16. januar 2009 om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til motorcykel
(kategori A) som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1420 af 28.
november 2011. Dette gælder dog kun
personer, der har bestået køreprøven
til kategori A1 og i øvrigt opfylder
kravene til udstedelse af kørekort.
Stk. 2. Kørekort til kategori
A2 kan udstedes til en person, der
senest den 18. januar 2013 har
gennemført undervisningen til
kategori A i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012 om kørekort og bekendtgørelse
nr. 92 af 16. januar 2009 om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til motorcykel
(kategori A) som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1420 af 28.
november 2011 og har gennemført
køreundervisning på et køretøj, der
som minimum opfylder betingelserne
for køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel og praktisk prøve for
kategori A2. Dette gælder dog kun
personer, der har bestået køreprøven
til kategori A2 og i øvrigt opfylder
kravene til udstedelse af kørekort.
Stk. 3. Kørekort til kategori
A kan udstedes til en person, der
senest den 18. januar 2013 har
gennemført undervisningen til
kategori A i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012 om kørekort og bekendtgørelse
nr. 92 af 16. januar 2009 om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til motorcykel
(kategori A) som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1420 af 28.
november 2011 og har gennemført
køreundervisning på et køretøj, der
som minimum opfylder betingelserne
for køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel og praktisk prøve for
den nye kategori A. Dette gælder dog
kun personer, der har bestået
køreprøven til kategori A og i
øvrigt opfylder kravene til
udstedelse af kørekort.
Stk. 4. Kørekort til kategori
C1 kan udstedes til en person, der
senest den 18. januar 2013 har
gennemført undervisningen til
kategori C i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012 om kørekort og bekendtgørelse
nr. 341 af 1. maj 2009 om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til lastbil
(kategori C). Dette gælder dog kun
personer, der har bestået køreprøven
til kategori C1 og i øvrigt opfylder
kravene til udstedelse af kørekort.
Stk. 5. Kørekort til kategori
D1 kan udstedes til en person, der
senest den 18. januar 2013 har
gennemført undervisningen til
kategori D i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 439 af 14. maj
2012 om kørekort og bekendtgørelse
nr. 342 af 1. maj 2009 om
undervisningsplan for
køreuddannelsen til stor personbil
(kategori D). Dette gælder dog kun
personer, der har bestået køreprøven
til kategori D1 og i øvrigt opfylder
kravene til udstedelse af kørekort.
Stk. 6. Der kan alene
udstedes kørekort efter
bestemmelserne i stk. 1-5 til
personer, der har bestået køreprøven
senest den 18. juni 2013.
§ 142. Kørekort til kategori
AM (lille knallert) kan uden
yderligere krav om køreuddannelse
eller aflæggelse af køreprøve
udstedes til en person, der
1) er fyldt 18 år før den 19.
januar 2013,
2) har erhvervet
knallertbevis før den 19. januar
2013, eller
3) har erhvervet kørekort til
traktor/motorredskab før den 19.
januar 2013.
Stk. 2. For udstedelse af
kørekort efter stk. 1 betales et
beløb, som svarer til beløbet i
færdselslovens § 124 d, stk. 7, jf.
stk. 11.
§ 143. Ret til at føre
kategori AM (lille knallert) uden
først at have erhvervet kørekort
hertil har en person, der
1) er fyldt 18 år før den 19.
januar 2013,
2) har et gyldigt
knallertbevis erhvervet før den 19.
januar 2013, eller
3) har erhvervet kørekort til
traktor/motorredskab før den 19.
januar 2013.
§ 144. For kørekort til
kategori B udstedt før den 1. maj
2009 og for fornyelser heraf kan der
ved fastsættelsen af vogntogets
samlede tilladte totalvægt og
påhængskøretøjets tilladte
totalvægt, jf. § 139, stk. 1, nr. 4,
litra d, 2. pkt. og § 140, stk. 1,
nr. 5, litra d, 2. pkt., anvendes
enten påhængskøretøjets registrerede
totalvægt eller den eventuelt lavere
fastsatte totalvægt i bilens
registreringsgrundlag. 1. pkt.
finder kun anvendelse i forhold til
kørsel i Danmark.
§ 145. Kørekort til kategori
D udstedt fra den 1. juli 1996 og
til den 1. maj 2009 samt fornyelser
heraf giver ret til at føre
personbil med op til otte
siddepladser foruden førerens plads
og med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg.
Stk. 2. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D udstedt inden den 1. maj
2009 og fornyelser heraf gælder
endvidere for erhvervsmæssig
personbefordring med personbil med
op til otte siddepladser foruden
førerens plads og med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg.
Stk. 3. Kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori B og/eller D, gælder også
for erhvervsmæssig personbefordring
med personbil med op til otte
siddepladser foruden førerens plads
og med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg, hvis føreren inden den 1.
maj 2009 har erhvervet kørekort til
kategori D.
Stk. 4. Kørekort til kategori
D/E udstedt inden den 1. maj 2009
samt fornyelser heraf giver ret til
at føre vogntog bestående af
personbil med op til otte
siddepladser foruden førerens plads
og med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg og et påhængskøretøj med en
tilladt totalvægt på over 750 kg.
Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., stk.
2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk.
4, 1. pkt., finder kun anvendelse i
forhold til kørsel i Danmark.
§ 146. Bekendtgørelsen træder
i kraft den 19. januar 2013, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Køretøjer, der
anvendes til øvelseskørsel og
praktisk prøve, og som var godkendt
og anmeldt til registrering den 30.
september 2003, kan anvendes i en
periode på højst 10 år efter denne
dato.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr.
439 af 14. maj 2012 om kørekort
ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Sager om udstedelse,
fornyelse eller bevarelse af
kørekort, som er rejst inden
bekendtgørelsens ikrafttræden,
færdigbehandles i overensstemmelse
med § 113, stk. 4, i bekendtgørelse
nr. 439 af 14. maj 2012 om kørekort.
Stk. 5. Bekendtgørelse nr.
133 af 2. marts 2005 om obligatorisk
knallertundervisning og
knallertbeviser ophæves.
Stk. 6. Bekendtgørelse nr.
886 af 15. august 2012 om kørekort
ophæves.
Justitsministeriet, den 10.
januar 2013
Morten
Bødskov
/ Niels
Henrik Larsen
Bilag
BILAGSOVERSIGT
BILAG 1.
Bestemmelser
om
kørekortets
udseende og
indhold mv.
|
|
I.
|
Kørekortmodel
|
II.
|
Kørekortets
udseende og
indhold
|
|
BILAG 2.
Mindstekrav
med hensyn
til fysisk
og psykisk
egnethed til
at føre
køretøj,
hvortil der
kræves
kørekort
|
|
BILAG 3.
Bestemmelser
for
anvendelse
af
lektionsplaner
i
køreuddannelsen
|
|
I.
|
Lektionsplanens
formål
|
II.
|
Lovkrav mv.
|
III.
|
Køreuddannelsens
principper
mv.
|
IV.
|
Krav til
udformningen
af
lektionsplanen
|
V.
|
Krav til
indholdet af
lektionsplanens
undervisningsforløb
|
VI.
|
Lektionsplanens
anvendelse
|
VII.
|
Særlig
køreundervisning
|
VIII.
|
Definitioner
|
|
BILAG 4.
Pauser i
køreuddannelsesperioden
|
|
I.
|
Baggrund
|
II.
|
Pauser i
køreuddannelsesperioden
|
III.
|
Ny/gentaget
køreuddannelse
|
IV.
|
Øvelser på
lukket
øvelsesplads
|
V.
|
Øvelser på
køreteknisk
anlæg
|
VI.
|
Selvstudium
|
|
BILAG 5.
Bestemmelser
for
køretøjer,
der anvendes
til
øvelseskørsel
og praktisk
prøve
|
|
I.
|
Syns- og
registreringspligt
|
II.
|
Bestemmelser
om
indretning
og udstyr
|
III.
|
Fælles
bestemmelser
|
IV.
|
Køretøjer,
der benyttes
på lukket
øvelsesplads
eller på
køreteknisk
anlæg
|
|
BILAG 6.
Køreanlæg
|
|
|
I.
|
Lukkede
øvelsespladser
|
II.
|
Køretekniske
anlæg
|
|
BILAG 7.
Køreprøvernes
afholdelse
|
|
|
I.
|
Køreprøve
(Almindelig)
|
II.
|
Køreprøve
til
erhvervsmæssig
personbefordring
|
III.
|
Køreprøve
til
traktor/motorredskab
|
|
BILAG 8.
Bestemmelser
om vilkår,
begrænsninger
og
rettigheder
i kørekort
|
|
I.
|
Fælles
bestemmelser
|
II.
|
EU-harmoniserede
koder
|
III.
|
Nationale
koder
|
|
BILAG 9.
Bestemmelser
om kursus i
færdselsrelateret
førstehjælp
|
|
I.
|
Formål
|
II.
|
Uddannelsesmål
|
III.
|
Kursustyper
|
IV.
|
Omfang
|
V.
|
Gennemførelse
|
VI.
|
Kursusbevis
|
|
BILAG 10.
Bestemmelser
for
prøvesagkyndige/tilsynsførende
|
|
I.
|
Baggrund
|
II.
|
Definitioner
|
III.
|
Generelle
krav
|
IV.
|
Krav til
grunduddannelse
|
V.
|
Supplerende
uddannelse
|
VI.
|
Efteruddannelse
|
VII.
|
Kvalitetssikring
|
VIII.
|
Godkendelsen
|
IX.
|
Opretholdelse
af
godkendelsen
|
X.
|
Erhvervede
rettigheder
|
XI.
|
Tilsynsførende
|
XII.
|
Køredommere
|
|
BILAG 11.
Kommunernes
knallertundervisning
og
afholdelse
af prøver
mv. til
lille
knallert for
personer
under 18 år
|
|
I.
|
Undervisning
|
II.
|
Krav til
knallerter,
der anvendes
ved
øvelseskørsel
og praktisk
prøve
|
III.
|
Teoriprøve
|
IV.
|
Praktisk
prøve
|
|
|
Bilag 1
Bestemmelser om
kørekortets udseende og indhold mv.
I.
Kørekortmodel
Kørekort
udstedes som EU-model i
overensstemmelse med bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF af 20. december
om kørekort som ændret ved
Kommissionens direktiv 2011/94/EU af
28. november 2011 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF om kørekort
(EU-tidende 2011 nr. L 314, side
31).
II.
Kørekortets
udseende og indhold
Kørekortet har
to sider.
1) Kørekortets
forside
I forsidens
øverste venstre hjørne findes
udstedelseslandets
nationalitetsmærke i et blåt
rektangel med 12 omliggende gule
stjerner. Det danske
nationalitetsmærke er DK. Øverst i
forsidens midte er ordet »kørekort«
trykt i blåt med store bogstaver. I
forsidens øverste højre hjørne er
ordet »Danmark« trykt i blåt med
store bogstaver. I forsidens venstre
midte findes et fotografi af
indehaveren. I forsidens baggrund
findes dels betegnelsen »EU-model«,
dels betegnelsen »kørekort« affattet
på samtlige øvrige sprog i Den
Europæiske Union.
Kørekortets
dataindhold er på forsiden anført i
punktform med følgende indhold:
1.
Indehaverens efternavn.
2.
Indehaverens fornavn(e).
3.
Indehaverens fødselsdato og
fødested.
Fødestedet
angives alene som fødelandet.
4a.
Kørekortets udstedelsesdato.
Den anførte
dato er udstedelsestidspunktet for
selve dokumentet. Udstedelsesdatoer
for eventuelt tidligere erhvervede
kategorier er anført i kolonne 10 på
kørekortets bagside.
4b.
Kørekortets udløbsdato.
Den anførte
dato er udløbstidspunktet for selve
dokumentet. Der kan for en eller
flere kategorier mv. eventuelt være
fastsat andre (tidligere)
udløbsdatoer. Disse er anført på
kørekortets bagside.
4c. Navnet på
den udstedende myndighed.
Kørekort
udstedes i Danmark af Rigspolitiet.
4d.
Indehaverens personnummer.
5. Kørekortets
nummer.
7.
Indehaverens underskrift.
8. Bopæl
(Feltet anvendes ikke i Danmark)
9. Angivelse
af hvilke kategorier kørekortet
giver indehaveren ret til at føre.
2) Kørekortets
bagside
I bagsidens
øverste venstre hjørne er der som
punkt 13 afsat et særligt felt, der
kan anvendes af udenlandske
kørekortmyndigheder til at påføre
kørekortet forskellige
administrative anmærkninger i
tilfælde, hvor indehaveren bosætter
sig i en anden EU-medlemsstat.
Feltet anvendes ikke i Danmark.
I bagsidens
venstre hjørne er der som punkt 14
afsat et særligt felt, der kan
anvendes af den udstedende
medlemsstat til at påføre kørekortet
forskellige administrative
anmærkninger. Feltet anvendes ikke i
Danmark.
I bagsidens
højre side findes forklaringer til
punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c og 5
på kørekortets forside samt
kolonnerne 10, 11 og 12 på
kørekortets bagside.
Kørekortets
dataindhold er på bagsiden anført i
kolonneform med følgende indhold:
9.
Kørekortkategorier.
Kørekortkategorierne er angivet dels
ved bogstaver, således kategorierne
AM, A1, A2, A, B1, B, C1, C D1, D,
BE, C1E, CE, D1E og DE dels ved
billedillustrationer.
10.
Udstedelsesdatoen for hver enkelt
kategori.
11.
Udløbsdatoen for hver enkelt
kategori.
12.
Supplerende oplysninger samt
eventuelle vilkår og begrænsninger i
kørekortet.
Kolonne 12
omfatter tillige det store felt
nederst på kørekortets bagside.
Bilag 2
Mindstekrav med
hensyn til fysisk og psykisk
egnethed til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort
Definitioner
1) I
dette bilag inddeles førerne i to
grupper:
a)
Gruppe 1: Førere af køretøjer i
kategorierne AM (stor knallert), A1,
A2, A, B og B/E samt førere af
traktor/motorredskab.
b)
Gruppe 2: Førere af køretøjer i
kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1,
D1/E, D og D/E samt førere af
køretøjer i kategorierne B og D, som
anvendes til erhvervsmæssig
personbefordring, og førere som
anmoder om udstedelse, fornyelse
eller bevarelse af kørekort med
påtegning om godkendelse som
kørelærer.
2) For
indehavere af kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori B samt kørekort med
påtegning om godkendelse som
kørelærer til kategorierne A eller
B, udstedt før den 1. juli 1996,
gælder dog dette bilags bestemmelser
for førere i gruppe 1 i forbindelse
med ansøgning om fornyelse af
sådanne kørekort.
3)
Enhver, der anmoder om udstedelse,
fornyelse eller bevarelse af
kørekort, klassificeres i den
gruppe, som vedkommende kommer til
at tilhøre, når kørekortet er
udstedt eller fornyet.
4)
Bestemmelserne i dette bilag finder
ikke anvendelse for kategori AM
(lille knallert).
A.
Synet
1)
Den, der ansøger om kørekort, skal
undersøges af egen læge eller
speciallæge i øjensygdomme med
henblik på at sikre, at vedkommendes
synssans er tilstrækkelig god til,
at vedkommende kan føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves
kørekort. Ved undersøgelsen skal der
lægges særlig vægt på følgende:
synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i
mørke, følsomhed over for blænding,
kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og
andre synsfunktioner, som kan bringe
færdselssikkerheden i fare.
Gruppe 1
2)
Udstedelse, fornyelse og bevarelse
af kørekort til ansøgere og førere i
gruppe 1 er betinget af følgende:
a)
Ansøgeren eller føreren skal,
eventuelt med korrigerende linser,
have en binokulær synsstyrke på
mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.
b)
Ansøgerens eller førerens synsfelt
skal i det horisontale plan være
mindst 120°, og synsvinklen skal
være mindst 50° til venstre og højre
og 20° i op- og nedadgående retning.
Der må ikke være udfald inden for en
radius af 20° fra det centrale
synsfelt.
c) Ved
fremadskridende øjensygdom kan
kørekort kun udstedes, fornyes eller
bevares efter udtalelse fra egen
læge eller speciallæge i
øjensygdomme og med vilkår om
individuelt fastsat tidsbegrænsning.
d) Ved
monokulært syn (blindhed på det ene
øje, dobbeltsyn mv.) skal
synsstyrken på det seende øje være
mindst 0,5 eventuelt med
korrigerende linser. Egen læge eller
speciallæge i øjensygdomme skal
attestere, at dette monokulære syn
har eksisteret så længe, at den
pågældende har vænnet sig hertil,
samt at synsfeltet på det (bedst)
seende øje opfylder kravene i litra
b.
Gruppe 2
3)
Udstedelse, fornyelse og bevarelse
af kørekort for ansøgere og førere i
gruppe 2 er betinget af følgende:
a)
Ansøgeren eller føreren skal,
eventuelt med korrigerende linser,
have en synsstyrke på mindst 0,8 på
det bedste øje og mindst 0,1 på det
dårligste øje. Optisk korrektion med
briller må ikke overstige plus otte
dioptrier. Korrektionen skal kunne
tåles godt.
b)
Ansøgerens eller førerens synsfelt
skal i det horisontale plan på begge
øjne være mindst 160°, og
synsvinklen skal være mindst 70° til
venstre og højre og 30° i op- og
nedadgående retning. Der må ikke
være udfald inden for en radius af
30° fra det centrale synsfelt.
c)
Ansøgeren eller føreren må ikke lide
af nedsat kontrastfølsomhed eller af
dobbeltsyn.
B.
Hørelsen
1) Ved
hørenedsættelse kan kørekort kun
udstedes, fornyes eller bevares for
ansøgere og førere efter en
udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i
øre-næse-hals-sygdomme. Ved
lægeundersøgelsen skal der tages
hensyn til
kompensationsmulighederne.
C.
Førlighed
1)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, der lider af sygdomme
eller deformiteter i
bevægeapparatet, som gør det
risikabelt, at vedkommende fører
motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
Gruppe 1
2) Ved
fysisk handicap kan kørekort
udstedes, fornyes eller bevares,
eventuelt med særlige vilkår, efter
udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i ortopædkirurgi,
reumatologi eller andet relevant
speciale. Udtalelsen skal være
baseret på en lægelig vurdering af
den pågældendes sygdom eller
deformitet. Udtalelsen skal, når det
er relevant, suppleres med en
angivelse af, hvordan køretøjet kan
være tilpasset føreren, og/eller om
der skal anvendes ortopædisk
protese, hvis det konstateres, at
kørslen ved brugen af en sådan kan
ske på betryggende måde. Udtalelsen
kan indeholde en anbefaling om
afholdelse af vejledende
helbredsmæssig køretest.
3) Ved
fremadskridende sygdomstilstand kan
kørekort udstedes, fornyes eller
bevares efter udtalelse fra egen
læge eller speciallæge i
ortopædkirurgi, reumatologi eller
andet relevant speciale med vilkår
om individuelt fastsat
tidsbegrænsning med henblik på at
vurdere, om ansøgeren eller føreren
stadig uden risiko kan føre
motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
4)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares uden vilkår om særlig
tidsbegrænsning, når handicappet er
stabiliseret.
Gruppe 2
5)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1.
Lægen skal særligt udtale sig om de
yderligere risici, der er forbundet
med at føre de køretøjer, der indgår
i denne gruppe.
D.
Hjerte-kar-sygdomme
1)
Sygdomme, der kan medføre, at den,
der anmoder om udstedelse, fornyelse
eller bevarelse af kørekort,
udsættes for pludseligt svigt i
hjerte- eller kredsløbssystemet, der
kan bevirke en pludselig ændring af
hjernevirksomheden, udgør en risiko
for færdselssikkerheden.
Gruppe 1
2)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, der lider af alvorlige
forstyrrelser i hjerterytmen.
3)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, der lider af angina
pectoris, der opstår i hvile eller
ved sindsbevægelse.
4)
Kørekort kan kun udstedes, fornyes
eller bevares efter udtalelse fra
egen læge eller speciallæge i
hjertesygdomme, eventuelt med vilkår
om individuelt fastsat
tidsbegrænsning, for ansøgere og
førere:
a) der
anvender pacemaker, ICD eller
tilsvarende apparatur,
b) der
lider af blodtryksforstyrrelser,
hvor blodtryksforstyrrelsen har
medført komplikationer eller andre
sygdomme, der kan udgøre en risiko
for færdselssikkerheden,
c) der
inden for de sidste 5 år har haft
tilfælde af hjerteinfarkt,
d) der
har eller har haft nedsat
hjertefunktion/hjertesvigt, eller
e) der
har gennemgået operationer på
hjertet, herunder
hjertetransplantation.
Gruppe 2
5)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1,
dog kun efter udtalelse fra
speciallæge i hjertesygdomme. Lægen
skal særligt udtale sig om de
yderligere risici, der er forbundet
med at føre de køretøjer, der indgår
i denne gruppe.
E.
Diabetes
1) I
de følgende afsnit defineres
alvorlig hypoglykæmi som en
tilstand, der kræver assistance fra
en anden person. En person anses for
at lide af recidiverende alvorlig
hypoglykæmi, når den pågældende har
haft mere end ét tilfælde af
alvorlig hypoglykæmi inden for en
periode på 12 måneder.
Gruppe 1
2)
Kørekort kan kun udstedes, fornyes,
eller bevares for ansøgere eller
førere med diabetes efter udtalelse
fra egen læge eller speciallæge i
intern medicin med særlig kendskab
til diabetes, og hvis:
a)
ansøgeren eller føreren ikke lider
af recidiverende alvorlig
hypoglykæmi og/eller nedsat
erkendelse af tilstanden, og
b)
ansøgeren eller føreren ved
lægeundersøgelsen godtgør, at den
pågældende forstår risikoen i
forbindelse med hypoglykæmi og er i
stand til at kontrollere sygdommen
på en tilfredsstillende måde.
3)
Kørekort udstedes, fornyes eller
bevares med vilkår om individuelt
fastsat tidsbegrænsning på højst 5
år, dog højst 3 år, når ansøgeren
behandles med medicin (dvs. insulin
og/eller evt. anden medicin), som
medfører risiko for fremkaldelse af
hypoglykæmi.
Gruppe 2
4)
Kørekort kan efter reglerne for
gruppe 1, jf. pkt. 2 og 3, udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere med diabetes, såfremt
der ikke behandles med medicin, som
medfører risiko for hypoglykæmi.
Behandles der med medicin, som ikke
medfører risiko for hypoglykæmi,
fastsættes tidsbegrænsningen dog
højst til 3 år.
5)
Kørekort kan kun i helt særlige
tilfælde udstedes, fornyes eller
bevares for ansøgere eller førere,
der behandles med medicin (dvs.
insulin og/eller evt. anden
medicin), som medfører risiko for
fremkaldelse af hypoglykæmi, efter
udtalelse fra speciallæge i intern
medicin med særligt kendskab til
diabetes eller egen læge, hvis det
er denne, som behandler og
kontrollerer ansøgerens
diabetessygdom. Udtalelse fra
speciallæge i intern medicin med
særligt kendskab til diabetes kan
dog kræves, hvis det anses for
nødvendigt. I vurderingen af, om
kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares, skal der særligt tages
hensyn til typen af diabetes og
kørekortkategorien samt sygdommens
stabilitet. Udstedelse, fornyelse
eller bevarelse af kørekort skal ske
med vilkår om en individuelt fastsat
tidsbegrænsning på højst 3 år og som
minimum under følgende
forudsætninger:
a) der
har ikke været tilfælde af
hypoglykæmi inden for de seneste 12
måneder,
b)
ansøgeren eller føreren kan erkende
og reagere på advarselssymptomer på
tilstedeværelsen af hypoglykæmi,
c)
ansøgeren eller føreren kan ved
lægeundersøgelsen godtgøre, at
pågældende er i stand til at
kontrollere sygdommen ved
regelmæssige målinger af
blodsukkerniveauet, mindst 2 gange
om dagen og på tidspunkter, hvor
vedkommende skal køre,
d)
ansøgeren eller føreren kan ved
lægeundersøgelsen godtgøre, at
pågældende forstår risikoen i
forbindelse med hypoglykæmi, og
e) der
er ikke andre komplikationer (f.eks.
synssvækkelse, neuropati eller
kognitiv svækkelse) i forbindelse
med diabetessygdommen, som kan
medføre betydelig risiko for
færdselssikkerheden.
F.
Neurologiske
sygdomme (epilepsi mv.)
1) For
ansøgere eller førere, der lider af
neurologiske sygdomme, som medfører
kognitive eller fysiske symptomer,
kan kørekort kun udstedes, fornyes
eller bevares efter en lægelig
udtalelse. Hvor andet ikke er
angivet, skal udtalelsen afgives af
en speciallæge i neurologi. Er der
risiko for, at sygdommen forværres,
udstedes, fornyes eller bevares
kørekortet med vilkår om individuelt
fastsat tidsbegrænsning. I denne
forbindelse skal lægen i sin
vurdering tage højde for risikoen
for udvikling af de funktionsmæssige
neurologiske udfald, der skyldes
sygdomme, traumer eller operationer
i centralnervesystemet eller i det
perifere nervesystem, hvilket kan
medføre kognitive udfald eller
funktionsudfald, herunder påvirkning
af motoriske og sensoriske
funktioner, balance og koordination.
2)
Epilepsianfald, der påvirker
bevidstheden, og andre alvorlige
bevidsthedsforstyrrelser udgør en
betydelig risiko for
færdselssikkerheden, hvis anfaldene
indtræffer, medens patienten fører
motordrevet køretøj.
3)
Epilepsi defineres som en tilstand,
hvor en person har haft to eller
flere epileptiske anfald inden for
et tidsrum på under 5 år. Et
provokeret epileptisk anfald
defineres som et anfald, der
åbenlyst skyldes en kendt årsag, som
kan undgås.
Gruppe 1
4) For
ansøgere eller førere, der har haft
et enkeltstående provokeret
epileptisk anfald som følge af en
kendt provokerende faktor, som
sandsynligvis ikke vil opstå under
kørsel, kan kørekort kun udstedes,
fornyes eller bevares efter
udtalelse fra speciallæge i
neurologi eller neurokirurgi.
5) For
ansøgere eller førere, der har haft
et enkeltstående epileptisk anfald i
andre tilfælde end de i pkt. 4)
nævnte, kan kørekort kun udstedes,
fornyes eller bevares efter en
anfaldsfri periode på mindst 6
måneder og efter en udtalelse fra
speciallæge i neurologi. I helt
særlige tilfælde kan kørekort dog
udstedes, fornyes eller bevares på
et tidligere tidspunkt, såfremt
særlige sundhedsfaglige forhold
taler herfor.
6) Har
en ansøger eller fører haft tab af
bevidsthed i andre tilfælde end de i
pkt. 4) og 5) nævnte, kan kørekort
udstedes, fornyes eller bevares
efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale om
risikoen for gentagelse under
kørsel.
7) For
ansøgere eller førere med epilepsi
kan kørekort kun udstedes, fornyes
eller bevares med vilkår om
individuelt fastsat tidsbegrænsning,
indtil ansøgeren eller føreren har
været anfaldsfri i mindst fem år.
Har ansøgeren eller føreren haft
anfald inden for de seneste 2 år,
udstedes, fornyes eller bevares
kørekortet med en tidsbegrænsning på
højst 2 år. Har ansøgeren eller
føreren ikke haft anfald inden for
de seneste 2 år, men dog inden for
de seneste 5 år, udstedes, fornyes
eller bevares kørekortet med en
tidsbegrænsning på højst 3 år.
8) For
ansøgere eller førere med epilepsi
kan kørekort kun udstedes, fornyes
eller bevares efter 1 år uden
yderligere anfald, når den
pågældende har modtaget
antiepileptisk (anfaldsforebyggende)
behandling i mindst 6 måneder. Dette
gælder tilsvarende efter et
operativt indgreb til behandling af
epilepsi. For ansøgere eller førere,
som ikke ønsker at modtage
antiepileptisk (anfaldsforebyggende)
behandling, kan kørekort tidligst
udstedes, fornyes eller bevares
efter 2 år uden yderligere anfald.
9) For
ansøgere eller førere med epilepsi,
der kun har haft anfald i sovende
tilstand, kan kørekort dog udstedes,
fornyes eller bevares, når dette
anfaldsmønster har fundet sted over
en periode på mindst 2 år. Dette
skal attesteres af egen læge eller
speciallæge i neurologi. Hvis det
findes sundhedsfagligt forsvarligt,
kan kørekortet udstedes, fornyes
eller bevares med en
tidsbegrænsning, der er længere end
den i pkt. 7 nævnte.
10)
For ansøgere eller førere med
epilepsi, der aldrig har haft anfald
bortset fra anfald, som beviseligt
hverken har påvirket bevidstheden
eller medført nedsat funktionel
evne, kan kørekort endvidere
udstedes, fornyes eller bevares, når
dette anfaldsmønster har fundet sted
over en periode på mindst 2 år.
Dette skal attesteres af egen læge
eller speciallæge i neurologi. Hvis
det findes sundhedsfagligt
forsvarligt, kan kørekortet
udstedes, fornyes eller bevares med
en tidsbegrænsning, der er længere
end den i pkt. 7 nævnte.
Gruppe 2
11)
Kørekort kan kun udstedes, fornyes
eller bevares for ansøgere eller
førere med epilepsi efter en
anfaldsfri periode på mindst 10 år
uden antiepileptisk
(anfaldsforebyggende) behandling.
Ansøgeren eller føreren skal
dokumentere, at der har været
regelmæssig kontrol hos egen læge
eller speciallæge i neurologi. En
neurologisk speciallægeundersøgelse
må ikke have afsløret nogen form for
cerebral patologi, og et
elektroencefalografi (EEG) må ikke
have vist nogen epileptiform
aktivitet. I helt særlige tilfælde
kan kørekort udstedes, fornyes eller
bevares på et tidligere tidspunkt,
såfremt særlige sundhedsfaglige
forhold taler herfor.
12)
For ansøgere eller førere, der har
haft et enkeltstående provokeret
epileptisk anfald som følge af en
kendt provokerende faktor, der
sandsynligvis ikke vil opstå under
kørsel, kan kørekort kun udstedes,
fornyes eller bevares efter
udtalelse fra speciallæge i
neurologi eller neurokirurgi. Der
skal foreligge et EEG og en
neurologisk speciallægeundersøgelse.
13)
For ansøgere eller førere, der har
haft et enkeltstående uprovokeret
epileptisk anfald, kan kørekort
udstedes, fornyes eller bevares
efter en anfaldsfri periode på 5 år
uden antiepileptisk
(anfaldsforebyggende) behandling og
efter en udtalelse fra speciallæge i
neurologi. I helt særlige tilfælde
kan kørekort udstedes, fornyes eller
bevares på et tidligere tidspunkt
for ansøgere eller førere, såfremt
særlige sundhedsfaglige forhold
taler herfor.
14)
For ansøgere eller førere, der har
haft andre alvorlige
bevidsthedsforstyrrelser, herunder
tab af bevidsthed, kan kørekort kun
udstedes, fornyes eller bevares,
såfremt risikoen for gentagelse ved
en udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale
vurderes at være højst 2 % om året.
15)
For ansøgere eller førere med
forstyrrelser, der medfører øget
risiko for anfald (f.eks.
arteriovenøs misdannelse,
intracerebral blødning eller andre
strukturelle forhold), kan kørekort,
uanset om der endnu ikke er
forekommet anfald, kun udstedes,
fornyes eller bevares efter en
udtalelse fra speciallæge i
neurologi eller neurokirurgi.
Risikoen for anfald skal vurderes at
være højst 2 % om året.
16)
For ansøgere eller førere med en
strukturel intracerebral læsion, der
medfører øget risiko for anfald, kan
kørekort kun udstedes, fornyes eller
bevares, såfremt risikoen for
epilepsi uden antiepileptisk
(anfaldsforebyggende) behandling ved
en udtalelse fra speciallæge i
neurologi eller neurokirurgi
vurderes at være højst 2 % om året.
G.
Psykiske sygdomme
eller svækkelser
1)
Undersøgelserne for kognitivt
funktionsniveau (urskivetest og
ord-genkaldelse) skal udføres ved
fornyelse af kørekort fra det 70.
år, og i øvrigt hvor der er
begrundet mistanke om svækket
kognitivt funktionsniveau.
2) Ved
kognitiv svækkelse skal ansøgeren
eller føreren henvises af egen læge
eller speciallæge i
psykiatri/geriatri eller neurologi
til en vejledende helbredsmæssig
køretest.
Gruppe 1
3)
Kørekort kan kun udstedes, fornyes
eller bevares efter udtalelse fra
egen læge eller speciallæge i
relevant speciale og eventuelt med
vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning for ansøgere og
førere,
a) der
lider af alvorlige mentale
forstyrrelser, medfødte eller
erhvervet ved sygdomme, traumatiske
lidelser eller neurokirurgiske
indgreb,
b) der
er alvorligt mentalt retarderede,
eller
c) der
lider af alvorlig
alderdomssvækkelse, en alvorligt
svækket dømmekraft, adfærd eller
tilpasningsevne, der er knyttet til
personligheden.
Gruppe 2
4)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1.
Egen læge eller speciallæge i
relevant speciale skal særligt
udtale sig om de yderligere risici,
der er forbundet med at føre de
køretøjer, der indgår i denne
gruppe.
H.
Alkohol,
narkotika og lægemidler
Alkohol
1)
Indtagelse af alkohol udgør en
betydelig risiko for
færdselssikkerheden. På grund af
problemets alvor må der udvises stor
årvågenhed fra lægeside.
Gruppe 1
2)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, der er afhængige af
alkohol, eller som ikke kan holde
kørsel i motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, og
indtagelse af alkohol adskilt.
3) For
ansøgere eller førere, der har været
kroniske alkoholikere
(alkoholafhængighedssyndrom), kan
kørekort kun udstedes, fornyes eller
bevares efter en periode, hvori den
pågældende beviseligt har været
afholdende, og efter udtalelse fra
egen læge eller speciallæge i
psykiatri med vilkår om individuelt
fastsat tidsbegrænsning.
Gruppe 2
4)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1.
Lægen skal udtale sig om den
yderligere risiko, der er forbundet
med at føre de køretøjer, der indgår
i denne gruppe.
Narkotika og
lægemidler
Misbrug:
5)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, som er afhængige af
euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer,
uanset hvilken kategori kørekort der
anmodes om.
Regelmæssig
indtagelse:
Gruppe 1
6)
Kørekort kan hverken udstedes,
fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere, der regelmæssigt
indtager euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer,
uanset disses form, når de kan
nedsætte vedkommendes evne til uden
risiko at føre motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, og hvis
den indtagne mængde er så stor, at
den påvirker kørslen negativt. Det
samme gælder alle andre lægemidler
eller kombinationer af lægemidler,
der påvirker evnen til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
Gruppe 2
7)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1.
Egen læge eller speciallæge i
relevant speciale skal særligt
udtale sig om den yderligere risiko,
der er forbundet med at føre de
køretøjer, der indgår i denne
gruppe.
I.
Nyresygdomme
Gruppe 1
1) For
ansøgere eller førere med alvorlig
nyreinsufficiens kan kørekort kun
udstedes, fornyes eller bevares
efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i intern medicin og med
vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning.
Gruppe 2
2) For
ansøgere eller førere, der lider af
alvorlig, irreversibel
nyreinsufficiens, kan kørekort kun
udstedes, fornyes eller bevares i
særlige tilfælde efter udtalelse fra
egen læge eller speciallæge i intern
medicin og med vilkår om individuelt
fastsat tidsbegrænsning.
J.
Andet
1) For
ansøgere eller førere, der lider af
en anden sygdom end de i pkt. A-I
nævnte, som kan nedsætte evnen til
på betryggende måde at føre
motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, kan kørekort kun
udstedes, fornyes eller bevares
efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale og
om nødvendigt med vilkår om
individuelt fastsat tidsbegrænsning.
Gruppe 1
2) For
ansøgere eller førere, der har
undergået en organtransplantation
eller implantation af kunstige
organer, der kan påvirke evnen til
at føre motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, kan kørekort
udstedes, fornyes eller bevares
efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale og
om nødvendigt med vilkår om
individuelt fastsat tidsbegrænsning.
Gruppe 2
3)
Kørekort kan udstedes, fornyes eller
bevares efter reglerne for gruppe 1.
Egen læge eller speciallæge i
relevant speciale skal særligt
udtale sig om den yderligere risiko,
der er forbundet med at føre de
køretøjer, der indgår i denne
gruppe.
Bilag 3
Bestemmelser for
anvendelse af lektionsplaner i
køreuddannelsen
I.
Lektionsplanens
formål
1)
Lektionsplanen er et
informationsmateriale til køreeleven
om det undervisningsforløb, der er
indgået aftale om.
Køreeleven/kørelæreren skal til
enhver tid kunne se i
lektionsplanen, hvor langt i
uddannelsesforløbet køreeleven er
nået.
2)
Lektionsplanen skal anvendes som et
værktøj i forbindelse med kontrollen
af, om bestemmelserne for
køreuddannelsen er overholdt.
II.
Lovkrav mv.
1)
Lektionsplanen skal udarbejdes efter
bestemmelserne i § 38, § 43 og § 44,
stk. 2, og på baggrund af den
undervisningsplan eller de
undervisningsplaner, der er
aktuel(le) for den eller de
omhandlede kørekortkategori(er),
samt eventuelle lærervejledninger
til undervisningsplanerne.
2)
Lektionsplanen skal endvidere
udarbejdes således, at
køreuddannelsens principper
overholdes, jf. afsnit III.
3) Det
er fortsat køreelevens individuelle
forhold og formåen, der er afgørende
for, hvor mange lektioner - udover
det anførte mindste lektionsantal -
køreeleven skal have, inden den
praktiske prøve kan aflægges. Det
obligatoriske mindste lektionsantal
kan således ikke anvendes som udtryk
for et sædvanligt uddannelsesforløb.
Køreeleven vil sædvanligvis have
behov for at gennemgå flere
lektioner.
III.
Køreuddannelsens
principper mv.
1)
Køreundervisningen skal være
uddannelsesorienteret og ikke
prøveorienteret.
2)
Undervisningsplanens afsnitsopdeling
skal følges. Der er dog mulighed for
at fravige denne hovedregel i mindre
omfang. Omfanget heraf fremgår af de
såkaldte »elastikker« dels i
undervisningsplanen, dels i
lærervejledningen for
køreuddannelsen til den omhandlede
kategori.
3)
Køreeleven skal hele tiden føres fra
en lettere til en vanskeligere
øvelse og skal desuden have mulighed
for repetition af foregående
øvelser, således at indøvede
færdigheder fæstnes eller styrkes.
4) En
lektion, der ikke er gennemført
tilfredsstillende, skal
gentages/repeteres i et sådant
omfang, at køreeleven kan gennemføre
lektionen med tilfredsstillende
resultat. Først herefter kan
køreeleven fortsætte til næste
øvelse.
5)
Teoriundervisningen og den praktiske
undervisning skal integreres. Derfor
skal undervisningen i
manøvrer/øvelser på vej
tilrettelægges således, at
køreeleven først præsenteres for den
teoretiske side af et emne eller en
manøvre og i forlængelse heraf for
de praktiske øvelser i samme emne
eller manøvre.
IV.
Krav til
udformningen af lektionsplanen
1) Der
skal for hver køreelev udarbejdes 2
ens eksemplarer af lektionsplanen.
2)
Lektionsplanen skal være overskuelig
og må ikke bestå af et
løsbladsystem.
3)
Lektionsplanens indledning skal
indeholde oplysning om navn, adresse
og telefonnummer på følgende:
a)
Køreeleven.
b)
Køreskolen.
Indledningen skal
endvidere indeholde oplysning om
alle undervisende kørelæreres navne
(eventuelt også de pågældendes
underskrifter).
4) Den
undervisende kørelærers navn kan i
stedet anføres i umiddelbar
tilknytning til hver af de
efterfølgende planlagte lektioner.
Såfremt kørelærerens underskrift
fremgår af lektionsplanens
indledningsoplysninger om
undervisende kørelærere, er det
tilstrækkeligt, at der ved hver
enkelt lektion alene anføres en
underskrift.
5) Det
skal endvidere fremgå af
lektionsplanens indledning, hvor
mange lektioner i teorilokale
(teoretiske emner) og i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel)
køreeleven mindst skal gennemføre i
uddannelsesforløbet, og hvilken
periode undervisningen mindst skal
strække sig over (de obligatoriske
minimumskrav).
6) Det
skal endelig fremgå af
lektionsplanens indledning, at det
er køreelevens individuelle forhold
og formåen, der er afgørende for,
hvor mange lektioner - udover det
obligatoriske mindste antal
lektioner - køreeleven skal have,
inden den praktiske prøve kan
aflægges.
7) Det
skal ved hver enkelt lektion være
anført, om lektionen er en lektion i
teorilokale eller en lektion i
praktisk køreundervisning.
Hovedindholdet af hver enkelt
lektion skal være anført med
underafsnitsbetegnelsen (dvs.
afsnitsnummerering og tilhørende
overskrift) fra den omhandlede
undervisningsplan.
8)
Hver enkelt lektion i lektionsplanen
skal nummereres fortløbende. Dette
indebærer, at lektionsplanen ikke må
udfærdiges således, at lektionerne i
teorilokale er anført på en side og
lektionerne i praktisk
køreundervisning på en anden side.
Det skal umiddelbart af
lektionsplanen kunne ses, at der er
planlagt et undervisningsforløb,
hvor teoriundervisningen er
integreret med den praktiske
undervisning.
9)
Såfremt et undervisningsforløb er
planlagt til at omfatte mere end én
lektion a 45 minutters varighed,
skal dette fremgå af lektionsplanen.
Eksempelvis kan et
undervisningsforløb, hvis
hovedindhold er underafsnittene 7.1,
7.2, 7.3, 7.4 og 7.5, være planlagt
til at omfatte en dobbeltlektion
bestående af 2 lektioner a 45
minutters varighed. I
sammentællingen vil
undervisningsforløbet tælle som 2
lektioner i opgørelsen af, om det
obligatoriske krav er opfyldt,
forudsat at der til undervisningen
mindst har været anvendt 90
minutter. Det samlede tidsforbrug
skal fremgå af rubrikken vedrørende
faktisk anvendt tid.
10) De
enkelte lektioner i lektionsplanen
skal som minimum indeholde følgende:
Afsnitsnummerering fra den
omhandlede undervisningsplan,
overskrifter, rubrikker/linjer til
navne mv., dato, faktisk anvendt tid
og underskrifter.
11)
Underskrifter, dato og faktisk
anvendt tid skal entydigt relatere
sig til den omhandlede lektion. Der
skal derfor i lektionsplanen
umiddelbart efter hver lektion være
afsat plads til disse oplysninger,
jf. dog pkt. 12.
12)
Hvis der af undervisningsmæssige
hensyn ønskes gennemført
sammenhængende undervisningsforløb
bestående af flere lektioner, er det
tilstrækkeligt, at
kørelærer/køreelev bekræfter
lektionernes gennemførelse én gang.
13)
Kørelæreren skal ved udarbejdelsen
af lektionsplanen sikre sig, at de
planlagte undervisningslektioner
sammenlagt mindst svarer til den
obligatoriske undervisning, som
fremgår af kørekortbekendtgørelsens
§ 43.
V.
Krav til
indholdet af lektionsplanens
undervisningsforløb
1) Til
hver kørekortkategori er der fastsat
et obligatorisk mindste
lektionsantal. En lektion skal - for
at kunne indgå i sammentællingen -
mindst have en varighed på 45
sammenhængende minutter.
2)
Lektioner kan have en varighed, der
er kortere eller længere end 45
minutter. Overskydende minutter
(eksempelvis 15 minutter, hvis
lektionen har haft en varighed på 60
minutter) tæller ikke med i
opgørelsen af, om det obligatoriske
mindste krav til antallet af
lektioner er opfyldt. Lektioner af
en varighed på under 45 minutter
tæller tilsvarende heller ikke med i
opgørelsen.
3)
Sammensætningen af indholdet af de
enkelte lektioner er valgfri, men
skal følge denne bekendtgørelses
bestemmelser, undervisningsplanens
afsnitsopdeling og køreuddannelsens
principper.
4)
Repetitioner af tidligere
gennemførte lektioner skal fremgå af
lektionsplanen i overensstemmelse
med § 44. Dette kan eksempelvis ske
i forbindelse med den enkelte
lektion eller samlet sidst i
lektionsplanen.
5)
Alle lektioner - uanset varighed og
indhold - skal fremgå af
lektionsplanen. Dette gælder også
eventuelle lektioner, der
gennemføres efter prøver, der ikke
er bestået.
6)
Undervisningen på lukket
øvelsesplads og køreteknisk anlæg
kan planlægges som et sammenhængende
undervisningsforløb, f.eks. som
dobbeltlektioner (bestående af 2
lektioner a mindst 45 minutters
varighed) eller som et samlet forløb
bestående af enten mindst 4 eller 5
lektioner a mindst 45 minutters
varighed. Manøvrerne på lukket
øvelsesplads skal være gennemført
senest inden den første lektion,
hvis hovedindhold er manøvrer på vej
(undervisningsplanens 7. afsnit).
7) For
at kunne overholde princippet om
integreret teoretisk og praktisk
undervisning må undervisningen på
samme undervisningsdag højst bestå
af 6 lektioner a 45 minutter.
Undervisningen må højst omfatte 4
lektioner a 45 minutter i
teorilokale og 2 lektioner a 45
minutter i praktisk
køreundervisning. Ved kørsel på
motorvej og ved kørsel i mørke er
det dog tilladt at anvende 3
lektioner a 45 minutter på samme
undervisningsdag, således at det
samlede antal lektioner pr.
undervisningsdag i dette tilfælde må
udgøre 7 lektioner.
Det er tilladt at
gennemføre 4 lektioner a 45 minutter
på lukket øvelsesplads i stedet for
førnævnte 2 lektioner i praktisk
køreundervisning. Det samlede antal
lektioner på denne undervisningsdag
vil således kunne udgøre 8
lektioner.
Det er endvidere
tilladt at gennemføre op til 5
lektioner a 45 minutter på
køreteknisk anlæg i stedet for
førnævnte 2 lektioner i praktisk
køreundervisning. Det samlede antal
lektioner på denne undervisningsdag
vil således kunne udgøre op til 9
lektioner.
Det er uanset
ovenstående tilladt på samme
undervisningsdag at fortsætte
undervisningen udover ovenfor
anførte maksimale antal lektioner a
45 minutter, såfremt
undervisningsmæssige hensyn gør
dette hensigtsmæssigt og nødvendigt
for køreelevens indlæring af
indholdet af den omhandlede lektion.
Der må på denne måde højst gives 30
minutters »ekstra« undervisning i
teoretisk og praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel) pr.
undervisningsdag. Den »ekstra«
undervisning tæller ikke med i
opgørelsen af, om det obligatoriske
mindstekrav til antallet af
lektioner er opfyldt, men skal
fremgå af lektionsplanens
oplysninger om faktisk
undervisningstid.
8) I
undervisningen til kategori A og
kategori B må der pr.
undervisningsdag - udover eventuel
repetition af tidligere gennemførte
underafsnit i undervisningsplanen -
maksimalt undervises i 5 underafsnit
fra undervisningsplanens afsnit 7
»Manøvrer på vej«. Der må dog en
gang om ugen undervises i 5
underafsnit i teorilokale og i andre
5 underafsnit i praktisk
køreundervisning (øvelseskørsel) fra
undervisningsplanens 7. afsnit.
9) I
undervisningen til kategori C1,
kategori C, kategori D1, kategori D
og kategori E skal undervisningen
sammensættes som øvelser som anført
i den pågældende undervisningsplans
7. afsnit.
10)
Såfremt der i teoriundervisningen
ønskes afholdt mere end 3
evaluerende prøver, jf. afsnit 10 i
undervisningsplanen for
køreuddannelsen, skal disse gives
udover det obligatoriske mindste
lektionsantal.
11)
Indholdet af de enkelte lektioner og
lektionsrækkefølgen i øvrigt skal
sammensættes på en fornuftig og
hensigtsmæssig måde. Det vil derfor
ikke kunne accepteres, at der i
lektioner, hvis hovedindhold
omhandler kørsel på vej, også indgår
afsnit fra undervisningsplanens
afsnit 1 til og med afsnit 6, jf.
dog punkt 2 i afsnit III.
VI.
Lektionsplanens
anvendelse
1)
Kørelæreren skal gennemgå
lektionsplanen med køreeleven i den
første lektion i køreskolen.
2)
Kørelærer og køreelev skal have hver
sit eksemplar af lektionsplanen.
Kørelærerens eksemplar af
lektionsplanen skal være til stede
såvel i teoriundervisningen som i
den praktiske køreundervisning.
3)
Kørelærerens eksemplar af
lektionsplanen skal endvidere
medbringes ved teoriprøven og den
praktiske prøve. Køreeleven kan
afvises, hvis lektionsplanen ikke
medbringes.
4) Den
eller de undervisende kørelærere og
køreeleven skal straks efter
afslutningen/gennemførelsen af hver
enkelt lektion med deres
underskrifter i kørelærerens
eksemplar af lektionsplanen
bekræfte, at der er undervist i
indholdet af den omhandlede lektion.
Datoen for lektionens gennemførelse
og den faktisk anvendte tid skal
også bekræftes.
5) Når
køreeleven underskriver i
lektionsplanen, bekræfter køreeleven
alene at have modtaget undervisning
i overensstemmelse med
hovedindholdet af den omhandlede
lektion - eksempelvis fremkørsel mod
kryds. Køreeleven bekræfter således
ikke, at kørelærerens undervisning
har været i overensstemmelse med
delmålene i undervisningsplanen.
6) Der
må ikke anvendes stempel,
faksimilestempel, initialer eller
lignende som erstatning for en
underskrift.
7) Har
køreeleven behov for yderligere
indlæring (repetition) end den, der
finder sted ved første gennemførelse
af en lektion, skal dato, tid og
lektionsnummer for de(n) yderligere
repetition(er) bekræftes ved
underskrifter af både kørelærer og
køreelev.
8) Den
næste lektion med et nyt emne må
ikke gennemføres, før den aktuelle
lektion er gennemført med
tilfredsstillende resultat.
9) Har
køreeleven ved selvstudium
gennemgået én, to, tre eller fire
lektioner i teori (teoretiske
emner), skal dette fremgå af
kørelærerens lektionsplan ved
kørelærerens og køreelevens
påtegning herom, jf. afsnit VI i
bilag 4.
10)
Såfremt køreeleven skifter
køreskole, skal kørelærerens
eksemplar af lektionsplanen
udleveres til den nye køreskole til
brug for køreelevens fortsatte
undervisning.
11)
Lektionsplanen skal på forlangende
forevises for kommunen, politiet
eller anden kontrolmyndighed.
12)
Kørelærerens eksemplar af
lektionsplanen skal opbevares i
mindst 2 år af den køreskole, som
køreeleven senest har indgået aftale
om køreundervisning med.
13)
Hvis en kørelærer anvender en
standardiseret lektionsplan, skal
lektionsplanens planlagte
undervisningsforløb følges. Såfremt
øvelserne på den lukkede
øvelsesplads er planlagt til at
skulle gennemføres som 2 adskilte
undervisningsforløb - hver bestående
af 2 lektioner a 45 minutter - kan
det dog accepteres, at
undervisningsforløbene gennemføres
sammenhængende, jf. punkt 6 i afsnit
V. I givet fald vil lektionsplanen
indeholde samme dato for
gennemførelsen af manøvrerne på den
lukkede øvelsesplads.
14)
Det vil være i strid med
køreuddannelsens principper
(integration af teoretisk og
praktisk undervisning) at være en
eller flere teorilektioner foran.
Hele indholdet af en teorilektion
skal derfor umiddelbart efter følges
op af en tilsvarende gennemgang i
praktisk køreundervisning, inden der
afholdes ny teoriundervisning med
nyt hovedindhold. Det kan
undtagelsesvist accepteres, at
køreeleven er en eller flere
teorilektioner foran. Dette kan være
tilfældet, hvis dele af den
praktiske køreundervisning ikke har
kunnet gennemføres som følge af
eksempelvis et motorhavari,
ekstraordinært vejarbejde etc.
15)
Sygdom hos køreelev eller kørelærer
anses ikke for at være en acceptabel
forklaring på at være en eller flere
teorilektioner foran.
16)
Alle de obligatoriske lektioner skal
være gennemgået i køreuddannelsen,
før teoriprøven kan aflægges. Det er
dog muligt at anvende 2 af de
obligatoriske praktiske lektioner
efter teoriprøvens aflæggelse til en
evaluerende praktisk prøve med
efterfølgende repetition, jf. afsnit
10 i undervisningsplanen for
køreuddannelsen. Herudover kan 2 af
de obligatoriske teoretiske
lektioner og 4 af de obligatoriske
praktiske lektioner anvendes efter
teoriprøven i forbindelse med
øvelserne på det køretekniske anlæg.
Omhandler køreundervisningen
kørekort til kategori A1, A2 eller
A, kan der på tilsvarende måde
afholdes 2 teoretiske lektioner og 5
praktiske lektioner efter
teoriprøven på det køretekniske
anlæg.
17)
Skal en køreelev påbegynde
ny/gentaget køreuddannelse efter
bestemmelserne om pauser i bilag 4,
skal der udfærdiges en ny
lektionsplan for det nye/gentagne
uddannelsesforløb. Såfremt
køreuddannelsen har været afbrudt i
mindre end 7 måneder, skal
lektionsplanen fra det oprindelige
uddannelsesforløb medbringes til
køreprøven sammen med lektionsplanen
for det nye uddannelsesforløb.
VII.
Særlig
køreundervisning
1) I
forbindelse med den særlige
køreundervisning, der skal
gennemføres efter et kørselsforbud,
skal anvendes en lektionsplan.
2)
Køreundervisningen og anvendelsen af
lektionsplanen skal følge
bestemmelserne i dette bilag.
3)
Såfremt der benyttes en
standardlektionsplan
(undervisningsplanens afsnit 1 til
og med afsnit 10), skal det markeres
på lektionsplanen, at denne er
anvendt i forbindelse med den
særlige køreundervisning
(undervisningsplanens afsnit 4, 6, 7
og 8).
4) I
den særlige køreundervisning skal
alle obligatoriske lektioner være
gennemgået, inden teoriprøven kan
aflægges.
VIII.
Definitioner
1)
Faktisk anvendt tid er den tid, hvor
køreeleven er til stede i
teorilokalet og modtager
undervisning af kørelæreren, og den
tid, hvor køreeleven undervises
ved/i køretøjet eller udfører
kontrol af køretøjets udstyr under
kørelærerens opsyn/kontrol samt den
tid, hvor køreeleven undervises som
fører af køretøjet (»rattid«).
2) Til
faktisk anvendt tid medregnes ikke:
a) Den
tid, som køreeleven anvender til
selvstudium, uden at kørelæreren er
til stede sammen med køreeleven i
lokalet for at gennemføre
undervisning, jf. dog bilag 4,
afsnit VI.
b) Den
tid, hvor køreeleven er passager i
skolekøretøjet.
Bilag 4
Pauser i
køreuddannelsesperioden
I.
Baggrund
For at kunne
overholde princippet om integreret
teoretisk og praktisk undervisning
samt for at sikre en optimal
køreuddannelse skal
undervisningsforløbet være
sammenhængende. Der må derfor ikke
være ophold i
køreuddannelsesperioden af længere
varighed.
Teoriprøven og
den praktiske prøve udgør en
integreret del af
køreuddannelsesperioden, men er ikke
en del af undervisningsforløbet. En
pause i køreuddannelsesperioden vil
derfor ikke kunne afbrydes ved en
teoriprøve eller praktisk prøve, men
alene ved gennemførelse af
køreundervisning (teoriundervisning
og/eller praktisk undervisning).
II.
Pauser i
køreuddannelsesperioden
Ansøgere, der
er fraværende i
køreuddannelsesperioden i mere end 3
måneder, skal påbegynde
køreundervisningen på ny i
overensstemmelse med afsnit III.
Årsagen til fraværet har ingen
betydning.
III.
Ny/gentaget
køreuddannelse
1)
Såfremt undervisningsforløbet har
været afbrudt i mere end 3 måneder i
forbindelse med undervisningen i
undervisningsplanens afsnit 1 til og
med afsnit 6, skal ansøgeren begynde
helt forfra med køreuddannelsen.
2) Har
undervisningsforløbet været afbrudt
mellem 3 og 4 måneder, efter at
undervisningen i
undervisningsplanens 7. afsnit er
påbegyndt, men inden teoriprøven er
bestået, skal ansøgeren genoptage
køreuddannelsen fra den første
lektion, hvis hovedindhold er
manøvrer på vej/udvidede øvelser på
vej.
3) Har
undervisningsforløbet været afbrudt
i 4 måneder eller mere, inden
teoriprøven er bestået, skal
ansøgeren begynde helt forfra med
køreuddannelsen.
4)
Såfremt undervisningsforløbet har
været afbrudt mellem 3 og 5 måneder,
og ansøgeren har bestået
teoriprøven, skal der på ny
gennemføres mindst 4 praktiske
lektioner a mindst 45 minutters
varighed, i hvilke alle manøvrer på
vej/udvidede øvelser på vej
gennemføres på ny.
Har afbrydelsen
derimod varet i 5 måneder eller
mere, skal ansøgeren begynde helt
forfra med køreuddannelsen, herunder
skal teoriprøven aflægges på ny, jf.
dog pkt. IV.
IV.
Øvelser på lukket
øvelsesplads
Bliver der
stillet krav om, at ansøgeren skal
begynde helt forfra med
køreuddannelsen, skal øvelserne på
den lukkede øvelsesplads også
gennemføres på ny. Dette gælder dog
ikke i følgende situationer:
1) Når
køreeleven har afbrudt
undervisningsforløbet i forbindelse
med køreundervisningen i
undervisningsplanens 7. afsnit og
mindst har haft 2 lektioner a 45
minutters varighed i øvelser på
vej/udvidede øvelser på vej. Dette
gælder dog kun, såfremt afbrydelsen
i undervisningsforløbet har været
mindre end 7 måneder.
2) Når
køreeleven har afbrudt
undervisningsforløbet i mere end 5
måneder, men mindre end 7 måneder
efter at have bestået teoriprøven.
V.
Øvelser på
køreteknisk anlæg
Bliver der
stillet krav om, at ansøgeren skal
begynde helt forfra med
køreuddannelsen, skal øvelserne på
det køretekniske anlæg også
gennemføres på ny.
VI.
Selvstudium
Ansøgere, der
er fraværende fra køreundervisningen
i højst 4 lektioner a 45 minutters
varighed i teorilokale (teoretiske
emner), kan på særlige vilkår
indhente det forsømte ved selv at
gennemgå de manglende teoretiske
emner (selvstudium).
Betingelserne
herfor er følgende:
1)
Kørelæreren skal sikre sig, at
ansøgeren har indlært
uddannelsesmålene i den omhandlede
teori i tilfredsstillende omfang og
bekræfte dette ved sin underskrift i
lektionsplanen ved den omhandlede
lektion.
2) Det
skal fremgå af kørelærerens
lektionsplan, hvilke(n) lektion(er)
i teorilokale, der er gennemgået ved
selvstudium, jf. punkt 9 i afsnit VI
i bilag 3.
Bilag 5
Bestemmelser for
køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel og praktisk prøve
I.
Syns- og
registreringspligt
Motorkøretøj
og stor knallert, der benyttes til
øvelseskørsel og praktisk prøve,
skal synes og godkendes af en
synsvirksomhed og anmeldes til
registrering, inden det tages i
brug.
Motorkøretøj,
der tilhører forsvaret, godkendes af
Forsvarets Materieltjeneste. Kravet
om syn og godkendelse som
øvelseskøretøj gælder dog ikke bil
til erhvervsmæssig personbefordring
til kategori B. Kravet om syn og
godkendelse som øvelseskøretøj
gælder heller ikke bil til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D1, hvis ansøgeren er i
besiddelse af kørekort til kategori
D1 eller D, eller bil til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D, hvis ansøgeren er i
besiddelse af kørekort til kategori
D.
II.
Bestemmelser om
indretning og udstyr
Kategori AM (stor
knallert)
En tohjulet
knallert med en forbrændingsmotor
med et slagvolumen på ikke over 50
cm3 og med en konstruktivt bestemt
maksimal hastighed på 45 km i timen.
Knallerten skal have automatisk
transmission og være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side, og side-
eller centralstøtteben. Den skal
endvidere være forsynet med
hastighedsmåler.
Kategori A1
En tohjulet
motorcykel, kategori A1, uden
sidevogn med et slagvolumen på
mindst 120 cm3, og en tophastighed
på mindst 100 km i timen i henhold
til køretøjets
standardtypegodkendelse.
Motorcyklen
skal være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side, passagersæde
og fodhvilere til passageren samt
side- eller centralstøtteben. Den
skal endvidere være forsynet med
hastighedsmåler og kan forsynes med
bremser beregnet for kørelæreren
eller den prøvesagkyndige.
Kategori A2
En tohjulet
motorcykel, kategori A2, uden
sidevogn med en slagvolumen på
mindst 400 cm3 og en effekt på
mindst 25 kW i henhold til
køretøjets standardtypegodkendelse.
Tophastigheden skal være mindst 130
km i timen i henhold til køretøjets
standardtypegodkendelse.
Motorcyklen
skal være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side, passagersæde
og fodhvilere til passageren samt
side- eller centralstøtteben. Den
skal endvidere være forsynet med
hastighedsmåler og kan forsynes med
bremser beregnet for kørelæreren
eller den prøvesagkyndige.
Kategori A
En tohjulet
motorcykel, kategori A, uden
sidevogn med et slagvolumen på
mindst 600 cm3 og en motoreffekt på
mindst 40 kW i henhold til
køretøjets standardtypegodkendelse.
Tophastigheden skal være mindst 130
km i timen i henhold til køretøjets
standardtypegodkendelse.
Motorcyklen
skal være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side, passagersæde
og fodhvilere til passageren samt
side- eller centralstøtteben. Den
skal endvidere være forsynet med
hastighedsmåler og kan forsynes med
bremser beregnet for kørelæreren
eller den prøvesagkyndige.
Motorcykel med
sidevogn:
En tohjulet
motorcykel med sidevogn med et
forhold mellem motoreffekt og
køreklar vægt på mindst 0,16 kW/kg.
Foreligger der ikke oplysninger om
køreklar vægt (egenvægt med tillæg
af vand, olie og brændstof) anvendes
motorcyklens egenvægt med tillæg af
15 kg.
Motorcyklen
skal være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side, passagersæde
og fodhvilere til passageren. Den
skal endvidere være forsynet med
hastighedsmåler og kan forsynes med
bremser beregnet for kørelæreren
eller den prøvesagkyndige.
Der accepteres
en tolerance på op til 5 cm³ ved
kravet til motorcyklens slagvolumen
i ovennævnte kategorier A1, A2 og A.
Foreligger der
ingen standardtypegodkendelse,
anvendes køretøjets egenvægt,
slagvolumen, tophastighed og
motoreffekt i fabrikkens normale
udførelse.
Kategori B
En firehjulet
personbil til højst 9 personer inkl.
føreren med en tilladt totalvægt på
højst 3.500 kg.
Tophastigheden
skal være mindst 130 km i timen, og
længden og bredden mindst 3,80 m
henholdsvis 1,45 m eller en køreklar
vægt på mindst 825 kg i henhold til
køretøjets standardtypegodkendelse.
Foreligger der ingen
standardtypegodkendelse, anvendes
køretøjets tophastighed, længde,
bredde og egenvægt i fabrikkens
normale udførelse.
Bilen skal
være forsynet med spejle, jf.
Detailforskrifter for Køretøjer om
påbudte førerspejle. Til brug for
kørelæreren, den prøvesagkyndige og
køreeleven skal bilen foruden de i
Detailforskrifter for Køretøjer
påbudte førerspejle være forsynet
med:
1) et
indvendigt førerspejl af kategori I,
2) to
udvendige førerspejle af kategori I
i højre side, og
3) et
indvendigt spejl til iagttagelse af
eleven.
Kravene til
kategori-I spejle fremgår af
Detailforskrifter for køretøjer.
Såfremt bilen
er forsynet med et originalt
udvendigt spejl i højre side, er
dette forbeholdt køreeleven. Det
ekstra monterede udvendige højre
førerspejl er forbeholdt
kørelæreren/den prøvesagkyndige.
Bilens rat
skal være anbragt i venstre side.
I bilen skal
der være plads til mindst 4 voksne
personer. Den skal være forsynet med
ekstra betjeningsanordning til
lydsignalapparat til brug for
kørelæreren, ligesom der ved
kørelærerens plads skal være to
ekstra kontrollamper for
retningsviserblinklys - en for hver
side.
Bilen skal
være forsynet med hastighedsmåler.
Såfremt hele hastighedsmålerens
skala ikke kan aflæses fra
kørelærerens plads, skal der være
monteret en ekstra hastighedsmåler,
der viser samme hastighed som bilens
originale hastighedsmåler. Ved
bedømmelsen af muligheden for at
aflæse den originale hastighedsmåler
fra kørelærerens plads lægges til
grund, at med førerens korrekte
placering af hænderne på rattet (i
en position svarende til
urviserstillingen ”kvarter i tre”),
skal kørelæreren/den prøvesagkyndige
fra alle sædepositioner og uden at
dreje hovedet kunne aflæsse hele
hastighedsmålerens skala.
Ved
kørelærerens plads skal der være
anbragt særlige pedaler, således at
kørelæreren uafhængigt af eleven kan
udkoble motoren og bremse bilen.
Bremse- og koblingspedalen må ikke
føres ned ved aktivering af den
tilsvarende pedal ved førersædet.
Der kan desuden monteres en ekstra
speederpedal.
Er bilen
forsynet med automatisk
transmission, skal gearvælgeren i
stedet for pedal til udkobling af
motoren være anbragt således, at den
kan betjenes af kørelæreren.
Hvis bilen
ikke er forsynet med tokreds
driftsbremse, skal kørelæreren kunne
betjene nødbremsen.
Kategori C1
En lastbil,
kategori C1, med en længde på mindst
5 m og med en tilladt totalvægt på
mellem 4.000 kg og 7.500 kg samt en
tophastighed på mindst 80 km i
timen. Lastbilen skal have
hydraulisk driftsbremse med
vakuumforstærkning, og ABS-bremser,
samt en manuel gearkasse og
fartskriverudstyr i henhold til
forordning (EØF) nr. 3821/85.
Lastbilen skal
foruden det under kategori B under
3) nævnte spejl være forsynet med et
udvendigt førerspejl på hver side,
jf. Detailforskrifter for Køretøjer
om påbudte spejle, anbragt således
at de kan anvendes af kørelæreren og
den prøvesagkyndige.
Lastbilens
lastrum skal i hele dets længde være
en lukket vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som mindst er
lige så høj og bred som førerhuset.
I bilen skal
der være plads til mindst 2
personer. Såfremt der under prøven
skal anvendes tolk, eller såfremt
bilen anvendes til øvelseskørsel,
der forestås af en
kørelæreraspirant, skal der i bilen
være plads til mindst 3 personer.
Øvrige særlige
krav er som anført under kategori B.
Kategori C
En lastbil med
en længde på mindst 8 m, en bredde
på mindst 2,4 m og med en tilladt
totalvægt på mindst 12.000 kg samt
en tophastighed på mindst 80 km i
timen. Lastbilen skal endvidere have
ABS-bremser, en gearkasse med mindst
8 gear til fremadkørsel og
fartskriverudstyr i henhold til
forordning (EØF) nr. 3821/85.
Lastbilen skal have en faktisk
totalvægt på mindst 10.000 kg.
Lastbilen skal
foruden det under kategori B under
3) nævnte spejl være forsynet med et
udvendigt førerspejl på hver side,
jf. Detailforskrifter for Køretøjer
om påbudte spejle, anbragt således
at de kan anvendes af kørelæreren og
den prøvesagkyndige.
Lastbilens
lastrum skal i hele dets længde være
en lukket vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som mindst er
lige så høj og bred som førerhuset.
Lastbilen skal
være forsynet med trykluftbremser og
manometer, der viser beholdertryk.
I bilen skal
der være plads til mindst 2
personer. Såfremt der under prøven
skal anvendes tolk, eller såfremt
bilen anvendes til øvelseskørsel,
der forestås af en
kørelæreraspirant, skal der i bilen
være plads til mindst 3 personer.
Øvrige særlige
krav er som anført under kategori B.
Kategori D1
En personbil,
kategori D1, til befordring af mere
end 9 personer inkl. føreren med en
tilladt totalvægt på over 4.000 kg,
en længde på mindst 5 m og en
tophastighed på mindst 80 km i
timen. Bilen skal endvidere have
hydraulisk driftsbremse med
vakuumforstærkning og ABS-bremser
samt fartskriverudstyr i henhold til
forordning (EØF) nr. 3821/85.
Bilen skal
være forsynet med spejle som nævnt
under kategori C1.
Øvrige særlige
krav er som anført under kategori B.
Kategori D
En personbil,
kategori D, til befordring af mere
end 9 personer inkl. føreren med en
tilladt totalvægt på over 5.000 kg,
en længde på mindst 10 m, en bredde
på mindst 2,4 m og en tophastighed
på mindst 80 km i timen. Bilen skal
endvidere have ABS-bremser og
fartskriverudstyr i henhold til
forordning (EØF) nr. 3821/85.
Bilen skal
være forsynet med spejle og bremser
som nævnt under kategori C.
Øvrige særlige
krav er som anført under kategori B.
Kategori E
Kategori B med
stort påhængskøretøj, der ikke
kræver kørekort til kategori B/E:
En personbil,
kategori B, tilkoblet et
påhængskøretøj med en faktisk
totalvægt på mindst 800 kg.
Vogntogets
samlede tilladte totalvægt skal være
over 3.500 kg og højst være 4.250
kg.
Vogntogets
tophastighed skal være mindst 100 km
i timen.
Påhængskøretøjets lastrum i hele
dets længde skal være en lukket
vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst
lige så høj og bred som personbilen.
Bilen skal ud
over de under kategori B nævnte
spejle være forsynet med et
udvendigt førerspejl i venstre side,
jf. Detailforskrifter for Køretøjer
om påbudte spejle, til brug for
kørelæreren og den prøvesagkyndige.
Er
påhængskøretøjet bredere end
personbilen, skal personbilen ud
over de under kategori B nævnte
spejle være forsynet med et spejl i
hver side, til brug for kørelæreren,
den prøvesagkyndige og ansøgeren.
Spejlene skal kunne indstilles
således, at der opnås tilstrækkeligt
udsyn bagud langs vogntogets sider.
Kategori B/E:
En personbil,
kategori B, tilkoblet et
påhængskøretøj med en faktisk
totalvægt på mindst 1.250 kg.
Vogntogets
samlede tilladte totalvægt skal være
mere end 4.250 kg.
Vogntogets
tophastighed skal være mindst 100 km
i timen.
Påhængskøretøjets lastrum i hele
dets længde skal være en lukket
vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst
lige så høj og bred som personbilen.
Bilen skal ud
over de under kategori B nævnte
spejle være forsynet med et
udvendigt førerspejl i venstre side,
jf. Detailforskrifter for Køretøjer
om påbudte spejle, til brug for
kørelæreren og den prøvesagkyndige.
Er
påhængskøretøjet bredere end
personbilen, skal personbilen ud
over de under kategori B nævnte
spejle være forsynet med et spejl i
hver side, til brug for kørelæreren,
den prøvesagkyndige og ansøgeren.
Spejlene skal kunne indstilles
således, at der opnås tilstrækkeligt
udsyn bagud langs vogntogets sider.
Kategori C1/E:
En lastbil,
kategori C1, tilkoblet en
påhængsvogn med en faktisk totalvægt
på mindst 1.250 kg.
Vogntoget skal
have en længde på mindst 8 m og en
tilladt totalvægt på højst 12.000
kg. Tophastighed skal mindst være på
80 km i timen.
Påhængsvognens
lastrum skal i hele dets længde være
en lukket vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst
lige så høj og bred som førerhuset.
Kategori C/E:
En lastbil,
kategori C, tilkoblet en påhængsvogn
med mindst to aksler - dog ikke
kærre (påhængsvogn med stiv
trækstang) - med en tilladt
totalvægt på mindst 8.000 kg og en
længde på mindst 7,5 m.
Vogntoget skal
have en længde på mindst 14 m, en
bredde på mindst 2,4 m og en tilladt
totalvægt på mindst 20.000 kg.
Tophastighed skal mindst være på 80
km i timen. Vogntoget skal have
ABS-bremser. Påhængsvogntogets
faktiske totalvægt skal være mindst
15.000 kg.
Påhængsvognens
lastrum skal i hele dets længde være
en lukket vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst
lige så høj og bred som førerhuset.
Påhængsvognen
skal være forsynet med 2-leder
trykluftbremser.
Sættevognstog:
En 2-akslet
lastbil tilkoblet en sættevogn.
Lastbilen skal opfylde de krav, som
er anført under kategori C, dog ikke
kravet om en længde på mindst 8 m.
Vogntoget skal
have en tilladt totalvægt på mindst
18.000 kg, en længde på mindst 12 m.
og en tophastighed på mindst 80 km i
timen.
Kategori D1/E:
En personbil,
kategori D1, tilkoblet en
påhængsvogn med en bredde på mindst
2 m og en faktisk totalvægt på
mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have
en tophastighed på mindst 80 km
timen. Påhængsvognens lastrum skal i
hele dets længde være en lukket
vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst 2
m høj og 2 m bred.
Kategori D/E:
En personbil,
kategori D, tilkoblet en påhængsvogn
med en bredde på mindst 2,4 m og en
faktisk totalvægt på mindst 1.250
kg. Vogntoget skal have en
tophastighed på mindst 80 km i
timen. Påhængsvognens lastrum skal i
hele dets længde være en lukket
vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, som er mindst 2
m høj og 2 m bred.
Traktor/motorredskab
En traktor med
en egenvægt på mindst 2.000 kg med
en tilkoblet påhængsvogn med en
egenvægt på mindst 800 kg.
Følgende
traktorer kan anvendes til
øvelseskørsel og praktisk prøve:
1) En
registreret traktor.
2) En
godkendt traktor.
3) En
ikke registreret traktor.
Hvis de under
pkt. 2 og 3 nævnte traktorer
anvendes, skal politiets tilladelse
indhentes før kørslen. Tilladelsen
skal medbringes under kørslen.
Køretøjerne skal være
ansvarsforsikrede.
Påhængsvogne
til traktorer nævnt under pkt. 2 og
3 skal ikke være registrerede.
Anvendes
traktor permanent til øvelseskørsel
eller prøveaflæggelse, skal
traktoren være registreret.
Erhvervsmæssig
personbefordring
Kategori B:
En personbil
til højst 9 personer inkl. føreren
og en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg. Bilen skal have en længde
på mindst 4,40 m og en bredde på
mindst 1,60 m i henhold til
standardtypegodkendelsen.
Foreligger der
ingen standardtypegodkendelse anses
køretøjets dimensioner i fabrikkens
normale udførelse som længde og
bredde.
Til brug for
den prøvesagkyndige skal bilen
foruden de i Detailforskrifter for
Køretøjer påbudte førerspejle være
forsynet med:
1) et
indvendigt førerspejl,
2) et
udvendigt førerspejl i højre side,
og
3) et
indvendigt spejl til iagttagelse af
ansøgeren.
Bilen kan være
forsynet med automatisk
transmission.
Kategori D1:
En personbil
som beskrevet under kategori D1.
Hvis ansøgeren
ikke er i besiddelse af kørekort til
kategori D1, skal bilen være
godkendt til øvelseskørsel.
Hvis ansøgeren
er i besiddelse af kørekort til
kategori D1, skal bilen ikke være
forsynet med ekstra
betjeningsapparater, ekstra spejle
eller ekstra kontrollamper for
retningsviserblinklygter.
Kategori D:
En personbil
som beskrevet under kategori D.
Hvis ansøgeren
ikke er i besiddelse af kørekort til
kategori D, skal bilen være godkendt
til øvelseskørsel.
Hvis ansøgeren
er i besiddelse af kørekort til
kategori D, skal bilen ikke være
forsynet med ekstra
betjeningsapparater, ekstra spejle
eller ekstra kontrollamper for
retningsviserblinklygter.
Invalidekøretøj
Politiet kan
tillade, at bil, der er særligt
indrettet til brug for en
invalideret, af ejeren anvendes til
dennes øvelseskørsel og praktisk
prøve.
Er bilen
forsynet med håndbetjent
driftsbremse til betjening med højre
hånd, bortfalder kravet om
bremsepedal ved kørelærerens plads,
såfremt den håndbetjente
driftsbremse uden vanskelighed
tillige kan betjenes fra
kørelærerens plads.
Tilladelse
skal medbringes under kørslen og er
gældende, indtil bilens ejer har
bestået den praktiske prøve.
III.
Fælles
bestemmelser
Manuelt
gear/automatgear
Et køretøj
uden koblingspedal (eller
håndbetjent kobling for kategori A1,
A2 eller A) betragtes som et køretøj
med automatisk transmission.
Ved
øvelseskørsel og aflæggelse af
praktisk prøve må alene anvendes
motorkøretøjer eller traktorer med
koblingspedal (eller håndbetjent
kobling for kategori A1, A2 eller
A).
Dette gælder
dog ikke bil, der benyttes til
øvelseskørsel og praktisk prøve til
kategori B/E, øvelseskørsel og
praktisk prøve til erhvervsmæssig
personbefordring til kategori B,
øvelseskørsel og praktisk prøve til
kategori B i forbindelse med
kontrollerende køreprøve, jf. § 67,
samt bil, der benyttes til
øvelseskørsel og praktisk prøve til
erhvervsmæssig personbefordring til
henholdsvis kategori D1 eller
kategori D, såfremt ansøgeren er i
besiddelse af kørekort til
henholdsvis kategori D1 eller
kategori D.
Det kan
bestemmes, at kørekort kun kan
udstedes til motorkøretøj eller
traktor uden koblingspedal. I
sådanne tilfælde skal den praktiske
køreundervisning gennemføres og den
praktiske prøve aflægges i
motorkøretøj eller traktor uden
koblingspedal (eller håndbetjent
kobling for kategori A1, A2 eller
A).
Skolevognsskilte,
reklameskilte mv.
Motorkøretøj,
traktor og vogntog skal under
øvelseskørsel være forsynet med
skilt(e) i hvidt med ordet
»skolevogn« henholdsvis »skolecykel«
udført i sorte bogstaver. Ordet
»skolevogn« skal have en samlet
bredde på mindst 290 mm og en
skriftstørrelse på mindst 80 mm.
Tilsvarende krav gælder, hvis der
anvendes et tagskilt. Ordet
»skolecykel« skal have en
skriftstørrelse på mindst 30 mm.
Ordet »skolecykel« må deles efter
»skole-«.
Skoleskilt(e)
skal anbringes i lodret eller næsten
lodret stilling og på en sådan måde,
at påskriften er tydeligt synlig
både forud og bagud i forhold til
køretøjets længderetning.
Skoleskiltet må kun anvendes under
øvelseskørsel, herunder kørsel til
og fra det sted, hvor øvelseskørsel
foregår.
Under den
praktiske prøve må et køretøj være
forsynet med den registrerede
ejers/brugers navn - dog uden
angivelse af »køreskole« og lignende
- og telefonnummer. I øvrigt må et
køretøj under den praktiske prøve
ikke være forsynet med skoleskilte
eller med firmaskilte, reklamer
eller andet, der kendetegner
køretøjet som et øvelseskøretøj.
Anvendes et
motorkøretøj, der er særlig
indrettet til øvelseskørsel, til
andet end øvelseskørsel og praktisk
prøve, skal de særlige
betjeningsapparater være afmonteret,
tildækket eller aflåst på
betryggende måde, medmindre der ikke
befinder sig nogen på den plads,
hvorfra disse apparater kan
betjenes.
IV.
Køretøjer, der
benyttes på lukket øvelsesplads
eller på køreteknisk anlæg
Motorkøretøj
og stor knallert, der er registreret
til øvelseskørsel, samt registrerede
påhængskøretøjer, kan uden
begrænsning benyttes på lukket
øvelsesplads eller køreteknisk anlæg
i forbindelse med køreuddannelsen
til kørekort til kategori AM (stor
knallert), A1, A2, A, B, C1, C, D1,
D og E.
Køretøjer, som
udelukkende benyttes til
øvelseskørsel på lukket øvelsesplads
eller køreteknisk anlæg, skal synes
og godkendes hertil af en
synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke
registreres, men anmeldes til
motorkontoret, inden det tages i
brug.
Såfremt
køretøjet er fabriksnyt og
standardtypegodkendt, kan anmeldelse
ske på grundlag af en typeattest i
overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse om godkendelse og syn
af køretøjer.
Køretøjet er
herefter underkastet periodisk syn
en gang årligt efter reglerne i
bekendtgørelse om godkendelse og syn
af køretøjer. Dog er motorcykler,
personbiler indrettet til højst 9
personer og påhængskøretøjer med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500
kg alene underkastet periodisk syn
en gang hvert andet år. Første syn
af påhængskøretøjer med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg
finder sted to år efter første
registrering.
For at kunne
godkendes til øvelseskørsel på
lukket øvelsesplads eller
køreteknisk anlæg skal køretøjet
opfylde indretnings- og
udstyrsbestemmelserne til den
pågældende køretøjskategori og
bestemmelserne i nærværende bilag.
En lastbil og
en lastbil med tilkoblet
påhængsvogn, der udelukkende
anvendes på køreteknisk anlæg, kan
godkendes, uanset om kravene i dette
bilag til faktisk totalvægt er
opfyldt. Endvidere gælder kravet om
belæsning af køretøjer eller kravet
om, at køretøjets lastrum i hele
dets længde skal være en lukket
vognkasse eller en lukket
presenningopbygning, ikke på
køreteknisk anlæg.
En bil kan
godkendes, uanset at den ikke er
forsynet med ekstra
betjeningsapparater, ekstra
førerspejle eller ekstra
kontrollamper for
retningsviserblinklygter.
Køretøjer, som
anvendes til øvelseskørsel på lukket
øvelsesplads eller køreteknisk anlæg
i forbindelse med køreuddannelsen
til kørekort til kategori AM (stor
knallert), A1, A2, A, B, C1, C, D1,
D og E, skal være dækket af en
forsikring i overensstemmelse med
færdselslovens kapitel 16.
Forsikringsaftalen skal være
udformet således, at den elev, som
fører motorkøretøjet, er ansvars- og
ulykkesforsikret.
Forsikringsselskabet kan gøre regres
gældende over for føreren i
overensstemmelse med færdselslovens
§ 108, stk. 2.
Bilag 6
Køreanlæg
I.
Lukkede
øvelsespladser
Forinden
ibrugtagning skal en lukket
øvelsesplads godkendes af politiet.
Ansøgning om
godkendelse indsendes til politiet i
den politikreds, hvor den lukkede
øvelsesplads er beliggende.
Ansøgningen skal indeholde oplysning
om, hvem der er ansvarlig leder af
den lukkede øvelsesplads. Der skal
endvidere vedlægges fuldstændige
oplysninger om anlægget, herunder
tegninger med angivelse af
målestoksforhold.
Politiet
godkender og fører tilsyn med de
lukkede øvelsespladser. Politiet kan
inddrage meddelte godkendelser.
Politiet giver meddelelse til
Rigspolitiet vedrørende godkendelser
og inddragelser.
Krav til lukkede
øvelsespladser
1.
Øvelsespladsen skal omfatte et
rektangulært og sammenhængende
jævnt, vandret areal med en længde
på mindst 100 m og en bredde på
mindst 50 m. Øvelsespladsen kan
anvendes til undervisning af højst 3
elever ad gangen.
2.
Øvelsespladsens manøvreafsnit skal
have en kørefast overflade i form af
asfalt, beton eller
betonbelægningssten. Øvelsespladsens
manøvreafsnit skal omfatte en
sammenhængende bane, som løber langs
øvelsespladsens yderkanter.
Den
sammenhængende bane, som løber langs
øvelsespladsens yderkanter, skal
have en bredde, som giver eleven
rigelig mulighed for at korrigere
styring under svingning. Den ene af
banerne i øvelsespladsens
længderetning skal have en bredde på
mindst 10 m. De øvrige baner skal
have en bredde på mindst 5 m.
De 2 baner i
øvelsespladsens længde indgår til
øvelse af slalom og kørsel med skift
til 2. gear, kombineret med enten
opbremsning eller svingning om
hjørner. De 2 baner i
øvelsespladsens bredde indgår til de
indledende øvelser med forlæns og
baglæns kørsel hele den
sammenhængende bane rundt.
Ud over dette
kræves der på øvelsespladsens
manøvreafsnit til hver enkelt elev
plads til følgende:
– 40 x
20 m til kørsel i 8-tal.
– 25 x
10 m til forlæns og baglæns kørsel
med målbremsning.
– 40 x
10 m til parkering ved vejkant.
– 30 x
10 m til vending.
– 40 x
10 m samt markeret bås 8 x 3 m
vinkelret på kørebanen til
parkeringsøvelse.
3. På
øvelsespladsen skal forefindes
mobilt eller stationært
markeringsmateriel.
4.
Øvelsespladsen skal være afspærret
med trådhegn, levende hegn, grøft,
jordvold eller lignende, således at
området ikke er åbent for almindelig
færdsel. Indkørslen skal være
forsynet med aflåselig kæde eller
bom.
Hvor
øvelsespladsen støder op til vej
eller lignende samt ved arealer,
hvor ventende elever, tilskuere mv.
opholder sig, medens der foregår
øvelseskørsel, skal der etableres en
sikkerhedsafspærring, som kan bringe
de benyttede køretøjer til
standsning ved de normalt benyttede
hastigheder.
5. På den
lukkede øvelsesplads skal føres
lister over de elever, der har
modtaget køreundervisning. Listerne
skal indeholde oplysning om:
– Den
undervisende kørelærers navn og
adresse.
–
Elevens navn og adresse.
– Dato
og klokkeslæt (fra og til) for
undervisningen.
Listerne skal
opbevares i 3 år og skal forevises
politiet på forlangende.
6.
Øvelsespladser etableret før den 15.
juli 1990 kan dog, såfremt de i
dette bilag nævnte betingelser i
øvrigt er opfyldt, anvendes til
–
undervisning af højst 3 elever ad
gangen, når pladsen omfatter et
areal med en længde på mindst 95 m
og en bredde på mindst 45 m, eller
–
undervisning af højst 2 elever ad
gangen, når pladsen omfatter et
areal med en længde på mindst 100 m
og en bredde på mindst 40 m, eller
–
undervisning af højst 1 elev ad
gangen, når pladsen omfatter et
areal med en længde på mindst 80 m
og en bredde på mindst 40 m.
Med hensyn til
udførelsen af de enkelte manøvrer på
lukkede øvelsespladser henvises til
undervisningsplanerne.
II.
Køretekniske
anlæg
Forinden
ibrugtagning skal et køreteknisk
anlæg godkendes af Rigspolitiet.
Rigspolitiet kan fastsætte særlige
vilkår for godkendelsen.
Ansøgning om
godkendelse indsendes til
Rigspolitiet. Ansøgningen skal
indeholde oplysning om, hvem der er
ansvarlig leder af det køretekniske
anlæg. Der skal vedlægges
fuldstændige oplysninger om
anlægget, herunder tegninger med
angivelse af målestoksforhold.
Krav til
køretekniske anlæg
1. Det
køretekniske anlæg skal omfatte et
jævnt, nogenlunde vandret areal på
ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget
skal benyttes som led i
undervisningen til kategorierne C1,
C, D1, D og E, bør det have en
længde på 400 m. Anlægget skal være
indhegnet og indkørslen kunne
afspærres fra almindelig færdsel med
kæde eller bom, idet eleverne under
udførelsen af øvelserne skal køre
alene i bilerne.
2. Det
køretekniske anlægs præcise mål
bestemmes i øvrigt af de nedenfor
omtalte manøvrer. Til manøvrerne
kræves følgende baner:
1) En
12 m bred og ca. 100 m lang
asfaltbelagt bane med en
friktionskoefficient på ikke under
0,5 (tør bane).
2) En
9 m bred og ca. 100 m lang bane med
specialbelægning, der kan gøres glat
- for eksempel ved overrisling - med
en friktionskoefficient på ca. 0,2
(glatførebane).
Som
sikkerhedsrabat til udskridninger
etableres langs glatførebanens sider
en mindst 3 m bred almindelig
asfaltbelægning og derudover et
mindst 10 m bredt, kørefast græs-
eller grusareal.
Glatførebanen
skal desuden afsluttes med en ca. 20
m lang bane med almindelig
asfaltbelægning som sikkerhedszone
inden returvejen.
3) En
9 m bred og ca. 80 m lang
kurveformet bane (radius 50 m
(regnet til yderste kurve)) med
specialbelægning, der kan gøres
glat, f.eks. ved overrisling.
Som
sikkerhedsrabat til udskridning
etableres langs kurvens yderside en
8- 10 m bred og langs kurvens
inderside en 3 m bred almindelig
asfaltbelagt bane.
Glatførekurven
skal desuden afsluttes med en ca. 20
m lang almindelig asfaltbelagt bane
som sikkerhedszone inden returvejen.
4) Til
gennemførelse af »høj kant-øvelsen«
skal køretekniske anlæg, der
anvendes i køreuddannelsen til
kategori B, have et manøvreafsnit på
mindst 80 m’s længde med en høj kant
i højre side. Manøvreafsnittet skal
etableres på en lige bane, og der
skal før manøvreafsnittet være
mulighed for uden besvær at opnå en
begyndelseshastighed på ca. 60 km i
timen ved kantens start.
Langs
manøvreafsnittets ene side skal være
et areal, der mindst har en bredde
på 60 cm, og som ligger mindst 8 cm
under niveauet for banen. Kanten,
som udgør overgangen fra banen til
det lavere liggende areal, skal have
en vinkel med lodret på mellem 0 og
30 grader.
Det lavere
liggende areal skal have en vis
ujævnhed, således at det kan
illudere en realistisk vejrabat.
Dette areal skal have en fast
belægning, der varigt giver den
angivne højdeforskel.
Banestykket
med den høje kant skal have en
bredde på mindst 5 m, og til højre
for det lavere areal skal findes en
sikkerhedszone på mindst 5 m, dog
mindst 1 m, hvis der er en
afgrænsning i form af et autoværn
eller en vold, der ikke kan forceres
af en bil.
3. I
tilslutning til manøvrebanerne skal
der være passende lange tilkørsels-
(accelerations-) og returveje. Til
de baner, hvor manøvrerne skal
udføres ved givne hastigheder, skal
der være en tilnærmelsesvis lige
accelerationsbane og en strækning,
hvor eleven kan stabilisere
hastigheden, inden manøvren
indledes. Den første del af
accelerationsbanen kan efter
omstændighederne være udformet som
en blød kurvebane. Ved manøvrer, der
skal kunne udføres ved hastigheder
på op til 70 km i timen (alt efter
elevens evner), skal accelerations-
og stabiliseringsbanen være mindst
180 m. Den samlede bane inkl.
manøvrebane skal derfor mindst være
280 m.
Tilkørsels- og
returveje bør være asfaltbelagte og
have en bredde på 5- 6 m. Af
sikkerhedshensyn skal anlæggets
baner være helt fri for opragende
kanter eller lignende forhindringer,
der kan medføre, at udskridende
biler vælter, jf. dog pkt. 2, nr. 4.
Rør til overrisling af glatførebaner
skal således være forsænket i
banerne. Standere eller pæle må ikke
være nærmere end 5 m fra banerne.
Reklametavler eller lignende langs
banerne må ikke være opsat på
stolper, der er tykkere end 3 cm.
4. På det
køretekniske anlæg skal føres lister
over de elever, der har modtaget
køreundervisning. Listerne skal
indeholde oplysning om:
– Den
undervisende kørelærers navn og
adresse.
–
Elevens navn og adresse.
– Dato
og klokkeslæt (fra og til) for
undervisningen.
Listerne skal
opbevares i 3 år og skal forevises
politiet på forlangende.
5. Med hensyn
til udførelsen af de enkelte
manøvrer på køreteknisk anlæg
henvises til undervisningsplanerne.
Bilag 7
Køreprøvernes
afholdelse
I.
Køreprøve
(Almindelig)
Køreprøvens
formål
Formålet med
køreprøven er, at det skal bedømmes,
om ansøgeren har erhvervet de
kundskaber og færdigheder og den
adfærd, der er fastsat som mål for
køreuddannelsen, og som er en
betingelse for at få udstedt
kørekort.
Prøvekrav og
uddannelsesmål
Bestemmelserne
om køreuddannelse og køreprøver er
indeholdt i Rigspolitiets
bekendtgørelser om
undervisningsplaner for
køreuddannelsen
(undervisningsplanerne) til kategori
AM (stor knallert), kategori A
(motorcykel), kategori B (almindelig
bil), kategori C1 (lille lastbil),
kategori C (stor lastbil), kategori
D1 (lille bus) og kategori D (stor
bus), samt kategori B/E, kategori
C1/E, kategori C/E, kategori D1/E og
kategori D/E (store
påhængskøretøjer) og i denne
bekendtgørelse.
Bestemmelserne
om teoriprøven til kategori AM
(lille knallert) for ansøgere på 18
år og derover er indeholdt i Rådet
for Sikker Trafiks retningslinjer
for undervisning og afholdelse af
prøver til lille knallert og i denne
bekendtgørelse.
Bestemmelserne
om køreuddannelse og køreprøve for
vogntog bestående af en personbil og
et stort påhængskøretøj (kategori B)
med en samlet tiltalt totalvægt på
mellem 3.500 og 4.250 kg, er
indeholdt i Rigspolitiets
bekendtgørelse om undervisningsplan
for køreuddannelsen til kategori B/E
og i denne bekendtgørelse.
Undervisningsplanerne giver en
udførlig beskrivelse af
køreuddannelsens indhold og omfang
med angivelse af formål, hovedmål og
detaljerede delmål. Delmålene udgør
de egentlige retningslinjer for
såvel undervisningen som for
bedømmelsen ved køreprøven, idet de
nøjere klarlægger, hvad eleven skal
kunne og vide ved uddannelsens
afslutning.
Teoretisk og
praktisk prøvestof
Med hensyn til
den nærmere præcisering af
præstationskravene i køreuddannelsen
og til køreprøven henvises til
undervisningsplanernes
delmålbeskrivelser.
Delmål i
undervisningsplanerne til
kategorierne C1, C, D1, D, B/E,
C1/E, C/E, D1/E og D/E, hvor
ansøgeren skal kunne udpege tegn på
fejl i køretøjets udstyr, indgår i
det praktiske prøvestof i
forbindelse med ansøgerens kontrol
af det pågældende udstyr.
Der er i
undervisningsplanerne ikke skelnet
skarpt mellem teoretisk og praktisk
uddannelse. Det skyldes især
hensynet til den nødvendige
sammenhæng mellem teoretisk og
praktisk lærestof. Køreprøven består
dog af en teoriprøve og en praktisk
prøve.
I.
1.
Teoriprøven
Teoriprøven
gennemføres i overensstemmelse med
Rigspolitiets retningslinjer for
køreprøver.
Ansøgere, der
på grund af særlige forhold, der
skal dokumenteres, ikke kan
gennemføre en almindelig teoriprøve,
kan henvises til en speciel prøve.
Denne prøve afholdes i
overensstemmelse med Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
Teoriprøvens
bedømmelse
Efter
gennemførelsen af teoriprøven
udfærdiges et bedømmelsesskema,
hvoraf antallet af fejlsvar fremgår.
Det fremgår videre, om prøven er
bestået eller ikke er bestået.
I.
2.
Praktisk prøve
Varigheden af
den praktiske prøve fastsættes i
undervisningsplanerne.
Den praktiske
prøve til stor knallert (kategori
AM) gennemføres som manøvre på vej
med den prøvesagkyndige som passager
i en efterfølgende personbil med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500
kg (Personbil M1, jf.
Detailforskrifter for køretøjer).
Bilen, der skal være forsynet med
radioanlæg til brug for den
prøvesagkyndige, stilles til
rådighed og føres af kørelæreren.
Den praktiske
prøve til motorcykel (kategori A1,
A2 og A) gennemføres dels ved
udførelse af manøvrer på særlige
områder i overensstemmelse med
Rigspolitiets retningslinjer for
køreprøver, dels som manøvrer på vej
med den prøvesagkyndige som passager
i en efterfølgende personbil med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500
kg (Personbil M1, jf.
Detailforskrifter for køretøjer).
Bilen, der skal være forsynet med
radioanlæg til brug for den
prøvesagkyndige, stilles til
rådighed og føres af kørelæreren.
Den prøvesagkyndige kan dog bedømme
kørslen som passager på ansøgerens
motorcykel.
Den praktiske
prøve til almindelig bil, almindelig
bil med stort påhængskøretøj,
lastbil, lastbil med stort
påhængskøretøj, bus og bus med stort
påhængskøretøj gennemføres med den
prøvesagkyndige som passager ved
siden af ansøgeren.
Ansøgeren skal
demonstrere orienterings- og
manøvrefærdigheder under vej- og
færdselsforhold af passende
sværhedsgrad svarende til
undervisningsplanens
delmålbeskrivelser. Den
prøvesagkyndige skal bedømme, om
ansøgeren kan udføre disse
færdigheder i tilstrækkeligt omfang.
Endvidere skal ansøgeren demonstrere
færdighed i at kunne kontrollere
motorcyklens, bilens eller
påhængskøretøjets lovpligtige
udstyr. Kontrollen skal indlægges på
et passende tidspunkt i den
praktiske prøve og skal så vidt
muligt foretages, før kørslen
påbegyndes.
Ved alle
ovennævnte prøver stiller ansøgeren
det/de nødvendige køretøj/køretøjer
til rådighed. Dette gælder også til
traktor.
Bedømmelse af den
praktiske prøve
Ved den
praktiske prøve skal den
prøvesagkyndige først og fremmest
vurdere, om ansøgerens præstationer
er præget af grundig indlæring i
overensstemmelse med
undervisningsplanen.
Der må ikke
kræves egentlig rutineret eller
fuldstændig fejlfri kørsel, men den
prøvesagkyndige skal skelne mellem
mere og mindre alvorlige fejl.
Enkelte mindre alvorlige fejl bør
ikke medføre, at prøven anses for
ikke bestået, idet ansøgerens kørsel
skal bedømmes som helhed. Er
ansøgerens præstationer præget af
flere og især gentagne mindre
alvorlige fejl, kan prøven efter den
prøvesagkyndiges skøn anses for ikke
bestået.
Afgørende for
om en fejl skal anses for mere eller
mindre alvorlig, er dens
konsekvenser først og fremmest for
færdselssikkerheden og dernæst for
trafikkens uhindrede afvikling. Fejl
vedrørende orientering eller
manøvrering, der indebærer
nærliggende mulighed for påkørsel
eller anden ulykke, skal anses for
meget alvorlige. Sådanne fejl kan
derfor i sig selv medføre, at prøven
bedømmes som ikke bestået, og prøven
kan efter omstændighederne afbrydes.
Nærliggende
mulighed for påkørsel eller anden
ulykke omfatter ikke alene tilfælde,
hvor en modpart synligt er til
stede. Det kan også omfatte
tilfælde, hvor ansøgeren viser
tydelig mangel på omtanke og
forudseenhed ved at køre frem med en
sådan placering på kørebanen eller
med en sådan hastighed, at ansøgeren
ikke kan nå at orientere sig og
standse for skjulte hindringer, som
med en vis sandsynlighed kan dukke
op.
Gentagne fejl
i betjening af køretøjet må anses
for alvorlige, for så vidt de
tydeligt røber, at ansøgeren ikke
behersker køretøjet med fornøden
sikkerhed.
Ved
bedømmelsen af den praktiske prøve
gradueres konstaterede fejl.
Indholdet af denne graduering
fremgår af Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
Den praktiske
prøve bedømmes i øvrigt i
overensstemmelse med Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
II.
Køreprøve til
erhvervsmæssig personbefordring
Køreprøven til
erhvervsmæssig personbefordring
består af en teoriprøve og en
praktisk prøve.
II.
1.
Teoriprøve
Teoriprøven
gennemføres i overensstemmelse med
afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven
bedømmes dog strengere.
II.
2.
Praktisk prøve
Som led i den
praktiske prøve skal ansøgeren kunne
udføre kontrol mv. af køretøjets
udstyr i henhold til Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
Kategori B
Ansøgeren
overhøres i overensstemmelse med
Rigspolitiets retningslinjer for
køreprøver i bestemmelser i
bekendtgørelse om taxikørsel mv.,
herunder i de særlige regler, der
påhviler taxichauffører (det
kommunale kørselsreglement).
Ved den
praktiske prøve skal der stilles
større krav til ansøgerens
færdigheder, ligesom begåede fejl
bedømmes strengere end ved praktisk
prøve til kategori B (almindelig
bil). Ansøgeren skal under den
praktiske prøve kunne finde vej til
2 opgivne adresser ad nærmeste rute
ved brug af kort og gadefortegnelse.
Kategori D1
Ansøgeren
overhøres i overensstemmelse med
Rigspolitiets retningslinjer for
køreprøver i bestemmelser i
bekendtgørelse om buskørsel og i
Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om
særlige krav til busser.
Ved den
praktiske prøve skal der stilles
større krav til ansøgerens
færdigheder, ligesom begåede fejl
bedømmes strengere end ved praktisk
prøve til kategori D1 (lille bus).
Kategori D
Ansøgeren
overhøres i overensstemmelse med
Rigspolitiets retningslinjer for
køreprøver i bestemmelser i
bekendtgørelse om buskørsel og i
Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om
særlige krav til busser.
Ved den
praktiske prøve skal der stilles
større krav til ansøgerens
færdigheder, ligesom begåede fejl
bedømmes strengere end ved praktisk
prøve til kategori D (stor bus).
II.
3.
Kombineret
køreprøve
Køreprøven til
kategori D1 (lille bus) og til
erhvervsmæssig personbefordring til
kategori D1 kan afvikles samtidig og
køreprøven til kategori D (stor bus)
og til erhvervsmæssig
personbefordring til kategori D kan
afvikles samtidig. Teoriprøven
afholdes da som en teoriprøve til
erhvervsmæssig personbefordring som
under 1). Den praktiske prøve
afholdes som under 2). Den
kombinerede køreprøve bedømmes i
henhold til Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
Såfremt
ansøgerens præstation ved den
praktiske prøve ikke kan føre til
beståelse af køreprøven til
erhvervsmæssig personbefordring til
henholdsvis kategori D1 eller
kategori D, skal den prøvesagkyndige
dog samtidig kunne vurdere og
bedømme, hvorvidt ansøgerens
præstation er tilstrækkelig til
beståelse af køreprøven til enten
kategori D1 eller kategori D.
III.
Køreprøve til
traktor/motorredskab
III.
1.
Teoriprøven
Ansøgerne
overhøres mundtligt og enkeltvis.
Om køretøjets
indretning og udstyr skal ansøgeren
under overhøringen kunne
dokumentere:
1.
Styreapparatet skal kunne betjenes
let, sikkert og hurtigt. Der må ikke
på grund af slid eller lignende
forekomme væsentligt slør i
styreapparatet som helhed eller i
dets enkelte dele.
2. Fodbremsen
(driftsbremsen), der kan være
hydraulisk eller mekanisk, skal
virke på hjulene på mindst en aksel
og ved alle hastigheder og
belastningsforhold kunne bremse
traktoren på en sikker, hurtig og
virksom måde.
Traktoren skal
kunne holdes standset på hældende
vej (12%) enten ved hjælp af
parkeringsbremse,
transmissionsspærre eller ved
blokering af bremsepedal.
Nødbremsen
(som kan være håndbremsen eller den
ene kreds i et tokreds bremsesystem)
skal kunne bremse traktoren sikkert,
hvis driftsbremsen svigter.
Bremsepedalen
skal have ca. 1- 4 cm frigang i
topstillingen. Bremsepedalen skal
ved hydrauliske bremser føles fast
og må ikke synke, mens den holdes
nedtrådt.
Ved disse
prøver skal bremsepedalerne altid
være sammenlåst.
Ved mekaniske
bremser skal det før sammenlåsningen
dog først kontrolleres, at begge
pedaler ved ens tryk går lige langt
ned.
3. Ansøgeren
skal have kendskab til begreberne
reaktionslængde, bremselængde og
standselængde. Ansøgeren skal
endvidere kende forholdet mellem
bremselængde og hastighed
(bremselængden bliver f.eks. 4 gange
så lang, hvis hastigheden fordobles)
og vide, at også kørebanens
beskaffenhed, føret og kørebanens
hældning samt køretøjets
belastningsforhold kan påvirke
bremselængden. Ansøgeren skal kende
beredskabsstillingens betydning for
reaktionstiden (beredskabsstillingen
indtages ved, at foden flyttes fra
gaspedal til bremsepedal) og have
kendskab til faren ved skævt
virkende bremser og til det
uhensigtsmæssige ved
blokadebremsning.
4. Kendskab
til traktorens stabilitet - herunder
stejling og væltning.
5. Kendskab
til færdselslovens regler om
lygteføring, til køreteknik under
kørsel i mørke samt kendskab til,
hvilke lygter og reflekser køretøjet
skal være forsynet med.
6. Kendskab
til færdselslovens regler om
signaler og tegn.
7. Kendskab
til faren for kulilteforgiftning.
8. Kendskab
til at unødig støj mv. undgås ved
rigtig betjening og vedligeholdelse
af traktoren.
Formålet med
overhøringen er at afgøre, om
ansøgeren har et sådant kendskab til
køretøjet og dets betjening, at den
pågældende kan konstatere opståede
mangler for sikkerheden og kan føre
det uden fare for
færdselssikkerheden.
Ansøgeren skal
endvidere dokumentere kendskab til
følgende færdselsregler:
1. De
færdselsregler, der har betydning
for føringen af en traktor.
Ansøgeren skal
ved prøven navnlig godtgøre
indgående kendskab til og forståelse
af følgende regler:
1) Den
almindelige regel om hensynsfuld
optræden og agtpågivenhed i
trafikken.
2) Om
fri passage for udrykningskøretøjer
mv.
3) Om
færdsel over jernbanespor mv.
4) Om
forpligtelser ved færdselsuheld.
5) Om
anvendelse af vejens forskellige
baner og placeringen på vejen.
6) Om
traktorens placering under svingning
og vending mv.
7) Om
møde ved busstoppested.
8) Om
møde, overhaling, forbikørsel,
vognbaneskift og indfletning.
9)
Vigepligtsbestemmelserne.
10) Om
forpligtelser over for gående.
11)
Bestemmelser vedrørende standsning
og parkering.
2. De i
færdselsloven givne regler om
førerens ansvar og pligter, herunder
bestemmelserne om spirituskørsel
samt sygdom mv.
3. Politiets
færdselsregulering, de øvrige
færdselsregulerende
foranstaltninger, vejafmærkningen –
derunder færdselstavlerne og deres
betydning (dog kun tavler, der har
betydning for traktorer) - og andre
af betydning for færdslen.
Andet
1. Under
overhøringen i betjening og
færdselsregler skal ansøgeren vise
kendskab til faremuligheder og
køreteknik i særlige situationer,
f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn,
tåge, sne og isslag samt elementært
kendskab til afværgeteknik i
kritiske situationer.
2. Der
foretages indgående overhøring i
sådanne spørgsmål, der ikke er
mulighed for at prøve under den
praktiske prøve på det pågældende
sted, f.eks. lysregulering.
3. Hver
ansøger skal under den teoretiske
del af prøven overhøres i stof, der
falder ind under afsnittet om
køretøjets indretning og udstyr samt
de regler, der har betydning for
føringen af en traktor.
III.
2.
Den praktiske
prøve
Den praktiske
prøve til traktor gennemføres med
den prøvesagkyndige som passager i
en efterfølgende personbil med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500
kg. Bilen, der skal være forsynet
med radioanlæg til brug for den
prøvesagkyndige, stilles til
rådighed af ansøgeren og føres af en
anden end den prøvesagkyndige. Den
praktiske prøve gennemføres i
tættere bebygget område.
Anvisninger for
den prøvesagkyndige
Før prøven
skal den prøvesagkyndige
kontrollere, at ansøgeren indtager
en hensigtsmæssig kørestilling
(eventuel indstilling af førersæde),
og at ansøgeren iagttager de
fornødne sikkerhedsforanstaltninger,
f.eks. ved indstilling af monterede
førerspejle, ved at sikre sig at der
er fornødent udsyn gennem ruderne og
ved at afprøve
tegngivningsapparater, bremser og
styretøj.
Ved prøven
skal den prøvesagkyndige særligt
påse, om ansøgeren overholder
færdselsreglerne, om ansøgeren
forstår at indpasse sin kørsel
(derunder hastighed og rigtig
placering af køretøjet på kørebanen)
i forhold til den øvrige færdsel og
vej-, vejr- og lysforholdene, og at
ansøgeren udviser fornødent hensyn
til andre trafikanter, når
færdselssituationen rummer en vis
faremulighed (vejkryds, legende børn
osv.), og at ansøgeren ikke unødigt
hindrer den øvrige færdsel.
Kørslen skal
være præget af tilstrækkelig
forudseenhed i forhold til den
øvrige trafik.
De
anvisninger, der er nødvendige for
prøvens afvikling, skal gives af den
prøvesagkyndige via radio fra den
efterfølgende personbil. Der må ikke
gives anvisninger, der kan
foranledige ansøgeren til at handle
mod færdselsreglerne eller tvinge
ansøgeren ind i unormale
færdselssituationer. Det påhviler
den prøvesagkyndige at arrangere
prøven således, at den volder mindst
mulig ulempe for den øvrige færdsel.
Manøvreprøver
Den
prøvesagkyndige skal have sin
opmærksomhed henvendt på, om
ansøgeren inden start af motoren har
overbevist sig om, at traktoren er i
frigear, og at håndbremsen er
trukket til.
Der foretages
manøvreprøver, såsom igangsætning,
opbremsning på hældende vej,
parkering ved kantsten (dersom
kantsten ikke findes, da ved
kørebanens yderste kant) samt
bakning.
Baglæns
svingning med tilkoblet påhængsvogn
omkring et hjørne eller ind i en
indkørsel, port eller lignende (evt.
markeret).
Ansøgeren skal
vise, at den pågældende forstår at
bedømme afstande og hastighed
rigtigt samt forstår at anvende
bremsen rigtigt ved igangsætning på
hældende vej mv.
I
politikredse, hvor
færdselsforholdene forhindrer, at
prøven i kørsel udføres under så
vanskelige forhold som ønskeligt,
bør manøvreprøverne udvides i
passende omfang.
Kørslen
foretages i normalt færdselstempo,
dels på mindre befærdede steder,
dels i livligere færdsel, dels på
mere fri bane.
Der køres i
bredere trafikårer, helst med
tilstødende gader på begge sider.
Ruten lægges således, at man dels
skærer de større færdselsårer, dels
svinger til venstre og højre ind i
og bort fra disse. Af særlige
prøver, der foretages under kørslen,
skal eksempelvis nævnes:
1)
Svingning fra befærdet gade til
venstre ind i en smal sidegade og
omvendt, helst hvor der ikke findes
lysregulering.
2)
Svingning til højre ind i smal
sidegade.
3)
Svingning, navnlig til venstre, i
større vejkryds med lysregulering,
eller hvor kørebanen består af flere
vognbaner.
Bilag 8
Bestemmelser om
vilkår, begrænsninger og rettigheder
i kørekort
I.
Fælles
bestemmelser
Koderne i
dette bilag angiver vilkår,
begrænsninger og rettigheder for
indehavere af kørekort og anføres i
kørekortets rubrik 12. Efter koden
anføres i parentes endvidere datoen
for rettighedens udløb, hvis denne
er en anden end den, der gælder for
kategorien.
Den kompetente
myndighed, jf. § 128, træffer
afgørelse om, hvilke koder der skal
anvendes ved udstedelsen af
kørekort.
Rigspolitiet
kan fastsætte bestemmelser om
indførelse af nye koder samt om
kodernes underopdeling. Rigspolitiet
fastlægger herunder retningslinjer
for den overordnede anvendelse af
såvel koder som underkoder.
II.
EU-harmoniserede
koder
Koderne i
dette afsnit er angivet i
overensstemmelse med det under EU
fastsatte fællesharmoniserede
kodesystem.
Koderne i
dette afsnit og de dermed følgende
vilkår og/eller begrænsninger har
gyldighed i EU-medlemsstater og
EØS-lande (Island, Liechtenstein og
Norge).
Koderne 73-79
anvendes ved ombytning af kørekort
udstedt i EU-medlemsstater eller
EØS-lande, i det omfang det
pågældende kørekort indeholder en
underkategori af køretøjer i
overensstemmelse med bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EFom kørekort.
Underkategorierne er anført i
parentes efter kodens indhold i
kolonnen »Betydning«.
Fører
(lægelige årsager):
Koder og
underkoder
|
Betydning
|
01
|
Synskorrektion
og/eller
-beskyttelse
|
|
01.01
|
Briller
|
|
01.02
|
Kontaktlinse(r)
|
|
01.03
|
Beskyttelsesbriller
|
|
01.04
|
Uigennemsigtig
linse
|
|
01.05
|
Øjenklap
|
|
01.06
|
Briller
eller
kontaktlinser
|
02
|
Høreapparat/kommunikationshjælp
|
|
02.01
|
Høreapparat
til det ene
øre
|
|
02.02
|
Høreapparat
til begge
ører
|
03
|
Arm- eller
benprotese/-ortese
|
|
03.01
|
Armprotese/-ortese
|
|
03.02
|
Benprotese/-ortese
|
05
|
Begrænset
kørsel
(underkoden
skal
anvendes,
kørsel
begrænset af
lægelige
årsager)
|
|
05.01
|
Begrænset
til kørsel i
dagtimer
(f.eks. en
time efter
solopgang
til en time
før
solnedgang)
|
|
05.02
|
Begrænset
til kørsel
indenfor en
radius af km
fra
kørekortindehaverens
bolig eller
kun indenfor
by/region
|
|
05.03
|
Begrænset
til kørsel
uden
passagerer
|
|
05.04
|
Begrænset
til kørsel
med en
hastighed på
højst km i
timen
|
|
05.05
|
Begrænset
til kørsel
under
ledsagelse
af en person
med kørekort
|
|
05.06
|
Begrænset
til kørsel
uden
påhængskøretøj
|
|
05.07
|
Ingen kørsel
på motorvej
|
|
05.08
|
Ingen
alkohol
|
|
Køretøjstilpasninger:
Koder og
underkoder
|
Betydning
|
10
|
Tilpasset
gearkasse
|
|
10.01
|
Manuelt gear
|
|
10.02
|
Automatgear
|
|
10.03
|
Elektronisk
styret gear
|
|
10.04
|
Tilpasset
gearstang
|
|
10.05
|
Begrænset
antal gear
|
15
|
Tilpasset
kobling
|
|
15.01
|
Tilpasset
koblingspedal
|
|
15.02
|
Manuel
kobling
|
|
15.03
|
Automatisk
kobling
|
|
15.04
|
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig
koblingspedal
|
20
|
Tilpasset
bremsemekanisme
|
|
20.01
|
Tilpasset
bremsepedal
|
|
20.02
|
Større
bremsepedal
|
|
20.03
|
Bremsepedal
til venstre
fod
|
|
20.04
|
Bremsepedal
til skosål
|
|
20.05
|
Vippebremsepedal
|
|
20.06
|
(Tilpasset)
manuel
driftsbremse
|
|
20.07
|
Forstærket
bremse –
maksimal
betjeningskraft
|
|
20.08
|
Nødbremse
indbygget i
driftsbremse
– maksimal
betjeningskraft
|
|
20.09
|
Tilpasset
parkeringsbremse
|
|
20.10
|
Elbetjent
parkeringsbremse
|
|
20.11
|
Tilpasset
fodbetjent
parkeringsbremse
|
|
20.12
|
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig
bremsepedal
|
|
20.13
|
Knæbetjent
bremse
|
|
20.14
|
Elbetjent
driftsbremse
|
25
|
Tilpasset
speedermekanisme
|
|
25.01
|
Tilpasset
speederpedal
|
|
25.02
|
Speederpedal
til skosål
|
|
25.03
|
Vippespeederpedal
|
|
25.04
|
Håndbetjent
speeder
|
|
25.05
|
Knæbetjent
speeder
|
|
25.06
|
Servospeederpedal/håndtag
(elektronisk,
pneumatisk
osv.)
|
|
25.07
|
Speederpedal
til venstre
for
bremsepedal
|
|
25.08
|
Speederpedal
til venstre
|
|
25.09
|
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig
speederpedal
|
30
|
Tilpassede
kombinerede
bremse- og
speedermekanismer
|
|
30.01
|
Parallelle
pedaler
|
|
30.02
|
Pedaler i
(eller
næsten i)
samme niveau
|
|
30.03
|
Speeder og
bremse med
glideskinne
|
|
30.04
|
Speeder og
bremse med
glideskinne
og ortese
|
|
30.05
|
Sammenklappelig/aftagelig
speeder- og
bremsepedal
|
|
30.06
|
Hævet gulv
|
|
30.07
|
Afskærmning
ved siden af
bremsepedalen
|
|
30.08
|
Afskærmning
til protese
ved siden af
bremsepedalen
|
|
30.09
|
Afskærmning
foran
speeder- og
bremsepedal
|
|
30.10
|
Hæl-/benstøtte
|
|
30.11
|
Elbetjent
speeder og
bremse
|
35
|
Tilpassede
betjeningsapparater
(lyskontakter,
vinduesvisker/-vasker,
horn,
retningsvisere
osv.)
|
|
35.01
|
Betjeningsapparater
kan betjenes
uden negativ
virkning på
styring og
håndtering
af køretøjet
|
|
35.02
|
Betjeningsapparaterne
betjenes
uden at
slippe rat
og
hjælpeudstyr
(knop,
gaffelgreb
osv.)
|
|
35.03
|
Betjeningsapparaterne
betjenes
uden at
slippe rat
og
hjælpeudstyr
(knop,
gaffelgreb
osv.) med
venstre hånd
|
|
35.04
|
Betjeningsapparaterne
betjenes
uden at
slippe rat
og
hjælpeudstyr
(knop,
gaffelgreb
osv.) med
højre hånd
|
|
35.05
|
Betjeningsapparaterne
betjenes
uden at
slippe rat
og
hjælpeudstyr
(knop,
gaffelgreb
osv.) og det
kombinerede
speeder- og
bremsesystem
|
40
|
Tilpasset
styring
|
|
40.01
|
Standard
servostyring
|
|
40.02
|
Forstærket
servostyring
|
|
40.03
|
Styring med
reservesystem
|
|
40.04
|
Forlænget
ratstamme
|
|
40.05
|
Tilpasset
rat (større
og/eller
tykkere rat,
rat med
mindre
diameter
osv.)
|
|
40.06
|
Skråt rat
|
|
40.07
|
Lodret rat
|
|
40.08
|
Vandret rat
|
|
40.09
|
Fodbetjent
styring
|
|
40.10
|
Alternativ
tilpasset
styring
(joystick
osv.)
|
|
40.11
|
Ratknop
|
|
40.12
|
Håndortese
på rattet
|
|
40.13
|
Med
tenodese-ortese
|
42
|
Tilpasset
(-ede)
førerspejl(e)
|
|
42.01
|
Udvendigt
førerspejl i
(venstre
eller) højre
side
|
|
42.02
|
Udvendigt
førerspejl
på
forskærmen
|
|
42.03
|
Ekstra
indvendigt
førerspejl,
som giver
overblik
over
trafikken
|
|
42.04
|
Indvendigt
panoramaspejl
|
|
42.05
|
Indvendigt
førerspejl,
som dækker
den blinde
vinkel
|
|
42.06
|
Elbetjent(e)
udvendigt(-e)
førerspejl(e)
|
43
|
Tilpasset
førersæde
|
|
43.01
|
Førersæde
med god
udsynshøjde
i normal
afstand fra
rat og
pedaler
|
|
43.02
|
Førersæde
tilpasset
kropsformen
|
|
43.03
|
Førersæde
med
sidestøtte
for øget
siddestabilitet
|
|
43.04
|
Førersæde
med armlæn
|
|
43.05
|
Forlænget
førersæde på
glideskinner
|
|
43.06
|
Tilpasset
sikkerhedssele
|
|
43.07
|
H-type
sikkerhedssele
|
44
|
Tilpasning
af
motorcykel
(underkode
skal
anvendes)
|
|
44.01
|
Kombineret
betjening af
begge
bremser
|
|
44.02
|
(Tilpasset)
håndbetjent
forhjulsbremse
|
|
44.03
|
(Tilpasset)
fodbetjent
baghjulsbremse
|
|
44.04
|
(Tilpasset)
speederhåndtag
|
|
44.05
|
(Tilpasset)
manuelt gear
og manuel
kobling
|
|
44.06
|
(Tilpasset
(-ede))
førerspejl(e)
|
|
44.07
|
(Tilpassede)
betjeningsapparater
(eksempelvis
kontakter
for
tegngivningsapparater
og kontakter
til op- og
nedblænding)
|
|
44.08
|
Sædehøjde,
som giver
føreren
mulighed for
siddende at
have begge
fødder på
jorden
samtidig
|
45
|
Motorcykel
kun med
sidevogn
|
50
|
Begrænset
til bestemt
køretøj/stelnummer
(køretøjets
identifikationsnummer
– KIN)
|
51
|
Begrænset
til et
bestemt
køretøj/registreringsnummer
(køretøjets
registreringsnummer
- KRN)
|
|
Forvaltning:
Koder
|
Betydning
|
70
|
Ombyttet
kørekort
nr.. . .
udstedt af.
. . (for
tredjelande
EU/FN-mærke,
f.eks.
70.0123456789.xx)
|
71
|
Duplikat af
kørekort
nr.. . .
(for
tredjelande
EU/FN-mærke,
f.eks.
71.987654321.
HR)
|
72
|
Begrænset
til kategori
A-køretøjer
med
slagvolumen
på højst 125
cm3 og
motoreffekt
på højst 11
kW (A1)
|
73
|
Begrænset
til kategori
B-køretøjer,
trehjulede
motorcykler
og
quadricykler
med motor
(B1)
|
74
|
Begrænset
til kategori
C-køretøjer
med tilladt
totalmasse
på ikke over
7.500 kg
(C1)
|
75
|
Begrænset
til kategori
D-køretøjer
med højst 16
siddepladser
foruden
førerens
plads (D1)
|
76
|
Begrænset
til kategori
C-køretøjer
med tilladt
totalmasse
på ikke over
7.500 kg
(C1) med en
påhængsvogn
med tilladt
totalmasse
på over 750
kg, såfremt
vogntogets
tilladte
totalmasse
ikke
overstiger
12.000 kg,
og
påhængskøretøjets
tilladte
totalmasse
ikke
overstiger
det
trækkende
køretøjs
egenvægt (C1
+ E)
|
77
|
Begrænset
til kategori
D-køretøjer
med højst 16
siddepladser
foruden
førerens
plads (D1)
med en
påhængsvogn
med tilladt
totalmasse
på over 750
kg, såfremt
a)
vogntogets
tilladte
totalmasse
ikke
overstiger
12.000 kg,
og
påhængskøretøjets
tilladte
totalmasse
ikke
overstiger
det
trækkende
køretøjs
egenvægt, og
b)
påhængskøretøjet
ikke bruges
til
personbefordring
(D1 + E)
|
78
|
Begrænset
til
køretøjer
med
automatgear
|
79
|
( )
Begrænset
til
køretøjer,
som opfylder
de i
parentes
anførte
specifikationer
i
forbindelse
med
anvendelse
af artikel
10, stk. 1,
i direktiv
91/439/EØF
|
90
|
Sekundære
koder
|
|
90.01
|
Til venstre
|
|
90.02
|
Til højre
|
|
90.03
|
Venstre
|
|
90.04
|
Højre
|
|
90.05
|
Hånd
|
|
90.06
|
Fod
|
|
90.07
|
Anvendelig
|
95
|
Chauffør,
der er
indehaver af
et
kvalifikationsbevis,
som opfylder
kravet om
erhvervskvalifikationer
i direktiv
2003/59/EF
indtil …
[f.eks.
95(01.01.12)]
|
96
|
Chauffør,
der har
afsluttet
uddannelsen
eller
bestået en
prøve i
færdigheder
og adfærd i
overensstemmelse
med
bestemmelserne
i bilag V
|
|
III.
Nationale koder
Koderne
angivet i dette afsnit har alene
gyldighed i Danmark.
Kode
|
Betydning
|
100
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
motorcykler
uden
sidevogn
|
125
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
trehjulet
motorcykel
|
126
|
Indehaveren
er
berettiget
til at føre
tohjulet
motorcykel
uden
sidevogn med
et forhold
mellem
motoreffekt
og køreklar
vægt på
højst 0,16
kW/kg. Det
er samtidig
en
betingelse,
at
motorcyklen
har en
motoreffekt
på højst 25
kW.
Indehaveren
er endvidere
berettiget
til at føre
tohjulet
motorcykel
med sidevogn
med et
forhold
mellem
motoreffekt
og køreklar
vægt på
højst 0,16
kW/kg
|
130
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
trehjulet
motorcykel
med en
motoreffekt
på over 15
kW eller
trehjulet
bil med en
motoreffekt
på over 15
kW, indtil
den
pågældende
er fyldt 22
år og har
mindst 2 års
erfaring fra
kategori A2
|
135
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
trehjulet
motorcykel
med en
effekt på
over 15 kW
eller
trehjulet
bil med en
motoreffekt
på over 15
kW indtil
det fyldte
24. år
|
136
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
20. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet
eller det
statslige
redningsberedskab
(A2)
|
137
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet
eller det
statslige
redningsberedskab,
indtil den
pågældende
er fyldt 22
år og har
mindst 2 års
erfaring fra
kategori A2
(A)
|
138
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
24. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet
eller det
statslige
redningsberedskab
(A)
|
150
|
Indehaveren
skal anvende
briller
eller
kontaktlinser
under kørsel
med
køretøjer i
kategorierne
C1, C, C1/E,
C/E, D1, D,
D1/E, D/E,
ved kørsel
med
køretøjer,
der anvendes
til
erhvervsmæssig
personbefordring,
samt i
forbindelse
med
virksomhed
som
kørelærer
|
175
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
lille
knallert
|
176
|
Indehaveren
må ikke føre
lille
knallert
|
180
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
21. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet,
redningsberedskabet
eller
politiet
(kategori C)
|
181
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
24. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet,
redningsberedskabet
eller
politiet
(kategori D)
|
182
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
21. år alene
berettiget
til som
mekaniker
eller
lignende,
eller når
kørekortet
er til brug
ved
uddannelse
som
mekaniker
eller
lignende, at
føre
køretøjer,
der afprøves
i
forbindelse
med
reparation
eller
vedligeholdelse
(kategori C)
|
183
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
24. år alene
berettiget
til som
mekaniker
eller
lignende,
eller når
kørekortet
er til brug
ved
uddannelse
som
mekaniker
eller
lignende, at
føre
køretøjer,
der afprøves
i
forbindelse
med
reparation
eller
vedligeholdelse
(kategori D)
|
184
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
21. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
overensstemmelse
med reglerne
i
bekendtgørelse
om
kvalifikationskrav
til visse
førere af
køretøjer i
vejtransport
(C)
|
185
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
24. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
overensstemmelse
med reglerne
i
bekendtgørelse
om
kvalifikationskrav
til visse
førere af
køretøjer i
vejtransport
(D)
|
187
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
21. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet
eller det
statslige
redningsberedskabet
(kategori
C/E)
|
188
|
Indehaveren
er indtil
det fyldte
24. år alene
berettiget
til at føre
køretøjer i
tjenesten
som ansat,
værnepligtig
eller
frivillig i
forsvaret,
hjemmeværnet
eller det
statslige
redningsberedskabet
(kategori
D/E)
|
200
|
Indehaveren
har kørekort
til
traktor/motorredskab
|
225
|
Indehaveren
er alene
berettiget
til at føre
traktor i
forbindelse
med kørsel
som
omhandlet i
§ 3 i lov om
registrering
af køretøjer
|
250
|
Indehaveren
har
gennemgået
kursus i
nødhjælp
|
400
|
Indehaveren
har kørekort
til
erhvervsmæssig
personbefordring
til kategori
B
|
425
|
Indehaveren
har kørekort
til
erhvervsmæssig
personbefordring
til kategori
D
|
426
|
Indehaveren
har kørekort
til
erhvervsmæssig
personbefordring
til kategori
D1
|
450
|
Indehaveren
har kørekort
til
erhvervsmæssig
personbefordring
til
kategorierne
B og D
|
451
|
Indehaveren
har kørekort
til
erhvervsmæssig
personbefordring
til
kategorierne
B og D1
|
500
|
Indehaveren
er godkendt
til at drive
virksomhed
som
kørelærer
til kategori
AM (stor
knallert),
A1, A2 og A
|
525
|
Indehaveren
er godkendt
til at drive
virksomhed
som
kørelærer
til kategori
B
|
550
|
Indehaveren
er godkendt
til at drive
virksomhed
som
kørelærer
til
kategorierne
B, B/E, C1,
C, C1/E,
C/E, D1, D,
D1/E og D/E
|
|
Bilag 9
Bestemmelser om
kurser i færdselsrelateret
førstehjælp
I.
Formål
Formålet er at
bibringe deltageren den viden, de
færdigheder og de holdninger, der
sætter vedkommende i stand til at
yde førstehjælp ved trafikulykker.
II.
Uddannelsesmål
Ved kursets
afslutning skal kursisten kunne:
–
handle hensigtsmæssigt på et
skadested, herunder håndtere flere
tilskadekomne og kunne tage de
nødvendige forholdsregler for ikke
selv at komme til skade,
– yde
basal genoplivning til en person
uden vejrtrækning og livstegn,
– yde
førstehjælp til de typiske skader i
forbindelse med trafikulykker, og
–
forebygge chok, herunder føre en
beroligende samtale med den/de
tilskadekomne.
III.
Kursustyper
Ansøgere, der
ønsker kørekort til kategori AM
(lille knallert), skal gennemgå det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus for unge
knallertførere, og øvrige
førstegangserhververe af kørekort
skal gennemgå et færdselsrelateret
førstehjælpskursus.
IV.
Omfang
Kurserne
omfatter 8 timers undervisning
indeholdende førstehjælp i basal
genoplivning (4 timer) og
færdselsrelateret førstehjælp (4
timer) eller færdselsrelateret
førstehjælp målrettet unge
knallertførere (4 timer).
V.
Gennemførelse
Undervisningen
i færdselsrelateret førstehjælp skal
være gennemført i overensstemmelse
med Dansk Førstehjælpsråds
uddannelsesplaner for basal
genoplivning og færdselsrelateret
førstehjælp.
Undervisningen
skal forestås af instruktører
registrering ved Dansk
Førstehjælpsråd.
Undervisningen
skal have en handlingsorienteret og
praktisk tilgangsvinkel. Case- og
færdighedsundervisning skal opbygges
omkring typiske ulykkes- og
skadestyper på et skadested
relateret til færdselsområdet.
Det
færdselsrelaterede
førstehjælpskursus skal indeholde
elementer af forebyggende karakter
for at give kursisten viden om de
ulykkesforebyggende tiltag, der kan
indarbejdes i kørekortindehaverens
anvendelse af køretøjet.
VI.
Kursusbevis
Efter
gennemførelse af et
færdselsrelateret førstehjælpskursus
udsteder instruktøren et
kursusbevis.
Bilag 10
Bestemmelser for
prøvesagkyndige/tilsynsførende
I.
Baggrund
Personer, der
skal virke som prøvesagkyndige ved
køreprøver, praktiske prøver og
vejledende helbredsmæssige køretest,
eller som køredommere ved
køreprøver, skal opfylde dette
bilags bestemmelser. Bilaget
indeholder endvidere bestemmelser om
tilsynsførende ved teoriprøver.
En
prøvesagkyndig/køredommer skal først
godkendes til at afholde køreprøver
til kategori B. Herefter kan
godkendelsen udvides til at omfatte
øvrige kategorier.
II.
Definitioner
I dette bilag
forstås ved:
a)
Prøvesagkyndig: En person som
gennemfører teoriprøver og/eller
praktiske prøver.
b)
Køredommer: En person som
gennemfører teoriprøver og/eller
praktiske prøver i forsvaret eller
det statslige redningsberedskab.
c)
Tilsynsførende: En person, der
gennemfører teoriprøver, dog ikke
teoriprøver til
traktor/motorredskab.
d)
Køreprøve: Prøve til vurdering af om
ansøgeren har erhvervet de
kundskaber og færdigheder og den
adfærd, der er fastsat som mål for
køreuddannelsen, og som er en
betingelse for at få udstedt
kørekort.
e)
Teoriprøve: Vurdering af ansøgerens
teoretiske kundskaber.
f)
Praktisk prøve: Vurdering af
ansøgerens kundskaber, færdigheder
og adfærd for så vidt angår
orienterings- og manøvrefærdigheder
under vej- og færdselsforhold af
passende sværhedsgrad.
g)
Vejledende helbredsmæssig køretest:
Test i forbindelse med vurdering af
kørefærdighed for personer med
funktionsnedsættelse eller svækket
kognitivt funktionsniveau.
III.
Generelle krav
Før en
prøvesagkyndig må afholde
køreprøver, skal den pågældende
godkendes til kategori B. I
forbindelse hermed skal følgende
krav være opfyldt:
a)
Haft kørekort til kategori B i
mindst tre år,
b)
være fyldt 23 år,
c)
have gennemført den i afsnit IV i
dette bilag nævnte grunduddannelse
og derefter have gennemgået den i
afsnit VI i dette bilag nævnte
kvalitetssikring og efteruddannelse,
d)
have afsluttet en
erhvervsuddannelse, der mindst
omfatter niveau 3 som defineret i
Rådets beslutning 85/368/EØF af 16.
juli 1985 om sammenlignelighed af de
ved erhvervsuddannelse i
medlemsstaterne opnåede
kvalifikationer,
e) må
ikke samtidig være erhvervsaktiv som
kørelærer,
f)
mindstekravene med hensyn til fysisk
og psykisk egnethed til at føre
køretøj, hvortil kræves kørekort,
for så vidt angår gruppe 2-førere.
For at blive
godkendt til øvrige kategorier, skal
den prøvesagkyndige - udover
ovennævnte krav i b) til f) – have
kørekort til de(n) omhandlede
kategori(er). Herudover skal den
prøvesagkyndige have virket som
prøvesagkyndig til kategori B i
mindst 3 år, og have gennemgået en
supplerende uddannelse til den
omhandlede kategori.
IV.
Krav til
grunduddannelse
I
grunduddannelsen skal den
prøvesagkyndige erhverve sig de
kompetencer, som er nødvendige for
at gennemføre køreprøver i
overensstemmelse med gældende
retningslinjer, herunder personlig
kørefærdighed, viden og forståelse
for trafik, behandling af ansøgere,
køreteknik, køretøjsteknik, økonomi-
og miljøvenlig kørsel samt
kompetencer i vurdering af praktiske
færdigheder.
Grunduddannelsen afsluttes med en
prøve, som giver godkendelse som
prøvesagkyndig til kategori B.
Grunduddannelsen og den afsluttende
prøve gennemføres i overensstemmelse
med Rigspolitiets bestemmelser om
indhold og omfang.
V.
Supplerende
uddannelse
En
prøvesagkyndig til kategori B kan
blive godkendt som prøvesagkyndig
til yderligere kategorier, når et
uddannelsesforløb for de(n)
omhandlede kategori(er) er
gennemført, og en prøve er bestået.
a)
Kategori AM, A1, A2 og A: For at
blive godkendt som prøvesagkyndig
til kategorierne skal en supplerende
uddannelse som prøvesagkyndig til
kategori A være gennemgået og en
prøve bestået. Herudover skal den
prøvesagkyndige have virket som
prøvesagkyndig til kategori B i
mindst 3 år. Kravet om 3 års virke
kan fraviges, hvis den
prøvesagkyndige har mindst 5 års
erfaring ved kørsel med kørekort til
kategori A.
b)
Kategori C1, C, D1 og D: For at
blive godkendt som prøvesagkyndig
til kategorierne skal en supplerende
uddannelse som prøvesagkyndig til
kategori C og D være gennemgået og
en prøve bestået. Herudover skal den
prøvesagkyndige have virket som
prøvesagkyndig til kategori B i
mindst 3 år. Kravet om 3 års virke
kan fraviges, hvis den
prøvesagkyndige har mindst 5 års
erfaring ved kørsel med kørekort til
kategori C og D.
c)
Kategori B/E, C1/E, C/E, D1/E og
D/E: For at blive godkendt som
prøvesagkyndig til kategorierne skal
en supplerende uddannelse som
prøvesagkyndig til kategori E være
gennemgået og en prøve bestået.
Herudover skal den prøvesagkyndige
have virket som prøvesagkyndig til
kategori B i mindst 3 år. Kravet om
3 års virke kan fraviges, hvis den
prøvesagkyndige har mindst 5 års
erfaring ved kørsel med kørekort til
kategori C/E og D/E.
d)
Vejledende helbredsmæssige køretest:
For at blive godkendt som
prøvesagkyndig til vejledende
helbredsmæssige køretest skal et
supplerende uddannelsesforløb hertil
være gennemgået. Herudover skal den
prøvesagkyndige have virket som
prøvesagkyndig til kategori B i
mindst 3 år.
Den
supplerende uddannelse og den
afsluttende prøve gennemføres i
overensstemmelse med Rigspolitiets
bestemmelser om indhold og omfang.
VI.
Efteruddannelse
Efteruddannelsen skal omhandle
vedligeholdelse af viden om og
færdigheder i at afholde køreprøver
og vedligeholdelse af egne
kørefærdigheder i de kategorier, som
den prøvesagkyndige er godkendt til.
Herudover skal efteruddannelsen
sikre, at den prøvesagkyndige
fortsat gennemfører køreprøven på en
retfærdig og ensartet måde, samt
udvikle nye kompetencer på området.
Efteruddannelsen gennemføres efter
følgende retningslinjer:
a)
Teoretisk efteruddannelse: Mindst
fire dages varighed for hver
toårsperiode.
b)
Praktisk efteruddannelse: Mindst fem
dages varighed for hver
femårsperiode.
c)
Prøvesagkyndige, der er godkendt til
kategorierne A, C, D og E, skal
tillige gennemføre teoretisk
efteruddannelse i en dag for hver
toårsperiode.
Efteruddannelsen gennemføres i
overensstemmelse med Rigspolitiets
bestemmelser om indhold og omfang.
VII.
Kvalitetssikring
Det skal ved
indførelse af
kvalitetssikringsordninger sikres,
at de prøvesagkyndige fortsat
opretholder standarden for en
prøvesagkyndig. Dette omfatter
kontrol af de prøvesagkyndige i
forbindelse med udførelse af deres
arbejde, efteruddannelse, faglig
udvikling og regelmæssig kontrol af
prøveresultaterne af de prøver, som
den enkelte har gennemført.
En
prøvesagkyndig, der ikke opfylder de
i afsnit IV Krav til grunduddannelse
og V Supplerende uddannelse
opstillede krav til en
prøvesagkyndig, skal gennemgå et
efteruddannelseskursus, jf. afsnit
VI Efteruddannelse. Tilsvarende
gælder hvis en prøvesagkyndig i
løbet af en periode på 24 måneder
ikke har gennemført prøver for en
bestemt kategori.
Kvalitetsarbejdet gennemføres i
overensstemmelse med Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
VIII.
Godkendelsen
Efter
gennemført grunduddannelse og
bestået prøve til kategori B,
beskikker Rigspolitiet den
prøvesagkyndige som prøvesagkyndig
til kategori B. Beskikkelsen gælder
indtil videre, jf. dog afsnit IX
Opretholdelse af godkendelsen.
Tilsvarende
gælder for øvrige kategorier.
IX.
Opretholdelse af
godkendelsen
For at bevare
beskikkelsen som prøvesagkyndig,
skal den prøvesagkyndige opfylde
kravene til efteruddannelse og
kvalitetssikring samt mindst have
gennemført et af Rigspolitiet
fastsat antal køreprøver pr. år.
Hvis en
prøvesagkyndig i løbet af en periode
på 24 måneder ikke har gennemført
prøver for en bestemt kategori, skal
den pågældende, inden han eller hun
får tilladelse til at gennemføre
køreprøver for den pågældende
kategori, gennemføre
efteruddannelse, jf. afsnit VI
Efteruddannelse.
X.
Erhvervede
rettigheder
Prøvesagkyndige, der er beskikket
før denne bekendtgørelses
ikrafttræden, er ikke omfattet af
afsnit III Generelle krav og afsnit
IV Krav til grunduddannelse, men
skal opfylde bestemmelserne i afsnit
VI Efteruddannelse og afsnit VII
Kvalitetssikring.
XI.
Tilsynsførende
En
tilsynsførende skal være ansat i
politiet og have gennemgået en
særlig uddannelse som
tilsynsførende. Nærmere bestemmelser
herom fastsættes i Rigspolitiets
retningslinjer for køreprøver.
XII.
Køredommer
En køredommer
skal opfylde betingelserne i dette
bilags afsnit III-VII. Afsnit
VIII-XI gælder tilsvarende for
køredommere, dog således, at
køredommere beskikkes af henholdsvis
forsvaret og det statslige
redningsberedskab.
Den
tilsynsførende skal være ansat
henholdsvis i forsvaret eller det
statslige redningsberedskab.
Bilag 11
Kommunernes
knallertundervisning og afholdelse
af prøver mv. til lille knallert for
personer under 18 år
I.
Undervisning
Undervisningen
gives efter retningslinjerne
udfærdiget af Rådet for Sikker
Trafik efter forhandling med
Rigspolitiet.
Knallertundervisningen omfatter
teoretisk og praktisk undervisning
og skal give eleverne viden,
færdigheder og risikoforståelse, der
sætter dem i stand til at færdes på
lille knallert på en
færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig
måde.
Under al
øvelseskørsel skal eleven anvende
fastspændt styrthjelm.
Under
øvelseskørsel på vej skal eleven
bære en orange vest forsynet med
hvide reflekser foran og bagpå.
Al
øvelseskørsel skal ske under stadig
overvågning af underviseren, der
højst må overvåge 6 elever ad
gangen.
Underviseren
skal påse, at betingelserne om
anvendelse af styrthjelm og vest er
opfyldt. Underviseren skal endvidere
påse, at eleven ved kørsel på lukket
område har opnået en sådan
færdighed, at kørsel på vej kan ske
uden fare for andre eller for eleven
selv.
Underviseren
skal i forbindelse med afholdelsen
af lektionerne løbende registrere,
om en elev er fraværende.
II.
Krav til
knallerter, der anvendes ved
øvelseskørsel og praktisk prøve
Ved
øvelseskørsel og praktisk prøve skal
der anvendes en tohjulet knallert
med en forbrændingsmotor med et
slagvolumen på ikke over 50 cm3 og
med en konstruktivt bestemt maksimal
hastighed på 30 km i timen (lille
knallert). Knallerten skal have
automatgear og være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side og side-
eller centralstøtteben. Den skal
endvidere være forsynet med
hastighedsmåler.
Øvelseskørsel
og aflæggelse af praktisk prøve skal
foregå på knallerter, der stilles
til rådighed af kommunen.
Er en elev på
grund af et handicap ikke i stand
til at føre en tohjulet knallert,
kan kommunen tillade, at eleven i
stedet anvender en trehjulet lille
knallert ved øvelseskørsel og
aflæggelse af praktisk prøve.
Knallerten skal have automatgear og
være forsynet med
retningsviserblinklygter, et
førerspejl i hver side og
hastighedsmåler. Knallerten kan
stilles til rådighed af kommunen
eller af eleven selv. Hvis
knallerten stilles til rådighed af
eleven, skal kommunen sikre sig, at
køretøjet er lovmæssigt forsikret i
overensstemmelse med færdselslovens
kapitel 16.
III.
Teoriprøve
Formålet med
teoriprøven er, at det skal
bedømmes, om eleven har tilegnet sig
tilstrækkelig viden om de emner, der
er indeholdt i Rådet for Sikker
Trafiks retningslinjer for
knallertundervisning.
Ved afholdelse
af teoriprøve skal eleven godtgøre
sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2.
Teoriprøven kan dog afholdes, hvis
eleven på anden og tilstrækkelig
sikker måde godtgør sin identitet.
Specialprøve
Ansøgere, der
på grund af særlige forhold, der
skal dokumenteres, ikke kan
gennemføre en almindelig teoriprøve,
kan henvises til en speciel prøve,
hvor underviseren f.eks. oplæser
spørgsmålene eller hjælper med at
afkrydse rubrikkerne efter
ansøgerens tilkendegivelse.
Teoriprøvens
bedømmelse
Prøveresultatet meddeles til alle
ansøgere straks efter prøvens
bedømmelse ved udlevering af et
bedømmelsesskema. Underviseren må
ikke meddele den enkeltes resultat
til andre.
Teoriprøven
gennemføres i øvrigt i
overensstemmelse med Rådet for
Sikker Trafiks retningslinjer for
afholdelse af teoriprøve, som er
udfærdiget efter forhandling med
Rigspolitiet.
IV.
Praktisk prøve
Formålet med
den praktiske prøve er, at det skal
bedømmes, om eleven har tilegnet sig
de færdigheder og den adfærd, der er
fastsat som mål i Rådet for Sikker
Trafiks retningslinjer for
knallertundervisning.
Eleven skal
demonstrere orienterings- og
manøvrefærdigheder under vej- og
færdselsforhold af passende
sværhedsgrad svarende til
målbeskrivelserne for de praktiske
lektioner i retningslinjerne for
knallertundervisning.
Varigheden af
den praktiske prøve fastsættes i de
af Rådets for Sikker Trafik
udfærdigede retningslinjer for
afholdelse af den praktiske prøve.
Den praktiske
prøve skal bedømmes af en anden end
elevens egen underviser, jf. § 75,
stk. 5. Personer, der bedømmer
prøven, benævnes i det efterfølgende
censor.
Den praktiske
prøve gennemføres som manøvre på vej
med censor som passager i enten en
efterfølgende bil eller på en
efterfølgende motorcykel. Censor
skal under prøven kunne tale til
eleven via et radioanlæg. Bilen
eller motorcyklen samt radioanlægget
stilles til rådighed af kommunen.
Ved afholdelse
af den praktiske prøve skal
ansøgningsblanketten og eventuelt
tidligere udstedt kørekort
medbringes. Eleven skal endvidere
godtgøre sin identitet, jf. § 4,
stk. 1-2. Den praktiske prøve kan
dog afholdes, hvis eleven på anden
og tilstrækkelig sikker måde godtgør
sin identitet.
Den praktiske
prøve må ikke aflægges før,
teoriprøven er bestået, og den
praktiske prøve skal være bestået
senest 6 måneder efter den dag, hvor
eleven påbegyndte
knallertundervisningen. Er prøven
ikke bestået inden dette tidspunkt,
skal eleven begynde forfra på
knallertundervisningen.
Prøven
gennemføres i øvrigt i
overensstemmelse med Rådet for
Sikker Trafiks retningslinjer for
afholdelse af praktisk prøve, som er
udfærdiget efter forhandling med
Rigspolitiet.
Bedømmelse af den
praktiske prøve
Ved den
praktiske prøve skal det først og
fremmest vurderes, om elevens
præstationer er præget af grundig
indlæring i overensstemmelse med
målbeskrivelserne i Rådet for Sikker
Trafiks retningslinjer for
knallertundervisning.
Der må ikke
kræves egentlig rutineret eller
fuldstændig fejlfri kørsel, men
censor skal skelne mellem mere og
mindre alvorlige fejl. Enkelte
mindre alvorlige fejl bør ikke
medføre, at prøven anses for ikke
bestået, idet elevens kørsel skal
bedømmes som helhed. Er elevens
præstationer præget af flere og især
gentagne mindre alvorlige fejl, kan
prøven efter censors skøn anses for
ikke bestået.
Afgørende for,
om en fejl skal anses for mere eller
mindre alvorlig, er dens
konsekvenser først og fremmest for
færdselssikkerheden og dernæst for
trafikkens uhindrede afvikling. Fejl
vedrørende orientering eller
manøvrering, der indebærer
nærliggende mulighed for påkørsel
eller anden ulykke, skal anses for
meget alvorlige. Sådanne fejl kan
derfor i sig selv medføre, at prøven
bedømmes som ikke bestået, og prøven
kan efter omstændighederne afbrydes.
Nærliggende
mulighed for påkørsel eller anden
ulykke omfatter ikke alene tilfælde,
hvor en modpart synligt er til
stede. Det kan også omfatte
tilfælde, hvor eleven viser tydelig
mangel på omtanke og forudseenhed
ved at køre frem med en sådan
placering på kørebanen eller med en
sådan hastighed, at eleven ikke kan
nå at orientere sig og standse for
skjulte hindringer, som med en vis
sandsynlighed kan dukke op.
Gentagne fejl
i betjening af knallerten må anses
for alvorlige, for så vidt de
tydeligt røber, at eleven ikke
behersker knallerten med fornøden
sikkerhed.
Prøven
bedømmes i øvrigt i overensstemmelse
med Rådet for Sikker Trafiks
retningslinjer for afholdelse af
praktisk prøve.
Prøveresultatet meddeles til eleven
straks efter prøvens gennemførelse.
Elever, der ikke har bestået prøven,
skal samtidig have udleveret et
bedømmelsesskema.
Officielle
noter
1) Bekendtgørelsen indeholder
bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF af 20. december
2006 om kørekort, EU-tidende 2006,
nr. L 403, side 18, som ændret ved
Kommissionens direktiv 2009/113/EF
af 25. august 2009 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF om kørekort,
EU-tidende 2009, nr. L 223, side 31,
og ved Kommissionens direktiv
2011/94/EU af 28. november 2011 om
ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/126/EF om
kørekort, EU-tidende 2011, nr. L
314, side 31, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12. december
2006 om tjenesteydelser i det indre
marked, EU-tidende 2006, nr. L 376,
side 36.