Det er rigsadvokaturens opfattelse, at der bør anvendes en 5-årig gentagelsesvirkningsperiode ved overtrædelser af færdselslovens § 56, stk. 1.

Det følger således af straffelovens § 84, at gentagelsesvirkning af en tidligere straf ophører, når der er forløbet 10 år efter, at den tidligere straf er udstået, eftergivet eller bortfaldet, jf. bestemmelsens stk. 3.

Bestemmelsen i straffelovens § 84, der blev indsat i straffeloven ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse), vedrører den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkning i de tilfælde, hvor der er hjemmel i loven til forhøjet straf i gentagelsestilfælde og andet ikke følger af særlovgivningen. Ved ændringen af straffeloven i 2004 blev gentagelsesvirkningsperioden ændret fra 5 til 10 år.

Der er imidlertid ikke i færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, særskilt hjemmel til skærpet straf i gentagelsestilfælde, hvorfor straffelovens § 84 ikke finder direkte anvendelse. Det er ikke afklaret i retspraksis, hvilken betydning ændringen af straffelovens bestemmelser om gentagelsesvirkning i § 84 vil få på den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen ved overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 56, stk. 1. Det fremgår dog af bemærkningerne til ændringen af straffeloven i marts 2004, at det må forventes, at skærpelserne i § 84 vil kunne få en vis betydning for den vægt, som domstolene tillægger en ældre dom i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen.