TfK 2010.950 VLD

V.L.D. 18. august 2010 i anke 15. afd. S-2962-09
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Karsten Isager, Århus).

(Stig Glent-Madsen, John Lundum og Hanne Kirk Deichmann (kst.)).

Retten i Randers' dom af 3. december 2009:

Anklageskrift er modtaget den 7. maj 2008.

T er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 3, stk. 1, jf. § 26, stk. 3, ved søndag den 17. december 2006 ca. kl. 21.15 som fører af personbil OE - - - under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have undladt at optræde hensynsfuldt og at udvise agtpågivenhed, idet han kørte ud fra tankstationen Shell, Århusvej 56, Søften, Hinnerup, for at svinge til venstre mod nordvest, uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med varebil SZ - - -, der ført af B kørte ad Århusvej, hvilket medførte materiel skade.

Påstande:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

T har erkendt at have overtrådt færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 3, men han påstået frifindelse for den nedlagte påstand om kørselsforbud.

Sagens oplysninger:

T har den 17. december 2008 forklaret, at han den pågældende dag havde været inde på Shell-tanken for at leje en film. Med i bilen havde han to kammerater K1 og K2. En af dem sad på passagersædet og en anden bag ved passagersædet. Han er særdeles godt kendt på stedet, idet han på det pågældende tidspunkt arbejdede på Shell-tanken. Han var ansat hos Shell i ca. et års tid. Efter at have lejet videofilmen kørte han og hans kammerater stille og roligt frem mod udkørslen til Århusvej. Det var hans hensigt at svinge til venstre mod Hinnerup. Han er ikke 100 % sikker på, at han holdt stille ved vigelinjen, men det mener han bestemt, idet han altid holder helt stille før udkørsel. Han orienterede sig til begge sider. Han var kørt frem, således at han holdt med fronten ud over cykelstien for bedre at kunne orientere sig. Da han konstaterede, at der ikke var noget trafik, kørte han stille og roligt frem. Pludselig var der en bil på hans venstre side. Han så bilen et split sekund før, den ramte ham. Da han så bilen, speedede han voldsomt op for at komme væk. Bilen ramte derfor den bagerste del af hans bil. Han tror, at bilen kørte hurtigere end tilladt. Det store prisskilt med Shell-logo, der ses på bilag 10a, gik dengang helt ned til jorden. Det var derfor vanskeligt at orientere sig, før man kørte ud fra tankstationen. Dengang han arbejdede på tankstationen, havde han adskillige kunder, der klagede over, at skiltet tog udsynet. Efterfølgende er skiltet blevet ændret, således at det i dag ikke længere går ned til jorden. Han husker ikke, om han den pågældende dag tænkte over, at der var problemer med at orientere sig på grund af skiltet. Efter uheldet kom modparten løbende over vejen og råbte: »jeg kørte kun 70, jeg kørte kun 70«. Der er rigtig mange, der kører for stærkt på Århusvej.

Tiltalte har den 26. november 2009 vedstået sin forklaring og har forklaret supplerende, at han kørte stille frem ud over cykelstien for at orientere sig, men at han trillede tilbage igen. Han tror, at modparten kørte for stærkt. Det bygger han på, at modparten efterfølgende kom løbende og råbte, at han kun kørte 70 km/t. Der er også mange, der kører for stærkt på stedet.

Forevist bilag 10a, nyt foto af stedet, oplyste tiltalte, at Shell-skiltet på uheldstidspunktet gik helt ned til jorden, men at det ellers var i samme højde og bredde som i dag. Det hindrede udsynet meget. Der er nu ændret, så det kun er i luften og ikke går helt ned til jorden.

B har som vidne forklaret, at han var involveret i et færdselsuheld ved Shell. Han kom kørende ad Århusvej mod Århus. Han kørte med omkring 60-70 km/t. Det var mørkt, og han er sikker på, at han ikke kørte for stærkt, da det er et træls sted. Det var efter hans erfaring med stedet. Han ved, at man skal være ekstra vågen på sådanne steder.

Han så en bil begynde at sætte i gang fra tanken. Han så stoplygterne på tiltaltes bil. Vidnet slappede af og tænkte, at tiltalte ville holde, men så kørte tiltalte alligevel frem. Han kunne se tiltaltes bil. Han løftede foden fra speederen. Han var da ca. 20 meter fra tiltalte, vist nok i en afstand som den sorte bil, som man kan se på foto 4. Han kunne se bagenden af tiltaltes bil. Han ramte tiltaltes bil direkte i baghjulet. Han bremsede. Da tiltalte kørte ud, var der ikke mere end 5 meter hen til tiltaltes bil, hvorfor han ikke kunne undgå at køre ind i bilen. Vidnets lys på bilen virkede, hvilket det også gjorde på tiltaltes bil.

Han havde set, at tiltalte kørte frem, og han så tiltaltes bremselygter, men han er ikke sikker på, om tiltalte var standset helt op, inden tiltalte fortsatte frem igen.

Anklageren foreholdt vidnet bilag 7 og bilag 4.

Vidnet forklarer supplerende, at han ikke kan huske, at han har snakket med politiet i telefonen. Han kan ikke huske, om han forklarede til politiet, at han så tiltaltes bil trille langsomt frem. Han var chokeret. Han kan stadig huske at have set stoplygterne på tiltaltes bil. Uheldet skete midt ude på kørebanen. Han bremsede, men han kunne ikke nå at undgå uheldet. Da tiltalte kørte frem, var der kun ca. 5 meter mellem dem.

D har som vidne forklaret, at han kørte på Århusvej mod Århus. Han kørte ca. 100-150 meter bag forrige vidne, B. Han kørte selv ca. 80 km/t. Han indhentede vidnet B, som kørte ca. 70 km/t. Vidnet så tiltaltes bil på tanken. Han kunne se stoplygterne på tiltaltes bil. Tiltaltes kom rullende stille frem, men bilen forsvandt et kort øjeblik mellem skiltene, som hindrede udsynet. Det næste, han så, var, at tiltaltes bil kørte ud mellem skiltene. Han tænkte, »nu sker der sammenstød«. Han så tiltalte bremse, men så kørte den igen. Bilerne ramte ikke hinanden særlig hårdt. Det var som om tiltalte ikke havde set vidnet B's bil.

Tiltalte har første gang erhvervet førerret den 16. august 2005.

Om de personlige forhold oplyste tiltalte, at han har brug for sit kørekort i sit arbejde. Han er fortsat i gang med sin pædagoguddannelse. Han tager 3. semester i Sydafrika, hvor han også skal bruge kørekortet.

Rettens begrundelse og afgørelse:


Retten finder det efter tiltaltes erkendelse og de afgivne vidneforklaringer bevist, at tiltalte ikke overholdt sin ubetingede vigepligt i forbindelse med, at han kørte ud fra tankstationen for at dreje til venstre ad Århusvej, og at hans bil blev påkørt af vidnet B, der kom kørende ligeud med sædvanlig hastighed ad Århusvej fra tiltaltes venstre side. Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 3.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og efter færdselslovens § 118, stk. 2, jf. § 26, stk. 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten finder det endvidere bevist, at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, idet han efter at være standset helt eller næsten helt op kørte ud på hovedvejen uden at have sikret sig, at dette kunne ske uden gene for de andre trafikanter, hvorved der skete skade på materiel.

Retten lægger herved efter politiets gerningsstedsbeskrivelse til grund, at der var sigtbart (med en sigt på over 100 meter), og at det var mørkt på uheldstidspunktet, samt efter de afgivne forklaringer, at modparten havde lygterne tændt. Retten lægger endvidere til grund, at skiltningen på tankstationen i et vist omfang vanskeliggjorde tiltaltes udsyn, men at han ikke var forhindret i at kunne se modparten, hvis han var kørt lidt længere frem for at orientere sig, inden han påbegyndte fremkørslen. Det bemærkes herved, at begge vidner kunne se tiltalte på tankstationen, inden han kørte frem.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Betingelserne for at frakende førerretten betinget er derfor opfyldt, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Da forholdet er begået inden for de første 3 år efter, at tiltalte første gang har erhvervet førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 127.

Ved kørselsforbuddet inddrages tiltaltes ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil tiltalte har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 1.

Det forhold, at der er forløbet næsten 3 år, siden forholdet blev begået, findes ikke at burde medføre, at tiltalte skal frifindes for påstanden om et kørselsforbud.

Vestre Landsrets dom:

Retten i Randers har den 3. december 2009 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Påstande:

Tiltalte - - - har påstået frifindelse for påstanden om kørselsforbud efter færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger:

Den kørsel, der er rejst tiltale for i denne sag, foregik den 17. december 2006. Anklagemyndigheden fremsendte den 25. maj 2007 en retsmødebegæring til Retten i Randers, der modtog retsmødebegæringen samme dag. Retsmøde til behandling af retsmødebegæringen blev berammet til foretagelse den 26. februar 2008. Den 25. februar 2008 orienterede tiltaltes forsvarer anklagemyndigheden om, at tiltalte ikke erkendte sig skyldig. Retsmødet den 26. februar 2008 blev derfor udsat.

Anklagemyndigheden udarbejdede herefter den 14. april 2008 et anklageskrift, som Retten i Randers modtog den 7. maj 2008. Hovedforhandling i sagen blev herefter berammet til den 17. december 2008. Da det ikke var lykkedes at forkynde tilsigelse til det nævnte retsmøde for de to vidner, blev hovedforhandlingen ikke afsluttet den pågældende dag, men blev fortsat den 26. november 2009, hvor sagen blev optaget til dom. Dommen blev herefter afsagt den 3. december 2009.

Landsretten berammede oprindeligt sagen til hovedforhandling den 26. januar 2010, men hovedforhandlingen blev efter tiltaltes anmodning udsat, da tiltalte skulle på praktikophold i Sydafrika i tidsrummet fra den 27. januar 2010 til den 25. juli 2010.

Forklaringer:

Tiltalte og vidnet B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde meget svært ved at orientere sig i forbindelse med udkørslen fra tankstationen, da tankens prisskilt på daværende tidspunkt gik helt ned til jorden og blokerede for udsynet. Skiltet var dengang placeret helt ude ved cykelstien, hvilket yderligere hindrede udsynet. Han mener, at han forud for udkørslen et par gange trillede lidt frem for derefter at trille tilbage. Han kan ikke huske, om der i den forbindelse kom biler, der hindrede hans udkørsel. Han er sikker på, at han først kørte ud, efter at han havde sikret sig, at der ikke var færdsel, der var til hinder for hans udkørsel. Da han arbejdede på den pågældende tank, var der mange kunder, der klagede over, at prisskiltet og de andre skilte, tankstationen satte ud, blokerede for deres udsyn ved udkørsel fra tanken. Han er sikker på, at der er en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. på den pågældende strækning.

B har supplerende forklaret, at han kørte 70-80 km/t. Han mener, at hastighedsgrænsen er 70 eller 80 km/t. det pågældende sted. Området omkring tankstationen er meget oplyst. Han kunne se tiltaltes bil uanset prisskiltet, da man kunne se ind bag skiltet. Han havde set tiltalte og en anden komme ud fra tanken og gå ind i bilen. Tiltaltes bil trillede ikke frem og tilbage, men kørte frem umiddelbart efter, at stoplygterne havde været aktiveret kortvarigt. Tiltaltes bil trillede frem i lav hastighed. Han var da 5-10 meter fra tiltaltes bil. De havde øjenkontakt umiddelbart forud for sammenstødet.

Landsrettens begrundelse og resultat:


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forbindelse med udkørslen fra tankstationen har tilsidesat væsentligt hensyn til færdselssikkerheden.

Betingelserne for at pålægge tiltalte et kørselsforbud er derfor opfyldt.

Sagens behandling ved byretten har imidlertid været meget langvarig. Det må derfor vurderes, om dette kan føre til et andet resultat.

Den lange sagsbehandlingstid må i væsentligt omfang tilskrives lange berammelsestider i den pågældende periode. Retsmødebegæring er således modtaget af retten i Randers den 25. maj 2007, hvorefter retsmøde til behandling heraf blev berammet til den 26. februar 2008. Efter at retsmødet blev aflyst den 25. februar 2008, fordi det blev klarlagt, at tiltalte ikke tilstod, blev anklageskrift modtaget af byretten den 7. maj 2008, hvorefter hovedforhandlingen blev berammet til den 17. december 2008. Da hovedforhandlingen ikke kunne afsluttes den 17. december 2008, fordi det ikke var lykkedes at forkynde tilsigelserne for vidnerne, blev den fortsatte hovedforhandling først afviklet den 26. november 2009.

Under de nævnte omstændigheder, hvor der i samme sag har været 3 berammelsesperioder på henholdsvis 9 måneder, 7 måneder og 11 måneder, finder landsretten, at der helt undtagelsesvist er grundlag for at lade kørselsforbuddet bortfalde, jf. principperne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.