|
|
|
||
|
For at en straffesag kan begæres genoptaget ved den særlige
klageret, skal denne være afsluttet. Det er ikke nogen betingelse,
at straffen er fuldbyrdet eller ikke, når blot straffesagen er
"afsluttet" - det vil sige, at det ikke længere er muligt at anke
afgørelsen til en højere instans. For at kunne vurdere om betingelserne for genoptagelse af en straffesag er tilstede, er det en grundlæggende forudsætning, at man har mulighed for at gennemgå straffesagens akter. Nedenfor behandles punkt 4 om aktindsigt i "afsluttede straffesager". Betænkning 1427 i sin helhed. |
|||
4. Afsluttede straffesagerEfter gældende ret sondres der principielt mellem på den ene side retsbogstilførsler og “fremlagte dokumenter”, der er omfattet af retsplejelovens § 41, og på den anden side andre dokumenter, der er omfattet af forvaltningslovens § 18. Retsplejerådet finder, at denne retstilstand er uhensigtsmæssig, og foreslår et samlet regelsæt om aktindsigt i dokumenter, der vedrører sagen, herunder retsbogstilførsler. Retsplejerådets forslag er således udtryk for en kombination af retsplejelovens § 41 og forvaltningslovens § 18. Den nye kombinerede regel foreslås placeret i retsplejelovens kapitel 66, der bærer overskriften “Sigtede og hans forsvar”. Retsplejerådets forslag omfatter aktindsigt i retsbogstilførsler og i dokumenter hos politiet og anklagemyndigheden. Forslaget omfatter derimod ikke aktindsigt i straffesager, der udelukkende har været behandlet hos andre administrative myndigheder end politet. Hvis en straffesag har været behandlet af politiet efter at have været behandlet af en anden administrativ myndighed, omfatter forslaget imidlertid også aktindsigt i det materiale, som politiet har modtaget fra den anden administrative myndighed. Det bemærkes, at forslaget er nøje koordineret med Retsplejerådets forslag om aktindsigt for personer, der uden at være part har en særlig interesse i aktindsigt (jf. kapitel 6, afsnit 3). Den, der har været sigtet, vil således i vidt omfang have adgang til aktindsigt i afsluttede straffesager efter tilsvarende regler som personer, der i øvrigt har en særlig interesse i aktindsigt i sagen (eksempelvis forurettede). 4.1. Omfattede dokumenterRetsplejerådets forslag omfatter samlet set reelt de samme dokumenter, som i dag er omfattet af retsplejelovens § 41 og forvaltningslovens § 18 tilsammen. I forbindelse med sammenskrivningen af disse to bestemmelser har Retsplejerådet imidlertid benyttet lejligheden til at modernisere opbygningen af reglen, så den nærmer sig den logiske struktur, som kendes fra offentlighedsloven. Som nævnt er der tillige foretaget en koordinering med Retsplejerådets forslag om aktindsigt for personer, der uden at være part har en særlig interesse i aktindsigt (jf. kapitel 6, afsnit 3). Ligesom efter den gældende § 41 i retsplejeloven er indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen omfattet af retten til aktindsigt. For andet end retsbøger foreslås det at udskifte udtrykket “de (...) hos retten beroende til en sag hørende, fremlagte dokumenter”, som anvendes i den gældende § 41, med udtrykket “dokumenter, der vedrører sagen,” suppleret med en undtagelse for interne arbejdsdokumenter (jf. herom nedenfor). Begrebet “fremlagte dokumenter” kan give anledning til tvivl, og der bør efter Retsplejerådets opfattelse gælde samme regler om aktindsigt, uanset om dokumentet har været “fremlagt” i retten. Et dokument vedrører sagen, når dokumentet har betydning for sagens behandling. Som eksempler kan nævnes politirapporter (jf. retsplejelovens § 744), anklageskrift eller retsmødebegæring og dokumenter, der har været benyttet som bevis. Både dokumenter, der indgår i sagen ved retten, og dokumenter, der (alene) indgår i politiets sag, er omfattet. Hvis et dokument vedrører den pågældende sag, er det således omfattet af forslaget om aktindsigt, selv om anklagemyndigheden ikke har fremlagt det i retten, fordi det efter anklagemyndighedens opfattelse har vist sig at være uden betydning for sagens afgørelse. Udtrykket “dokumenter” skal forstås lige så bredt som dokumentbegrebet efter offentlighedsloven. Ud over egentlige skriftlige dokumenter, hvad enten de foreligger som papirdokumenter eller elektroniske dokumenter, er således også tegninger, kort, billeder og lyd- og billedoptagelser omfattet. Interne arbejdsdokumenter Dokumenter, der udarbejdes af retten eller politiet udelukkende til eget brug ved behandlingen af en sag, anses som interne arbejdsdokumenter. Et dokument kan således kun anses som et internt arbejdsdokument, hvis det ikke er videregivet til nogen uden for retten eller politiet. Som eksempler kan for retternes vedkommende nævnes udkast til retsbogstilførsler eller retsafgørelser, som udelukkende anvendes af retten selv. Tilsvarende gælder notater, som en dommer eller anden medarbejder ved retten foretager i forbindelse med sagens behandling, og som udelukkende anvendes af retten selv. Som eksempler kan for politiets vedkommende nævnes politiets og anklagemyndighedens interne overvejelser om tiltalespørgsmål, om sagens førelse i retten eller om anke. Brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet og anklagemyndigheden (herunder Justitsministeriet) anses også som interne arbejdsdokumenter. Dette skyldes blandt andet, at en efterforskning kan involvere flere politikredse, ligesom rigspolitiet kan være inddraget. Brevveksling mellem forskellige domstole kan derimod ikke anses som intern, hvorimod det må det bero på en konkret vurdering, om brevveksling mellem forskellige enheder inden for en domstol har en sådan intern karakter, at den falder under begrebet interne arbejdsdokumenter. Voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger anses også som interne arbejdsdokumenter. 4.2. Undtagne oplysningerRetsplejerådet foreslår, at retten til aktindsigt i visse oplysninger skal kunne begrænses efter en konkret vurdering. Begrænsningen består i givet fald i, at de pågældende oplysninger fjernes fra dokumentet før kopieringen eller gennemsynet, således at der gives aktindsigt i den resterende del af dokumentet (ekstrahering). Der vil dog efter omstændighederne være grundlag for at nægte aktindsigt i hele dokumentet. Oplysninger undtaget fra aktindsigt i
verserende straffesager Som eksempler kan nævnes retsplejelovens § 169, stk. 2, 1. pkt., om en myndigheds redegørelse for grundene til at nægte samtykke til afgivelse af vidneforklaring om forhold belagt med tavshedspligt og retsplejelovens § 848, stk. 2, om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl. Hensynet til statens sikkerhed mv. Det fremgår af formuleringen, at der skal foretages en konkret afvejning af ansøgerens interesse i aktindsigt over for de pågældende modhensyn. Det bemærkes i den forbindelse, at et alternativ til helt at nægte aktindsigt kan være at afslå at udlevere kopi af de pågældende dokumenter (jf. afsnit 4.3 nedenfor). Den foreslåede undtagelse vedrørende statens sikkerhed mv. viderefører i moderniseret form den gældende undtagelsesregel i retsplejelovens § 41 vedrørende “hensynet til statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt”. Undtagelsen vedrørende statens sikkerhed mv. vil fortsat have et yderst begrænset anvendelsesområde. Hensynet til forfølgning af lovovertrædelser
og hensynet til tredjemand Hermed videreføres de undtagelser til aktindsigt, som fremgår af forvaltningslovens § 18. Da Retsplejerådets forslag om aktindsigt for den, der har været sigtet, omfatter alle straffesager, herunder sager, der ikke har været behandlet ved retten, bør der efter rådets opfattelse være mulighed for efter en konkret vurdering at begrænse retten til aktindsigt både af hensyn forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser og af hensyn til beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre. En begrænsning af retten til aktindsigt forudsætter en konkret afvejning mellem ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til dokumentet til at varetage sit tarv over for de angivne modhensyn. Det bemærkes i den forbindelse, at et alternativ til helt at nægte aktindsigt kan være at afslå at udlevere kopi af de pågældende dokumenter (jf. afsnit 4.3 nedenfor). En begrænsning af retten til aktindsigt af hensyn til medsigtede, vidner eller andre vil navnlig være relevant i forhold til dokumenter, der indeholder oplysninger om den pågældendes private forhold. Som eksempel kan nævnes lægeerklæringer vedrørende forurettede. Mentalerklæringer og udtalelser fra Retslægerådet om tiltalte selv kan derimod ikke undtages fra aktindsigt. Det samme gælder tekniske beviser om sagens ydre omstændigheder (rapporter fra laboratorier, bilinspektør mv.). 4.3. Udlevering af kopiRetsplejerådets forslag om aktindsigt for personer, der har været sigtet, omfatter dels dokumenter, der i dag er omfattet af forvaltningslovens § 18, dels dokumenter, der i dag er omfattet af retsplejelovens § 41. Forvaltningslovens § 18 overlader det til den myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt, at tage stilling til, i hvilken form en anmodning om aktindsigt i givet fald skal imødekommes. Baggrunden for, at forvaltningslovens almindelige regler om gennemførelse af aktindsigt (jf. kapitel 6, afsnit 3.5.1) ikke finder anvendelse, er, at de betænkeligheder, der ofte vil kunne være forbundet med overhovedet at indrømme aktindsigt i straffesager, jævnligt vil gøre sig gældende med særlig styrke, hvis aktindsigten skal gennemføres ved udlevering af kopier af dokumenterne. Aktindsigt gives således normalt i form af gennemsyn. Retsplejelovens § 41 giver mulighed for at nægte udskrift under henvisning til, at det må befrygtes, at kopien vil blive benyttet på retsstridig måde. Bestemmelsen ses i praksis navnlig anvendt, hvis tiltalte tidligere har forsøgt at påvirke vidner, eller der i øvrigt er grund til at frygte, at vidner vil blive truet eller forulempet i anledning af deres vidneudsagn under sagen. Retsplejerådet finder, at de hensyn, der begrunder udformningen af forvaltningslovens § 18, også gør sig gældende for de dokumenter, der i dag er omfattet af retsplejelovens § 41 (retsbogstilførsler og fremlagte dokumenter). Tiltalte har ganske vist under alle omstændigheder under sagens behandling haft mulighed for at gøre sig bekendt med vidneforklaringer og – som en klar hovedregel – få oplyst vidnernes identitet. Det kunne på den baggrund synes, som om tiltaltes mulighed for selv eller gennem andre at påvirke, true eller forulempe vidner ikke umiddelbart bliver større af, at tiltalte har mulighed for at få udleveret en kopi af retsbogens referat af vidneforklaringer. Der er imidlertid forskel på at høre en forklaring og at læse et referat af forklaringen, og der er også væsentlig forskel på, om tiltalte under sagens behandling læser forklaringen hos forsvareren eller politiet, eller om tiltalte på et senere tidspunkt får udleveret en udskrift af forklaringen. Man kan således ikke se bort fra, at nogle tiltalte vil have større anledning til at true eller forulempe vidner, hvis de efter sagens afslutning får udleveret en kopi af retsbogens referat af vidneforklaringerne. Risikoen for krænkelse af vidner ved uberettiget videregivelse – eller ligefrem offentliggørelse – af oplysninger om vidnets private forhold er også større, hvis tiltalte får udleveret en kopi. Retsplejerådet foreslår på den baggrund, at det skal være overladt til politimesterens skøn, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller kopi. Ligesom efter forvaltningslovens § 18 vil udgangspunktet være, at aktindsigt gives i form af gennemsyn. En konkretiseret anmodning om udlevering af bestemte skriftlige dokumenter bør imidlertid imødekommes, medmindre de i afsnit 4.2 nævnte hensyn til statens sikkerhed mv., forfølgning af lovovertrædelser eller tredjemand taler herimod, eller det må befrygtes, at kopien vil blive benyttet på retsstridig måde. Hvis der anmodes om aktindsigt i et omfattende materiale, vil det under alle omstændigheder i langt de fleste tilfælde være mest hensigtsmæssigt, at den, der søger aktindsigt, i første omgang får adgang til at gennemse den del af materialet, som ikke af de i afsnit 4.2 nævnte grunde helt undtages fra aktindsigt. Den pågældende kan så efterfølgende eventuelt anmode om udlevering af kopi af nærmere angivne dokumenter, som den pågældende har fundet frem til ved sin gennemgang af det samlede materiale. 4.4. Fremgangsmåden ved anmodning om aktindsigtEfter gældende regler og praksis skal anmodninger om aktindsigt i retsbogstilførsler fremsættes over for retten, mens anmodninger om aktindsigt i sagens dokumenter i øvrigt skal fremsættes over for anklagemyndigheden. For retsbogstilførslers vedkommende skal der imidlertid indhentes en udtalelse fra politimesteren, medmindre det er åbenbart, at der ikke er grund til at bringe undtagelserne til aktindsigt i anvendelse. Retsplejerådet foreslår på den baggrund, at anmodninger om aktindsigt i afsluttede straffesager fremover altid skal fremsættes over for politimesteren. Det bemærkes i den forbindelse, at akterne i afsluttede straffesager som hovedregel opbevares hos politiet. Efter gældende regler og praksis kan politimesterens afslag på aktindsigt indbringes for retten, når anmodningen om aktindsigt angår “fremlagte dokumenter”, jf. (princippet i) retsplejelovens § 41. Derimod kan politimesterens afgørelser om aktindsigt i øvrigt påklages til statsadvokaten, hvis afgørelse ikke kan påklages yderligere, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2, og § 102, stk. 2, men afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene ved civilt søgsmål, jf. grundlovens § 63. Efter Retsplejerådets opfattelse er der ikke grundlag for at opretholde den særligt lette adgang til domstolsprøvelse af visse af anklagemyndighedens afgørelser om aktindsigt i afsluttede straffesager. Alle anklagemyndighedens afgørelser om aktindsigt i afsluttede straffesager vil således fremover kunne påklages administrativt og indbringes for Folketingets Ombudsmand samt for domstolene ved civilt søgsmål, jf. grundlovens § 63. |
|||
|
|
|||