10. kapitel
Straffens
fastsættelse
§ 80. Ved straffens
fastsættelse skal der under
hensyntagen til ensartethed i
retsanvendelsen lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på
oplysninger om gerningsmanden.
Stk. 2. Ved vurderingen af
lovovertrædelsens grovhed skal der
tages hensyn til den med
lovovertrædelsen forbundne skade,
fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde
have indset herom. Ved vurderingen
af oplysninger om gerningsmanden
skal der tages hensyn til dennes
almindelige personlige og sociale
forhold, dennes forhold før og efter
gerningen samt dennes bevæggrunde
til gerningen.
§ 81. Det skal ved straffens
fastsættelse i almindelighed indgå
som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden
tidligere er straffet af betydning
for sagen,
2) at gerningen er udført af
flere i forening,
3) at gerningen er særligt
planlagt eller led i omfattende
kriminalitet,
4) at gerningsmanden
tilsigtede, at gerningen skulle have
betydelig alvorligere følger, end
den fik,
5) at gerningsmanden har
udvist særlig hensynsløshed,
6) at gerningen har baggrund
i andres etniske oprindelse, tro,
seksuelle orientering eller
lignende,
7) at gerningen har baggrund
i den forurettedes lovlige ytringer
i den offentlige debat,
8) at gerningen er begået i
udførelsen af offentlig tjeneste
eller hverv eller under misbrug af
stilling eller særligt
tillidsforhold i øvrigt,
9) at gerningsmanden har fået
en anden til at medvirke til
gerningen ved tvang, svig eller
udnyttelse af dennes unge alder
eller betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold,
10) at gerningsmanden har
medvirket til kriminalitet udført af
et barn under 14 år,
11) at gerningsmanden har
udnyttet forurettedes værgeløse
stilling,
12) at gerningen er begået af
en person, der udstår straf eller
anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter,
13) at gerningen er begået af
en tidligere indsat over for
institutionen eller en person med
ansættelse ved institutionen.
§ 81 a. Den straf, der er
foreskrevet i denne lovs §§ 119, 123
og 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf.
§ 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247,
og § 252, stk. 1, kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i et
gensidigt opgør, som foregår mellem
grupper af personer, og hvor der
flere gange som led i opgøret enten
er anvendt skydevåben eller anvendt
våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde
betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af dennes
lovs § 180.
Stk. 2. Ved fastsættelse af
straffen for overtrædelse af dennes
lovs § 180, § 183, stk. 2, og § 237
skal det i almindelighed indgå som
en særdeles skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i
et gensidigt opgør som nævnt i
stk. 1.
§ 82. Det skal ved straffens
fastsættelse i almindelighed indgå
som formildende omstændighed,
1) at gerningsmanden ikke var
fyldt 18 år, da gerningen blev
udført,
2) at gerningsmanden har høj
alder, når anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig eller
skadelig,
3) at gerningen grænser til
at være omfattet af en
straffrihedsgrund,
4) at gerningsmanden har
handlet i undskyldelig uvidenhed om
eller undskyldelig misforståelse af
retsregler, der forbyder eller
påbyder handlingens foretagelse,
5) at gerningen er udført i
en oprørt sindstilstand, der er
fremkaldt af forurettede eller
personer med tilknytning til denne
ved et uretmæssigt angreb eller en
grov fornærmelse,
6) at gerningen er begået som
følge af tvang, svig eller
udnyttelse af gerningsmandens unge
alder eller betydelige økonomiske
eller personlige vanskeligheder,
manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold,
7) at gerningen er begået
under indflydelse af stærk
medfølelse eller sindsbevægelse,
eller der foreligger andre særlige
oplysninger om gerningsmandens
sindstilstand eller omstændighederne
ved gerningen,
8) at gerningsmanden
frivilligt har afværget eller søgt
at afværge den fare, der er forvoldt
ved den strafbare handling,
9) at gerningsmanden
frivilligt har angivet sig selv og
aflagt fuldstændig tilståelse,
10) at gerningsmanden har
givet oplysninger, som er afgørende
for opklaringen af strafbare
handlinger begået af andre,
11) at gerningsmanden har
genoprettet eller søgt at genoprette
den skade, der er forvoldt ved den
strafbare handling,
12) at gerningsmanden på
grund af den strafbare handling
frakendes en af de i § 79 omhandlede
rettigheder eller påføres andre
følger, der kan sidestilles med
straf,
13) at straffesagen mod
gerningsmanden ikke er afgjort inden
for en rimelig tid, uden at det kan
bebrejdes gerningsmanden,
14) at der er gået så lang
tid, siden den strafbare handling
blev foretaget, at anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig.
§ 83. Straffen kan nedsættes
under den foreskrevne strafferamme,
når oplysninger om gerningen,
gerningsmandens person eller andre
forhold afgørende taler herfor.
Under i øvrigt formildende
omstændigheder kan straffen
bortfalde.
§ 84. Det er en betingelse
for anvendelsen af bestemmelser om
forhøjet straf eller andre
retsfølger i gentagelsestilfælde, at
gerningsmanden, inden den pågældende
på ny forbrød sig, i den danske stat
er fundet skyldig i en begået
strafbar handling, som loven
tillægger gentagelsesvirkning på den
nu begåede, eller forsøg på eller
medvirken til en sådan.
Stk. 2. Retten kan tillægge
straffedomme afsagt uden for den
danske stat samme
gentagelsesvirkning som de her i
landet afsagte.
Stk. 3. Gentagelsesvirkningen
ophører, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er
forløbet 10 år, efter at den
tidligere straf er udstået, endeligt
eftergivet eller bortfaldet. Er den
tidligere straf en bødestraf, regnes
den nævnte frist fra datoen for den
endelige dom eller bødens
vedtagelse. Med hensyn til betingede
domme regnes fristen fra den
endelige dom.
§ 85. (Ophævet)
§ 86. Har den dømte været
anholdt, varetægtsfængslet eller
indlagt til mentalundersøgelse,
afkortes et antal dage svarende til
det antal påbegyndte døgn,
frihedsberøvelsen eller indlæggelsen
har varet, i den idømte
fængselsstraf. Frihedsberøvelser,
der ikke har varet i mindst 24
timer, medfører ikke afkortning. Har
den dømte under frihedsberøvelsen
været isoleret efter rettens
bestemmelse, afkortes yderligere et
antal dage svarende til en dag for
hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn,
hvor den dømte har været isoleret.
Dommen skal indeholde oplysning om
varigheden af frihedsberøvelser,
indlæggelser og isolation, der
medfører afkortning. Retten kan
undtagelsesvis bestemme, at hele
straffen skal anses for udstået,
selv om den idømte straf er længere
end den tid, hvori den dømte har
været frihedsberøvet eller indlagt.
Hvis en anke afvises eller
frafaldes, træffes en sådan
afgørelse ved beslutning af den
overordnede ret. Er bødestraf idømt,
skal det i dommen bestemmes, at
bøden eller en del af denne skal
anses for udstået.
Stk. 2. Ved dom efter § 58,
stk. 1, skal afkortning ske i den
ubetingede del af straffen. Det kan
dog i dommen bestemmes, at
afkortning ikke eller kun delvis
skal ske i den ubetingede del af
straffen.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 finder også anvendelse
ved retsafgørelser efter § 60,
stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den
betinget dømte før afgørelsen har
været anholdt eller
varetægtsfængslet.
Stk. 4. Har den dømte været
anholdt, varetægtsfængslet eller
indlagt til mentalundersøgelse i
udlandet, bestemmer retten, i
hvilket omfang der skal ske
afkortning i den idømte straf.
Stk. 5. Bestemmelserne i
stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for personer,
der indsættes til afsoning af
fængselsstraf efter at have været
anholdt eller varetægtsfængslet på
grund af overtrædelse af vilkår for
benådning eller prøveløsladelse.
§ 87. (Ophævet)
§ 88. Har nogen ved en eller
flere handlinger begået flere
lovovertrædelser, fastsættes der for
disse en fælles straf inden for den
foreskrevne strafferamme eller, hvis
flere strafferammer kommer i
betragtning, den strengeste af
disse. Under særdeles skærpende
omstændigheder kan straffen
overstige den højeste for nogen af
lovovertrædelserne foreskrevne straf
med indtil det halve.
Stk. 2. Medfører en af
lovovertrædelserne fængsel, en anden
bøde, kan retten i stedet for en
fælles fængselsstraf idømme bøde ved
siden af fængsel.
Stk. 3. Medfører en af
lovovertrædelserne dagbod, en anden
af dem bødestraf af anden art,
fastsætter retten en fælles straf af
dagbod, medmindre det efter
omstændighederne skønnes rettest at
fastsætte straf for hver
overtrædelse for sig.
Stk. 4. Medfører en af
lovovertrædelserne foranstaltning
efter §§ 68-70 eller § 74 a, medens
der for en anden er forskyldt straf,
kan retten bestemme, at denne straf
bortfalder.
§ 89. Findes nogen, som
allerede er dømt til straf,
yderligere skyldig i en forud for
dommen begået strafbar handling,
bliver en tillægsstraf at idømme,
for så vidt samtidig påkendelse
ville have medført forhøjelse af
straffen. Tillægsstraf kan idømmes i
kortere tid end foreskrevet i § 33.
Dersom fuldbyrdelse af den tidligere
idømte straf ikke er afsluttet,
følges så vidt muligt reglerne i
§ 88.
§ 89 a. I forbindelse med en
dom, hvorved en person idømmes
foranstaltning efter §§ 68-70 eller
§ 74 a, kan retten træffe
bestemmelse om bortfald af en
tidligere idømt straf, som ikke er
fuldbyrdet.
Stk. 2. Idømmes en person,
der er undergivet foranstaltning
efter §§ 68-70 eller § 74 a, straf,
kan retten træffe bestemmelse om
bortfald af den tidligere idømte
foranstaltning.
§§ 90-91. (Ophævet)