15. kapitel
Forbrydelser mod
den offentlige orden og fred
§ 133. Den, som fremkalder
opløb med det forsæt at øve eller
true med vold på person eller gods,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes de, der ved et opløb, under
hvilket nævnte formål er lagt for
dagen, optræder som opløbets ledere,
samt enhver deltager, der undlader
at efterkomme øvrighedens lovligt
forkyndte påbud til mængden om at
skilles.
Stk. 3. Begås der under
sådant opløb nogen under dets formål
hørende forbrydelse, straffes
opløbets anstiftere eller ledere
efter den bestemmelse, der gælder
for den pågældende forbrydelse.
§ 134. Deltagere i et opløb,
der vidende om, at påbud om at
skilles er forkyndt på foreskreven
måde, ikke efterkommer dette,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder.
§ 134 a. Deltagere i slagsmål
eller i anden grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted
straffes, såfremt de har handlet
efter aftale eller flere i forening,
med fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
§ 134 b. Den, der i
forbindelse med møder, forsamlinger,
optog eller lignende på offentligt
sted færdes med ansigtet helt eller
delvis tildækket med hætte, maske,
bemaling eller lignende på en måde,
der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som på offentligt sted
besidder genstande, der må anses for
bestemt til tildækning af ansigtet
under de i stk. 1 nævnte
omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2
nævnte forbud gælder ikke for
tildækning af ansigtet, der
foretages for at beskytte mod
vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.
§ 135. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
ved ugrundet påkaldelse af hjælp,
misbrug af faresignal el. lign.
forårsager udrykning af politi,
ambulance, redningsberedskabet eller
sø- eller luftredningstjenesten.
§ 136. Den, som uden derved
at have forskyldt højere straf
offentlig tilskynder til
forbrydelse, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der offentligt
udtrykkeligt billiger en af de i
denne lovs 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 137. Den, som søger at
forhindre afholdelsen af lovlig
offentlig sammenkomst, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der ved larm eller
uorden forstyrrer offentlig samling
af Folketinget, Færøernes lagting,
kommunale eller andre offentlige
råd, gudstjeneste eller anden
offentlig kirkelig handling, eller
som på usømmelig måde forstyrrer
ligfærd.
§ 138. Den, som forsætligt
eller ved grov uagtsomhed bringer
sig i beruset tilstand, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år, hvis
han i denne tilstand udsætter andres
person eller betydeligere
formueværdier for fare.
§ 139. Den, som krænker
gravfreden eller gør sig skyldig i
usømmelig behandling af lig,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som gør sig skyldig i
usømmelig behandling af ting, der
hører til en kirke og anvendes til
kirkeligt brug.
§ 140. Den, der offentlig
driver spot med eller forhåner noget
her i landet lovligt bestående
religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 141. Den, som er vidende
om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102,
106, 109, 110, 111, 112 og 113
omhandlede forbrydelser mod staten
eller de øverste statsmyndigheder
eller en forbrydelse, der medfører
fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige
samfundsværdier, tilsigtes begået,
og som ikke gør, hvad der står i
hans magt, for at forebygge
forbrydelsen eller dens følger, om
fornødent ved anmeldelse til
øvrigheden, straffes, hvis
forbrydelsen bliver begået eller
forsøgt, med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. Den, der undlader at
foretage sådanne
forebyggelseshandlinger, straffes
dog ikke, hvis deres foretagelse for
ham selv eller hans nærmeste ville
medføre fare for liv, helbred eller
velfærd.
§ 142. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
undlader på opfordring at yde nogen,
hvem offentlig myndighed tilkommer,
en bistand, hvorved ulykke eller
forbrydelse, der udsætter andres
liv, helbred eller velfærd for fare,
skal afvendes, skønt sådan bistand
kunne ydes uden fare eller opofrelse
af større betydning.
§ 143. (Ophævet)