2. kapitel
Almindelige
betingelser for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse
§ 3. Er den ved en handlings
påkendelse gældende
straffelovgivning forskellig fra
den, der gjaldt ved handlingens
foretagelse, afgøres spørgsmålet om
strafbarhed og straf efter den
senere lov, dog at afgørelsen ikke
derved må blive strengere end efter
den ældre lov. Beror ophøret af
lovens gyldighed på ydre,
strafskylden uvedkommende forhold,
bliver handlingen at bedømme efter
den ældre lov.
Stk. 2. Bortfalder uden for
sidstnævnte tilfælde ved lov en
handlings strafbarhed, bortfalder
også den for sådan handling idømte,
men ikke fuldbyrdede straf. Den
dømte kan forlange, at spørgsmålet
om straffens bortfald ved
påtalemyndighedens foranstaltning
indbringes for den ret, der har
påkendt sagen i første instans.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4. Hvorvidt den strafbare
handling skal medføre retsfølger af
sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73
og 79 nævnt, afgøres efter den ved
handlingens påkendelse gældende
lovgivning.
Stk. 2. Andre retsfølger af
handlingen indtræder, for så vidt
intet modsat er bestemt, kun, når
dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende
lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 3,
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre retsfølger af
handlingen end straf, hvis deres
indtræden var betinget af
handlingens strafbarhed.
§ 5. Hvor forhøjet straf
eller andre retsfølger er
foreskrevet i gentagelsestilfælde,
kommer afgørelser, der er truffet i
henhold til tidligere ret, i
betragtning efter deres indhold lige
med afgørelser efter den lov, i
henhold til hvilken den foreliggende
handling bedømmes.
§ 6. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som
befinder sig inden for et fremmed
myndighedsområde, af en person, der
hører til fartøjet eller som
rejsende følger med dette, eller
3) på dansk fartøj, som
befinder sig uden for et
myndighedsområde.
§ 7. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages inden for et fremmed
myndighedsområde af en person, der
på tidspunktet for sigtelsen har
dansk indfødsret, er bosat i den
danske stat eller har lignende fast
ophold her i landet, hvis
1) handlingen også er
strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
eller
2) gerningsmanden også på
gerningstidspunktet har den nævnte
tilknytning her til landet og
handlingen
a) omfatter seksuel
udnyttelse af børn eller kvindelig
omskæring eller
b) er rettet mod nogen, der
på gerningstidspunktet har den
nævnte tilknytning her til landet.
Stk. 2. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere
handlinger, som foretages uden for
et myndighedsområde af en person,
der på tidspunktet for sigtelsen har
den i stk. 1 nævnte tilknytning her
til landet, hvis handlinger af den
pågældende art kan medføre højere
straf end fængsel i 4 måneder.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, og
stk. 2 finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til handlinger foretaget
af en person, som på tidspunktet for
sigtelsen har indfødsret eller er
bosat i Finland, Island, Norge eller
Sverige, og som opholder sig her i
landet.
§ 7 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages inden for et fremmed
myndighedsområde, og som er rettet
mod nogen, der på
gerningstidspunktet har dansk
indfødsret, er bosat i den danske
stat eller har lignende fast ophold
her i landet, hvis handlingen også
er strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
og efter dansk lovgivning kan
medføre straf af fængsel i mindst 6
år.
Stk. 2. Dansk
straffemyndighed efter stk. 1 er
betinget af, at handlingen omfatter
1) forsætligt drab,
2) grov vold,
frihedsberøvelse eller røveri,
3) en almenfarlig
forbrydelse,
4) en forbrydelse mod
kønssædeligheden eller incest eller
5) kvindelig omskæring.
Stk. 3. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere
handlinger, som foretages uden for
et myndighedsområde, og som er
rettet mod nogen, der på
gerningstidspunktet har den i stk. 1
nævnte tilknytning her til landet,
hvis handlinger af den pågældende
art kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder.
§ 7 b. Når dansk
straffemyndighed over for en
juridisk person er betinget af
dobbelt strafbarhed, omfatter det
ikke et krav om, at lovgivningen på
gerningsstedet hjemler strafansvar
for en juridisk person.
§ 8. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor
gerningsmanden hører hjemme, når
1) handlingen krænker den
danske stats selvstændighed,
sikkerhed, forfatning eller
offentlige myndigheder eller en
embedspligt mod staten,
2) handlingen krænker
interesser, hvis retsbeskyttelse i
den danske stat forudsætter en
særlig tilknytning til denne,
3) handlingen krænker en
forpligtelse, som det ifølge lov
påhviler gerningsmanden at iagttage
i udlandet,
4) handlingen krænker en
tjenestepligt, som påhviler
gerningsmanden over for dansk
fartøj,
5) handlingen er omfattet af
en international bestemmelse, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at
have straffemyndighed, eller
6) udlevering af sigtede til
retsforfølgning i et andet land
afslås, og handlingen, for så vidt
den er foretaget inden for et
fremmed myndighedsområde, er
strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
og handlingen efter dansk lovgivning
kan medføre straf af fængsel i
mindst 1 år.
§ 8 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, når handlinger af den
pågældende art er omfattet af
statutten for Den Internationale
Straffedomstol, hvis handlingen er
foretaget af en person, der på
tidspunktet for sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er
bosat i den danske stat eller har
lignende fast ophold her i landet
eller
2) befinder sig her i landet.
§ 8 b. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, når handlingen er omfattet af
§ 183 a og er foretaget af en
person, der på tidspunktet for
sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er
bosat i den danske stat eller har
lignende fast ophold her i landet
eller
2) befinder sig her i landet.
Stk. 2. Retsforfølgning for
handlinger omfattet af stk. 1 kan
tillige omfatte overtrædelser af
§§ 237 og 244-248, som er begået i
forbindelse med overtrædelsen af
§ 183 a.
§ 9. Handlinger anses for
foretaget, hvor gerningsmanden
befandt sig ved handlingens
foretagelse. For så vidt angår
juridiske personer, anses handlinger
for foretaget, hvor den eller de
handlinger, som medfører ansvar for
den juridiske person, er foretaget.
Stk. 2. Hvis en handlings
strafbarhed afhænger af eller
påvirkes af en indtrådt eller
tilsigtet følge, anses handlingen
tillige for foretaget, hvor
virkningen er indtrådt, eller hvor
gerningsmanden har forsæt til, at
virkningen skulle indtræde.
Stk. 3. Forsøgs- og
medvirkenshandlinger anses for
foretaget i den danske stat, hvis
gerningsmanden befandt sig her i
landet ved handlingens foretagelse,
uanset om lovovertrædelsen
fuldbyrdes eller tilsigtes
fuldbyrdet uden for den danske stat.
Stk. 4. Når en del af en
lovovertrædelse er begået i den
danske stat, anses lovovertrædelsen
i sin helhed for at være begået her
i landet.
§ 9 a. En lovovertrædelse,
der vedrører tekst-, lyd- eller
billedmateriale m.v., som ved
handlinger i udlandet er gjort
alment tilgængeligt her i landet
gennem internettet eller et lignende
system til spredning af information,
anses for begået i den danske stat,
hvis materialet har særlig relation
her til landet.
§ 10. Når en handling
retsforfølges her i landet, skal
afgørelsen om såvel straf som andre
retsfølger af handlingen træffes
efter dansk lovgivning.
Stk. 2. Når dansk
straffemyndighed er betinget af
dobbelt strafbarhed, kan der ikke
idømmes strengere straf end hjemlet
ved lovgivningen på gerningsstedet.
§ 10 a. En person, over for
hvem der uden for den danske stat er
afsagt en straffedom, kan ikke
retsforfølges her i landet for den
samme handling, når dette er
udelukket ifølge Danmarks
internationale forpligtelser om
anerkendelse af straffedommes
retskraft.
Stk. 2. I andre tilfælde kan
en person, over for hvem der uden
for den danske stat er afsagt en
straffedom, ikke retsforfølges her i
landet for den samme handling, hvis
1) personen er endeligt
frifundet,
2) den idømte sanktion er
fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse
eller er bortfaldet efter
lovgivningen i domslandet eller
3) personen er fundet
skyldig, uden at der er fastsat
nogen sanktion.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke,
når
1) den udenlandske straffedom
vedrører handlinger, der
a) anses for foretaget i den
danske stat i medfør af § 9 eller
§ 9 a eller
b) er omfattet af § 7,
stk. 1, nr. 2, eller § 8, nr. 1
eller 2,
2) retsforfølgning her i
landet finder sted i medfør af
retsplejelovens § 985 a eller
3) anerkendelse af den
udenlandske straffedom vil være
åbenbart uforenelig med danske
retsprincipper.
Stk. 4. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 3, nr. 1, kan
retsforfølgning her i landet ikke
ske, når retsforfølgning i
domslandet er sket efter anmodning
fra den danske anklagemyndighed.
§ 10 b. Sker der
retsforfølgning mod en person, som
uden for den danske stat er pålagt
en sanktion for samme handling, skal
den sanktion, der pålægges her i
landet, nedsættes, i det omfang den
udenlandske sanktion er fuldbyrdet.
§ 11. Er en person, der har
dansk indfødsret, er bosat i den
danske stat eller har lignende fast
ophold her i landet, i en fremmed
stat straffet for en handling, der
efter dansk ret kan medføre
frakendelse eller fortabelse af kald
eller erhverv eller anden rettighed,
kan frakendelse heraf ske efter
offentlig påtale her i landet.
§ 12. Anvendelsen af §§ 6-11
begrænses ved de i folkeretten
anerkendte undtagelser.