3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13. Handlinger foretagne i
nødværge er straffri, for så vidt de
har været nødvendige for at modstå
eller afværge et påbegyndt eller
overhængende uretmæssigt angreb og
ikke åbenbart går ud over, hvad der
under hensyn til angrebets
farlighed, angriberens person og det
angrebne retsgodes betydning er
forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen
grænserne for lovligt nødværge,
bliver han dog straffri, hvis
overskridelsen er rimeligt begrundet
i den ved angrebet fremkaldte skræk
eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler
finder anvendelse på handlinger, som
er nødvendige for på retmæssig måde
at skaffe lovlige påbud adlydt,
iværksætte en lovlig pågribelse
eller hindre en fanges eller
tvangsanbragt persons rømning.
§ 14. En handling, der ellers
ville være strafbar, straffes ikke,
når den var nødvendig til afværgelse
af truende skade på person eller
gods, og lovovertrædelsen måtte
anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af
børn under 14 år straffes ikke.
§ 16. Personer, der på
gerningstiden var utilregnelige på
grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles
hermed, straffes ikke. Tilsvarende
gælder personer, der var mentalt
retarderede i højere grad. Befandt
gerningsmanden sig som følge af
indtagelse af alkohol eller andre
rusmidler forbigående i en tilstand
af sindssygdom eller i en tilstand,
der må ligestilles hermed, kan straf
dog pålægges, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Personer, der på
gerningstiden var mentalt
retarderede i lettere grad, straffes
ikke, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge
straf. Tilsvarende gælder personer,
der befandt sig i en tilstand, som
ganske må ligestilles med mental
retardering.
§§ 17-18. (Ophævet)
§ 19. Uagtsomhed straffes ved
de i denne lov omhandlede
lovovertrædelser kun, når det er
særlig hjemlet. På andre
lovovertrædelser er de pågældende
straffebud anvendelige, også når
lovovertrædelsen er begået af
uagtsomhed, medmindre det modsatte
har særlig hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller
forhøjet straf betinges af, at en
forsætlig lovovertrædelse har en
bestemt uforsætlig følge, indtræder
denne straf dog kun, når sådan følge
kan tilregnes gerningsmanden som
uagtsom, eller han har undladt efter
evne at afværge den, efter at han er
blevet opmærksom på faren.