4. kapitel
Forsøg og
medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter
til at fremme eller bevirke
udførelsen af en forbrydelse,
straffes, når denne ikke fuldbyrdes,
som forsøg.
Stk. 2. Den for
lovovertrædelsen foreskrevne straf
kan ved forsøg nedsættes, navnlig
når forsøget vidner om ringe styrke
eller fasthed i det forbryderiske
forsæt.
Stk. 3. For så vidt ikke
andet er bestemt, straffes forsøg
kun, når der for lovovertrædelsen
kan idømmes en straf, der overstiger
fængsel i 4 måneder.
§ 22. Forsøg straffes ikke,
når gerningsmanden frivilligt og
ikke på grund af tilfældige
hindringer for gerningens udførelse
eller for opnåelsen af det ved denne
tilsigtede øjemed afstår fra
iværksættelsen eller hindrer
fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret
fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad
anden vej var afværget.
§ 23. Den for en
lovovertrædelse givne
straffebestemmelse omfatter alle,
der ved tilskyndelse, råd eller dåd
har medvirket til gerningen.
Straffen kan nedsættes for den, der
kun har villet yde en mindre
væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når
forbrydelsen ikke er fuldbyrdet
eller en tilsigtet medvirken er
mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan
ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et
særligt pligtforhold, men selv står
uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke
andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der
ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder, bortfalde, når
den medvirkende kun har villet yde
en mindre væsentlig bistand eller
styrke et allerede fattet forsæt,
samt når hans medvirken skyldes
uagtsomhed.
§ 24. Den medvirkende
straffes ikke, hvis han under de i
§ 22 angivne betingelser hindrer
fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret
fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad
anden vej var afværget.