6. kapitel
Straffene
§ 31. De almindelige straffe
er fængsel og bøde.
§ 32. (Ophævet)
§ 33. Fængsel idømmes på
livstid eller på tid, ikke under 7
dage og ikke over 16 år.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der
er hjemmel til at forhøje den straf,
der er foreskrevet for en
lovovertrædelse, kan der dog idømmes
fængsel indtil 20 år.
Stk. 3. En gerningsmand, der
ikke var fyldt 18 år, da gerningen
blev udført, kan ikke idømmes
fængsel på livstid.
Stk. 4. Når fængsel idømmes
for kortere tid end 3 måneder,
fastsættes straffen i dage, ellers i
måneder og år.
§§ 34-37. (Ophævet)
§ 38. Når to tredjedele af
straffetiden, dog mindst 2 måneder,
er udstået, afgør justitsministeren
eller den, han bemyndiger dertil, om
den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve
kan ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder.
Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den, som han
med hensyn til bestemte grupper af
sager bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan i
almindelighed ikke ske, når den
resterende straffetid er mindre end
30 dage.
Stk. 4. Prøveløsladelse kan
ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en dom efter § 58,
stk. 1.
Stk. 5. Løsladelse på prøve
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelsen utilrådelig, at
der er sikret ham passende ophold og
arbejde eller andet underhold, og at
han erklærer at ville overholde de
vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter § 39, stk. 2.
§ 39. Løsladelse betinges af,
at den pågældende ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold. Prøvetiden
kan ikke overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid overstiger 3
år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes
som vilkår for løsladelsen, at den
pågældende i hele prøvetiden eller
en del af denne undergives tilsyn.
Yderligere vilkår kan fastsættes
efter reglerne i § 57. Vilkår om
ophold i hjem, hospital eller anden
institution har ikke gyldighed for
længere tidsrum end den resterende
straffetid.
§ 40. Begår den prøveløsladte
nyt strafbart forhold i prøvetiden,
og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han
sigtes for forholdet, træffer retten
afgørelse i overensstemmelse med
§ 61, stk. 2, således at
reststraffen ligestilles med en
betinget dom. Har prøveløsladelse i
medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4,
været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved
fastsættelse af en fællesstraf tages
hensyn til omfanget af den udførte
samfundstjeneste.
Stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt de fastsatte
vilkår, kan justitsministeren
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og
forlænge prøvetiden inden for den i
§ 39 fastsatte længstetid eller
3) under særlige
omstændigheder bestemme, at han skal
indsættes til udståelse af
reststraffen.
Stk. 3. Begår den
prøveløsladte strafbart forhold i
prøvetiden, uden at der rejses
tiltale herfor, finder reglerne i
stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det
samme gælder, såfremt den
prøveløsladte i udlandet dømmes for
strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er taget
stilling til spørgsmålet om
fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter
stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes
inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke
bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1 eller
stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen
for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Såfremt
genindsættelse er bestemt i medfør
af stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet
prøveløsladelse ske, selv om de
tidsmæssige betingelser i § 38,
stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk. 1,
ikke er opfyldt med hensyn til
reststraffen. Ved afgørelse efter 1.
pkt. skal der tages hensyn til
omfanget af samfundstjeneste, som
den pågældende har udført i medfør
af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med
hensyn til prøvetid efter sådan
prøveløsladelse gælder de i § 39
fastsatte tider med fradrag af den
tid, i hvilken den pågældende
tidligere har været prøveløsladt.
§ 40 a. Når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 4 måneder,
er udstået, kan justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger
dertil, ud over de i § 38, stk. 2,
nævnte tilfælde beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis
hensynet til retshåndhævelsen
skønnes ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en
særlig indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder ved at
deltage i behandlings- eller
uddannelsesforløb, eller
2) den dømtes forhold taler
derfor.
Stk. 2. Det fastsættes som
vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, at den dømte undergives
tilsyn indtil det tidspunkt, hvor
der er forløbet to tredjedele af
straffetiden. Efter dette tidspunkt
kan der fastsættes vilkår om, at den
pågældende fortsat undergives
tilsyn.
Stk. 3. Som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan fastsættes et eller flere
yderligere vilkår efter reglerne i
§ 57 og vilkår om, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4. Som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2,
fastsættes, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste. Der kan
fastsættes yderligere vilkår efter
reglerne i § 57.
Stk. 5. Vilkår om
samfundstjeneste kan ikke udstrækkes
ud over to tredjedele af
straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan
dog træffe afgørelse om, at vilkår
om samfundstjeneste skal have en
varighed ud over dette tidspunkt,
hvis særlige grunde taler derfor,
dog ikke ud over den samlede
straffetid.
Stk. 6. Prøveløsladelse i
medfør af denne bestemmelse
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at
der er sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller andet
underhold, samt at den dømte er
egnet til og erklærer sig villig til
at overholde de vilkår for
løsladelsen, som fastsættes efter
stk. 3 og 4.
Stk. 7. Bestemmelserne i
§ 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63,
stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 41. Når 12 år af en straf
af fængsel på livstid er udstået,
afgør justitsministeren, om den
dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at
der er sikret den pågældende
passende ophold og arbejde eller
andet underhold, og at den
pågældende erklærer at ville
overholde de vilkår for løsladelsen,
som fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Løsladelse betinges
af, at den dømte ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold, og at den
pågældende overholder de vilkår, som
måtte være fastsat. Prøvetiden kan
ikke overstige 5 år. § 57 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 42. Begår den prøveløsladte
nyt strafbart forhold i prøvetiden,
og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved den
pågældende sigtes for forholdet, kan
retten ved dom træffe afgørelse om,
at den pågældende skal genindsættes
til udståelse af livstidsstraffen.
Når omstændighederne taler derfor,
kan retten i stedet idømme straf
alene for det nye forhold, eventuelt
i forbindelse med en ændring af
vilkårene for prøveløsladelsen.
Stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt vilkårene,
finder § 40, stk. 2-5, jf. § 41,
stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 43. Ved hel eller delvis
eftergivelse af en straf ved
betinget benådning kan det
fastsættes som vilkår for
benådningen, at bestemmelserne i
§ 40, stk. 1-5, eller § 42 finder
tilsvarende anvendelse.
§§ 44-49. (Ophævet)
§ 50. Bøde tilfalder
statskassen.
Stk. 2. Bøde kan idømmes som
tillægsstraf til anden strafart, når
tiltalte ved lovovertrædelsen har
opnået eller tilsigtet at opnå
økonomisk vinding for sig selv eller
andre.
Stk. 3. Den bødefældte kan
ikke kræve bøden betalt eller
erstattet af andre.
§ 51. Når bøde i henhold til
denne lov idømmes eller vedtages i
retten, fastsættes bødestraffen i
dagbøder. Dette gælder dog ikke
bøder, der pålægges som tillægsstraf
til anden retsfølge. Dagbødernes
antal bestemmes under hensyn til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de
i § 80 nævnte omstændigheder til
mindst 1 og højst 60. Størrelsen af
den enkelte dagbod fastsættes til et
beløb svarende til den pågældendes
gennemsnitlige dagsindtægt, idet der
dog ved beløbets fastsættelse bør
tages hensyn til bødefældtes
livsvilkår, herunder hans formue,
forsørgerpligter og andre forhold,
der indvirker på betalingsevnen.
Dagboden kan dog ikke fastsættes til
et lavere beløb end 2 kr.
Stk. 2. Når bøde skal
fastsættes for en forseelse, hvorved
den pågældende har opnået eller
tilsigtet at opnå betydelig
økonomisk vinding for sig selv eller
andre, og anvendelsen af dagbøder
vil medføre, at bødebeløbet ansættes
lavere, end det skønnes rimeligt
under hensyn til størrelsen af den
fortjeneste, der enten er eller
kunne være opnået ved
lovovertrædelsen, kan retten dog i
stedet for dagbøder anvende anden
straf af bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af
andre bøder vil der inden for de
grænser, som hensynet til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de
i § 80 nævnte omstændigheder
tilsteder, være at tage særligt
hensyn til den skyldiges
betalingsevne og til den opnåede
eller tilsigtede fortjeneste eller
besparelse.
Stk. 4. Politiet kan hos
andre offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er
nødvendige for bødefastsættelsen.
Endvidere kan politiet fra registre,
der føres af offentlige myndigheder,
herunder domstolene, kræve de
oplysninger om den pågældendes
forhold, som findes af betydning for
bødefastsættelsen. Oplysningerne
meddeles skriftligt eller ved
direkte dataoverførsel.
§ 52. (Ophævet)
§ 53. Indgår en bøde ikke,
træder i dennes sted en
forvandlingsstraf af fængsel.
§ 54. Når en bøde idømmes af
eller vedtages for en domstol,
træffer retten samtidig med bødens
fastsættelse afgørelse om
forvandlingsstraffens varighed. Når
bøden er fastsat som dagbod,
iagttages ved forvandlingsstraffens
beregning, at 1 dags fængsel svarer
til 1 dagbod, dog at
forvandlingsstraffen ikke kan sættes
lavere end 2 dage. Er bøden fastsat
på anden måde, kan
forvandlingsstraffen ikke sættes
lavere end 2 dage og ikke højere end
60 dage. I særlige tilfælde kan
forvandlingsstraffen dog forhøjes
indtil 9 måneder.
Stk. 2. Er en del af bøden
betalt, bliver forvandlingsstraffen
forholdsvis at nedsætte, dog
således, at en del af en dag regnes
som en hel dag, og at
forvandlingsstraffen ikke kan
nedsættes under ovennævnte
mindstetid. Er en del af bøden
afsonet, men resten tilbydes betalt,
tages ved beregningen af denne rest
alene hensyn til de hele dage, hvori
forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3. For bøder, der
idømmes juridiske personer,
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55. Bøde på 10.000 kr.
eller derunder, som er vedtaget
efter tilkendegivelse fra politiet,
afsones efter følgende skala:
|
|
|
|
Bøden:
|
Forvandlings-
straffen:
|
0 - 499 kr.
|
2 dage
|
500 - 999
kr.
|
4 dage
|
1.000 -
3.999 kr.
|
6 dage
|
4.000 -
5.999 kr.
|
8 dage
|
6.000 -
10.000 kr.
|
10 dage
|
|
For andre bøder,
der ikke er idømt af eller vedtaget
for en domstol, fastsættes
forvandlingsstraffen af byretten i
den retskreds, hvor den pågældende
bor eller opholder sig.
Stk. 2. Bestemmelserne i
§ 54, stk. 1, sidste punktum, og
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.