TfK 2009.721 ØLD


Ø.L.D. 17. juni 2009 i anke 22. afd. S-663-09

 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Klaus Ewald, besk.).

(B. Tegldal, Black og Per Frydenreim Møller (kst.)).

Svendborg Rets dom af 17. februar 2009:

Anklageskrift er modtaget den 14. oktober 2008

T er tiltalt for overtrædelse af

1. xxx

2. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2,

ved torsdag den 6. marts 2008 kl. 17.50 at have ført personbil - - - ad P-pladsen ved Lærkeparken i Odense, selv om han var frakendt førerretten.

3. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2,

ved den 31. maj 2008 kl. 13.05 at have ført varebil - - - ad Åsumvej i Odense, selv om han var frakendt førerretten.

4. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2,

ved mandag den 2. juni 2008 kl. 02.05 at have ført varebil - - - ad Nonnebakken mod vest i Odense, selv om han var frakendt førerretten.

5. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2,

ved den 24. august 2008 kl. 17.50 at have ført personbil - - - ad Dronningensgade i Odense, selv om han var frakendt førerretten.

6. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2,

ved den 24. august 2008 kl. 20.11 at have ført personbil - - - ad Middelfartvej i Odense, selv om han var frakendt førerretten.

7. færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1,

ved den 24. august 2008 kl. 20.11 at have ført personbil - - - ad Middelfartvej ud for nr, 4 i Odense med mindst 71 km/t., selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t., hvilket var en overskridelse af den tilladte hastighed med mere end 30 %.

8. færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1,

ved den 20. september 2008 kl. 20.55 at have ført personbil - - - ad Nyborgvej i Odense, selv om han ikke havde erhvervet kørekort.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel

Tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 2 til 8.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at det var korrekt, at han havde kørt bil på de i anførte steder og tider, samt at han i Odense havde kørt for hurtigt på det anførte sted på det angivne tidspunkt.

Tiltalte er tidligere straffet fire gange for kørsel i frakendelsestiden, senest

ved dom den 30.11.2007 fra Retten i Odense, fængsesstraf i 40 dage for færdselslovens § 117 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2.

Dom anket den 6.12.2007

ved ved dom den 19.5.2008 af Østre Landsret fængselsstraf i 30 dage, iøvrigt stadfæstet.

Tiltalte er tidligere straffet 6 gange for kørsel uden at have erhvervet kørekort senest

ved dom den 19.2.2003 fra Retten i Odense med fængselsstraf i 8 måneder for straffelovens § 285 stk. 1 jf. § 276 og § 279, færdselslovens § 117 stk. 5, jf. § 56 stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte er

ved ankedom den 31. januar 2007 fra Østre Landsret idømt 1 års fængsel, han blev løsladt den 4. januar 2008, med reststraf på 124 dage, med prøve tid indtil 4. januar 2010.

Rettens bemærkning:

Retten finder efter tiltaltes egen forklaring, der støttes af sagens øvrige oplysninger tiltalte skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 80 dage, jf. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. færdselslovens 117 d, jf. § 56, stk. 1.

Retten har lagt vægt på de store antal overtrædelser af færdselsloven, reststraffen vedr. dommen af 31. januar 2007 er ikke udløst.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.000 kr. jf. straffelovens § 52, jf. færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Østre Landsrets dom:

Svendborg Rets dom af 17. februar 2009 (- - -) er anket af T med endelig påstand om stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og således, at der fastsættes en fællesstraf med hensyn til reststraffen ved prøveløsladelsen den 4. januar 2008.

Tiltalte har ikke givet møde under sagens behandling i landsretten.

Anklagemyndigheden har tilkendegivet, at det kan lægges til grund, at tiltalte som anført i byrettens dom tidligere er straffet 4 gange for kørsel i frakendelsestiden og 6 gange for kørsel uden at have erhvervet kørekort.

Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 3 måneder.

Landsretten har ikke fundet grundlag for at fastsætte en fællesstraf med hensyn til reststraffen hidrørende fra prøveløsladelsen den 4. januar 2008.

Byrettens bestemmelse om en tillægsbøde stadfæstes.