5. Kørsel i frakendelsestiden
5.1. Gældende ret
5.1.1. A f færdselslovens § 117, stk. 6, fremgår det, at den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for, at retten til at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen om udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel fra 2001 (lov nr. 230 af 4. april 2000), at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste forudsættes også at kunne finde anvendelse ved kørsel i frakendelsestiden uden for prøvetiden eller uden kombination med spiritus- eller promillekørsel.
Fængselsstraf for kørsel i frakendelsestiden gøres således som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste samt tillægsbøde efter samme retningslinjer som ved spiritus- og promillekørsel. Dette gælder for alle tilfælde, hvor straffen er på 60 dages fængsel eller derunder, dog ikke, hvis kørslen i frakendelsestiden er foretaget i prøvetiden i henhold til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spiritus- og promillekørsel (eller tidligere kørsel i frakendelsestiden).
Foreligger der formildende omstændigheder, kan det i førstegangstilfælde, hvor strafferammen er bøde, føre til en reduktion af bøden, mens der i andengangstilfælde og derover vil være adgang til at anvende bøde i stedet for frihedsstraf.
Det fremgår af praksis, at man generelt har været tilbageholdende med at tillægge førerens personlige forhold, de nærmere omstændigheder ved kørslen eller tidligere straffedommes alder betydning ved straffastsættelsen, og det betragtes ikke som en formildende omstændighed, at kørslen har fundet sted i slutningen af frakendelsestiden.
Som det fremgår udtrykkeligt af færdselslovens § 117, stk. 6, 2. pkt., har domme for kørsel i frakendelsestiden ligesom domme for spiritus- og promillekørsel gentagelsesvirkning. Med hensyn til gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning indtræder gentagelsesvirkningen fra domsafsigelsen i første instans, og den ophører 5 år fra endelig dom.
5.1.2. Efter færdselslovens § 117, stk. 6, straffes kørsel i frakendelsestiden i førstegangstilfælde med bøde. Bøden beregnes som en måneds nettoløn. Der følges samme retningslinjer som ved udmålingen af bøder for spiritus- og promillekørsel i intervallet 0,81-2,00.
I den situation, hvor en person foretager en førstegangskørsel i frakendelsestiden efter en betinget dom for spirituskørsel, vil der efter praksis formentlig ikke blive udløst en ubetinget frihedsstraf, uanset kørslen i frakendelsestiden indebærer en overtrædelse af vilkåret i den betingede dom om, at den pågældende ikke må begå strafbart forhold i prøvetiden. I stedet vil der normalt i medfør af straffelovens § 62, stk. 2, blive fastsat en fællesstraf.
I andengangstilfælde (første kørsel i frakendelsestiden efter en dom for et tilsvarende forhold) er straffen normalt 14 dages fængsel.
Der kan efter praksis opstilles følgende vejledende retningslinjer for straffen i tredjegangstilfælde og derover :
|
Kørsel i frakendelsestiden |
Straf |
|
3. gang |
20 dages fængsel |
|
4. gang |
30 dages fængsel |
|
5. gang |
40 dages fængsel |
|
6. gang |
50 dages fængsel |
|
7. gang |
60 dages fængsel |
For kørsel i frakendelsestiden for 8. gang og derover er straffen som ved kørsel for 7. gang fængsel i 60 dage, der efter praksis anses som maksimumstraf for kørsel i frakendelsestiden, når der kun foreligger én kørsel til pådømmelse.
Hvis der i førstegangstilfælde foreligger to eller flere kørsler til samtidig pådømmelse (dvs. med mellemliggende sigtelser), er straffen en forhøjet bøde, da færdselslovens § 117, stk. 6, kun hjemler bødestraf i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Det følger af færdselslovens § 118 a, at der som altovervejende hovedregel skal ske absolut kumulation af bødestraffene ved samtidig pådømmelse af flere færdselslovsovertrædelser.
Foreligger der i andengangstilfælde flere kørsler til samtidig pådømmelse, sker der en vis reduktion i forhold til fuldstændig sammenlægning. Normalstraffen for to kørsler til samtidig påkendelse er således fængsel i 20 dage.
I tredjegangstilfælde vil 2 kørsler i frakendelsestiden til samtidig pådømmelse normalt føre til, at straffen i forhold til en enkelt kørsel skærpes til næste strafposition, og det samme gælder som oftest også ved tre eller flere kørsler til samtidig pådømmelse. Strafmaksimum antages at ligge omkring fængsel i 3 måneder.
Der henvises til betænkningens side 69-74.
5.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget foreslår ingen ændringer i straffen for førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Udvalget foreslår dog som konsekvens af udvalgets forslag om en ændret affattelse af færdselslovens § 117, hvorefter bestemmelsen alene omhandler straffen for spirituskørsel, at der indføres en ny særskilt bestemmelse (udvalgets forslag til § 117 a ) om straffen for kørsel i frakendelsestiden.
Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en særlig bestemmelse i færdselsloven om bødens størrelse i disse tilfælde (udvalgets forslag til § 117 b, stk. 2).
For gentagen kørsel i frakendelsestiden foreslår udvalget af hensyn til den generelle forenkling af sanktionssystemet, at straffen skal svare til straffen for spirituskørsel i gentagelsestilfælde. Udvalget foreslår endvidere, at det også bør være muligt at fastsætte vilkår om alkoholistbehandling i forbindelse med en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden, hvis den pågældende har et behandlingsbehov. Samtidig foreslår udvalget, at der som udgangspunkt ikke skal idømmes en ny betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis den pågældende tidligere har fået en betinget dom for en kørsel i frakendelsestiden, der har gentagelsesvirkning.
Udvalget finder ikke, at der bør være noget til hinder for, at en person, der tidligere har modtaget en betinget dom for spirituskørsel, idømmes en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden.
Endelig finder udvalget, at der i tilfælde, hvor en kørsel i frakendelsestiden sker i prøvetiden i henhold til en betinget dom for spirituskørsel, ikke skal fastsættes fællesstraf for kørslen i frakendelsestiden og spirituskørslen, men at der alene skal fastsættes straf for kørsel i frakendelsestiden efter straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1.
Udvalgets forslag kan herefter skematisk opstilles således:
|
Kørsel i frakendelsestiden |
Straf |
|
1. gang |
Bøde (1 måneds nettoløn) |
|
2. gang |
10 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt tillægsbøde |
|
3. gang |
20 dages ubetinget fængsel |
|
4. gang |
30 dages ubetinget fængsel |
|
5. gang |
40 dages ubetinget fængsel |
|
6. gang |
50 dages ubetinget fængsel |
|
7. gang |
60 dages ubetinget fængsel |
Der henvises til betænkningens side 77-79 og 141.
5.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag. Justitsministeriet finder det dog rigtigst, at de foreslåede strafskærpelser i sager om kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117 a, bør afspejles gennem en ændring af bestemmelsens strafferamme. På den baggrund foreslås det, at strafmaksimum i § 117 forhøjes fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Lovforslaget er ud over denne ændring udformet i overensstemmelse udvalgets forslag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 117 a og § 117 b, stk. 2) og bemærkningerne hertil.
Med hensyn til spørgsmålet om varetægtsfængsling henvises til pkt. 4.3. ovenfor.
Som bilag 4 findes en oversigt over gældende ret sammenholdt med lovforslaget.