TfK2013.630V Straffelovens § 119, stk. 1, finder alene anvendelse, når truslen er fremsat direkte over for den pågældende tjenestemand. Forholdet henført under straffelovens § 266.



		U.2014.2279Ø T, der var 73 år gammel, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 , ved den 27. april 2011 at have ført personbil efter at have indtaget et bevidsthedspåvirkende stof i et sådant omfang, at indholdet af den aktive komponent for stoffet i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen. T havde i perioden 1.-3. april 2011 indtaget lægeordineret medicin, der i den menneskelige organisme omdannes til det efter kørslen påviste stof. Retslægerådet udtalte, at det måtte anses for »overvejende usandsynligt«, at den lægeordinerede medicin kunne medføre koncentrationer større end bagatelgrænsen 24 dage senere. Da det efter indholdet af Retslægerådets erklæring ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed kunne udelukkes, at det påviste stof i T's blod under kørslen den 27. april 2011 hidrørte fra hospitalsbehandlingen den 1.-3. april 2011, fandtes det ikke bevist, at T havde overtrådt færdselslovens § 54, stk. 1 . Ø.L.D. 15. april 2014 i anke 11. afd. nr. S-72-14 (Karsten Bo Knudsen, Margit Stassen, Julie Skat Rørdam (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Keld Theen Nørreslet, Næstved, besk.). Retten i Næstveds dom 23. december 2013, 2341/2012 Anklageskrift er modtaget den 3. april 2012 og berigtiget under hovedforhandlingen. T [født 1941] er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, ved den 27. april 2011 kl. 07.44 at have ført personbil - - - ad Slagelsevej i Næstved efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, Nordazepam (E.47), i et sådant omfang, at indholdet af den aktive komponent for det pågældende stof i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf betinget med vilkår om samfundstjeneste og en bøde på 9.000 kr. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 9, og § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 128, stk. 2. T har nægtet sig skyldig. Forklaringer T har forklaret, at hun kørte bil den 27. april 2011 om morgenen. Hun stod op kl. 4 om morgenen og skulle køre på en forretningstur til Aarhus fra sin bopæl i - - -. Hun kørte på et midlertidigt kørekort. Hun havde lånt bilen. Hun skulle være helt udhvilet til turen, som var en vigtig forretningsrejse, og hun havde derfor bedt sin læge om medicin, så hun kunne sove og være udhvilet. Hendes læge udskrev midlet Atarax, som er en kombination af sovemedicin og nerveberoligende medicin. Der var en rød trekant på æsken, men den havde hun ikke bemærket, før hun kørte den pågældende morgen. I tillid til sin læge tog hun medicinen Atarax, selv om hun skulle køre, fordi hendes læge havde ikke sagt, at hun ikke måtte køre bil, når hun tog medicinen, ligesom hun ikke havde fået det at vide, da hun fik medicinen på apoteket. Hun kørte fra sin bopæl. Da hun var kørt langt ud ad Slagelsevej forbi Fuglebjerg og Vallensved, mærkede hun, at der var et eller andet galt med hende, fordi hun var omtåget og kørte slingrende. Hun konstaterede, at hun ikke kørte godt bil på det tidspunkt. Forudgående havde der ikke været problemer med kørslen. Hun ventede til den næste lomme på landevejen med at køre ind og holde. Hun var helt bevidst om, at hun ikke kørte godt bil på det tidspunkt, men også om, at hun ikke bare kunne holde ind på landevejen, som er en hovedvej (22), men at hun måtte afvente næste lomme. Hun kørte ind i næste lomme, hvor hun blev kontaktet af politiet. Hun fortalte politiet, at hun var træt og havde god erfaring med at sove en ½ time og så køre videre. Hun har kørt bil i mange år. Politiet oplyste, at nogen havde ringet og sagt, at hun slingrede. Hun svarede, at det vidste hun godt, og at det var derfor, hun var kørt ind i lommen. Politiet bad hende om at komme med på politistationen. Hun vidste med sig selv, at hun ikke havde drukket alkohol, fordi hun var på antabus. Der blev taget blodprøve. Et halvt år senere blev hun ringet op af en ubehagelig kvindelig politibetjent, som oplyste, at hun havde stoffet nordazepam i blodet fra blodprøven. Hun havde kørt i ca. 45 minutter, før hun blev meget træt. Hun havde taget Atarax om aftenen ca. kl. 20, før hun kørte. Hun havde haft et meget uheldigt forår, hvor hun ramte ned i en afgrundsdyb depression. Hun fik venlafaxin, som ikke er uforeneligt med at køre bil. Hun blev dømt for spirituskørsel i foråret, fordi hun kom til at køre bil i sin depression. Hun har ikke købt stoffer eller andet på nettet eller i udlandet. Hun får kun medicin fra egen læge og psykiater. Hun har ikke læst indlægssedlen i den medicin, hun har fået. Hun har ikke på noget tidspunkt fået anden medicin end den, som er ordineret af hendes læge og af hendes psykiater. Hun kan kun have fået medicinen Atarax fra enten sin egen læge, - - -, eller hendes psykiater, - - -. Hun mener, at det er hendes egen læge, som udskrev Atarax, men hun vil ikke udelukke, at hun kan huske galt. Hun husker, at - - - på et tidspunkt udskrev et sovemiddel til hende, men han sagde, at han gjorde det med blødende hjerte, fordi stoffet er vanedannende. Hun fik ordineret Atarax kort før den 27. april 2011. I maj 2011 blev hun indlagt på Oringe i 14 dage på åben afdeling som et resultat af alle de ubehagelige oplevelser i foråret 2011. Hun blev ikke på noget tidspunkt advaret om, at hun ikke måtte køre bil så mange timer senere efter indtagelsen af den ordinerede medicin. Hun har ikke indtaget anden medicin eller andre stoffer, end dem hun fik ordineret af sin læge. Risolid og Klopoxid siger ikke hende noget. Hun var indlagt på Oringe længe før kørslen. Efter hun blev sigtet, kontaktede hun sit apotek og spurgte, hvilken medicin hun havde købt lige inden kørslen. Apotekeren svarede, at hun kun havde fået Atarax. Hun husker, at hendes psykiater i den omhandlede periode alene ordinerede Fluoxetin og Venlafaxin til hende. Disse midler indeholder ikke nordazepam. Hun var på antabus på tidspunktet for kørslen. Tiltalte er uforstående overfor, at der er fundet nordazepam i hendes blod. Der blev udtaget blodprøve. Hun fik under indlæggelse på Nykøbing Falster Sygehus mellem den 1. og 4. april 2011 til afrusning ordineret medicin, som indeholder chlordiazepoxid, hvilket fremgår af et brev, Nykøbing Falster Sygehus har sendt til hende efter den 16. april 2013. Hun har i søvnløse nætter grublet over, hvordan hun har fået Nordazepam i blodet. Hun har fået at vide, at det ikke findes i dansk lægeordineret medicin. Hun kan kun have fået det i kroppen ved det meget skrappe abstinensmedicin, hun har fået under indlæggelsen på Nykøbing Falster Sygehus. Hun er forbavset over, at det fortsat kunne være i blodet så længe efter. Det findes ikke i Atarax. Hun var dårligt tilpas et godt stykke tid, efter at hun kom fra sygehuset, men da hun startede bilen om morgenen, havde hun det godt. Hun er totalt uskyldig, da Nykøbing Falster Sygehus har givet hende 16 tabletter med et stof, som ikke findes her i landet, uden at oplyse hende om, at hun ikke måtte køre bil. Hun havde taget en sovetablet tidligt om morgenen, hvilket må have været gået i forbindelse med det stof. Hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Sagens øvrige oplysninger I en erklæring fra Retsmedicinsk Institut vedrørende analyse af en prøve af tiltaltes blod, udtaget den 27. april 2011 kl. 08.47, blev der påvist stoffet nordazepam (E.47) over bagatelgrænsen. Der fremgår følgende af en supplerende erklæring af 12. september 2011 fra Retsmedicinsk Institut: »Nordazepam findes ikke som registreret lægemiddel i Danmark. Det påvises derimod oftest som omdannelsesprodukt af enten diazepam eller chlordiazepoxid. Nordazepam har en sløvende virkning ligesom diazepam og chlordiazepoxid. I dette tilfælde blev der foruden nordazepam også påvist demoxepam, som ligeledes er et omdannelsesprodukt af chlordiazepoxid. Det betyder, at nordazepam i dette tilfælde stammer fra indtagelse af chlordiazepoxid, som altså ikke findes blandt den receptpligtige medicin (fluoxetin og venlafaxin), som kvinden har fået hos din læge.« Tiltaltes læge - - -, Lægehuset - - -, har under sagen afgivet en erklæring af 16. november 2012, hvoraf fremgår, at der fra Lægehuset - - - er udskrevet den 10. februar 2011 og den 8. april 2011 tabletter Atarax 10 mg, den 14. marts 2011 tabletter Zolpidem 10 mg og den 5. april 2011 tabletter Fluoxetin 20 mg. Anklagemyndigheden har forelagt sagen for Retslægerådet, som har afgivet følgende erklæring af 12. marts 2013: »Spørgsmål: T blev den 27. april 2011 sigtet for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Blodprøven udtaget af T samme dag, er undersøgt ved Retsmedicinsk Institut den 23. maj 2011, hvor det er konstateret, at T's blod indeholdt en koncentration af stoffet »Nordazepam« over bagatelgrænsen. Retskemisk erklæring af 23. maj 2011 samt udtalelse vedr. »Nordazepam« af 12. september 2011 vedlagt. Ved retsmøde i Næstved ret den 9. november 2012 forklarede T, at hun i en periode omkring tidspunktet for kørslen var ordineret »Atarax« fra egen læge, - - -, Lægehuset - - -. Herfra er oplyst til politiet, at T i foråret 2011 var ordineret »Atarax, 10 mg«, »Zolpidem, 10 mg« samt »Fluoxtin, 20 mg«. T har ligeledes oplyst til politiet, at hun er ordineret »Venlafloxin«. Indeholder nogen af de ordinerede medicintyper »Nordazepam«? Såfremt I har øvrige oplysninger om stoffet, hører jeg gerne herom. Nordazepam er ikke registreret som lægemiddel i Danmark. Lægemidlerne diazepam og chlordiazepoxid omdannes i den menneskelige organisme til nordazepam. De ordinerede lægemidler Atarax . . ., Zolpidem . . ., Fluoxetin . . . indeholder ikke nordazepam og omdannes ikke i den menneskelige organisme til nordazepam. I brevet af 12.09.11 fra Retsmedicinsk Afdeling angives, at der i den aktuelle sag også er fundet et andet omdannelsesprodukt (demoxepam) af chlordiazepoxid, hvorfor fundet af nordazepam kan antages at stamme fra chlordiazepoxid, som i Danmark har været markedsført under varemærkerne Risolid . . . og Klopoxid . . . . Retslægerådet er enig i denne argumentation.« Af besvarelse fra Retslægerådet af 18. juni 2013 fremgår: »Spørgsmål 1: Kan Nordazepam, som omdannelsesprodukt af 16 stk. Klopoxid, 25 mg, findes i en blodprøve i en koncentration der ligger over bagatelgrænsen på 0,100 mg pr. kg. blod, 24 dage efter sidste indtagelse? Det må anses for overvejende usandsynligt, at behandlingen med Klopoxid 01.-03. april 201l kan medføre plasma koncentrationer af Nordazepam større end bagatelgrænsen 24 dage senere.« Tiltalte er tidligere straffet: ved den 15. april 2011 udenretligt at have vedtaget bøde på 18.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og førerretsfrakendelse i 3 år fra den 15. maj 2011. - - - Rettens begrundelse og afgørelse Det må efter den retskemiske erklæring og efter tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte har ført bil den 27. april 2011, selvom hun var påvirket af stoffet nordazepam (E.47) i et omfang, der oversteg bagatelgrænsen. Det må efter erklæringen fra Retslægerådet lægges til grund, at det er usandsynligt, at den lægeordinerede medicin, som tiltalte har fået i perioden op til kørslen har indeholdt nordazepam eller kan være omdannet til nordazepam på tidspunktet for kørslen. Da tiltaltes kørsel den 27. april 2011 under påvirkning af bevidtshedspåvirkende stoffer således ikke kan anses for at være sket under en sådan form for uagtsomhed, at hun skal frifindes for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. - - - Østre Landsrets dom Næstved Rets dom af 23. december 2013 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog således at - - -. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der er en fejl i sidste afsnit i byrettens gengivelse af hendes forklaring. Hun havde ikke taget en sovetablet tidligt om morgenen, men kl. 20 aftenen forinden. Hendes læge har sagt, at hun godt kunne køre kl. 7, når hun havde taget atarax kl. 20 aftenen forinden. Hun følte sig fuldstændig frisk om morgenen. Hun havde kørt ca. 45 minutter, før hun pludselig følte sig utilpas. Hun har ikke været ude for det før. Hun er sikker på, at hun kun havde taget atarax. Hun blev indlagt til afrusning på Nykøbing Falster Sygehus i begyndelsen af april, hvor hun fik de 16 meget stærke piller. Efter udskrivning fik hun det skidt og kunne ikke stå på benene. Hun måtte f.eks. lægge sig, når hun slog græs. Hun var »slingrevorn« i 3 uger efter at have fået de stærke tabletter, men hun følte sig frisk igen, da hun skulle køre den 27. april 2011. Hendes eneste forklaring er, at ataraxen må være gået i forbindelse med den stærke medicin. Hun er 4. generation i et agenturfirma. Hun fik en depression, da hendes mand døde, og firmaet ikke gik. Køreturen den 27. april 2011 var hendes sidste tur til en stor kunde i Aarhus for at få sidste sæson med, hvorefter hun ville stoppe helt. Hun er nu pensionist. Hun har ikke haft nogen som helst grund til selv at anskaffe nordazepam, som hun slet ikke kendte. Alle 16 tabletter blev indtaget på sygehuset. Hun fik ingen tabletter med hjem. Landsrettens begrundelse og resultat Af Retslægerådets erklæring af 12. marts 2013 fremgår: »Nordazepam er ikke registreret som lægemiddel i Danmark. Lægemidlerne diazepam og chlordiazepoxid omdannes i den menneskelige organisme til nordazepam. De ordinerede lægemidler Atarax, Zolpidem, Fluoxetin indeholder ikke nordazepam og omdannes ikke i den menneskelige organisme til nordazepam. I brevet 12.09.11 fra Retskemisk Afdeling angives, at der i den aktuelle sag også er fundet et andet omdannelsesprodukt (demoxepam) af chlordiazepoxid, hvorfor fundet af nordazepam kan antages at stamme fra chlordiazepoxid, som i Danmark har været markedsført under varemærkerne Risolid og Klopoxid. Retslægerådet er enig i denne argumentation.« Af Retslægerådets erklæring af 18. juni 2013 fremgår, at det må anses for »overvejende usandsynligt«, at behandlingen med Klopoxid den 1.-3. april 2011 kan medføre plasmakoncentrationer af nordazepam større end bagatelgrænsen 24 dage senere. Da det efter indholdet af Retslægerådets erklæring af 18. juni 2013 ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed kan udelukkes, at indholdet af nordazepam i tiltaltes blod under kørslen den 27. april 2011 hidrørte fra hospitalsbehandlingen den 1.-3. april 2011, findes det ikke bevist, at tiltalte har overtrådt færdselslovens § 54, stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for den rejste tiltale. Thi kendes for ret T frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.