Uddrag af bemærkningerne
til lovforslaget
".... 2.
Oplysningspligten efter
færdselslovens § 65,
stk. 1
Efter færdselslovens §
65, stk. 1, skal ejeren
(brugeren) af et køretøj
efter anmodning fra
politiet oplyse, hvilke
personer der som førere
har benyttet køretøjet.
Formålet med
bestemmelsen er at lette
politiets efterforskning
af sager om
lovovertrædelser, der er
begået af førere af
motorkøretøjer.
Oplysningspligten skal
således varetage
hensynet til
færdselssikkerheden ved
at give mulighed for en
effektiv håndhævelse af
færdselslovgivningen.
Et typisk
anvendelsesområde for
færdselslovens § 65,
stk. 1, er sager om
overskridelse af
hastighedsgrænserne, som
er konstateret ved
automatisk trafikkontrol
(ATK).
Hastighedskontrollen
foregår her ved en
måling og fotografering
af køretøj og fører,
uden at køretøjet
bringes til standsning.
Efterfølgende sendes en
tilkendegivelse til
ejeren (brugeren) af
køretøjet om
overtrædelsen, hvor
denne i medfør af
færdselslovens § 65,
stk. 1, anmodes om at
oplyse, hvem der har
været fører af
køretøjet, hvis den
pågældende ikke selv har
været fører.
Bestemmelsen kan også
anvendes i forbindelse
med andre overtrædelser
af færdselslovgivningen,
f.eks. i sager om flugt
fra et uheldssted m.v.
Pligten til at give
oplysning om føreren
gælder ikke, hvis ejeren
(brugeren) selv har ført
køretøjet og ved at give
denne oplysning udsætter
sig selv for straf, jf.
forbuddet mod
selvinkriminering.
Oplysningspligten gælder
heller ikke, hvis ejeren
(brugeren) har overladt
føringen af køretøjet
til en person under
omstændigheder, der
medfører strafansvar for
ejeren (brugeren) selv.
Derimod gælder
oplysningspligten i
tilfælde, hvor ejeren
(brugeren) vil udsætte
en af sine nærmeste for
straf, jf. Højesterets
dom af 12. februar 2003,
refereret i
Ugeskrift for Retsvæsen,
2003, side 1029,
hvor et flertal i
Højesteret udtalte, at
en ejer (bruger) af et
motorkøretøj efter
færdselslovens § 65,
stk. 1, er forpligtet
til på politiets
forespørgsel at oplyse,
hvem der som fører har
benyttet køretøjet, også
selv om føreren er en af
hans nærmeste.
2.1. Straffen for
overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1
2.1.1. Gældende ret
Overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, straffes efter
færdselslovens § 118,
stk. 1, med bøde. Hvis
overtrædelsen vedrører
et køretøj, der er
omfattet af
færdselslovens § 43,
stk. 1 og 2, dvs. busser
med en tilladt totalvægt
over 3.500 kg og andre
biler, hvis tilladte
totalvægt overstiger
3.500 kg (lastbiler),
udmåles der en skærpet
bøde, jf. færdselslovens
§ 118, stk. 2, 2. pkt.
Det
fremgår af
Rigsadvokatens
meddelelse nr. 4/2000 om
sanktionspåstande m.v. i
færdselssager, at der
ved overtrædelse af
§ 65, stk. 1, vedrørende
busser og lastbiler som
udgangspunkt nedlægges
påstand om en bøde på
5.000 kr., mens
påstanden vedrørende
andre køretøjer som
udgangspunkt er en bøde
på 500 kr. Bøden kan
nedsættes til det halve,
dog mindst 300 kr., for
personer med særlig lav
indtægt og nedsættes
ligeledes til det halve
for unge under 18 år,
hvilket dog har
begrænset betydning, da
sager om tilsidesættelse
af oplysningspligten
typisk vil angå
bilejere.
Bødeniveauet ved
overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, med hensyn til
busser og lastbiler blev
forhøjet ved lov nr. 557
af 24. juni 2005 i
forbindelse med
indførelsen af skærpede
sanktioner for
overtrædelser af køre-
og hviletidsreglerne.
Forhøjelsen skete for at
undgå, at føreren af en
bus eller en lastbil,
der har overtrådt
færdselsloven, kan
slippe billigere ved, at
ejeren (brugeren)
undlader at oplyse, hvem
der var fører af
køretøjet. Der blev i
den forbindelse lagt
vægt på, at ejerens
(brugerens)
tilsidesættelse af
oplysningspligten, der
indtil lovændringen blev
straffet med en bøde på
500 kr., ville kunne
dække over andre
overtrædelser begået af
føreren, som straffes
med væsentlig højere
bøder, f.eks.
overtrædelser af køre-
og hviletidsreglerne.
En
forhøjelse af bøden for
overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, i forhold til
andre køretøjer end
lastbiler og busser,
blev ikke overvejet i
forbindelse med den
ovenfor nævnte
lovændring, der
hovedsageligt angik
bøderne på
tungvognsområdet.
2.1.2. Rigsadvokatens
overvejelser
Justitsministeriet har
anmodet Rigspolitiet og
Rigsadvokaten om at
overveje, om der er
behov for nye
initiativer vedrørende
oplysningspligten i
færdselslovens § 65,
stk. 1, herunder om
bødeniveauet for så vidt
angår andre biler end
busser og lastbiler
eventuelt bør sættes op.
Det
fremgår af
Rigsadvokatens og
Rigspolitiet notat herom
(bilag 2), at der må
antages at foreligge ca.
2.000 sager årligt om
overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, som har
forbindelse med
automatisk
hastighedskontrol (ATK),
og at der herudover
foreligger et yderligere
antal sager i
forbindelse med anden
færdselskontrol, så det
samlede årlige antal
sager om overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, ligger i
niveauet 2.000 til 2.500
sager.
Det er
Rigsadvokatens og
Rigspolitiets
opfattelse, at antallet
af sager er så
betydeligt, at det er
velbegrundet at overveje
nye initiativer på
området, og at det mest
nærliggende spørgsmål
er, om den gældende
bødetakst på 500 kr. er
tidssvarende og står i
rimeligt forhold til
karakteren af
overtrædelsen.
Rigsadvokaten og
Rigspolitiet bemærker i
den forbindelse, at den
nugældende bødetakst på
500 kr. har været
uændret siden 1991, og
at en bøde på 500 kr.
for de fleste mennesker
er et forholdsvis
beskedent beløb, som
ikke kan antages at have
nogen præventiv effekt
af betydning.
Under
hensyn til, at formålet
med reglen i
færdselslovens § 65,
stk. 1, er at lette
politiets efterforskning
af lovovertrædelser, der
er begået af førere af
motorkøretøjer, bør
bøden for at undlade at
efterkomme
oplysningspligten i
færdselslovens § 65,
stk. 1, efter
Rigsadvokatens og
Rigspolitiets opfattelse
generelt ikke være af en
så ringe størrelse, at
det opfordrer til
spekulation i at vedtage
en bøde på dette beløb
for at dække over
overtrædelser begået af
føreren, som – hvis
vedkommendes identitet
blev afsløret – ville
blive pålagt større
bøder. Bødestraffen bør
derfor i højere grad
afspejle, at ejerens
(brugerens)
overtrædelser af
færdselslovens § 65,
stk. 1, i mange tilfælde
vil kunne dække over
overtrædelser begået af
føreren, der straffes
væsentlig strengere end
med en bøde på 500 kr.
Rigsadvokaten og
Rigspolitiet bemærker i
den forbindelse, at de
nuværende sanktioner for
overtrædelse af
hastighedsgrænserne
betyder, at en fører,
som har kørt for stærkt,
vil kunne unddrage sig
betydelige bøder og
eventuelt også klip i
kørekortet eller
frakendelse af
førerretten, hvis ejeren
af køretøjet undlader at
opfylde sin
oplysningspligt.
Også i
sager om flugtbilisme
vil en fører kunne undgå
sanktioner af meget
væsentlig betydning,
dvs. frihedsstraf samt
frakendelse af
førerretten eller – ved
formildende
omstændigheder – en bøde
på som udgangspunkt
5.000 kr., hvis ejeren
(brugeren) af køretøjet
undlader at oplyse
politiet om førerens
identitet.
Rigsadvokaten og
Rigspolitiet konkluderer
på den baggrund, at den
nugældende bødestørrelse
på 500 kr. hverken ved
hastighedsovertrædelser,
der konstateres ved
automatisk
hastighedskontrol, eller
i sager, hvor føreren
flygter fra et
færdselsuheld, kan siges
at stå i forhold til
karakteren af
overtrædelsen.
Endvidere synes det for
Rigsadvokaten og
Rigspolitiet vanskeligt
at begrunde den meget
store forskel på
sanktionen i de
tilfælde, hvor
oplysningspligten
overtrædes i forhold til
busser og lastbiler
(5.000 kr.), og i de
tilfælde, hvor
oplysningspligten
tilsidesættes i forhold
til andre køretøjer (500
kr.).
Sammenfattende er det
Rigsadvokatens og
Rigspolitiets
opfattelse, at bøden på
500 kr. bør forhøjes med
henblik på at øge
incitamentet for ejeren
(brugeren) til at oplyse
identiteten på føreren.
Det
nævnes i notatet, at en
mulighed kunne være at
sætte bødens størrelse
for overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, i forhold til
bødestørrelsen for de
overtrædelser, som er
begået af føreren af
køretøjet, så
bødestørrelsen varierer
afhængigt af førerens
overtrædelse. En sådan
ordning ville imidlertid
ikke være direkte
anvendelig i tilfælde,
hvor føreren har
forskyldt en
frihedsstraf, klip i
kørekortet eller
frakendelse af
førerretten. Hertil
kommer, at straffen til
ejeren (brugeren) for at
undlade at efterkomme
oplysningspligten i
meget høj grad ville
bero på alvoren af
førerens
lovovertrædelser, som
typisk ikke kan
bebrejdes ejeren af
køretøjet.
En
anden mulighed kunne
være at fastsætte bøden
for overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, til 5.000 kr. i
alle tilfælde, dvs.
uanset køretøjets art.
Rigsadvokaten og
Rigspolitiet finder det
imidlertid for
vidtgående at straffe
ejere (brugere) af andre
køretøjer end busser og
lastbiler med samme bøde
som ejere af de tunge
køretøjer. Der henvises
i den forbindelse til,
at overtrædelser
vedrørende busser og
lastbiler langt oftere
end overtrædelser med
andre køretøjer vil være
begået i
erhvervsforhold, at
busser og lastbiler kan
udgøre en større risiko
for færdselssikkerheden
end andre køretøjer, og
at førere af disse
køretøjer kan unddrage
sig højere bøder end
andre, f.eks. for
overtrædelse af køre- og
hviletidsreglerne,
hvilket bøden på 5.000
kr. er en afspejling af.
Det
foreslås i notatet, at
bødestørrelsen i stedet
fastsættes til det
halve, dvs. 2.500 kr.,
som formentlig vil have
en sådan betydning for
de fleste
privatpersoner, at bøden
kan have en præventiv
effekt, og som
overstiger
bødestørrelsen i de
fleste sager om
hastighedsovertrædelser
konstateret ved
automatisk
hastighedskontrol. I
2007 blev 50 pct. af
bøderne i forbindelse
med automatisk
trafikkontrol således
fastsat til 500 kr., og
99,5 pct. af bøderne
blev fastsat til beløb
på 2.500 kr. eller
derunder. Den
gennemsnitlige bøde var
på ca. 865 kr.
(2007-niveau).
2.1.3.
Justitsministeriets
overvejelser
Oplysningspligten efter
færdselslovens § 65,
stk. 1, er i mange
tilfælde – ikke mindst i
sager med automatisk
trafikkontrol – et
væsentligt led i
politiets efterforskning
af færdselsforseelser
begået af andre end
køretøjets ejer
(bruger).
Da den
fører, som har begået
forseelsen, i sager
vedrørende andre
køretøjer end busser og
lastbiler typisk er
enten en nærstående, en
ven eller en bekendt af
køretøjets ejer
(bruger), det vigtigt,
at ejeren (brugeren)
også i disse tilfælde
har et klart incitament
til at oplyse førerens
identitet over for
politiet.
Justitsministeriet er
enig med Rigsadvokaten
og Rigspolitiet i, at
den nuværende bødestraf
på 500 kr. for
tilsidesættelse af
oplysningspligten er af
forholdsvis beskeden
karakter og ikke kan
antages at have nogen
større præventiv effekt.
Endvidere svarer
bødestørrelsen til den
almindelige mindstebøde
for
færdselslovsovertrædelser,
hvilket kan medføre, at
ejeren (brugeren) af
køretøjet vælger at
vedtage en bøde for
overtrædelse af
færdselslovens § 65,
stk. 1, med henblik på
at skåne føreren for de
ofte langt alvorligere
sanktioner, som den
begåede
færdselsforseelse ellers
kunne medføre.
Justitsministeriet kan
således tiltræde
Rigsadvokatens
anbefaling om at hæve
bøden for overtrædelse
af færdselslovens § 65,
stk. 1, vedrørende andre
biler end lastbiler og
busser.
Justitsministeriet er
endvidere enig i
Rigsadvokatens og
Rigspolitiets
synspunkter vedrørende
det fremtidige
bødeniveau og kan
således tilslutte sig
forslaget om, at bøden
fremover bør fastsættes
til 2.500 kr.
Der
henvises til
lovforslagets § 1, nr.
1. ..."