Lovforslag nr. 7.
Fremsat den 23.
februar 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af
færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse
i sager om
spirituskørsel m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 712 af 2. august
2001, som ændret ved
lov nr. 217 af 22.
april 2002, § 3 i
lov nr. 380 af 6.
juni 2002, § 1 i lov
nr. 1049 af 17.
december 2002, lov
nr. 432 af 10. juni
2003, lov nr. 267 af
21. april 2004 og
§ 16 i lov nr. 473
af 9. juni 2004
foretages følgende
ændringer:
1.
§ 53 affattes
således:
Ȥ 53. For
spirituskørsel
straffes den, som
fører eller forsøger
at føre et
motordrevet køretøj
efter at have
indtaget spiritus i
et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller
efter kørslen
overstiger 0,50
promille.
Stk. 2. For
spirituskørsel
straffes endvidere
den, som fører eller
forsøger at føre et
motordrevet køretøj
efter at have
indtaget spiritus i
et sådant omfang, at
den pågældende ikke
kan føre køretøjet
på betryggende
måde.«
2.
§ 55, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver
herefter stk. 3.
3. I
§ 60, stk. 2, 2.
pkt., og i
§ 119 a , stk. 1
, ændres
»spiritus- eller
promillekørsel« til:
»spirituskørsel«.
4.
§ 60, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Er
førerretten blevet
frakendt betinget,
skal føreren inden
for en frist, der
fastsættes af
politiet, aflægge en
kontrollerende
køreprøve. Er
førerretten frakendt
betinget som følge
af spirituskørsel,
skal føreren
forinden have
gennemført et kursus
i alkohol og trafik
(A/T-kursus).
Førerretten
inddrages, hvis den
kontrollerende
køreprøve ikke
bestås, eller
vedkommende undlader
at medvirke til den.
Kontrollerende
køreprøve skal dog
ikke aflægges, hvis
domfældte har
bestået en køreprøve
efter det forhold,
der gav anledning
til frakendelsen.
Beståelse af en
køreprøve fritager
ikke for
gennemførelse af
A/T-kursus.«
5. I
§ 60 a , stk. 1,
ændres
»§ 126, stk. 4,«
til: »§ 127« og »
§ 126, stk. 1, nr.
1-3 eller 6,« til:
Ȥ 125, stk. 1, nr.
1-3 eller 6, eller
stk. 3,«.
6. I
60 a , stk. 2,
ændres
»§ 126, stk. 4,«
til: »§ 127« og
Ȥ 125, stk. 2, 2.
pkt., eller § 126,
stk. 1, nr. 5,« til:
Ȥ 125, stk. 1, nr.
5, eller § 125,
stk. 2,«.
7. I
§ 60 a , stk. 3,
nr. 1, ændres
Ȥ 126, stk. 2, nr.
1,« til: »§ 126,
stk. 1, nr. 3,«.
8. I
§ 60 a , stk. 3,
nr. 2, ændres
»§ 126, stk. 1,«
til: Ȥ 125,
stk. 1-3,«.
9. I
§ 60 a , stk. 3,
nr. 2,
indsættes efter
»stk. 1, nr. 1-3,«:
»eller stk. 3«.
10. I
§ 60 a , stk. 3,
nr. 3, ændres
Ȥ 126, stk. 1, nr.
1-3« til: »§ 125,
stk. 1, nr. 1-3,
eller stk. 3,« og
Ȥ 126, stk. 2, nr.
3 eller 5« til:
Ȥ 126, stk. 1, nr.
4«.
11.
§ 117
affattes således:
Ȥ 117.
Spirituskørsel med
motorkøretøj,
registreringspligtig
knallert, traktor
eller motorredskab
straffes med bøde,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Straffen
efter stk. 1 kan
stige til fængsel
indtil 1 år og 6
måneder, hvis
1)
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller
efter kørslen har
oversteget 2,00
promille,
2)
føreren findes
skyldig i flere
tilfælde af
spirituskørsel,
3)
føreren tidligere er
frakendt førerretten
betinget som følge
af spirituskørsel,
og det nye forhold
er begået inden 3 år
efter, at den
tidligere afgørelse
blev endelig,
4)
føreren tidligere er
pålagt kørselsforbud
efter § 127 som
følge af
spirituskørsel, og
det nye forhold er
begået inden 3 år
efter, at afgørelsen
om kørselsforbuddet
blev endelig,
5)
føreren tidligere er
frakendt førerretten
ubetinget som følge
af spirituskørsel,
og det nye forhold
er begået inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden,
6)
spirituskørslen er
foregået ved
uberettiget brug af
et motorkøretøj, en
registreringspligtig
knallert, en traktor
eller et
motorredskab, jf.
straffelovens § 293,
stk. 1, og § 293 a,
eller
7)
føreren findes
skyldig i forhold,
der er omfattet af
§ 125, stk. 1, nr.
1-4, eller § 126,
stk. 1, nr. 2.«
12. Efter
§ 117 indsættes:
Ȥ 117 a. Den,
som fører
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, til trods
for at retten til at
være eller blive
fører af et sådant
køretøj er frakendt
den pågældende
ubetinget, straffes
med bøde, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Straffen
efter stk. 1 kan
stige til fængsel
indtil 1 år og 6
måneder, hvis
føreren
1)
findes skyldig i
flere tilfælde af
kørsel i
frakendelsestiden,
eller
2)
tidligere er
straffet for kørsel
i frakendelsestiden.
§ 117 b.
Bøder idømt efter
§ 117, stk. 1,
udmåles under
hensyntagen til den
pågældendes
indtægtsforhold på
gerningstidspunktet
og alkoholpromillen
i blodet under eller
efter kørslen.
Stk. 2. Bøder
idømt efter § 117
a, stk. 1, udmåles
under hensyntagen
til den pågældendes
indtægtsforhold på
gerningstidspunktet.
Det samme gælder
bøder, der i medfør
af straffelovens
§ 58 idømmes i
forbindelse med
betinget
fængselsstraf
fastsat efter § 117,
stk. 2, eller § 117
a, stk. 2.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 kan
fraviges, når
særlige grunde taler
derfor.
§ 117 c.
Spirituskørsel med
ikke
registreringspligtig
knallert straffes
med bøde. Er den
pågældende tidligere
dømt for
spirituskørsel, kan
straffen dog stige
til fængsel indtil 1
år.
§ 117 d.
Overtrædelse af § 9,
stk. 1, § 54,
stk. 1, § 56,
stk. 1, § 62,
stk. 1, og § 63 a,
straffes med bøde
eller under
skærpende
omstændigheder med
fængsel indtil 1 år.
Ved udmåling af bøde
for overtrædelse af
§ 56, stk. 1, og §
63 a tages særligt
hensyn til
størrelsen af en
opnået eller
tilsigtet økonomisk
fordel.«
13. I
§ 118, stk. 6,
ændres
Ȥ 126, stk. 2, nr.
1,« til: »§ 126,
stk. 1, nr. 3,«.
14. I
§ 119, stk. 2, nr.
3, ændres
»§ 126, stk. 4,«
til: »§ 127,«.
15. I
§ 119, stk. 3, nr.
2, ændres
»117, stk. 6,« til:
»117 a,«.
16. I
§ 119, stk. 3, nr.
3, ændres
Ȥ 117, stk. 2, nr.
3,« til: »§ 117,
stk. 2, nr. 7,«
17. I
§ 119 a , stk. 1,
ændres »eller
om overtrædelse af
reglerne om største
tilladte totalvægt i
§ 126, stk. 1, nr.
4,« til: »om
overtrædelse af
reglerne om største
tilladte totalvægt i
§ 126, stk. 1, nr.
4, eller om
overtrædelse af
bestemmelserne i
§ 125, stk. 2 eller
3,«.
18.
§§ 125-129
ophæves og i stedet
indsættes:
»Betinget
frakendelse
§ 125.
Føreren af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, skal
betinget frakendes
retten til at føre
et sådant køretøj,
hvis
1)
føreren under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden
har voldt skade på
person eller ting
eller fremkaldt fare
herfor,
2)
føreren har
overskredet de
tilladte hastigheder
efter §§ 42 og 43 a
eller en anden
hastighedsgrænse
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning med
mere end 60 pct.
eller har kørt med
en hastighed på 160
km i timen eller
derover,
3)
føreren under kørsel
i et af de i § 43
nævnte køretøjer,
under kørsel med
blokvogn eller
mobilkran, jf. § 86,
stk. 1, samt ved
slæbning af
køretøjer, jf. § 70,
stk. 4, har
overskredet de for
sådanne køretøjer
tilladte
hastigheder, jf.
§§ 42 og 43, eller
en anden
hastighedsgrænse
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning med
mere end 60 pct. for
hastighedsgrænser på
højst 30 km i timen
eller med mere end
40 pct. for
hastighedsgrænser på
over 30 km i timen,
4)
føreren under kørsel
med et køretøj med
en tilladt totalvægt
på over 3.500 kg har
overtrådt de i
medfør af § 85
fastsatte
forskrifter om
største tilladte
totalvægt med mere
end 30 pct.,
5)
føreren har gjort
sig skyldig i
spirituskørsel, der
ikke er omfattet
§ 126, stk. 1, nr.
1,
6)
frakendelse findes
begrundet ved
beskaffenheden af
den begåede
forseelse, og hvad
der i øvrigt
foreligger oplyst om
tiltaltes forhold
som fører af
motordrevet køretøj.
Stk. 2. Føreren
skal endvidere
betinget frakendes
retten til at føre
et sådant køretøj,
hvis føreren inden
for en periode af 3
år har gjort sig
skyldig i 3 forhold,
der ikke i sig selv
medfører frakendelse
af førerretten efter
stk. 1, men som er
omfattet af:
1)
§ 5, stk. 2, § 15,
stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4, § 16,
stk. 2, § 18, stk. 1
og 2, § 21,stk. 1-3,
§ 22, stk. 1, § 24,
stk. 1, § 25, § 37,
stk. 4, § 80,
stk. 4, og § 81,
stk. 3,
2)
§ 4, stk. 1 og 2,
hvis overtrædelsen
udgør fremkørsel mod
rødt lyssignal,
kørsel mod
kørselsretningen,
overskridelse af
spærrelinier eller
overskridelse af
ubrudt kantlinie i
forbindelse med
ulovlig kørsel i
nødspor,
3)
§ 23 eller forbud
mod overhaling
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning,
4)
§ 26, stk. 2-4 og 6,
eller vigepligt
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning,
5)
§§ 42- 43 a eller
anden
hastighedsoverskridelse
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning,
hvis
hastighedsoverskridelsen
er på mere end 30
pct., eller
Stk. 3. Under
samme betingelser
som nævnt i stk. 2
skal føreren
betinget frakendes
retten til at føre
et motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort,
hvis føreren har
gjort sig skyldig i
to forhold omfattet
af stk. 2, og
forholdene er begået
inden for de første
3 år efter
førstegangserhvervelse
af førerret.
Stk. 4. Betinget
frakendelse sker på
vilkår, at den
pågældende i en
prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke
fører motordrevet
køretøj under
sådanne
omstændigheder, at
førerretten skal
frakendes. Ved
betinget frakendelse
udsættes
fastsættelsen af
frakendelsestiden.
Stk. 5. Begår
den dømte i
prøvetiden et nyt
forhold, der
medfører frakendelse
af førerretten,
fastsætter retten en
fælles frakendelse
for dette forhold og
den tidligere
pådømte
lovovertrædelse.
Ubetinget
frakendelse
§ 126.
Føreren af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, skal
ubetinget frakendes
retten til at føre
et sådant køretøj,
hvis føreren:
1)
har gjort sig
skyldig i
spirituskørsel med
en
alkoholkoncentration
i blodet under eller
efter kørslen over
1,20 promille,
2)
ulovligt har ført
køretøjet uden
hastighedsbegrænser,
eller føreren har
foretaget et
uautoriseret,
konstruktivt indgreb
i køretøjets
hastighedsbegrænser
eller dens
forbindelser, eller
føreren vidste eller
burde have vidst, at
der er foretaget et
sådant indgreb,
eller hvis føreren
har betjent
køretøjet på en
sådan måde, at
hastighedsbegrænseren
gøres uvirksom,
3)
forsætlig har voldt
skade på andres
person eller ting,
forsætlig har
fremkaldt
nærliggende fare
herfor eller i
øvrigt har ført
motordrevet køretøj
på særlig hensynsløs
måde,
4)
har gjort sig
skyldig i flere
forhold, der hver
for sig er omfattet
af § 125, stk. 1,
nr. 1-5, eller
stk. 2 eller 3,
5)
tidligere er
frakendt førerretten
betinget, og har
begået et nyt
forhold i
prøvetiden,
6)
tidligere er pålagt
kørselsforbud har
begået et nyt
forhold inden 3 år
efter, at
kørselsforbuddet
blev pålagt, eller
7)
tidligere er
frakendt førerretten
ubetinget, og har
begået et nyt
forhold inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden.
Stk. 2. Under
særlig formildende
omstændigheder kan
der ske betinget
frakendelse i
tilfælde, hvor
frakendelse efter
stk. 1 ellers skulle
ske ubetinget.
Kørselsforbud
§ 127. Hvis
en forseelse
omfattet af § 125,
stk. 1, nr. 1-3, 5
eller 6, § 125,
stk. 3, eller § 126,
stk. 2, jf. § 126,
stk. 1, nr. 1,
bliver begået inden
for de første tre år
efter
førstegangserhvervelse
af førerret, træder
et kørselsforbud i
stedet for en
betinget
frakendelse. Ved et
kørselsforbud
inddrages førerens
ret til at føre
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, indtil
særlig
køreundervisning
eller A/T-kursus,
jf. § 60 a, stk. 1
og 2, er gennemført
og kontrollerende
køreprøve er
bestået.
Frakendelsestiden
§ 128.
Ubetinget
frakendelse sker for
et tidsrum af mellem
6 måneder og 10 år,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ubetinget
frakendelse som
følge af
spirituskørsel sker
for et tidsrum af
mindst 3 år.
Stk. 3.
Førerretten kan
frakendes for
bestandig, hvis
føreren under
kørslen har begået
grove kørselsfejl,
kørslen har
resulteret i
alvorlig
personskade, og der
foreligger sådanne
oplysninger om
førerens tidligere
færdselslovsovertrædelser,
at en frakendelse af
førerretten for
bestandig skønnes
påkrævet af hensyn
til
færdselssikkerheden
og retshåndhævelsen.
19.
§ 131, stk. 1,
affattes
således:
Ȥ 131. Anke af
en dom, hvorved der
er sket ubetinget
frakendelse, efter
at førerretten har
været inddraget i
medfør af § 130, har
ikke opsættende
virkning for dommens
bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet
bestemmes af
byretten ved
kendelse. Det samme
gælder anke af en
dom, hvorved en
person over 18 år,
der ikke har
førerret, ubetinget
er frakendt retten
til at erhverve
denne ret. I andre
tilfælde kan
byretten på begæring
af
anklagemyndigheden
ved kendelse
bestemme, at anke
ikke skal have
opsættende
virkning.«
20.
§ 132, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver
herefter stk. 2.
21. I
§ 132, stk. 3,
der herefter
bliver stk. 2, udgår
»og 2«.
22.
§ 133 a
affattes således:
Ȥ 133 a. Ved
grove eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven kan
der ske konfiskation
af det ved
overtrædelsen
anvendte motordrevne
køretøj, hvortil der
kræves kørekort,
hvis det må anses
for påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven. Under
tilsvarende
betingelser kan der
ske konfiskation af
et motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort, der
ejes af den person,
der har foretaget
overtrædelsen, selv
om køretøjet ikke er
anvendt ved
overtrædelsen.
Stk. 2.
Konfiskation skal
ske, hvis ejeren af
køretøjet har gjort
sig skyldig i
spirituskørsel med
en promille over
1,20, der medfører
ubetinget
frakendelse af
førerretten, og den
pågældende 2 gange
tidligere inden for
de seneste 3 år, før
det nye forhold er
begået, har gjort
sig skyldig i
spirituskørsel med
en promille over
1,20, der har
medført ubetinget
frakendelse af
førerretten.
Konfiskation skal
ske, selv om
køretøjet ikke er
anvendt ved den
aktuelle
overtrædelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 2 kan fraviges,
når særlige grunde
undtagelsesvis taler
herfor.
Stk. 4. I øvrigt
gælder straffelovens
regler om
konfiskation.«
§ 2
I lov nr. 267 af 21.
april 2004 om
ændring af
færdselsloven
(Klippekortsystem,
skærpede sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
m.v.), foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1-8, 11-13,
og 16-19,
ophæves.
2.
§ 2, stk. 2,
ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. september 2005.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
tidspunktet for
ikrafttrædelsen af
§ 125, stk. 2 og 3,
som affattet ved
denne lovs § 1, nr.
18.
Stk. 3.
Personer, der inden
den 1. september
2005 er frakendt
retten til at føre
et motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort, for
bestandigt, jf.
færdselslovens
§ 127, kan
generhverve
førerretten, når der
er forløbet 10 år
fra den seneste dom,
hvorved den
pågældende blev
frakendt førerretten
for bestandigt,
medmindre de hensyn
der er nævnt i
§ 128, stk. 3, som
affattet ved denne
lovs § 1, nr. 18,
taler imod en
generhvervelse.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
|
Indledning
;............................................................................
........................
|
6 |
|
1.1. |
Lovforslaget
formål
;............................................................................
...... |
6 |
|
1.2. |
Lovforslagets
hovedelementer
..................................................................
|
7 |
|
|
|
|
|
2.
|
Lovforslagets
baggrund
;............................................................................
... |
7 |
|
|
|
|
|
3.
|
Færdselslovens
terminologi
i sager om
promille- og
spirituskørsel
.........
|
8 |
|
3.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
8 |
|
3.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
9 |
|
3.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
10 |
|
|
|
|
|
4.
|
Straffen
for
promille- og
spirituskørsel
.......................................................
|
10 |
|
4.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
10 |
|
4.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
13 |
|
4.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
16 |
|
|
|
|
|
5.
|
Kørsel i
frakendelsestiden
;..........................................................................
|
17 |
|
5.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
17 |
|
5.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
18 |
|
5.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
19 |
|
|
|
|
|
6.
|
Frakendelse
af
førerretten
;..........................................................................
|
19 |
|
6.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
19 |
|
6.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
22 |
|
6.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
23 |
|
|
|
|
|
7.
|
Generhvervelse
af
førerretten
....................................................................
|
23 |
|
7.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
23 |
|
7.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
24 |
|
7.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
25 |
|
|
|
|
|
8.
|
Gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning
...................................
|
25 |
|
8.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
25 |
|
|
8.1.1. |
Varigheden
af
gentagelsesvirkningen
af en
afgørelse om
spiritus- og
promillekørsel
i relation
til straffen
.................................................
|
25 |
|
|
8.1.2. |
Varigheden
af
gentagelsesvirkningen
af en
afgørelse om
spiritus- og
promillekørsel
i relation
til
frakendelsessanktionen
..........................
|
26 |
|
|
8.1.3. |
Gentagelsesvirkningen
af domme
vedrørende
promille- og
spirituskørsel
i
forbindelse
med andre
færdselslovsovertrædelser
................
|
27 |
|
8.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
27 |
|
8.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
28 |
|
|
|
|
|
9.
|
Konfiskation,
rådighedsfratagelse
m.v.
......................................................
|
28 |
|
9.1. |
Konfiskation
;............................................................................
................
|
28 |
|
|
9.1.1. |
Gældende ret
;............................................................................
... |
28 |
|
|
9.1.2. |
Udvalgets
overvejelser
og forslag
..................................................
|
30 |
|
|
9.1.3. |
Lovforslagets
udformning
.............................................................
|
31 |
|
9.2. |
Andre typer
af
sanktioner
;.........................................................................
|
32 |
|
|
9.2.1. |
Udvalgets
overvejelser
om andre
typer af
sanktioner
og
indsatsområder
;............................................................................
...............
|
32 |
|
|
9.2.2. |
Lovforslagets
udformning
.............................................................
|
33 |
|
|
|
|
|
10.
|
Andre
ændringer af
færdselsloven
m.v.
......................................................
|
33 |
|
10.1. |
Gældende ret
;............................................................................
...............
|
33 |
|
|
10.1.1. |
A/T-kurser
;............................................................................
...... |
33 |
|
|
10.1.2. |
Opsættende
virkning af
anke af dom,
der
frakender
retten til
at erhverve
førerret
;........................................................................
.... |
34 |
|
10.2. |
Udvalgets
overvejelser
;.............................................................................
|
34 |
|
10.3. |
Lovforslagets
udformning
;.........................................................................
|
34 |
|
|
|
|
|
11.
|
Forslagets
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
.........................
|
34 |
|
|
|
|
|
12.
|
Hørte
myndigheder
m.v.
;.............................................................................
|
35 |
1. Indledning
1.1. Lovforslaget
formål
1.1.1. Inden
for færdselslovens
område har der
udviklet sig et
meget kompliceret
sanktionssystem
vedrørende spiritus-
og promillekørsel og
kørsel i
frakendelsestiden.
Sanktionssystemet er
vanskeligt at
overskue og forstå
for borgerne og
ressourcekrævende
for domstole,
politi,
anklagemyndighed og
forsvarere. Et
hovedformål med
lovforslaget er på
den baggrund at
forenkle de gældende
regler og praksis.
Regeringen ønsker
samtidig, at der
sættes betydeligt
hårdere ind over for
de bilister, der
kører i
spirituspåvirket
tilstand, og som
fortsætter med at
køre, selv om de har
fået frakendt
førerretten. Et
andet hovedformål
med lovforslaget er
på den baggrund at
skærpe straffen for
spiritus- og
promillekørsel og
kørsel i
frakendelsestiden.
De skærpelser, der
foreslås, indebærer
en øget brug af
frihedsstraf.
Lovforslaget skal
imidlertid ses i
sammenhæng med det
samtidig fremsatte
forslag om ændring
af lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol samt
begrænset fællesskab
for »negativt
stærke« indsatte
m.v.), hvori det
foreslås, at
spritbilister og
personer, der kører
i frakendelsestiden,
under visse
betingelser kan
afsone straffen på
bopælen (elektronisk
fodlænke).
Lovforslaget bygger
på betænkning nr.
1448/2004 om
sanktioner for
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden
afgivet af Udvalget
om
sanktionsfastsættelse
i sager om spiritus-
og promillekørsel,
og lovforslagets
almindelige
bemærkninger er
udformet sådan, at
de i det væsentlige
følger betænkningens
opbygning.
Af lovtekniske
årsager foreslås de
dele af lov nr. 267
af 21. april 2004 om
ændring af
færdselsloven
(Klippekortsystem,
skærpede sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
m.v.), der vedrører
indførelsen af et
klippekortsystem
, indsat i de
foreslåede nye
bestemmelser i
§§ 125-126.
1.1.2.
Justitsministeriet
har ikke medtaget
den del af udvalgets
forslag, som
vedrører absolut
kumulation af
frihedsstraf og
frakendelsestid.
Justitsministeriet
har anmodet
Straffelovrådet om
en udtalelse om
dette forslag, som i
givet fald vil være
en væsentlig
strafferetlig
nydannelse.
Nærværende
lovforslag er en
genfremsættelse af
det lovforslag nr. L
148, der blev
fremsat den 15.
december 2004, jf.
FT 2004-05 (1.
samling), spalte
4301, og som er
bortfaldet som følge
af afholdelse af
folketingsvalg. I
det genfremsatte
lovforslag er der
foretaget enkelte
ændringer og
præciseringer.
1.2. Lovforslagets
hovedelementer
Lovforslaget
indeholder følgende
hovedelementer:
Det foreslås for det
første, at
færdselslovens
gældende terminologi
ændres, således at
man ikke længere
opretholder
betegnelsen
»promillekørsel« for
kørsel med en
alkoholpromille
under 1,21. I stedet
vil enhver
overtrædelse af
lovens forbud mod at
føre et motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort,
efter indtagelse af
alkohol, fremover
blive benævnt
spirituskørsel. Der
henvises herom til
pkt. 3.3. nedenfor.
Dernæst foreslås
det, at straffen for
spiritus- og
promillekørsel
skærpes og
forenkles. Med
henblik på en
skærpelse af
straffen for
spiritus- og
promillekørsel
foreslås det, at
strafmaksimum i
færdselslovens § 117
(lovforslagets § 1,
nr. 11) forhøjes fra
fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6
måneder.
For
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
med en promille i
intervallet
0,51-2,00
forudsættes det, at
straffen skal være
en bøde svarende til
den pågældendes
månedlige nettoløn
ganget med
alkoholpromillen.
Har promillen i
førstegangstilfælde
været 2,01 eller
derover forudsættes
det, at straffen som
udgangspunkt skal
fastsættes til
fængsel i 20 dage,
der som udgangspunkt
gøres betinget med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
samt en tillægsbøde.
Der henvises herom
til pkt. 4.3.
nedenfor.
Det forudsættes, at
strafpositionerne i
gentagelsestilfælde
som udgangspunkt
forhøjes med 10
dages fængsel pr.
gang, startende med
10 dages fængsel ved
en promille i
intervallet
0,51-2,00 og 30
dages fængsel ved en
promille på 2,01
eller derover ved
andengangstilfælde.
Det forudsættes
endvidere, at der
som udgangspunkt kun
kan idømmes én
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste.
Der henvises herom
til pkt. 4.3.
nedenfor.
Derudover foreslås
det, at der skal ske
en forhøjelse af
strafmaksimum for
gentagen kørsel i
frakendelsestiden
fra 1 års fængsel
til fængsel i 1 år
og 6 måneder, jf.
§ 117 a
(lovforslagets § 1,
nr. 12). Hensigten
med forslaget er, at
straffen for
gentagen kørsel i
frakendelsestiden
skal svare til
straffen for
spirituskørsel med
en promille i
intervallet
0,51-2,00.
Udgangspunktet er
ligesom ved
spirituskørsel, at
der kun kan idømmes
én betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste.
Der henvises herom
til pkt. 5.3.
nedenfor.
Det foreslås
endvidere, at der
skal ske en betinget
frakendelse af
førerretten for
kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-0,80, således
at der kommer til at
gælde det samme som,
hvis der køres med
en promille i
intervallet
0,81-1,20. Der
henvises herom til
pkt. 6.3. nedenfor.
Herudover foreslås
det, at
frakendelsestiden,
hvis der skal ske
ubetinget
frakendelse som
følge af
spirituskørsel, i
alle tilfælde skal
være mindst 3 år.
Det forudsættes
endvidere, at
frakendelsestiden
for spirituskørsel
normalt fastsættes
til 3, 5 eller 10
år. Efter forslaget
skal det ikke
længere være muligt
at frakende
førerretten for
bestandig, medmindre
der foreligger
særdeles graverende
kørsel med alvorlig
personskade til
følge. Der henvises
herom til pkt. 6.3
nedenfor.
Det foreslås
samtidig, at den
særlige regel i
§ 132, stk. 2,
hvorefter personer,
der har gennemført
alkoholistbehandling,
kan generhverve
førerretten
væsentligt hurtigere
end andre, ophæves.
Der henvises herom
til pkt. 7.3
nedenfor.
Endvidere foreslås
en forenkling af de
gældende regler om
gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning, således
at
gentagelsesvirkningen
af en afgørelse om
spirituskørsel skal
ophøre samtidig både
med hensyn til
straffen og
frakendelsessanktionen.
Det foreslås
således, at
gentagelsesvirkningen
for en afgørelse om
spirituskørsel, hvor
førerretten er
frakendt ubetinget,
både for så vidt
angår straffen og
frakendelsen skal
ophøre 5 år efter
udløbet af
frakendelsestiden.
Der henvises herom
til pkt. 8.3
nedenfor.
Herudover foreslås
det, at reglerne om
konfiskation af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, der har
været anvendt til
spirituskørsel,
skærpes. Det
foreslås bl.a., at
der indføres en
regel om
obligatorisk
konfiskation af en
førers køretøj, når
den pågældende
tredje gang inden
for en periode på 3
år gør sig skyldig i
spirituskørsel af en
sådan grovhed, at
den i sig selv vil
medføre ubetinget
frakendelse af
førerretten. Der
henvises herom til
pkt. 9.1.3.
nedenfor.
Endelig foreslås
det, at kravet om
deltagelse i et
kursus i alkohol og
trafik (A/T-kursus)
skal udvides til at
omfatte personer,
der har fået
førerretten frakendt
betinget på grund af
spirituskørsel. Der
henvises herom til
pkt. 10.3. nedenfor.
2. Lovforslagets
baggrund
Den 27. juli 2000
nedsattes »Udvalget
til forenkling af
sanktionsfastsættelsen
i sager om spiritus-
og promillekørsel«.
Udvalget blev
anmodet om at
gennemgå og beskrive
færdselslovgivningens
bestemmelser om samt
den nuværende
sanktionsfastsættelse
i tilfælde af
spiritus- og
promillekørsel
(straf og
førerretsfrakendelse).
Udvalget skulle i
den forbindelse
komme med forslag
til forenkling
heraf, herunder en
forenkling af
reglerne for
generhvervelse af
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb.
Efter
regeringsskiftet i
2001 blev udvalgets
kommissorium
udvidet, således at
udvalgets forslag
ikke blot skulle
indebære en
forenkling af
gældende regler og
praksis vedrørende
spiritus- og
promillekørsel samt
kørsel i
frakendelsestiden,
men også skulle
indebærer skærpelser
i sanktionssystemet.
Udvalget fik i den
forbindelse til
opgave at overveje
mulighederne for at
anvende andre typer
sanktioner og
indsatsmuligheder
som supplement til
de nuværende
sanktionstyper,
herunder f.eks. at
udvide mulighederne
for at fratage
føreren rådigheden
over køretøjet ved
grove eller gentagne
overtrædelser -
eventuelt for en
tidsbegrænset
periode. Udvalget
fik herudover
mulighed for at
foreslå ændringer af
færdselslovens
bestemmelser om
spiritus- og
promillekørsel i det
omfang, det måtte
findes
hensigtsmæssigt.
I samme forbindelse
fik udvalget til
opgave efter
færdiggørelsen af
ovennævnte arbejde
at overveje dels
indførelse af
lovbestemmelser, der
muliggør anvendelse
af måling af
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften
som bevis i sager om
spiritus- og
promillekørsel, dels
kørsel under
påvirkning af andet
end alkohol.
Udvalgets betegnelse
blev samtidig ændret
til »Udvalget om
sanktionsfastsættelse
i sager om spiritus-
og promillekørsel
m.v.«.
På den anførte
baggrund har
Udvalget om
sanktionsfastsættelse
i sager om spiritus-
og promillekørsel
m.v. afgivet
betænkning nr.
1448/2004 om
sanktioner for
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden.
Betænkningen
behandler emnerne
spiritus- og
promillekørsel
(straf og
førerretsfrakendelse)
samt reglerne for
generhvervelse af
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb.
I overensstemmelse
med kommissoriet
indeholder
betænkningen en
gennemgang af de
gældende
sanktionsregler for
spiritus- og
promillekørsel samt
udvalgets
overvejelser og
forslag til revision
af de gældende
regler. I
betænkningens
lovudkast er de
seneste ændringer af
færdselsloven, jf.
lov nr. 267 af 21.
april 2004
(Klippekortsystem,
skærpede sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
m.v.) og § 16 i lov
nr. 473 af 9. juni
2004 (Lov om
godkendelse og syn
af køretøjer), af
tidsmæssige årsager
ikke indarbejdet.
3. Færdselslovens
terminologi i sager
om spiritus- og
promillekørsel
3.1. Gældende ret
3.1.1.
Færdselslovens
beskrivelse af, hvad
der skal forstås ved
spiritus- og
promillekørsel,
fremgår af
færdselslovens § 53.
Det fremgår heraf,
at der sondres
mellem
spirituskørsel
(kørsel med en
alkoholprocent i
blodet på over 1,20
promille), jf. § 53,
stk. 1 og 2, og
promillekørsel
(kørsel med en
alkoholprocent i
blodet på mellem
0,50 og 1,20
promille), jf. § 53,
stk. 3.
Sondringen har bl.a.
den betydning, at
sanktionerne for
promillekørsel i
hvert fald i
førstegangstilfælde
er væsentligt
mildere end
sanktionerne for
spirituskørsel.
Således medfører
spirituskørsel som
altovervejende
hovedregel ubetinget
frakendelse af
førerretten i mindst
1 år, mens
promillekørsel højst
medfører betinget
frakendelse af
førerretten i
førstegangstilfælde.
Inden for de to
kategorier er der
imidlertid
betydelige forskelle
i sanktionsniveauet.
F.eks. medfører
promillekørsel i
intervallet
0,51-0,80 hverken
ubetinget eller
betinget frakendelse
af førerretten, mens
der sker betinget
frakendelse for
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 i
førstegangstilfælde.
Spirituskørsel i
intervallet
1,21-2,00 medfører i
førstegangstilfælde
bødestraf, mens
spirituskørsel med
en promille over
2,00 medfører
frihedsstraf, som
ofte gøres betinget
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling.
Endvidere har loven
siden 1999 indeholdt
en mulighed for
ubetinget
frakendelse af
førerretten for
promillekørsel, når
der tillige
foreligger
kørselsfejl, der
indebærer
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden.
3.1.2.
Færdselslovens § 53,
stk. 2, indeholder i
dag en bestemmelse,
hvorefter det er
strafbart at føre
motordrevet køretøj
efter indtagelse af
spiritus i et sådant
omfang, at den
pågældende –
uafhængigt af
alkoholpromillens
størrelse – ikke kan
føre køretøjet på
betryggende måde.
Bestemmelsen i § 53,
stk. 2, vil navnlig
have betydning i
situationer, hvor
promillen ikke er
kendt, fordi en
blodprøve enten ikke
har kunnet udtages
eller ikke har
kunnet anvendes, men
det efter en samlet
vurdering må
antages, at den
pågældende ikke har
været i stand til at
føre køretøjet på
betryggende måde,
eller hvor det
lægges til grund, at
promillen er over
0,8, men under 1,21,
og der samtidig er
sket tilsidesættelse
af væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden.
Fortolkningen af
»førerevnekriteriet«
i færdselslovens
§ 53, stk. 2, er i
dag forskellig,
afhængig af om der
foreligger en
blodprøve, der viser
promillens størrelse
under eller efter
kørslen, eller ej.
Efter praksis skal
der således ikke
godtgøres nogen
sammenhæng mellem
spiritusindtagelsen
og en kørselsfejl,
for at § 53, stk. 2,
kan finde anvendelse
i tilfælde, hvor en
blodprøve viser, at
promillen under
eller efter kørslen
har ligget i
intervallet
0,81-1,20, og hvor
kørselsfejlen har
udgjort en
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden,
jf. færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
1.
Hvis der ikke
foreligger en
blodprøve, der kan
vise promillens
størrelse, er det i
praksis derimod
fastslået, at det
afgørende for, om
der skal ske
domfældelse efter
§ 53, stk. 2, er, om
det på baggrund af
en samlet vurdering
af alle foreliggende
oplysninger kan
anses for godtgjort,
at den pågældende på
grund af indtagelse
af alkohol ikke kan
føre køretøjet på
betryggende måde.
Dette indebærer, at
det afgørende for,
om der kan dømmes
efter § 53, stk. 2,
i tilfælde, hvor der
ikke under samme
kørsel tillige har
foreligget
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden,
er, om promillens
størrelse er oplyst
eller ej.
Om bestemmelsen kan
anvendes i tilfælde,
hvor promillen er
kendt og har været
under 0,81, anses i
teorien for
tvivlsomt.
3.1.3. Det
fremgår af
færdselslovens § 53,
stk. 4, at
justitsministeren
fastsætter
bestemmelser om,
hvilke
alkoholkoncentrationer
i udåndingsluften
der svarer til
alkoholkoncentrationen
i blodet. Det
fremgår endvidere af
færdselslovens § 55,
stk. 4, at
justitsministeren
fastsætter
bestemmelser om
anvendelse af udstyr
til måling af
udåndingsluften.
Bestemmelserne blev
indsat ved lov nr.
468 af 10. juni
1997, og der skete
samtidig en ændring
af § 53, stk. 1 og
3, idet ordene
»eller tilsvarende
alkoholkoncentration
i udåndingsluften«
blev indsat efter
ordene »at
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller
efter kørslen
overstiger 1,20/0,50
promille«.
Ved lov nr. 73 af 4.
februar 1998 udgik
ordene »eller
tilsvarende
alkoholkoncentration
i udåndingsluften«
af § 53, stk. 1 og
3. Det fremgår af
bemærkningerne til
lovforslaget, at
baggrunden for
lovændringen var, at
der endnu ville gå
et stykke tid, før
der ville foreligge
et tilstrækkeligt
grundlag for at
fastsætte
ækvivalensreglerne
mellem
alkoholkoncentrationen
i blodet og i
udåndingsluften i
lovform. Det blev
samtidig anført i
bemærkningerne, at
det ville være
nødvendigt at ændre
§ 53 på ny, når der
er tilstrækkeligt
grundlag for at
optage
ækvivalensreglerne i
lovform.
Der er ikke
efterfølgende sket
en formel ophævelse
af
bemyndigelsesbestemmelserne
i lov nr. 468 af 10.
juni 1997 om ændring
af færdselsloven
(Spiritus- og
promillekørsel,
mobiltelefoner m.v.)
vedrørende
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften.
Der henvises til
betænkningens side
25-32.
3.2. Udvalgets
overvejelser
3.2.1.
Udvalget anfører, at
det er vigtigt, at
færdselslovens
betegnelser for
strafbar kørsel
efter indtagelse af
alkohol i sig selv
er oplysende, og at
betegnelserne ikke
kan lede til
misforståelser. Den
gældende sondring
mellem spiritus- og
promillekørsel kan
imidlertid efter
udvalgets opfattelse
være misvisende,
bl.a. fordi man
kunne forledes til
den fejlagtige
antagelse, at kun
kørsler, der
betegnes som
promillekørsel,
bedømmes på grundlag
af promillens
størrelse.
Udvalget foreslår på
den baggrund, at
færdselslovens
gældende terminologi
ændres, således at
enhver overtrædelse
af lovens forbud mod
at føre motordrevet
køretøj efter
indtagelse af
alkohol betegnes
spirituskørsel.
Herved kommer lovens
terminologi også til
at svare til
almindelig
sprogbrug.
3.2.2. I
relation til
førerevnekriteriet
finder udvalget det
betænkeligt, at den
omstændighed, at et
bestemt faktum
(promillens
størrelse) ikke kan
fastlægges, bevirker
en væsentlig
strengere sanktion,
end der ville være
tale om, hvis det lå
fast, at promillen
havde været på 1,20
eller derunder, og
der ikke samtidig
var tilsidesættelse
af væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden.
Anvendelsen af
førerevnekriteriet –
således som § 53,
stk. 2, er affattet
– fører til
domfældelse for
spirituskørsel og
dermed en ubetinget
frakendelse af
førerretten, hvilket
er væsentlig
strengere end
frakendelsessanktionen
for promillekørsel
(betinget
frakendelse). Havde
anvendelse af
førerevnekriteriet
alene ført til
sanktioner svarende
til sanktionerne for
promillekørsel,
ville den uheldige
retstilstand ikke
være opstået.
Udvalget finder
endvidere, at denne
retstilstand er i
strid med det
generelle
strafferetlige
princip om, at
enhver begrundet
tvivl skal komme den
pågældende til gode.
Udvalget har derfor
overvejet at
foreslå, at
førerevnekriteriet
helt opgives.
Udvalget henviser i
den forbindelse til,
at det er antaget,
at det ikke er
nødvendigt for at
kunne domfælde for
overtrædelse af
færdselslovens § 53,
stk. 1 eller 3, at
der foreligger en
blodprøve. Udvalget
anfører dog, at en
opgivelse af
førerevnekriteriet
vil kunne
vanskeliggøre
domfældelse i nogle
sager, hvor der har
foreligget kørsel i
spirituspåvirket
tilstand, men hvor
promillen ikke
kendes. På den
baggrund finder
udvalget ikke, at
førerevnekriteriet
bør afskaffes i
disse tilfælde.
Udvalget foreslår
derfor
førerevnekriteriet
opretholdt, men
således at kørsel i
spirituspåvirket
tilstand, hvor
promillen ikke er
kendt, i relation
til sanktionen ikke
som i dag
sidestilles med
kørsel med en
promille over 1,20,
men derimod med
kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-1,20.
3.2.3. Som
omtalt ovenfor under
pkt. 3.1.2. er der
ikke sket nogen
formel ophævelse af
bemyndigelsesbestemmelserne
vedrørende
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften.
Udvalget anfører, at
det imidlertid ikke
længere kan antages,
at justitsministeren
kan udnytte den
bemyndigelse, der
blev givet ved lov
nr. 468 af 10. juni
1997, til at
fastsætte regler om
måling af
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften,
efter at lov nr. 73
af 4. februar 1998
om ændring af
færdselsloven
(Promillekørsel
m.v.) er trådt i
kraft.
Udvalget finder
således, at en
gennemførelse af
lovregler om måling
af
alkoholkoncentration
i udåndingsluften
som grundlag for
afgørelsen af, om
der foreligger
spirituskørsel, må
kræve en ny ændring
af færdselsloven. På
den baggrund
foreslår udvalget,
at bestemmelserne
ophæves.
Der henvises til
betænkningens side
36-39.
3.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
synspunkter og
forslag, og
lovforslaget er
udformet i
overensstemmelse
hermed. Der henvises
til lovforslagets
§ 1, nr. 1 (§ 53) og
bemærkningerne
hertil.
4. Straffen for
promille- og
spirituskørsel
4.1. Gældende ret
4.1.1.
Færdselslovens
strafferammer for
spiritus- og
promillekørsel
fremgår af § 117,
stk. 1-4. Straffen
for promillekørsel
er bøde, der dog i
gentagelsestilfælde
kan stige til
fængsel indtil 1 år.
Det samme gælder
spirituskørsel med
ikke
registreringspligtig
knallert, jf. § 117,
stk. 3.
Spirituskørsel med
motorkøretøj,
registreringspligtig
knallert, traktor
eller motorredskab
straffes med bøde.
Har
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller
efter kørslen
oversteget 2,00
promille, er
straffen fængsel
indtil 1 år, jf.
§ 117, stk. 1.
Derudover kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år,
1) hvis føreren
tidligere er dømt
for spiritus- eller
promillekørsel, 2)
hvis føreren findes
skyldig i flere
tilfælde af
spiritus- eller
promillekørsel,
eller 3) hvis
føreren findes
skyldig i forhold,
der er omfattet af §
125 a (kørsel uden
hastighedsbegrænser
m.v.) eller § 126,
stk. 1, nr. 1-4
(tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden
m.v.).
Efter § 117, stk. 4,
straffes spiritus-
eller
promillekørsel, der
foregår ved
uberettiget brug af
et motorkøretøj
(brugstyveri), jf.
straffelovens § 293,
stk. 1, og § 293 a,
med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
4.1.2.
Strafudmålingen i
sager om spiritus-
og promillekørsel,
herunder om der skal
idømmes en bøde, en
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
eller en ubetinget
dom, er afhængig af
en række faktorer,
herunder bl.a.
alkoholpromillens
størrelse, om der
under eller efter
kørslen er begået
fejl, der i sig selv
ville have medført
betinget eller
ubetinget
frakendelse af
førerretten, og om
føreren tidligere er
straffet for
spiritus- eller
promillekørsel.
Udfaldet af en
personundersøgelse
vil endvidere have
betydning for, om
der kan fastsættes
en betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling.
Straffene i sager om
spiritus- og
promillekørsel
fastsættes i
retspraksis som
udgangspunkt efter
faste
retningslinjer.
Retningslinierne
findes beskrevet i
forarbejder til
forskellige
lovændringer af
færdselsloven og i
Rigsadvokatens
meddelelse nr.
4/2000, 3. udgave
april 2002, og er
karakteriseret ved
et meget komplekst
og vanskeligt
tilgængeligt system.
4.1.3.
Straffen for
promillekørsel i
intervallet
0,51-0,80 i
førstegangstilfælde
er en bøde på 4.000
kr. Bøden nedsættes
til det halve for
mindrebemidlede, jf.
bemærkningerne til
forslaget til lov
nr. 468 af 10. juni
1997 om ændring af
færdselsloven
(Spiritus- og
promillekørsel,
mobiltelefoner
m.v.).
Efter fast praksis
fastsættes bøden for
spiritus- og
promillekørsel med
en promille på over
0,80 som en
indtægtsbestemt bøde
til 1.000 kr. pr.
25.000 kr. årlig
bruttoindtægt,
således at bøden så
vidt muligt kommer
til at svare til en
månedsløn efter skat
(en måneds
nettoløn).
Bødestørrelsen
fastsættes således i
overensstemmelse med
straffelovens § 51,
stk. 3, under
hensyntagen til den
pågældendes
betalingsevne.
Det antages, at
minimumsbøden for
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 er 2.000
kr., jf.
Rigsadvokatens
meddelelse
nr.4/2000.
4.1.4. Ved
lov nr. 230 af 4.
april 2000 om
ændring af
straffeloven
(Udvidet brug af
samfundstjeneste og
betingede domme med
vilkår om
alkoholistbehandling
for spirituskørsel),
der trådte i kraft
den 1. juli 2000,
blev der indført en
ny ordning med
betingede domme med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
i sager om spiritus-
og promillekørsel.
Det fremgår af
bemærkningerne til
lovforslaget, at
ordningen
forudsættes anvendt,
hvor den dømte efter
hidtidig praksis
ville være blevet
idømt en ubetinget
frihedsstraf på ikke
over 60 dages
fængsel. Ordningen
gælder dog som
udgangspunkt ikke,
hvis der i
forbindelse med
kørslen er forvoldt
alvorlig personskade
(samtidig
overtrædelse af
straffelovens § 241
eller § 249), eller
hvis kørslen har
fundet sted i et
brugsstjålet
køretøj.
Efter bemærkningerne
til lovforslaget er
der ikke noget til
hinder for at
anvende betinget dom
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
i tilfælde, hvor den
pågældende tidligere
har modtaget en
sådan betinget dom.
Det fremgår dog, at
der bør udvises
varsomhed, hvis der
foreligger mere end
to tidligere
betingede domme med
sådanne vilkår.
Endvidere bør
betinget dom ikke
anvendes, hvis den
pågældende endnu
ikke har udstået
prøvetiden for en
tidligere betinget
dom for spiritus-
eller
promillekørsel.
Som vilkår for den
betingede dom
bestemmes det, at
den dømte enten skal
undergive sig en
struktureret,
kontrolleret
alkoholistbehandling
af mindst et års
varighed, jf.
straffelovens § 57,
stk. 1, nr. 5,
eller, hvis den
dømte ikke har et
dokumenteret
behandlingskrævende
alkoholmisbrug,
udføre
samfundstjeneste,
jf. straffelovens
kapitel 8. Det
forudsættes i
bemærkningerne til
lovforslaget, at
antallet af
samfundstjenestetimer
fastsættes til 30
timer ved 10-14
dages fængsel, 40
timer ved 20-30
dages fængsel og 60
timer ved 40-50
dages fængsel. Disse
bemærkninger er
siden blevet fulgt
konsekvent i
retspraksis.
Spirituskørsel, som
efter den hidtil
gældende retspraksis
ville føre til en
frihedsstraf på mere
end 60 dages
fængsel, vil efter
bemærkningerne til
lovforslaget kunne
afgøres med
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
efter en konkret,
individuel
vurdering.
I dag kombineres en
betinget dom for
spirituskørsel med
en tillægsbøde efter
straffelovens § 58,
stk. 2. Tillægsbøden
fastsættes til en
måneds nettoløn ved
vilkår om
samfundstjeneste,
mens bøden ved
vilkår om
alkoholistbehandling,
i overensstemmelse
med bemærkningerne
til forslaget til
lov nr. 230 af 4.
april 2000 om
ændring af
straffeloven,
fastsættes til
halvdelen heraf for
at øge den enkeltes
motivation til at
indgå i et
behandlingsforløb.
Prøvetiden for en
betinget dom for
spiritus- eller
promillekørsel med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
fastsættes normalt
til 2 år.
4.1.5.
Straffen for
spiritus- og
promillekørsel kan
forhøjes, hvis der
foreligger skærpende
omstændigheder.
Efter færdselslovens
§ 117 stk. 1, 1.
pkt., straffes
spirituskørsel med
bøde. Har
alkoholkoncentrationen
i blodet oversteget
2,00 promille, er
straffen dog fængsel
indtil 1 år, jf.
§ 117, stk. 1, 2.
pkt..
Derudover indeholder
færdselslovens
§ 117, stk. 2,
betingelserne for,
hvornår straffen for
spirituskørsel kan
forhøjes. Efter
ordlyden af § 117,
stk. 2, nr. 3,
omfatter begrebet
skærpende
omstændigheder i dag
alle forhold, der
isoleret betragtet
ville medføre en
betinget eller
ubetinget
frakendelse af
førerretten, jf.
henvisningen til §
125 a (kørsel uden
hastighedsbegrænser
m.v.) eller § 126,
stk. 1, nr. 1-4
(tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden,
hastighedsoverskridelser
m.v.).
Det fremgår ikke af
de gældende
retningslinier for
straffastsættelsen,
hvornår der
foreligger
formildende
omstændigheder. Før
indførelsen af
ordningen med
betingede domme med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
(lov nr. 230 af 4.
april 2000 om
ændring af
straffeloven) var
det den
altovervejende
hovedregel, at den
frihedsstraf, der
idømtes for
spiritus- og
promillekørsel, var
ubetinget. Forelå
der særligt
formildende
omstændigheder,
kunne dette
udgangspunkt dog
fraviges, f.eks.
hvor føreren alene
havde haft til
hensigt at foretage
en kortvarig og
ufarlig kørsel,
eller hvis der
forelå ganske
særlige personlige
forhold hos den
pågældende, f.eks.
psykisk sygdom eller
svær tilskadekomst.
I forarbejderne til
lov nr. 230 af 4.
april 2000 er det
forudsat, at denne
praksis skulle
videreføres
uafhængigt af
ordningen med
betingede domme med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
idet det blev
anført, at det ikke
var hensigten med
ordningen, at de
hidtidigt anvendte
betingede domme
skulle afløses af
betingede domme med
andre vilkår end de
hidtil fastsatte.
4.1.6. En dom
for spiritus- eller
promillekørsel har
gentagelsesvirkning
for strafudmålingen
i senere tilfælde af
spiritus- eller
promillekørsel, når
den senere kørsel
finder sted inden
for 5 år fra endelig
dom. Efter fast
praksis har en
tidligere dom for
førstegangstilfælde
af promillekørsel
dog kun
gentagelsesvirkning
i 3 år fra endelig
dom.
Med lov nr. 218 af
31. marts 2004 om
ændring af
straffeloven og
retsplejeloven
(Ændring af
strafferammer og
bestemmelser om
straffastsættelse
m.v.), der trådte i
kraft den 2. april
2004, blev den
tidligere regel om
betingelserne for at
anvende bestemmelser
om en forhøjet
strafferamme i
gentagelsestilfælde
i straffelovens § 81
erstattet af en ny
§ 84. Efter
lovændringen vil
lovbestemt
gentagelsesvirkning
først ophøre, når
der, før den
strafbare handling
er begået, er
forløbet 10 år,
efter at den
tidligere straf er
udstået, endeligt
eftergivet eller
bortfaldet.
Endvidere vil det
efter lovændringen
ikke længere være en
betingelse for at
kunne anvende
bestemmelser om
forhøjet straf m.v.
i
gentagelsestilfælde,
at den tidligere
kriminalitet er
begået efter det
fyldte 18 år.
I relation til
færdselsområdet er
det i retspraksis
imidlertid
fastslået, at
gentagelsesvirkningen
for så vidt angår
straf for
spirituskørsel
fortsat ophører, når
der er forløbet 5 år
fra endelig dom, jf.
Østre Landsrets dom
af 11. november
2004. Der henvises
til Rigsadvokaten
Informerer nr.
43/2004 om
gentagelsesvirkning
for anvendelse af
lovbestemmelser om
forhøjet straf i
færdselssager.
Bemærkningerne til
forslaget til lov
nr. 468 af 10. juni
1997 om ændring af
færdselsloven
(Spiritus- og
promillekørsel,
mobiltelefoner m.v.)
omtaler ikke
gentagelsesvirkningen
af en dom for kørsel
med en promille på
mellem 0,51 og 0,80
for en senere kørsel
i et højere
interval. Derfor
antages det i
praksis, at
tidligere
promillekørsel i
intervallet
0,51-0,80 ikke
medfører forhøjelse
af straffen for en
senere kørsel i et
højere interval,
medmindre højere
straf ville være
forskyldt, hvis også
den senere kørsel
var sket i
intervallet
0,51-0,80, dvs.
inden for 3 år.
Endvidere vil
gentagelsesvirkningen
af en tidligere dom
for spiritus- eller
promillekørsel for
en promillekørsel i
intervallet
0,51-0,80 være den
samme uanset
promillens størrelse
i fortilfældene,
dvs.
gentagelsesvirkning
i 5 år.
4.1.7.
Udgangspunktet for
straffen i sager om
spiritus- og
promillekørsel kan
opstilles skematisk,
jf. nedenstående
oversigt. Det
bemærkes, at
oversigten kun
omhandler tilfælde,
hvor der foreligger
en enkelt spiritus-
eller promillekørsel
til pådømmelse.
Spørgsmålet om
straffastsættelsen
ved flere spiritus-
eller
promillekørsler til
samlet pådømmes må
afgøres efter
færdselslovens
§ 118 a eller reglen
i straffelovens
§ 88.
Førstegangstilfælde
Promille
|
Straf
|
Skærpende
omstændigheder
|
0,51-0,80
|
Bøde 4.000
kr. |
Bøde 5.000
kr. |
0,81-1,20
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
1,21-1,50
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
1,51-2,00
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
14 dages
fængsel |
2,01-2,50
|
14 dages
fængsel*
|
20 dages
fængsel*
|
2,51- |
20 dages
fængsel*
|
30 dages
fængsel*
|
Andengangstilfælde
Promille
|
Straf
|
Skærpende
omstændigheder
|
0,51-0,80
|
Bøde 5.000
kr. |
Bøde 8.000
kr. |
0,81-1,50
|
10 dages
fængsel*
|
14 dages
fængsel*
|
1,51-2,00
|
14 dages
fængsel*
|
20 dages
fængsel*
|
2,01-2,50
|
20 dages
fængsel*
|
30 dages
fængsel*
|
2,51- |
30 dages
fængsel*
|
40 dages
fængsel*
|
*
Som udgangspunkt
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
og en tillægsbøde på
én måneds nettoløn
eller betinget med
vilkår om
alkoholistbehandling
og en tillægsbøde på
en halv måneds
nettoløn.
Tredjegangstilfælde
Promille
|
Straf
|
Skærpende
omstændigheder
|
0,51-0,80
|
10 dages
fængsel*
|
14 dages
fængsel*
|
0,81- |
30 dages
fængsel*
|
|
*
Som udgangspunkt
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
og en tillægsbøde på
én måneds nettoløn
eller betinget med
vilkår om
alkoholistbehandling
og en tillægsbøde på
en halv måneds
nettoløn.
Fjerdegangstilfælde
og derover
Spiritus-
og
promillekørsel
|
Straf
|
4. gang |
40 dages
fængsel*
|
5. gang |
60 dages
fængsel*
|
6. gang |
3 måneders
fængsel**
|
7. gang |
4 måneders
fængsel**
|
8. gang
eller mere
|
6 måneders
fængsel**
|
*
fjerde- og
femtegangstilfælde
vil der som
udgangspunkt blive
idømt en betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling.
I
sjettegangstilfælde
og derover vil der
som udgangspunkt
blive idømt en
ubetinget
frihedsstraf. Det er
dog ikke ifølge
bemærkningerne til
forslaget til lov
nr. 230 af 4. april
2000 udelukket, at
straffen efter en
konkret, individuel
vurdering gøres
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling.
4.1.8. Bøden
for spirituskørsel
med ikke
registreringspligtig
knallert er ikke
indtægtsbestemt, men
fastsættes i
førstegangstilfælde
til 1.000 kr., jf.
Rigsadvokatens
meddelelse nr.
4/2000.
Ifølge
Rigsadvokatens
meddelelse er bøden
i andengangstilfælde
ligeledes 1.000 kr.
eller efter
omstændighederne
frihedsstraf, mens
der i
tredjegangstilfælde
idømmes
frihedsstraf.
Der henvises til
betænkningen side
41-49.
4.1.9. Efter
færdselslovens §
118 a er absolut
kumulation den
altovervejende
hovedregel ved flere
tilfælde af
færdselslovsovertrædelser
(eller ved
færdselslovsovertrædelser
og andre
lovovertrædelser)
til samlet
pådømmelse, hvor
mindst én af
færdselslovsovertrædelserne
isoleret betragtet
ville medføre
bødestraf.
Bestemmelsen angår
alene
straffastsættelsen,
når der isoleret
betragtet ville være
tale om bødestraf
for mindst én af de
omhandlede
færdselslovsovertrædelser.
Derimod omhandler
bestemmelsen ikke
spørgsmålet om, i
hvilket omfang der
skal ske kumulation
af flere
frihedsstraffe eller
frakendelser ved en
samlet bedømmelse af
flere spiritus-
eller
promillekørsler, der
hver især medfører
frihedsstraf
og/eller frakendelse
af førerretten. I
disse situationer
vil
straffastsættelsen
skulle ske i medfør
af straffelovens
§ 88.
I de situationer,
hvor der foreligger
to spirituskørsler
til samlet
pådømmelse, og hvor
begge kørsler
isoleret betragtet
medfører
frihedsstraf, er det
i praksis
udgangspunktet, at
de straffe, som de
enkelte kørsler
ville medføre,
sammenlægges
(absolut
kumulation). Det
forekommer dog, at
der ydes den
tiltalte en beskeden
rabat i forhold til
fuldstændig
sammenlægning.
Hvor en
spirituskørsel
isoleret betragtet
ville føre til
frihedsstraf, mens
den anden kørsel
isoleret betragtet
ville give
bødestraf, vil den
samlede pådømmelse i
praksis resultere i
en frihedsstraf, der
er længere end den,
der ville blive
udmålt for
spirituskørslen
isoleret betragtet.
I de tilfælde, hvor
begge kørslerne
isoleret betragtet
ville medføre
bødestraf,
fastsættes i praksis
en frihedsstraf,
hvis der har
foreligget to
spirituskørsler,
hvor begge kørsler
er sket med en
promille i
intervallet
1,21-2,00. Det samme
er tilfældet, hvor
der til samlet
pådømmelse
foreligger
spirituskørsel med
en promille mellem
1,51 og 2,00 og en
promille i
intervallet
0,81-1,20.
I praksis fastsættes
der en bøde (en
måneds nettoløn),
hvor der har
foreligget en
spirituskørsel med
en promille på
mellem 1,21 og 1,50
til samlet
pådømmelse med en
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20.
Der henvises til
betænkningens side
121-123 og side
122-124 for så vidt
angår
straffastsættelsen i
gentagelsestilfælde
ved flere
overtrædelser.
4.2. Udvalgets
overvejelser
4.2.1.
Udvalget foreslår,
at der ved
spirituskørsel
fortsat skal
opereres med tre
forskellige
straftyper, nemlig
1) bøde, 2) betinget
frihedsstraf, evt.
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt tillægsbøde og
3) ubetinget
frihedsstraf.
Som det fremgår
ovenfor under pkt.
4.1.7., anvendes
efter de gældende
retningslinjer 4
forskellige
strafpositioner i
førstegangstilfælde
afhængig af
promillens størrelse
ved
straffastsættelsen.
Promillekørsel med
en promille i
intervallet 0,51-
0,80 straffes med et
fast bødebeløb
(4.000 kr.), mens
promiller i
intervallet 0,81-
2,00 straffes med en
bøde udmålt til en
måneds nettoløn. Ved
spiritus- og
promillekørsel med
promiller over 2,00
anvendes
frihedsstraf på 14
dages fængsel og ved
promiller på 2,51 og
derover frihedsstraf
på 20 dages fængsel.
Fængselsstraffen ved
promiller over 2,00
gøres som
udgangspunkt
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt tillægsbøde.
Udvalget foreslår en
forenkling af disse
retningslinjer,
således at der
fremover i stedet
alene anvendes to
principper for
strafudmålingen:
bøde, der anvendes i
intervallet
0,51-2,00, og som
gradueres efter
forseelsens grovhed,
således at
udgangspunktet for
bødeberegningen (en
måneds nettoløn)
ganges med
alkoholpromillen, og
fængselsstraf, der
anvendes ved
spirituskørsel med
en promille over
2,00.
Udvalget foreslår
endvidere, at der
alene anvendes én
strafposition (20
dages fængsel) for
kørsel med en
promille over 2,00,
svarende til den
gældende
strafposition for
kørsler med en
promille over 2,50.
4 medlemmer af
udvalget bemærker i
betænkningen, at en
yderligere
forenkling ville
kunne opnås ved at
indføre en
enhedsordning,
hvorefter der i alle
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
idømmes bøde
gradueret efter
promillens
størrelse. En sådan
ordning ville også
medføre en meget
betydelig lettelse
af
anklagemyndigheden
og domstolene, idet
alle
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
som udgangspunkt
ville kunne afgøres
ved en udenretlig
vedtagelse af bøde
og frakendelse af
førerretten efter
reglerne i
færdselslovens §
119 a. En sådan
ændring ville
imidlertid indebære
en lempelse af det
gældende
sanktionsniveau i de
groveste tilfælde,
som næppe ville være
i overensstemmelse
med de intentioner,
der ligger bag
udvalgets reviderede
kommissorium af 18.
marts 2002. De
pågældende medlemmer
afstår derfor fra at
stille forslag om en
sådan ændring af de
gældende
sanktionsregler.
Udvalgets forslag
til strafudmålingen
i
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
kan herefter
skematisk opstilles
således:
Promille
|
Sanktion
|
0,51-2,00
|
Bøde på en
måneds
nettoløn
gange
promillen
|
2,01- |
20 dages
betinget
fængsel med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
og en
tillægsbøde
|
Udvalgets forslag
indebærer, at
bødestørrelsen for
spirituskørsel i
alle tilfælde er
afhængig af den
pågældendes
indtægtsforhold,
også i intervallet
0,51-0,80 promille.
Som nævnt foreslås
det endvidere at
graduere
bødestørrelsen efter
alkoholpromillens
størrelse, således
at bøden bliver
større, jo højere
promillen har været.
Udvalget anfører, at
det hermed på en
enkel og
letforståelig måde
markeres, at
spirituskørsel er
farligere, jo højere
promillen er.
Udvalgets forslag
vil indebære, at
bøden udmåles til en
måneds nettoløn ved
en promille på 1,00,
det halve af en
måneds nettoløn ved
en promille på 0,51
og 2 gange en måneds
nettoløn ved en
promille på 2,00.
Udvalget
forudsætter, at den
frihedsstraf, der
fastsættes ved
spirituskørsel med
en promille over
2,00, gøres
betinget, således at
den i
overensstemmelse med
reglerne i
straffeloven om
betingede domme og
samfundstjeneste
udsættes og
bortfalder efter en
prøvetid på 2 år på
betingelse af, at
den pågældende –
udover at holde sig
kriminalitetsfri i
prøvetiden – enten
undergiver sig
alkoholistbehandling,
hvis vedkommende har
behov herfor, eller
udfører
samfundstjeneste,
hvis vedkommende er
egnet hertil. Dette
svarer til de
gældende
retningslinjer.
Udvalget anfører i
den forbindelse, at
det fortsat skal
være en forudsætning
for anvendelse af
alkoholistbehandling,
at den pågældende
har et reelt behov
herfor. Ønsker en
person, som har et
behov for
alkoholistbehandling,
ikke at medvirke
hertil, vil der
efter udvalgets
opfattelse i stedet
kunne anvendes en
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste,
hvis den pågældende
er egnet og villig
hertil.
Udvalget
forudsætter, at
antallet af
samfundstjenestetimer
fastsættes til 30
ved betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
uanset promillens
størrelse.
Hvis den pågældende
hverken har behov
for
alkoholistbehandling
eller er egnet til
at udføre
samfundstjeneste,
finder udvalget, at
der vil kunne
anvendes en betinget
dom (med
tillægsbøde) uden
andet vilkår, end at
den pågældende skal
holde sig
kriminalitetsfri i
prøvetiden. Efter
udvalgets opfattelse
vil der være tale om
en talmæssigt lille
gruppe af personer,
der lider af fysiske
og/eller psykiske
svækkelser, og det
forekommer ikke
rimeligt, at kun
personer tilhørende
denne restgruppe
skal idømmes
ubetinget
frihedsstraf i
førstegangstilfælde.
Udvalget forudsætter
på den anden side,
at fængselsstraffen
ikke bliver gjort
betinget, hvis den
pågældende ikke
ønsker at medvirke
ved de
undersøgelser, der
er påkrævet, for at
det kan afgøres, om
den pågældende har
behov for
alkoholistbehandling
eller er egnet til
at udføre
samfundstjeneste.
Det samme
forudsættes at
gælde, hvis den
pågældende forud for
dommen
tilkendegiver, at
han eller hun ikke
vil medvirke til
eventuel
alkoholistbehandling
eller
samfundstjeneste.
Udvalget foreslår,
at den tillægsbøde,
der skal udmåles ved
betinget dom, som
udgangspunkt skal
fastsættes til en
måneds nettoløn.
6 medlemmer af
udvalget foreslår
dog, at tillægsbøden
– som efter gældende
ret – skal nedsættes
til det halve, hvis
den pågældende
undergiver sig
vilkår om
alkoholistbehandling.
Disse medlemmer
lægger i den
forbindelse vægt på,
at det er
væsentligt, at det
incitament til, at
personer, der har
behov herfor,
undergiver sig
alkoholistbehandling
og accepterer det
indgreb, der er
forbundet hermed,
opretholdes.
6 andre medlemmer af
udvalget foreslår,
at tillægsbøden også
i disse tilfælde
fastsættes til en
måneds nettoløn.
Disse medlemmer af
udvalget finder, at
hensynet til at opnå
det enkleste
sanktionssystem
tilsiger, at der kun
bør forekomme
afvigelser fra de
generelle
retningslinjer for
sanktionsfastsættelsen,
når det er absolut
påkrævet. Det er
disse medlemmers
opfattelse, at
nedsættelse af
tillægsbøder til
personer med et
behandlingskrævende
alkoholforbrug vil
kunne opleves som en
urimelig
forskelsbehandling i
forhold til
spiritusbilister,
som ikke har et
sådant
alkoholforbrug, at
de har behov for
behandling.
4.2.2.
Udvalget foreslår,
at straffen for
spirituskørsel i
andengangstilfælde
bør være
frihedsstraf.
Frihedsstraffen bør
efter udvalgets
opfattelse som
udgangspunkt gøres
betinget med vilkår
om
alkoholistbehandling
eller
samfundstjeneste,
hvis en sådan
sanktion ikke blev
idømt i
førstegangstilfældet,
og ellers ubetinget.
I
tredjegangstilfælde
og senere tilfælde
af
spirituskørsel
foreslår udvalget,
at sanktionen som
udgangspunkt skal
være en ubetinget
frihedsstraf.
Med henblik på en
forenkling af det
gældende
sanktionssystem
foreslår udvalget
endvidere, at
tidligere
spirituskørsler
alene skal have
betydning for, om
der foreligger et
gentagelsestilfælde
og i givet fald for
hvilken gang, samt
om der skal idømmes
en betinget eller
ubetinget
frihedsstraf.
Promillens størrelse
ved tidligere
kørsler skal efter
udvalgets opfattelse
derimod ikke have
betydning for
udmålingen af
straffen for den
kørsel, der nu er
til pådømmelse,
således som det ofte
er tilfældet efter
de gældende regler.
Det vil herefter
ikke i
gentagelsestilfælde
være nødvendigt at
undersøge promillens
størrelse ved
tidligere kørsler
for at kunne
fastsætte straffens
længde for den
aktuelle kørsel.
Med udvalgets
forslag opstilles et
sanktionssystem,
hvorefter
strafpositionerne
inden for de enkelte
gentagelsestilfælde
begrænses til to. I
alle
gentagelsestilfælde
vil straffen være
afhængig af, om der
i
gentagelsestilfælde
er kørt med en
promille i
intervallet mellem
0,51-2,00, eller om
promillen har været
2,01 eller derover.
Ved begge
strafpositioner øges
frihedsstraffen med
10 dages fængsel pr.
gentagelsestilfælde,
uanset promillens
størrelse ved de
tidligere kørsler.
I andengangstilfælde
vil straffen for
kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-2,00 efter
forslaget være 10
dages fængsel. En
tredjegangskørsel,
hvor promillen har
været i intervallet
0,51-2,00, udløser
en frihedsstraf på
20 dage. Et
fjerdegangstilfælde
i dette interval 30
dages fængsel osv.
Ved en
andengangskørsel med
en promille på 2,01
eller derover
foreslås straffen
fastsat til 30 dages
fængsel. Også ved
senere kørsler med
en promille på 2,01
eller derover stiger
straffen med 10 dage
fængsel pr.
gentagelsestilfælde,
uanset størrelsen af
promillen ved de
tidligere kørsler.
En
tredjegangskørsel,
hvor promillen har
været på 2,01 eller
derover, udløser 40
dages fængsel, en
fjerdegangskørsel 50
dage osv. I alle
tilfælde fastsættes
længden af straffen
således uden
hensyntagen til
promillens størrelse
i de tidligere
tilfælde.
I de tilfælde, hvor
frihedsstraffen
overstiger 3
måneders fængsel,
forudsætter
udvalget, at
straffen fastsættes
i hele måneder efter
sædvanlig praksis.
Hvis den nye kørsel
er foretaget i
prøvetiden i henhold
til en betinget dom
for spirituskørsel,
er det
udgangspunktet, at
der skal fastsættes
en ubetinget
fællesstraf for det
nye forhold og den
tidligere pådømte
lovovertrædelse, jf.
straffelovens § 61,
stk. 2, og § 67.
Forslaget kan
opstilles således:
Spirituskørsel
|
Promille
på 0,51-2,00
|
Promille
på 2,01-
|
1. gang |
Bøde (1
måneds
nettoløn
gange
promillens
størrelse)
|
20 dages
fængsel*
|
2. gang |
10 dages
fængsel**
|
30 dages
fængsel**
|
3. gang |
20 dages
ubetinget
fængsel |
40 dages
ubetinget
fængsel |
4. gang |
30 dages
ubetinget
fængsel |
50 dages
ubetinget
fængsel |
5. gang |
40 dages
ubetinget
fængsel |
60 dages
ubetinget
fængsel |
6. gang |
50 dages
ubetinget
fængsel |
70 dages
ubetinget
fængsel |
*
Frihedsstraffen
udmåles som
udgangspunkt som en
betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
samt en tillægsbøde
på en måneds
nettoløn eller en
betinget frihedsstaf
med vilkår om
alkoholistbehandling.
Efter udvalgets
forslag vil der –
afhængigt af
straffen i
førstegangstilfældet
– blive idømt enten
en ubetinget
frihedsstraf eller
en betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
samt en tillægsbøde
på en måneds
nettoløn eller en
betinget frihedsstaf
med vilkår om
alkoholistbehandling
samt en tillægsbøde.
4.2.3. Det
skal efter udvalgets
opfattelse ikke være
udelukket at fravige
de foreslåede
strafudmålinger i
formildende retning,
men det forudsættes,
at det kun sker i
undtagelsessituationer.
Udvalget foreslår
derfor, at den
gældende restriktive
praksis for
fravigelse af
retningslinjerne i
formildende retning
opretholdes.
4.2.4.
Udvalget foreslår,
at der som
udgangspunkt højst
skal kunne idømmes
én betinget
frihedsstraf,
herunder med vilkår
om samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
inden for en doms
gentagelsesvirkningsperiode.
Det er udvalgets
opfattelse, at der
ikke længere bør
kunne idømmes en ny
betinget dom for
spirituskørsel, hvis
den pågældende i et
fortilfælde af
spirituskørsel, der
har
gentagelsesvirkning,
har modtaget en
betinget dom.
Udvalget anfører
dog, at udvalgets
forslag ikke skal
være til hinder for,
at der efter en
betinget dom for
spirituskørsel
idømmes betinget dom
for kørsel i
frakendelsestiden
eller omvendt.
4.2.5.
Udvalget foreslår i
betænkningen ingen
specielle
strafpositioner for
spirituskørsel
samtidig med kørsel
i frakendelsestiden,
idet udvalget
foreslår, at der
sker absolut
kumulation af
straffen for
spirituskørsel og
straffen for kørsel
i frakendelsestiden.
Efter udvalgets
forslag skal en
tidligere dom for
spirituskørsel ikke
have
gentagelsesvirkning
i forbindelse med
pådømmelsen af en
senere kørsel i
frakendelsestiden,
ligesom en tidligere
dom for kørsel i
frakendelsestiden
ikke skal have
gentagelsesvirkning
i forbindelse med
pådømmelsen af en
senere
spirituskørsel. Der
vil således kunne
idømmes betinget
frihedsstraf for
spirituskørsel,
uanset om den
pågældende tidligere
er idømt en betinget
frihedsstraf for
kørsel i
frakendelsestiden.
4.2.6.
Udvalget foreslår,
at den i dag
gældende
bødestørrelse på
1.000 kr. for
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
med ikke
registreringspligtig
knallert forhøjes
til 2.000 kr.
Udvalget foreslår,
at bøden i
andengangstilfælde
forhøjes til 4.000
kr., og at straffen
for
tredjegangstilfælde
og derover fortsat
skal være
frihedsstraf, men
således at
domstolene skal have
mulighed for at gøre
straffen betinget
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
og en tillægsbøde
efter samme
retningslinjer som
ved spirituskørsel
med motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort. Dog
foreslås
tillægsbøden fastsat
til 4.000 kr.,
svarende til en bøde
i
andengangstilfælde.
Frihedsstraffen
forudsættes fastsat
til fængsel i 10
dage, og der skal
ske en skærpelse af
straffen for hver
gang, den pågældende
kører spirituskørsel
på ikke
registreringspligtig
knallert.
Der henvises til
betænkningens side
55-65.
4.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
synspunkter og
forslag vedrørende
straffastsættelsen
for spirituskørsel.
Justitsministeriet
finder det dog
rigtigst, at de
foreslåede
strafskærpelser i
sager om
spirituskørsel, jf.
færdselslovens
§ 117, afspejles
gennem en ændring af
bestemmelsens
strafferamme. På den
baggrund foreslås
det, at
strafmaksimum i
§ 117 forhøjes fra
fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6
måneder.
Lovforslaget er ud
over denne ændring
udformet i
overensstemmelse med
udvalgets forslag.
Der henvises til
lovforslagets § 1,
nr. 11 (§ 117) og
§ 1, nr. 12 (§ 117
c) og bemærkningerne
hertil
Forhøjelsen af
strafmaksimum til
fængsel i 1 år og 6
måneder medfører, at
reglerne om
varetægtsfængsling i
retsplejelovens
kapitel 70 om
varetægtsfængsling
kan finde
anvendelse. Det
samme gælder ved
kørsel i
frakendelsestiden,
jf. pkt. 5.3.
nedenfor. I relation
til sager om
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden
vil det navnlig være
fængslingsgrunden i
retsplejelovens
§ 762, stk. 1, nr.
2, som kan have
betydning i praksis.
Efter
retsplejelovens
§ 762, stk. 1, nr.
2, kan en sigtet
varetægtsfængsles,
hvis der foreligger
en begrundet
mistanke om, at den
pågældende har
begået en
lovovertrædelse, som
er undergivet
offentlig påtale, og
som efter loven kan
medføre fængsel i 1
år og 6 måneder
eller derover, og
der efter det om
sigtedes forhold
oplyste er bestemte
grunde til at
frygte, at den
pågældende på fri
fod vil begå en ny
lovovertrædelse af
samme beskaffenhed.
De situationer, hvor
der kan blive tale
om
varetægtsfængsling
efter reglen om
gentagelsesrisiko i
retsplejelovens
§ 762, stk. 1, nr.
2, vil navnlig være
tilfælde, hvor en
person adskillige
gange tidligere er
dømt for
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden og
ofte vil have flere
kørsler til samtidig
påkendelse, og hvor
der tegner sig et
aktuelt mønster med
så hyppige kørsler,
at der er en
betydelig og
nærliggende risiko
for, at den
pågældende på fri
fod på ny vil begå
en lovovertrædelse
af samme karakter.
Varetægtsfængsling
efter reglen om
gentagelsesrisiko i
retsplejelovens
§ 762, stk. 1, nr.
2, vil i praksis
således alene finde
anvendelse i de
allergroveste
tilfælde, hvor der
er tale om helt
vanemæssig
spirituskørsel
og/eller kørsel i
frakendelsestiden,
og hvor den aktuelle
kørsel derfor
udløser en længere
fængselsstraf.
Adgangen til
varetægtsfængsling
af spiritusbilister
rejser spørgsmål om,
hvorvidt der kan
tilvejebringes det
fornødne
mistankegrundlag
(begrundet
mistanke), idet der
på
varetægtsfængslingstidspunktet
kun vil foreligge en
alkometer-test og
ikke en
blodprøveanalyse.
Alkometer-test kan i
dag ikke i
forbindelse med
straffesagen bruges
som bevis for
alkoholpromillen i
blodet i forbindelse
med kørslen.
Spørgsmålet om
anvendelse af
alkoholkoncentration
i udåndingsluften og
udstyr til måling
heraf som bevis i
stedet for
blodprøver behandles
for tiden i Udvalget
om
sanktionsfastsættelse
i sager om spiritus-
og promillekørsel
m.v., jf. pkt. 2
ovenfor.
I forbindelse med en
anmodning om
varetægtsfængsling
er der imidlertid
ikke tale om, at
alkometer-testen
skal bruges som
bevis, men derimod
som en underbyggelse
af mistanken om, at
der foreligger en
spirituskørsel. For
at imødegå den
usikkerhed, som er
forbundet med en
alkometer-test, bør
det i forbindelse
med en eventuel
varetægtsfængsling
forudsættes, at
alkoholpromillen er
et godt stykke over
den tilladte på 0,5.
For så vidt angår
udmålingen af bøder
bør der efter
Justitsministeriets
opfattelse som i dag
gælde en
minimumsbøde. De
gældende
minimumsbøder har
siden 1981 været
henholdsvis 1000
kr./2000 kr. Under
hensyntagen til den
generelle revision
af bødesatserne, som
vil blive foretaget
i forbindelse med
Rigsadvokatens
revision af de
vejledende
bødetakster,
foreslås det, at
minimumsbøderne
fremover bør være
1500 kr., hvis den
pågældende er uden
indtægt, mens
minimumsbøden for en
ægtefælle uden
væsentlig egen
indtægt bør være
3000 kr.
I relation til
spørgsmålet om
tillægsbødens
størrelse i de
situationer, hvor
den pågældende har
undergivet sig et
vilkår om
alkoholistbehandling,
er
Justitsministeriet
af de grunde, som er
anført af 6 af
udvalgets medlemmer,
enig i, at
tillægsbøden ikke
bør nedsættes til
det halve.
Udgangspunktet bør
således være, at
tillægsbøden
fastsættes til den
pågældendes
månedlige nettoløn.
Som det fremgår
ovenfor, har
udvalget ikke
foreslået specielle
strafpositioner for
sager, hvor der
samtidig med
spirituskørslen sker
kørsel i
frakendelsestiden,
idet udvalget har
foreslået, at der
sker absolut
kumulation af
straffen for
spirituskørsel og
straffen for kørsel
i frakendelsestiden.
Da
Justitsministeriet
ikke har medtaget
den del af udvalgets
forslag, som
vedrører absolut
kumulation af
frihedsstraf og
frakendelsestid, jf.
herom pkt. 1.1.2.
ovenfor, vil
straffen i disse
tilfælde fortsat
skulle fastsættes
som en fællesstraf
efter straffelovens
§ 88.
I praksis betragtes
den omstændighed, at
den nye spiritus-
eller promillekørsel
har fundet sted i
frakendelsestiden,
som en skærpende
omstændighed ved
spiritus- eller
promillekørslen,
hvilket f.eks.
indebærer, at
straffen for
andengangs spiritus-
eller promillekørsel
som udgangspunkt
forhøjes med fængsel
i 10 dage.
Justitsministeriet
finder, at det
forhold, at
spirituskørslen
finder sted i
frakendelsestiden,
fortsat bør
betragtes som en
skærpende
omstændighed.
Justitsministeriet
finder således, at
der ved udmålingen
af fællesstraffen i
tilfælde af
andengangs
spirituskørsel i
kombination med
kørsel i
frakendelsestiden
som udgangspunkt
skal lægges 10 dage
til den
fængselsstraf, som
spirituskørslen
isoleret betragtet
ville have medført.
Der henvises
endvidere til
bilag 2 , hvor
der nærmere er
redegjort for bødens
udregning, og
bilag 3 , der
indeholder en
oversigt over
straffen for
spirituskørsel efter
gældende ret
sammenholdt med de
foreslåede
ændringer.
5. Kørsel i
frakendelsestiden
5.1. Gældende ret
5.1.1. A f
færdselslovens
§ 117, stk. 6,
fremgår det, at den,
som fører
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, til trods
for, at retten til
at være eller blive
fører af et sådant
køretøj er frakendt
den pågældende
ubetinget, straffes
med bøde. I
gentagelsestilfælde
kan straffen stige
til fængsel indtil 1
år.
Det fremgår af
bemærkningerne til
lovændringen om
udvidet brug af
samfundstjeneste og
betingede domme med
vilkår om
alkoholistbehandling
for spirituskørsel
fra 2001 (lov nr.
230 af 4. april
2000), at betinget
dom med vilkår om
samfundstjeneste
forudsættes også at
kunne finde
anvendelse ved
kørsel i
frakendelsestiden
uden for prøvetiden
eller uden
kombination med
spiritus- eller
promillekørsel.
Fængselsstraf for
kørsel i
frakendelsestiden
gøres således som
udgangspunkt
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
samt tillægsbøde
efter samme
retningslinjer som
ved spiritus- og
promillekørsel.
Dette gælder for
alle tilfælde, hvor
straffen er på 60
dages fængsel eller
derunder, dog ikke,
hvis kørslen i
frakendelsestiden er
foretaget i
prøvetiden i henhold
til en betinget dom
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
for spiritus- og
promillekørsel
(eller tidligere
kørsel i
frakendelsestiden).
Foreligger der
formildende
omstændigheder, kan
det i
førstegangstilfælde,
hvor strafferammen
er bøde, føre til en
reduktion af bøden,
mens der i
andengangstilfælde
og derover vil være
adgang til at
anvende bøde i
stedet for
frihedsstraf.
Det fremgår af
praksis, at man
generelt har været
tilbageholdende med
at tillægge førerens
personlige forhold,
de nærmere
omstændigheder ved
kørslen eller
tidligere
straffedommes alder
betydning ved
straffastsættelsen,
og det betragtes
ikke som en
formildende
omstændighed, at
kørslen har fundet
sted i slutningen af
frakendelsestiden.
Som det fremgår
udtrykkeligt af
færdselslovens
§ 117, stk. 6, 2.
pkt., har domme for
kørsel i
frakendelsestiden
ligesom domme for
spiritus- og
promillekørsel
gentagelsesvirkning.
Med hensyn til
gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning
indtræder
gentagelsesvirkningen
fra domsafsigelsen i
første instans, og
den ophører 5 år fra
endelig dom.
5.1.2. Efter
færdselslovens
§ 117, stk. 6,
straffes kørsel i
frakendelsestiden i
førstegangstilfælde
med bøde. Bøden
beregnes som en
måneds nettoløn. Der
følges samme
retningslinjer som
ved udmålingen af
bøder for spiritus-
og promillekørsel i
intervallet
0,81-2,00.
I den situation,
hvor en person
foretager en
førstegangskørsel i
frakendelsestiden
efter en betinget
dom for
spirituskørsel, vil
der efter praksis
formentlig ikke
blive udløst en
ubetinget
frihedsstraf, uanset
kørslen i
frakendelsestiden
indebærer en
overtrædelse af
vilkåret i den
betingede dom om, at
den pågældende ikke
må begå strafbart
forhold i
prøvetiden. I stedet
vil der normalt i
medfør af
straffelovens § 62,
stk. 2, blive
fastsat en
fællesstraf.
I
andengangstilfælde
(første kørsel i
frakendelsestiden
efter en dom for et
tilsvarende forhold)
er straffen normalt
14 dages fængsel.
Der kan efter
praksis opstilles
følgende vejledende
retningslinjer for
straffen i
tredjegangstilfælde
og derover :
Kørsel i
frakendelsestiden
|
Straf
|
3. gang |
20 dages
fængsel |
4. gang |
30 dages
fængsel |
5. gang |
40 dages
fængsel |
6. gang |
50 dages
fængsel |
7. gang |
60 dages
fængsel |
For kørsel i
frakendelsestiden
for 8. gang og
derover er straffen
som ved kørsel for
7. gang fængsel i 60
dage, der efter
praksis anses som
maksimumstraf for
kørsel i
frakendelsestiden,
når der kun
foreligger én kørsel
til pådømmelse.
Hvis der i
førstegangstilfælde
foreligger to
eller flere kørsler
til samtidig
pådømmelse (dvs. med
mellemliggende
sigtelser), er
straffen en forhøjet
bøde, da
færdselslovens
§ 117, stk. 6, kun
hjemler bødestraf i
førstegangstilfælde
af kørsel i
frakendelsestiden.
Det følger af
færdselslovens §
118 a, at der som
altovervejende
hovedregel skal ske
absolut kumulation
af bødestraffene ved
samtidig pådømmelse
af flere
færdselslovsovertrædelser.
Foreligger der i
andengangstilfælde
flere kørsler
til samtidig
pådømmelse, sker der
en vis reduktion i
forhold til
fuldstændig
sammenlægning.
Normalstraffen for
to kørsler til
samtidig påkendelse
er således fængsel i
20 dage.
I
tredjegangstilfælde
vil 2 kørsler i
frakendelsestiden
til samtidig
pådømmelse normalt
føre til, at
straffen i forhold
til en enkelt kørsel
skærpes til næste
strafposition, og
det samme gælder som
oftest også ved tre
eller flere kørsler
til samtidig
pådømmelse.
Strafmaksimum
antages at ligge
omkring fængsel i 3
måneder.
Der henvises til
betænkningens side
69-74.
5.2. Udvalgets
overvejelser
Udvalget foreslår
ingen ændringer i
straffen for
førstegangstilfælde
af kørsel i
frakendelsestiden.
Udvalget foreslår
dog som konsekvens
af udvalgets forslag
om en ændret
affattelse af
færdselslovens
§ 117, hvorefter
bestemmelsen alene
omhandler straffen
for spirituskørsel,
at der indføres en
ny særskilt
bestemmelse
(udvalgets forslag
til § 117 a ) om
straffen for kørsel
i frakendelsestiden.
Udvalget foreslår
endvidere, at der
indføres en særlig
bestemmelse i
færdselsloven om
bødens størrelse i
disse tilfælde
(udvalgets forslag
til § 117 b,
stk. 2).
For gentagen kørsel
i frakendelsestiden
foreslår udvalget af
hensyn til den
generelle forenkling
af
sanktionssystemet,
at straffen skal
svare til straffen
for spirituskørsel i
gentagelsestilfælde.
Udvalget foreslår
endvidere, at det
også bør være muligt
at fastsætte vilkår
om
alkoholistbehandling
i forbindelse med en
betinget dom for
kørsel i
frakendelsestiden,
hvis den pågældende
har et
behandlingsbehov.
Samtidig foreslår
udvalget, at der som
udgangspunkt ikke
skal idømmes en ny
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
hvis den pågældende
tidligere har fået
en betinget dom for
en kørsel i
frakendelsestiden,
der har
gentagelsesvirkning.
Udvalget finder
ikke, at der bør
være noget til
hinder for, at en
person, der
tidligere har
modtaget en betinget
dom for
spirituskørsel,
idømmes en betinget
dom for kørsel i
frakendelsestiden.
Endelig finder
udvalget, at der i
tilfælde, hvor en
kørsel i
frakendelsestiden
sker i prøvetiden i
henhold til en
betinget dom for
spirituskørsel, ikke
skal fastsættes
fællesstraf for
kørslen i
frakendelsestiden og
spirituskørslen, men
at der alene skal
fastsættes straf for
kørsel i
frakendelsestiden
efter straffelovens
§ 61, stk. 2, nr. 1.
Udvalgets forslag
kan herefter
skematisk opstilles
således:
Kørsel i
frakendelsestiden
|
Straf
|
1. gang |
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
2. gang |
10 dages
betinget
fængsel med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt
tillægsbøde
|
3. gang |
20 dages
ubetinget
fængsel |
4. gang |
30 dages
ubetinget
fængsel |
5. gang |
40 dages
ubetinget
fængsel |
6. gang |
50 dages
ubetinget
fængsel |
7. gang |
60 dages
ubetinget
fængsel |
Der henvises til
betænkningens side
77-79 og 141.
5.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
synspunkter og
forslag.
Justitsministeriet
finder det dog
rigtigst, at de
foreslåede
strafskærpelser i
sager om kørsel i
frakendelsestiden,
jf. færdselslovens
§ 117 a, bør
afspejles gennem en
ændring af
bestemmelsens
strafferamme. På den
baggrund foreslås
det, at
strafmaksimum i
§ 117 forhøjes fra
fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6
måneder.
Lovforslaget er ud
over denne ændring
udformet i
overensstemmelse
udvalgets forslag.
Der henvises til
lovforslagets § 1,
nr. 12 (§ 117 a og
§ 117 b, stk. 2) og
bemærkningerne
hertil.
Med hensyn til
spørgsmålet om
varetægtsfængsling
henvises til pkt.
4.3. ovenfor.
Som bilag 4
findes en oversigt
over gældende ret
sammenholdt med
lovforslaget.
6. Frakendelse af
førerretten
6.1. Gældende ret
6.1.1.
Færdselslovens
bestemmelser om
frakendelse af
førerretten findes i
§§ 125-129.
Frakendelse af
førerretten er en
særlig sanktion i
færdselsloven, der
teknisk set ikke er
en straf, men en
foranstaltning der
kan idømmes, uden at
de almindelige
betingelser for
straf er opfyldt
(f.eks. i tilfælde,
hvor gerningsmanden
ikke er
tilregnelig).
Efter færdselslovens
§§ 125-126 kan
frakendelse anvendes
ved flere typer af
færdselslovovertrædelser.
Efter færdselslovens
§ 125 og § 126,
stk. 1, nr. 5, skal
førerretten
frakendes den fører,
der findes skyldig i
enten
spirituskørsel eller
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20. Derimod
er der ikke hjemmel
til frakendelse for
promillekørsel i
intervallet
0,51-0,80, uden at
der samtidig
foreligger
kørselsfejl, der
isoleret betragtet
ville føre til
betinget eller
ubetinget
frakendelse af
førerretten.
Efter færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
1, skal frakendelse
endvidere ske, når
føreren under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden
har voldt skade
på person eller ting
eller fremkaldt fare
herfor.
Derudover skal
førerretten
frakendes efter
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
2, når føreren har
overskredet de
tilladte hastigheder
efter
færdselslovens § 42
eller anden
hastighedsgrænse
fastsat ved
færdselstavle eller
anden afmærkning med
mere end 60 pct.
eller har kørt med
en hastighed på 160
km. i timen eller
derover. Efter
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
3, skal førerretten
endvidere frakendes,
hvis føreren under
kørsel i et af de i
§ 43 nævnte
køretøjer, under
kørsel med blokvogn
eller mobilkran, jf.
§ 86, stk. 1, samt
ved slæbning af
køretøjer, jf. § 70,
stk. 4, har
overskredet de for
sådanne køretøjer
tilladte
hastigheder, jf.
§§ 42 og 43, eller
en anden
hastighedsgrænse
fastsat ved
færdselstavler eller
anden afmærkning med
mere end 60 pct. for
hastighedsgrænser på
højst 30 km i timen
eller med mere end
40 pct. for
hastighedsgrænser på
over 30 km i timen.
Efter § 126, stk. 1,
nr. 4, skal
frakendelse af
førerretten
endvidere ske, hvis
føreren under kørsel
med et køretøj med
en tilladt totalvægt
på over 3.500 kg har
gjort sig skyldig i
overtrædelse af de i
medfør af lovens
§ 85 fastsatte
forskrifter om
største tilladte
totalvægt med mere
end 30 pct.
Frakendelse skal
ligeledes finde sted
efter færdselslovens
§ 125 a, hvis
føreren ulovligt
har ført køretøjet
uden
hastighedsbegrænser
eller har
foretaget et
uautoriseret,
konstruktivt indgreb
i køretøjets
hastighedsbegrænser
eller dets
forbindelser, eller
hvis føreren vidste
eller burde have
vidst, at der er
foretaget et sådant
indgreb. Det samme
gælder, hvis føreren
har betjent
køretøjet på en
sådan måde, at
hastighedsbegrænseren
gøres uvirksom.
Endelig skal der
også ske frakendelse
efter færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
6, når dette findes
begrundet ved
beskaffenheden af
den begåede
forseelse , og
hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om
den pågældendes
forhold som fører af
motordrevet køretøj,
f.eks. oplysninger
om, at den
pågældende tidligere
er straffet flere
gange med bøde for
færdselslovsovertrædelser.
Denne bestemmelse
anvendes i tilfælde,
hvor en enkelt
kørsel ikke i sig
selv er
tilstrækkelig grov
til, at den fører
til betinget
frakendelse, men
hvor føreren
tidligere har
overtrådt
færdselslovens
regler.
Ved lov nr. 267 af
21. april 2004 om
ændring af
færdselsloven
(Klippekortsystem,
skærpede sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
m.v.) blev der
vedtaget et
klippekortsystem,
hvorefter førere af
motordrevne
køretøjer, hvortil
der kræves kørekort,
skal frakendes
førerretten
betinget, hvis den
pågældende inden for
en periode af 3 år
har gjort sig
skyldig i tre
grovere
overtrædelser, der
ikke i sig selv
medfører frakendelse
af førerretten.
Reglerne er endnu
ikke trådt i kraft.
6.1.2. I
færdselsloven
skelnes mellem
ubetinget og
betinget
frakendelse. Hvis en
person frakendes
førerretten
ubetinget, er
vedkommende herefter
uberettiget til at
føre et motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
Kørekortet er
inddraget, og det er
strafbart ikke at
respektere
kørselsforbuddet.
Efter færdselslovens
§ 127 skal ubetinget
frakendelse ske for
en periode af mellem
6 måneder og 10 år
eller for bestandig.
Ubetinget
frakendelse for
spirituskørsel med
en promille over
2,00 sker dog for et
tidsrum af mindst 2
år og 6 måneder.
Begår den dømte i
frakendelsestiden et
nyt forhold, der
medfører frakendelse
af førerretten,
begynder
frakendelsestiden
for det nye forhold
først at løbe fra
den verserende
frakendelsestids
udløb.
Frakendes
førerretten
betinget,
effektueres
frakendelsen ikke.
Den dømte får altså
lov til at beholde
sit kørekort, men
vil herefter i en
prøvetid på 3 år
(under særlige
omstændigheder op
til 5 år) blive
frakendt førerretten
ubetinget, hvis
vedkommende på ny
begår en forseelse,
der ellers alene
ville medføre
betinget
frakendelse.
Hvis der idømmes en
betinget
frakendelse, skal
føreren inden for en
frist, der
fastsættes af
politiet, aflægge en
kontrollerende
køreprøve, jf.
færdselslovens § 60,
stk. 3. Førerretten
inddrages, hvis
prøven ikke bestås,
eller hvis
vedkommende undlader
at medvirke til den.
Begår den dømte i
prøvetiden et nyt
forhold, der
medfører frakendelse
af førerretten, skal
der efter
færdselslovens § 129
fastsættes en fælles
frakendelse for
dette forhold og den
tidligere pådømte
lovovertrædelse.
Frakendelsestiden i
sager om spiritus-
og promillekørsel
fastsættes som
udgangspunkt efter
faste retningslinjer
og er således som
regel afhængig af de
samme faktorer, som
har betydning ved
strafudmålingen,
dvs.
alkoholpromillens
størrelse,
eventuelle
kørselsfejl og
tidligere
afgørelser.
Retningslinjerne for
fastsættelse af
frakendelsestiden
fremgår med få
undtagelser af
cirkulæreskrivelse
af 22. juni 1981 fra
præsidenterne for
Østre og Vestre
Landsret om
sanktionsfastsættelse
efter den 1. juli
1981 i sager om
spiritus- og
promillekørsel.
Efter færdselslovens
bestemmelser skal
førerretten som
hovedregel
frakendes ubetinget
i følgende
situationer:
–
Spirituskørsel efter
§ 125, stk. 2
–
Ved kørsel uden
hastighedsbegrænser
eller hvis der
foretages
konstruktivt indgreb
heri, jf. de i §
125 a nævnte
tilfælde.
–
Hvis føreren
forsætligt har voldt
skade på andres
person eller ting,
forsætligt har
fremkaldt
nærliggende fare
herfor eller i
øvrigt har ført
motordrevet køretøj
på særlig hensynsløs
måde, jf. § 126,
stk. 2, nr. 1.
–
Hvis føreren har
gjort sig skyldig i
flere forhold, der
hver for sig er
omfattet af en af
bestemmelserne i
§ 126, stk. 1, nr.
1-5, jf. § 126,
stk. 2, nr. 2.
Anvendelsesområdet
for § 126, stk. 2,
nr. 2, omfatter
bl.a. promillekørsel
i området 0,81-1,20
promille samtidig
med kørselsfejl, som
ud fra en isoleret
betragtning ville
medføre (betinget
eller ubetinget)
førerretsfrakendelse.
–
Promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20, når
føreren tidligere er
frakendt førerretten
betinget, og det nye
forhold er begået i
prøvetiden, § 126,
stk. 2, nr. 3.
–
Hvis føreren
tidligere er pålagt
kørselsforbud, og
det nye forhold er
begået inden 3 år
efter, at
kørselsforbuddet
blev pålagt, jf.
§ 126, stk. 2, nr.
4.
–
Hvis føreren
tidligere er
frakendt førerretten
ubetinget, og det
nye forhold er
begået inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden,
jf. § 126, stk. 2,
nr. 5.
Førerretten skal som
udgangspunkt
frakendes betinget
i følgende
situationer:
–
Hvis der foreligger
særlig formildende
omstændigheder i
forbindelse med
spirituskørsel, jf.
§ 125, stk. 2.
–
Hvis der foreligger
særlig formildende
omstændigheder i
forbindelse med
kørsel uden
hastighedsbegrænser
m.v., jf. § 125 a,
stk. 2.
–
Overtrædelse af
§ 126, stk. 1, nr.
1-5, jf. § 126,
stk. 2. Efter
færdselslovens
§ 126, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 5, er
det således
udgangspunktet, at
der sker betinget
frakendelse i
tilfælde af
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20.
–
Hvis der foreligger
særlig formildende
omstændigheder, jf.
§ 126, stk. 3.
Frakendelsestiden
for spiritus- og
promillekørsel
forlænges i
førstegangstilfælde,
når der foreligger
skærpende
omstændigheder.
6.1.3.
Normalt har det en
skærpende virkning
på fastsættelsen af
frakendelsestiden (
gentagelsesvirkning
), hvis den
pågældende tidligere
er dømt for
spiritus- eller
promillekørsel. Også
domme, hvorved
førerretten
frakendes betinget
eller ubetinget på
andet grundlag end
spiritus- og
promillekørsel, har
gentagelsesvirkning
på senere tilfælde
for så vidt angår
frakendelse af
førerretten. Derimod
har
færdselslovovertrædelser,
der ikke vedrører
spiritus- eller
promillekørsel,
næppe i
almindelighed
gentagelsesvirkning
på senere kørsler
for så vidt angår
straffen.
Virkningen af en
betinget frakendelse
er først og fremmest
en
gentagelsesvirkning,
og denne virkning er
i færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
3, indirekte
beskrevet således,
at førerretten i
tilfælde af
promillekørsel sker
betinget, medmindre
føreren tidligere er
frakendt førerretten
betinget, og det nye
forhold er begået i
prøvetiden.
En tidligere dom for
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 med
betinget frakendelse
har således kun
gentagelsesvirkning
med hensyn til
spørgsmålet om
frakendelse i en ny
sag om
promillekørsel, hvis
det nye forhold er
begået i prøvetiden.
En dom for
promillekørsel med
betinget frakendelse
har imidlertid også
gentagelsesvirkning
med hensyn til en
senere dom for
spirituskørsel, idet
den tidligere dom
for promillekørsel
bevirker en længere
frakendelsestid for
den senere
spirituskørsel end
den, der ellers
ville være udmålt.
Også i denne
henseende er
gentagelsesvirkningen
af en dom for
promillekørsel efter
praksis begrænset
til prøvetiden.
Prøvetiden er
normalt 3 år fra
endelig dom for den
betingede
frakendelse i sager
om promillekørsel.
Gentagelsesvirkningen
af en dom for
promillekørsel med
betinget frakendelse
varer herefter
normalt 3 år fra
endelig dom.
En dom med
kørselsforbud har en
tilsvarende
gentagelsesvirkning
som en dom med
betinget
frakendelse, jf.
§ 126, stk. 1, nr.
4.
Det fremgår af
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
5, at frakendelse af
førerretten, der
ellers ville ske
betinget, sker
ubetinget, hvis
føreren tidligere er
frakendt førerretten
ubetinget, og det
nye forhold er
begået inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden.
Denne bestemmelse
indebærer, at en dom
for spiritus- eller
promillekørsel, hvor
førerretten har
været ubetinget
frakendt, har
gentagelsesvirkning
i indtil 5 år efter
udløbet af
frakendelsestiden i
den henseende, at en
senere
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20, foretaget
i det nævnte
tidsrum, vil medføre
en ubetinget
frakendelse i stedet
for en betinget
frakendelse af
førerretten.
I konsekvens heraf
tillægges i
retspraksis en dom
for spiritus- eller
promillekørsel med
ubetinget
frakendelse
gentagelsesvirkning
i samme tidsrum med
hensyn til
spørgsmålet om
fastsættelse af
frakendelsestiden i
en ny dom for
spirituskørsel. G
entagelsesvirkningen
i henseende til
frakendelsesspørgsmålet
af en dom for
spiritus- eller
promillekørsel med
ubetinget
frakendelse ophører
således 5 år efter
udløbet af
frakendelsestiden.
Har førerretten
været frakendt for
bestandig, har
dommen
gentagelsesvirkning
med hensyn til
frakendelsestiden,
også for tiden efter
at førerretten på ny
er gengivet i
henhold til
færdselslovens
§ 132.
Gentagelsesvirkningen
varer i 5 år efter
gengivelsestidspunktet.
Førerretten vil i
tilfælde af ny
spiritus- eller
promillekørsel blive
fradømt i 5 eller 10
år eller for
bestandig, alt efter
forholdets grovhed
(herunder hvor
hurtigt efter
gengivelsen af
førerretten det nye
forhold har fundet
sted).
Tilsvarende må det
antages, at en
gengivelse af
førerretten efter en
tidsbegrænset
frakendelse inden
frakendelsestidens
udløb bevirker, at
gentagelsesvirkningen
udløber 5 år efter
gengivelsen af
førerretten.
6.1.4. Ved
lov nr. 498 af 7.
juni 2001 om ændring
af færdselsloven
blev der bl.a.
indført regler om
kørselsforbud for
personer, der kører
uforsvarligt inden
for de første to år
efter, at
vedkommende første
gang har erhvervet
førerret.
Bestemmelsen herom
(§ 126, stk. 4)
trådte i kraft den
1. marts 2002. Ved
lov nr. 432 af 10.
juni 2003
(Motorvejshastighed,
skærpet håndhævelse
af
hastighedsgrænserne
og andre initiativer
til forbedring af
færdselssikkerheden)
blev § 126, stk. 4,
ændret, således at
prøvetiden forlænges
til tre år med
virkning fra den 1.
september 2003.
Bestemmelsen i
§ 126, stk. 4,
indebærer, at
personer, der
overtræder
færdselsloven inden
for de første tre år
efter, at de første
gang har erhvervet
førerret, kan
pålægges
kørselsforbud, hvis
der er tale om visse
grovere
overtrædelser, som
efter færdselslovens
regler i øvrigt
ville medføre en
betinget frakendelse
af førerretten.
Kørselsforbuddet
indebærer, at den
pågældende bliver
stillet, som om den
oprindelige
køreprøve ikke var
bestået og dermed
aldrig har erhvervet
førerret. Når
førerretten er
inddraget ved et
kørselsforbud, skal
kørekortet derfor
afleveres til
politiet.
Hvis der køres i den
periode, hvor den
pågældende er pålagt
et kørselsforbud,
vil vedkommende
kunne dømmes efter
reglerne om kørsel
uden at have
erhvervet førerret,
jf. § 117, stk. 5,
jf. § 56, stk. 1.
Ifølge
bemærkningerne til
lovforslaget
forudsættes det, at
bødernes størrelse
svarer til det
hidtil gældende
bødeniveau for
overtrædelse af
denne bestemmelse.
Bøden er således i
førstegangstilfælde
normalt 5.000 kr.,
stigende til 10.000
kr. ved
fjerdegangsovertrædelser
og til frihedsstraf
i
femtegangstilfælde.
Kørselsforbuddet
adskiller sig
således fra en
ubetinget
frakendelse af
førerretten, hvor
kørsel i
frakendelsesperioden
straffes efter de
særlige regler herom
i § 117, stk. 6.
Hvis føreren har
erhvervet førerret
til flere kategorier
af køretøjer,
omfatter
kørselsforbuddet
samtlige kategorier.
Er den pågældende
tidligere pålagt et
kørselsforbud, og
begår vedkommende et
nyt forhold inden 3
år efter, at
kørselsforbuddet
blev pålagt, er
udgangspunktet, at
førerretten
frakendes ubetinget.
Kørselsforbud
behandles i relation
til
gentagelsesvirkning
på samme måde som en
betinget frakendelse
af førerretten.
Der henvises
betænkningens side
81-94.
6.2. Udvalgets
overvejelser
6.2.1. Efter
udvalgets opfattelse
kan risikoen for
frakendelse af
førerretten have en
væsentlig præventiv
effekt. Det gælder
også risikoen for at
blive idømt en
betinget frakendelse
af førerretten, ikke
mindst fordi det
medfører, at den
pågældende skal
bestå en
kontrollerende
køreprøve. Udvalget
foreslår derfor, at
enhver
spirituskørsel
fremover skal
indebære betinget
eller ubetinget
frakendelse af
førerretten.
Udvalget foreslår
således den
forenkling og
skærpelse i forhold
til de gældende
regler, at området
for betinget
frakendelse
af førerretten, der
i dag omfatter
promilleområdet
0,81-1,20, udvides,
således at det også
kommer til at
omfatter kørsel med
en promille i
intervallet
0,51-0,80. Det samme
gælder området for
kørselsforbud.
Udvalgets forslag
vil indebære, at der
skal ske en ændring
i det
klippekortsystem,
der er gennemført
ved lov nr. 267 af
21. april 2004.
Kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-0,80 skal
således udgå af
klippekortsystemet,
idet blot en enkelt
kørsel med en
promille i dette
interval efter
udvalgets forslag
skal udløse en
betinget frakendelse
af førerretten.
Udvalget foreslår
endvidere ud fra
samme betragtninger,
at
frakendelsestidens
længde ved promiller
over 1,20 bør
udvides, således
at perioden for den
ubetingede
frakendelse fremover
fastsættes til 3 år.
Af hensyn til en
forenkling af
sanktionssystemet
finder udvalget, at
denne
frakendelsesperiode
skal gælde i alle
førstegangstilfælde,
hvor promillen har
oversteget 1,20.
Udvalgets forslag om
førerretsfrakendelse
i
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
kan opstilles
således:
Promille
|
Sanktion
|
0,51-1,20
|
Betinget
frakendelse
|
1,21- |
Ubetinget
frakendelse
i 3 år |
Udvalget foreslår
endvidere, at den
særlige adgang i
§ 128, 3. pkt., til
under særlige
omstændigheder at
fastsætte en
prøvetid på indtil 5
år for en betinget
frakendelse af
førerretten ophæves
ud fra et generelt
forenklingshensyn,
da denne adgang
stort set ikke
bruges i praksis.
Udvalget foreslår
derudover, at
gældende praksis med
hensyn til at
fravige
udgangspunktet for
fastsættelsen af
frakendelsestiden i
tilfælde af
formildende
omstændigheder
opretholdes. Det
foreslås således, at
der fortsat skal
være mulighed for at
idømme betinget
frakendelse i stedet
for ubetinget
frakendelse af
førerretten.
6.2.2.
Udvalget foreslår ud
fra et
forenklingssynspunkt,
at tidligere
spirituskørsler
alene skal have
betydning for, om
der foreligger et
gentagelsestilfælde
og i givet fald for
hvilken gang.
Promillens størrelse
ved tidligere
kørsler skal således
efter udvalgets
opfattelse ikke have
betydning for
længden af
frakendelsestiden
for den kørsel, der
nu er til
pådømmelse, således
som det ofte er
tilfældet efter de
gældende regler.
Udvalget foreslår
endvidere, at der
indføres en ordning,
hvorefter
frakendelsestiden
kun helt
undtagelsesvis kan
overstige 10 år fra
den seneste endelige
dom. Som begrundelse
herfor anfører
udvalget, at en
frakendelse af
førerretten, der har
en udstrækning på 10
år, er en meget
alvorlig sanktion,
og at dens
præventive effekt må
være lige så stor
som en
tidsubegrænset
frakendelse med
mulighed for
generhvervelse.
Dette skal også ses
i sammenhæng med, at
det efter
færdselslovens § 132
er muligt for en
person, hvis
førerret er frakendt
for bestandigt, at
generhverve
førerretten. Der
skal efter praksis
være forløbet 10 år
af
frakendelsestiden,
inden førerretten
kan generhverves.
Har den pågældende
behov for behandling
mod alkoholisme, og
har vedkommende
gennemført en
kontrolleret
behandling mod
alkoholisme i mindst
1 år, er der dog
mulighed for at
generhverve
førerretten efter 5
års forløb. Udvalget
finder det derfor
ubetænkeligt at
foreslå de gældende
regler forenklet,
således at
tidsubegrænset
frakendelse normalt
ikke længere
anvendes.
Eventuel resterende
tid for en i
forvejen idømt
frakendelse for
spirituskørsel skal
– som efter gældende
ret – lægges til den
frakendelsestid, som
den nye
spirituskørsel
medfører, men den
samlede
frakendelsestid kan
altså efter
udvalgets forslag
som altovervejende
hovedregel højst
blive 10 år fra den
seneste dom.
Udvalget finder dog
ikke, at muligheden
for at frakende
førerretten for
bestandig helt skal
ophæves. Baggrunden
herfor er, at det
efter udvalgets
opfattelse ikke kan
udelukkes, at der
kan forekomme
tilfælde af så
graverende karakter,
at det vil stride
mod den almindelige
retsbevidsthed, at
førerretten ikke
frakendes for
bestandigt. Derfor
foreslår udvalget,
at muligheden for
tidsubegrænset
frakendelse af
førerretten
opretholdes i
tilfælde, hvor
føreren har begået
grove kørselsfejl og
kørslen har
resulteret i
alvorlig
personskade, og hvor
der foreligger
sådanne oplysninger
om førerens
tidligere
færdselslovsovertrædelser,
at en frakendelse af
førerretten for
bestandig skønnes
påkrævet.
Udvalget
forudsætter, at
bestemmelsen om
frakendelse for
bestandig alene skal
finde anvendelse,
hvor føreren ville
være blevet frakendt
førerretten for
bestandig efter
nugældende regler og
praksis, og hvor
føreren endvidere
findes at have
tilsidesat
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden
og på grund af den
personskade, som
kørslen har
forvoldt, straffes
for uagtsomt
manddrab eller
uagtsom
legemsbeskadigelse
efter straffelovens
§ 241 eller § 249.
Udvalget foreslår et
frakendelsessystem,
der opererer med to
positioner for
frakendelsesperioderne
inden for de enkelte
gentagelsestilfælde.
I alle
gentagelsestilfælde
vil
frakendelsestidens
længde være afhængig
af, om der i
gentagelsestilfælde
er kørt med en
promille i
intervallet mellem
0,51-1,20, eller om
promillen har været
1,21 eller derover.
Udvalget foreslår,
at der i tilfælde,
hvor den dømte
findes skyldig i
flere tilfælde af
spirituskørsel, skal
ske absolut
kumulation af
frakendelsestiderne,
dog således at den
samlede
frakendelsestid ikke
vil kunne overstige
10 år, medmindre
ovennævnte
undtagelsestilfælde
måtte foreligge.
Udvalgets forslag
kan opstilles
således:
Spirituskørsel
|
Promille
på 0,51-1,20
|
Promille
på 1,21-
|
1. gang |
Betinget
frakendelse
|
Ubetinget
frakendelse
i 3 år |
2. gang |
Ubetinget
frakendelse
i 3 år |
Ubetinget
frakendelse
i 5 år |
3. gang |
Ubetinget
frakendelse
i 5 år |
Ubetinget
frakendelse
i 10 år |
4. gang
eller senere
tilfælde
|
Ubetinget
frakendelse
i 10 år |
Ubetinget
frakendelse
i 10 år |
Der henvises til
betænkningens side
98-106.
6.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
synspunkter og
overvejelser, og
lovforslaget er
udformet i
overensstemmelse
hermed. Der henvises
til lovforslagets
§ 1, nr. 18
(§§ 125-128) og
bemærkningerne
hertil.
Som nævnt i pkt.
1.1., har
Justitsministeriet
imidlertid ikke
medtaget den del af
betænkningen, som
vedrører absolut
kumulation af
frihedsstraf og
frakendelsestid.
Fastsættelsen af
frakendelsestiden i
de situationer, hvor
den pågældende
findes skyldig i
flere tilfælde af
spirituskørsel, skal
derfor foretages
efter en konkret
vurdering. Eventuel
resterende tid for
en i forvejen idømt
frakendelse for
spirituskørsel skal
– som efter gældende
ret – lægges til den
frakendelsestid, som
den nye
spirituskørsel (de
nye spirituskørsler)
medfører. Efter
forslaget kan den
samlede
frakendelsestid ikke
overstige 10 år
(medmindre der sker
frakendelse af
førerretten for
bestandigt).
Som bilag 5
findes en oversigt
over gældende ret
sammenholdt med
lovforslaget.
7. Generhvervelse af
førerretten
7.1. Gældende ret
7.1.1. Efter
færdselslovens
§ 132, stk. 1, kan
førerretten
generhverves inden
frakendelsestidens
udløb, hvis
førerretten er
frakendt for længere
tid end 3 år. De
tidsmæssige og
materielle
betingelser for
generhvervelse
afhænger af, om der
er tale om
førstegangs- eller
gentagelsestilfælde.
Er det første gang,
førerretten er
frakendt den
pågældende, kan
spørgsmålet om
generhvervelse
tidligst indbringes
for domstolene, når
der er forløbet mere
end 3 år af
frakendelsestiden.
Førerretten kan kun
gengives, hvis der
foreligger ganske
særlige
omstændigheder.
Har førerretten
tidligere været
frakendt ubetinget,
kan gengivelsen af
førerretten kun ske
rent undtagelsesvis,
og tidligst, når der
er forløbet 6 år af
frakendelsestiden.
Denne 6 års grænse
er absolut, og
fortilfældets alder
er uden betydning.
Praksis med hensyn
til gengivelse af
førerretten, der er
frakendt i et udmålt
tidsrum (dvs. fra 6
måneder til 10 år),
inden
frakendelsestidens
udløb efter
færdselslovens
§ 132, stk. 1, har
hidtil været
restriktiv. Er
førerretten frakendt
for bestandigt, skal
der i praksis
normalt være
forløbet mere end 10
år fra den aktuelle
frakendelse.
7.1.2. I
færdselslovens
§ 132, stk. 2,
findes en udvidet
adgang til
generhvervelse af
førerretten før
udløbet af
frakendelsestiden
for personer, der
har gennemført en
behandling mod
alkoholmisbrug.
Efter bestemmelsen
kan spørgsmålet om
generhvervelse af
førerretten
indbringes for
domstolene, når
halvdelen af
frakendelsestiden,
dog mindst 1 år og 6
måneder, er
forløbet.
Bestemmelsen finder
kun anvendelse, hvis
førerretten er
frakendt i mindst 2
år, idet der i
praksis kun
fastsættes
frakendelsestider i
hele eller halve år.
Bestemmelsen i
§ 132, stk. 2, kan
anvendes, uanset om
den pågældende flere
gange er frakendt
førerretten
tidsbegrænset og
således ville være
omfattet af
6-årsfristen, hvis
ansøgningen skulle
have været behandlet
efter færdselslovens
§ 132, stk. 1.
Er førerretten
frakendt for
bestandig, kan
spørgsmålet om
generhvervelse af
førerretten
indbringes for
domstolene, når der
er forløbet mindst 5
år af
frakendelsestiden.
Det er en betingelse
for generhvervelse
af førerretten efter
§ 132, stk. 2, at
den pågældende i
mindst 1 år forud
for sagens
indbringelse for
retten har overholdt
en kontrolleret
behandling mod
misbrug af alkohol.
Det fremgår af
bemærkningerne til
forslag til lov nr.
468 af 10. juni
1997, hvorved § 132,
stk. 2, indsattes i
loven, at
bestemmelsen kan
anvendes, selv om
alkoholistbehandlingen
ikke er gennemgået
umiddelbart forud
for sagens
indbringelse for
retten. Der henvises
i den forbindelse
til, at det f.eks. i
tilfælde, hvor der
er sket frakendelse
i 5 år, må anses for
mere
formålstjenligt, at
den pågældende
hurtigst muligt
indleder et
behandlingsforløb i
stedet for at vente
hermed i 1½ år og
dermed først
påbegynder
behandlingen kort
før, at der udestår
1 år af de 2½ år,
som i dette tilfælde
vil være betingelsen
for en
generhvervelse efter
bestemmelsen i
§ 132, stk. 2.
Kravene til
alkoholistbehandlingen
svarer til de krav,
der stilles for, at
en frihedsstraf for
spiritus- eller
promillekørsel kan
gøres betinget med
vilkår om
alkoholistbehandling.
Det er således en
betingelse, at
ansøgeren har et
alkoholproblem. Det
er endvidere en
betingelse, at
behandlingen mod
alkoholmisbrug har
været effektiv.
Det er endvidere en
forudsætning for
anvendelsen af
færdselslovens
§ 132, stk. 2, at
der ikke foreligger
kørsel i
frakendelsestiden.
Ifølge retspraksis
er det ikke
tilstrækkeligt for
gengivelse af
førerretten efter
§ 132, stk. 2, at de
betingelser, der
fremgår af
bestemmelsen, er
opfyldt. Betingelsen
i § 132, stk. 1, om
»ganske særlige
omstændigheder« skal
tillige være
opfyldt, for at der
kan ske
generhvervelse efter
§ 132, stk. 2.
7.1.3.
Fristerne i § 132,
stk. 1 og 2, regnes
fra begyndelsen af
frakendelsestiden.
Er der inden udløbet
af frakendelsestiden
sket fornyet
frakendelse af
førerretten, regnes
fristerne for
indbringelse af
spørgsmålet om
generhvervelse for
domstolene fra
datoen for den
seneste dom, hvorved
førerretten er
frakendt den
pågældende, jf.
§ 132, stk. 3.
Der henvises til
betænkningens side
107-112.
7.2. Udvalgets
overvejelser
Udvalget har
overvejet, om
udvalgets forslag om
en forkortelse af
den maksimale
periode for
frakendelse af
førerretten for
spirituskørsel til
10 år fra endelig
dom, jf. pkt. 6
ovenfor,
kan begrunde, at de
gældende
bestemmelser i
færdselslovens § 132
om generhvervelse af
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb ophæves. Efter
gældende praksis er
det meget sjældent,
at der sker
generhvervelse af
førerretten i medfør
af færdselslovens
§ 132, stk. 1, i
forbindelse med en
tidsbegrænset
frakendelse af
førerretten.
Udvalget finder ikke
grundlag for at
foreslå nogen
lempelse heraf, og
udvalgets forslag om
at ophæve den
almindelige adgang
til at frakende
førerretten for
bestandig vil derfor
under alle
omstændigheder føre
til en meget stærk
begrænsning i
antallet af
tilfælde, hvor der
kan ske
generhvervelse af
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb.
Udvalget finder
imidlertid ikke, at
det kan udelukkes,
at der i ganske
særlige tilfælde kan
være behov for, at
førerretten kan
generhverves inden
frakendelsestidens
udløb. Hertil kommer
at udvalget som
anført ovenfor ikke
foreslår en
fuldstændig
afskaffelse af
adgangen til at
idømme frakendelse
for bestandig,
hvorfor der kan være
et behov for
bestemmelsen.
Udvalget har på den
baggrund ikke
foreslået § 132,
stk. 1, ophævet.
Udvalget foreslår –
med henblik på at
forenkle og skærpe
de gældende
sanktionsregler – at
den særlige regel i
§ 132, stk. 2, om,
at personer, der har
gennemført
alkoholistbehandling,
kan generhverve
førerretten væsentligt
hurtigere end andre,
ophæves. Udvalget
har som begrundelse
herfor anført, at
det ud fra en
lighedsbetragtning
er problematisk, at
personer, der har et
behandlingskrævende
alkoholforbrug, kan
generhverve
førerretten langt
hurtigere end
personer, der ikke
har et sådant
forbrug. Udvalget
finder endvidere, at
den præventive
effekt af
frakendelsesreglerne
kan svækkes ved, at
en bestemt
persongruppe kan
erhverve førerretten
allerede, når
halvdelen af
frakendelsestiden er
forløbet. Udvalget
finder således ikke,
at et i øvrigt
naturligt og
forståeligt ønske om
at tilskynde
personer med et
alkoholproblem til
at søge behandling
herimod, bør
medføre, at der skal
gælde en særlig let
adgang til at
generhverve
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb.
Der henvises nærmere
herom til
betænkningens side
113-114.
7.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
er enig i, at der i
relation til
færdselslovens
§ 132, stk. 1 ,
kan være særlige
situationer, hvor
der kan være behov
for, at førerretten
kan generhverves
inden
frakendelsestidens
udløb, og at
bestemmelsen på den
baggrund bør
opretholdes.
I relation til
udvalgets forslag om
at ophæve den
særlige regel i
færdselslovens
§ 132, stk. 2 ,
hvorefter personer,
der har gennemført
alkoholistbehandling,
kan generhverve
førerretten væsentligt
hurtigere end andre,
er
Justitsministeriet
enig i, at den
præventive effekt af
frakendelsesreglerne
kan svækkes ved, at
en bestemt
persongruppe kan
erhverve førerretten
allerede, når
halvdelen af
frakendelsestiden er
forløbet.
Det er anført i en
række høringssvar
over betænkningen,
at en ophævelse af
§ 132, stk. 2
, kan medføre, at
tilskyndelsen af
personer med et
alkoholproblem til
at søge behandling
bliver svækket, idet
der dermed ikke
længere vil være en
ekstra tilskyndelse
til at blive
behandlet.
Justitsministeriet
finder imidlertid
efter en samlet
vurdering, at ønsket
om at tilskynde
personer med et
alkoholproblem til
at søge behandling i
stedet bør fremmes
ved at motivere den
pågældende i
forbindelse med
afsoning af
frihedsstraffen. Det
bemærkes i den
forbindelse, at det
følger af det
samtidig fremsatte
lovforslag om
ændring af lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol samt
begrænset fællesskab
for »negativt
stærke« indsatte
m.v.), at der i
forbindelse med en
sådan afsoning vil
kunne fastsættes
vilkår om
alkoholistbehandling
m.v.
Justitsministeriet
foreslår på den
baggrund § 132,
stk. 2, ophævet i
overensstemmelse med
udvalgets forslag.
Der henvises til
lovforslagets § 1,
nr. 20 og 21, og
bemærkningerne
hertil.
8.
Gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning
8.1. Gældende ret
8.1.1. Varigheden af
gentagelsesvirkningen
af en afgørelse om
spiritus- og
promillekørsel i
relation til
straffen
Efter straffelovens
§ 81, nr. 1, skal
det i almindelighed
indgå som skærpende
omstændighed ved
straffens
fastsættelse, at
gerningsmanden
tidligere er
straffet af
betydning for sagen.
Herudover følger det
af § 84, at
gentagelsesvirkningen
i relation til
anvendelsen af
bestemmelser om
forhøjet straf eller
andre retsfølger i
gentagelsestilfælde
først ophører, når
der, før den
strafbare handling
er begået, er
forløbet 10 år efter
at den tidligere
straf er udstået,
endeligt eftergivet
eller bortfaldet.
Endvidere vil det
efter straffelovens
§ 84 ikke længere
være en betingelse
for at kunne anvende
bestemmelser om
forhøjet straf m.v.
i
gentagelsestilfælde,
at den tidligere og
den aktuelle
kriminalitet er
begået efter det
fyldte 18 år.
På området for
spiritus- og
promillekørsel har
der udviklet sig et
helt særligt og
meget detaljeret
system af skærpelser
af straf og
frakendelse i
gentagelsestilfælde.
Dette bygger dels på
udtrykkelige
lovbestemmelser,
dels på fast praksis
om skærpelse i
gentagelsestilfælde
inden for de
gældende
strafferammer eller
bestemmelser om
frakendelse.
Færdselsloven
indeholder to
bestemmelser om
mulighed for
forhøjet straf i
gentagelsestilfælde
i sager om spiritus-
og promillekørsel.
Efter § 117, stk. 2,
nr. 1, kan straffen
for spirituskørsel
med en promille, der
ikke overstiger 2,00
(som efter § 117,
stk. 1, 1. pkt.,
straffes med bøde)
stige til fængsel
indtil 1 år, hvis
føreren tidligere er
dømt for spiritus-
eller
promillekørsel.
Efter § 117, stk. 3,
3. pkt., kan
straffen for
promillekørsel og
kørsel på ikke
registreringspligtig
knallert (som efter
§ 117, stk. 3, 1.
pkt. straffes med
bøde) stige til
fængsel indtil 1 år,
hvis føreren
tidligere er dømt
for spiritus- eller
promillekørsel.
Bestemmelserne i
§ 117, stk. 2, nr.
1, og § 117, stk. 3,
3. pkt., er ikke
obligatoriske
strafskærpelsesbestemmelser
i
gentagelsestilfælde,
jf. formuleringen,
at straffen kan
stige til fængsel
indtil 1 år. Loven
udelukker derfor
heller ikke, at
domstolene generelt
i praksis fastsætter
en kortere
gentagelsesvirkningsperiode
end den, der fremgår
af straffelovens
almindelige regel.
Der er da også på
færdselslovens
område en fast
praksis for, at
gentagelsesvirkningen
af en dom for
spiritus- og
promillekørsel
regnes fra endelig
dom – og ikke fra
straffen er udstået,
endeligt eftergivet
eller bortfaldet,
jf. § 84 (tidligere
§ 81).
Endvidere ophører
gentagelsesvirkningen
af en dom, der
medfører betinget
frakendelse, både i
relation til
frakendelsessanktionen
og til
strafspørgsmålet
samtidig med
prøvetiden i henhold
til den betingede
frakendelse (som
altovervejende
hovedregel efter 3
år og ikke som efter
straffelovens § 81,
stk. 3, efter 5 år),
uanset om det nye
forhold er en
promillekørsel eller
spirituskørsel.
Der ses ikke i trykt
retspraksis at
foreligge domme om
den tidsmæssige
udstrækning af
gentagelsesvirkningen
i relation til
straffen for en
promillekørsel, der
har medført et
kørselsforbud i
medfør af
færdselslovens
§ 126, stk. 4. Efter
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
4, skal førerretten
frakendes ubetinget,
hvis føreren, inden
for 3 år efter at
kørselsforbuddet
blev pålagt, begår
et nyt forhold.
Gentagelsesvirkningen
af en dom for
promillekørsel, der
medfører et
kørselsforbud,
behandles således i
henseende til
frakendelsessanktionen
som udgangspunkt på
samme måde, som hvis
førerretten havde
været frakendt
betinget. Dette
taler for, at
gentagelsesvirkningen
af en dom for
promillekørsel, der
medfører
kørselsforbud, vil
ophøre 3 år efter,
at kørselsforbuddet
er blevet pålagt,
for så vidt angår
straffen.
Hvor der foreligger
en afgørelse om
promillekørsel, der
er et
gentagelsestilfælde
i relation til
straffen, ophører
gentagelsesvirkningen
af afgørelsen 5 år
efter endelig dom,
svarende til, hvad
der gælder for
gentagelsesvirkningen
i relation til
straffen af en dom
for spirituskørsel
med ubetinget
frakendelse.
Som nævnt er 5 års
fristen i den
hidtidige § 81,
stk. 3, nu § 84,
stk. 3, i
straffeloven ændret
til en 10 års frist
ved lov nr. 218 af
31. marts 2004 om
ændring af
straffeloven og
retsplejeloven. I
retspraksis er det
imidlertid fastlagt,
at
gentagelsesvirkningen
for så vidt angår
straf for
spirituskørsel
fortsat ophører, når
der er forløbet 5 år
fra endelig dom, jf.
Østre Landsrets dom
af 11. november
2004.
8.1.2. Varigheden af
gentagelsesvirkningen
af en afgørelse om
spiritus- og
promillekørsel i
relation til
frakendelsessanktionen
I færdselslovens
§ 126, stk. 1,
opregnes en række
forseelser –
herunder
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 – der
medfører, at
førerretten skal
frakendes føreren.
Efter § 126, stk. 2,
er det
udgangspunktet, at
frakendelsen sker
betinget.
Efter § 128
indebærer betinget
frakendelse, at
frakendelsestiden
ikke fastsættes,
hvis føreren i en
prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke (på
ny) fører
motordrevet køretøj
under sådanne
omstændigheder, at
førerretten skal
frakendes den
pågældende. Det
samme udtrykkes i
§ 126, stk. 2, nr.
3, således, at
frakendelsen sker
betinget, medmindre
føreren tidligere er
frakendt førerretten
betinget, og det nye
forhold er begået i
prøvetiden.
En betinget
frakendelse
indebærer således en
gentagelsesvirkning
i den forstand, at
der sker ubetinget
frakendelse, hvis
føreren på ny begår
en forseelse, der
alene ville have
medført betinget
frakendelse, hvis
der ikke havde
foreligget noget
fortilfælde.
Gentagelsesvirkningen
er begrænset til
prøvetiden.
Det fremgår af
færdselslovens
§ 128, at prøvetiden
som regel er 3 år
fra endelig dom.
Gentagelsesvirkningen
for så vidt angår
frakendelsessanktionen
af en dom for
promillekørsel med
betinget frakendelse
ophører herefter
normalt 3 år fra
endelig dom. Det
samme gælder
formentlig
gentagelsesvirkningen
af en dom for
spirituskørsel, hvor
der på grund af
særlig formildende
omstændigheder er
idømt betinget
frakendelse. Hvis
der i medfør af
færdselslovens
§ 128, 3. pkt.,
undtagelsesvis
fastsættes en
længere prøvetid end
3 år, må det
antages, at
gentagelsesvirkningen
forlænges
tilsvarende.
Er den pågældende
tidligere pålagt et
kørselsforbud, og
begår vedkommende et
nyt forhold inden 3
år efter, at
kørselsforbuddet
blev pålagt, er
udgangspunktet, at
førerretten
frakendes ubetinget,
jf. færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
4. Kørselsforbud
behandles således i
relation til
gentagelsesvirkning
som udgangspunkt på
samme måde som
betingede
frakendelse af
førerretten.
Det følger af
retspraksis, at en
doms bestemmelse om
ubetinget
frakendelse har
gentagelsesvirkning
for så vidt angår
frakendelsessanktionen
på senere tilfælde
af spiritus- eller
promillekørsel
allerede fra
afsigelsen af dommen
i 1. instans.
Det fremgår af
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
4, at frakendelse af
førerretten, der
ellers ville ske
betinget, sker
ubetinget, hvis
føreren tidligere er
frakendt førerretten
ubetinget, og det
nye forhold er
begået inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden.
Denne bestemmelse
indebærer, at en dom
for spiritus- eller
promillekørsel, hvor
førerretten har
været ubetinget
frakendt, har
gentagelsesvirkning
i indtil 5 år efter
udløbet af
frakendelsestiden i
den henseende, at en
senere
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20, foretaget
i det nævnte
tidsrum, vil medføre
en ubetinget
frakendelse i stedet
for en betinget
frakendelse af
førerretten.
I konsekvens heraf
tillægges i
retspraksis en dom
for spiritus- eller
promillekørsel med
ubetinget
frakendelse
gentagelsesvirkning
i samme tidsrum med
hensyn til
spørgsmålet om
udmåling af
frakendelsestiden i
en ny dom for
spirituskørsel.
Gentagelsesvirkningen
i henseende til
frakendelsesspørgsmålet
af en dom for
spiritus- eller
promillekørsel med
ubetinget
frakendelse ophører
således 5 år efter
frakendelsestidens
udløb, uanset om den
nye kørsel ville
have medført
betinget eller
ubetinget
frakendelse af
førerretten, hvis
der ikke havde
foreligget et
fortilfælde.
Har førerretten
været frakendt for
bestandig, har
afgørelsen herom
efter retspraksis
gentagelsesvirkning
med hensyn til
frakendelsestiden.
Dette gælder også
for tiden efter, at
førerretten på ny er
gengivet i henhold
til færdselslovens
§ 132.
Gentagelsesvirkningen
ophører 5 år efter
gengivelsestidspunktet.
Førerretten vil i
tilfælde af ny
spiritus- eller
promillekørsel i
gentagelsesvirkningsperioden
blive fradømt i 5
eller 10 år eller
for bestandig, alt
efter forholdets
grovhed (herunder
hvor hurtigt efter
gengivelsen af
førerretten, det nye
forhold har fundet
sted).
Tilsvarende er det i
retspraksis lagt til
grund, at en
gengivelse af
førerretten efter en
tidsbegrænset
frakendelse inden
frakendelsestidens
udløb bevirker, at
gentagelsesvirkningen
udløber 5 år efter
gengivelsen af
førerretten.
8.1.3
Gentagelsesvirkning
af domme vedrørende
spiritus- og
promillekørsel i
forbindelse med
andre
færdselslovsovertrædelser.
Afgørelser om
færdselslovsovertrædelser,
der ikke vedrører
spiritus- eller
promillekørsel, har
næppe i
almindelighed
gentagelsesvirkning
på senere spiritus-
eller
promillekørsler for
så vidt angår
straffen. Derimod
har domme, hvorved
førerretten
frakendes betinget
eller ubetinget på
andet grundlag end
spiritus- eller
promillekørsel,
gentagelsesvirkning
på senere tilfælde
af spiritus- eller
promillekørsel og
omvendt for så vidt
angår
frakendelsessanktionen.
Foretages en
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 i den
prøvetid, der er
fastsat ved dom med
betinget frakendelse
for en kørsel, der
ikke er spiritus-
eller promillekørsel
(jf. færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
1-4 og 6), følger
det direkte af
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
3, at førerretten
frakendes ubetinget.
Denne frakendelse
skal fastsættes som
fælles frakendelse
med den tidligere
pådømte
lovovertrædelse, jf.
færdselslovens
§ 129.
Frakendelsestiden er
normalt 1 år. Det
fremgår af
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr.
5, at der for
promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 skal
fastsættes en
ubetinget
frakendelse (i
stedet for betinget
frakendelse), hvis
promillekørslen er
begået inden 5 år
efter udløbet af
frakendelsestiden.
Foretages
spirituskørsel i
prøvetiden af en dom
med betinget
frakendelse for en
kørsel, der ikke er
spiritus- eller
promillekørsel, skal
der også fastsættes
en fælles
frakendelse for
begge
lovovertrædelser
efter færdselslovens
§ 129. Den tidligere
afgørelse bevirker i
reglen, at
frakendelsestiden
samlet udmåles til
et halvt år længere
end ellers.
I relation til
gentagelsesvirkningen
af en tidligere dom
med ubetinget
frakendelse for
kørsel under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden
på en senere
spirituskørsel
følger det af
retspraksis, at
frakendelsestiden
for den senere
spirituskørsel
forlænges med 1 år i
forhold til, hvad
der havde været
tilfældet, hvis
fortilfældet ikke
havde foreligget.
Når der i prøvetiden
i henhold til en
betinget frakendelse
for promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20 foretages
en kørsel, der ikke
er spiritus- eller
promillekørsel, men
som – f.eks. i
medfør af
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1
– isoleret betragtet
ville have ført til
betinget frakendelse
af førerretten,
frakendes
førerretten
ubetinget i et halvt
eller helt år.
Foreligger der
særlig formildende
omstændigheder, kan
der dog ske betinget
frakendelse, jf.
færdselslovens
§ 126, stk. 3.
Ligesom domme for
spiritus- eller
promillekørsel har
domme for kørsel i
frakendelsestiden
gentagelsesvirkning,
således som det
udtrykkeligt fremgår
af færdselslovens
§ 117, stk. 6, 2.
pkt. Med hensyn til
gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning gælder
samme regel som ved
domme for
spirituskørsel med
ubetinget
frakendelse i
henseende til
straffen. Således
ophører
gentagelsesvirkningen
efter fast praksis 5
år fra endelig dom.
En dom for kørsel i
frakendelsestiden
har
gentagelsesvirkning
for en ny kørsel,
også selv om den nye
kørsel sker i en
anden
frakendelsesperiode
end den, hvori den
første kørsel
foregik.
En dom for
overtrædelse af
færdselslovens
§ 117, stk. 6, har
endvidere
gentagelsesvirkning
på en overtrædelse
af færdselslovens
§ 56, stk. 1, om
kørsel uden at have
erhvervet kørekort.
Der henvises til
betænkningens side
145-157.
8.2. Udvalgets
overvejelser
Udvalget finder, at
der både ud fra
præventive hensyn og
af hensyn til
respekten for trufne
afgørelser fortsat
er behov for, at
personer, der gør
sig skyldig i
spirituskørsel efter
tidligere at være
dømt for en
tilsvarende
forseelse, idømmes
strengere
sanktioner, end hvis
der er tale om et
førstegangstilfælde.
Udvalget finder
imidlertid ikke, at
det tjener noget
præventivt eller
andet væsentligt
formål, at de
gældende
retningslinjer om
gentagelsesvirkning
af afgørelser om
spiritus- eller
promillekørsel er så
komplicerede og
detaljerede, som
tilfældet er i dag.
Tværtimod bidrager
de komplicerede
retningslinjer efter
udvalgets opfattelse
i betydelig grad til
at svække
overskueligheden af
det gældende
sanktionssystem.
De gældende
retningslinjer for
gentagelsesvirkningen
af domme for
spirituskørsel og
frakendelsestiden er
dog ukomplicerede på
et punkt, nemlig at
en tidligere doms
gentagelsesvirkning
slår igennem med
samme styrke, uanset
på hvilket tidspunkt
i
gentagelsesvirkningsperioden
det nye forhold af
spirituskørsel eller
kørsel i
frakendelsestiden
indtræder. Det er
således efter de
gældende
retningslinjer
ligegyldigt for
sanktionsfastsættelsen,
om det nye forhold
er begået
umiddelbart efter
afsigelsen af den
dom, der har
gentagelsesvirkning,
eller umiddelbart
før
gentagelsesvirkningsperiodens
udløb. Udvalget
finder det af hensyn
til overskueligheden
af sanktionssystemet
af stor betydning,
at denne enkle
ordning opretholdes.
Udvalget foreslår
dernæst en
forenkling af
systemet således, at
gentagelsesvirkningen
af en afgørelse om
spirituskørsel skal
ophøre samtidigt i
alle relationer,
dvs. med hensyn til
såvel de forskellige
strafformer som
frakendelsessanktionen.
Udvalget foreslår,
at den gældende
praksis, hvorefter
gentagelsesvirkningen
af straf og
frakendelse ophører
samtidig i tilfælde,
hvor afgørelsen går
ud på en betinget
frakendelse af
førerretten, nemlig
med udløbet af
prøvetiden for den
betingede
frakendelse,
opretholdes.
Udvalget foreslår
endvidere, at
gentagelsesvirkningen
af straf og
frakendelse ophører
3 år efter endelig
dom i de tilfælde,
hvor afgørelsen går
ud på kørselsforbud.
Udvalget foreslår,
at
gentagelsesvirkningen
for en afgørelse om
spirituskørsel, hvor
førerretten er
frakendt ubetinget,
både for straffen og
for spørgsmålet om
frakendelse skal
ophøre 5 år efter
udløbet af
frakendelsestiden.
Udvalget anfører, at
man med en sådan
forenkling undgår
den uhensigtsmæssige
retstilstand, at der
ikke tillægges
tidligere afgørelser
gentagelsesvirkning
i relation til
straffen, selv om
den nye kørsel er
sket i
frakendelsestiden i
henhold til en
tidligere afgørelse,
når kørslen finder
sted mere end 5 år
efter den tidligere
afgørelse.
Da den korteste
frakendelsestid
efter udvalgets
forslag er 3 år, vil
gentagelsesvirkningen
blive på mindst 8 år
fra endelig dom
(eller den
administrative
inddragelse af
førerretten).
Dette vil efter
udvalgets opfattelse
harmonere med den
lovændring, der pr.
2. april 2004 har
udvidet den
tidsmæssige
udstrækning af
mulighederne for at
tillægge
straffedomme
gentagelsesvirkning
fra 5 til 10 år (lov
nr. 218 af 31. marts
2004 om ændring af
straffeloven og
retsplejeloven). Det
bemærkes herved, at
der efter udvalgets
forslag vil kunne
ske frakendelse af
førerretten i op til
10 år, hvilket
bevirker, at
gentagelsesvirkningsperioden
vil kunne have en
varighed af op til
15 år.
Kørsel i
frakendelsestiden
udløser efter
udvalgets forslag
ikke en frakendelse
af førerretten i en
yderligere periode.
Gentagelsesvirkningen
af straffen for
kørsel i
frakendelsestiden
bør derfor ikke være
afhængig af
frakendelsestidens
udløb, idet
gentagelsesvirkningens
begyndelse da ikke
vil være afhængig af
den seneste kørsel i
frakendelsestiden,
men derimod af den
seneste afgørelse om
frakendelse af
førerretten.
Udvalget foreslår
derfor, at
gentagelsesvirkningens
tidsmæssige
udstrækning for så
vidt angår straffen
for kørsel i
frakendelsestiden i
overensstemmelse med
10 års perioden i
den nye regel i
straffelovens § 84
skal ophøre, når der
– før den nye
strafbare handling
begås – er forløbet
10 år efter endelig
dom.
Det er efter
udvalgets opfattelse
væsentligt af hensyn
til overskueligheden
af
gentagelsesvirkningsperiodens
udstrækning, at
gældende praksis,
hvorefter
gentagelsesvirkningen
af afgørelser om
kørsel i
frakendelsestiden
regnes fra endelig
dom, og ikke fra det
tidspunkt, hvor den
tidligere straf er
udstået,
opretholdes.
Der henvises til
betænkningens side
158-163.
8.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
synspunkter og
overvejelser, og
lovforslaget er
udformet i
overensstemmelse
hermed. Der henvises
til lovforslagets
§ 1, nr. 11, og
bemærkninger hertil.
9. Konfiskation,
rådighedsfratagelse
og andre typer af
sanktioner og
indsatsmuligheder
9.1. Konfiskation
9.1.1. Gældende ret
9.1.1.1.
Færdselslovens §
133 a giver hjemmel
til konfiskation af
et motorkøretøj, som
har været anvendt
ved særlig grove
eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven, hvis
det må anses for
påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven, og
hvis konfiskationen
ikke er urimelig.
Efter færdselslovens
§ 133 a, stk. 2,
gælder straffelovens
regler om
konfiskation i
øvrigt.
Færdselslovens §
133 a blev indført
ved lov nr. 278 af
8. maj 1991 om
ændring af
færdselsloven
(Generhvervelse af
førerretten og
konfiskation af
motorkøretøjer) og
trådte i kraft den
1. juli 1991.
De tilfælde, som
bestemmelsen tog
sigte på, var
principielt allerede
omfattet af
straffelovens
generelle regler om
konfiskation, jf.
nedenfor.
Bestemmelsen
tilsigtede
imidlertid en
ændring af
retspraksis, således
at domstolene ville
anvende konfiskation
i videre omfang, end
det havde været
tilfældet hidtil.
Forud for
bestemmelsens
indførelse var
konfiskation inden
for færdselslovens
område således
næsten udelukkende
blevet anvendt i
sager om konstruktiv
ændring af
knallerter.
Konfiskation af
motorkøretøjer, som
havde været anvendt
ved overtrædelser af
færdselsloven –
herunder
spirituskørsel –
skete i praksis kun
helt undtagelsesvis.
Færdselslovens §
133 a giver
mulighed for
konfiskation ved
alle former for
færdselslovsovertrædelser,
for så vidt der er
tale om særlig grove
eller gentagne
overtrædelser.
Ifølge
bemærkningerne til
det pågældende
lovforslag er det
dog navnlig
hensigten, at
konfiskation skal
ske ved særlig grove
eller gentagne
tilfælde af
spirituskørsel,
gentagne kørsler i
frakendelsestiden
samt gentagne
kørsler uden at have
erhvervet kørekort.
Bestemmelsen
omfatter kun
konfiskation af
motorkøretøjer, dvs.
biler og
motorcykler, og kan
således ikke
anvendes til
konfiskation af
eksempelvis
knallerter.
Det nævnes i
bemærkningerne til
lovforslaget, at en
udvidet anvendelse
af konfiskation af
motorkøretøjer må
formodes at have en
ikke ringe
generalpræventiv
effekt, ikke blot
gennem de mærkbare
økonomiske følger,
men også ved, at
sanktionen er
direkte knyttet til
en manglende
mulighed for fortsat
at benytte den
genstand, som har
været anvendt ved
lovovertrædelsen.
Det anføres i den
forbindelse, at det
kan virke stødende,
at personer, som
gentagne gange har
tilsidesat hensynet
til
færdselssikkerheden,
kan beholde det
motorkøretøj, som er
blevet brugt, og som
vil gøre det muligt
for gerningsmanden
at fortsætte denne
adfærd.
Det er alene
genstandskonfiskation,
dvs. konfiskation af
selve køretøjet, der
er omfattet af §
133 a.
9.1.1.2. Ud
over færdselslovens
§ 133 a gælder
straffelovens
almindelige regler
om konfiskation, jf.
§ 133 a, stk. 2.
Straffelovens regler
om konfiskation er
indeholdt i §§ 75-
77 a. Straffelovens
§ 75 indeholder de
almindelige
betingelser for
konfiskation, og
§ 76 regulerer, hos
hvem konfiskation i
medfør af § 75 kan
foretages. § 76 a
giver mulighed for
konfiskation, uden
at
anklagemyndigheden
kan bevise en
forbindelse mellem
en konkret
forbrydelse og det
konfiskerede, også
hos andre end den
skyldige. § 77
regulerer forholdet
mellem
konfiskations- og
erstatningskrav, og
§ 77 a regulerer
adgangen til
konfiskation i rent
forebyggende
(politimæssigt)
øjemed.
Efter straffelovens
§ 75, stk. 1, kan
der ske konfiskation
af udbytte ved en
strafbar handling.
§ 75, stk. 2,
omhandler
konfiskation af
genstande, der har
været brugt til en
bestemt strafbar
handling, genstande
der er frembragt ved
en strafbar handling
og genstande, med
hensyn til hvilke
der i øvrigt er
begået en strafbar
handling.
I medfør af
straffelovens § 75,
stk. 3, kan der i
stedet for
genstandskonfiskation
principielt ske
værdikonfiskation,
dvs. konfiskation af
et beløb svarende
til motorkøretøjets
værdi. Det er dog
forudsat i
bemærkningerne til
færdselslovens §
133 a, at
værdikonfiskation
kun bør ske, hvor
den pågældende efter
overtrædelsen, men
inden
domsforhandlingen,
sælger køretøjet, og
det må befrygtes, at
pågældende vil
anvende salgssummen
til at anskaffe sig
et andet køretøj.
Efter straffelovens
§ 76, stk. 2, kan
konfiskation kun ske
hos den, der er
ansvarlig for
lovovertrædelsen og
hos den, på hvis
vegne den pågældende
har handlet. Det
følger heraf, at
konfiskation af et
motorkøretøj i
medfør af
færdselslovens §
133 a ikke kan ske,
hvis den pågældende
ikke selv ejer
køretøjet. Der kan
heller ikke ske
konfiskation af et
køretøj, som den
pågældende måtte
eje, men som ikke
har været anvendt
til
lovovertrædelsen,
idet bestemmelsen
ikke giver hjemmel
til konfiskation af
andet end det ved
færdselsovertrædelsen
anvendte køretøj.
Dog kan der i medfør
af straffelovens §
77 a ske
konfiskation af et
køretøj, der ejes af
eksempelvis en
samlever, når det på
grund af ganske
særlige
omstændigheder må
befrygtes, at
køretøjet på ny vil
blive brugt ved en
strafbar handling,
jf. Østre Landsrets
kendelse af 26.
december 1993,
refereret i
Anklagemyndighedens
Årsberetning 1993,
s. 91 f.:
»Personbilen var
registreret i
samleverens navn,
ligesom det måtte
lægges fast, at
samleveren havde
købt den med egne
midler, og at hun
brugte den dagligt.
Samleveren blev
herefter anset som
rette ejer.
Byretten lagde vægt
på, at tiltalte
tidligere var
straffet 9 gange for
spirituskørsel og i
den aktuelle sag
havde tilstået 3
spirituskørsler, og
personbilen måtte
derfor befrygtes
brugt til yderligere
overtrædelser af
færdselslovens § 53,
stk. 1, hvorfor den
blev beslaglagt
efter
retsplejelovens
§ 825, stk. 1, jf.
§ 824, stk. 1, med
henblik på senere
konfiskation hos
samleversken i
medfør af
færdselslovens
§ 133, stk. 2, jf.
[straffelovens] §
77 a.
Landsretten
stadfæstede, efter
at samleversken
havde påkæret
kendelsen, byrettens
afgørelse i henhold
til grundene.«
Efter straffelovens
§ 76, stk. 3,
berøres særligt
sikrede rettigheder
i motorkøretøjet som
udgangspunkt ikke af
konfiskationen.
Panterettigheder,
ejendomsforbehold og
andre særligt
sikrede rettigheder
består således
fortsat, selv om
køretøjet
konfiskeres.
9.1.1.3. Det
fremgår af en
opgørelse fra
Rigspolitichefens
Dataafdeling, at der
i perioden fra 1.
januar 2002 til den
31. december 2003 er
afsagt i alt 97
domme, hvor der er
sket konfiskation af
motorkøretøjer i
medfør af
færdselsloven § 133
a. Heraf blev 51
domme afsagt i 2002
og 46 domme afsagt i
2003.
9.1.1.4.
Reglerne i
retsplejelovens
kapitel 75 b om
beslaglæggelse af
genstande m.v. med
henblik på
konfiskation gælder
også med hensyn til
motorkøretøjer, der
kan konfiskeres
efter færdselslovens
§ 133 a. I praksis
benyttes
beslaglæggelse inden
domsforhandlingen
ofte for at undgå,
at den pågældende på
ny begår
overtrædelser af
færdselsloven eller
søger at afværge
konfiskation ved at
sælge køretøjet.
Der henvises til
betænkningens side
165-171.
9.1.2. Udvalgets
overvejelser
Udvalget finder, at
der for at styrke
den præventive
effekt bør gøres
brug af konfiskation
i øget omfang.
Udvalget foreslår på
denne baggrund, at
de gældende
betingelser for
konfiskation lempes,
således at det ikke
længere vil være en
betingelse for
konfiskation, at der
har været tale om
særlig grove
eller gentagne
færdselslovsovertrædelser,
men blot at
overtrædelserne har
været grove eller
gentagne. Det
foreslås samtidig,
at bestemmelsen om,
at konfiskation i
det konkrete
tilfælde ikke må
være urimelig, udgår
som overflødig.
Udvalget foreslår
endvidere, at
bestemmelsens
anvendelsesområde
udvides i forhold
til den gældende
bestemmelse i
færdselslovens §
133 a, stk. 1,
således at
bestemmelsen kommer
til at omfatte ikke
blot motorkøretøjer,
men alle motordrevne
køretøjer, hvortil
der kræves kørekort,
dvs. biler (herunder
busser og
lastbiler),
motorcykler,
traktorer/motorredskaber
og
registreringspligtige
knallerter.
Udvalgets forslag
har således til
formål at skabe
grundlag for, at der
i videre omfang end
i dag i tilfælde af
grove eller gentagne
færdselslovsovertrædelser
rejses sager om
konfiskation af et
ved overtrædelsen
anvendt motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort. Den
foreslåede udvidede
adgang til
konfiskation er ikke
begrænset til
tilfælde af
spiritus- eller
promillekørsel, men
kan – ligesom efter
gældende ret –
principielt tænkes
anvendt i alle sager
om grove eller
gentagne
færdselslovsovertrædelser.
Udvalget foreslår
endvidere, at de
gældende regler om
konfiskation
suppleres med en
enkel og klar regel,
der som udgangspunkt
skal gøre
konfiskation
obligatorisk i
tilfælde af, at en
fører inden for kort
tid gør sig skyldig
i gentagne tilfælde
af spirituskørsel af
en vis grovhed.
Udvalget finder
således, at der som
udgangspunkt skal
ske konfiskation af
en førers
motordrevne køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, når den
pågældende tredje
gang inden for en
periode på 3 år gør
sig skyldig i
spirituskørsel af en
sådan grovhed, at
det medfører
ubetinget
frakendelse af
førerretten. Det er
efter forslaget en
betingelse, at alle
tre spirituskørsler
har været med en
promille over 1,20,
således at de i sig
selv (betragtet som
førstegangstilfælde)
vil medføre
ubetinget
frakendelse af
førerretten efter
udvalgets forslag
herom.
Konfiskation af
køretøjet skal
således ske, hvis
tre forhold af denne
karakter er begået
inden for en periode
af 3 år. For så vidt
angår beregningen af
treårsperioden er
det afgørende
således
gerningstidspunkterne,
og ikke, om der
foreligger
mellemliggende
afgørelser eller
tidspunkterne for
disse.
Udvalget
forudsætter, at
bestemmelsen alene
gælder i tilfælde,
hvor føreren er ejer
af det køretøjet,
som er anvendt ved
den tredje kørsel.
De forudgående
kørsler kan derimod
have fundet sted i
andre – herunder i
lånte eller lejede –
køretøjer.
I yderligere
gentagelsestilfælde
– f.eks. i
situationer, hvor
den pågældende
erhverver et nyt
køretøj eller ejer
flere køretøjer –
vil den
obligatoriske regel
på ny kunne finde
anvendelse, hvis
betingelserne herfor
er til stede. Hvis
den pågældende
således eksempelvis
for fjerde gang
kører spirituskørsel
med en promille over
1,20, vil den
pågældendes køretøj
skulle konfiskeres,
hvis (mindst) 2 af
de forudgående
kørsler har fundet
sted mindre end 3 år
tidligere (og
kørslerne har været
med en promille over
1,20). Det ændrer
ikke herved, at den
pågældende eventuelt
tillige fik
konfiskeret et
køretøj ved den
tredje
spirituskørsel, idet
de tidligere kørsler
fortsat tæller med i
tilfælde af
konfiskation efter
den foreslåede
bestemmelse.
I
gentagelsestilfælde,
hvor betingelserne
for anvendelse af
den foreslåede
obligatoriske regel
ikke er til stede,
vil det efter
udvalgets opfattelse
være nærliggende i
stedet at overveje
anvendelse af den
almindelige
bestemmelse om
konfiskation.
Efter udvalgets
forslag skal det
undtagelsesvis være
muligt at fravige
bestemmelsen om
obligatorisk
konfiskation, når
særlige grunde måtte
tale derfor. Dette
vil navnlig kunne
være tilfældet i
situationer, hvor
eksempelvis ganske
særlige
familiemæssige eller
sociale forhold vil
bevirke, at
konfiskation i det
konkrete tilfælde
vil have
uforholdsmæssigt
indgribende
betydning for den
pågældende.
Der henvises til
betænkningens side
172-175.
9.1.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
er enig i, at en
øget anvendelse af
muligheden for
konfiskation dels
vil mindske risikoen
for, at den
pågældende begår
grove yderligere
eller gentagne
færdselslovsovertrædelser,
dels vil styrke den
præventive effekt af
reglen.
Justitsministeriet
kan på den baggrund
tiltræde, at
anvendelsesområdet
for færdselslovens
konfiskationsbestemmelse
udvides i forhold
til den gældende
bestemmelse i § 133
a, stk. 1.
Bestemmelsen i §
133 a, stk. 1,
finder som hidtil
anvendelse både i
forbindelse med
spirituskørsel og i
forbindelse med
andre grove
færdselslovsovertrædelser,
f.eks. ved særlig
hensynsløs kørsel.
Med den foreslåede
ændring tilsigtes en
udvidet brug af
konfiskation i
forbindelse med
grove
færdselslovsovertrædelser,
hvad enten der er
tale om
spirituskørsel,
kørsel i
frakendelsestiden,
særlig hensynsløs
kørsel eller andre
grove overtrædelser.
Justitsministeriet
finder imidlertid,
at der også bør
skabes hjemmel til
konfiskation af
gerningsmandens eget
køretøj i de
situationer, hvor
den pågældende
foretager den
aktuelle
overtrædelse i et
lånt/lejet køretøj.
Herved sikres det,
at der ikke kan ske
omgåelse af
konfiskationsreglerne
ved f.eks. at bytte
køretøj med en
anden, så kørslen
ikke foretages i
eget køretøj.
Endvidere vil en
sådan konfiskation
være velbegrundet ud
fra hensynet til at
forebygge yderligere
lovovertrædelser,
idet risikoen for
nye overtrædelser af
færdselsloven ikke
mindskes, hvis den
pågældende fortsat
beholder sit
køretøj. En sådan
udvidelse af
konfiskationsadgangen
må samtidig ses på
baggrund af, at
færdselslovsovertrædelser
i særlig grad
indebærer risiko
for, at mennesker
kommer alvorligt til
skade eller bliver
dræbt.
Det foreslås på den
baggrund, at der i §
133 a, stk. 1, 2.
pkt., indsættes en
bestemmelse om, at
der under
tilsvarende
betingelser som
efter stk. 1, 1.
pkt., kan ske
konfiskation af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, der ejes
af den person, der
har foretaget
overtrædelsen, selv
om køretøjet ikke er
anvendt ved
overtrædelsen. Det
kræves således, at
der er tale om grove
og gentagne
overtrædelser, samt
at konfiskation må
anses for påkrævet
for at forebygge
yderligere
overtrædelser af
færdselsloven.
Udvalget har
endvidere som anført
ovenfor foreslået en
ny regel (§ 133 a,
stk. 2) om
obligatorisk
konfiskation i
tilfælde, hvor
ejeren af køretøjet
inden for en periode
på 3 år har gjort
sig skyldig i tre
spirituskørsler med
en promille over
1,20. En regel om,
at domstolene uden
at foretage et
konkret skøn skal
foretage
konfiskation, udgør
en nydannelse, som
er ganske
vidtgående. Under
hensyn til, at
udvalgets forslag
alene omfatter
tilfælde, som på
grund af den
gentagne kørsel med
meget høj – og
dermed yderst
trafikfarlig
promille, har en
meget betydelig
grovhed og til, at
forslaget samtidig
må antages at kunne
have en præventiv
effekt over for
gruppen af hyppigt
recidiverende
spiritusbilister,
kan
Justitsministeriet
tiltræde forslaget.
Konfiskation vil i
disse tilfælde som
altovervejende
hovedregel være en
både proportional og
påkrævet sanktion
for at forebygge
yderligere
overtrædelser.
Justitsministeriet
finder endvidere, at
den nye bestemmelse
i lighed med den
foreslåede udvidelse
i § 133 a, stk. 1,
2. pkt., bør udvides
til også at skabe
adgang til
konfiskation af den
pågældendes eget
køretøj, selv om den
aktuelle kørsel er
foregået i 3. mands
køretøj. Det
foreslås på den
baggrund i § 133 a,
stk. 2, 2. pkt., at
ejerens køretøj skal
konfiskeres efter
bestemmelsen i §
133 a, stk. 2, 1.
pkt., uanset at
ejerens køretøj ikke
er anvendt ved den
aktuelle
overtrædelse.
Efter
Justitsministeriets
opfattelse bør en så
vidtgående ordning
som obligatorisk
konfiskation være
begrænset til
tilfælde af en så
betydelig grovhed,
at det fremstår som
åbenbart, at der som
absolut hovedregel
bør ske
konfiskation. For at
fastholde klarheden
i ordningens
præventive sigte bør
ordningen endvidere
alene omfatte
tilfælde, som med en
vis hyppighed
forekommer i
praksis, således at
andre tilfælde af
betydelig grovhed
bedømmes efter den
almindelige regel i
§ 133 a, stk. 1.
På den baggrund er
det vigtigt at
fremhæve, at der
ikke kan sluttes
modsætningsvis fra
den foreslåede
bestemmelse om
obligatorisk
konfiskation,
således at hvis
betingelserne i
denne bestemmelse
ikke er opfyldt, kan
der ikke ske
konfiskation. I de
tilfælde, hvor
konfiskation ikke
skal ske efter den
foreslåede
bestemmelse i § 133
a, stk. 2, f.eks.
fordi en af de 3
kørsler ikke har
været med en
promille over 1,20,
vil
anklagemyndigheden
skulle foretage en
vurdering af
forholdet efter den
almindelige
konfiskationsregel i
§ 133 a, stk. 1,
med henblik på
nedlæggelse af
konfiskationspåstand.
Det må forventes, at
der ofte vil ske
konfiskation efter
denne bestemmelse i
tilfælde, hvor
forholdet i grovhed
svarer til eller
nærmere sig de
tilfælde, der er
omfattet af § 133
a, stk. 2.
Som nævnt er den
obligatoriske
konfiskationsregel
udtryk for, at der
ikke skal foretages
et konkret skøn. Med
henblik på at undgå
urimelige
konsekvenser af den
obligatoriske regel,
er der i § 133 a,
stk. 3, åbnet en
begrænset mulighed
for at undlade
konfiskation, når
særlige grunde
undtagelsesvis måtte
tale herfor.
Justitsministeriet
vil anmode
Rigsadvokaten om
nøje at følge
anvendelsen i
praksis af den
obligatoriske
konfiskationsregel.
Justitsministeriet
vil endvidere anmode
Rigsadvokaten om at
overveje behovet for
retningslinier på
området med henblik
på at sikre, at
anklagemyndigheden i
videre omfang end i
dag nedlægger
påstand om
konfiskation af det
anvendte køretøj.
Justitsministeriet
vil i den
forbindelse anmode
Rigsadvokaten om
også at overveje
behovet for
retningslinier for
konfiskation af
køretøjer, som ejes
af tredjemand, med
henblik på at sikre,
at
anklagemyndigheden
er tilstrækkeligt
opmærksom på
muligheden for
konfiskation i disse
tilfælde.
Justitsministeriet
vil endvidere nøje
følge anvendelsen af
den obligatoriske
konfiskationsregel
Forslaget ændrer
ikke den gældende
retstilling i
relation til
straffelovens § 76,
stk. 3.
Den foreslåede
bestemmelse svarer
med visse ændringer
til udvalgets
forslag. Der
henvises til
lovforslagets § 1,
nr. 22, og
bemærkningerne
hertil.
9.2. Andre typer af
sanktioner og
indsatsmuligheder
9.2.1. Udvalgets
overvejelser om
andre typer af
sanktioner og
indsatsområder
9.2.1.1.
Udvalget har
overvejet muligheden
for at indføre en
tidsbegrænset
rådighedsfratagelse
af et køretøj i
tilfælde, hvor
føreren – eventuelt
i gentagne tilfælde
– har anvendt
køretøjet til
spirituskørsel eller
andre grove eller
gentagne
overtrædelser af
færdselsloven.
Udvalget anfører, at
en sådan ordning
f.eks. kunne
indføres ved, at en
fører af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort,
midlertidigt
fratages den
faktiske rådighed
over køretøjet i et
nærmere fastsat
tidsrum, f.eks. 3
måneder.
Ordningen ville
efter udvalgets
opfattelse kunne
finde anvendelse i
de tilfælde, hvor
betingelserne for
konfiskation ikke
skønnes at være til
stede, men hvor der
alligevel er behov
for en klar og
utvetydig reaktion
over for den
pågældende fører.
Under hensyn til, at
værdien af en
tidsbegrænset
rådighedsfratagelse
er meget tvivlsom,
idet køretøjet
typisk skal
tilbagegives til
ejeren/føreren inden
udløbet af
frakendelsestiden,
finder udvalget, at
en sådan ordning vil
være særdeles
uhensigtsmæssig.
Udvalget har
endvidere overvejet
muligheden for, at
politiet
midlertidigt skulle
kunne lægge beslag
på et køretøj i
tilfælde af
spirituskørsel, hvis
der er mistanke om,
at føreren vil
fortsætte kørslen,
når det er muligt.
Udvalget finder
imidlertid, at de
samme hensyn gør sig
gældende i denne
situation, idet
køretøjet typisk vil
skulle tilbagegives
på et tidspunkt,
hvor førerens ret
til at føre
køretøjet er eller
vil blive frakendt.
Udvalget kan på den
baggrund ikke
anbefale en ordning,
hvorefter der kan
ske midlertidig
rådighedsfratagelse
eller
beslaglæggelse.
9.2.1.2.
Udvalget har
endvidere overvejet
en ordning,
hvorefter en person
i tilfælde af
gentagen kørsel i
frakendelsestiden
kan frakendes retten
til at være ejer
eller bruger af et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, f.eks. når
den pågældende
tredje gang gør sig
skyldig i kørsel i
frakendelsestiden.
Udvalget har i samme
forbindelse
overvejet muligheden
for, at ikke blot
den, der er frakendt
førerretten, men
også den, der
overtræder
bestemmelsen i
færdselslovens § 65,
stk. 2, ved gentagne
gange at udleje
eller udlåne sit
motordrevne køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, til en
person, som er
frakendt
førerretten, skal
kunne frakendes
retten til at være
ejer af et køretøj.
En ordning om
frakendelse af
retten til at være
ejer af et køretøj
er tidligere blevet
behandlet, jf.
Folketingets
Retsudvalgs
overvejelser i
betænkning af 18.
april 1991 over
forslaget til lov
nr. 278 af 8. maj
1991, hvorved bl.a.
færdselslovens §
133 a om
konfiskation
indførtes. Det
anføres i
Retsudvalgets
betænkning, at
udvalget havde gjort
spørgsmålet om
indførelse af en
»spærringsordning«,
dvs. en frakendelse
af retten til at
være registreret som
bruger af et
motorkøretøj som
alternativ eller
supplement til
konfiskation, til
genstand for nærmere
overvejelser.
Justitsministeriet
havde anført over
for udvalget, at
flere grunde talte
imod gennemførelse
af en sådan
spærringsordning.
Det anførtes
således, at en
personrelateret
spærring ville være
meget let at omgå
ved
proforma-registreringer,
og at politiets
mulighed for i
praksis at sætte ind
over for
proforma-registreringer
fandtes meget
begrænset. Det
anførtes endvidere,
at en
spærringsordning
ikke ville kunne
gennemføres i
tilfælde, hvor
køretøjet var
registreret med et
selskab som ejer
eller bruger. I
andre tilfælde kunne
en spærring udelukke
en person fra at stå
som ejer af et
køretøj, der
benyttes af ansatte
i vedkommendes
virksomhed. En
undtagelsesbestemmelse
vedrørende dette
forhold angaves i
betænkningen at
kunne misbruges,
bl.a. ved at
personligt drevne
virksomheder
oprettes proforma.
Rigspolitichefens
repræsentant i
udvalget har over
for udvalget oplyst,
at det ikke
umiddelbart er
teknisk muligt at
registrere
oplysninger om
personer, der måtte
være frakendt retten
til at være ejer og
bruger af et
køretøj, i
Centralregistret for
Motorkøretøjer.
Dertil kommer, at de
nuværende
forretningsgange i
forbindelse med
anmeldelse af et
køretøj til
registrering
medfører, at det
ikke – forinden
udlevering af
nummerplader – vil
være praktisk muligt
at kontrollere om
betingelserne for
registrering af et
køretøj til den
angivne ejer
(bruger) er til
stede. En eventuel
inddragelse af
nummerplader skal
således finde sted
efterfølgende ved
politiets
foranstaltning.
Endvidere er det
over for udvalget
oplyst, at ændring
af
forretningsgangene,
så det – før
udlevering af
nummerplader – kan
kontrolleres, om
betingelserne for
registrering af et
køretøj til en
angiven ejer
(bruger) er opfyldt,
forudsætter
ændringer af
lokaleforhold på
motorkontorerne,
tilvejebringelse af
yderligere IT-udstyr
samt ændring af
relevante
IT-systemer.
Rigspolitichefen har
ikke over for
udvalget skønnet
nærmere over
omkostningerne
forbundet hermed.
Endelig blev det
over for udvalget
oplyst, at
anmeldelse til
registrering af et
motorkøretøj ofte
foretages af
tredjemand,
eksempelvis en
bilforhandler,
hvilket vil kunne
give problemer med
videregivelse af
personoplysninger
ved en eventuel
afvisning af en
anmeldt
registrering.
Det er udvalgets
opfattelse, at
frakendelse af
retten til at være
ejer af et køretøj –
i lighed med
frakendelse af
førerretten og
konfiskation – må
antages at ville
kunne have en vis
præventiv effekt og
ville kunne
besværliggøre kørsel
i frakendelsestiden,
idet den pågældende
ikke (længere) vil
have rådighed over
sit eget køretøj.
Bl.a. under hensyn
til, at de nuværende
tekniske muligheder
for, at en sådan
ordning kan blive
effektiv, ikke er
til stede, har
udvalget imidlertid
ikke fremsat forslag
herom.
Der henvises til
betænkningens side
175-177.
9.2.2. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
har overvejet
spørgsmålet om at
indføre en
tidsbegrænset
rådighedsfratagelse
af et køretøj i
tilfælde, hvor
føreren har anvendt
køretøjet til
spirituskørsel eller
andre grove eller
gentagne
overtrædelser af
færdselsloven.
Justitsministeriet
finder imidlertid
ikke en sådan
ordning
hensigtsmæssig, da
en sådan ordning
bl.a. vil medføre
betydelige
administrative og
praktiske byrder for
politiet i relation
til bl.a.
opbevaring,
udlevering og
forsikring af de
pågældende
køretøjer. Hertil
kommer, at effekten
af en sådan ordning,
som anført af
udvalget, må anses
for meget tvivlsom.
Justitsministeriet
har derfor ikke
fundet anledning til
at foreslå en sådan
ordning.
Justitsministeriet
har endvidere
overvejet
spørgsmålet om at
indføre en ordning,
hvorefter en person
i tilfælde af
gentagen kørsel i
frakendelsestiden
kan frakendes retten
til at være ejer
eller bruger af et
motordrevent
køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
Indførelsen af en
sådan ordning vil
indebære, at enhver
registrering eller
omregistrering af
biler m.v. vil
skulle underkastes
en prøvelse for at
fastslå, om den
pågældende kan
registres som ejer
eller bruger af
motorkøretøjet.
Dette vil bl.a.
medføre, at ethvert
køb/salg af et
motorkøretøj vil
blive
vanskeliggjort, idet
bilforhandlere vil
være tvunget til at
indhente nærmere
oplysninger om en
kunde for at være
sikker på, at kunden
kan registreres som
ejer eller bruger af
køretøjet. Der vil i
de tilfælde skulle
ske videregivelse af
personfølsomme
oplysninger til
private m.v.
Hertil kommer, at
det som oplyst af
Rigspolitichefen
ikke umiddelbart er
teknisk muligt at
registrere
oplysningerne i
Centralregistret for
Motorkøretøjer, og
at en indførelse af
registreringsordning
derfor bl.a. vil
nødvendiggøre en
udbygning af
Rigspolitichefens
IT-systemer.
Justitsministeriet
har endvidere lagt
vægt på, at de
omgåelsesbetragtninger,
som ministeriet
fremførte over for
Retsudvalget i 1991,
fortsat gør sig
gældende. Det vil
således være
relativt let at omgå
spærringsordningen
ved en
proforma-registrering.
Det er på den
baggrund
Justitsministeriets
opfattelse, at den
kriminalpræventive
effekt af en sådan
ordning ikke vil stå
mål med de
ressourcer ordningen
ville kræve i form
af nye tekniske
foranstaltninger og
ændrede
arbejdsgange, bl.a.
i forbindelse med
registrering af et
køretøj.
10. Andre ændringer
af færdselsloven
m.v.
10.1. Gældende ret
10.1.1. A/T-kurser
Færdselsloven
indeholder i § 60 og
§ 60 a bestemmelser
om kurser i alkohol
og trafik
(A/T-kursus) i
forbindelse med
inddragelse og
generhvervelse af
førerretten.
En betinget
frakendelse af
førerretten
indebærer, at
føreren inden for en
frist, der
fastsættes af
politiet, skal
aflægge en
kontrollerende
køreprøve, jf. § 60,
stk. 3. Førerretten
inddrages, hvis den
pågældende ikke
inden for fristen,
der normalt
fastsættes til 3
måneder, består
prøven, men føreren
er ikke afskåret fra
at køre i perioden
frem til køreprøven.
Der skal dog ikke
aflægges
kontrollerende
køreprøve, hvis den
pågældende har
bestået en køreprøve
efter det forhold,
der gav anledning
til den betingede
frakendelse.
En ubetinget
frakendelse af
førerretten
indebærer, at
føreren efter
frakendelsestidens
udløb, kun kan
generhverve retten
ved at bestå en
kontrollerende
køreprøve, jf. § 60,
stk. 2. Den
kontrollerende
køreprøve kan
aflægges inden
frakendelsestiden er
udløbet. Den
praktiske prøve kan
dog tidligst
aflægges én måned
før udløbet af
frakendelsestiden.
Har føreren bestået
en køreprøve inden
for det sidste år
før udløbet af
frakendelsestiden og
inden for det sidste
år før ansøgningen
om generhvervelse af
kørekort, skal
kontrollerende
køreprøve ikke
aflægges. Køreprøven
skal dog være
bestået efter det
forhold, der gav
anledning til
frakendelsen.
Er førerretten
frakendt ubetinget
på grund af
spiritus- eller
promillekørsel, er
det efter § 60,
stk. 2, yderligere
en betingelse for
generhvervelse af
førerretten, at
føreren har
gennemført et kursus
i alkohol og trafik
(A/T-kurser). Har
den pågældende
bestået en køreprøve
efter det forhold,
der gav anledning
til tiltalen, skal
kontrollerende
køreprøve ikke
aflægges, hvis
prøven er bestået
inden for det sidste
år før
frakendelsestidens
udløb og inden for
det sidste år før
ansøgningen om
generhvervelse af
kørekort. En bestået
køreprøve fritager
ikke for
gennemførelse af
A/T-kursus.
Herudover følger det
af § 60 a, stk. 2,
at gengivelse af
førerretten efter et
kørselsforbud som
følge af spiritus-
eller promillekørsel
er betinget af, at
den pågældende
gennemgår et
A/T-kursus og består
en kontrollerende
køreprøve.
10.1.2. Opsættende
virkning af anke af
dom, der frakender
retten til at
erhverve førerret
Færdselslovens
§ 131, stk. 1,
indeholder en
bestemmelse om
virkning af anke af
en dom, hvorved
førerretten
frakendes ubetinget.
Anke af en dom om
ubetinget
frakendelse, efter
at førerretten har
været inddraget
administrativt i
medfør af
færdselslovens
§ 130, har således
ikke opsættende
virkning for dommens
bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet
bestemmes af
byretten, jf. § 131,
stk. 1, 1. pkt.
I dommen UfR
2001.2042 (H)
fastslog Højesteret
imidlertid, at anke
af en dom, hvorved
en person over 18
år, der ikke har
erhvervet førerret,
på grund af
spirituskørsel er
frakendt retten til
at erhverve førerret
for et nærmere
angivet tidspunkt,
må sidestilles med
de tilfælde, der er
omhandlet i
færdselslovens
§ 131, stk. 1, 1.
pkt. Herefter har
anke af en sådan dom
ikke opsættende
virkning for dommens
bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet
bestemmes af
byretten. Højesteret
begrundede
resultatet med, at
en tiltalt over 18
år, der ikke har
førerret, i praksis
ville afstå fra at
erhverve kørekort,
mens sagen
verserede, selv om
anke af dommen i en
sådan situation
havde opsættende
virkning for
bestemmelsen om
frakendelse.
Højesteret
begrundede endvidere
dommens resultat
med, at det måtte
antages, at man ved
gennemførelsen af
bestemmelserne i
færdselslovens
§ 131, stk. 1 (§ 70
f, stk. 1, i den
tidligere
færdselslov) ikke
havde haft den
nævnte situation for
øje.
10.2. Udvalgets
overvejelser
Udvalget finder det
væsentligt, at der
gennem A/T-kurserne
er mulighed for at
bearbejde holdningen
hos alle personer,
der har fået
frakendt førerretten
på grund af
spirituskørsel, dvs.
også personer, som
har fået frakendt
førerretten
betinget.
På den baggrund
foreslår udvalget,
at bestemmelserne om
A/T-kursus udvides,
således at også
personer, der har
fået frakendt
førerretten betinget
på grund af
spirituskørsel, skal
gennemføre kurset
som betingelse for
at opretholde
førerretten.
Udvalget foreslår
formuleringen af
færdselslovens
§ 131, stk. 1,
ændret, således at
det kommer til at
fremgå af
bestemmelsen, at
anke af en dom,
hvorved en person
over 18 år, der ikke
har erhvervet
førerret, ubetinget
er frakendt retten
til at erhverve
denne ret, ikke har
opsættende virkning
for dommens
bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet
bestemmes af
byretten ved
kendelse.
10.3. Lovforslagets
udformning
Justitsministeriet
kan tilslutte sig
udvalgets
overvejelser og
forslag, og
lovforslaget er
udformet i
overensstemmelser
hermed. Der henvises
til lovforslagets
§ 1, nr. 4 og § 1,
nr. 19 og
bemærkningerne
hertil.
11. Lovforslagets
økonomiske og
administrative
konsekvenser
De foreslåede
skærpelser af
straffe for
spirituskørsel m.v.
skønnes om
udgangspunkt at
ville medføre en
stigning i
strafmassen svarende
til ca. 110
fængselspladser.
Lovforslaget skal
ses i sammenhæng med
det samtidig
fremsatte forslag om
ændring af lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol m.v.), hvori
det foreslås, at
spritbilister og
personer, der kører
i frakendelsestiden,
under visse
betingelser kan
afsone straffen på
bopælen (elektronisk
fodlænke). Den
foreslåede ordning
med elektronisk
fodlænke, der vil
kunne finde
anvendelse på
ubetingede
frihedsstraffe på op
til 3 måneders
fængsel, skønnes at
ville omfatte en
strafmasse svarende
til ca. 150
fængselspladser.
Udgifterne til
etablering af den
foreslåede ordning
med 150 elektronisk
overvågede afsonere
skønnes at udgøre
40,3 mio. kr. i
2005, heraf 20,8
mio. kr. i
etableringsudgifter,
og herefter 39 mio.
i årlig drift.
Udgifterne er
indbudgetteret på
finansloven 2005.
Lovforslaget har
ingen miljømæssige
konsekvenser og
indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
|
Positive
konsekvenser/
mindre
udgifter
|
Negative
konsekvenser/
Merudgifter
|
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
amtskommuner
|
Ingen |
40,3 mio.
kr. i 2005
og herefter
39 mio. kr.
i årlig
drift |
Administrative
konsekvenser
for stat,
kommuner og
amtskommuner
|
Ingen |
Ingen |
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser
for borgerne
|
Ingen |
Ingen |
Forholdet
til
EU-retten
|
Lovforslaget
indeholder
ikke
EU-retlige
aspekter
|
12. Hørte
myndigheder m.v.
Udvalgets betænkning
nr. 1448/2004 om
sanktioner for
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden
har været sendt i
høring til følgende
myndigheder og
organisationer m.v.:
Præsidenten for
Østre Landsret,
Præsidenten for
Vestre Landsret,
Præsidenten for
Københavns Byret,
Præsidenten for
Retten i Odense,
Præsidenten for
Retten i Århus,
Præsidenten for
Retten i Ålborg,
Præsidenten for
Retten i Roskilde,
Domstolsstyrelsen,
Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen,
Politidirektøren i
København,
Foreningen af
Politimestre i
Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i
Danmark,
Advokatrådet,
Institut for
Menneskerettigheder,
Landsforeningen af
beskikkede
advokater, Rådet for
Større
Færdselssikkerhed,
Danmarks
Transportforskning,
Amtsrådsforeningen i
Danmark, Kommunernes
Landsforening,
Københavns Kommune,
Frederiksberg
Kommune, Forenede
Danske Motorejere
(FDM), Danske
Motorcyklisters Råd
(DMC),
Motorcykelbranchens
Landsforbund,
MC-Touring Club
Danmark, Dansk
Vejforening, Dansk
Transport og
Logostik (DTL),
Dansk Cyklist
Forbund, Danske
sælgere,
Specialarbejderforbundet
i Danmark (SID),
Chaufførernes
Fagforening,
NOAH-Trafik, Dansk
Kørelærer-Union,
Dansk Køreskole
Forening, Danske
Kørelæreres
Landsforbund,
Centralforeningen af
Taxiforeninger i
Danmark, Dansk Taxi
Forbund, Sund &
Bælt, Foreningen Liv
og Trafik,
Foreningen for
Trafikofre,
Borgernes
Havarikommission,
Mobil uden bil,
Trafikforskningsgruppen
ved Aalborg
Universitet, Rådet
for Bæredygtig
trafik.
Bemærkninger til
lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 53)
Med lovforslagets
§ 1, nr. 1, ændres
færdselslovens
§ 53, stk. 1 ,
således at enhver
overtrædelse af
lovens forbud mod at
føre motordrevet
køretøj med en
alkoholpromille
under eller efter
kørslen på over 0,50
fremover betegnes
spirituskørsel. Den
foreslåede
affattelse af § 53,
stk. 1, erstatter de
gældende
bestemmelser i § 53,
stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
§ 53, stk. 2 ,
opretholdes med
henblik på
situationer, hvor
der er mistanke om
spirituskørsel, men
hvor der ikke
foreligger en
brugbar blodprøve,
og det således kan
være vanskeligt at
bevise, at promillen
har oversteget 0,50.
Ordene »i øvrigt«
foreslås udeladt for
at præcisere, at en
domfældelse efter
§ 53, stk. 2, ikke i
sig selv indebærer,
at retten har
statueret, at
promillen under
eller efter kørslen
var under 0,51.
Endvidere ændres
bestemmelsens
betydning som følge
af, at
spirituskørsel i
§ 53, stk. 1,
defineres som kørsel
med en
alkoholkoncentration
i blodet under eller
efter kørslen over
0,50 promille.
Det forudsættes, at
kørsel i
spirituspåvirket
tilstand, hvor
promillen ikke er
kendt, sidestilles
med kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-1,20, og ikke
som efter den
nuværende praksis
med kørsel med en
promille over 1,20.
Endvidere ophæves
§ 53, stk. 4.
Baggrunden herfor
er, at det ikke kan
antages, at
justitsministeren
kan udnytte den
bemyndigelse, der
blev givet ved lov
nr. 468 af 10. juni
1997 om ændring af
færdselsloven
(Spiritus- og
promillekørsel,
mobiltelefoner
m.v.), til at sætte
de i denne lov
indeholdte regler om
måling af
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften i
kraft, efter at lov
nr. 73 af 4. februar
1998 om ændring af
færdselsloven
(Promillekørsel
m.v.) er trådt i
kraft.
Der henvises nærmere
herom til pkt. 3 i
de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 55,
stk. 3)
Bemyndigelsesbestemmelsen
i den gældende
§ 55, stk. 3 ,
om regler om
anvendelse af udstyr
til måling af
udåndingsluften
forudsætter en
adgang til at
indføre
ækvivalensregler med
hensyn til forholdet
mellem
alkoholkoncentrationen
i blodet og i
udåndingsluften. Med
lovforslagets § 1,
nr. 1, udgår § 53,
stk. 4, om
fastsættelse af
sådanne
ækvivalensregler.
Som konsekvens heraf
foreslås § 55,
stk. 3, ophævet.
Der henvises til
pkt. 3 i de
almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 60,
stk. 2, 2. pkt., og
§ 119 a, stk. 1)
De foreslåede
ændringer er en
konsekvens af
forslaget om en
ændret terminologi i
§ 53. Der tilsigtes
ingen ændringer i
bestemmelsernes
anvendelsesområde.
Til nr. 4 (§ 60,
stk. 3)
Ved lovforslagets
§ 1, nr. 4, indføres
i § 60, stk. 3
, et krav om, at
personer, hvis
førerret er frakendt
betinget på grund af
spirituskørsel,
inden for en frist,
der fastsættes af
politiet, skal have
gennemført et kursus
i alkohol og trafik
(A/T-kursus).
Førerretten
inddrages, hvis
A/T-kurset ikke
gennemføres. Det vil
fortsat være en
betingelse for at
beholde kørekortet,
at den pågældende
består en
kontrollerende
køreprøve.
Med den foreslåede
ændring i § 60
udvides bestemmelsen
om A/T-kursus til
også at omfatte
tilfælde, hvor
førerretten er
frakendt betinget.
Der stilles med
forslaget ikke krav
om, i hvilken
rækkefølge den
kontrollerende
køreprøve og
A/T-kurset skal
bestås henholdsvis
gennemføres. Blot
skal begge dele være
bestået henholdsvis
gennemført inden for
de frister, der
fastsættes af
politiet. Fristen
for at bestå den
kontrollerende
køreprøve behøver
ikke nødvendigvis at
være sammenfaldende
med fristen for at
gennemføre
A/T-kursus, idet der
kan være faktorer
som ventetider,
udbud m.v. af
A/T-kurser, som kan
gøre det
hensigtsmæssigt at
fastsætte en længere
frist for disse.
A/T-kursus skal
gennemføres, uanset
om den pågældende
har bestået en
køreprøve efter det
forhold, der gav
anledning til
frakendelsen. Dette
svarer til, hvad der
gælder om A/T-kursus
efter en ubetinget
førerretsfrakendelse,
og indebærer, at
førerretten - uanset
bestået køreprøve -
ikke kan bibeholdes,
hvis kurset ikke
gennemføres.
Det følger af
bekendtgørelse nr.
101 af 22. februar
2002 om undervisning
for kursus i alkohol
og trafik
(A/T-kursus), at
undervisning af
kursister med
henblik på
gennemførelse af
kursus i alkohol og
trafik (A/T-kursus)
skal foregå i
overensstemmelse med
Rigspolitichefens
undervisningsplan
for kursus i alkohol
og trafik
(A/T-kursus).
Rigspolitichefens
undervisningsplan af
24. januar 2002
indeholder de
nærmere
retningslinier for
gennemførelsen af
A/T-kurser. Heraf
fremgår bl.a., at
kurset består af 4
lektioner, fordelt
over mindst 4 uger i
alt 10 timer, og at
der er mødepligt til
alle 4 lektioner.
Hvis en kursist ikke
møder op til alle
lektionerne, skal
vedkommende begynde
forfra på et nyt
kursus.
Der henvises til
pkt. 10 i de
almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5, 6, 7, 8,
9 og 10 (§ 60 a,
stk. 1, § 60 a,
stk. 2, § 60 a,
stk. 3, nr. 1, 2 og
3)
Med lovforslagets
§ 1, nr. 5,
indsættes de
konsekvensændringer
af forslagets § 1,
nr. 18 (§ 125,
stk. 2 og 3)
vedrørende
klippekortsystemet,
der samtidig ophæves
i lov nr. 267 af 21.
april 2004, jf.
nedenfor under
bemærkningerne til
§ 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 11 (§ 117)
Med lovforslagets
§ 1, nr. 11, ændres
affattelsen af
§ 117 , således
at bestemmelsen
alene omhandler
straffen for
spirituskørsel.
Endvidere ændres
strafmaksimum i
§ 117 fra fængsel i
1 år til fængsel i 1
år og 6 måneder. Med
den ændrede
affattelse
forudsættes det, at
praksis for udmåling
af straffen for
spirituskørsel i
førstegangstilfælde
og
gentagelsestilfælde
forenkles, og at der
sker en skærpelse af
udmålingsniveauet.
Med den foreslåede
bestemmelse i
§ 117, stk. 1 ,
videreføres den
tidligere regel om,
at straffen for
førstegangstilfælde
af spiritus med en
alkoholpromille i
intervallet
0,50-2,00 som
udgangspunkt er
bøde. Om den
foreslåede beregning
af bødens størrelse
i disse tilfælde
henvises til den
foreslåede § 117 b,
stk. 1, og
bemærkningerne
hertil.
Efter § 117,
stk. 2, nr. 1 ,
er straffen bøde
eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder
for
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
med en promille over
2,00. Med
bestemmelsen
forudsættes
gennemført en
ændring af
udmålingspraksis,
således at
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
med en promille over
2,00 straffes med
fængsel i 20 dage.
Frihedsstraffen skal
som udgangspunkt
gøres betinget med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling.
Ved betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
forudsættes antallet
af timer, der skal
udføres
samfundstjeneste,
fastsat til 30.
I tillæg til en
betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
foreslås fastsat en
tillægsbøde. For så
vidt angår
tillægsbødens
størrelse henvises
til de almindelige
bemærkninger pkt.
4.3. om straffen for
spiritus- og
promillekørsel.
Har den pågældende
ikke behov for
alkoholistbehandling,
og er vedkommende
uegnet til at udføre
samfundstjeneste,
idømmes en betinget
dom (med
tillægsbøde) med
vilkår om, at den
pågældende skal
holde sig
kriminalitetsfri i
prøvetiden. En
person, som har et
behov for
alkoholistbehandling,
men som ikke ønsker
at medvirke hertil,
kan i stedet få en
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste,
hvis den pågældende
er egnet hertil.
Det forudsættes, at
fængselsstraffen
ikke gøres betinget,
hvis den pågældende
ikke ønsker at
medvirke ved de
undersøgelser, der
er påkrævet for, at
det kan afgøres, om
den pågældende har
behov for
alkoholistbehandling
eller er egnet til
at udføre
samfundstjeneste.
Det samme
forudsættes at
gælde, hvis den
pågældende ikke
ønsker at blive
idømt en betinget
dom med vilkår om
alkoholistbehandling
eller
samfundstjeneste.
Der henvises til de
almindelige
bemærkninger pkt.
4.3. om straffen for
spiritus- og
promillekørsel.
Efter den foreslåede
§ 117, stk. 2,
nr. 2 , kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder, når
føreren findes
skyldig i flere
tilfælde af
spirituskørsel.
Bestemmelsen svarer
(ud over ændringen i
strafferammen) til
den tidligere regel
i § 117, stk. 2, nr.
2. Som konsekvens af
det forhøjede
bødeniveau for
førstegangs
spirituskørsel med
en promille under
2,01, jf.
lovforslagets
forslag til § 117 b,
stk. 1, tilsigtes
dog en ændring af
udmålingspraksis.
Dette er begrundet
i, at forslaget om
at forhøje
bødeniveauet til en
netto månedsløn
ganget med
alkoholpromillen,
jf. lovforslagets
§ 1, nr. 12,
nedenfor, vil
betyde, at en
fuldstændig
sammenlægning af
bøder fastsat efter
§ 117, stk. 1, ofte
vil kunne medføre en
så høj bøde, at det
må forudses, at den
pågældende ikke vil
være i stand til at
betale den.
En bøde skal derfor
efter forslaget som
udgangspunkt ikke
kunne overstige
to gange en måneds
nettoløn. I
tilfælde, hvor
fuldstændig
kumulation ville
føre til en bøde på
over dette niveau
foreslås det, at der
i stedet fastsættes
en frihedsstraf.
Herved undgås den
situation, at der
ydes den pågældende
»rabat«, fordi den
fulde bøde ikke
udmåles.
Frihedsstraffen
forudsættes fastsat
til 20 dages
fængsel, hvis den
samlede promille for
de kørsler, der
foreligger til
samtidig pådømmelse,
er mellem 2,01 og
3,00, 30 dages
fængsel hvis den
samlede promille er
mellem 3,01 og 4,01
osv.
For så vidt angår
straffen, hvor der i
førstegangstilfælde
foreligger flere
forhold til samtidig
bedømmelse,
forudsættes det, at
den praksis, der i
dag har udviklet sig
på området, fortsat
vil blive fulgt.
I de tilfælde, hvor
der foreligger to
forhold af
spirituskørsel til
samtidig bedømmelse,
og hvor begge
forhold isoleret
betragtet vil
medføre bødestraf,
vil der således
skulle fastsættes en
frihedsstraf.
Er der tale om flere
forhold af
spirituskørsel til
samtidig pådømmelse,
jf. § 117, stk. 2,
nr. 2, og udløser et
eller flere af
forholdene isoleret
set en frihedsstraf,
mens en anden
isoleret set vil
medføre en bøde, vil
der skulle idømmes
en skærpet
frihedsstraf.
Medfører to
spirituskørsler til
samtidig bedømmelse
isoleret betragtet
en frihedsstraf, vil
straffene i nogle
tilfælde skulle
lægges sammen. Det
må fremover afgøres
efter en konkret
vurdering, om der
skal ske
sammenlægning af
straffene.
I tilfælde, hvor der
ud over
spirituskørsel
tillige foreligger
en eller flere andre
overtrædelser af
færdselsloven,
finder bestemmelsen
i færdselslovens §
118 a, stk. 4,
fortsat anvendelse.
Udgangspunktet vil
således fortsat
være, at hvis nogen
ved én eller flere
handlinger har
begået flere
overtrædelser af
færdselsloven eller
forskrifter udstedt
i medfør heraf, og
medfører én af
overtrædelserne
idømmelse af
frihedsstraf, mens
en anden medfører
idømmelse af bøde,
idømmer retten en
bøde ved siden af
frihedsstraffen. Det
samme gælder, hvis
nogen ved én eller
flere handlinger har
overtrådt
færdselsloven eller
forskrifter udstedt
i medfør heraf og én
eller flere andre
love, og
overtrædelsen af
denne lov eller
forskrifter udstedt
i medfør heraf
medfører bødestraf,
og overtrædelsen af
den eller de andre
love medfører
frihedsstraf.
Der henvises nærmere
til betænkningens
115-130.
Med den foreslåede
§ 117, stk. 2,
nr. 3-5 ,
fastsættes den
tidsmæssige
udstrækning af
gentagelsesvirkningens
af en tidligere
afgørelse for
spirituskørsel for
så vidt angår
straffen, således at
perioden bliver den
samme som
gentagelsesvirkningsperioden
for afgørelser om
frakendelse af
førerretten, jf.
lovforslagets § 1,
nr. 18, om
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
5-7. Herved opnås
den væsentlige
forenkling, at
gentagelsesvirkningen
af en afgørelse om
spirituskørsel
ophører samtidig i
alle relationer -
dvs. med hensyn til
såvel de forskellige
strafformer som
frakendelsessanktionen.
Efter forslaget skal
en tidligere dom for
kørsel i
frakendelsestiden
ikke have
gentagelsesvirkning
i forbindelse med
pådømmelsen af en
senere
spirituskørsel.
Efter den foreslåede
§ 117, stk. 2, nr.
3-5, er straffen
bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6
måneder for
spirituskørsel i
gentagelsestilfælde.
Med henblik på at
øge den præventive
effekt af
sanktionerne for
spirituskørsel
forudsættes det, at
udmålingspraksis
forenkles og
skærpes.
Det foreslås, at
tidligere afgørelser
om spirituskørsel
alene skal have
betydning for, om
der foreligger et
gentagelsestilfælde
og i givet fald for,
hvilken gang, samt
om der skal idømmes
en betinget eller
ubetinget
frihedsstraf.
Promillens størrelse
ved tidligere
kørsler skal derimod
ikke have betydning
for udmålingen af
straffen for den
kørsel, der nu er
til pådømmelse,
således som det ofte
er tilfældet efter
den nuværende
praksis. Det vil
således i
gentagelsestilfælde
ikke være nødvendigt
at undersøge
promillens størrelse
ved tidligere
kørsler for at kunne
fastsætte straffen
for den aktuelle
kørsel.
Endvidere
forudsættes det, at
den gældende
udmålingspraksis for
spirituskørsel
ændres, således at
der ikke er særlige
strafpositioner for
spirituskørsel under
skærpende
omstændigheder.
Det forudsættes, at
strafpositionerne
inden for de enkelte
gentagelsestilfælde
begrænses til to. I
alle
gentagelsestilfælde
vil straffen være
afhængig af, om der
i
gentagelsestilfælde
blev kørt med en
promille i
intervallet mellem
0,51-2,00 eller om
promillen har været
2,01 eller derover.
Ved begge
strafpositioner øges
frihedsstraffen med
10 dages fængsel
pr.
gentagelsestilfælde
, uanset
promillens størrelse
ved de tidligere
kørsler.
I andengangstilfælde
vil straffen for
kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-2,00 efter
forslaget være 10
dages fængsel. En
tredjegangskørsel,
hvor promillen har
været i intervallet
0,51-2,00 udløser en
frihedsstraf på 20
dage. Et
fjerdegangstilfælde
i dette interval 30
dages fængsel osv.
Ved en
andengangskørsel med
en promille på 2,01
eller derover
forudsættes straffen
fastsat til 30 dages
fængsel. Også ved
senere kørsler med
en promille på 2,01
eller derover stiger
straffen med 10
dages fængsel pr.
gentagelsestilfælde,
uanset størrelsen af
promillen ved de
tidligere kørsler.
En
tredjegangskørsel,
hvor promillen har
været på 2,01 eller
derover, udløser
således 40 dages
fængsel, en
fjerdegangskørsel 50
dage osv.
De foreslåede
strafpositioner for
spirituskørsel
(kørsel med en
promille mellem
0,51-2,00 og kørsel
med en promille over
2,00) finder
anvendelse i
gentagelsestilfælde
uanset promillens
størrelse i de
tidligere kørsler.
Det vil f.eks.
medføre, at hvis en
person ved en
tredjegangskørsel
har en promille over
2,00, forudsættes
straffen fastsat til
40 dages ubetinget
fængsel. Hvis den
samme person ved en
fjerdegangskørsel
har en promille på
mellem 0,51-2,00,
forudsættes straffen
fastsat til 30 dages
ubetinget fængsel.
Endvidere vil det
medføre, at straffen
for en
andengangskørsel med
en promille mellem
0,51-2,00
forudsættes fastsat
til 10 dages fængsel
(betinget eller
ubetinget afhængig
af, om
førstegangskørslen
var med en promille
på mellem 0,51-2,00
eller over 2,00),
mens en senere
tredjegangskørsel
med en promille på
over 2,00,
forudsættes fastsat
til 40 dages
ubetinget fængsel.
Frihedsstraffen for
spirituskørsel i
andengangstilfælde
skal efter udvalgets
forslag gøres
betinget med vilkår
om
alkoholistbehandling
eller
samfundstjeneste (og
en tillægsbøde),
hvis en sådan
sanktion ikke blev
idømt i
førstegangstilfældet.
For så vidt angår
tillægsbødens
størrelse henvises
til lovforslagets
§ 1, nr. 12,
nedenfor, om § 117
b, stk. 2.
Er den pågældende
idømt en betinget
frihedsstraf i
førstegangstilfældet
af spirituskørsel,
forudsættes det, at
frihedsstraffen i
andengangstilfældet
gøres ubetinget. Det
er således en
konsekvens af
gentagelsesvirkningen
af en betinget dom
for spirituskørsel,
at der ikke kan
idømmes en sådan
sanktion på ny for
spirituskørsel.
I
tredjegangstilfælde
og senere tilfælde
af spirituskørsel
forudsættes det, at
sanktionen som
udgangspunkt skal
være en ubetinget
frihedsstraf.
Der henvises nærmere
til bilag 3, hvor
der i skematisk form
er angivet det
strafniveau, som
efter forslaget
almindeligvis vil
skulle anvendes i
sager om
spirituskørsel.
Det forudsættes, at
den tidligere
praksis for, hvornår
der foreligger
sådanne
omstændigheder, at
retningslinjerne
fraviges i
formildende retning
, opretholdes.
Muligheden for
bødestraf er således
forbeholdt disse
tilfælde. Der
henvises til pkt.
4.2.3.
Den foreslåede
§ 117, stk. 2, nr. 6
, svarer til den
tidligere
bestemmelse i § 117,
stk. 4. Det
forudsættes, at
straffastsættelsen
tilpasses den
ændring af
strafudmålingspraksis,
der tilsigtes for
spirituskørsel, jf.
ovenfor om § 117,
stk. 2, nr. 3-5.
Nedenfor er i
skematisk form
gengivet det
strafniveau, som
efter forslaget
almindeligvis vil
skulle anvendes ved
spirituskørsel, der
er foregået ved
uberettiget brug af
et brugsstjålet
køretøj. Skemaet
omfatter kun
straffen for
spirituskørsel.
Hertil kommer
straffen for
brugstyveri, jf.
straffelovens § 293
a:
Spirituskørsel
i
brugsstjålet
køretøj
|
1. gang
|
2. gang
|
3. gang
|
4. gang
|
5. gang
|
6. gang
|
Promille
på 0,51-2,00
|
10 dages
fængsel |
20 dages
fængsel |
30 dages
fængsel |
40 dages
fængsel |
50 dages
fængsel |
60 dages
fængsel |
Promille
på over 2,00
|
30 dages
fængsel |
40 dages
fængsel |
50 dages
fængsel |
60 dages
fængsel |
70 dages
fængsel |
80 dages
fængsel |
Med den foreslåede
§ 117, stk. 2,
nr. 7,
videreføres den
gældende regel i
færdselslovens
§ 117, stk. 2, nr.
3. Det forudsættes,
at bestemmelsen kan
anvendes, hvis
absolut kumulation
af bødestraffene
ville føre til en
bøde på mere end 2
måneders nettoløn.
Der henvises til
pkt. 4.3. i de
almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12 (§§ 117
a-117 d)
Til § 117 a
I § 117 a,
stk. 1 ,
foreslås den
tidligere regel i
§ 117, stk. 6,
videreført. Der
foreslås ingen
ændringer for så
vidt angår
straffastsættelsen
for kørsel i
frakendelsestiden i
førstegangstilfælde.
Bøder for kørsel i
frakendelsestiden
forudsættes således
fortsat udmålt, så
de svarer til en
måneds nettoløn.
Efter § 117 a,
stk. 2, nr. 1 ,
kan straffen for
kørsel i
frakendelsestiden
ved flere tilfælde
af kørsel i
frakendelsestiden
stige til fængsel i
indtil 1 år og 6
måneder. Efter
færdselslovens §
118 a, stk. 3, sker
der absolut
kumulation af bøder
for overtrædelser af
færdselsloven. Det
forudsættes, at der
ikke fastsættes
kumulerede bøder,
der overstiger det
dobbelte af en
måneds nettoløn. I
de tilfælde, hvor en
kumuleret bøde
derfor ikke kan
udmåles, forudsættes
det, at der i stedet
fastsættes en
frihedsstraf, som
udgangspunkt
betinget, med en
tillægsbøde på en
måneds nettoløn.
Frihedsstraf
foreslås fastsat til
20 dages fængsel,
hvis der foreligger
3 førstegangskørsler
i frakendelsestiden
til samlet
pådømmelse, 30 dages
fængsel, hvis der
foreligger 4 kørsler
i frakendelsestiden
osv.
Det forudsættes, at
straffen for kørsel
i frakendelsestiden
i
gentagelsestilfælde
kommer til at svare
til straffen for
spirituskørsel med
en promille i
intervallet
0,51-2,00. Dette
indebærer f.eks., at
der skal idømmes
ubetinget
frihedsstraf i
tredjegangstilfælde
eller senere
tilfælde af kørsel i
frakendelsestiden.
En dom for kørsel i
frakendelsestiden
forudsættes at have
gentagelsesvirkning
i 10 år fra endelig
dom, jf. pkt. 8.2.
og 8.3. i de
almindelige
bemærkninger.
I overensstemmelse
hermed forudsættes
straffen i
andengangstilfælde
fastsat til fængsel
i 10 dage.
Frihedsstraffen
forudsættes gjort
betinget med vilkår
om samfundstjeneste
- eller som noget
nyt -
alkoholistbehandling
i de tilfælde, hvor
det skønnes, at et
sådant vilkår vil
være
formålstjenligt. I
tillæg til en
betinget
frihedsstraf
fastsættes en
tillægsbøde. Der
henvises til pkt.
8.2. og 8.3. i de
almindelige
bemærkninger.
Har den pågældende
ikke behov for
alkoholistbehandling,
eller er vedkommende
uegnet til at udføre
samfundstjeneste,
idømmes en betinget
dom (med
tillægsbøde) uden
andet vilkår, end at
den pågældende skal
holde sig
kriminalitetsfri i
prøvetiden. Der
henvises i øvrigt
til bemærkningerne
til lovforslagets
§ 1, nr. 11,
ovenfor.
I
tredjegangstilfælde
og senere tilfælde
forudsættes den
gældende
udmålingspraksis
opretholdt. I
overensstemmelse med
forslaget om en
ændret
udmålingspraksis for
straffen for
spirituskørsel,
forudsættes det
imidlertid, at der
som udgangspunkt
ikke skal idømmes en
ny betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
hvis den pågældende
tidligere er dømt
for kørsel i
frakendelsestiden,
og vedkommende i
gentagelsesvirkningsperioden
på ny gør sig
skyldig i kørsel i
frakendelsestiden. I
tredjegangstilfælde
af kørsel i
frakendelsestiden
vil hovedreglen
således være, at
straffen fastsættes
til ubetinget
fængsel i 20 dage.
Som nævnt ovenfor i
bemærkningerne til
lovforslagets § 1,
nr. 11, forudsættes
det, at domme for
henholdsvis kørsel i
frakendelsestiden og
domme for
spirituskørsel ikke
skal have
gentagelsesvirkning
indbyrdes. Der er
således intet til
hinder for, at en
person, der
tidligere har
modtaget en betinget
dom for
spirituskørsel,
idømmes en betinget
dom for kørsel i
frakendelsestiden.
Dette vil kunne
medføre, at en
person har flere
samtidige betingede
domme med
forskellige vilkår.
Denne situation er
ikke forskellig fra
andre tilfælde, hvor
en person er idømt
flere betingede
domme på grund af
kriminalitet, der
ikke er ligeartet.
Der henvises til
bilag 4, hvor
der i skematisk form
gengivet er det
strafniveau, som
almindeligvis vil
skulle anvendes ved
kørsel i
frakendelsestiden.
Der henvises til
pkt. 5.2. og 5.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til § 117 b
Med den foreslåede
§ 117 b indsættes en
ny bestemmelse om
udmålingen af bøder
og tillægsbøder for
spirituskørsel og
kørsel i
frakendelsestiden.
Efter § 117 b,
stk. 1 , skal
bøder fastsat efter
§ 117, stk. 1,
(spirituskørsel med
en alkoholpromille i
intervallet
0,51-2,00), udmåles
under hensyntagen
til den dømtes
indtægtsforhold på
gerningstidspunktet
og alkoholpromille i
blodet under eller
efter kørslen. Bøden
forudsættes udmålt
som den pågældendes
månedlige nettoløn
ganget med
alkoholpromillens
størrelse ved den
kørsel, der er til
pådømmelse. Bøden
forudsættes fastsat
til det halve af en
måneds nettoløn,
hvis der domfældes
for spirituskørsel
efter færdselslovens
§ 53, stk. 2, hvor
der ikke foreligger
oplysninger om
promillens
størrelse, jf. pkt.
5.2. i de
almindelige
bemærkninger.
I § 117 b,
stk. 2,
foreslås, at
tillægsbøder idømt i
forbindelse med
betinget
frihedsstraf idømt
efter § 117, stk. 2
(spirituskørsel med
en alkoholpromille
over 2,00), samt
bøder og
tillægsbøder idømt
efter § 117 a
(kørsel i
frakendelsestiden)
udmåles under
hensyntagen til den
pågældendes
indtægtsforhold på
gerningstidspunktet.
Det forudsættes, at
bøden svarer til en
måneds nettoløn, jf.
pkt. 4.3 i de
almindelige
bemærkninger.
Efter § 117 b,
stk. 3 , kan
bestemmelsen om
udmåling af bøder i
stk. 1 og 2,
fraviges, når
særlige grunde taler
herfor. Hensigten
med denne
bestemmelse er at
give mulighed at
opretholde den
hidtidige praksis,
hvorefter domstolene
i tilfælde, hvor der
foreligger ganske
særligt formildende
omstændigheder, ikke
anvender den
sædvanlige
udmålingspraksis,
men fastsætter en
skønsmæssigt lavere
bøde. Det vil oftest
være tilfælde, hvor
betingelserne i de
gældende
bestemmelser i
§ 125, stk. 2, 2.
pkt., eller § 126,
stk. 3, er opfyldt.
Der henvises til
pkt. 5.2. i de
almindelige
bemærkninger.
Til § 117 c
Med den foreslåede
§ 117 c
videreføres den
gældende regel i
færdselslovens
§ 117, stk. 3, 2. og
3. pkt. Samtidig
forudsættes det, at
udmålingsniveauet
skærpes således, at
bødestørrelsen på
1.000 kr. for
førstegangstilfælde
af spirituskørsel
med ikke
registreringspligtig
knallert efter den
gældende praksis
forhøjes til 2.000
kr.
Endvidere tilsigtes
det, at bøden i
andengangstilfælde
forhøjes til 4.000
kr., og at straffen
for
tredjegangstilfælde
og derover fortsat
skal være
frihedsstraf, men
således at straffen
kan gøres betinget
med vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
og en tillægsbøde
efter samme
retningslinjer som
ved spirituskørsel
med motordrevet
køretøj, hvortil der
kræves kørekort.
Tillægsbøden
forudsættes dog i
disse tilfælde
fastsat til 4.000
kr., svarende til
bøde i
andengangstilfælde.
Frihedsstraffen
forudsættes fastsat
til fængsel i 10
dage, og straffen
skal skærpes for
hver gang, den
pågældende kører
spirituskørsel på
ikke
registreringspligtig
knallert.
Der henvises til
pkt. 5.2. og 5.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til § 117 d
Bestemmelsen er en
konsekvens af
forslaget om, at
§ 117 alene skal
omfatte
straffastsættelsen
ved spirituskørsel.
Bestemmelsen svarer
i øvrigt til den
gældende
færdselslovs § 117,
stk. 5.
Til nr. 13 og 14
(§ 118, stk. 6, og
§ 119, stk. 2, nr.
3)
Bestemmelserne er en
konsekvens af
forslagets § 1, nr.
18 (§ 125, stk. 2 og
3) vedrørende
klippekortsystemet.
Der sker samtidig en
ophævelse heraf i
lov nr. 267 af 21.
april 2004, jf.
nedenfor under
bemærkningerne til
§ 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 15 og 16
(§ 119, stk. 3, nr.
2 og 3)
De foreslåede
ændringer er en
konsekvens af den
foreslåede ændring i
§ 1, nr. 11 (§ 117).
Til nr. 17 (§ 119
a, stk. 1)
Bestemmelsen er en
konsekvens af
forslagets § 1, nr.
18 (§ 125, stk. 2 og
3) vedrørende
klippekortsystemet.
Der sker samtidig en
ophævelse heraf i
lov nr. 267 af 21.
april 2004, jf.
nedenfor under
bemærkningerne til
§ 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 18
(§§ 125-128)
I lovforslagets § 1,
nr. 18 (§§ 125-128)
foreslås det, at
bestemmelser om
frakendelse af
retten til at føre
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, ændres med
henblik på at
tilvejebringe en
mere systematisk
udformning af
reglerne herom.
Efter forslaget
omfatter
færdselslovens § 125
forhold som medfører
betinget
frakendelse,
herunder efter
klippekortsystemet,
samt de regler om
konsekvensen af en
betinget
frakendelse, der i
dag er indeholdt i
§ 128 og § 129.
§ 126 omhandler de
forhold, der udløser
ubetinget
frakendelse. § 127
vedrører
kørselsforbud, mens
§ 128 omhandler
frakendelsestidens
længde. Endvidere
foreslås det, at
§ 129 ophæves
Til § 125
Med § 125,
stk. 1, samles
de tilfælde, hvor
førerretten skal
frakendes betinget.
Bestemmelsen svarer
til den gældende
bestemmelse i
færdselslovens
§ 126, stk. 1.
For så vidt angår
bestemmelserne i
§ 125, stk. 1, nr.
1-4 og 6 ,
tilsigtes der ingen
ændringer i
bestemmelsernes
hidtidige
anvendelsesområde
eller
udmålingsniveauet
efter bestemmelsen.
Efter § 125,
stk. 1, nr. 5,
vil spirituskørsel
med en promille i
intervallet
0,51-1,20 skulle
udløse en betinget
frakendelse af
førerretten. Efter
den gældende
bestemmelse i
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr.
6, kan alene
spirituskørsel med
en promille i
intervallet
0,81-1,20 medføre
frakendelse af
førerretten. Efter
ændringen af
bestemmelsen i
færdselsloven § 125,
stk. 1, nr. 5, vil
også promillekørsel
i intervallet
0,51-0,80 medføre en
betinget frakendelse
af førerretten.
Forslaget indebærer,
at området for
kørselsforbud
ligeledes udvides
til at omfatte
kørsel med en
promille i
intervallet
0,51-0,80 inden for
de første 3 år efter
førstegangserhvervelse
af førerretten.
Endvidere har
forslaget den
konsekvens, at en
tidligere afgørelse
om spirituskørsel
med en promille i
intervallet
0,51-0,80 vil kunne
have
gentagelsesvirkning
i forbindelse med en
senere afgørelse om
frakendelse af
førerretten, hvilket
ikke er tilfældet
efter de gældende
regler.
§ 125, stk. 2 og
3 , svarer
indholdsmæssigt til
de bestemmelser i
lov nr. 267 af 21.
april 2004, jf. § 1,
nr. 16
(klippekortsystemet),
der ophæves ved
denne lovs § 2, nr.
1. Med de forslåede
ændringer indføres
et klippekortsystem
for
førerretsindehavere.
Der henvises nærmere
til forarbejderne
til lov nr. 267 af
21. april 2004.
§ 125, stk. 4
, svarer
indholdsmæssigt til
den gældende
bestemmelse i
færdselslovens
§ 128. Med henblik
på at forenkle det
gældende
sanktionssystem
foreslås
bestemmelsen ændret
således, at det ikke
længere er muligt at
fastsætte en
prøvetid for et
længere tidsrum end
3 år fra den
betingede
frakendelse.
Med § 125,
stk. 5,
videreføres den
gældende bestemmelse
i færdselslovens
§ 129 om
fastsættelse af
fælles frakendelse,
når den dømte i
prøvetiden begår nyt
forhold, der
medfører frakendelse
af førerretten.
Der henvises til
pkt. 6.2. og 6.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til § 126
Med § 126
samles de tilfælde,
hvor førerretten
skal frakendes
ubetinget.
Forslaget til
§ 126, stk. 1, nr.
1, svarer
indholdsmæssigt til
den gældende
bestemmelse i
færdselslovens
§ 125, stk. 1.
Ændringen af
bestemmelsen er en
konsekvens af
lovforslagets § 1,
nr. 1, om en ændret
terminologi i
færdselslovens § 53,
hvorefter der ikke
længere sondres
mellem
promillekørsel og
spirituskørsel.
§ 126, stk. 1,
nr. 2 , er en
videreførelse af
færdselslovens §
125 a, stk. 1,
ligesom § 126,
stk. 1, nr. 3-7,
svarer til den
gældende bestemmelse
i færdselslovens
§ 126, stk. 2.
Med forslaget til
§ 126, stk. 1, nr.
4, foretages en
teknisk begrundet
ændring, som
skyldes, at
bestemmelserne om
betinget frakendelse
efter forslaget
fremgår af § 125,
stk. 1, nr. 1-5.
Forslaget til § 126,
stk. 2, svarer til
bestemmelserne i
færdselsloven § 125,
stk. 2, § 125 a,
stk. 2, og § 126,
stk. 3. Der
tilsigtes ingen
ændringer i det
hidtidige
anvendelsesområde
eller
udmålingsniveau
efter
bestemmelserne.
Der henvises til
pkt. 6.2. og 6.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til § 127
Med § 127
videreføres den
gældende bestemmelse
i færdselslovens
§ 126, stk. 4. På
baggrund af de
foreslåede ændringer
af færdselslovens
§ 125 og § 126
foretages der
teknisk begrundede
ændringer i
bestemmelsen. Der
tilsigtes ingen
ændringer i det
hidtidige
anvendelsesområde
eller
udmålingsniveau
efter bestemmelsen.
Med forslaget om en
udvidelse af området
for betinget
frakendelse af
førerretten for
spirituskørsel til
også at omfatte
spirituskørsel med
en promille i
intervallet
0,51-0,80, jf.
forslaget til § 125,
stk. 1, nr. 5,
udvides området for
kørselsforbud dog
til også at omfatte
kørsel med en
promille i dette
interval inden for
de første 3 år efter
førstegangserhvervelse
af førerretten.
Der henvises til
pkt. 6.2. og 6.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til § 128
Med § 128
videreføres den
gældende bestemmelse
i færdselslovens
§ 127, stk. 1, 1.
pkt. Dog foreslås
det, at
frakendelsestiden
som altovervejende
hovedregel ikke skal
overstige 10 år.
Er en person
tidligere ubetinget
frakendt førerretten
for spirituskørsel,
og kører vedkommende
på ny spirituskørsel
inden
frakendelsestidens
udløb, skal den
resterende
frakendelsesperiode
lægges til den
frakendelsestid, som
den nye
spirituskørsel
udløser, men den
samlede
frakendelsestid skal
efter forslaget som
altovervejende
hovedregel højst
kunne blive 10 år
fra den seneste dom.
Med § 128, stk. 2
, foreslås det,
at frakendelsestiden
for førstegangs
spirituskørsel med
en promille på over
1,20 i alle tilfælde
skal være mindst 3
år.
Som det fremgår
ovenfor af
bemærkningerne til
§ 126, stk. 1, nr.
5, vil en
førstegangs
spirituskørsel med
en promille i
intervallet
0,51-1,20 skulle
udløse en betinget
frakendelse af
førerretten.
Det forudsættes, at
der alene skal
opereres med to
positioner for
frakendelsesperioderne
inden for de enkelte
gentagelsestilfælde
af spirituskørsel. I
alle
gentagelsestilfælde
vil
frakendelsestidens
længde være afhængig
af, om der i
gentagelsestilfælde
er kørt med en
promille i
intervallet mellem
0,51-1,20 eller om
promillen har været
1,21 eller derover.
Der henvises til
bilag 5 , hvor
der i skematisk form
er angivet det
niveau for
fastsættelse af
frakendelsestidens
længde, som efter
forslaget vil skulle
anvendes ved
spirituskørsel i
normaltilfælde.
Det tilsigtes ikke
med forslaget at
ændre den gældende
praksis med hensyn
til at fravige
udgangspunktet for
fastsættelsen af
frakendelsestiden i
tilfælde af
formildende
omstændigheder. I
sådanne tilfælde kan
der fortsat ske
betinget frakendelse
i stedet for
ubetinget
frakendelse af
førerretten.
Efter forslaget skal
der alene kunne
blive tale om
frakendelse for
bestandig, hvis der
foreligger
ekstraordinært
kvalificeret grov
kørsel med alvorlig
personskade til
følge, og hvis den
pågældende efter
gældende praksis
ville være blevet
frakendt førerretten
for bestandigt, jf.
§ 128, stk. 3.
Der henvises til
pkt. 6.2. og 6.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 131,
stk. 1)
Den foreslåede
ændring af § 131,
stk. 1 ,
indebærer, at anke
af en dom, hvorved
en person over 18
år, der ikke har
erhvervet førerret,
ubetinget er
frakendt retten til
at erhverve denne
ret, ikke har
opsættende virkning
for dommens
bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet
bestemmes af
byretten ved
kendelse.
Der henvises til
pkt. 10.2. og 10.3.
i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20 og 21
(§ 132, stk. 2 og 3)
Den gældende
bestemmelse i
§ 132, stk. 2,
giver mulighed for
generhvervelse af
førerretten inden
frakendelsestidens
udløb under
lempeligere
betingelser, i
tilfælde hvor
førerretten er
frakendt som følge
af spiritus- eller
promillekørsel, hvis
den pågældende i
mindst 1 år forud
for sagens
indbringelse for
retten har overholdt
en kontrolleret
behandling mod
misbrug af alkohol.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 20,
foreslås det at
afskaffe muligheden
for i disse tilfælde
at generhverve
førerretten før
frakendelsestidens
udløb under
lempeligere
betingelser.
Der henvises til
pkt. 8.2. og 8.3. i
de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 133 a
)
Efter den gældende
bestemmelse i §
133 a, stk. 1 ,
kan der i tilfælde
af særlig grove
eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven ske
konfiskation af det
ved overtrædelsen
anvendte
motorkøretøj, hvis
det må anses for
påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven, og
hvis konfiskationen
ikke er urimelig.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 22 ,
foreslås
bestemmelsens
anvendelsesområde
udvidet. Det vil
efter forslaget til
§ 133 a, stk. 1,
ikke længere være en
betingelse for
konfiskation, at der
har været tale om
særlig grove (eller
gentagne)
færdselslovsovertrædelser.
Bestemmelsen om, at
konfiskationen ikke
må være urimelig,
foreslås endvidere
ophævet som
overflødig. Endelig
udvides bestemmelsen
til at omfatte alle
motordrevne
køretøjer, hvortil
der kræves kørekort.
Herudover indføres
med forslaget til
§ 133 a, stk. 2,
en ny
bestemmelse om
obligatorisk
konfiskation ved
gentagen
spirituskørsel. Det
foreslås, at de
gældende regler om
konfiskation
suppleres med en
enkel og klar regel
om konfiskation, der
som udgangspunkt
skal være
obligatorisk i
tilfælde af, at en
fører inden for kort
tid gør sig skyldig
i gentagne tilfælde
af spirituskørsel af
en vis grovhed.
Forslaget indebærer,
at der som
udgangspunkt skal
ske konfiskation af
en førers
motordrevne køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, når den
pågældende tredje
gang inden for en
periode på 3 år gør
sig skyldig i
spirituskørsel med
en promille på over
1,20. Det er en
betingelse, at alle
tre spirituskørsler
har været med en
promille over 1,20,
og i sig selv
(betragtet som
førstegangstilfælde)
vil medføre
ubetinget
frakendelse af
førerretten.
Konfiskation af
køretøjet skal ske,
hvis tre forhold af
denne karakter er
begået inden for en
periode af 3 år. For
så vidt angår
beregningen af
femårsperioden er
det afgørende
således
gerningstidspunkterne
og ikke, om der
foreligger
mellemliggende
afgørelser eller
tidspunkterne for
disse.
Selv om
betingelserne for
obligatorisk
konfiskation ikke er
opfyldt, vil
konfiskation kunne
ske efter en konkret
vurdering efter den
foreslåede
bestemmelse i § 133
a, stk. 1.
Bestemmelsen
omfatter såvel
tilfælde, hvor
føreren af det
motordrevne køretøj
samtidig er ejer af
køretøjet, som er
anvendt ved den
tredje kørsel samt
tilfælde, hvor den
tredje kørsel er
foretaget i 3. mands
køretøj. I de
situationer, hvor
den aktuelle tredje
kørsel er foretaget
i 3. mands køretøj,
vil der således
skulle ske
konfiskation af den
pågældendes eget
køretøj, såfremt den
pågældende er ejer
af et sådant. Om der
kan ske konfiskation
af det lånte eller
lejede køretøj, må
vurderes efter
bestemmelsen i
straffelovens § 77
a.
Efter § 133 a,
stk. 3 , skal
det undtagelsesvis
være muligt at
fravige bestemmelsen
om obligatorisk
konfiskation, når
særlige grunde måtte
tale derfor. Dette
vil navnlig kunne
være tilfældet i
situationer, hvor
eksempelvis ganske
særlige
familiemæssige eller
sociale forhold vil
bevirke, at
konfiskation i det
konkrete tilfælde
vil have
uforholdsmæssigt
indgribende
betydning for den
pågældende.
Der henvises til
pkt. 9.1.2. og
9.1.3. i de
almindelige
bemærkninger.
Til § 2, nr. 1 og 2
Ved § 1, nr. 16, i
lov nr. 267 af 21.
april 2004 om
ændring af
færdselsloven
(Klippekortsystem,
skærpede sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
m.v.) blev der
indført et
klippekortsystem,
hvorved en fører af
et køretøj kan
frakendes
førerretten
betinget, hvis den
pågældende inden for
en periode af 3 år
har gjort sig
skyldig i 3 forhold,
der ikke i sig selv
medfører frakendelse
af førerretten.
Bestemmelserne om
klippekort blev
indsat som stk. 2 og
3 i § 126.
Af § 2, nr. 1, i lov
nr. 267 af 21. april
2004 fremgår det, at
justitsministeren
fastsætter
tidspunktet for
ikrafttræden af § 1,
nr. 1-8, 11-13,
16-19, dvs. de
bestemmelser, der
vedrører
klippekortsystemet.
Bestemmelserne er
endnu ikke trådt i
kraft.
Efter lovforslagets
§ 2, nr. 1,
foreslås de
bestemmelser, der
vedrører
klippekortsystemet,
af lovtekniske
årsager ophævet i
lov nr. 267 af 21.
april 2004.
Baggrunden herfor
er, at der med dette
forslag foretages en
ændret udformning af
bestemmelserne i
færdselslovens
§§ 125-129.
De ophævede
bestemmelser er
genindsat alen med
de
konsekvensændringer,
som følger af dette
lovforslag.
Med § 2, stk. 2
, foreslås
bemyndigelsesbestemmelsen
i § 2, stk. 2 i lov
nr. 267 af 21. april
2004 endvidere
ophævet.
Til § 3, stk. 1.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1 , at
loven træder i kraft
den 1. september
2005, jf. dog
stk. 2.
Lovændringen får –
for så vidt angår
straffastsættelsen –
virkning for alle
sager, der ikke er
endeligt afgjort ved
lovens
ikrafttrædelse, jf.
straffelovens
§ 3, stk. 1.
Det følger af
reglerne i
straffelovens § 3,
stk. 1, at de
foreslåede
skærpelser af
straffen kun finder
anvendelse på
forhold, der er
begået efter lovens
ikrafttræden.
Sager, der er pådømt
i byretten før
lovens ikrafttræden,
og som pådømmes i
landsretten efter
lovens ikrafttræden,
vil skulle endeligt
afgøres efter de nye
regler, som ikke var
gældende ved
pådømmelsen i første
instans. Straffen må
dog ikke blive
strengere end efter
de tidligere regler,
jf. straffelovens
§ 3, stk. 1.
Endvidere finder
princippet i
straffelovens § 3,
stk. 1, anvendelse i
forhold til de nye
regler om
gentagelsesvirkning.
Afgørelsen må
således ikke blive
strengere end den,
der følger af de
tidligere regler.
For så vidt angår
frakendelse af
førerretten følger
det af straffelovens
§ 4, stk. 2 ,
at frakendelse af
førerretten kun kan
ske, når dette også
var hjemlet ved den
ved handlingens
foretagelse gældende
lovgivning.
Til § 3, stk. 2.
Det foreslås, at
justitsministeren
ved bekendtgørelse
fastsætter
tidspunktet for
ikrafttrædelsen af
§ 125, stk. 2 og 3
(vedrørende
klippekortsordningen),
som affattet ved
denne lovs § 1, nr.
18.
Til § 3, stk. 3.
Det foreslås, at
personer, der den 1.
september 2005 er
frakendt retten til
at føre et
motordrevet køretøj,
hvortil der kræves
kørekort, for
bestandigt, jf.
færdselslovens
§ 127, kan
generhverve
førerretten, når der
er forløbet 10 år
fra den seneste dom,
hvorved den
pågældende blev
frakendt førerretten
ubetinget, medmindre
de hensyn der er
nævnt i nærværende
forslags § 128,
stk. 3, taler imod
en generhvervelse.
Baggrunden for
bestemmelsen er, at
der med de nye
foreslåede regler om
ubetinget
frakendelse, jf.
lovforslagets § 1,
nr. 18 (§ 128,
stk. 1) som
udgangspunkt kun kan
ske frakendelse af
førerretten i et
tidsrum af mellem 6
måneder og 10 år. Er
en person tidligere
ubetinget frakendt
førerretten for
spirituskørsel, og
kører vedkommende på
ny spirituskørsel
inden
frakendelsestidens
udløb, skal den
resterende
frakendelsesperiode
lægges til den
frakendelsestid, som
den nye
spirituskørsel
udløser, men den
samlede
frakendelsestid skal
efter forslaget som
altovervejende
hovedregel højst
kunne blive 10 år
fra den seneste dom.
Bestemmelsen
medfører, at
personer, som inden
den 1. september
2005 er blevet
frakendt førerretten
for bestandigt, som
udgangspunkt kan
generhverve
førerretten, når der
er forløbet 10 år
efter den seneste
dom, hvorved den
pågældende blev
frakendt retten
ubetinget.
Generhvervelse kan
dog kun finde sted,
hvis betingelserne
efter nærværendes
lovforslags § 1, nr.
18 (§ 128, stk. 3)
ikke medfører, at
den pågældende
fortsat bør have
frakendt førerretten
for bestandigt.
Spørgsmålet om
generhvervelse af
førerretten træffes
af retten. Ansøgning
herom indgives som i
dag til politiet.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
* (Tekst
anført i
[kursiv]
er de
ændringer
i lov
nr. 267
af 21.
april
2004,
som
vedrører
klippekortsordningen,
og som
ikke
er trådt
i kraft)
|
|
|
|
|
§ 1 |
|
|
|
|
|
I
færdselsloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 712
af 2.
august
2001,
som
ændret
ved lov
nr. 217
af 22.
april
2002,
§ 3 i
lov nr.
380 af
6. juni
2002,
§ 1 i
lov nr.
1049 af
17.
december
2002,
lov nr.
432 af
10. juni
2003,
lov nr.
267 af
21.
april
2004 og
§ 16 i
lov nr.
473 af
9. juni
2004
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.
§ 53
affattes
således:
|
§ 53.
For
spirituskørsel
straffes
den, som
fører
eller
forsøger
at føre
et
motordrevet
køretøj
efter at
have
indtaget
spiritus
i et
sådant
omfang,
at
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
overstiger
1,20
promille
eller
tilsvarende
alkoholkoncentration
i
udåndingsluften.
|
|
Ȥ 53.
For
spirituskørsel
straffes
den, som
fører
eller
forsøger
at føre
et
motordrevet
køretøj
efter at
have
indtaget
spiritus
i et
sådant
omfang,
at
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
overstiger
0,50
promille.
|
Stk. 2.
For
spirituskørsel
straffes
endvidere
den, som
i øvrigt
fører
eller
forsøger
at føre
et
motordrevet
køretøj
efter at
have
indtaget
spiritus
i et
sådant
omfang,
at han
ikke kan
føre
køretøjet
på
betryggende
måde.
|
|
Stk. 2.
For
spirituskørsel
straffes
endvidere
den, som
fører
eller
forsøger
at føre
et
motordrevet
køretøj
efter at
have
indtaget
spiritus
i et
sådant
omfang,
at den
pågældende
ikke kan
føre
køretøjet
på
betryggende
måde.«
|
Stk. 3.
For
promillekørsel
straffes
den, som
uden at
være
skyldig
i
spirituskørsel
fører
eller
forsøger
at føre
et
motordrevet
køretøj
efter at
have
indtaget
spiritus
i et
sådant
omfang,
at
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
overstiger
0,50
promille.
|
|
|
Stk. 4.
Justitsministeren
fastsætter
bestemmelser
om,
hvilke
alkoholkoncentrationer
i
udåndingsluften
der
svarer
til
alkoholkoncentrationen
i
blodet.
|
|
|
|
|
|
§ 55.
(Udelades)
|
|
2.
§ 55,
stk. 3
,
ophæves.
|
Stk. 2.
(Udelades)
|
|
|
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter
bestemmelser
om
anvendelse
af
udstyr
til
måling
af
udåndingsluften.
|
|
|
Stk. 4.
Justitsministeren
fastsætter
bestemmelser
om de i
stk. 1
og 2
nævnte
prøver
og
undersøgelser.
|
|
Stk. 4
bliver
herefter
stk. 3.
|
|
|
|
§ 60.
(udelades)
Stk. 2.
Har
førerretten
været
frakendt
ubetinget,
kan
retten
efter
frakendelsestidens
udløb
kun
generhverves,
såfremt
en
kontrollerende
køreprøve
bestås.
Har
førerretten
været
frakendt
ubetinget
som
følge af
spiritus-
eller
promillekørsel,
kan
retten
kun
generhverves,
såfremt
ansøgeren
forinden
har
gennemført
kursus i
alkohol
og
trafik
(A/T-kursus)
og har
bestået
en
kontrollerende
køreprøve.
Køreprøven
kan
aflægges
før
frakendelsestidens
udløb.
Den
praktiske
prøve
kan dog
tidligst
aflægges
1 måned
før
frakendelsestidens
udløb.
Har
domfældte
bestået
en
køreprøve
efter
det
forhold,
der gav
anledning
til
tiltalen,
skal
kontrollerende
prøve
ikke
aflægges,
såfremt
prøven
er
bestået
inden
for det
sidste
år før
frakendelsestidens
udløb og
inden
for det
sidste
år før
ansøgningen
om
generhvervelse
af
kørekort.
Beståelse
af en
køreprøve
fritager
ikke for
gennemførelse
af
A/T-kursus.
Stk. 3-5.
(Udelades)
|
|
3.
I
§ 60,
stk. 2,
2. pkt.,
og i
§ 119
a,
stk. 1
,
ændres
»spiritus-
eller
promillekørsel«
til:
»spirituskørsel«.
|
|
|
|
§
119 a.
Såfremt
en sag
om
spiritus-
eller
promillekørsel,
om
indgreb
m.v. i
en
hastighedsbegrænsnings
funktion
efter §
125 a,
om
overskridelse
af de
tilladte
hastighedsbestemmelser
efter
§ 126,
stk. 1,
nr. 2 og
3, om
overtrædelse
af
reglerne
om
største
tilladte
totalvægt
efter
§ 126,
stk. 1,
nr. 4,
eller om
overtrædelse
af
bestemmelserne
i § 126,
stk. 2
eller 3,
ikke
skønnes
at ville
medføre
højere
straf
end
bøde,
kan
anklagemyndigheden
i stedet
for at
indlevere
anklageskrift
til
retten
tilkendegive
sigtede,
at sagen
kan
afgøres
uden
retslig
forfølgning,
såfremt
han
erkender
sig
skyldig
i
overtrædelsen
og
erklærer
sig rede
til
inden
for en
nærmere
angivet
frist,
der
efter
begæring
kan
forlænges,
at
betale
en i
tilkendegivelsen
angivet
bøde
samt
vedtager
kørselsforbud,
betinget
eller
ubetinget
frakendelse
af
førerretten
i et i
tilkendegivelsen
nærmere
angivet
tidsrum.
Stk. 2-4.
(Udelades).
|
|
|
|
|
|
§ 60.
Politiet
kan
inddrage
førerretten,
hvis den
pågældende
ikke
længere
opfylder
betingelserne
for at
få
kørekort.
Såfremt
en
person
nægter
at
medvirke
til de
undersøgelser
eller
prøver,
der er
nødvendige
til
afgørelse
heraf,
kan
politiet
straks
inddrage
førerretten.
Spørgsmålet,
om den
pågældende
er
afhængig
af brug
af
euforiserende
eller
andre
bevidsthedspåvirkende
stoffer
eller
ikke er
ædruelig,
kan
forlanges
indbragt
for
domstolene.
Indbringelsen
sker
efter
reglerne
i
straffelovens
§ 78,
stk. 3.
|
|
4.
§ 60,
stk. 3,
affattes
således:
|
Stk. 2.
Har
førerretten
været
frakendt
ubetinget,
kan
retten
efter
frakendelsestidens
udløb
kun
generhverves,
såfremt
en
kontrollerende
køreprøve
bestås.
Har
førerretten
været
frakendt
ubetinget
som
følge af
spiritus-
eller
promillekørsel,
kan
retten
kun
generhverves,
såfremt
ansøgeren
forinden
har
gennemført
kursus i
alkohol
og
trafik
(A/T-kursus)
og har
bestået
en
kontrollerende
køreprøve.
Køreprøven
kan
aflægges
før
frakendelsestidens
udløb.
Den
praktiske
prøve
kan dog
tidligst
aflægges
1 måned
før
frakendelsestidens
udløb.
Har
domfældte
bestået
en
køreprøve
efter
det
forhold,
der gav
anledning
til
tiltalen,
skal
kontrollerende
prøve
ikke
aflægges,
såfremt
prøven
er
bestået
inden
for det
sidste
år før
frakendelsestidens
udløb og
inden
for det
sidste
år før
ansøgningen
om
generhvervelse
af
kørekort.
Beståelse
af en
køreprøve
fritager
ikke for
gennemførelse
af
A/T-kursus.
|
|
|
Stk. 3.
Er
førerretten
blevet
frakendt
betinget,
skal
føreren
inden
for en
frist,
der
fastsættes
af
politiet,
aflægge
en
kontrollerende
køreprøve.
Førerretten
inddrages,
såfremt
prøven
ikke
bestås,
eller
vedkommende
undlader
at
medvirke
til den.
Kontrollerende
køreprøve
skal dog
ikke
aflægges,
såfremt
domfældte
har
bestået
en
køreprøve
efter
det
forhold
der gav
anledning
til
frakendelsen.
|
|
»Stk. 3.
Er
førerretten
blevet
frakendt
betinget,
skal
føreren
inden
for en
frist,
der
fastsættes
af
politiet,
aflægge
en
kontrollerende
køreprøve.
Er
førerretten
frakendt
betinget
som
følge af
spirituskørsel,
skal
føreren
forinden
have
gennemført
et
kursus i
alkohol
og
trafik
(A/T-kursus).
Førerretten
inddrages,
hvis den
kontrollerende
køreprøve
ikke
bestås,
eller
vedkommende
undlader
at
medvirke
til den.
Kontrollerende
køreprøve
skal dog
ikke
aflægges,
hvis
domfældte
har
bestået
en
køreprøve
efter
det
forhold,
der gav
anledning
til
frakendelsen.
Beståelse
af en
køreprøve
fritager
ikke for
gennemførelse
af
A/T-kursus.«
|
Stk. 4.
Trafikministeren
fastsætter
bestemmelser
om
indholdet
og
gennemførelsen
af
A/T-kurserne
samt om
kontrollerende
køreprøve
og om
inddragelse
af
førerretten
i medfør
af
stk. 3.
|
|
|
Stk. 5.
Den,
der
midlertidigt
eller
endeligt
har
mistet
førerretten,
skal
aflevere
sit
kørekort
til
politiet.
|
|
|
|
|
|
§ 60
a.
Er
kørselsforbud
pålagt i
medfør
af
§ 126,
stk. 4 [
126,
stk. 6
],
for
forhold
omfattet
af
§ 126,
stk. 1,
nr. 1-3
eller 6,
[
eller
stk. 3
],
kan
førerretten
kun
gengives,
hvis
føreren
forinden
har
gennemført
fornyet
særlig
køreundervisning
og har
bestået
en
kontrollerende
køreprøve.
|
|
5.
I
§ 60 a,
stk. 1
,
ændres
Ȥ 126,
stk. 4,«
til:
§ 127»
og « §
126,
stk. 1,
nr. 1-3
eller
6,» til:
§ 125,
stk. 1,
nr. 1-3
eller 6,
eller
stk. 3,«.
|
Stk. 2.
Er
kørselsforbud
pålagt i
medfør
af
§ 126,
stk. 4 [
§ 126,
stk. 6
],
for
forhold
omfattet
af
§ 125,
stk. 2,
2. pkt.,
eller
§ 126,
stk. 1,
nr. 5,
kan
førerretten
kun
gengives,
hvis
føreren
forinden
har
gennemført
et
A/T-kursus
og har
bestået
en
kontrollerende
køreprøve.
|
|
6.
I
60 a,
stk. 2
,
ændres
Ȥ 126,
stk. 4,«
til:
»§ 127«
og
Ȥ 125,
stk. 2,
2. pkt.,
eller
§ 126,
stk. 1,
nr. 5,«
til:
Ȥ 125,
stk. 1,
nr. 5,
eller
§ 125,
stk. 2,«.
|
Stk. 3.
For
at
generhverve
førerretten
skal
fornyet
særlig
køreundervisning
være
gennemført
og
kontrollerende
køreprøve
bestået,
hvis
føreren
inden
for de
første
tre år
efter
førstegangserhvervelse
af
førerret
har
begået
en
forseelse,
for
hvilken
førerretten
er
frakendt
ubetinget
|
|
|
1) i
medfør
af
§ 126,
stk. 2,
nr. 1, [
§ 126,
stk. 4,
nr. 1
]
|
|
7.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 1
,
ændres
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 1,«
til:
Ȥ 126,
stk. 1,
nr. 3,«.
|
2) som
følge
af, at
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i flere
forhold,
der hver
for sig
er
omfattet
af
§ 126,
stk. 1,
[
§ 126,
stk. 1-3
],
og et af
forholdene
er
omfattet
af
stk. 1,
nr. 1-3,
[
eller
stk. 3
],
og dette
forhold
er
begået
inden
for de
første
tre år
efter
førstegangserhvervelse
af
førerret,
eller
|
|
8.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 2
,
ændres
Ȥ 126,
stk. 1,«
til:
Ȥ 125,
stk. 1-3,«.
9.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 2
,
indsættes
efter
»stk. 1,
nr.
1-3,«:
»eller
stk. 3«.
|
3) som
følge
af, at
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i
forhold,
der er
omfattet
af
§ 126,
stk. 1,
nr. 1-3,
[
eller
stk. 3
],
der
medfører
en
ubetinget
frakendelse
af
førerretten
i medfør
af
§ 126,
stk. 2,
nr. 3
eller 5
[
§ 126,
stk. 4,
nr. 3
eller 5
].
|
|
10.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 3
,
ændres
Ȥ 126,
stk. 1,
nr. 1-3«
til:
Ȥ 125,
stk. 1,
nr. 1-3,
eller
stk. 3,«
og
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 3
eller 5«
til:
Ȥ 126,
stk. 1,
nr. 4«.
|
Stk. 4.
Særlig
køreundervisning
eller
A/T-kursus
skal
gennemføres,
og
kontrollerende
køreprøve
skal
aflægges,
uanset
om
domfældte
har
bestået
en
køreprøve
efter
det
forhold,
der gav
anledning
til
kørselsforbuddet
eller
den
ubetingede
frakendelse.
|
|
|
Stk. 5.
Den,
der har
fået
inddraget
førerretten
ved et
kørselsforbud,
skal
aflevere
sit
kørekort
til
politiet.
|
|
|
Stk. 6.
Trafikministeren
fastsætter
bestemmelser
om
indholdet
og
gennemførelsen
af den
særlige
køreundervisning
og
kontrollerende
køreprøve
i
forbindelse
med
gengivelse
af
førerretten
efter
stk. 1
og 2.
|
|
|
|
|
|
|
|
11.
§ 117
affattes
således:
|
§ 117.
Spirituskørsel
med
motorkøretøj,
registreringspligtig
knallert,
traktor
eller
motorredskab
straffes
med
bøde.
Har
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
oversteget
2,00
promille
eller
tilsvarende
alkoholkoncentration
i
udåndingsluften,
er
straffen
fængsel
indtil 1
år. |
|
Ȥ 117.
Spirituskørsel
med
motorkøretøj,
registreringspligtig
knallert,
traktor
eller
motorredskab
straffes
med
bøde,
jf. dog
stk. 2.
|
Stk. 2.
Straffen
efter
stk. 1,
1. pkt.,
kan
stige
til
fængsel
indtil 1
år, hvis
føreren:
|
|
Stk. 2.
Straffen
efter
stk. 1
kan
stige
til
fængsel
indtil 1
år og 6
måneder,
hvis
|
1)
tidligere
er dømt
for
spiritus-
eller
promillekørsel,
|
|
1)
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
har
oversteget
2,00
promille,
|
2)
findes
skyldig
i flere
tilfælde
af
spiritus-
eller
promillekørsel
eller
|
|
2)
føreren
findes
skyldig
i flere
tilfælde
af
spirituskørsel,
|
3)
findes
skyldig
i
forhold,
der er
omfattet
af §
125 a
eller
§ 126,
stk. 1,
nr. 1-4.
|
|
3)
føreren
tidligere
er
frakendt
førerretten
betinget
som
følge af
spirituskørsel,
og det
nye
forhold
er
begået
inden 3
år
efter,
at den
tidligere
afgørelse
blev
endelig,
|
|
|
4)
føreren
tidligere
er
pålagt
kørselsforbud
efter
§ 127
som
følge af
spirituskørsel,
og det
nye
forhold
er
begået
inden 3
år
efter,
at
afgørelsen
om
kørselsforbuddet
blev
endelig,
|
|
|
5)
føreren
tidligere
er
frakendt
førerretten
ubetinget
som
følge af
spirituskørsel,
og det
nye
forhold
er
begået
inden 5
år efter
udløbet
af
frakendelsestiden,
|
|
|
6)
spirituskørslen
er
foregået
ved
uberettiget
brug af
et
motorkøretøj,
en
registreringspligtig
knallert,
en
traktor
eller et
motorredskab,
jf.
straffelovens
§ 293,
stk. 1,
og §
293 a,
eller
|
|
|
7)
føreren
findes
skyldig
i
forhold,
der er
omfattet
af
§ 125,
stk. 1,
nr. 1-4,
eller
§ 126,
stk. 1,
nr. 2.«
|
Stk. 3.
Promillekørsel
straffes
med
bøde.
Det
samme
gælder
spirituskørsel
med ikke
registreringspligtig
knallert.
Er den
skyldige
tidligere
dømt for
spiritus-
eller
promillekørsel,
kan
straffen
dog
stige
til
fængsel
indtil 1
år. |
|
|
Stk. 4.
Spiritus-
og
promillekørsel,
der
foregår
ved
uberettiget
brug af
et
motorkøretøj,
en
registreringspligtig
knallert,
en
traktor
eller et
motorredskab,
jf.
straffelovens
§ 293,
stk. 1,
og §
293 a,
straffes
med bøde
eller
fængsel
indtil 1
år. |
|
|
Stk. 5.
Overtrædelse
af § 9,
stk. 1,
§ 54,
stk. 1,
§ 56,
stk. 1,
§ 62,
stk. 1,
og § 63
a,
straffes
med bøde
eller
under
skærpende
omstændigheder
med
fængsel
indtil 1
år. Ved
udmåling
af bøde
for
overtrædelse
af § 56,
stk. 1,
og § 63
a tages
særligt
hensyn
til
størrelsen
af en
opnået
eller
tilsigtet
økonomisk
fordel.
|
|
|
Stk. 6.
Den,
som
fører
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
til
trods
for at
retten
til at
være
eller
blive
fører af
sådant
køretøj
er
frakendt
den
pågældende
ubetinget,
straffes
med
bøde. I
gentagelsestilfælde
kan
straffen
stige
til
fængsel
indtil 1
år. |
|
|
|
|
|
|
|
12.
Efter
§ 117
indsættes:
|
|
|
Ȥ
117 a.
Den,
som
fører
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
til
trods
for at
retten
til at
være
eller
blive
fører af
et
sådant
køretøj
er
frakendt
den
pågældende
ubetinget,
straffes
med
bøde,
jf. dog
stk. 2.
|
|
|
Stk. 2.
Straffen
efter
stk. 1
kan
stige
til
fængsel
indtil 1
år og 6
måneder,
hvis
føreren
|
|
|
1)
findes
skyldig
i flere
tilfælde
af
kørsel i
frakendelsestiden,
eller
|
|
|
2)
tidligere
er
straffet
for
kørsel i
frakendelsestiden.
|
|
|
|
|
|
§ 117
b.
Bøder
idømt
efter
§ 117,
stk. 1,
udmåles
under
hensyntagen
til den
pågældendes
indtægtsforhold
på
gerningstidspunktet
og
alkoholpromillen
i blodet
under
eller
efter
kørslen.
|
|
|
Stk. 2.
Bøder
idømt
efter §
117 a,
stk. 1,
udmåles
under
hensyntagen
til den
pågældendes
indtægtsforhold
på
gerningstidspunktet.
Det
samme
gælder
bøder,
der i
medfør
af
straffelovens
§ 58
idømmes
i
forbindelse
med
betinget
fængselsstraf
fastsat
efter
§ 117,
stk. 2,
eller §
117 a,
stk. 2.
|
|
|
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1
og 2 kan
fraviges,
når
særlige
grunde
taler
derfor.
|
|
|
|
|
|
§ 117
c.
Spirituskørsel
med ikke
registreringspligtig
knallert
straffes
med
bøde. Er
den
pågældende
tidligere
dømt for
spirituskørsel,
kan
straffen
dog
stige
til
fængsel
indtil 1
år. |
|
|
|
|
|
§ 117
d.
Overtrædelse
af § 9,
stk. 1,
§ 54,
stk. 1,
§ 56,
stk. 1,
§ 62,
stk. 1,
og § 63
a,
straffes
med bøde
eller
under
skærpende
omstændigheder
med
fængsel
indtil 1
år. Ved
udmåling
af bøde
for
overtrædelse
af § 56,
stk. 1,
og § 63
a tages
særligt
hensyn
til
størrelsen
af en
opnået
eller
tilsigtet
økonomisk
fordel.«
|
|
|
|
§ 118.
Med
bøde,
jf. dog
stk. 6,
straffes
den,
der:
|
|
|
1)
overtræder
§ 3,
stk. 1
og 2,
§§ 4-8,
§ 9,
stk. 2,
§ 10,
§ 12,
§§ 14-52,
§ 54,
stk. 2-4,
§ 55 a,
stk. 1,
§ 60,
stk. 5,
§ 60 a,
stk. 5,
§ 62,
stk. 2
og 3,
§§ 63-65,
§ 67,
§ 70,
stk. 1
og 2,
§ 72,
§§ 74-75,
§ 78,
stk. 3,
497)
§§ 80-82,
§ 83 a,
§ 84,
stk. 2,
§§ 86-88,
§§ 97-99
og
§ 105,
|
|
|
2)
tilsidesætter
vilkår
for en
tilladelse
i
henhold
til
loven
eller i
henhold
til
forskrifter
udstedt
i medfør
af loven
eller
|
|
|
3)
undlader
at
efterkomme
forbud
eller
påbud,
der er
meddelt
i
henhold
til
loven
eller i
henhold
til
forskrifter
udstedt
i medfør
af
loven.
|
|
|
Stk. 2.
Ved
fastsættelsen
af bøder
for
overtrædelse
af § 4,
stk. 1,
§ 5,
§ 14,
stk. 1
og 2,
§ 15,
stk. 1-4,
§ 16,
§ 17,
stk. 1,
§§ 18-29,
§§ 31-36,
§ 37,
stk. 4,
§ 41,
§§ 44-49,
§ 50,
stk. 2
og 3,
§§ 51-52,
§ 54,
stk. 2-4,
§ 62,
stk. 3,
§ 63,
stk. 1-2,
§ 64,
§ 67,
§ 70,
stk. 1
og 2,
§§ 80-82,
§ 83 a,
§ 84,
stk. 2,
og
§§ 87-88
udmåles
en
skærpet
bøde.
|
|
|
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen
af bøder
for
overtrædelse
af §§ 42
og 43
skal der
tages
hensyn
til den
generelle
risikoforøgelse,
som den
pågældende
hastighedsovertrædelse
medfører.
Ved
hastighedsovertrædelser
på
motorveje
med en
hastighedsgrænse
på 100
km i
timen
eller
derover
udmåles
en
skærpet
bøde.
Der
udmåles
ligeledes
en
skærpet
bøde ved
hastighedsovertrædelser
begået
ved
kørsel
med |
|
|
1) biler
med
tilladt
totalvægt
på ikke
over
3.500 kg
med
tilkoblet
påhængsvogn,
sættevogn
eller
registreringspligtigt
påhængsredskab,
herunder
campingvogn,
|
|
|
2)
lastbiler,
hvis
tilladte
totalvægt
overstiger
3.500
kg, |
|
|
3)
busser,
hvis
tilladte
totalvægt
overstiger
3.500
kg, |
|
|
4)
vogntog
bestående
af de
under
nr. 2 og
3 nævnte
køretøjer
og
registreringspligtige
påhængskøretøjer,
|
|
|
5)
ledbusser
eller
|
|
|
6)
motorcykel
med
tilkoblet
påhængsvogn
eller
registreringspligtigt
påhængsredskab.
|
|
|
Stk. 4.
Ved
fastsættelsen
af bøder
for
overtrædelse
af §§ 42
og 43,
jf.
stk. 3,
skal det
tillige
indgå
som en
skærpende
omstændighed,
hvis
hastigheden
har
udgjort
140 km i
timen
eller
derover.
|
|
|
Stk. 5.
Ved
fastsættelse
af bøder
for
overtrædelse
af §§ 42
og 43,
jf.
stk. 3,
udmåles
en
særlig
skærpet
bøde ved
hastighedsovertrædelser
på andre
veje end
motorveje,
hvis
hastighedsoverskridelsen
er på 30
pct.
eller
derover.
|
|
|
Stk. 6.
Straf
efter
stk. 1
kan
under de
i § 126,
stk. 2,
nr. 1,
[§ 126,
stk. 4,
nr. 1]
nævnte
omstændigheder
stige
til
fængsel
indtil 1
år. |
|
13.
I
§ 118,
stk. 6,
ændres
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 1,«
til:
Ȥ 126,
stk. 1,
nr.
3-7«.
|
Stk. 7.
Overtrædelse
af de i
§ 121,
stk. 1,
nr. 1-8,
nævnte
bestemmelser
og
forbud
straffes
dog kun,
såfremt
standsningen
eller
parkeringen
har
været
til fare
for
andre
eller
unødigt
voldt
ulempe
for
færdslen.
|
|
|
Stk. 8.
I
forskrifter,
der
udstedes
i medfør
af
loven,
kan der
fastsættes
straf af
bøde for
overtrædelse
af
bestemmelser
i
forskrifterne.
Der kan
endvidere
fastsættes
straf af
fængsel
indtil 4
måneder
for
overtrædelse
af
bestemmelser
i
forskrifter
udstedt
i medfør
af § 86
a. I
forskrifter,
der
udstedes
i medfør
af § 68,
kan der
fastsættes
bestemmelser
om
udmåling
af en
skærpet
bøde for
overtrædelse
af
regler
om
hastighedsbegrænsere.
Tilsvarende
gælder
for
forskrifter,
der
udstedes
i medfør
af § 85
for
overtrædelse
af
regler
om
køretøjers
største
tilladte
totalvægt,
når
overtrædelsen
er sket
under
kørsel
med et
køretøj
med en
tilladt
totalvægt
på over
3.500
kg. |
|
|
Stk. 9.
For
overtrædelse
af
forskrifter,
der er
udstedt
efter
§ 85,
stk. 1,
og § 86
a, kan
der
pålægges
ejeren
eller
brugeren
af
køretøjet
bødeansvar,
selv om
overtrædelsen
ikke kan
tilregnes
ham som
forsætlig
eller
uagtsom.
For
bødeansvaret
fastsættes
ingen
forvandlingsstraf.
|
|
|
Stk. 10.
Der
kan
pålægges
selskaber
m.v.
(juridiske
personer)
strafansvar
efter
reglerne
i
straffelovens
5.
kapitel.
|
|
|
|
|
|
§ 119.
(Udelades)
|
|
|
Stk. 2.
Domsmænd
medvirker,
jf. dog
stk. 3,
i sager,
|
|
|
1) hvor
der
bliver
spørgsmål
om
højere
straf
end
bøde,
|
|
|
2) hvor
der
bliver
spørgsmål
om
ubetinget
frakendelse
af
førerretten,
|
|
|
3) hvor
der
bliver
spørgsmål
om
pålæggelse
af et
kørselsforbud,
jf.
§ 126,
stk. 4 [
§ 126,
stk. 6
] og
|
|
14.
I
§ 119,
stk. 2,
nr. 3,
ændres
Ȥ 126,
stk. 4,«
til:
»§ 127,«.
|
4) i
sager,
som i
øvrigt
skønnes
at være
af
særlig
indgribende
betydning
for
tiltalte
eller af
særlig
offentlig
interesse.
|
|
|
Stk. 3.
Domsmænd
medvirker
ikke i
sager,
der |
|
|
1)
behandles
efter
reglerne
i
retsplejelovens
§ 922,
|
|
|
2)
vedrører
overtrædelse
af
§ 117,
stk. 6,
eller
|
|
15.
I
§ 119,
stk. 3,
nr. 2
,
ændres
»117,
stk. 6,«
til:
»117
a,«.
|
3)
vedrører
overtrædelse
af § 53,
medmindre
der er
spørgsmål
både om
højere
straf
end bøde
og om
anvendelse
af
færdselslovens
§ 117,
stk. 2,
nr. 3,
og i
ankesager
at anken
omfatter
bedømmelsen
af
beviserne
for
tiltaltes
skyld.
|
|
16.
I
§ 119,
stk. 3,
nr. 3
,
ændres
Ȥ 117,
stk. 2,
nr. 3,«
til:
Ȥ 117,
stk. 2,
nr. 7,«
|
Stk. 4.
Offentlig
forsvarer
beskikkes
efter
reglerne
i
retsplejelovens
§§ 731
og 732.
Såfremt
tiltalte
fremsætter
begæring
herom,
beskikkes
i
byretten
tillige
offentlig
forsvarer
|
|
|
1) i
sager,
hvor der
bliver
spørgsmål
om
betinget
frakendelse
af
førerretten
og |
|
|
2) i
sager om
overtrædelse
af § 53,
hvor der
ikke
medvirker
domsmænd.
|
|
|
Tiltalte
skal
vejledes
om
adgangen
til
forsvarerbeskikkelse.
|
|
|
|
|
|
§
119 a.
Såfremt
en sag
om
spiritus-
eller
promillekørsel,
om
indgreb
m.v. i
en
hastighedsbegrænsers
funktion
efter §
125 a,
om
overskridelse
af de
tilladte
hastighedsbestemmelser
efter
§ 126,
stk. 1,
nr. 2 og
3, eller
om
overtrædelse
af
reglerne
om
største
tilladte
totalvægt
efter
§ 126,
stk. 1,
nr. 4, [
eller
om
overtrædelse
af
bestemmelserne
i § 126,
stk. 2
eller 3
]
ikke
skønnes
at ville
medføre
højere
straf
end
bøde,
kan
anklagemyndigheden
i stedet
for at
indlevere
anklageskrift
til
retten
tilkendegive
sigtede,
at sagen
kan
afgøres
uden
retslig
forfølgning,
såfremt
han
erkender
sig
skyldig
i
overtrædelsen
og
erklærer
sig rede
til
inden
for en
nærmere
angivet
frist,
der
efter
begæring
kan
forlænges,
at
betale
en i
tilkendegivelsen
angivet
bøde
samt
vedtager
kørselsforbud,
betinget
eller
ubetinget
frakendelse
af
førerretten
i et i
tilkendegivelsen
nærmere
angivet
tidsrum.
|
|
17.
I
§ 119
a,
stk. 1
,
indsættes
efter
»eller
om
overtrædelse
af
reglerne
om
største
tilladte
totalvægt
i § 126,
stk. 1,
nr. 4,«:
»eller
om
overtrædelse
af
bestemmelserne
i § 125,
stk. 2
eller
3,«.
|
Stk. 2.
Med
hensyn
til den
i stk. 1
nævnte
tilkendegivelse
finder
bestemmelsen
i
retsplejelovens
§ 831,
stk. 1,
nr. 2 og
3, om
indholdet
af
anklageskrift
tilsvarende
anvendelse.
|
|
|
Stk. 3.
Sager
omfattet
af
stk. 1,
hvori
der ikke
opstår
spørgsmål
om
anvendelse
af
højere
straf
end
bøde,
kan, når
retten
ikke
finder
grund
til at
betvivle
tiltaltes
skyld,
afgøres
ved, at
den
tiltalte
i retten
vedtager
at
erlægge
en
nærmere
bestemt
bøde og
vedtager
kørselsforbud,
frakendelse
af
førerretten
i et
nærmere
angivet
tidsrum.
Under
samme
betingelser
kan
sager om
tilsidesættelse
af
væsentlige
hensyn
til
færdselssikkerheden,
jf.
§ 126,
stk. 1,
nr. 1,
afgøres
ved, at
den
tiltalte
i retten
vedtager
at
erlægge
en
nærmere
bestemt
bøde og
vedtager
kørselsforbud,
betinget
frakendelse
af
førerretten
i et
nærmere
angivet
tidsrum.
|
|
|
Stk. 4.
Vedtagelser
efter
stk. 1
og 3 har
med
hensyn
til
fuldbyrdelse
og
gentagelsesvirkning
samme
virkning
som en
dom.
|
|
|
|
|
|
|
|
18.
§§ 125-129
ophæves
og i
stedet
indsættes:
|
|
|
|
Spirituskørsel
|
|
»Betinget
frakendelse
|
§ 125.
Retten
til at
føre
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
skal
frakendes
føreren
af et
sådant
køretøj,
hvis han
har
gjort
sig
skyldig
i
spirituskørsel.
|
|
§ 125.
Føreren
af et
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
skal
betinget
frakendes
retten
til at
føre et
sådant
køretøj,
hvis
|
Stk. 2.
Frakendelsen
sker
ubetinget.
Under
særlig
formildende
omstændigheder
kan
frakendelse
dog ske
betinget.
|
|
1)
føreren
under
tilsidesættelse
af
væsentlige
hensyn
til
færdselssikkerheden
har
voldt
skade på
person
eller
ting
eller
fremkaldt
fare
herfor,
|
|
|
2)
føreren
har
overskredet
de
tilladte
hastigheder
efter
§§ 42 og
43 a
eller en
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning
med mere
end 60
pct.
eller
har kørt
med en
hastighed
på 160
km i
timen
eller
derover,
|
|
|
3)
føreren
under
kørsel i
et af de
i § 43
nævnte
køretøjer,
under
kørsel
med
blokvogn
eller
mobilkran,
jf.
§ 86,
stk. 1,
samt ved
slæbning
af
køretøjer,
jf.
§ 70,
stk. 4,
har
overskredet
de for
sådanne
køretøjer
tilladte
hastigheder,
jf.
§§ 42 og
43,
eller en
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning
med mere
end 60
pct. for
hastighedsgrænser
på højst
30 km i
timen
eller
med mere
end 40
pct. for
hastighedsgrænser
på over
30 km i
timen,
|
|
|
4)
føreren
under
kørsel
med et
køretøj
med en
tilladt
totalvægt
på over
3.500 kg
har
overtrådt
de i
medfør
af § 85
fastsatte
forskrifter
om
største
tilladte
totalvægt
med mere
end 30
pct.,
|
|
|
5)
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i
spirituskørsel,
der ikke
er
omfattet
§ 126,
stk. 1,
nr. 1,
|
|
|
6)
frakendelse
findes
begrundet
ved
beskaffenheden
af den
begåede
forseelse,
og hvad
der i
øvrigt
foreligger
oplyst
om
tiltaltes
forhold
som
fører af
motordrevet
køretøj.
|
|
|
Stk. 2.
Føreren
skal
endvidere
betinget
frakendes
retten
til at
føre et
sådant
køretøj,
hvis
føreren
inden
for en
periode
af 3 år
har
gjort
sig
skyldig
i 3
forhold,
der ikke
i sig
selv
medfører
frakendelse
af
førerretten
efter
stk. 1,
men som
er
omfattet
af: |
|
|
1) § 5,
stk. 2,
§ 15,
stk. 3,
1. pkt.,
og
stk. 4,
§ 16,
stk. 2,
§ 18,
stk. 1
og 2,
§ 21,stk. 1-3,
§ 22,
stk. 1,
§ 24,
stk. 1,
§ 25,
§ 37,
stk. 4,
§ 80,
stk. 4,
og § 81,
stk. 3,
|
|
|
2) § 4,
stk. 1
og 2,
hvis
overtrædelsen
udgør
fremkørsel
mod rødt
lyssignal,
kørsel
mod
kørselsretningen,
overskridelse
af
spærrelinier
eller
overskridelse
af
ubrudt
kantlinie
i
forbindelse
med
ulovlig
kørsel i
nødspor,
|
|
|
3) § 23
eller
forbud
mod
overhaling
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
4) § 26,
stk. 2-4
og 6,
eller
vigepligt
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
5)
§§ 42-
43 a
eller
anden
hastighedsoverskridelse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
hvis
hastighedsoverskridelsen
er på
mere end
30 pct.,
eller
|
|
|
Stk. 3.
Under
samme
betingelser
som
nævnt i
stk. 2
skal
føreren
frakendes
retten
til at
føre et
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
hvis
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i to
forhold
omfattet
af
stk. 2,
og
forholdene
er
begået
inden
for de
første 3
år efter
førstegangserhvervelse
af
førerret.
|
|
|
Stk. 4.
Betinget
frakendelse
sker på
vilkår,
at den
pågældende
i en
prøvetid
på 3 år
fra
endelig
dom ikke
fører
motordrevet
køretøj
under
sådanne
omstændigheder,
at
førerretten
skal
frakendes.
Ved
betinget
frakendelse
udsættes
fastsættelsen
af
frakendelsestiden.
|
|
|
Stk. 5.
Begår
den
dømte i
prøvetiden
et nyt
forhold,
der
medfører
frakendelse
af
førerretten,
fastsætter
retten
en
fælles
frakendelse
for
dette
forhold
og den
tidligere
pådømte
lovovertrædelse.
|
|
|
|
Andre
overtrædelser
|
|
|
§
125 a.
Retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer
skal
frakendes
føreren
af et
sådant
køretøj,
hvis
føreren
ulovligt
har ført
køretøjet
uden
hastighedsbegrænser
eller
føreren
har
foretaget
et
uautoriseret,
konstruktivt
indgreb
i
køretøjets
hastighedsbegrænser
eller
dens
forbindelser
eller
føreren
vidste
eller
burde
have
vidst,
at der
er
foretaget
et
sådant
indgreb.
Det
samme
gælder,
hvis
føreren
har
betjent
køretøjet
på en
sådan
måde, at
hastighedsbegrænseren
gøres
uvirksom.
|
|
|
Stk. 2.
Frakendelsen
sker
ubetinget.
Under
særlig
formildende
omstændigheder
kan
frakendelse
dog ske
betinget.
|
|
|
|
|
|
|
|
Ubetinget
frakendelse
|
§ 126.
Retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer
skal
endvidere
frakendes
føreren
af et
sådant
køretøj,
såfremt
han:
|
|
§ 126.
Føreren
af et
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
skal
ubetinget
frakendes
retten
til at
føre et
sådant
køretøj,
hvis
føreren:
|
1) under
tilsidesættelse
af
væsentlige
hensyn
til
færdselssikkerheden
har
voldt
skade på
person
eller
ting
eller
fremkaldt
fare
herfor,
|
|
1) har
gjort
sig
skyldig
i
spirituskørsel
med en
alkoholkoncentration
i blodet
under
eller
efter
kørslen
over
1,20
promille,
|
2) har
overskredet
de
tilladte
hastigheder
efter
§§ 42 og
43 a
eller en
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning
med mere
end 60
pct.
eller
har kørt
med en
hastighed
på 160
km i
timen
eller
derover,
|
|
2)
ulovligt
har ført
køretøjet
uden
hastighedsbegrænser,
eller
føreren
har
foretaget
et
uautoriseret,
konstruktivt
indgreb
i
køretøjets
hastighedsbegrænser
eller
dens
forbindelser,
eller
føreren
vidste
eller
burde
have
vidst,
at der
er
foretaget
et
sådant
indgreb,
eller
hvis
føreren
har
betjent
køretøjet
på en
sådan
måde, at
hastighedsbegrænseren
gøres
uvirksom,
|
3) under
kørsel i
et af de
i § 43
nævnte
køretøjer,
under
kørsel
med
blokvogn
eller
mobilkran,
jf.
§ 86,
stk. 1,
samt ved
slæbning
af
køretøjer,
jf.
§ 70,
stk. 4,
har
overskredet
de for
sådanne
køretøjer
tilladte
hastigheder,
jf.
§§ 42 og
43,
eller en
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning
med mere
end 60
pct. for
hastighedsgrænser
på højst
30 km i
timen
eller
med mere
end 40
pct. for
hastighedsgrænser
på over
30 km i
timen,
|
|
3)
forsætlig
har
voldt
skade på
andres
person
eller
ting,
forsætlig
har
fremkaldt
nærliggende
fare
herfor
eller i
øvrigt
har ført
motordrevet
køretøj
på
særlig
hensynsløs
måde,
|
4) under
kørsel
med et
køretøj
med en
tilladt
totalvægt
på over
3.500 kg
har
overtrådt
de i
medfør
af § 85
fastsatte
forskrifter
om
største
tilladte
totalvægt
med mere
end 30
pct.,
|
|
4) har
gjort
sig
skyldig
i flere
forhold,
der hver
for sig
er
omfattet
af
§ 125,
stk. 1,
nr. 1-5,
eller
stk. 2
eller 3,
|
5) har
gjort
sig
skyldig
i
promillekørsel
med en
alkoholkoncentration
i blodet
under
eller
efter
kørslen
over
0,80
promille,
eller
|
|
5)
tidligere
er
frakendt
førerretten
betinget,
og har
begået
et nyt
forhold
i
prøvetiden,
|
6)
frakendelse
findes
begrundet
ved
beskaffenheden
af den
begåede
forseelse,
og hvad
der i
øvrigt
foreligger
oplyst
om
tiltaltes
forhold
som
fører af
motordrevet
køretøj.
|
|
6)
tidligere
er
pålagt
kørselsforbud
og har
begået
et nyt
forhold
inden 3
år
efter,
at
kørselsforbuddet
blev
pålagt,
eller
|
|
|
7)
tidligere
er
frakendt
førerretten
ubetinget,
og har
begået
et nyt
forhold
inden 5
år efter
udløbet
af
frakendelsestiden.
|
[
Stk. 2
.
Føreren
skal
endvidere
frakendes
retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer,
hvis
føreren
inden
for en
periode
af 3 år
har
gjort
sig
skyldig
i 3
forhold,
der ikke
i sig
selv
medfører
frakendelse
af
førerretten
efter
stk. 1,
men som
er
omfattet
af |
|
Stk. 2.
Under
særlig
formildende
omstændigheder
kan der
ske
betinget
frakendelse
i
tilfælde,
hvor
frakendelse
efter
stk. 1
ellers
skulle
ske
ubetinget.
|
1) § 5,
stk. 2,
§ 15,
stk. 3,
1. pkt.,
og
stk. 4,
§ 16,
stk. 2,
§ 18,
stk. 1
og 2,
§ 21,
stk. 1-3,
§ 22,
stk. 1,
§ 24,
stk. 1,
§ 25,
§ 37,
stk. 4,
§ 80,
stk. 4,
og § 81,
stk. 3,
|
|
|
2) § 4,
stk. 1
og 2,
hvis
overtrædelsen
udgør
fremkørsel
mod rødt
lyssignal,
kørsel
mod
kørselsretningen,
overskridelse
af
spærrelinier
eller
overskridelse
af
ubrudt
kantlinie
i
forbindelse
med
ulovlig
kørsel i
nødspor.
|
|
|
3) § 23
eller
forbud
mod
overhaling
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
4) § 26,
stk. 2-4
og 6,
eller
vigepligt
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
5)
§§ 42-
43 a
eller
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
hvis
hastighedsoverskridelsen
er på
mere end
30 pct.,
eller
|
|
|
6) § 53,
stk. 3,
hvis
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
ikke
overstiger
0,80
promille.
|
|
|
Stk. 3
.
Under
samme
betingelser
som
nævnt i
stk. 2
skal
retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer
frakendes
føreren
af et
sådant
køretøj,
hvis
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i to
forhold
omfattet
af
stk. 2
og
forholdene
er
begået
inden
for de
første 3
år efter
førstegangserhvervelse
af
førerret.]
|
|
|
Stk. 2
.
[stk. 4]
Frakendelsen
sker
betinget,
medmindre
føreren:
|
|
|
1)
forsætlig
har
voldt
skade på
andres
person
eller
ting,
forsætlig
har
fremkaldt
nærliggende
fare
herfor
eller i
øvrigt
har ført
motordrevet
køretøj
på
særlig
hensynsløs
måde,
|
|
|
[2) har
gjort
sig
skyldig
i flere
forhold,
der hver
for sig
medfører
frakendelse
af
førerretten
efter
stk. 1,
nr. 1-5,
eller
stk. 2
eller
3,] |
|
|
3)
tidligere
er
frakendt
førerretten
betinget,
og det
nye
forhold
er
begået i
prøvetiden,
|
|
|
4)
tidligere
er
pålagt
kørselsforbud
og det
nye
forhold
er
begået
inden 3
år
efter,
at
kørselsforbuddet
blev
pålagt,
eller
|
|
|
5)
tidligere
er
frakendt
førerretten
ubetinget,
og det
nye
forhold
er
begået
inden 5
år efter
udløbet
af
frakendelsestiden.
|
|
|
Stk. 3.
[Stk. 5.]
Under
særlig
formildende
omstændigheder
kan der
ske
betinget
frakendelse
i
tilfælde,
hvor
frakendelse
efter
stk. 2 [
stk. 4
]
ellers
skulle
ske
ubetinget.
|
|
|
Stk. 4.
[Stk. 6.]
Såfremt
en
forseelse
omfattet
af
§ 125,
stk. 2,
2. pkt.,
eller
§ 126,
stk. 1,
nr. 1-3,
5 eller
6, [
eller
stk. 3
],
bliver
begået
inden
for de
første
tre år
efter
førstegangserhvervelse
af
førerret,
træder
et
kørselsforbud
i stedet
for en
betinget
frakendelse.
Ved et
kørselsforbud
inddrages
førerens
ret til
at føre
de i
§ 125
nævnte
køretøjer,
indtil
særlig
køreundervisning
eller
A/T-kursus,
jf. §
60 a,
stk. 1
og 2, er
gennemført
og
kontrollerende
køreprøve
er
bestået.
|
|
|
|
|
|
Frakendelsestiden
|
|
Kørselsforbud
|
§ 127.
Ubetinget
frakendelse
sker for
et
tidsrum
af
mellem 6
måneder
og 10 år
eller
for
bestandig.
Ubetinget
frakendelse
for
spirituskørsel,
hvor
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
har
oversteget
2,00
promille,
sker dog
for et
tidsrum
af
mindst 2
år og 6
måneder.
|
|
§ 127.
Såfremt
en
forseelse
omfattet
af
§ 125,
stk. 1,
nr. 1-3,
5 eller
6,
§ 125,
stk. 3,
eller
§ 126,
stk. 2,
jf.
§ 126,
stk. 1,
nr. 1,
bliver
begået
inden
for de
første
tre år
efter
førstegangserhvervelse
af
førerret,
træder
et
kørselsforbud
i stedet
for en
betinget
frakendelse.
Ved et
kørselsforbud
inddrages
førerens
ret til
at føre
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
indtil
særlig
køreundervisning
eller
A/T-kursus,
jf. §
60 a,
stk. 1
og 2, er
gennemført
og
kontrollerende
køreprøve
er
bestået.
|
|
|
|
Betinget
frakendelse
|
|
Frakendelsestiden
|
§ 128.
Betinget
frakendelse
sker på
vilkår,
at den
pågældende
i en
prøvetid
på 3 år
fra
endelig
dom ikke
fører
motordrevet
køretøj
under
sådanne
omstændigheder,
at
førerretten
skal
frakendes
ham. Ved
betinget
frakendelse
udsættes
fastsættelsen
af
frakendelsestiden.
Under
særlige
omstændigheder
kan der
fastsættes
en
prøvetid
på
indtil 5
år for
den
betingede
frakendelse.
|
|
§ 128.
Ubetinget
frakendelse
sker for
et
tidsrum
af
mellem 6
måneder
og 10
år, jf.
dog
stk. 2
og 3.
|
|
|
Stk. 2.
Ubetinget
frakendelse
som
følge af
spirituskørsel
sker for
et
tidsrum
af
mindst 3
år. |
|
|
Stk. 3.
Førerretten
kan
frakendes
for
bestandig,
hvis
føreren
under
kørslen
har
begået
grove
kørselsfejl,
kørslen
har
resulteret
i
alvorlig
personskade,
og der
foreligger
sådanne
oplysninger
om
førerens
tidligere
færdselslovsovertrædelser,
at en
frakendelse
af
førerretten
for
bestandig
skønnes
påkrævet
af
hensyn
til
færdselssikkerheden
og
retshåndhævelsen.
|
|
|
|
§ 129.
Begår
den
dømte i
prøvetiden
et nyt
forhold,
der
medfører
frakendelse
af
førerretten,
fastsætter
retten
en
fælles
frakendelse
for
dette
forhold
og den
tidligere
pådømte
lovovertrædelse.
|
|
|
|
|
|
|
|
19.
§ 131,
stk. 1,
affattes
således:
|
§ 131.
Anke
af en
dom,
hvorved
der er
sket
ubetinget
frakendelse,
efter at
førerretten
har
været
inddraget
i medfør
af
§ 130,
har ikke
opsættende
virkning
for
dommens
bestemmelse
om
frakendelse,
medmindre
andet
bestemmes
af
underretten
ved
kendelse.
I andre
tilfælde
kan
underretten
på
begæring
af
anklagemyndigheden
ved
kendelse
bestemme,
at anke
ikke
skal
have
opsættende
virkning.
|
|
Ȥ 131.
Anke
af en
dom,
hvorved
der er
sket
ubetinget
frakendelse,
efter at
førerretten
har
været
inddraget
i medfør
af
§ 130,
har ikke
opsættende
virkning
for
dommens
bestemmelse
om
frakendelse,
medmindre
andet
bestemmes
af
byretten
ved
kendelse.
Det
samme
gælder
anke af
en dom,
hvorved
en
person
over 18
år, der
ikke har
førerret,
ubetinget
er
frakendt
retten
til at
erhverve
denne
ret. I
andre
tilfælde
kan
byretten
på
begæring
af
anklagemyndigheden
ved
kendelse
bestemme,
at anke
ikke
skal
have
opsættende
virkning.«
|
Stk. 2.
(Udelades)
|
|
|
|
|
|
§ 132.
(Udelades).
|
|
|
Stk. 2.
Er
førerretten
frakendt
som
følge af
spiritus-
eller
promillekørsel,
kan
spørgsmålet
om
generhvervelse
dog
indbringes
for
domstolene,
når
halvdelen
af
frakendelsestiden,
dog
mindst
1½ år,
er
forløbet.
Såfremt
førerretten
i
sådanne
tilfælde
er
frakendt
for
bestandig,
kan
spørgsmålet
om
generhvervelse
tidligst
indbringes
for
domstolene,
når 5 år
af
frakendelsestiden
er
forløbet.
Generhvervelse
af
førerretten
kan kun
ske,
såfremt
den
pågældende
i mindst
1 år
forud
for
sagens
indbringelse
for
retten
har
overholdt
en
kontrolleret
behandling
mod
misbrug
af
alkohol.
|
|
20.
§ 132,
stk. 2,
ophæves.
|
Stk. 3.
Såfremt
der
inden
udløbet
af
frakendelsestiden
er sket
fornyet
frakendelse
af
førerretten,
regnes
de i
stk. 1
og 2
nævnte
frister
for
indbringelse
af
spørgsmålet
om
generhvervelse
for
domstolene
fra
datoen
for den
seneste
dom,
hvorved
førerretten
er
frakendt
den
pågældende.
|
|
Stk. 3
bliver
herefter
stk. 2.
|
|
|
|
§ 132.
(Udelades).
|
|
|
Stk. 2.
(Udelades).
|
|
|
Stk. 3.
Såfremt
der
inden
udløbet
af
frakendelsestiden
er sket
fornyet
frakendelse
af
førerretten,
regnes
de i
stk. 1
og 2
nævnte
frister
for
indbringelse
af
spørgsmålet
om
generhvervelse
for
domstolene
fra
datoen
for den
seneste
dom,
hvorved
førerretten
er
frakendt
den
pågældende.
|
|
21.
I
§ 132,
stk. 3,
der
herefter
bliver
stk. 2,
udgår
»og 2«.
|
|
|
|
|
|
22.
§
133 a
affattes
således:
|
§
133 a.
Ved
særlige
grove
eller
gentagne
overtrædelser
af
færdselsloven
kan der
ske
konfiskation
af det
ved
overtrædelsen
anvendte
motorkøretøj,
såfremt
det må
anses
for
påkrævet
for at
forebygge
yderligere
overtrædelser
af
færdselsloven
og
såfremt
konfiskationen
ikke er
urimelig.
|
|
Ȥ
133 a.
Ved
grove
eller
gentagne
overtrædelser
af
færdselsloven
kan der
ske
konfiskation
af det
ved
overtrædelsen
anvendte
motordrevne
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
hvis det
må anses
for
påkrævet
for at
forebygge
yderligere
overtrædelser
af
færdselsloven.
Under
tilsvarende
betingelser
kan der
ske
konfiskation
af et
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
der ejes
af den
person,
der har
foretaget
overtrædelsen,
selv om
køretøjet
ikke er
anvendt
ved
overtrædelsen.
|
Stk. 2.
I
øvrigt
gælder
borgerlig
straffelovs
regler
om
konfiskation.
|
|
Stk. 2.
Konfiskation
skal
ske,
hvis
ejeren
af
køretøjet
har
gjort
sig
skyldig
i
spirituskørsel
med en
promille
over
1,20,
der
medfører
ubetinget
frakendelse
af
førerretten,
og den
pågældende
2 gange
tidligere
inden
for de
seneste
3 år,
før det
nye
forhold
er
begået,
har
gjort
sig
skyldig
i
spirituskørsel
med en
promille
over
1,20,
der har
medført
ubetinget
frakendelse
af
førerretten.
Konfiskation
skal
ske,
selv om
køretøjet
ikke er
anvendt
ved den
aktuelle
overtrædelse.
|
|
|
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2
kan
fraviges,
når
særlige
grunde
undtagelsesvis
taler
herfor.
|
|
|
Stk. 4.
I øvrigt
gælder
straffelovens
regler
om
konfiskation.«
|
|
|
|
§ 1 |
|
§ 2 |
I
færdselsloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 712
af 2.
august
2001,
som
ændret
ved lov
nr. 217
af 22.
april
2002,
§ 3 i
lov nr.
380 af
6. juni
2002,
§ 1 i
lov nr.
1049 af
17.
december
2002 og
lov nr.
432 af
10. juni
2003,
foretages
følgende
ændringer:
|
|
I lov
nr. 267
af 21.
april
2004 om
ændring
af
færdselsloven
(Klippekortsystem,
skærpede
sanktioner
ved
hastighedsovertrædelser
mv.),
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
1.
I
§ 60 a,
stk. 1,
ændres
Ȥ 126,
stk. 4,«
til:
Ȥ 126,
stk. 6,«.
|
|
1.
§ 1, nr.
1-8,
11-13,
og
16-19
ophæves.
|
|
|
|
2.
I
§ 60 a,
stk. 1,
indsættes
efter
Ȥ 126,
stk. 1,
nr. 1-3
eller
6,«:
»eller
stk. 3,«.
|
|
|
|
|
|
3.
I
§ 60 a,
stk. 2,
ændres
Ȥ 126,
stk. 4,«
til:
Ȥ 126,
stk. 6,«.
|
|
|
|
|
|
4.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 1,
ændres
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 1,«
til:
Ȥ 126,
stk. 4,
nr. 1,«.
|
|
|
|
|
|
5.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 2,
ændres
Ȥ 126,
stk. 1,«
til:
Ȥ 126,
stk. 1-3,«.
|
|
|
|
|
|
6.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 2,
indsættes
efter
»stk. 1,
nr.
1-3,«:
»eller
stk. 3,«.
|
|
|
|
|
|
7.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 3,
indsættes
efter
Ȥ 126,
stk. 1,
nr.
1-3,«:
»eller
stk. 3,«.
|
|
|
|
|
|
8.
I
§ 60 a,
stk. 3,
nr. 3,
ændres
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 3
eller
5.« til:
Ȥ 126,
stk. 4,
nr. 3
eller
5.« |
|
|
|
|
|
11.
I
§ 118,
stk. 5,
der
bliver
stk. 6,
ændres
Ȥ 126,
stk. 2,
nr. 1,«
til:
Ȥ 126,
stk. 4,
nr. 1,«.
|
|
|
|
|
|
12.
I
§ 119,
stk. 2,
nr. 3,
ændres
»jf.
§ 126,
stk. 4,«
til:
»jf.
§ 126,
stk. 6,«.
|
|
|
|
|
|
13.
I
§ 119 a,
stk. 1,
ændres
»eller
om
overtrædelse
af
reglerne
om
største
tilladte
totalvægt
efter
§ 126,
stk. 1,
nr. 4,«
til: »om
overtrædelse
af
reglerne
om
største
tilladte
totalvægt
i § 126,
stk. 1,
nr. 4,
eller om
overtrædelse
af
bestemmelserne
i § 126,
stk. 2
eller
3,«.
|
|
|
|
|
|
16.
I
§ 126
indsættes
efter
stk. 1
som nye
stykker:
|
|
|
»Stk. 2.
Føreren
skal
endvidere
frakendes
retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer,
hvis
føreren
inden
for en
periode
af 3 år
har
gjort
sig
skyldig
i 3
forhold,
der ikke
i sig
selv
medfører
frakendelse
af
førerretten
efter
stk. 1,
men som
er
omfattet
af |
|
|
1) § 5,
stk. 2,
§ 15,
stk. 3,
1. pkt.,
og
stk. 4,
§ 16,
stk. 2,
§ 18,
stk. 1
og 2,
§ 21,
stk. 1-3,
§ 22,
stk. 1,
§ 24,
stk. 1,
§ 25,
§ 37,
stk. 4,
§ 80,
stk. 4,
og § 81,
stk. 3,
|
|
|
2) § 4,
stk. 1
og 2,
hvis
overtrædelsen
udgør
fremkørsel
mod rødt
lyssignal,
kørsel
mod
kørselsretningen,
overskridelse
af
spærrelinjer
eller
overskridelse
af
ubrudt
kantlinje
i
forbindelse
med
ulovlig
kørsel i
nødspor,
|
|
|
3) § 23
eller
forbud
mod
overhaling
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
4) § 26,
stk. 2-4
og 6,
eller
vigepligt
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
|
|
|
5)
§§ 42-
43 a
eller
anden
hastighedsgrænse
fastsat
ved
færdselstavler
eller
anden
afmærkning,
hvis
hastighedsoverskridelsen
er på
mere end
30 pct.,
eller
|
|
|
6) § 53,
stk. 3,
hvis
alkoholkoncentrationen
i blodet
under
eller
efter
kørslen
ikke
overstiger
0,80
promille.
|
|
|
Stk. 3.
Under
samme
betingelser
som
nævnt i
stk. 2
skal
retten
til at
føre de
i § 125
nævnte
køretøjer
frakendes
føreren
af et
sådant
køretøj,
hvis
føreren
har
gjort
sig
skyldig
i to
forhold
omfattet
af
stk. 2
og
forholdene
er
begået
inden
for de
første 3
år efter
førstegangserhvervelse
af
førerret.«
|
|
|
Stk. 2-4
bliver
herefter
stk. 4-6.
|
|
|
|
|
|
17.
§ 126,
stk. 2,
nr. 2,
der
bliver
stk. 4,
nr. 2,
affattes
således:
|
|
|
»2) har
gjort
sig
skyldig
i flere
forhold,
der hver
for sig
medfører
frakendelse
af
førerretten
efter
stk. 1,
nr. 1-5,
eller
stk. 2
eller
3,«.
|
|
|
|
|
|
18.
I
§ 126,
stk. 3,
der
bliver
stk. 5,
ændres
»stk. 2«
til:
»stk. 4«.
|
|
|
|
|
|
19.
I
§ 126,
stk. 4,
der
bliver
stk. 6,
indsættes
efter
Ȥ 126,
stk. 1,
nr. 1-3,
5 eller
6,«:
»eller
stk. 3,«.
|
|
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
Stk. 1.
§ 1,
nr. 9,
10, 14,
15, 20
og 21,
træder i
kraft
den 1.
juni
2004.
|
|
|
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
tidspunktet
for
ikrafttrædelsen
af § 1,
nr. 1-8,
11-13 og
16-19.
|
|
2.
§ 2,
stk. 2
,
ophæves.
|
|
|
|
|
|
§ 3 |
|
|
Stk. 1.
Loven
træder i
kraft
den 1.
september
2005.
|
|
|
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
tidspunktet
for
ikrafttrædelsen
af
§ 125,
stk. 2
og 3,
som
affattet
ved
denne
lovs
§ 1, nr.
18. |
|
|
Stk. 3.
Personer,
der
inden
den 1.
september
2005 er
frakendt
retten
til at
føre et
motordrevet
køretøj,
hvortil
der
kræves
kørekort,
for
bestandigt,
jf.
færdselslovens
§ 127,
kan
generhverve
førerretten,
når der
er
forløbet
10 år
fra den
seneste
dom,
hvorved
den
pågældende
blev
frakendt
førerretten
for
bestandigt,
medmindre
de
hensyn
der er
nævnt i
§ 128,
stk. 3,
som
affattet
ved
denne
lovs
§ 1, nr.
18,
taler
imod en
generhvervelse.
|
Bilag 2
Bødeberegning
Forslaget
indebærer, at
bødestørrelsen
for
spirituskørsel i
alle tilfælde er
afhængig af den
pågældendes
indtægtsforhold,
også i
intervallet
0,51-0,80
promille.
Det foreslås
endvidere at
graduere
bødestørrelsen
efter
alkoholpromillens
størrelse,
således at bøden
bliver større,
jo højere
promillen har
været.
Dette vil kunne
ske ved, at
bøden fortsat
udmåles med
udgangspunkt i
den pågældendes
månedlige
nettoløn, men
således at den
ganges med
alkoholpromillens
størrelse.
Hermed markeres
på en enkel og
letforståelig
måde det
forhold, at
spirituskørsel
er farligere, jo
højere promillen
er.
Bøden kan
beregnes ud fra
følgende formel:
Årlig
bruttoindtægt x
1.000 kr. x
promillens st.
25.000 kr.
Denne beregning
er ikke
umiddelbart
anvendelig i
tilfælde, hvor
der er
usikkerhed om
promillens
præcise
størrelse, eller
hvor promillen
ikke er kendt
(§ 53, stk. 2).
Såfremt
promillens
størrelse ikke
kan fastlægges
præcist, men dog
indenfor et
interval (f.eks.
mellem 1,50 og
2,00), følger
det af
princippet om,
at enhver tvivl
skal komme den
anklagede til
gode, at det er
intervallets
laveste værdi,
som må lægges
til grund for
bødeberegningen.
I tilfælde, hvor
promillen ikke
er kendt –
heller ikke
indenfor et
interval (§ 53,
stk. 2) –
foreslås det, at
bøden beregnes
som en måneds
nettoløn ganget
med den laveste
promille i det
strafbare område
(0,51).
Det forudsættes,
at bødens
størrelse
afrundes til
nærmeste tal
deleligt med
500, jf.
færdselslovens §
118 a, stk. 1.
Forslaget vil
indebære, at
bøden udmåles
til en måneds
nettoløn ved en
promille på
1,00, det halve
af en måneds
nettoløn ved en
promille på 0,51
og 2 gange en
måneds nettoløn
ved en promille
på 2,00.
Ved en årlig
bruttoindtægt på
300.000 kr. vil
bøden efter
forslaget skulle
beregnes
således:
En måneds
nettoløn:
300.000
kr./25.000 *
1.000 = 12.000
kr. (1.000 kr.
pr. 25.000 kr.
årlig
bruttoindtægt)
Promille 0,51:
12.000 *
0,51 = 6.120
afrundet til
nærmeste tal
deleligt med 500
= 6.000 kr. (mod
4.000 kr. efter
gældende
takster)
Promille 1,50:
12.000 *
1,5 = 18.000 kr.
(mod 12.000 kr.
efter gældende
takster).
Promille 2,00:
12.000 *
2,00 = 24.000
kr. (mod 12.000
kr. efter
gældende
takster).
Bilag 3
Oversigt over
straffen for
spirituskørsel -
gældende ret
sammenholdt med
lovforslaget
Nedenstående
oversigt viser
gældende ret
over straffen
for
spirituskørsel
sammenholdt med
lovforslaget.
Oversigten
svarer til det,
der er beskrevet
ovenfor i pkt.
4.3.
Lovforslaget
indebærer en
væsentlig
forenkling af
den gældende
udmålingspraksis
for
spirituskørsel.
Samtidig vil
forslaget i
langt de fleste
tilfælde
indebære en
skærpelse af
straffen for
spirituskørsel i
forhold til
udmålingsniveauet
efter den
gældende
praksis. På
enkelte
positioner vil
forslaget dog
kunne medføre en
mindre lempelse.
Førstegangstilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
Bøde på
4.000
kr. |
Bøde (1
måneds
nettoløn
gange
promillens
størrelse)
|
0,81-2,00
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
Bøde (1
måneds
nettoløn
gange
promillens
størrelse)
|
2,01-2,50
|
14 dages
fængsel*
|
20 dages
fængsel**
|
2,51-
|
20 dages
fængsel*
|
20 dages
fængsel**
|
* Der vil som
udgangspunkt
blive idømt en
betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt en
tillægsbøde, jf.
ovenfor pkt.
4.3.
Der vil som
udgangspunkt
blive idømt en
betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
samt en
tillægsbøde på
en måneds
nettoløn eller
en betinget
frihedsstaf med
vilkår om
alkoholistbehandling
samt en
tillægsbøde.
Andengangstilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
Bøde på
5.000
kr. |
10 dages
fængsel**
|
0,81-1,50
|
10 dages
fængsel*
|
10 dages
fængsel**
|
1,51-2,00
|
14 dages
fængsel*
|
10 dages
fængsel**
|
2,01-2,50
|
20 dages
fængsel*
|
30 dages
fængsel**
|
2,51-
|
30 dages
fængsel*
|
30 dages
fængsel**
|
* Der vil som
udgangspunkt
blive idømt en
betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt en
tillægsbøde, jf.
ovenfor pkt.
4.3.
Efter
lovforslaget vil
der – afhængigt
af straffen i
førstegangstilfældet
– blive idømt
enten ubetinget
frihedsstaf
eller betinget
frihedsstraf med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling
samt en
tillægsbøde.
Tredjegangstilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
10 dages
fængsel
|
20 dages
fængsel**
|
0,81-2,00
|
30 dages
fængsel*
|
20 dages
fængsel**
|
2,01-2,50
|
30 dages
fængsel*
|
40 dages
fængsel**
|
2,51-
|
40 dages
fængsel*
|
40 dages
fængsel**
|
* Straffen for
en eventuel
samtidig kørsel
i
frakendelsestiden
vil som
udgangspunkt
være omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel
i
frakendelsestiden
vil skulle
indregnes.
Fjerdegangstilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
14 dages
fængsel
|
30 dages
fængsel**
|
0,81-2,00
|
Omkring
40 dages
fængsel*
|
30 dages
fængsel**
|
2,01-
|
Omkring
40 dages
fængsel*
|
50 dages
fængsel**
|
* Straffen for
en eventuel
samtidig kørsel
i
frakendelsestiden
vil som
udgangspunkt
være omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel
i
frakendelsestiden
vil skulle
indregnes.
Femtegangstilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
Mindst
14 dages
fængsel
|
40 dages
fængsel**
|
0,81-2,00
|
Omkring
60 dages
fængsel*
|
40 dages
fængsel**
|
2,01-
|
Omkring
60 dages
fængsel*
|
60 dages
fængsel**
|
* Straffen for
en eventuel
samtidig kørsel
i
frakendelsestiden
vil som
udgangspunkt
være omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel
i
frakendelsestiden
vil skulle
indregnes.
Sjettegangstilfælde
og senere
tilfælde
Promille
|
Straf
efter
gældende
ret
(uden
skærpende
omstændigheder)
|
Straf
efter
lovforslaget
|
0,51-0,80
|
Mindst
14 dages
fængsel
|
50 dages
fængsel**
|
0,81-2,00
|
Omkring
3
måneders
fængsel*
|
50 dages
fængsel**
|
2,01-
|
Omkring
3
måneders
fængsel*
|
70 dages
fængsel**
|
* Straffen for
en eventuel
samtidig kørsel
i
frakendelsestiden
vil som
udgangspunkt
være omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel
i
frakendelsestiden
vil skulle
indregnes.
I senere
tilfælde end
sjettegangstilfælde
foreslås det, at
det opstillede
system følges,
således at
straffen inden
for de enkelte
positioner (dvs.
promille i
intervallet
0,51-2,00 og
promille over
2,00) forhøjes
med 10 dages
fængsel pr.
gentagelsestilfælde.
Bilag 4
Oversigt over
straffen for
kørsel i
frakendelsestiden
(gældende ret
sammenholdt med
lovforslaget)
Straffen for
kørsel i
frakendelsestiden
i
førstegangstilfælde
er en bøde
svarende til en
måneds nettoløn.
Lovforslaget
medfører ingen
ændringer i
denne praksis.
For at bringe
overensstemmelse
mellem
sanktionerne for
spirituskørsel
og kørsel i
frakendelsestiden
foreslås det, at
straffen for
gentagen kørsel
i
frakendelsestiden
skal svare til
straffen for
spirituskørsel i
gentagelsestilfælde
med en promille
i intervallet
0,51-2,00.
Efter
lovforslaget vil
straffen i
andengangstilfælde
blive 10 dages
fængsel. Dette
vil for så vidt
angår straffens
længde indebære
en lempelse i
forhold til
gældende ret,
hvor straffen er
14 dages
fængsel. Det
foreslås, at
straffen som
udgangspunkt
bliver gjort
betinget med
vilkår om
samfundstjeneste
og tillægsbøde
på en måneds
nettoløn eller
betinget med
vilkår om
alkoholistbehandling
og en
tillægsbøde på
en halv eller
hel måneds
nettoløn.
I
tredjegangstilfælde
svarer
lovforslaget til
de gældende
retningslinjer
for fastsættelse
af
frihedsstraffens
længde, dvs. 20
dages fængsel.
Det forudsættes,
at straffen
stiger med 10
dages fængsel
for hvert
gentagelsestilfælde.
Som ved
spirituskørsel
foreslås det, at
der som
udgangspunkt
ikke skal
idømmes en ny
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
eller
alkoholistbehandling,
hvis den
pågældende
tidligere er
dømt for kørsel
i
frakendelsestiden,
og vedkommende i
gentagelsesvirkningsperioden
på ny gør sig
skyldig i kørsel
i
frakendelsestiden.
I
tredjegangstilfælde
af kørsel i
frakendelsestiden
vil hovedreglen
således være, at
straffen bliver
ubetinget
fængsel i 20
dage. Der bør
efter forslaget
herefter kun i
særlige tilfælde
idømmes en ny
betinget dom med
vilkår om
samfundstjeneste
i
tredjegangstilfælde.
Kørsel i
frakendelsestiden
|
Straf
–
gældende
ret
|
Straf
-
lovforslaget
|
1. gang
|
Bøde (en
måneds
nettoløn)
|
Bøde (1
måneds
nettoløn)
|
2. gang
|
14 dages
fængsel
|
10 dages
betinget
fængsel
med
vilkår
om
samfundstjeneste
eller
alkoholist-behandling
samt
tillægsbøde
|
3. gang
|
20 dages
fængsel
|
20 dages
ubetinget
fængsel
|
4. gang
|
30 dages
fængsel
|
30 dages
ubetinget
fængsel
|
5. gang
|
40 dages
fængsel
|
40 dages
ubetinget
fængsel
|
6. gang
|
50 dages
fængsel
|
50 dages
ubetinget
fængsel
|
7. gang
|
60 dages
fængsel
|
60 dages
ubetinget
fængsel
|
Bilag 5
Oversigt over
frakendelsestiden
i sager om
spirituskørsel
(gældende ret
sammenholdt med
lovforslaget)
Førstegangstilfælde
Promille
|
Frakendelse
efter
gældende
ret
|
Frakendelse
efter
udvalgets
forslag
|
0,51-0,80
|
Ingen
frakendelse
|
Betinget
frakendelse
|
0,81-1,20
|
Betinget
frakendelse
|
Betinget
frakendelse
|
1,21-1,50
|
Ubetinget
frakendelse
i 1 år
|
Ubetinget
frakendelse
i 3 år
|
1,51-2,00
|
Ubetinget
frakendelse
i 2 år
|
Ubetinget
frakendelse
i 3 år
|
2,01-
|
Ubetinget
frakendelse
i 2½ år
|
Ubetinget
frakendelse
i 3 år
|
Andengangstilfælde
Promille
|
Frakendelse
efter
gældende
ret
|
Frakendelse
efter
udvalgets
forslag
|
0,51-0,80
|
Ingen
frakendelse
|
Ubetinget
frakendelse
i 3 år
|
0,81-1,20
|
3 år,
hvis
førstegangstilfældet
medførte
betinget
frakendelse
ellers 5
år |
Ubetinget
frakendelse
i 3 år
|
1,21-1,50
|
3 år,
hvis
førstegangstilfældet
medførte
betinget
frakendelse
ellers 5
år |
Ubetinget
frakendelse
i 5 år
|
1,51-
|
Ubetinget
frakendelse
i 5 år
|
Ubetinget
frakendelse
i 5 år
|
Tredjegangstilfælde
Promille
|
Frakendelse
efter
gældende
ret
|
Frakendelse
efter
udvalgets
forslag
|
0,51-0,80
|
Ingen
frakendelse
|
Ubetinget
frakendelse
i 5 år
|
0,81-1,20
|
5 år,
hvis
begge de
tidligere
kørsler
har
været
med en
promille
i
intervallet
0,81-1,20
ellers
10 år
|
Ubetinget
frakendelse
i 5 år
|
1,21-
|
Ubetinget
frakendelse
i 10 år
|
Ubetinget
frakendelse
i 10 år*
|
* Der er dog
mulighed for
frakendelse for
bestandig, hvis
føreren ved
kørslen har
begået en eller
flere grove
kørselsfejl,
hvor kørslen har
resulteret i
alvorlig
personskade, og
hvor der
foreligger
sådanne
oplysninger om
førerens
tidligere
færdselslovsovertrædelser,
at en
frakendelse af
førerretten for
bestandig
skønnes påkrævet
af hensyn til
retshåndhævelsen.
Fjerdegangstilfælde
og senere
tilfælde
Promille
|
Frakendelse
efter
gældende
ret
|
Frakendelse
efter
udvalgets
forslag
|
0,51-0,80
|
Ingen
frakendelse
|
Ubetinget
frakendelse
i 10 år*
|
0,81-
|
Frakendelse
for
bestandig
|
Ubetinget
frakendelse
i 10 år*
|
* Der er dog
mulighed for
frakendelse for
bestandig, hvis
føreren ved
kørslen har
begået en eller
flere grove
kørselsfejl,
hvor kørslen har
resulteret i
alvorlig
personskade, og
hvor der
foreligger
sådanne
oplysninger om
førerens
tidligere
færdselslovsovertrædelser,
at en
frakendelse af
førerretten for
bestandig
skønnes påkrævet
af hensyn til
retshåndhævelsen.