|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Per R. Andersen, Sorø). (Marie S. Mikkelsen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Trine Poulsen (kst.) med domsmænd). Retten i Århus' dom af 5. januar 2010: Anklageskrift er modtaget den 18. maj 2009. T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 15, stk. 3, § 21, stk. 1, og § 42, stk. 5, ved den 31. august 2007 ca. kl. 16.20 at have ført personbil, reg.nr. - - - på særlig hensynsløs måde ad Østjysk Motorvej i nordlig retning fra Hørning i syd til Århus Nord over en strækning på ca. 16 km med en hastighed af 110-160 km/t., selvom hastigheden ved skiltning var fastsat til 110 km/t., med en afstand varierende fra 5 til 15 meter til den forankørende ambulance under udrykning, samtidig med at han foretog flere overhalinger højre om, hvilket alt indebar risiko for påkørsel. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte straffes med en bøde. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget for en periode på 6 måneder, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5. T har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger: T har forklaret, at han kørte i en Volvo V70 med reg. nr. - - -. Han ejer fortsat bilen. Han må jo have kørt strækningen, men det er længe siden. Han kan huske, at han kørte bag en ambulance, der kørte med udrykning. Da ambulancen kom bagfra, trak han ind, så ambulancen kunne komme forbi. Han fulgte med de forankørende biler efter ambulancen. Han kørte ikke lige bag den i starten. Han lå som nr. 3 eller 5 bag ambulancen. Han blev den forreste bil på et tidspunkt, da de andre kørte fra, og kørte nu lige bag ved ambulancen i højre spor af motorvejen. Han kørte bag den, indtil den drejede fra ved Århus Nord. Der stod vist Skejby på skiltet. Han fortsatte ligeud ad motorvejen. Han mener, at ambulancen lå i samme vognbane hele tiden. Han mener ikke, den trak ud til overhaling. Han mener ikke, at den overhalede højre om, og det gjorde han heller ikke. Han fulgte bare trafikken. Han koncentrerede sig ikke om »sine sidemennesker«. Der må have været biler, der kørte i kortege i venstre side. Han husker ikke, at han overhalede »indenom«, men han foretog måske forbikørsler. Han lå vel 20-25 meter bag ambulancen, når han lå tættest på. Ellers lå han vel 30-40 meter bag den. De kørte ikke særligt hurtigt. Det var fredag, og der var meget trafik. Han mener, at ambulancen og han hele tiden kørte i den inderste vognbane, for bilerne i venstre vognbane kørte langsommere. Han mener, at han så en politibil, der kørte foran ambulancen i samme vognbane. Han kan ikke komme hastigheden nærmere end 60-110 km/t. på strækningen. Han mindes ikke, at ambulancen kørte i midten af vognbanerne. Han skulle også mod nord og fulgte bare med trafikken. Han husker, han afgav forklaring til politiet pr. telefon, da han var ankommet til sit bestemmelsessted i Vildemosen. Han vil tro, det er det samme, han har forklaret til denne politimand. Betjenten nævnte, at ambulancen kørte med en døende mand. Det var det, han fik at vide, men han ved ikke hvorfor. Han ved ikke, over hvor lang en strækning kørslen foregik. Han er ikke kendt i området. Han er vognmand og kører ca. 100.000 km om året. Hans bil er en Bordeaux Volvo V70, og den var 5 år gammel. Ambulancen var en Ford Transit. Man kan ikke sammenligne de to biltyper. Hvis han bremsede, ville han »stå der«, hvilket Transitten ikke ville kunne, da den har meget længere bremselængde. Ambulancen var en almindelig type. Der var nok et par vinduer for oven i bagdørene, og bilen er vel tre meter høj. Volvo'en er vel 1½ meter høj. Tiltalte sidder tæt på jorden i Volvo'en. Hvis han får en ubetinget frakendelse, må han vel dreje nøglen i firmaet. Han har en ansat i forretningen, og de har to biler. A har som vidne forklaret, at han er ansat som Falckredder i Vejle. Han var fører af den pågældende ambulance med både læge og narkosesygeplejerske. De kørte mod nord mod Skejby. De var ved Århus Syd/Nord. Der var fri bane på motorvejen. Der var en bil, der trak ud foran ham, men trak ind mellem to biler igen, da han observerede ambulancen. Umiddelbart efter trak vedkommende ud bag dem. De kørte med horn og blink aktiveret. Bilen placerede sig lige bag dem. Det var ubehageligt, at den kørte så tæt på. De fik politieskorte kort efter udfletningen ved Århus Syd. Vidnet var oppe på 150 km/t. på et tidspunkt. Bilen fulgte med hele vejen til Skejby. Vidnet måtte skifte vognbane, da trafikken stod stille foran dem, og de måtte bremse ned, og det var ubehageligt, at bilen lå så tæt bag dem. De måtte køre mellem rækken af biler i midten af vognbanerne, hvilket skete omkring Tilst afkørslen. Han husker ikke, om det var første vognbaneskift. De kørte forbi mange biler på strækningen. De overhalede også højre om. Det drejede sig nok om 12-15 biler i ydersporet, hvor politiet måtte lave en »vifte« for at gøre plads til ambulancen. Bilen var 25-50 meter lige bag dem. Vidnet orienterede sig i spejlene, og det var hans vurdering med hensyn til afstanden. Det var meget ubehageligt som fører. Det var trafikken, der bestemte deres hastighed. Politiet ryddede vejen for dem. Det tætteste, han var på, var 25-30 meter. Han kunne ikke læse nummerpladen via spejlene. Vinduerne i bagruden er matterede, men der er en sprække i med klar glas. Lægen aflæste nummerpladen på den pågældende bil. Der var ingen tidspunkt, hvor afstanden mellem dem var stor. De tog farten af, hvor der ikke var meget trafik, men de steder, hvor der ikke var meget trafik, satte de farten op til ca. 150 km/t. Hastigheden varierede meget. Afstanden til bilen forøgedes lidt, når de satte farten op, men ikke mere end 50 meter. Det var den eneste bil, der fulgte efter dem. Da de kørte i viften, holdt de andre biler næsten helt stille. Han havde ikke radiokontakt til politiet, hvilket kræver specialradioer. De prøvede at ringe til politiet, men nåede ikke at komme igennem, inden frakørslen ved Århus Nord. De kørte i overhalingsbanen hele tiden. B har som vidne forklaret, at hun er læge og var med i en ambulance på motorvejen fra Vejle til Skejby med en hjertepatient. Det var en kørsel de kalder »En kørsel 1«. De skal forbi trafikken. De må helst ikke stoppe under kørslen. Hun sad med ryggen til kørselsretningen, og der sad en narkosesygeplejerske i sædet til højre for vidnet. Hun kiggede bagud det meste af tiden. De har en matteret rude bagest i ambulancen. Hun hørte falckmanden bede om politieskorte. Han sagde i radioen, at der lå en bil lige i røven af dem - meget tæt på. Hun tænkte, at hun kunne se nummerpladen gennem bagruden, og oplyste nummerpladen til redderen. Hun mener hun sad på førnævnte sæde. Hun må rejse sig en gang i mellem. Hun skal op at stå for at nå patienten og apparaterne. Hun gav nummeret til Falckredderen. Trafikken var tæt, og de skulle have politieskorte. Hun hørte, han sagde, der lå en bil tæt bag dem. Hun kunne se nummerpladen. Hun vil tro, at bilen bagved lå max. 10 meter bag dem. Hun var oppe at stå på andre tidspunkter, hvor hun fortsat så personbilen bag dem. Hun spurgte redderen, hvor hurtigt de kørte, og han svarede 160 km/t. Dette var lige efter, hun havde aflæst nummerpladen, sådan som hun husker det. Hun mener, hun kiggede på speedometeret. Hun mener, kørslen fandt sted omkring kl. 16. Hun mener, hun havde fået fri på det tidspunkt. Hun kunne ikke se føreren af bilen, men hun havde indtryk af, at det var en stor person, der sad bag rattet og en mindre person på førersædet. Dette skyldtes lysindfaldet. Ambulancen har to døre bagi. Det var en standardambulance. Hun mener, man kigger ud af højre bagrude indefra. Det sidder i den øverste halvdel af døren. Det er et forholdsvis lille vindue i forhold til dørfladen. C har som vidne forklaret, at hun var sammen med T på vej nord på på motorvejen. De kører tit på strækningen. Hun sidder gerne og strikker og læser, når de kører bil. På et tidspunkt kiggede hun op, og der kørte en ambulance, men der var 1-2 biler mellem dem. Hun kiggede op igen senere, da tiltalte kom med et udbrud, hvor hun så en ambulance på frakørslen. Der hang en mand ud af sideruden i førersiden. Hun troede, han fotograferede med en mobiltelefon, hvilket hun synes var underligt. Hun har ingen fornemmelse af tidsforløbet. Det var en jævn kørsel, og der var ingen opbremsninger under kørslen. Hun fornemmede, at de ikke kørte så hurtigt, som de plejede. Hun bliver nemt køresyg. Hun kan ikke huske, hvilket spor de kørte i, men hun har en fornemmelse af, at det var det venstre spor. Hun kiggede op, da tiltalte sagde: »det var lige godt pokkers«. Hun tror kun, hun kiggede op de to gange. Hun hørte ikke udrykningssignaler. D har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske og var med under den pågældende kørsel. Hun var placeret til venstre for båren, og lægen, B, sad bag redderen. Hun kan kigge i alle retninger i bilen. Hun var oppe at stå, fordi de blev opmærksom på af redderne, at en bil kørte meget tæt på ambulancen. Hun kiggede også ud af bagruden, Afstanden føltes som 1-1½ meter. De kørte med høj hastighed. Hun mener redderne sagde, at de kørte 150-160 km/t. Hun husker ikke, om hun selv registreringsnummeret på bilen. Hun så det, men husker det ikke i dag, eller om hun oplyste det til politiet. Hun observerede bilen flere gange. De skiftede vognbane, og bilen fulgte efter dem. Hun rejste sig også for patienten, der var meget dårlig. Bilen var max. 5-10 meter fra dem, når den var længst væk, da hun observerede den. De observerede første gang bilen nord for Skanderborg. Hun husker ikke, hvilket vindue hun kiggede ud af. Det må være venstre side fra hendes vinkel, som hun var placeret i bilen. Vinduerne er placeret ca. midt i døren. Hun er vant til at køre i udrykningskøretøjer. Politiassistent P har som vidne forklaret, at han blev kaldt ud til en politieskorte. Han mener, det var ved Genvejen ved Hørning. Ambulancen kom sydfra og skulle til Skejby. De aktiverede udrykning og lagde sig ud foran ambulancen. Afstanden afhænger af trafikken. Der var tæt trafik nogle steder på strækningen. Deres afstand til ambulancen svinger mellem 50 og 150 meter. Der blev observeret en bordeaux Volvo V70. De lagde mærke til, at den fulgte efter ambulancen. Den fulgte de samme manøvrer som vidnet og ambulancen. Det kunne han se ved hjælp af spejlene. De lå på en hastighed mellem 110-160 km/t. Hvor trafikken er tæt, er hastigheden ca. 100-110 km/t. Vidnet kørte ind i midten mellem de to vognbaner, så de andre bilister kan trække ud til siden. Ambulancen fulgte efter dem, og det gjorde Volvo'en også. For ham så det ud som om, Volvo'en kørte meget tæt i forhold til hastigheden. Han husker ikke, de fik besked om at få bilen væk. Patienten havde 1. prioritet. Han kan ikke huske, hvor mange biler de overhalede eller kørte forbi. Trafikken var så tæt, at de valgte at køre i midten. Da de kom til Århus Nord, så de Volvo'en fortsatte ad motorvejen mod nord, og der kunne de observere registreringsnummeret. De kunne se, der var en mand og en kvinde i bilen. Personalet i ambulancen var noget chokerede, og de rettede henvendelse til ham, og der foretoges afhøringer. Han foretog en måling af strækningen efterfølgende. Hans angivelse af hastighed og afstand er hans egen vurdering. Der var ingen konkret fare, hvor andre bilister kunne komme til skade. Han ved ikke, hvorfor han ikke udførte speedometerkontrol den pågældende dag, hvilket jo er normal procedure. Tiltalte har første gang erhvervet førerret den 2. november 1962. Tiltalte er tidligere straffet ved udenretlig bødeforelæg 2.000 kr., klipværdi: 01, for overtrædelse af færdselslovens 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og § 80, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Efter de afgivne vidneforklaringer er det bevist, at tiltalte over den omhandlede strækning kørte med kort afstand til den forankørende ambulance, og at afstanden ved flere tilfælde kun var omkring 10 meter, ligesom tiltalte i flere tilfælde kørte med en hastighed på omkring 110-150 km/t. og foretog overhalinger højre om, idet han blandt andet kørte efter ambulancen, da denne kørte mellem to vognbaner, og derved foretog overhaling af adskillige biler, der kørte langsomt i venstre vognbane. Det fremgår af sagens oplysning, at transporten skete med en alvorligt syg hjertepatient, og at ambulancen var eskorteret af en forankørende politibil, der ligesom ambulancen kørte med udrykningslys og signaler. Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 3.000 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 3, § 21, stk. 1, og § 42, stk. 5. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. 2 af rettens medlemmer finder, at tiltalte under de anførte omstændigheder har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at han har fremkaldt nærliggende fare på andres person eller ting. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 128. Et af rettens medlemmer finder, at tiltalte alene bør straffes med en betinget frakendelse, og har lagt vægt på, at tiltaltes hastighed ikke er endeligt målt. Der er afsagt dom efter stemmeflertallet. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Århus har den 5. januar 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at der ikke sker frakendelse af førerretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Rigspolitiet, Færdsels og Beredskabsafdeling, har til brug for sagen afgivet en erklæring af 15. januar 2008 om risiko for sammenstød ved kørsel med ringe afstand til forankørende. Forklaringer Vidnerne A og B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. A har supplerende forklaret, at man som ambulancefører oplever mange farlige situationer, navnlig når bilister ikke er opmærksomme på en udrykningskørsel. Det forekommer derfor, at man skal foretage undvigemanøvrer, når foranliggende bilister foretager en manøvre, fordi man ikke er opmærksom på ambulancen. Den pågældende dag rekvirerede han politieskorte, da der på grund af patienten var behov for arbejdsro for læge og sygeplejerske. Det var meget ubehageligt, at Volvo'en lå så tæt bag ambulancen. Det er meget svært at vurdere afstanden i sidespejle, men undertiden kunne han ikke se andet end bagenden af Volvo'en i sidespejlene. Han vurderede, at det var en farlig situation. Hvis der var opstået behov for en pludselig opbremsning på grund af en forankørende bilist, ville der være sket påkørsel. Der var tale om tæt trafik omkring Århus, men det er ikke usædvanligt. Han vil tro, at ambulancens hastighed har været ca. 80 km/t. i de situationer, hvor de kørte i midten af vejbanen. Det er korrekt, at afstanden til Volvo'en forøgedes, når vidnet satte hastigheden op. B har supplerende forklaret, at de den pågældende dag transporterede en akutpatient, og at patientens tilstand var livstruende. Hun hørte første gang om den bagvedliggende bil i forbindelse med, at ambulanceføreren rekvirerede politieskorte. Hun så ud af bagruden på ambulancen og aflæste bilens registreringsnummer. Efter hendes vurdering lå bilen ca. 10 meter bag ambulancen. Hun vil tro, at der havde været en stor risiko for sammenstød, hvis ambulancen havde bremset pludseligt op. Det er vanskeligt at udtale sig om, hvilken betydning en opbremsning ville kunne have haft for patientens tilstand, men der var en risiko for, at et brysttraume ville have forværret patientens tilstand. Tiltalte er tidligere straffet ved - udenretlig bødevedtagelse af 5. juni 2008 på 2.000 kr. og klipværdi 1 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og § 80, stk. 1, og - udenretlig bødevedtagelse af 6. januar 2010 på 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287. Landsrettens begrundelse og resultat Det findes også efter bevisførelsen for landsretten efter vidnernes forklaringer bevist, at tiltalte kørte efter ambulancen, da denne kørte mellem de to vognbaner med biler på begge sider, og således foretog overhaling til højre om andre biler. Ligeledes findes det bevist, at tiltalte i flere tilfælde kørte med en hastighed, der overstiger de tilladte 110 km/t. Vurderingen af afstanden mellem ambulancen og tiltaltes bil er baseret på vidnernes og tiltaltes forklaringer herom. Vidnerne har indbyrdes forklaret forskelligt om afstanden mellem ambulancen og tiltaltes bil, og vidnernes observationer er baseret på lejlighedsvise observationer gennem spejle eller bagruden fra den forankørende ambulance. Det findes dog ved de afgivne vidneforklaringer ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte under kørslen i flere tilfælde har kørt med en afstand, som indebar fare for påkørsel, såfremt den forankørende ambulance havde foretaget en pludselig opbremsning. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes, at straffen er fastsat som sket, idet det bemærkes, at landsretten under hensyn til, at der har været tale om overhalinger højre om adskillige biler, ikke finder grundlag for at nedsætte bøden. Straffen fastsættes tillige i medfør af straffelovens § 89. Landsretten finder, at tiltalte ved sin kørsel - ved at have kørt med for høj hastighed, at have overhalet højre om og ved at have kørt med for kort afstand til forankørende - har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltaltes kørsel har som anført indebåret en fare for påkørsel, såfremt den forankørende ambulance havde foretaget en kraftig opbremsning, men der opstod ifølge politiassistent P's forklaring ikke konkret fare i forbindelse med kørslen. Landsretten finder, at der ikke er fuldt tilstrækkelig grundlag for at anse tiltaltes kørsel som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, som er en forudsætning for at anse kørslen for særlig hensynsløs, og tiltaltes kørsel kan derfor ikke anses for omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5. Frakendelse af førerretten skal herefter alene ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||