Af anke 5-S.635/1992 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Bent Nielsen, Risskov, e.o.) - fremgik, at T havde erkendt sig skyldig i spirituskørsel, jf. færdselslovens § 53, stk. 1, ved den 28. april 1991 kl. 20.25 at have ført en varebil ad Silkeborgvej i nærheden af vejarbejdet/brobygningsarealet ved Årslev kro.
 

I en blodprøve udtaget s.d. kl. 21.35 fandtes en blodalkoholpromille på mindst 1,64.
 

T forklarede, at han forinden kørslen havde drukket 6-8 almindelige pilsnere. Han havde ikke drukket spiritus efter kørslens ophør, og indtil blodprøve blev udtaget. Han følte, at han på grund af spiritusindtagelsen ikke selv kunne køre sin bil til Silkeborg. Han bad derfor en kammerat køre bilen. Den havde et færdselsuheld ved Årslev Kro. Efter at politiet var ankommet og var i gang med afhøring og havde foretaget opmålinger, bakkede tiltalte bilen en ca. 15 meter ind på en nedkørsel, så bilen ikke længere holdt til gene for trafikken ad cykelstien på Silkeborgvej. Da han steg ud af bilen, anholdt politiet ham. Han vil mene, at hans bruttoindkomst på årsbasis er omkring 250.000 kr.
 

Politiassistent Jan Baagø forklarede, at han sammen med en kollega blev kaldt til et færdselsuheld på Silkeborgvej. Tiltaltes bil, som var blevet ført af en kammerat til tiltalte, holdt parkeret uden for kørebanen i vejens sydlige side. Den holdt ikke til gene for færdslen. Vidnet og kollegaen havde været på stedet nok 1/2 time og foretaget forskelligt i anledning af færdselsuheldet. Vidnet havde også talt med tiltalte, men ikke afhørt ham. Vidnet så, at tiltalte bakkede bilen ned i en nedkørsel ca. 15 meter. Vidnet huskede ikke, om vidnet havde sagt til tiltalte, at politiet var færdig med opmålingen. Såfremt bilen havde holdt til gene for færdslen, ville vidnet have foranlediget bilen fjernet.

Ved Århus rets 9. afdelings dom 11. februar 1992 fastsattes straffen til en bøde på 10.000 kr. Førerretten frakendtes ubetinget for et tidsrum af 2 år.
 

Tiltalte har påstået formildelse, således at bøden nedsættes, og at der alene sker en betinget frakendelse af førerretten.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 

Tiltalte og vidnet, politiassistent Bjarne Baagø, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at politiet på hans forespørgsel herom havde oplyst, at opmålingsarbejdet var afsluttet, da han foretog bakningen. Under bakningen befandt bilen sig alene på cykelstien og græsrabatten. Bjarne Baagø har supplerende forklaret, at han havde talt med tiltalte om fjernelse af bilen. Tiltalte gav udtryk for, at han selv ville drage omsorg for at få fjernet bilen. Efter vidnets opfattelse kunne en cyklist sagtens have passeret tiltaltes bil enten ved at benytte græsrabatten mellem kørebanen og cykelstien eller ved at trække ud på kørebanen.
 

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges tiltaltes forklaring om, på hvilken måde og over hvilken strækning kørslen er foregået, til grund. Der findes endvidere ikke grundlag for at anfægte, at tiltalte ved den pågældende lejlighed havde den opfattelse, at det var færdselsmæssigt velbegrundet at flytte bilen fra et sted hvor den kunne være til gene for cyklister.

Der findes på denne baggrund at foreligge sådanne særlige formildende omstændigheder, at der i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, alene skal ske betinget frakendelse af førerretten.
 

Bøden findes at kunne bestemmes til 3000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 6 dage.

Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. - - -