Ø.L.D. 11. oktober 2001 i anke 4. afd. nr. S-1580-01
(Nicolaisen, Jan Uffe Rasmussen, Jørgen Steen Sørensen (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jess Lykke Gregersen, Faaborg, e.o.).
Faaborg Rets dom 30. marts 2001.
Under denne sag tiltales T til straf for
1.
straffelovens § 284, jf. § 276 - hæleri
med hensyn til tyveri - ved i starten af
november 2000 i restaurant Kinografen,
Banegårdspladsen 21 i Faaborg, af en
uidentificeret person for 250,00 kr. at
have købt en Nokia Mobiltelefon, model
3210, til en værdi af 1.349,00 kr., selv
om telefonen hidrørte fra tyveri.
2.
færdselslovens § 63 a, stk. 1, ved den
14. november 2000 ca. kl. 09.10 at have
ført registreringspligtig knallert - - -
ad Assensvej mod syd i Faaborg, selv om
han ikke havde erhvervet kørekort.
3.
færdselslovens § 63 a, stk. 1, ved den
9. december 2000 ca. kl. 22.40 at have
ført registreringspligtig knallert - - -
ad Østergade i Faaborg, selv om han ikke
havde erhvervet kørekort.
T har den 29. april 1999 modtaget
tiltalefrafald med vilkår om
ungdomskontrakt for tyveri. Prøvetiden
var 1 år.
Ved T's uforbeholdne tilståelse, hvis
rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt
foreliggende oplysninger, finder retten
tiltalte skyldig i overensstemmelse med
tiltalen.
Der er under sagen afgivet forklaring af
T. Herom henvises til retsbogen.
Straffen skulle efter straffelovens §
287, jf. § 284, jf. § 276, og
færdselslovens § 117, stk 5, jf. § 63 a,
stk. 1, jf. straffelovens § 88, stk. 4,
sidste led, sammenholdt med
færdselslovens § 118 a, stk. 3,
fastsættes til et antal dagbøder, der
skulle modsvare en bøde på 2.000 kr.
samt en bøde på 10.000 kr., svarende til
et bødekrav på i alt 12.000 kr.
Retten har overvejet at anvende
bestemmelsen i færdselslovens § 118 a,
stk. 5. Efter forarbejderne kan bl.a.
lægges vægt på, at nedsættelse kan ske,
hvis bødens samlede størrelse i sig selv
ikke forekommer rimelig.
Bøden for overtrædelse af færdselslovens
§ 63 a skal efter færdseslovens § 117,
stk. 5, 2. pkt., fastsættes under
hensyntagen til tilsigtet eller opnået
økonomisk fordel, hvorved navnlig sigtes
til den sparede udgift til at erhverve
kørekort. Retten finder, at dette
særlige hensyn, der begrunder den meget
høje normalbøde på 5.000 kr., kun bør
tages i betragtning ved én kørsel, og at
yderligere kørsler til samtidig
påkendelse kun bør straffes efter den
tidligere vægtning af en sådan
forseelse.
Retten finder under hensyn til disse
særlige hensyn bag bødestørrelsen for
overtrædelse af færdselslovens § 63 a,
at en umiddelbar sammenlægning af
normalbøderne for de enkelte forhold vil
medføre urimelige resultater, hvorfor
bøden for overtrædelserne af
færdselslovens § 63 a efter § 118 a,
stk. 5 fastsættes til 6.500 kr.
Efter straffelovens § 88, stk. 4, sidste
led, fastsættes særskilt straf for
hæleriet. Denne straf fastsættes til 10
dagbøder på hver 200 kr.
- - -
Østre Landsrets dom.
Faaborg Rets dom af 30. marts 2001 - - -
er anket af anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse af bøden for
overtrædelse af færdselsloven, således
at denne fastsættes til 10.000 kr.
T har påstået stadfæstelse.
Der er afgivet forklaring af T, der
blandt andet har forklaret, at han ikke
forud for kørslerne havde påbegyndt
køreundervisning.
Ved ændringen af færdselsloven i 1997
var det forudsat, at udmåling af bøde
for kørsel uden at have erhvervet
kørekort skulle afspejle den besparelse,
der lå heri. Der er ikke ved lov nr. 475
af 31. maj 2000 tilsigtet nogen ændring
heri.
I det foreliggende tilfælde, hvor der er
tale om to kørsler til samtidig
påkendelse, findes en bøde på 10.000 kr.
svarende til absolut kummulation ikke
efter en konkret vurdering at være
urimelig, således at færdselslovens §
118 a, stk. 5, bringes i anvendelse.
Straffen for færdselslovsovertrædelsen
forhøjes herefter til 10.000 kr.
Forvandlingsstraffen for denne del af
bødestraffen fastsættes til fængsel i 10
dage.
I øvrigt stadfæstes dommen, dog således
at forvandlingsstraffen for dagbøderne
fastsættes til fængsel.
Med sagsomkostningsspørgsmålet forholdes
efter omstændighederne som nedenfor
bestemt, jf. retsplejelovens § 1008,
stk. 4, 2. pkt.
Thi kendes for ret:
- - -
Statskassen betaler sagens
omkostninger for landsretten.