Ny
sanktionspraksis i
fiskalstraffesager
SKAT har udarbejdet
et forslag til en
samlet ændring af
sanktionspraksis i
straffesager
vedrørende
unddragelse af
skatte-, moms-,
arbejdsmarkedsbidrag
og lønsumsafgift.
Den ændrede praksis,
som er nærmere
gennemgået i afsnit
3 og 4, medfører
bl.a., at der i
overensstemmelse med
indsatsstrategien[1]
gives straflempelse
i forhold til
gældende domspraksis
for mindre grove
overtrædelser, idet
grænsen for
frihedsstraf
forhøjes fra 100.000
kr. til 250.000 kr.
Det er dog ikke
hensigten, at der i
øvrigt skal gives
straflempelse i
sager, hvor der
nedlægges påstand om
frihedsstraf. Det
vil som udgangspunkt
være sager, hvor
unddragelsen er over
250.000 kr.
Herudover er det
hensigten, at
progressionsknækket
samt
minimumsgrænserne
forhøjes til det
dobbelte, jf.
nærmere herom i
afsnit 3 og 4.
Forslag om en ændret
beregning af
normalbøden omfatter
kun
skattelovgivningen,
momsloven, lov om
arbejdsmarkedsbidrag
og
lønsumsafgiftsloven.
Told- og
punktafgiftslovgivningen
er således ikke
omfattet, jf. afsnit
5 nedenfor.
Selvom SKAT har
bemyndigelse til at
ændre retningslinier
for bødeudmåling, så
skal de
straffesager, der
kan afsluttes
administrativt, være
i overensstemmelse
med retspraksis,
således at der
sikres ensartethed i
afgørelserne.
Rigsadvokaten har
derfor anmodet SKAT
om at udfinde egnede
prøvesager i de
sager op til 250.000
kr., som ligger hos
anklagemyndigheden.
De udvalgte sager
skal dække de
forskellige
sagstyper indenfor
skatte- og
afgiftsstrafferetten,
som ønskes omfattet
af ændringen.
Efter aftale med
Rigsadvokaten har
SKAT udarbejdet
nærværende notat til
støtte for
anklagemyndigheden
samt domstolene i
prøvesagerne, og
notatet omfatter:
-
Beskrivelse af
hidtil gældende
praksis for
bødeberegning i
de sager, der
kan afsluttes
administrativt
(dvs. sager hvor
den forsætlige
unddragelse ikke
overstiger
100.000 kr.),
samt den
nuværende
retspraksis i
sager om
forsætlige
unddragelser på
over 100.000
kr., jf. afsnit
2.
-
Baggrunden for
ændringer i
bødeberegningen
og forhøjelse af
grænsen for
frihedsstraf,
jf. afsnit 3.
-
Beskrivelse af
det nye
bødeberegningssystem
og det ønskede
strafniveau i
sager med
påstand om
frihedsstraf,
jf. afsnit 4.
-
Kort resume af
den
sanktionspraksis,
der ikke ændres
på nuværende
tidspunkt, jf.
afsnit 5.
2. Hidtil
gældende praksis
Den hidtil gældende
praksis for
beregning af
normalbøden i
skatte- og
afgiftsstraffesager
blev fastlagt fra
1986 til 1990, og er
ikke i det
væsentlige ændret
siden.
Starten på processen
var betænkning nr.
1091 fra december
1986, afgivet af et
udvalg nedsat af
ministeren for
skatter og afgifter,
hvori det blev
anbefalet at
harmonisere
principperne for
beregning af
normalbøden således,
at beregningen blev
ensartet for både
skattelovsovertrædelser
og told- og
afgiftslovsovertrædelser.
Hjemlen til at
udarbejde
retningslinier for
bødeberegning lå for
skattelovgivningens
vedkommende hos det
daværende
Ligningsråd, og
praksis blev
varetaget af
Statsskattedirektoratet,
mens Direktoratet
for Toldvæsnet havde
direkte hjemmel for
told- og
afgiftslovgivningens
vedkommende.
De af udvalget
anbefalede ændringer
blev først helt
gennemført med
virkning fra 1.
oktober 1990, jf.
Told- og
Skattestyrelsens
Cirkulære nr.
1990-32, og intern
meddelelse af 29.
oktober 1990 (j.nr.
320-550-349), hvor
de to direktorater
var blevet
fusioneret i Told-
og Skattestyrelsen.
Herefter kan
retningslinierne
opsummeres som
følger:[2]
1. Grænsen for
nedlæggelse af
påstand om
frihedsstraf er en
forsætlig
unddragelse over
100.000 kr. Der er
tale om en fælles
beløbsgrænse for
forsætlig
overtrædelser af
både skatte- og
afgiftslovgivningen,
og det er den
samlede unddragelse,
der lægges til
grund. Der nedlægges
yderligere påstand
om tillægsbøde
svarende til det
unddragne beløb. Ved
andre afgifter end
moms,
arbejdsmarkedsbidrag
og lønsumsafgift er
påstanden en
tillægsbøde på
halvdelen af det
unddragne beløb.
2. I sager
vedrørende
overtrædelse af
skattekontrolloven
samt visse
afgiftslove
(momsloven,
arbejdsmarkedsbidragsloven
og
lønsumsafgiftsloven)
udgør normalbøden 2
gange det samlede
unddragne beløb ved
en forsætlig
overtrædelse, hvor
unddragelsen er op
til 100.000 kr., og
en gang unddragelsen
ved en groft uagtsom
overtrædelse.
3. Af den del af
unddragelsen, der
ikke overstiger
30.000 kr., beregnes
bøden kun som en
gang det unddragne
beløb ved forsæt, og
som halvdelen af det
unddragne beløb ved
grov uagtsomhed.
Dette kaldes
progressionsknækket.
4.
Progressionsknækket
skal anvendes
indenfor hvert
lovområde. Det
betyder, at knækket
ved unddragelser af
både skatter og
afgifter kan optræde
3 gange: ved
beregning af
skatteunddragelse,
ved beregning af
momsunddragelse,
herunder også
arbejdsmarkedsbidrag
og lønsum, og ved
beregning af anden
afgiftsunddragelse.
5. I andre
afgiftssager
(punktafgifter)
fastsættes
normalbøden ved en
forsætlig
overtrædelse op til
30.000 kr. til
halvdelen af
unddragelsen, og
herefter en gang det
yderligere unddragne
beløb. Bøden ved
grov uagtsomhed
udgør halvdelen af
bøden ved en
forsætlig
overtrædelse.
6. Der foretages
afrunding af de
beregnede bøder
efter følgende
skala:
Afrundet nedad til
et med:
fra 500 - 900 kr. 50
deleligt tal
fra 1.000 - 2.999
kr. 100 deleligt tal
fra 3.000 - 9.999
kr. 500 deleligt tal
fra 10.000 - 19.000
kr. 1.000 deleligt
tal
fra 20.000 - 99.999
kr. 5.000 deleligt
tal
fra 100.000 -
199.999 kr. 10.000
deleligt tal
fra 200.000 - 25.000
deleligt tal
Nedrundingsskalaen
anvendes ligesom
progressionsknækket
for hvert lovområde
for sig.[3]
7. Der gives ikke
normalbøde, når det
samlede unddragne
beløb ved en
forsætlig
overtrædelse er
under 5.000 kr. og
ved en groft uagtsom
overtrædelse under
10.000 kr., når der
er tale om en
førstegangsovertrædelse
(minimumsgrænserne).
[4]
Da
Statsskattedirektoratet
og Direktoratet for
Toldvæsnet blev
fusioneret i 1990
blev bødeberegningen
foretaget for hvert
lovområde for sig,
fordi bøden for
skatteunddragelse
skulle fordeles
mellem stat,
primærkommune og
amtskommune, jf. den
daværende § 23 i
skattekontrolloven.
Denne bestemmelse er
nu ophævet i
forbindelse med
kommunalreformen.
Reglerne om
nedrunding jf. pkt.
4 og pkt. 6 betyder
imidlertid, at
sanktionen i
princippet lempes,
jo flere lovområder
overtrædelserne
vedrører, jf.
eksemplerne i bilag
1, hvor der er til
illustration af
lempelserne også er
foretaget
bødeberegning efter
det princip, at
nedrundingsreglerne
anvendes på den
samlede unddragelse.
I
den konkrete
sagsbehandling er
bødeniveauet -
beregnet efter
ovennævnte
principper - udtryk
for maksimumsbøder
(normalbøder). Der
er på baggrund af
retspraksis udviklet
en række
strafnedsættelsesgrunde,
som i stort omfang
finder anvendelse,
se
procesvejledningen,
afsnit
R.5.4. Denne
praksis vil ikke
blive ændret.
Retspraksis i
sager om forsætlige
unddragelser over
100.000 kr.
Nyere retspraksis
for udmåling af
frihedsstraf kan
sammenfattes
således, at der i
sager, hvor
unddragelsen ligger
i intervallet mellem
100.000 kr. og
250.000 kr. gives en
frihedsstraf fra 14
dage til 40 dage.
Allerede ved
unddragelser omkring
200.000 kr. er
sanktionen
frihedsstraf på 30
dage. I intervallet
250.000 kr. til
400.000 kr. er
sanktionen en
frihedsstraf fra
40-60 dage.[5]
Hertil kommer
tillægsbøden.
Ved udmåling af
frihedsstraffen
tages hensyn til de
strafskærpende og
strafformildende
omstændigheder, og
de får typisk ikke
indflydelse på
tillægsbøden.
Efter straffelovens
§ 50, stk. 2 kan der
idømmes bøde som
tillægsstraf til
anden strafart, når
tiltalte ved
lovovertrædelsen har
opnået eller
tilsigtet at opnå
økonomisk vinding.
Der er ikke tale om,
at vindingen
neutraliseres ved
idømmelse af
tillægsbøde, idet
dette sker ved krav
om efterbetaling af
den unddragne skat
og afgift.
Anvendelse af
tillægsbøden har til
formål at skabe en
glidende overgang
mellem den
administrative
bødefastsættelse i
sager op til 100.000
kr. og i sager, hvor
frihedsstraf er den
primære sanktion.
Den maksimale
administrative bøde
for en forsætlig
overtrædelse med en
unddragelse på
100.000 kr. er
170.000 kr. (30.000
+ (70.000 x 2)), og
den nedre grænse for
frihedsstraf for en
overtrædelse lige
over 100.000 kr. er
i praksis 14 dage,
hvortil kommer
tillægsbøden på
100.000 kr.[6]
Forskellen på den
højeste forsætlige
bødestraf i
henholdsvis den
administrative
straffeproces og den
laveste straf ved
domstolene er
således 70.000 kr.
og 14 dages fængsel.
3. Baggrund for
forslag om ændring
af
bødeberegningssystemet
Prisudviklingen har
i perioden fra 1986
frem til i dag
medført en reel
løbende
strafskærpelse i
forhold til
minimumsgrænserne og
progressionsknækket
i administrative
bødesager.
Tilsvarende har
prisudviklingen også
medført en reel
skærpelse af grænsen
for, hvornår der kan
idømmes
frihedsstraf.
Det vil derfor være
naturligt, at der
ligesom i 1986
gennemføres en
samlet ændring af
disse grænser. Det
foreslås derfor, at:
-
Grænsen for
frihedsstraf for
en forsætlig
unddragelse på
over 100.000 kr.
ændres til over
250.000 kr.
-
Minimumsgrænserne
og
progressionsknækket
forhøjes til det
dobbelte.
SKATs
indsatsstrategi og
den digitale
udvikling har givet
anledning til
yderligere
overvejelser om en
tilpasning af
sanktionssystemet.
Den digitale
udvikling øger
omfanget af
indberetninger fra
tredjemand og giver
SKAT bedre
kontrolmuligheder.
SKAT er i besiddelse
af stort set alle
oplysninger, der er
relevante for
skatteansættelsen
for almindelige
lønmodtagere, mens
der bliver stadig
større fokus på de
erhvervsdrivende,
som ikke vil følge
reglerne.
Hvor en
straflempelse over
for personer, hvis
skattepligtige
indkomst består af
elementer, der i
stadig større stil
indberettes til
SKAT, er
velbegrundet, så er
det ikke umiddelbart
muligt at begrunde
en straflempelse,
når der er tale om
overtrædelser i
forbindelse med
drift af
erhvervsvirksomhed.
Alt andet lige må
overtrædelser af
flere love anses for
grovere end
overtrædelse af én
lov, og typisk vil
en erhvervsmæssig
overtrædelse omfatte
mere end et
lovområde. Det
nuværende
bødeberegningssystem
modsvarer ikke
dette. Tværtimod
betyder
nedrundingsreglerne
en lempelse. Typisk
vil lempelsen vokse
med unddragelsens
størrelse.
For at opstille et
bødeberegningssystem,
som både skal være
lempeligt og
skærpende - og
samtidig være
rimelig enkelt, vil
det være naturligt
at rette fokus mod
de eksisterende
straflempelser i
form af gentagen
anvendelse af
progressionsknæk og
nedrundinger, når
mere end et
lovområde er
overtrådt.
Det foreslås derfor,
at bøden fremover
beregnes ud fra den
samlede unddragelse
for overtrædelse af
skatte-, moms-,
ambi- og
lønsumsafgiftslovgivningen,
således at
progressionsknæk og
nedrunding kun
optræder en gang i
beregningen for
henholdsvis den
forsætlige og den
groft uagtsomme
bøde. Desuden
foreslås det, at
højeste trin i
nedrundingsskalaen
bliver til et tal
deleligt med 10.000.[7]
Den foreslåede
ændring i
bødeberegningssystemet
vil betyde, at bøden
som udgangspunkt
bliver den samme som
tidligere, hvis to
lovområder er
overtrådt. Ændrede
nedrundingsregler
kan dog betyde en
mindre skærpelse.
Hvis der kun er tale
om overtrædelse af
et lovområde, bliver
der entydigt tale om
en lempelse.
Lempelsen
modificeres dog, når
der er unddraget for
mere end 200.000
kr., hvis det
nuværende højeste
trin i
nedrundingsskalaen
afskaffes.
Den maksimale
administrative bøde
for en forsætlig
overtrædelse på
250.000 kr. vil
blive 440.000 kr.
(60.000 + (190.000 x
2)). Hvis der ikke
sker ændringer i det
nuværende
sanktionsniveau ved
domstolene, bliver
den nedre grænse for
frihedsstraf 40 dage
ved en unddragelse
lige over 250.000
kr. Forskellen på
tillægsbøden og den
administrativt
fastsatte bøde
bliver ca. 190.000
kr.
Proportionelt er der
tale om en mindre
forrykkelse i
forhold til det
nuværende
sanktionsniveau,
hvor det er
henholdsvis 70.000
kr. og 14 dages
fængsel, der udgør
forskellen på den
højeste forsætlige
bødestraf i den
administrative
straffeproces og
strafudmålingen ved
domstolene.
Der er intet ønske
om, at lempe
straffen i sager om
grovere økonomisk
kriminalitet. Der
anbefales derfor
ikke lempelser i
sager, hvor den
forsætlige
unddragelse
overstiger 250.000
kr. - herunder
tilfælde omfattet af
straffelovens § 289,
og hvor der skal
nedlægges påstand om
frihedsstraf.
4. Beskrivelse af
nyt
bødeberegningssystem
for overtrædelse af
skatte-, moms-,
ambi- og
lønsumsafgiftslovgivningen
I
beskrivelsen af
hidtil gældende
praksis er
retningslinierne for
bødeberegning
opsummeret i 7
punkter. Der vil ske
ændringer i
foranstående punkter
1, 2, 3 og 7
(minimumsgrænserne),
mens pkt. 4
(anvendelse af
progressionsknæk på
hvert lovområde for
sig) udgår og
nedrundingsskalaen
redigeres (nyt pkt.
4).
På baggrund af de
ovenfor anførte
betragtninger vil
SKAT herefter
foreslå, at følgende
retningslinier
anvendes for
fremtiden for
bødeberegning i
sager vedrørende
overtrædelse af
skatte-, moms-,
ambi- og
lønsumsafgiftslovgivningen:[8]
-
Grænsen for
nedlæggelse af
påstand om
frihedsstraf er
en unddragelse
over 250.000 kr.
Der er tale om
en fælles
beløbsgrænse for
forsætlig
overtrædelser af
både skatte-,
moms-,
arbejdsmarkedsafgifts-
og
lønsumsafgiftsloven,
og det er den
samlede
unddragelse, der
lægges til
grund. Der
nedlægges
yderligere
påstand om
tillægsbøde
svarende til det
unddragne beløb.
-
I sager
vedrørende
skattekontrolloven
samt visse
afgiftslove
(momsloven,
arbejdsmarkedsbidragsloven
og
lønsumsafgiftsloven)
udgør
normalbøden 2
gange det
samlede
unddragne beløb
ved en forsætlig
overtrædelse,
hvor
unddragelsen er
op til 250.000
kr., og en gang
unddragelsen ved
en groft uagtsom
overtrædelse.
-
Af den del af
den samlede
unddragelse, der
ikke overstiger
60.000 kr.,
beregnes bøden
kun som en gang
det unddragne
beløb ved
forsæt, og som
halvdelen af det
unddragne beløb
ved grov
uagtsomhed.
-
Der foretages
afrunding af den
beregnede bøde
efter følgende
skala:
Afrundet nedad
til et med:
fra 500 - 900
kr. 50 deleligt
tal
fra 1.000 -
2.999 kr. 100
deleligt tal
fra 3.000 -
9.999 kr. 500
deleligt tal
fra 10.000 -
19.000 kr. 1.000
deleligt tal
fra 20.000 -
99.999 kr. 5.000
deleligt tal
fra 100.000 -
10.000 deleligt
tal
-
Der gives ikke
normalbøde, når
det samlede
unddragne beløb
ved en forsætlig
overtrædelse er
under 10.000 kr.
og ved en groft
uagtsom
overtrædelse
under 20.000
kr., når der er
tale om en
førstegangsovertrædelse.
Det indstilles, at
der ved
overtrædelser, hvor
unddragelsen
overstiger 250.000
kr. anvendes
frihedsstraf på
samme niveau som
tidligere og
tillægsbøde svarende
til en gang
unddragelsen.
5. Gældende
praksis for
sanktioner i
punktafgiftssager.
Der vil senere komme
et udspil til ny
sanktionspraksis i
punktafgiftsstraffesager,
således at der
skabes en
hensigtsmæssig
sammenhæng for
sanktionsudmålingen
på hele SKATs
område.
Der sker ingen
ændringer på
nuværende tidspunkt,
hvorfor
sanktionspraksis i
disse sager kort kan
opsummeres som
følger:
-
Grænsen for
nedlæggelse af
påstand om
frihedsstraf er
en forsætlig
unddragelse på
over 100.000 kr.
i punktafgifter.
Der er tale om
en fælles
beløbsgrænse for
en forsætlig
overtrædelse af
alle
punktafgiftslovene,
og det er den
samlede
unddragelse, der
lægges til
grund. Der
nedlægges
yderligere
påstand om en
tillægsbøde
svarende til
halvdelen af det
unddragne beløb.
-
Af den del af
unddragelsen,
der ikke
overstiger
30.000 kr.,
beregnes bøden
kun som
halvdelen af det
unddragne beløb
ved forsæt.
Bøden ved grov
uagtsomhed udgør
halvdelen af
bøden ved den
forsætlige
overtrædelse.
-
Der foretages
afrunding af den
beregnede bøde
efter følgende
skala:
Afrundet nedad
til et med:
fra 500 - 900
kr. 50 deleligt
tal
fra 1.000 -
2.999 kr. 100
deleligt tal
fra 3.000 -
9.999 kr. 500
deleligt tal
fra 10.000 -
19.000 kr. 1.000
deleligt tal
fra 20.000 -
99.999 kr. 5.000
deleligt tal
fra 100.000 -
199.999 kr.
10.000 deleligt
tal.
fra 200.000 -
25.000 deleligt
tal
-
Der gives ikke
normalbøde, når
det samlede
unddragne beløb
ved en forsætlig
overtrædelse er
under 5.000 kr.
og ved en groft
uagtsom
overtrædelse
under 10.000
kr., når der er
tale om en
førstegangsovertrædelse.
|