
	TfK 2011.325 VLD V.L.D. 11. januar 2011 i anke 10. afd. S-1495-10
		Anklagemyndigheden mod T (adv. Peter Schmitz, Esbjerg). (Poul Hansen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Hanne Kirk Deichmann (kst.) med domsmænd). Retten i Esbjergs dom af 22. juni 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2010 og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 19. maj 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, ved mandag den 7. september 2009 kl. 22.16 på - - - under særlig skærpende omstændigheder at have besiddet og forud herfor tilvirket eksplosivstoffer i form af et fyrværkeribatteri med 36 skud fyldt med stålkugler, som på grund af dets særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade. 2. - - - 3. tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, ved den 19. december 2009 kl. 13.00 i Fona, Kongensgade 31 i Esbjerg at have stjålet 1 stk. playstation 3 spil og 1 stk. Dvd-RW til en samlet værdi af 579 kr. 4. våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, ved den 19. december 2009 kl. 14.35 i - - - uden fornøden tilladelse at have båret et knojern. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om idømmelse af ikke under 2 års fængsel. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 37 stk. stålkugler og 2 stk. grå gaffatape hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 3 og 4 og nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation. Forklaringer Tiltalte, T, har forklaret ad forhold 1, at han den 7. december 2009 var i sin lejlighed på - - -. Det er rigtigt, at fyrværkeribatteriet var i hans lejlighed. Han er vicevært i ejendommen. Samme aften var der blevet skudt fyrværkeri af udenfor, og han konfiskerede i forbindelse hermed fyrværkeribatteriet fra nogle unge mennesker. Han ved ikke, hvem de er. Der er tale om unge mennesker, der rimelig tit løber forbi ejendommen. Han vidste ikke, at der var tale om fyrværkeri. Han formodede måske, at det var noget i den dur. Han havde, inden han konfiskerede fyrværkeribatteriet, hørt råben udenfor. Han gik ud og tog fyrværkeriet fra de unge mennesker. Han gik indenfor med fyrværkeribatteriet, der var lukket med gaffatape. Da han kom op i lejligheden skar han batteriet op, og der faldt nogle kugler ud. Han samlede kuglerne op og smed dem i skraldespanden. Han hældte også en kop vand på batteriet, fordi han så, at der var krudt i det. Han tror ikke, at han har lagt stålkugler andre steder end i skraldespanden. Stålkuglerne fløj ud af batteriet, da han åbnede det. Han var ikke bange for at åbne batteriet, fordi han har kendskab til eksplosivstoffer fra sin tid i militæret. Han åbnede batteriet på en sikker måde. Han er ryger, men han ved godt, at man ikke skal stå med en cigaret i nærheden af fyrværkeri. Det har han heller ikke gjort, mens fyrværkeribatteriet var i lejligheden. Han overvejede at ringe til politiet. Han ville dog ikke lave 10 høns ud af 5 fjer. Han havde også respekt for andre nationaliteter. Han var ikke bange for udlændinge. Han mente, at han kunne tage sig af situationen. Det var hans hensigt at væde fyrværkeribatteriet og stille det i et kælderrum. Fyrværkeriet brænder ikke, når det er vådt. Han hældte en kop vand eller måske en halv liter vand over batteriet. Der var ikke andre til stede i lejligheden, mens han havde batteriet der. Han mindes det i hvert fald ikke. Han havde ikke drukket alkohol, da han først på aftenen konfiskerede fyrværkeribatteriet. Senere på aftenen skulle han hen på et pizzeria for at købe noget mad. Han mødte tre unge derhenne. Han er tidligere misbruger, og da han havde en depression, ville han købe noget hash af de tre unge. De tre unge kom med op i hans lejlighed, De gik ind i stuen. Fyrværkeribatteriet var i køkkenet, og man skal ikke igennem køkkenet for at komme ind i stuen. Fyrværkeribatteriet stod i et hjørne i køkkenet. Han kan ikke sige, om de tre personer på noget tidspunkt var i køkkenet. De har imidlertid hældt noget i hans sodavand, som har slået ham ud. Han vågnede ved, at politiet bankede på døren. Han var passiv. Han var glad for, at politiet kom, Politiet fandt fyrværkeribatteriet. Han gik ved siden af dem, da de fandt det. Han ved ikke, hvad der skete. Han husker ikke, hvad de tre unge har lavet, indtil politiet kom. Han kan godt mindes, at politiet gennemførte en ransagning. Senere vågnede han igen ved, at politiet bankede på. Det kan godt være, at han har smidt nogle stålkugler i en køkkenbordsskuffe. Han kan ikke sige, hvad de skulle der. Han sad på gulvet og skilte fyrværkeribatteriet ad. Han har en rodeskuffe i køkkenet. Det er rigtigt, at der var en rulle grå gaffatape i køkkenet. Han har nok de første 20 forskellige slags ruller. Han ved ikke, hvad han brugte gaffatapen til. Han har belagt sin terrasse med 2-komponent epoxy. Det er derfor, at der var gaffatape på køkkenbordet. Han husker ikke, om han åbnede fyrværkeribatteriet med en saks eller en kniv. De unge mennesker rullede ham for 2.000 kr. og noget medicin. Han fik et black out som følge af det, som de havde kommet i hans sodavand. - - - Tiltalte forklarede ad forhold 3, at det er rigtigt, at han var i Fona i Kongensgade i Esbjerg den 19. december 2009. Han var inde for at købe en iPod. Han købte ikke andet. Han har ikke købt et PlayStation 3 spil eller en Dvd-RW. Han kan huske, at han blev stoppet af nogen i Fona. Han husker ikke, om det var en vagt. Såvidt han husker, havde han pc-spillet og dvd'en på sig. Det var ikke hans. Han kan ikke forstå hvorfor, men det er rigtigt, at han havde taget spillet og dvd'en. Tiltalte har forklaret ad forhold 4, at han har en psykose og får medicin. Det er imidlertid rigtigt, at han var i besiddelse af et knojern. Han havde det vist i lommen. Han ved ikke, hvorfor han gik med knojern. Det var måske, fordi han havde en depression og en angstpsykose. Politibetjent P har som vidne forklaret, at hun var på arbejde den 7. december 2009. Hun og en kollega var blevet sendt til - - -, fordi politiet havde fået en anmeldelse om, at der var hørt skud fra fyrværkeri fra tiltaltes altan. Da de kom til ejendommen, talte de med anmelderen. Anmelderen fortalte om, hvad der var sket, og at der var forsvundet ting fra et fælles aflåst kælderrum, som alle beboerne havde nøgle til. Anmelderen forklarede, at der var forsvundet rulleskøjter, håndledsbeskyttere og gulvhøjttalere. Vidnet og kollegaen gik op til tiltalte. De bankede på, og der blev åbnet. Der var tre personer i lejligheden. Allerede indenfor i gangen så hun rulleskøjter og håndledsbeskyttere. De begyndte derfor at lede efter stjålne ting. De kiggede også på altanen for at se, om der var rester efter affyret fyrværkeri. De fandt nogle rester efter affyret fyrværkeri, men resterne var af ældre dato. Tiltalte og de to andre opholdt sig i køkkenet. Tiltalte sad i hjørnet - halvt på hug eller oven på noget, Hun blev opmærksom på, at tiltalte sad på en lille grå kasse. Han sad og røg en cigaret. Hun var alene ude i køkkenet. Hun spurgte tiltalte, hvad han sad på. Da tiltalte drejede kassen en halv omgang, kunne hun høre metal mod metal. Hun så, at der var tale om et fyrværkeribatteri omviklet helt med gråt gaffatape. Hun kaldte på sin kollega, og de gennemgik køkkenet minutiøst. De fandt i forbindelse hermed flere stålkugler. De fandt en i en skraldespand og 36 stk. i en køkkenbordsskuffe. I køkkenet stod der også en rulle gaffatape på køkkenbordet. Tapen var magen til den, som fyrværkeribatteriet var omviklet med. Da hun spurgte tiltalte, hvor han havde fyrværkeribatteriet fra, svarede han, at han havde fundet det i en affaldscontainer. Tiltalte sagde, at han ville sikre, at batteriet ikke blev fundet af nogle børn. Hun husker ikke, om tiltalte forklarede nærmere om gaffatapen. Hun er sikker på, at tiltaltes cigaret var tændt, mens han sad oven på fyrværkeribatteriet. Både tiltalte og de to andre var påvirket af alkohol. De var middel beruset. Der blev ikke fundet andet fyrværkeri i lejligheden. Hun vil tro, at de bankede på døren, inden tiltalte åbnede den. Tiltalte underskrev en ransagningstilladelse. Hun ved ikke, om de tiltalte og de to øvrige havde taget stoffer. Fyrværkeribatteriets dimensioner var 20x20x20 cm. Der var en lunte på batteriet. Toppen var åbnet på 2½ side. Nogle af rørene var tomme, og andre var halvt fyldt med stålkugler. Vidnet og kollegaen var oppe hos tiltalte en gang, hvorefter de gik ned for at få identificeret de fundne genstande hos anmelderen. De vendte tilbage efter 2-3 minutter. Ammunitionsrydningsbefalingsmand S har forklaret, at han ikke stod for undersøgelsen af fyrværkeribatteriet, men han er orienteret om sagens papirer og har talt med ammunitionsrydningsofficer J, som har afgivet udtalelsen i sagen. Et fyrværkeribatteri kan ikke selvantænde. Batteriet tændes via en lunte. Når lunten er tændt, kan antændelsen ikke stoppes. Lunten brænder ind i batteriet, og det er umuligt at afbryde antændelsen. Efter hans opfattelse vil fyrværkeribatteriet ikke kunne antændes ved en åbning med saks eller kniv. Efter hans vurdering er en kop vand ikke tilstrækkelig til at uskadeliggøre batteriet. Den våde del af batteriet ville måske ikke antænde, men antændelsen af batteriet i øvrigt vil fortsætte. Man kan godt antænde et vådt fyrværkeribatteri. Et tryk skabt ved en eksplosion finder den nemmeste vej væk. Hvis en dør er åben, vil trykket flytte sig den vej. Ellers vil trykket trykke på alt, som kan flyttes med. Antændelsen af fyrværkeribatteriet i lejligheden vil efter hans vurdering have beskadiget vægge, ligesom det ville have kunnet trykke vinduer ud. Der vil endvidere være stor risiko for høreskader. Til sammenligning kan siges, at de kanonslag, som forsvaret benytter, har en sikkerhedsafstand på 60 meter i forhold til at forebygge høreskader. Sikkerhedsafstanden ved eksplosion af fyrværkeribatteriet ville være væsentligt større. Han betragter ikke batteriet som fyrværkeri. Batteriet kan sammenlignes med de bomber, som bliver anvendt i Irak og Afghanistan med henblik på at slå danske soldater ihjel. Man kan ikke forvente, at materialet i batteriet vil sprede sig ens ved en antændelse. Batteriet er skåret op, og man kan ikke sige, hvorvidt materialet, herunder stålkuglerne spreder sig i en bestemt retning. De kan lige så vel blive spredt til siden som opad. Han har kun set den ejendom, hvori batteriet blev fundet, på billeder, Han vil forvente, at det vil være forbundet med brandfare, hvis batteriet blev antændt i lejligheden. Det er dog ikke hans umiddelbare vurdering, at der vil være skader af en sådan karakter, at bygningen vil styrte sammen. Han vurderer, at trykket fra en antændelse vil slynge ruderne ud og slå dørene ind. Han har ikke belæg for at fortælle, hvilken type personskade som batteriet kan forårsage. Han vil imidlertid umiddelbart vurdere, at en antændelse ikke vil resultere i så stor kraft, at kuglerne ville kunne trænge dybt ind i en menneskekrop. Derimod vil der formentlig være fare for, at kuglerne vil trænge ind i kroppens bløddele, Der var en lunte i det ene hjørne af batteriet. Det var den lunte, som det var produceret med oprindeligt. Ammunitionsrydningstjenesten har skåret batteriet op i samarbejde med politiets tekniske afdeling. De mørke dele, der ses på billedet af batteriet, skyldes, at der er hældt pulver på batteriet. Fyrværkerikrudt bliver ikke mørkt af at blive fugtet med vand. En gennemvædning af batteriet kræver, at det har været udsat for vand i lang tid. Hvis man blot hælder vand på batteriet, vil det løbe af, og batteriet vil stadigvæk kunne tændes. Dette gælder også, hvis lunten skulle være blevet våd. Det vil imidlertid være vanskeligere at tænde lunten. Kaptajn J, Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Ammunitionsrydningstjenesten, har den 27. januar 2010 afgivet en udtalelse vedrørende fyrværkeribatteriets farlighed: »Indledning. Man ønsker en udtalelse vedrørende farligheden af et modificeret og »hjemmelavet« 36 skuds fyrværkeribatteri. Desuden ønsker man en nærmere beskrivelse. Beskrivelsen blev fremsendt til KTC Region Syd d. 29. OKT 2009, hvorfor denne udtalelse alene omhandler farligheden. Vedrørende uddybende beskrivelse af batteriet henvises til den allerede fremsendte skrivelse. Beskrivelse Der er tale om et 36 skuds fyrværkeribatteri der er blevet modificeret med »gaffa-tape« og metalkugler. Farlighed. Normalt virker batteriet ved at de enkelte skud bliver antændt og opskyder en ladning med knald- eller lyseffekt. Toppen af et fyrværkeri batteri er dækket af en tynd folie som brister når ladningerne skydes op. For at forøge sprængvirkningen indledningsvist har man fjernet denne folie og i stedet dækket hele batteriet med »gaffa-tape«. Dette betyder at tapen blokerer for udkast og at trykket inde i batteriet stiger. Trykket vil stige indtil det er stærkt nok til at briste tapen. I stedet for at virke som et flerskudsbatteri, vil batteriet derfor kun virke som ét kæmpeskud, som nærmest vil virke som en eksplosion. Deraf kan man udlede at den er blevet modificeret med vilje til at skulle kunne virke som et kæmpe kanonslag. For at forøge sprængvirkningen endnu mere og dermed fragmentationsfaren, har man lagt 800 g stålkuglelejer ned i nogle af batteriets rør. Det vurderes at stålkuglelejerne øger fragmentationsfaren betragteligt. Batteriet var fuldt funktionsdueligt da det blev fundet. Dog var toppen af batteriet delvist åbnet, idet »låget« var skåret halvvejs op. Konklusion. Antændelse af det ovennævnte batteri, uden at tage hensyn til en sikkerhedsafstand for personer, vil indebære en meget stor risiko for personskade. Det er svært at opsætte en helt nøjagtig sikkerhedsafstand, bl.a. på grund af den modificering batteriet er blevet udsat for. Endvidere har placering af affyringssted også indflydelse på hvor langt fragmenterne kan flyve. Men nedenstående afstande kan anvendes som retningslinier. Såfremt det pågældende batteri var blevet antændt i den fundne tilstand, dvs. delvis åben, vurderes det at kunne have medført alvorlig personskade indenfor 10-25 meter, såfremt personer måtte opholde sig i området. Såfremt det pågældende batteri var blevet antændt med tapen intakt, dvs. helt lukket, vurderes det at kunne have medført alvorlig personskade indenfor 25-50 meter, såfremt personer måtte opholde sig i området. Skaderne vil være i form af fragmentskader på grund af metalfragmenterne fra stålkuglelejerne. Fragmenterne vil sandsynligvis ikke være direkte dræbende, men fragmenter via bløddele (f.eks. et øje) kan have katastrofale følger. Det skal bemærkes, at der efter antændelse af lunten på det modificerede batteri, ikke længere er muligt at afbryde antændelsesforløbet, heller ikke hvis personer dukker uforvarende op i fareområdet. Ophold indenfor sikkerhedsafstanden specielt i bebyggelser, hvor husmure og lofter reflektere lydtrykket, kan give stor risiko for høreskader.« Tiltalte er ikke straffet af betydning for sagen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lige nu er på - - - i behandling for narkotikamisbrug. Han har stadig lejligheden i - - -. Han modtager kontanthjælp. Han har uddannet i - - - og har arbejdet på - - -. Han får medicin imod depression hver dag, og han er i jævnlig kontakt med sin læge. Han ved ikke, hvornår han bliver rask, men han har som følge af behandlingen fået det meget bedre. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Efter udtalelsen fra Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Ammunitionsrydningstjenesten og ammunitionsrydningsbefalingsmand S' forklaring lægger retten til grund, at fyrværkeribatteriet, sådan som det blev fundet omviklet med gaffatape og fyldt med 800 g stålkugler, på grund af sin særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade. Retten finder endvidere, at besiddelse af fyrværkeribatteriet i en lejlighed i en beboelsesejendom indebærer en overtrædelse af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3, under særlig skærpende omstændigheder. Retten finder derfor, at fremstilling eller besiddelse af fyrværkeribatteriet indebærer en overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Tiltalte har ifølge vidnet P afgivet en anden forklaring til politiet om, hvordan han var kommet i besiddelse af fyrværkeribatteriet, end den som tiltalte har afgivet i retten. Der blev endvidere under ransagningen af tiltaltes lejlighed fundet en rulle grå gaffatape som den, der var viklet om fyrværkeribatteriet, og stålkugler i skraldespanden samt i en køkkenskuffe. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvorvidt gaffatapen, som var omviklet fyrværkeribatteriet, stammer fra den gaffataperulle, der blev fundet i tiltaltes lejlighed, og der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der var rester af krudt på de stålkugler, der blev fundet i skraldespanden og køkkenskuffen. På denne baggrund finder retten det betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har fremstillet fyrværkeribatteriet. Retten tillægger det herved også betydning, at fyrværkeribatteriet blev fundet med den øverste del delvist opskåret. Efter tiltaltes forklaring lægger retten herefter til grund, at han tidligere samme dag havde fundet fyrværkeribatteriet, som han bragte med ind i sin lejlighed, og at han åbnede fyrværkeribatteriet og derved blev klar over, hvad det var for en genstand, som han har fundet. Dette støttes også af tiltaltes forklaring om, at han hældte en kop vand på fyrværkeribatteriet. Ved uagtet denne viden ikke at have kontaktet politiet, men derimod være gået i byen og købe mad, købe hash af tre ukendte personer, invitere dem med hjem til sin lejlighed, hvor der ifølge vidnet P stadig var to personer, da politiet ransagede lejligheden, mens tiltalte sad oven på fyrværkeribatteriet og røg en cigaret, finder retten, at tiltalte har besiddet fyrværkeribatteriet. Tiltalte er derfor med den anførte begrænsning skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Forhold 2 - - - Forhold 3 og 4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Tiltalte er således skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, og våbenlovens § 43, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 8 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, idet der ikke tillige fastsættes en bødestraf for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, og våbenlovens § 43, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9. Retten har ved straffastsættelse lagt vægt på karakteren af forhold 1, herunder på omstændighederne ved besiddelsen af fyrværkeribatteriet og på, at straffen i førstegangstilfælde ved overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes udmålt i niveauet 1 år og 8 måneder til 2 år, uanset om besiddelsen er sket på bopælen. Efter karakteren af forhold 1 har retten ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Esbjerg har den 22. juni 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og formildelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 1 og skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1 således, at der efter »straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2,« tilføjes »jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 6, subsidiært § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 6«. Supplerende oplysninger Kriminalforsorgen, Afdelingen i Syd- og Sønderjylland, har til brug for ankesagen afgivet en udtalelse af 16. december 2010 vedrørende tiltaltes personlige forhold i medfør af retsplejelovens § 808. Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 25. august 2010 vedrørende undersøgelse af taperulle og tapestykke, der blev fundet i tiltaltes lejlighed, og tapestykke fra fyrværkeribatteriet, at tapestykket fra fyrværkeribatteriet er udelukket at hidrøre fra taperullen fra tiltaltes lejlighed. Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 14. oktober 2010 vedrørende undersøgelse af metalkugler fundet i tiltaltes lejlighed, at de metalkugler, der blev fundet i tiltaltes køkkenskuffe og affaldspose, samt metalkugler fundet i fyrværkeribatteriet, »er fundet identiske med hensyn til udseende og diameter«. Videre fremgår, at der også er »fundet god overensstemmelse med hensyn til kuglernes vægt, selvom kuglen KT3 [fundet i tiltaltes affaldspose] blev opvejet til 0,01 g mere end de øvrige kugler«. I Beredskabsstyrelsens analyserapport af 12. november 2010 anføres følgende i konklusionen: »Overfladerne på stålkuglerne fra referenceprøven, som med sikkerhed har haft kontakt med et fyrværkeribatteri, indeholder ikke rester fra fyrværkerikemikalier. Stålkuglerne fra affaldsposen og skuffen indeholder derimod mindre mængder af barium. Derudover indeholder stålkuglerne fra skuffen mindre mængder af perchlorat. Salte af barium og perchlorat kan anvendes som henholdsvis farvegivere og oxidationsmidler i fyrværkeri. På baggrund af ovenstående resultater er det ikke muligt at se en entydig sammenhæng mellem stålkuglerne og en forurening med fyrværkerikemikalier sammenholdt med stålkuglernes findested.« Forklaringer Tiltalte og vidnerne politiassistent P og ammunitionsrydningsbefalingsmand S har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han på grund af eftervirkningerne af sit misbrug har svært ved at huske de nærmere omstændigheder vedrørende fundet af fyrværkeribatteriet. Han hørte den pågældende aften afskydning af fyrværkeri, vistnok fra ejendommens bagside. Han tog batteriet med op i lejligheden, hvor han skar eller klippede batteriet op. Han husker ikke, om han rystede batteriet forinden. Han havde kendskab til omgang med sprængstof i form af personelminer og lignende fra sin tid ved Prinsens Livregiment i Viborg i 1987. Han husker ikke, hvad han gjorde ved de kugler, som faldt ud af batteriet. Han har en svag erindring om, at han har smidt noget ud i en pose. Han kan ikke udelukke, at han har lagt kugler i køkkenskuffen og i affaldsposen. Han husker ikke, om han overvejede at ringe til politiet i anledning af fundet af batteriet. Han hældte vandet i batteriet, straks han åbnede det. De to unge mennesker, som han mødte på vej til pizzeriaet, tog med op i lejligheden for at ryge hash. Han får normalt ikke blackout, og derfor formoder han, at de havde kommet noget i hans sodavand. Han fandt bagefter ud af, at han var blevet rullet for 2.000 kr. og medicin, heriblandt metadon. Han husker ikke, hvor længe de to unge mennesker havde været i lejligheden, inden politiet kom. Han lukkede selv politiet ind og gav tilladelse til ransagningen af lejligheden. Han husker ikke, om han opholdt sig i køkkenet, mens politiet var i lejligheden. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det er planen, at han skal fortsætte behandlingen på dagcentret, men at han skal hjem i egen lejlighed at bo. Politiassistent P har supplerende forklaret, at tiltalte og de to øvrige i lejligheden virkede lettere berusede. Hun husker ikke, om der var flasker i lejligheden. Det er hendes vurdering, at tiltalte og de to øvrige i lejligheden kendte hinanden. De to forsvandt hurtigt fra lejligheden. Da hun spurgte tiltalte om, hvad han sad på, svarede tiltalte: »rolig, det er bare kugler« eller lignende. Ammunitionsrydningsbefalingsmand S har supplerende forklaret, at formålet med at tilføje stålkugler i fyrværkeribatteriet efter hans vurdering kun kan have været at tilføje skade, da det ikke vil ændre på batteriets visuelle effekt. Det er vanskeligt at sige, om batteriet ville have eksploderet, hvis det var blevet antændt, sådan som det blev fundet, og mens toppen var skåret op. Hvis batteriet ikke var blevet tilvirket, ville batteriet ved antændelse ikke eksplodere, men krudtet ville bliver antændt og brænde i den rækkefølge, som er fastlagt i konstruktionen. Han har ikke set batteriet eller stålkuglerne. Retsgrundlaget Ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af blandt andet straffeloven og våbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet) skete der ved indsættelsen af en ny bestemmelse i straffelovens § 192 a en skærpelse af straffen for besiddelse mv. af våben og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade. I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 98, almindelige bemærkninger, punkt 12) anføres blandt andet: »Det foreslås endvidere, at der skal være tale om våben, som er af særdeles farlig karakter, og som derfor er egnede til at forvolde betydelig skade. Betydelig skade omfatter både skade på bygninger og personskade. Ved brugen af udtrykket »betydelig« er det forudsat, at der ved anvendelse af våbnet kan ske ødelæggelse af en bygning eller dele af denne eller af et lokale, eller at våbnet er egnet til at dræbe eller kvæste flere mennesker på en gang. De våben, der forudsættes omfattet, vil typisk være våben, som har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes panserværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber, miner og automatiske skydevåben, herunder maskinpistoler og maskingeværer. … Også besiddelse af eksplosivstoffer kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade. Der skal her endvidere lægges vægt på de konkrete omstændigheder omkring besiddelsen af stofferne, herunder f.eks. om der er tale om personer med tilknytning til rockermiljøet, således at der er en risiko for, at stofferne vil blive anvendt til angreb mod beboede bygninger. Det er ikke afgørende, om de, der besidder eksplosivstofferne, samtidig er i besiddelse af detonatorer, men hvis eksplosivstofferne er anvendt til fremstilling af bomber, vil de kunne være omfattet af bestemmelsen. Hvis besidderen af eksplosivstofferne kan sandsynliggøre, at besiddelsen har et lovligt formål, vil straffelovsbestemmelsen ikke finde anvendelse. Som eksempel kan nævnes en virksomhed, som besidder eller anvender eksplosivstoffer til et i sig selv lovligt formål, men som ikke har den fornødne tilladelse hertil. I sådanne tilfælde vil der alene kunne blive tale om straf efter våbenlovgivningen.« Bestemmelsen er senere ændret ved lov nr. 378 af 6. juni 2002, hvor strafferammen blandt andet for besiddelse mv. af våben og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, blev forhøjet fra 4 til 6 år, og ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, hvor der blev fastsat en minimumstraf på fængsel i 1 år. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, beror det på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om besiddelsen mv. af våben eller eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, må anses for at have fundet sted under særlig skærpende omstændigheder. Efter indholdet af udtalelsen af 27. januar 2010 fra Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Ammunitionsrydningstjenesten, om fyrværkeribatteriets farlighed, lægger landsretten til grund, at fyrværkeribatteriet har været egnet til at forvolde betydelig skade i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2's, forstand - også i den fundne tilstand, hvor toppen var delvis åben. Efter indholdet af de kriminaltekniske erklæringer kan det udelukkes, at den tape, som blev fundet i tiltaltes lejlighed, har været anvendt til omvikling af fyrværkeribatteriet. Videre fremgår, at der på de stålkugler, som blev fundet i tiltaltes køkkenskuffe, er fundet stoffer, der kan anvendes som henholdsvis farvegivere og oxidationsmidler i fyrværkeri. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der har været foretaget undersøgelser af fyrværkeribatteriet med henblik på at fastslå, om batteriet har været forsøgt gjort uvirksomt ved at hælde vand i batteriet. På denne baggrund - og sammenholdt med oplysningerne om, at fyrværkeribatteriet var skåret op, da det blev fundet i tiltaltes lejlighed - lægger landsretten i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte ikke har fremstillet batteriet, at han havde fundet batteriet kort tid før, det blev fundet af politiet i lejligheden, og at han havde forsøgt at gøre batteriet uvirksomt ved at hælde vand i batteriet. Landsretten tiltræder herefter, at det ikke er bevist, at tiltalte har tilvirket fyrværkeribatteriet. Uanset at tiltalte kun har haft fyrværkeribatteriet i lejligheden i en kortvarig periode, finder landsretten, at tiltalte må anses for at have besiddet fyrværkeribatteriet. Landsretten finder, at der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder i forbindelse med besiddelsen. Landsretten har i den forbindelse - foruden tiltaltes forklaring om omstændighederne i forbindelse med fundet og opbevaringen af batteriet - lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at tiltalte har kontakt til kriminelt miljø, eller oplysninger i øvrigt, der begrunder en risiko for, at fyrværkeribatteriet ville blive brugt til fare for andre. Forholdet kan derfor ikke henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Landsretten finder, at tiltalte har overtrådt våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, under skærpende omstændigheder, idet fyrværkeribatteriet blev opbevaret uforsvarligt. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder i medfør af våbenlovens § 10, stk. 1, 1. pkt., jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, og straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276. Landsretten har herved særligt lagt vægt på oplysningerne i forhold 1 om batteriets farlighed, og at tiltalte kun har besiddet det i en kort periode. Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold er det undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, - at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, - at tiltalte i prøvetiden undergives tilsyn af Kriminalforsorgen, og - at tiltalte efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelser undergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.