
	TfK 2011.147/2 ØLD
		Ø.L.D. 8. november 2010 i anke 5. afd. nr. S-2448-10 (Ulla Staal, Dorthe Wiisbye, Rasmus Kieffer-Kristensen (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Hanne Reumert, Kbh., besk.). Københavns Byrets dom 4. maj 2010, SS 80-1153/2010. Sagens baggrund og parternes påstande. Anklageskrift er modtaget den 11. januar 2010. T [født 1989] er tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, og stk. 2, ved den 27. april 2009 kl. 08.25 foran indgangen til Integrationsministeriet, Holbergsgade 6, København, som deltager i en sammenstimlen at have råbt, 'at der ikke er noget personale, der kommer ind på arbejde i dag, medmindre I standser udvisningen af asylansøgere', hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden, samt ved ikke at have forladt stedet, da politiet beordrede det. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne, politibetjent B og vicepolitikommissær A. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Tiltalte forklarede, at hun var blevet indkaldt til demonstration foran Integrationsministeriet. Hun stod på trappen form ministeriet. De holdt hinanden i armene. De var en gruppe på ca. 10 personer. Hun råbte ikke. Politiet bad dem flytte sig, men det gjorde de ikke. Politiet omringede dem, og de blev anholdt en ad gangen. Hun fik strips på og blev placeret ved siden af bygningen. Efter noget tid blev de kørt væk. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at de var mere end 3 personer, men ikke 20. Hun kender godt opløbsformularen. Hun tror, at der blev råbt slagord. Hun råbte 'asyl til alle', men ikke andet . . .« Vidnet, vicepolitikommissær A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at de fik et opkald på politigården om at en gruppe unge mennesker demonstrerede ved Integrationsministeriet. Demonstranterne havde hægtet sig sammen. Han forsøgte at snakke med dem. Demonstranterne blev bedt om at forlade stedet. Det gjorde de ikke, og de blev derfor anholdt en ad gangen. Der blev også anvendt peberspray. Den forreste række demonstranter, der stod på trappen, holdt i et banner. Der var ca. 10-15 personer på trappen. Demonstranterne råbte slagord. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke huskede om han selv bad demonstranterne om at gå eller det var en af hans kolleger. . . .« Vidnet, politibetjent B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at var chauffør for delingsførere af Golf 11. De blev kaldt ud til Integrationsministeriet. Det var i forbindelse med hjemsendelsen af de udviste irakere. Der var ca. 10 personer der blokerede indgangen til ministeriet, og en anden gruppe på 5-10 andre personer. De råbte slagord og sang. Han kørte tæt hen til hovedindgangen. Demonstranterne blev bedt om at fjerne sig. Det gjorde de ikke. De havde kroget armene sammen. De blev bedt om at forlade stedet flere gange. Der gik nok 20 minutter. De snakkede med den centrale vagtleder. Så blev de anholdt. Der blev anvendt magt og peberspray. Demonstranterne blev anholdt en ad gangen. De blev sat i tog på gaden. Der var både mænd og kvinder i demonstrationen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet at han ikke var ude af bilen. Delingsføreren var A. Det kan også godt passe hvis der kun gik 10 minutter. Demonstranterne fik flere gange at vide at de skulle fjerne sig fra trappen. Politiet brugte ikke højtalervogne. Demonstranterne havde både bannere og flyers, men han husker ikke ordlyden. . . .« Rettens begrundelse og afgørelse: Imod tiltaltes egen forklaring om, at hun ikke deltog i en ulovlig sammenstimlen, finder retten ikke, at der er ført det til domfældelse nødvendige bevis, hvorfor tiltalte frifindes herfor. Ved tiltaltes erkendelse af, at hun deltog i en demonstration, hvorunder hun råbte slagord, herunder 'asyl til alle', samt ved vidnerne politibetjent B's og vicepolitikommissær A's forklaringer, og ved de øvrige oplysningerne i sagen er det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Straffen fastsættes til en bøde på 600 kr., jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. Thi kendes for ret: Tiltalte, T, straffes med en bøde på 600 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger Østre Landsrets dom. Københavns Byrets dom af 4. maj 2010 (- - -) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 5. august 2010 anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne, vicepolitikommissær A og politibetjent B, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun og andre demonstranter stod på trappen foran hovedindgangen til Integrationsministeriet for at spærre for adgangen hertil, og at de holdt fast i hinanden for at undgå at blive fjernet af politiet. Hun blev først efterfølgende klar over, at andre demonstranter med en kæde havde aflåst porten til ministeriets personaleindgang. Vidnet, vicepolitikommissær A har supplerende forklaret blandt andet, at medarbejdere fra Integrationsministeriet havde tilkaldt politiet, fordi de på grund af demonstranter ikke kunne komme på arbejde. Demonstranterne spærrede for hovedindgangen til ministeriet, ligesom de med en kæde havde aflåst porten til ministeriets personaleindgang. Efterfølgende oplyste medarbejderne dog, at de selv havde klippet kæden over med en bidetang. Vidnet, politibetjent B har supplerende forklaret blandt andet, at medarbejdere i Integrationsministeriet havde tilkaldt politiet, fordi demonstranter spærrede for indgangen til ministeriet, således at de ansatte ikke kunne komme på arbejde. Der var ca. 20 demonstranter, hvoraf de fleste stod på trappen foran ministeriets hovedindgang. Landsrettens begrundelse og resultat: For landsretten er T tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, ved som deltager i en demonstration foran Integrationsministeriet at have råbt slagord, herunder »asyl til alle«. Landsretten lægger i overensstemmelse med T's forklaring til grund, at hun deltog i demonstrationen og herunder råbte slagord som anført i tiltalen. T's råb af slagord under demonstrationen findes ikke at udgøre en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, om forstyrrelse af den offentlige orden. Landsretten har herved tillige henset til bestemmelsen i politilovens § 8, stk. 1, hvorefter politiet ved offentlige forsamlinger under åben himmel alene kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. Tiltalte frifindes derfor. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at T frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret og landsret bortset fra vederlaget til den for byretten valgte forsvarer.