|
|
|
||
|
TfK 2008.776 VLK |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen,
Århus). (Kurt Rasmussen, Kristian Petersen og Ida Skouvig). Retten i Randers' kendelse af 10. juli 2008: Ingen var mødt. Der fremlagdes: - Brev af 28. april 2008 fra advokat Henrik Dupont Jørgensen. - Brev af 4. juli 2008 fra politiassessor Iben Charlotte Holm. Der afsagdes sålydende kendelse: Retten finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der medfører, at der bør stilles en sagkyndig DNA-ekspert til rådighed for forsvaret, hvorfor bestemmes: Forsvarerens begæring om sagkyndig bistand tages ikke til følge. Sagen udsat. Retten hævet. Vestre Landsrets kendelse: Fremlagte bilag: Udskrift af retsbogen den 10. juli 2008 med bilag fra Retten i Randers. Den 10. juli 2008 har byretten afsagt kendelse om, at der ikke stilles sagkyndig DNA-ekspert til rådighed for forsvaret. Kendelsen er kæret af forsvareren, advokat Henrik Dupont Jørgensen, der har indgivet kæreskrift. Landsretten afsagde Kendelse: T er ved anklageskrift af 25. september 2007 tiltalt for den 21. juni 2001 at have forvoldt ildebrand i et diskotek og i forbindelse hermed at have begået tyveri. Tiltalen herfor er rejst efter, at Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, den 15. marts 2007 har afgivet en erklæring til Østjyllands Politi »vedrørende sammenfald i dna-profilregister«. Af erklæringen fremgår, at der med en nærmere angivet sandsynlighed er sammenfald mellem dna fundet i forbindelse med den i anklageskriftet omhandlede ildspåsættelse og en dna-profil for T, der er udarbejdet i 2006 til brug for en anden sag. Efter det oplyste er dna-sammenligningen det eneste bevismiddel i sagen. Forsvareren har anmodet om, at han får stillet sagkyndig bistand til rådighed til vurdering af »dels sammenligningsgrundlaget og dels statistisk sandsynlighed«. Da dna-sammenligningen efter det oplyste er det eneste bevismiddel i sagen, vil vurderingen af analysens bevisværdi få afgørende betydning for sagens udfald. Under hensyn hertil og til at forsvareren ikke kan forventes at have en sådan teknisk indsigt, at han uden sagkyndig bistand vil kunne vurdere, om den retsgenetiske erklæring kan og bør anfægtes, finder landsretten, at begæringen om sagkyndig bistand til forsvareren bør imødekommes. Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til en eventuel beløbsgrænse for udgiften til sagkyndig bistand. Thi bestemmes: Begæringen om sagkyndig bistand imødekommes. Sagen sluttet. |
|||
|
|
|||